Dato for udgivelse
04 jan 2023 13:14
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
04 jan 2023 13:14
SKM-nummer
SKM2023.427.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
S-1237-20
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Straf, momssvig, skattesvig, både
Resumé

T, var tiltalt for momssvig af særlig grov beskaffenhed ved som hovedanpartshaver og daglig leder i et anpartsselskab med forsæt til unddragelse af moms i 4 tilfælde at have solgt både inkl. moms uden at angive salgsmomsen ved salgene, hvorved T unddrog for 2.089.841 kr. i moms. Bådene var solgt ved købsaftaler/ordreseddel dateret henholdsvis den 12. maj 2007 (forhold 1, momsunddragelse 387.216 kr.), den 30. september 2010 (forhold 2, momsunddragelse 804.430 kr.), den 1. maj 2011 (forhold 3, momsunddragelse 280.000 kr.) og den 23. august 2011 (forhold 4, momsunddragelse 618.195 kr.). T forklarede vedrørende bådsalget i forhold 2, at båden blev leveret i Tyskland. Byretten frifandt T i forhold 1 i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand. T blev dømt for momssvig af særlig grov beskaffenhed i de øvrige tre forhold. Vedrørende bådsalget i forhold 2 lagde retten til grund, at T havde indgivet en momsangivelse, hvor salgsmoms var anført med 0 kr. Dette gav anledning til en revisorpåtegning i revisionsprotokollatet. Revisor udfærdigede herefter efterangivelser til T, som han bad T indsende til told- og skatteforvaltningen, hvilket T valgte at lade være med. I overensstemmelse med anklagemyndighedens endelige påstand blev det unddragne beløb fastsat til 748.000 kr. Vedrørende bådsalget i forhold 3 lagde retten til grund, at det af salgskontrakten fremgår, at selskabet solgte en båd for 1.400.000 kr. inkl. moms, og at T havde indgivet en momsangivelse, hvor salgsmomsen var anført med 0 kr. Ved at undlade at give told- og skatteforvaltningen oplysning om, at der var opkrævet moms ved bådsalget, havde T forsæt til momsunddragelse. Det forhold, at T forinden salget havde købt båden af en privat person til en højere pris i en momsfri handel, kunne ikke føre til et andet resultat.

Vedrørende bådsalget i forhold 4 lagde retten til grund, at der var momspligt i Danmark af salget. T’s forklaring om levering i Tyskland var ikke sandsynliggjort. Båden var brugt, og det var derfor ikke muligt at benytte reglerne om midlertidig eksporttilladelse af både. T fandtes skyldig i momssvig af særlig grov karakter og T’s ukendskab til reglerne kunne ikke føre til et andet resultat. T blev idømt 1 års fængsel betinget med vilkår om samfundstjeneste samt en bøde på 1.640.000 kr. Straffen blev fastsat under hensyn til størrelsen af det samlede unddragne beløb. T havde indgivet momsangivelser, hvor salgsmomsen var anført til 0 kr. Først i forbindelse med konkursbehandlingen af selskabet blev det konstateret, at der var tale om momsunddragelse. Der fandtes herefter ikke grundlag for med henvisning til forholdenes alder at gøre straffen betinget alene med vilkår om straffri vandel. T ankede dommen og påstod frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden påstod skærpelse, herunder at bøden udmåles som en tillægsbøde. Landsretten stadfæstede byrettens dom vedrørende forhold 2 og frifandt T i forhold 3 og forhold 4. Vedrørende frifindelsen i forhold 3 henviste landsretten til indholdet af selskabets årsrapport for 2010/2011 og bevisførelsen i øvrigt og lagde til grund, at båden i overensstemmelse med aftalen med anført i årsrapporten som et aktiv tilhørende selskabet, og at beløbet på 1.400.000 kr. blev angivet som et lån. Landsretten fandt herefter, at der ikke var ført bevis for, at T havde gjort sig skyldig i momsunddragelse. Vedrørende frifindelsen i forhold 4 henviste landsretten til, at det fremgik af aftalen mellem selskabet og køberen, at købet af båden skete efter internationale eksportregler, og at købesummen derfor ikke var belagt med moms. Landsretten fandt, at det ikke kunne afvises, at det ville være muligt at gennemføre salget af båden momsfrit, og den fandt det herefter ikke bevist, at T havde haft forsæt til at begå momsunddragelse. Landsretten nedsatte fængselsstraffen til 6 måneder og idømte en tillægsbøde på 725.000 kr. Fængselsstraffen blev gjort betinget alene af, at T i prøvetiden på 1 år ikke begår strafbart forhold navnlig under hensyn til den lange sagsbehandlingstid, der ikke kunne bebrejdes T.

Reference(r)

· Straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1.

· Straffelovens § 50, stk. 2.

Henvisning

Den juridiske vejledning, 2023-2 - A.A.8.2.2.1.2.5

Den juridiske vejledning, 2023-2 - A.C.3.2.1.13

Afgørelse fra byretten 

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T (advokat Solveig Værum Nørgaard, Nørager)

Afsagt af landsdommerne

Thomas Jønler, Chris Olesen og Thomas Mølbjerg Dueholm (kst.)

T1 er tiltalt for overtrædelse af 

1.(2) 

Straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, momsunddragelse af særligt grov beskaffenhed, ved for momsperioden 27. marts 2007 til 30. september 2007 som hovedanpartshaver og direktør i selskabet G1-virksomhed, cvr. nr. ...11, med forsæt til momsunddragelse, at have solgt en båd til V1 til 1.936.081 kr. (260.226 euro) inkl. moms ved ordreseddel dateret 12. maj 2007 uden at angive salgsmomsen ved dette salg, hvorved der blev unddraget 387.216 kr. i moms.

2.(4.) 

Straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, momsunddragelse af særligt grov beskaffenhed, ved i perioden 1. juli til 31. december 2010 som hovedanpartshaver og daglig leder i selskabet G1-virksomhed, cvr. nr. ...11, med forsæt til momsunddragelse at have solgt en båd til V2 ved købsaftale dateret 30. september 2010 for et beløb på 4.022.150 kr. uden at angive salgsmomsen ved dette salg, hvorved der blev unddraget 804.430 kr. i moms.

3.(5.) 

Straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, momsunddragelse af særligt grov beskaffenhed, ved i momsperioden 1. januar til 30. juni 2011 som hovedanpartshaver og daglig leder i selskabet G1-virksomhed, cvr. nr. ...11, med forsæt til momsunddragelse at have solgt en båd for 1.400.000 kr. inkl. moms til v6 ved købsaftale af 1. maj 2011 uden at angive salgsmomsen ved dette salg, hvorved der blev unddraget 280.000 kr. i moms.

4. (7.) 

Straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, momsunddragelse af særligt grov beskaffenhed, ved for momsperioden 1. juli til 31. december 2011, som hovedanpartshaver og daglig leder i selskabet G1-virksomhed, cvr. nr. ...11, med forsæt til momsunddragelse at have solgt en båd til V3 ved købsaftale dateret 23. august 2011 til 2.472.782 kr. ekskl. moms uden at angive salgsmomsen ved dette salg, hvorved der blev unddraget 618.195 kr. i moms.

Påstande 

Anklagemyndigheden har efter sin endelig påstand påstået frifindelse i forhold I og domfældelse i forhold 2, 3 og 4, idet det unddragne beløb i forhold 2 er 748.000 kr.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.  

Sagens oplysninger 

Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne V4 og V5.

Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen.

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Rettens begrundelse og afgørelse 

Vedrørende skyldsspørgsmålet 

Forhold 1 

I overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand frifindes tiltalte i forhold I.

Forhold 2 

Det lægges efter bevisførelsen til grund, at tiltalte havde indgivet en momsangivelse, hvor salgsmoms var anført med 0 kr. Dette gav anledning til en revisorpåtegning i revisionsprotokollatet. Revisor udfærdigede herefter en efterangivelse til tiltalte, som han bad tiltalte sende ind til SKAT. Tiltalte modtog efterangivelsen, men valgte at lade være med at indsende den til SKAT. Tiltalte har på den anførte baggrund haft forsæt til momsunddragelse, og han er derfor skyldig i forhold 2, idet det unddragne beløb dog i overensstemmelse med anklagemyndighedens endelige påstand er 748.000 kr.

Forhold 3  

Det fremgår af salgskontrakten af 1. maj 2011, at G1-virksomhed har solgt en båd for 1.400.000 kr. inkl. moms. Momsen udgør således 280.000 kr. Det lægges efter bevisførelsen til grund, at tiltalte indgav en momsangivelse, hvor salgsmomsen var anført til 0 kr. Ved således at undlade at give SKAT oplysning om, at der var opkrævet moms ved salget, har tiltalte haft forsæt til momsunddragelse, og han er derfor tillige skyldig i forhold 3.

Det forhold, at tiltalte forinden salget havde købt båden af en privat person til en højere pris i en momsfri handel, kan ikke føre til et andet resultat.

Forhold 4 

Det fremgår af købsaftalen, at båden skulle leveres i Danmark. Tiltalte har forklaret, at båden blev leveret i Y2-by i Y1-land, men forklaringen er efter bevisførelsen ikke nærmere sandsynliggjort. Det lægges derfor til grund, at der er momspligt i Danmark af salget.

Det lægges efter bevisførelsen, herunder tiltaltes forklaring, til grund, at båden var mere end 3 måneder gammel, og at den havde sejlet i hvert fald 176 timer. Efter momsreglerne er båden derfor brugt. I overensstemmelse med skattemedarbejder V4s forklaring lægges det endvidere til grund, at det ikke er muligt at benytte reglerne om midlertidig eksporttilladelse af både. Forpligtelsen til at sørge for, at der bliver indgivet korrekt momsangivelse påhviler derfor tiltalte som hovedanpartshaver og daglig leder i det sælgende selskab. Da tiltaltes ukendskab til reglerne og V5' forklaring ikke kan føre til et andet resultat, er tiltalte tillige skyldig i momsunddragelse i forhold 4.

Vedrørende straffastsættelsen 

Straffen fastsættes under hensyn til størrelse af det samlede unddragne beløb til fængsel i 1 ar og en bøde på 1.640.000 kr., jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, jf. straffelovens § 62 og § 63, jf. § 56, stk. 1.

Tiltalte har indgivet momsangivelser, hvor salgsmomsen er anført til 0 kr. Først i forbindelse med konkursbehandlingen af selskabet flere blev det konstateret, at der var tale om momsunddragelse. Der er herefter ikke grundlag for med henvisning til forholdenes alder at gøre straffen betinget alene med vilkår om straffri vandel.

Thi kendes for ret: 

Tiltalte, T1, straffes med fængsel i 1 år og en bøde pa 1.640.000 kr. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid pa 1 år fra endelig dorn.

    Tiltalte skal inden for en længstetid på 1 år fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 200 timer.

     Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Afgørelse fra Vestre Landsret 

Parter

Anklagemyndigheden 

mod 

T1 

Afsagt af dommerne 

Thomas Jønler, Chris Olesen og Thomas Mølbjerg Dueholm (kst.) med domsmænd) i ankesag 

Retten i Y4-by har den 28. maj 2020 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. (red. Rettens nr.fjernet)).

Påstande 

Tiltalte, T1, har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse, herunder at bøden udmåles som en tillægsbøde.

Supplerende oplysninger 

Kriminalforsorgen har den 27. november 2018 udarbejdet en personundersøgelse. Det fremgår heraf, at tiltalte er egnet til at modtage en helt eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, og det anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Det fremgår videre, at Kriminalforsorgen anbefaler, at der alene fastsættes en prøvetid, hvis sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste.

Forklaringer 

Der er afgivet forklaring af V1. Endvidere har tiltalte og vidnet V2 for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Derudover har statsautoriseret revisor JJ afgivet forklaring.

V1 har forklaret, at han købte en (red. båd mrk.fjernet) båd af G1-virksomhed. Han indgik købsaftalen med T1. Han fik overdraget nøglerne til båden i en marina i Y2-by. Han husker ikke omstændighederne ved nøgleoverdragelsen. Han husker, at han selv, sammen med sin bror og T1 drak et glas for at fejre overdragelsen. Han modtog en oplæring i at sejle båden. Det foregik på sejlturen fra Danmark, mens de sejlede på (red. kanal.fjernet). De foretog ikke en gennemgang af båden inden afsejlingen fra Danmark. Han havde allerede set båden 2-3 uger før sejladsen til Y1-land, og i den forbindelse så han på det hele med henblik på at konstatere eventuelle mangler. Han husker ikke, om han havde omkostninger ved sejladsen fra Danmark til Y2-by. Han købte båden, fordi han ville sejle jorden rundt med den. Han ville på jordomsejling og skulle sejle i international farvand. Han sejlede i 28 måneder. Han sejlede over Atlanterhavet og Stillehavet, inden han ankom til Y1-land. Han husker ikke, at han skulle have fået udstedt eksportdokumenter vedrørende båden.

På jordomrejsen sejlede han først fra Y2-by til Y2-land sammen med en ledsager. I Y2-land blev båden modificeret, således at han kunne sejle den rundt om jorden alene. Båden var kun i Y2-by i nogle få dage, inden han sejlede til Y2-land.

Da han først så båden i Danmark, tog han den i øjesyn og prøvesejlede den sammen med tiltalte. Foreholdt købsaftale af 23. august 2011, ekstrakten side 201 "Delivery ... On water in Denmark" har han forklaret, at han ikke længere husker aftalen.

Tiltalte har supplerende forklaret ad forhold 2, at han er enig i, at der skulle betales moms af salgssummen. Han vidste godt, da salgsaftalen blev indgået, at der skulle betales moms i anledning af salget. Det var revisoren, der beregnede det beløb, der skulle betales i moms. Hans eneste fokus var at fremskaffe de penge, som skulle gøre det muligt at betale momsen.

Han fik ikke adgang til de penge, der blev deponeret på kontoen i F1-bank i anledning af købet. Pengene på kontoen blev fuldstændig styret af F1-bank, fordi G1-virksomhed' økonomi var dårlig. Han husker ikke, om han sendte den efterangivelse af moms, som revisoren havde udarbejdet, til SKAT. Han gik nok ud fra, at revisoren foretog efterangivelsen, men det ved han ikke.

Foreholdt mail af 16. januar 2012 fra tiltalte til V3, F1-bank, tillægsekstrakt 2, side 74 f., har han forklaret, at det var altafgørende for ham, at selskabets moms blev betalt. Det var derfor, at han sammen med banken lagde en plan for betalingen af momsen af hensyn til at undgå en konkursbegæring fra SKAT. Han havde således året forinden betalt et beløb af egne midler for at afværge en konkursbegæring fra SKAT. Han regnede med, at G1-virksomhed med likviditet fra kommende handler ville kunne betale momsen. Han var ikke klar over, at købesummen ikke ville kunne bruges til betaling af momsen, og at banken ville bruge beløbet til nedbringelse af selskabets gæld til banken.

Foreholdt mail af 17. januar 2012 fra V3, F1-bank, til tiltalte, tillægsekstrakt 2, side 74, har han forklaret, at det var hans opfattelse, at det var bankens første prioritet at betale momsen. Han forstod sin revisor sådan, at det var tiltalte og banken, der skulle sørge for, at momsen blev betalt.

G1-virksomhed gik konkurs i 2013 som følge af det økonomiske pres, der var efter finanskrisen. Desuden blev et bådsalg aflyst. Der var således pres på selskabets økonomi i 2012. Han valgte derfor ikke at indlevere årsregnskab, så sparede han udgiften til regnskabet, men selskabet gik konkurs. Han var også selv kreditor i G1-virksomhed, og han tabte omkring 2 mio. kr. på konkursen. Han afleverede selskabets papirer til kurator. Derefter gik der en rum tid, inden han hørte fra SKAT. Han sendte herefter de oplysninger til SKAT, som han kunne fremskaffe bl.a. fra kurator. I januar 2012 havde han fortsat troen på, at G1-virksomhed ville kunne klare skærene, og at alle, herunder SKAT, ville få deres penge. Han var dog klar over, at han nok selv skulle finde private midler at skyde i selskabet for at det kunne gå.

Han kunne have ladet være med at udfærdige dokumenter og benyttet en anden bank end F1-bank, og så ville SKAT aldrig være blevet klar over handlen, mens sådan agerer han ikke. Han har handlet transparent.

Tiltalte har supplerende forklaret ad forhold 3, at han opfattede transaktionen, således at V4 ydede G1-virksomhed et lån på 1,4 mio. kr.

Foreholdt Purchase agreement af 7. maj 2011 med G1-virksomhed som sælger og V4 som køber, ekstrakten side 199, har han forklaret, at han udarbejdede aftalen på baggrund af en standardskabelon. Han var overbevist om, at han kunne sælge V5s båd, men det kunne han ikke. Han havde derfor brug for en medinvestor. Han kontaktede derfor V4 og tilbød, at V4 kunne lægge nogle penge i båden, dels mod at han kunne sejle i den hen over sommeren, dels at han ville få en del af fortjenesten ved et salg for mere, end han havde lånt G1-virksomhed. V4 kunne ikke få den opfattelse, at han havde købt båden, idet tiltalte betalte alle udgifter vedrørende båden, herunder bådplads og forsikring. Meningen med aftalen var, at V4 fik en slags pant i båden som modydelse for de 1,4 mio. kr., han lånte G1-virksomhed. Det var hans opfattelse, at V4 gerne ville låne ham pengene. De kom imidlertid til at blande tingene sammen. De skulle formelt set have indgået en låneaftale med pant. Hvis de havde gjort det, så havde han ikke siddet her i dag. Prisen i kontrakten var inkl. moms, fordi der var betalt moms af båden. Han opkrævede ikke moms af V4. Han skulle have angivet G1-virksomhed' købsmoms, da han tog båden ind i selskabet, men det gjorde han ikke. Derefter skulle han have angivet salgsmoms, da han solgte båden videre til v7. Hvis han havde gjort det, ville der ikke have været noget momstilsvar.

G1-virksomhed' økonomiske situation var vanskelig på tidspunktet for indgåelse af aftalen med V4. Han tænkte ikke, at aftalen kunne give anledning til moms- eller skatteretlige problematikker. Det er den eneste båd, som han nogensinde har taget i bytte, og han tænkte, at der var betalt moms af båden. Båden skulle derfor blot ind i selskabet som et aktiv og lægges videre. Han talte ikke med revisoren om den momsmæssige behandling af aftalen. Revisoren må have fået en kopi af aftalen, men det er ikke noget, han kan huske.

Tiltalte har supplerende ad forhold 4 foreholdt underskrevet Purchase agreement med datoen 23. august 2011 mellem G1-virksomhed og V1, ekstrakten side 201 f., har han forklaret, at det er salgskontrakten vedrørende handlen. Bemærkningen "Delivery... On water in Denmark" er formentlig noget fra en standardkontrakt, der ikke er blevet fjernet. Det fremgår også af kontrakten, at båden skulle leveres i Y1-land. Foreholdt kontraktens bemærkning "It is agreed that T1 might be helpful introducing the boat, training, and might be available for taking part in the transportation for as long as the (red. kanal.fjernet) (Y2-by)", ekstrakten side 201, har han forklaret, at der kun kunne ske levering i Y2-by, fordi båden var solgt uden moms. Han sejlede båden fra Danmark til Y1-land sammen med V1, dennes bror og svigerinde. V1 havde været i Danmark 2-3 uger forinden, hvor han besigtigede båden. I EU handler man både via TA'er, som står for "temporary admissions", således at man kan få båden ud af EU-farvand uden at betale moms. Det er ejeren af båden, der skal sørge for, at der bliver udstedt en TA. V1 skulle således indhente en TA, hvis ikke der skulle betales moms af båden. Kun danske statsborgere kan få udstedt en TA i Danmark. V1 havde sagt, at han skulle sejle rundt om jorden med båden, og europæere, der sejler jorden rundt, benytter altid TA'er, når de køber båd. Derved skal de først betale moms af deres båd, når de vender tilbage, og betalingen skal ske i forhold den værdi, som båden har ved tilbagekomsten. Båden var solgt til V1 på det vilkår, at han skulle fremskaffe en TA og benytte båden til en jordomsejling.

Han fik ikke rettet kontraktens bestemmelse om "Delivery ... On water in Denmark". Båden kunne ikke sælges momsfrit med levering i Danmark. Salg uden moms krævede, at der skulle ske levering uden for Danmark.

Via sit samarbejde med (red. båd mrk.fjernet) havde han fået viden om, hvilke regler der gælder for salg af både uden moms. Han vidste, at han skulle sørge for, at båden ikke skulle leveres i Danmark, idet der ellers ville skulle betales moms af båden i Danmark. Han skulle også vejlede køberen om, at køberen skulle indhente en TA. Han er efterfølgende blevet bekendt med, at man ved momsfrit salg ud af landet skal oplyse over for SKAT, at man har solgt en båd momsfrit ud af landet. Han havde tidligere solgt en båd ud af Danmark til V6, som er en (red. nationalitet.fjernet) fra Y3-by, uden at oplyse det til SKAT. V6 havde indhentet en TA, og SKAT var bekendt med salget, men han hørte ikke indvendinger fra SKAT.

Foreholdt en udskrift fra en hjemmeside G2-virksomhed, tillægsekstrakt 2, side 108, har han forklaret, at der er tale om en side med salgsannoncer for både med oplysninger om "salg m/ u moms". Når der står "Tax Paid" kan båden sejle frit inden for EU. Hvis der står "Tax Not Paid", skal der en tilladelse til at sejle i EU-farvand, hvis man ikke betaler momsen.

Foreholdt eksempel på importtilladelse, tillægsekstrakt 2, side 105, har han forklaret, at det er et eksempel på fransk TA, og på side 106 er der et eksempel på en dansk importtilladelse.

Han vil kategorisere den båd, han solgte til V1, som en ny demo-båd. Der var fortsat garanti på båden. Han kendte godt reglen om, at en båd, der havde sejlet i 100 timer eller mere ikke længere anses som ny i henseende til moms, men han kendte den ikke i denne sammenhæng. Reglen kaldes også 3-månedersreglen, og den er anvendt til imødegåelse af salg af campingvogne og både til danskere med strakslevering i Y1-land. Han har imidlertid aldrig solgt både på den måde. Den båd, han solgte til V1, lå i (red.fjernet.havn).

Foreholdt "REDEGØRELSE FOR MOMSFORHOLDENE", ekstrakten side 56 og side 60, og eksportdokument, der fremstår som udfærdiget af G3-virksomhed, ekstrakten side 68, har han forklaret, at han ikke har udarbejdet eksporterklæringen. Han formoder, at erklæringen af udarbejdet af et shippingfirma for "G4-virksomhed".

Han går ud fra, at V6 fik en TA i Danmark. Det kunne han modsat V1, fordi V6 ikke er EU-borger. Foreholdt eksportdokument, der fremstår som udfærdiget af G3-virksomhed for V6, tillægsekstrakt 2, side 165, har han forklaret, at han ikke har udfyldt dokumentet.

Tiltalte har supplerende om sine personlige forhold forklaret, at han arbejder for firma G5-virksomhed. Han er specialist inden for flerskrogsbåde. Det er et fuldtids job med 60-90 rejsedage om året, herunder til messer der typisk varer omkring en uge. Han er fortsat gift og bor i Y4-by. Han er for nylig blevet farfar.

V2 har supplerende forklaret, at det er en forudsætning for forståelsen af sidste afsnit i gengivelsen af hendes forklaring i byrettens dom, at der er tale om salg af en brugt båd. Hun han stå inde for de afgørelser, som hun har truffet i sagen. Hun har arbejdet i SKAT siden 1992, og hun har i mange år beskæftiget sig med momsretlige problemstillinger.

Hun har vedrørende forhold 2 supplerende forklaret, at når en sælger har opkrævet moms, skal sælgeren angive salgsmomsen ved at taste oplysningerne ind i Tastselv-Erhverv. Foreholdt udskriften, ekstrakten side 568, har hun forklaret, at udskriften viser den oprindelige momsangivelse for G1-virksomhed for 2. halvår 2010. Man kan se, at oplysningerne er tastet den 6. februar 2011. Det kan være T1, der har indtastet oplysningerne, men indtastningen kan også være foretaget af en person, som T1 har bemyndiget hertil. Alle oplysninger skal tastes ind. Hvis der står 0, er der tale om, at rubrikken ikke er udfyldt. Hun kan se, at der er tale om indtastede oplysninger og ikke oplysninger anslået af SKAT. Foreholdt Original Purchase -and commissioning agreement med trykt dato den 30. september 2010, oplysning om, at båden blev leveret den 23. februar 2011, og underskrevet den 4. april 2011, ekstrakten side 383 f., har hun forklaret, at man skal angive momsen, når der er udstedt en faktura. Fakturadatoen er den 30. september 2010, og det er den dato, SKAT er gået ud fra ved behandlingen af sagen. Hvis G1-virksomhed havde angivet momsen korrekt svarende til tidspunktet for leveringen af båden, havde SKAT ikke anmeldt forholdet.

Ifølge momsloven skal der afregnes moms, når der er sket fakturering. Det gælder også selv om betalingen først måtte forfalde ved leveringen.

Vedrørende forhold 3 har hun foreholdt Purchase agreement af 7. maj 2011 med G1-virksomhed som sælger og V4 som køber, ekstrakten side 199, supplerende forklaret, at man ikke med den virkning, at der ikke skal indberettes moms, kan foretage en pantsætning af både ved en købsaftale. Foreholdt årsrapporten fra 2010/2011 for G1-virksomhed, tillægsekstrakt 2, side 92, sammenholdt med varelageropgørelse, hvoraf fremgår, at varelageret den 12. maj 2011 som lån er krediteret 1.400.000 kr., tillægsekstrakt 2 side 104, har hun forklaret, at hun ikke kan sige, hvem der er fremkommet med de noterede med oplysningerne, men normalt giver virksomhedsindehaverne oplysninger til revisor, som udarbejder opgørelsen. Det er enten indehaveren eller revisor, der kategoriserer, hvad der betegnes som varelager, og hvad der betegnes som lån.

Foreholdt SKATs afgørelse af 10. juli 2014, ekstrakten side 179, har hun forklaret, at G1-virksomhed fik nedsat skatten med 933.438 kr. i 2011. Hun tror, at der var et underskud i selskabet indkomståret, og underskuddet ville derfor kunne være fremført til brug i et senere indkomstår.

Det er muligt efter brugtsalgsreglerne under visse betingelser at få lov til kun at afregne differencen mellem købsmomsen og salgsmomsen. Foreholdt "REDEGØRELSE FOR MOMSFORHOLDENE", ekstrakten side 56, har hun forklaret, at hun har udarbejdet dokumentet. Reglerne om moms for salg af brugte varer findes i momslovens kapitel 17, hvor der er særlige bestemmelser for brugte vare mv. Reglerne findes særligt i § 70 sammenholdt med reglerne i den tidligere momsbekendtgørelses § 116. Regelsættet har været gældende i mange år.

Hvis tiltalte var gået frem efter reglerne, som er beskrevet i redegørelsen på side 57 i ekstrakten, kunne G1-virksomhed alt efter, hvordan regnskabet var ført og handlen gennemført, opnå fradrag for købsmomsen. Det er regler, som SKAT er meget nøjagtige i forhold til at kontrolleren brugen af. Det sker ofte, at SKAT konstaterer fejl ved brugt-salgsmoms.

Vedrørende forhold 4 har vidnet foreholdt underskrevet Purchase agreement med datoen 23. august 2011 mellem G1-virksomhed og V1, ekstrakten side 201 ff., forklaret, at hvis båden blev leveret i Danmark, skulle der betales dansk moms. Hvis den blev leveret i Y1-land, skulle G1-virksomhed være registreret i Y1-land, og der skulle være betalt tysk moms ved leveringen. Efter hendes vurdering blev båden leveret i Danmark, fordi V1 i henhold til aftalen med G1-virksomhed fik råderetten over båden ved leveringen i Danmark. Efter hendes opfattelse gør det ingen forskel, at V1 sejlede med båden til Y1-land.

Foreholdt eksportangivelse vedrørende V6, pkt. 20, tillægsekstrakt 2, side 165, har hun forklaret, at hun ikke husker forkortelserne, men hun mener, at båden blev leveret i Y2-by. Det er sælger, der skal sørge for udarbejdelse af eksportangivelsen, men sælger kan få andre til at gøre det. Eksportangivelsen skal sikre, at myndighederne får mulighed for at kontrollere, at der er tale om eksport. Salget til V6 var ikke momsbelagt, fordi V6 var bosiddende uden for EU.

Hun har via en kontakt til en tolder undersøgt reglerne om eksportangivelser og så længe, at køber er bosat i EU, vil man ikke kunne lave en eksportangivelse og derved undgå at betale dansk moms. Det vil sige, at V1 ikke kunne købe en båd momsfrit ved anvendelse af en eksportangivelse. Sælger, G1-virksomhed, skulle derfor afregne moms i Danmark eller i Y1-land. Momsafregning i Y1-land ville forudsætte, at G1-virksomhed var momsregistreret i Y1-land.

Hvis der var tale om en ny båd, skulle tiltalte have angivet salget til SKAT med kopi af fakturaen. SKAT ville sende oplysningerne til Y1-land med henblik på, at de (red.fjernet.myndighed) kunne sikre, at V1 afregnede moms efter reglerne i Y1-land. SKAT har ikke kontaktet V1 i forbindelse med SKATs sagsbehandling. Hun tror ikke, at SKAT har kontaktet de (red.fjernet.myndighed).

En EU-borger kan kun opnå momsfritagelse ved køb af en brugt båd ved benyttelse af en eksportangivelse, hvis borgeren er bosat uden for EU.

Statsautoriseret revisor JJ har forklaret, at han er revisor hos (red.fjernet.revisonsselskab). Han udførte revisionsopgaver for G1-virksomhed i 2010 og 2011. Tiltalte stod for bogføring og indberetning til SKAT. Vidnet kom ind i billedet i forbindelse med aflæggelse af årsregnskaber. Han stod for revisionen og afstemning i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. Hvis han fandt uregelmæssigheder, kontaktende han tiltalte. Foreholdt årsregnskabet for 2010/2011 for G1-virksomhed "Den uafhængige revisors påtegning", "Konklusion" og "Supplerende oplysninger vedrørende andre forhold", tillægsekstrakt 2 side 88, har han forklaret, at momsgælden var afsat i regnskabet. Der var udarbejdet et budget, som pengeinstituttet havde fået i udkast, og han havde på den baggrund haft en dialog med G1-virksomhed' bank, og banken havde tiltro til budgettet. Dette var baggrunden for, at han var enig med selskabets ledelse i, at regnskabet kunne aflægges under forudsætning af fortsat drift.

Han beregnede, hvor stort et beløb, der skulle efterangives i moms, og oplyste tiltalte om beløbet. Foreholdt mail af 6. oktober 2011, pkt. 9, fra vidnet til tiltalte, tillægsekstrakten side 69, har han forklaret, at han skrev, at der skulle efterangives 758.000 kr. Han læser tiltaltes svar således, at tiltalte selv ville efterangive moms i takt med, at G1-virksomhed havde likviditet til at betale momsen. Det er ikke hans opfattelse, at tiltalte havde til hensigt at snyde for at betale moms. Foreholdt efterangivelse, ekstrakten side 420, har han forklaret, at han har skrevet, at der skyldes 748.544 kr. Han foretog ikke efterangivelsen af det manglende beløb, idet det efter tiltaltes svar på mailen af 6. oktober 2011 var hans opfattelse, at tiltalte stod for efterangivelsen. Han husker ikke, at han tidligere skulle have foretaget efterangivelser af G1-virksomhed' moms.

Efter hans opfattelse er tiltalte en typisk sælger, der ikke har så stort et blik på bogføring.

Foreholdt årsrapporten for 2010/2011 for G1-virksomhed, side 10 "Varebeholdning i alt" og side 11 "Anden gæld", tillægsekstrakt 2, side 92 og 93, sammenholdt med varelageropgørelse, hvoraf fremgår, at varelageret den 12. maj 2011 som lån er krediteret 1.400.000 kr., har han forklaret, at det er ham, der har lavet en ekstrakontering på 1.400.000 kr. væk fra varelageret og hen til gældsposterne. Den pågældende båd var ikke solgt. Han så måske en låneaftale mellem G1-virksomhed og V4, men det kan han ikke huske.

Foreholdt Purchase agreement af 7. maj 2011 med G1-virksomhed som sælger og V4 som køber, ekstrakten side 199, har han forklaret, at han ikke husker at have set aftalen. Han ville have reageret på datoen, hvis han havde set den. Foreholdt samme aftale afsnittet "Særlige aftaler", ekstrakten side 200, har han forklaret, at han ikke genkender teksten. Han har skrevet om aftalen i sin mail af 6. oktober 2011, tillægsekstrakt 2, side 68 f., og i revisionsprotokollen, så han konkluderer derfor, at han har drøftet aftalen med tiltalte. Det står i purchase agreement'en, at det er tale om en købsaftale. Aftalen fremstår ikke umiddelbart som en låneaftale. Han ser aftalen som en salgsaftale, men det fremgår af aftalen, at G1-virksomhed har ret til at sælge båden indtil den 15. september 2011, hvis G1-virksomhed kan opnå en bedre pris end 1.400.000 kr. Båden var derfor ikke solgt, og det var derfor rigtigt at registrere båden som en del af varelageret.

Han ved ikke, om han talte med tiltalte om brugtsalgsmomsreglerne. Foreholdt varelager-opgørelse, hvoraf fremgår, at varelageret den 12. maj 2011 som lån er krediteret 1.400.000 kr., tillægsekstrakt 2 side 104, har han forklaret, at han ikke ved, hvad "AJ" og "GJ" står for. Han tror, at "AJ" måske står for T1, og at "GJ" måske står for revisionsfirmaet.

Landsrettens begrundelse og resultat 

Skyldsspørgsmålet 

Forhold 2  

Tiltalte, der var hovedanpartshaver og daglig leder i selskabet G1-virksomhed, blev af selskabets revisor gjort opmærksom på, at selskabet manglede at indberette momsen fra salget af den båd, som selskabet havde solgt til V7. Ved mail af 6. oktober 2011 svarede tiltalte revisoren, at han ville efterangive momsen over for SKAT, idet det var vigtigt, at efterangivelse foregik i selskabets og bankens tempo.

På denne baggrund og af de grunde, der er anført af byretten, finder landsretten, at det er bevist, at tiltalte har gjort sig skyldig i forsætlig momsunddragelse for at skaffe G1-virksomhed en uberettiget berigelse. Under hensyn til størrelsen af det unddragne beløb tiltræder landsretten, at forholdet er henført under straffelovens § 289. Landsretten tiltræder derfor, at tiltalte er fundet skyldig som sket i dette forhold.

Forhold 3  

G1-virksomhed og V4 indgik den 7. maj 2011 en aftale om, at V4 skulle købe båd "(red. båd mrk.fjernet2)". Det fremgår bl.a. af aftalens særlige vilkår, at G1-virksomhed var forpligtet til at sælge båden senest den 19. september 2011, at G1-virksomhed skulle afholde udgifterne ved båden, herunder skulle båden holdes i så høj standard, at det var realistisk at sælge den, og at V4 i et begrænset omfang måtte benytte båden til sejlads, indtil den blev solgt.

Tiltalte har forklaret, at hensigten med aftalen var, at V4 skulle få båden i pant til gengæld for et lån på 1.400.000 kr., som han ydede G1-virksomhed. Landsretten lægger efter indholdet af selskabets årsrapport for 2010/2011 og bevisførelsen i øvrigt til grund, at båden i overensstemmelse aftalen blev anført i årsrapporten som et aktiv tilhørende selskabet, og at beløbet på 1.400.000 kr. blev angivet som et lån. Tiltaltes forklaring om hensigten med aftalen støttes af sagens øvrige oplysninger, og landsretten lægger til grund, at både G1-virksomhed og V4 har disponeret i overensstemmelse med det, som tiltalte har forklaret, var hensigten med aftalen.

På denne baggrund finder landsretten, at der ikke er ført bevis for, at tiltalte har gjort sig skyldig i momsunddragelse. Tiltalte frifindes derfor i dette forhold.

Forhold 4 

Det fremgår af aftalen mellem G1-virksomhed og V1, at købet af båden skete efter internationale eksportregler, og at købesummen derfor ikke var belagt med moms.

Tiltalte og V1 har forklaret, at V1 købte båden med henblik på at sejle rundt om jorden, og at båden derfor skulle anvendes i internationalt farvand. V1 har endvidere forklaret, at han påbegyndte den planlagte sejlads få dage efter, at båden var kommet til Y2-by.

Efter bevisførelsen kan det ikke afvises, at det ville være muligt at gennemføre salget af båden momsfrit, og landsretten finder det herefter ikke bevist, at tiltalte har haft forsæt til at begå momsunddragelse. Tiltalte frifindes derfor i dette forhold.

Straffastsættelsen 

Straffen kan passende fastsættes til fængsel i 6 måneder og en tillægsbøde på 725.000 kr., jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, og straffeloven § 50, stk. 2.

Forvandlingsstraffen for tillægsbøden er uændret fængsel i 60 dage.

Der er forløbet ca. 9 1/2 år, siden SKAT traf afgørelse i sagen, og SKAT anmeldte den 21. september 2016 forholdet til politiet. Der blev indleveret anklageskrift den 4. september 2019. Byretten afsagde dom den 28. maj 2020, og ankesagen har været under behandling i omkring 2 år og 7 måneder.

Landsretten finder navnlig under hensyn til den lange sagsbehandlingstid, der ikke kan bebrejdes tiltalte, at fængselsstraffen kan gøres betinget på vilkår som nedenfor bestemt, jf. straffelovens § 56, stk. 2. Landsretten har ikke fundet grundlag for at lade tillægsbøden nedsætte eller bortfalde.

Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.

Thi kendes for ret: 

Tiltalte, T1, straffes med fængsel i 6 måneder.

Fængselsstraffen gøres betinget, idet fuldbyrdelse af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år fra denne dom på betingelse af, at tiltalte i prøvetiden ikke begår strafbart forhold.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 725.000 kr. 
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage. 
Byrettens afgørelse om sagsomkostninger stadfæstes. 
Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.