Dato for udgivelse
18 jan 2023 12:58
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
18 jan 2023 12:58
SKM-nummer
SKM2023.420.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
S-2249-22
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Straf, opkrævningsloven, A-skat, arbejdsmarkedsbidrag
Resumé

T var tiltalt for med forsæt til unddragelse for perioden 01.06.2013-31.12.2015 som direktør i en virksomhed, at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortielse af oplysninger til brug for angivelse eller indberetning til indkomstregisteret af skatter eller afgifter m.v. efter § 2, stk. 1 i opkrævningsloven, idet T for perioden indeholdt 89.598 kr. i A-skat og 43.856 kr. i arbejdsmarkedsbidrag, uden at angive og indbetale de indeholdte beløb til told- og skatteforvaltningen, hvorved det offentlige blev unddraget i alt 133.454 kr. T erkendte de faktiske forhold, men forklarede, at den manglende indberetning og afregning skyldes hans mentale tilstand i den pågældende periode, og at T af denne årsag ikke var vidende om den manglende indberetning eller havde mulighed for at håndtere det. Byretten fandt T skyldig i tiltalen under henvisning til T’s erkendelse af de faktiske forhold. T’s mentale tilstand i perioden kunne ikke føre til et andet resultat, idet retten lagde til grund, at T i samme periode havde adskillige ansatte i sin virksomhed, og han fortsat varetog driften af virksomheden. T blev idømt en bøde på 100.000 kr. Bøden blev nedsat til halvdelen på grund af den lange sagsbehandlingstid, og af samme årsag fandtes statskassen at skulle betale halvdelen af sagens omkostninger. Straffen var en tillægsstraf med hensyn til domme af 7. september 2018 og 3. juni 2020. T ankede dommen med påstand om frifindelse. Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse. Landsretten stadfæstede byretsdommen.

Reference(r)

Opkrævningslovens § 17, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 2 

Straffelovens § 89.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2023-2, afsnit A.C.3.2.1.7

Den juridiske vejledning, 2023-2, afsnit A.C.3.5.6 

Afgørelse fra byretten

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T (advokat Palle Niss)

Afsagt af dommerne 

Jeanette Bro Fejring, Thomas Jønler og Elisabeth Andersen-Møller (kst.)

T1 er tiltalt for overtrædelse af opkrævningslovens § 17, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 2, ved med forsæt til unddragelse for perioden fra den 1. juni 2013 til den 31. december 2015 som direktør i virksomheden G1-virksomhed, CVR-nr. ...11, at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortielse af oplysninger til brug for angivelse eller indberetning til indkomstregisteret af skatter eller afgifter m.v. efter § 2, stk. 1, idet tiltalte for perioden indeholdt 89.598 kr. i A-skat og 43.856 kr. i arbejdsmarkedsbidrag uden at angive og indbetale de indeholdte beløb til SKAT, hvorved det offentlige blev unddraget i alt 133.454 kr.

Påstande 

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en bødestraf på 200.000 kr.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger 

Der er afgivet forklaring af tiltalte T1 og af vidnet V1, Skattestyrelsen.

Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen.

Der har været dokumenteret fra Skattestyrelsens tiltalebegæring af 10. juli 2018 (sagens bilag 3), Skats afgørelse af 15. december 2015 (sagens bilag 4), samt bødeforlæg fra Skat af 9. oktober 2017 (sagens bilag 11).

Rettens begrundelse og afgørelse 

Tiltalte har erkendt, at han i årene 2013, 2014 og 2015 havde ansatte, som han udbetalte løn til, og at han af denne løn tilbageholdt beløb til dækning af A-skat og AM-bidrag. Tiltalte har endvidere erkendt, at disse beløb ikke blev indberettet eller afregnet til Skattestyrelsen. Det findes på denne baggrund bevist, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af opkrævningslovens § 17, stk. 2, jf stk. 1, nr. 2.

Tiltalte har forklaret, at den manglende indberetning og afregning skyldes hans mentale tilstand i den pågældende periode, og at tiltalte af denne årsag ikke var vidende om den manglende indberetning eller havde mulighed for at håndtere det. Retten lægger dog til grund, at tiltalte i samme periode havde adskillige ansatte i sin virksomhed, og at han fortsat varetog driften af virksomheden. Retten finder derfor ikke, at tiltaltes mentale tilstand i perioden kan føre til andet resultat.

De pågældende forhold ses heller ikke at være forældede, idet sigtelse af tiltalte er sket den 9. oktober 2017.

Retten finder dog, at bøden pa grund af den lange sagsbehandlingstid bør nedsættes med halvdelen af det påståede beløb. Af samme årsag findes statskassen at skulle betale sagens omkostninger med halvdelen.

Straffen fastsættes således til en bøde pa 100.000 kr., jf. opkrævningslovens § 17, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 2.

Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret: 

T1 skal betale en bøde på 100.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 40 dage.

Statskassen skal betale sagens omkostninger med halvdelen.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Afgørelse fra Vestre Landsret 

Afsagt den 18. januar 2023 af Vestre Landsrets 4. afdeling (dommerne Jeanette Bro Fejring, Thomas Jønler og Elisabeth Andersen-MøllerTuxen (kst.))

Parter 

Anklagemyndigheden 

mod 

T1 

(advokat NP, Y1-by) 

Retten i Sønderborg har den 28. september 2022 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. (red. Rettens nr.fjernet)).

Påstande 

Tiltalte, T1, har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Supplerende oplysninger 

Tiltalte har den 27. april 2011 udenretligt vedtaget en bøde på 10.000 kr. for overtrædelse af opkrævningslovens § 17, stk. 1, nr. 2. Forholdet angik manglende angivelse af A-skat og AM-bidrag for perioden 1. januar 2009 til 31. december 2009 vedrørende tiltaltes virksomhed G1-virksomhed, CVR-nr. …11.

Endvidere er tiltalte straffet ved Retten i Sønderborgs domme af 7. september 2018 og 3. juni 2020 med bøder for overtrædelse af henholdsvis bekendtgørelse om produktionsafgift på frugt og gartneriprodukter og byggeloven.

Forklaringer 

Tiltalte og vidnet V1 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han var til stede i forbindelse med skattemyndighedernes kontrolbesøg. Det var ham, der stod for at udbetale løn til de ansatte, og han lavede også ansættelsespapirer. Skat instruerede ham i, at han skulle lave ansættelseskontrakter på de ansatte, og at han skulle sørge for at lave lønsedler. Han fik ikke indberettet skattebeløbene efter 2012, fordi han gik i "sort" fra 2013. Skattemyndighederne havde forud for 2013 opkrævet et større beløb i skat for renter, og det var i realiteten forholdet til Skat, der førte til, at han gik psykisk ned.

Hans virksomhed var i normal drift i årene 2013-2015, men herefter har der kun været meget begrænsede indtægter. I årene 2013-2015 havde han glemt alt om den bøde, som han vedtog i 2011 vedrørende manglende angivelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for indkomståret 2009.

Han havde også ansatte i virksomheden forud for 2013, og det havde han haft helt tilbage fra omkring 1990. Der var mange ansatte fra udlandet. Han lavede lønsedler og beregnede A-skat og arbejdsmarkedsbidrag også i disse år.

Det skyldtes nok, at han var deprimeret, at han ikke fik indsendt oplysningerne til Skat om A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for de år, som denne sag angår. Han blev sur på Skat over de forhøjelser, som Skat kom frem til, og han var uligevægtig i årene efter.

Tiltalte har forklaret om sine personlige forhold, at han i dag bruger meget tid på at passe plantagen, der er opbygget meget moderne, herunder med vandingsanlæg. Anlægget bliver dog ikke udnyttet, fordi han ikke magter det mere.

V1 har supplerende forklaret, at hun ikke mener, at hun deltog i alle kontrolbesøg. Hun deltog i to kontrolaktioner sammen med politiet og arbejdstilsynet, hvor de kontrollerede forholdene for udenlandske medarbejdere.

Ved den første kontrol mødte de (red.fjernet.identitet), der udleverede ansættelseskontrakter. Der blev efterfølgende udleveret lønsedler. Ved kontrol af lønsedlerne kunne de se, at A-skat og AM-bidrag ikke var blevet indberettet.

Hun husker, at der blev indkaldt noget materiale fra tiltalte, men ikke indholdet af den dialog, der var efterfølgende med tiltalte. Det var straffesagsenheden i Skat, der beregnede størrelsen af bøden.

Forevist Excel-ark, ekstraktens side 190, har hun forklaret, at hun mener, at hun kun deltog i afgørelsen for så vidt angår årene 2013 og 2014, men ikke 2015.

Landsrettens begrundelse og resultat 

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte er fundet skyldig som sket.

Straffen er en tillægsstraf med hensyn til dommene af 7. september 2018 og 3. juni 2020, jf. straffelovens § 89.

Det tiltrædes endvidere med samme begrundelse, som byretten har anført, at bødet er fastsat som sket. Landsretten finder således, at oplysningerne om den lange sagsbehandlingstid og om tiltaltes personlige forhold ikke kan føre til, at bøden bør nedsættes yderligere.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

T h i k e n d e s f o r r e t:  

Byrettens dom stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.