Resumé | T, var tiltalt for momssvig af særlig grov beskaffenhed ved som hovedanpartshaver og daglig leder i et anpartsselskab med forsæt til unddragelse af moms i 4 tilfælde at have solgt både inkl. moms uden at angive salgsmomsen ved salgene, hvorved T unddrog for 2.089.841 kr. i moms. Bådene var solgt ved købsaftaler/ordreseddel dateret henholdsvis den 12. maj 2007 (forhold 1, momsunddragelse 387.216 kr.), den 30. september 2010 (forhold 2, momsunddragelse 804.430 kr.), den 1. maj 2011 (forhold 3, momsunddragelse 280.000 kr.) og den 23. august 2011 (forhold 4, momsunddragelse 618.195 kr.). T forklarede vedrørende bådsalget i forhold 2, at båden blev leveret i Tyskland. Byretten frifandt T i forhold 1 i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand. T blev dømt for momssvig af særlig grov beskaffenhed i de øvrige tre forhold. Vedrørende bådsalget i forhold 2 lagde retten til grund, at T havde indgivet en momsangivelse, hvor salgsmoms var anført med 0 kr. Dette gav anledning til en revisorpåtegning i revisionsprotokollatet. Revisor udfærdigede herefter efterangivelser til T, som han bad T indsende til told- og skatteforvaltningen, hvilket T valgte at lade være med. I overensstemmelse med anklagemyndighedens endelige påstand blev det unddragne beløb fastsat til 748.000 kr. Vedrørende bådsalget i forhold 3 lagde retten til grund, at det af salgskontrakten fremgår, at selskabet solgte en båd for 1.400.000 kr. inkl. moms, og at T havde indgivet en momsangivelse, hvor salgsmomsen var anført med 0 kr. Ved at undlade at give told- og skatteforvaltningen oplysning om, at der var opkrævet moms ved bådsalget, havde T forsæt til momsunddragelse. Det forhold, at T forinden salget havde købt båden af en privat person til en højere pris i en momsfri handel, kunne ikke føre til et andet resultat. Vedrørende bådsalget i forhold 4 lagde retten til grund, at der var momspligt i Danmark af salget. T’s forklaring om levering i Tyskland var ikke sandsynliggjort. Båden var brugt, og det var derfor ikke muligt at benytte reglerne om midlertidig eksporttilladelse af både. T fandtes skyldig i momssvig af særlig grov karakter og T’s ukendskab til reglerne kunne ikke føre til et andet resultat. T blev idømt 1 års fængsel betinget med vilkår om samfundstjeneste samt en bøde på 1.640.000 kr. Straffen blev fastsat under hensyn til størrelsen af det samlede unddragne beløb. T havde indgivet momsangivelser, hvor salgsmomsen var anført til 0 kr. Først i forbindelse med konkursbehandlingen af selskabet blev det konstateret, at der var tale om momsunddragelse. Der fandtes herefter ikke grundlag for med henvisning til forholdenes alder at gøre straffen betinget alene med vilkår om straffri vandel. T ankede dommen og påstod frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden påstod skærpelse, herunder at bøden udmåles som en tillægsbøde. Landsretten stadfæstede byrettens dom vedrørende forhold 2 og frifandt T i forhold 3 og forhold 4. Vedrørende frifindelsen i forhold 3 henviste landsretten til indholdet af selskabets årsrapport for 2010/2011 og bevisførelsen i øvrigt og lagde til grund, at båden i overensstemmelse med aftalen med anført i årsrapporten som et aktiv tilhørende selskabet, og at beløbet på 1.400.000 kr. blev angivet som et lån. Landsretten fandt herefter, at der ikke var ført bevis for, at T havde gjort sig skyldig i momsunddragelse. Vedrørende frifindelsen i forhold 4 henviste landsretten til, at det fremgik af aftalen mellem selskabet og køberen, at købet af båden skete efter internationale eksportregler, og at købesummen derfor ikke var belagt med moms. Landsretten fandt, at det ikke kunne afvises, at det ville være muligt at gennemføre salget af båden momsfrit, og den fandt det herefter ikke bevist, at T havde haft forsæt til at begå momsunddragelse. Landsretten nedsatte fængselsstraffen til 6 måneder og idømte en tillægsbøde på 725.000 kr. Fængselsstraffen blev gjort betinget alene af, at T i prøvetiden på 1 år ikke begår strafbart forhold navnlig under hensyn til den lange sagsbehandlingstid, der ikke kunne bebrejdes T. |