Dato for udgivelse
11 aug 2023 13:22
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
17 maj 2023 13:08
SKM-nummer
SKM2023.389.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
20-0084184
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Fradrag og afskrivninger
Emneord
Forhøjelse, skattepligtig indkomst, tilskud, udlejer, indretning, lejede lokaler, fradrag, afskrivninger, indretning
Resumé

Skattestyrelsen havde truffet afgørelse om, at et selskab til den skattepligtige indkomst skulle medregne nogle tilskud på i alt 1.650.000 kr. fra selskabets udlejere til indretning af lejede lokaler, og at tilskuddet derfor ikke skulle reducere selskabets afskrivningsgrundlag for indretning af lejede lokaler, jf. afskrivningslovens § 39, stk. 1. Selskabet gjorde gældende, at nogle af tilskuddene, i alt 650.000 kr., var afholdt i udlejers interesse. Disse tilskud skulle således ikke medregnes til selskabets skattepligtige indkomst og kunne som følge heraf ikke indgå i afskrivningsgrundlaget for indretning af lejede lokaler.

Landsskatteretten fandt, at de omstridte tilskud til indretning af lejede lokaler angik udgifter, som selskabet anvendte i egen interesse og derfor i henhold til statsskattelovens § 4 skulle medregne til selskabets skattepligtige indkomst og indgå i afskrivningsgrundlaget for indretning af lejede lokaler.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.

Reference(r)

Statsskattelovens § 4
Afskrivningslovens § 39, stk. 1

Henvisning

Den juridiske vejledning afsnit C.C.2.4.4.9

Klagepunkt

Skattestyrelsens afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Forhøjelse af skattepligtig indkomst med tilskud fra udlejer til indretning af lejede lokaler

1.650.000 kr.

1.000.000 kr.

1.650.000 kr.

Fradrag for afskrivninger på indretning af lejede lokaler

3.590.120 kr.

3.521.553 kr.

3.590.120 kr.

 

Faktiske oplysninger
H1 A/S med CVR-nummer […], herefter "selskabet", indgår i X-koncernen. Ifølge CVR er selskabets formål at foretage detailsalg af beklædning i Danmark. Selskabets regnskabsår går fra den 1. august til den 31. juli. Indkomståret 2016 omfatter således perioden fra den 1. august 2015 til den 31. juli 2016. Selskabet var i det påklagede indkomstår sambeskattet med H2, CVR-nr. […].

Selskabet har indsendt følgende opgørelse af tilgange på afskrivninger på indretning af lejede lokaler i indkomståret 2016 (den 1. august 2015 - den 31. juli 2016) til Skattestyrelsen:

"

Butiksnavn

Anskaffelse

Indretningstilskud til modregning

Total indretning af
lejede lokaler

Butik1 center i By Y1

-19.710

-19.710

Butik2 center i By Y2

155.647

155.647

Butik3 By Y3

468.048

-250.000

218.048

Butik4 By Y4, […]

186.873

186.873

Butik5 By Y5

321.503

-150.000

171.503

Butik6 By Y6

444.223

-250.000

194.223

Butik7 By Y7

615.513

-1.000.000

-384.487

Butik8 By Y8 - […]

1.791.228

1.791.228

Samlet

3.963.325

-1.650.000

*2.313.325

"

* Ifølge Skattestyrelsen er der en mindre forskel på 7.041 kr. i forhold til det selvangivne.
Selskabet er enig med Skattestyrelsen i, at tilskuddet på 1.000.000 kr. fra udlejeren af lokalerne i By Y7 skal tillægges den skattepligtige indkomst i 2016.

Kontrakter mellem udlejerne og H3 A/S
I det påklagede indkomstår har H3 A/S efter indgåelse af lejeaftaler med 3. parter fremlejet lokaler til selskabet. Selskabet har oplyst følgende om forholdet mellem selskabet, H3 A/S og lokaleudlejerne:

"H1 A/S lejer butikkerne fra H3 A/S, som er part i lejeaftaler med udlejerne af butikkerne. H3 A/S fremlejer således butikkerne til H1 A/S via fremlejeaftaler, der som udgangspunkt afspejler lejeaftalerne mellem H3 A/S og de eksterne udlejere af butikkerne.

(…)

Det er H1 A/S, der afholder omkostninger til indretning af lejede lokaler og dermed også H1 A/S, der modtager tilskud til indretningsomkostningerne."

I forbindelse med klagesagen for selskabet for indkomståret 2016 har Skatteankestyrelsen fra selskabet modtaget eksempler på fremlejekontrakterne mellem H3 A/S og selskabet. En gennemgang af disse viser, at selskabet ved indgåelse af fremlejekontrakten indtrådte i de vilkår, som fremgår af hovedlejekontrakten. Skattestyrelsen har endvidere oplyst følgende:

"H3 A/S indgår kontrakterne med udlejerne. H3 A/S gør dette for en række selskaber/mærker i X-koncernen, men i kontrakterne fremgår hvilke selskaber/mærker, som kontrakterne gælder for. Efterfølgende indgås der en fremlejekontrakt mellem H3 A/S og H1 A/S. H1 indtræder i lejekontrakten og dens vilkår. Det er derfor H1 A/S, der er retmæssig modtager af indretningstilskuddene og ikke H3 A/S. I praksis har vi forstået, at det primært er H1, som fakturerer udlejerne for indretningstilskuddene, men at det i visse tilfælde kan ske via H3 A/S, som derefter videresender tilskuddene."

Selskabet har i det påklagede indkomstår fra fire udlejere modtaget indretningstilskud til lejede lokaler beliggende i henholdsvis By Y3, By Y5, By Y6 og By Y7 ([center]). Selskabet har ikke påklaget Skattestyrelsens afgørelse om tilskuddet fra udlejeren af lokalerne i [center] i By Y7.

Butik3 [center], By Y3
Af lejekontraktens pkt. 6.1 indgået af H3 A/S med ejeren af lokalet i [center] i By Y3 fremgår følgende:

"Forud for Lejers overtagelse af lejemålet udfører og bekoster Udlejer de arbejder i lejemålet, som fremgår af beskrivelsen i bilag 2. I øvrigt overtages lejemålet af Lejer, som det er og forefindes og som beset af Lejer. Lejer modtager til egen indretning et beløb kr. 250.000 + moms, som faktureres til udlejer d. 15.08.2015."

Butik5 [center, By Y5]
Af lejekontraktens § 7 nr. 3 indgået af H3 A/S med G1 A/S om lokalet i center i By Y5 fremgår følgende:

"3. Udlejer yder et tilskud på max. kr. 150.000,00 ekskl. moms. Indretningstilskuddet ydes mod behørig dokumentation for udgifternes afholdelse. Ikke forbrugt tilskud bortfalder 31. december 2015."

Butik6 [center i By Y6]
Af lejekontraktens pkt. 7.1.3 indgået af H3 A/S med G2 ApS om lokalet i center i By Y6 fremgår følgende:

"7.1.3 Indretningstilskud

Udlejer yder et indretningstilskud på max kr. 250.000,00 ekskl. moms. Indretningstilskuddet udbetales efter lejers indflytning og åbning mod forevisning af dokumenterede udgifter til indretning af lejemålet senest den 01.06.2016. Der sker alene udbetaling af indretningstilskuddet, såfremt lejer ikke er i restance med pligtige pengeydelser overfor udlejer eller dennes administrator."

Skatteankestyrelsen har i forbindelse med klagesagen anmodet om oplysninger, som kan dokumentere, at udgifterne er afholdt i udlejers interesse. Der er ikke modtaget materiale herom.

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har anset tilskud til indretning af lejede lokaler til selskabet fra udlejer på samlet 1.650.000 kr. som skattepligtig indkomst. Skattestyrelsen har på baggrund heraf ændret afskrivningsgrundlaget og foretaget en beregning af afskrivninger på indretning af lejede lokaler i indkomståret 2017. Fradrag for afskrivninger på indretning af lejede lokaler er forhøjet fra 3.521.553 kr. til 3.590.120 kr.

Skattestyrelsen har begrundet dette med følgende:

"Reglerne for afskrivning på indretning af lejede lokaler fremgår af afskrivningslovens § 39. Hovedreglen er, at der kan afskrives op til 20 % pr. år. Afskrivninger foretages i forhold til de oprindelige anskaffelsessummer.

Det følger dog af afskrivningslovens § 39, stk. 5, at hvis lejemålet er uopsigeligt fra udlejers side i en forud fastsat periode, kan den årlige afskrivning ikke overstige et beløb svarende til, at afskrivning sker med lige store årlige beløb over uopsigelighedsperioden.

Tilskud til indretning

Det følger af statsskattelovens § 4, at alle indtægter som udgangspunkt er skattepligtige. Selskabet har modtaget en række tilskud fra udlejerne i forbindelse med indretningen af de lejede lokaler. Muligheden for at modtage tilskuddene står i lejekontrakterne, hvor det fremgår, at udlejerne vil refundere op til et vist beløb, som bruges på indretning af lokalerne.

Tilskud kan som hovedregel ikke modregnes i anskaffelsessummen, hvilket også fremgår af punkt C.C.2.4.1.3.2 Fordeling af anskaffelsessummer og afståelsessummer i den juridiske vejledning. Heraf fremgår også, at der er tale om et generelt princip, der kan udledes af afskrivningsloven.

I den fremsendte artikel fra selskabet henvises der til en afgørelse fra Landsskatteretten. Denne afgørelse har det ikke været muligt for Skattestyrelsen at finde. Hvis afgørelsen havde været af principiel karakter, så ville den have været offentliggjort og indarbejdet i den juridiske vejledning (tidligere ligningsvejledningen). Skattestyrelsen finder, at det er de generelle principper i statsskatteloven og afskrivningsloven, der skal anvendes, hvorefter alle indtægter er skattepligtige, og udgifter afholdt til indretning af lejede lokaler afskrives.

Hvis det i stedet var udlejer, som havde afholdt omkostningerne, ville afskrivningsgrundlaget hos selskabet ikke blive påvirket. I stedet ville der hos udlejer skulle tages stilling til, om de faktiske omkostninger er fradragsberettigede eller skal indgå i afskrivningsgrundlaget for ejendommen.

Skattestyrelsen forhøjer derfor selskabets skattepligtige indkomst med de samlede modtagne indretningstilskud på 1.650.000 kr., jf. statsskattelovens § 4.

(…)"

Skattestyrelsen har vedhæftet et bilag til afgørelsen. Bilaget er en opgørelse af indretning af lejede lokaler. Af nedenstående uddrag af bilaget fremgår blandt andet følgende afskrivninger for lokalerne beliggende i storcentre i By Y3, By Y5 og By Y6, som afviger fra det af selskabet opgjorte i bilag 2 medsendt klagen.

"

Forretning

(…)

År

Anskaffelsessum

Tilskud

Tilrettet Anskaffelsessum

Afskrivningssats

Godkendt afskrivninger

(…)

By Y3

2014/2015

270.633

11%

30.067

2015/2016

250.000

468.048

11%

52.000

270.633

 

738.671

 

82.067

(…)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

By Y5

2015/2016

171.503

150.000

321.503

10%

32.150

171.503

 

321.503

 

32.150

By Y6

2015/2016

194.223

250.000

444.223

10 %

194.223

 

444.223

 

44.422

(…)

I alt

3.590.120

"

I forbindelse med klagen har Skattestyrelsen udtalt følgende:

"Der er ikke kommet nye faktiske oplysninger i selskabets klage til Skatteankestyrelsen.

Skattestyrelsen fastholder afgørelsen af 9. juli 2020 vedrørende behandlingen af indretningstilskud for selskabet.

Hovedprincippet i skattelovgivningen er, at alle indtægter er skattepligtige efter statsskattelovens § 4. Der findes dog i den øvrige skatteret en række undtagelser til dette princip. Der ses dog ikke at være nogen undtagelser, som de modtagne indretningstilskud kan falde ind under.

I afskrivningsloven er hovedreglen, at det afskrivningsberettigede beløb skal svare til anskaffelsessummen. I den juridiske vejledning fremgår følgende om tilskud af afsnit C.C.2.4.1.3.2 Fordeling af anskaffelsessummer og afståelsessummer:

Tilskud
Det følger af det generelle princip i SL § 4, at alle den skattepligtiges indkomster er skattepligtige, medmindre der er indført særlige bestemmelser om skattefrihed. Tilskud er således skattepligtige, medmindre andet fremgår af lovgivningen.

Hvis en skattepligtig modtager et skattepligtigt tilskud, skal anskaffelsessummen ikke reduceres med det ydede tilskud, jf. SKM2012.212.SR.

Hvis tilskuddet derimod er gjort skattefrit, kan den del af anskaffelsessummen, der betales med det ydede tilskud, ikke indgå i afskrivningsgrundlaget. Dette følger af AL § 1, hvorefter der kan afskrives på udgifter til anskaffelse og forbedring af aktiver, der benyttes erhvervsmæssigt. I det omfang anskaffelsessummen for et aktiv betales med et skattefrit tilskud, har den skattepligtige ikke haft nogen udgift til anskaffelsen af aktivet.

I LL § 7 F, stk. 1, er opregnes en række tilskud, der er gjort skattefri. Det bestemmes i LL § 7 F, stk. 2, at den del af de afholdte udgifter, der svarer til det ydede tilskud, ikke kan medregnes ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige afskrivninger. Bestemmelsen i LL § 7 F, stk. 2, er således udtryk for et generelt princip, der kan udledes af afskrivningsloven.

Det modtagne tilskud er ikke omfattet af reglerne i ligningslovens § 7 F, stk. 1 og ses heller ikke på anden måde at være skattefrit, da der er tale om tilskud mellem uafhængige parter. Dermed må det modtagne tilskud følge hovedreglen.

Selskabet henviser i stedet til, at efter praksis kan tilskud fra udlejere modregnes i anskaffelses- summen på bygninger og lejede lokaler, jf. TfS 1984, 164. Skattestyrelsen er ikke enig i, at der af denne afgørelse fra Landsskatteretten kan udledes en sådan praksis, som desuden er i modstrid med ovenstående praksis beskrevet i den juridiske vejledning.

Landsskatteretten lægger vægt på, at "det omhandlede tilskud - uanset at det fremtrådte som et rundt beløb - måtte anses for en refusion af selskabets merudgifter ved byggeriet som følge af de i havnevæsenets interesse foretagne ændringer i byggeprojektet".

Skattestyrelsen fortolker dette som, at de merudgifter, som er afholdt af lejer, udelukkende er afholdt i udlejers interesse, idet der er sket ændringer i byggeriet som følge af udlejers ønske. Dermed behandles tilskuddet i stedet for som en refusion af lejers merudgifter.

I de indsendte lejekontrakter i nærværende sag fremgår, at lejer kan modtage et indretningstilskud, hvor det eneste krav i 3 af kontrakterne er fremvisning af dokumentation for de afholdte udgifter. Ikke engang dette krav fremgår af By Y3-kontrakten. Der fremgår ikke af kontrakterne, at indkøb af inventar eller ombygning af de lejede lokaler skal være i udlejers interesse, for at lejer kan modtage dette indretningstilskud.

Derfor finder Skattestyrelsen ikke, at de modtagne indretningstilskud primært er modtaget for at tilgodese udlejers interesser, da disse krav ikke fremgår af lejekontrakterne. At udlejer skal godkende større ombygninger betyder heller ikke nødvendigvis, at anskaffelse af inventar/ombygning foretages primært i udlejers interesse.

Skattestyrelsen fastholder derfor sit synspunkt og finder fortsat, at der er tale om skattepligtige tilskud efter statsskattelovens § 4."

Skattestyrelsen har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling i klagesagen:

"Tilskud modtaget fra udlejer

Skatteankestyrelsen har indstillet, at dette punkt stadfæstes, da de modtagne tilskud er omfattet af statsskattelovens § 4 og ikke skal reducere selskabets afskrivningsgrundlag i overensstemmelse med SKM2012.212.SR.

Skattestyrelsen er enig i indstillingen og har ikke yderligere bemærkninger til dette punkt.

Afskrivning på indretning af lejede lokaler
Skatteankestyrelsen har indstillet, at dette punkt stadfæstes, da Skatteankestyrelsen er enig i Skattestyrelsens afgørelse om beskatning af de tilskud, som selskabet har anvendt til indretning af de lejede lokaler. Dermed skal der ikke ske reduktion af afskrivningsgrundlagene for indretning af lejede lokaler med de modtagne tilskud fra udlejerne.

Skattestyrelsen er enig i indstillingen og har ikke yderligere bemærkninger til dette punkt.

Afslutningsvis skal Skattestyrelsen i sin helhed henvise til beskrivelse og argumentation som fremført i afgørelse af 9. juli 2020 og efterfølgende udtalelse af 27. oktober 2020."

Klagerens opfattelse
Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at tilskud fra udlejere på i alt 650.000 kr. skal modregnes i de faktiske omkostninger til indretning af lejede lokaler, således de samlede afskrivninger på indretning af lejede lokaler for indkomståret 2016 udgør 3.521.553 kr.

Repræsentanten har fremsat følgende anbringender til støtte herfor:

"Til støtte for påstanden gør vi gældende, at efter praksis kan tilskud fra udlejere modregnes i anskaffelsessummer på bygninger og lejede lokaler, jf. hertil TfS 1984, 164, der vedlægges som bilag 4.

I TfS 1984, 164 kom Landsskatteretten frem til, at en lejer kunne modregne et tilskud på 750.000 kr. i anskaffelsessummen på en bygning, som lejer opførte på en havn. Tilskuddet blev ydet af udlejer, da udlejer havde en interesse i, at lejer foretog indretninger / ændringer på den opførte bygning.

Baseret på denne afgørelse er det vores opfattelse, at følgende fire betingelser skal være opfyldt for at tilskud kan modregnes i omkostningerne til indretning af lejede lokaler:

1.       Lejer er forpligtet til at anvende tilskuddet til nærmere defineret særindretning og/eller inventar
2.       Hele beløbet anvendes hertil
3.       Særindretninger skal godkendes af udlejer
4.       En ubrugt andel skal tilbagebetales til udlejer

Denne praksis har H1 A/S, uantastet af skattemyndighederne, fulgt igennem en række år, hvor H1 A/S har modtaget tilskud fra udlejere. Tilskuddene er ydet af udlejerne med henblik på sikring af udlejernes interesser. Udlejerne har godkendt de indretninger, der er foretaget af H1 A/S.

Tilskuddene som H1 A/S har modtaget i indkomståret 2016, opfylder ovennævnte fire betingelser, dog ikke tilskuddet ydet til butikken i By Y7, [center], hvor H1 A/S ikke tilbagebetalte den ubrugte andel af tilskuddet.

Ovennævnte praksis er således en anerkendt undtagelse fra det almindelige princip om, at tilskud beskattes efter statsskattelovens § 4 og at anskaffelsessummen på bygninger og indretning af lejede lokaler udgør investeringen før tilskud.

Landsskatteretten har i enkelte afgørelser over årene bestemt, at tilskud fra leverandører af produkter til forhandlere skulle beskattes hos forhandlerne efter statsskattelovens § 4 i det år, hvor tilskuddet blev aftalt som led i eneforhandlingsaftaler. Skatteyderne i disse sager havde enten anset tilskuddene for suspensivt betingede eller modregnet tilskuddene i ombygningsomkostninger på bygninger.

Landsskatteretten nåede i sagerne frem til, at tilskuddene var en betaling for eneforhandlingsretten. Dermed må Landsskatteretten have besluttet, at tilskuddene var resolutive og ikke havde en sådan tilknytning til bygninger eller indretninger i bygninger, der gjorde, at praksis om modregning kunne anvendes.

De tilskud H1 A/S har modtaget er ikke knyttet til eneforhandlingsretter eller lignende. Udlejerne er således ikke leverandører af produkter til H1 A/S.

Vi har overvejet om tilskuddene kan siges at være en form for rabat på huslejen. Af de fire lejeaftaler fremgår af alle fire, at der er aftalt særskilte huslejerabatter, hvorfor tilskuddene heller ikke kan anses som "maskerede" huslejerabatter. Huslejerabatterne fremgår af følgende bestemmelser i de fire lejeaftaler:

By Y5, [center] - § 7, nr. 2 By Y3, [center] - artikel 7.6 By Y6, [center] - artikel 7.1.2 By Y7, [center] - § 10, nr. 1.2

Tilskuddene fra udlejerne er således klart bestemt til at skulle modregnes i omkostningerne til ombygning af lejede lokaler. Det er direkte bestemt i lejeaftalerne, at tilskuddet kun kan udbetales mod forevisning af dokumentation for afholdte indretningsomkostninger.

For så vidt angår afskrivninger på indretning af lejede lokaler, kan afskrivningsprincipperne anført i Skattestyrelsens afgørelse tiltrædes.

I bilag 2 er afskrivningerne for indkomståret 2016 opgjort til 3.521.553 kr., hvor der i den oprindelige selvangivelse var selvangivet afskrivninger på 4.064-475 kr. Forskellen på 542.922 kr. skal forøge den selvangivne skattepligtige indkomst.

Kommentarer til Skattestyrelsens afgørelse

Det er vores opfattelse, at de ovenfor anførte anbringender viser hvor Skattestyrelsen og vi er uenige om fortolkningen af reglerne.

For god ordens skyld bekræfter vi, at vi er enige i, at der ikke kan afskrives på indretning af lejede lokaler for By Y2, [center], i indkomståret 2016, men først i indkomståret 2017."

Som bilag 2 til klagen har repræsentanten fremsendt en opgørelse af afskrivningsgrundlaget for selskabet i indkomståret 2016. Bilag 2 er gengivet nedenfor for de butikker, som afviger fra Skattestyrelsens opgørelse i bilag 1 til afgørelsen:

"

Butik

Anskaffelsessum

Tilskud

Afskrivnings
berettiget
anskaffelsessum

Afskrivnings-procent

Afskrivning

(…)

(…)

By Y3

738.681

250.000

488.681

11%

53.755

(…)

By Y5

321.503

150.000

171.503

10%

17.150

By Y6

444.223

250.000

194.223

10%

19.422

(…)

Total

 

31.490.939

650.000

30.840.939

 

3.521.553

(…)

 

 

 

 

 

"

Selskabets repræsentant har fremsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse i forbindelse med klagesagen:

"På vegne af vores kunde, H1 A/S, CVRnr. […], fremsendes hermed kommentarer til Skattestyrelsens udtalelse af 27. oktober 2020 vedrørende vores klage af 8. oktober 2020. 

Skattestyrelsen anfører nederst side 2 i deres kommentar, at afgørelsen i TfS 1984, 164 (herefter: Afgørelsen) er i modstrid med den praksis, der er beskrevet i Juridisk vejledning.

Det er vores principielle opfattelse, at en afgørelse fra Landsskatteretten kan tillægges mere værdi end et udsagn fra Skattestyrelsen i Juridisk vejledning.

Derudover er vi ikke enige i, at Afgørelsen er i modstrid med udsagnet fra Skattestyrelsen i Juridisk vejledning. Afgørelsen udtrykker, at når et tilskud reelt er udtryk for en refusion af et beløb, er der ikke tale om en indkomst, og derfor kommer statsskattelovens § 4 slet ikke i spil, jf. nærmere nedenfor.

Skattestyrelsen anfører herefter på side 3 i deres kommentar, at i Afgørelsen lægges der vægt på, at det omhandlede tilskud måtte anses for en refusion af udgifter, der var afholdt i udlejers interesse.

Skattestyrelsen anfører yderligere, at der i kontrakten for lejemålet i By Y3 - [center] - ikke er anført, at H1 A/S skal fremlægge dokumentation for de afholdte udgifter. Når det ikke udtrykkeligt anføres i kontrakten, er det fordi begge parter af erfaring ved, at indretning af lejede lokaler vil beløbe sig til langt mere end 250.000 kr. i et lejemål som det omhandlede. Det bemærkes i den forbindelse, at både H4 A/S og X koncernen er erfarne aktører på markedet for udlejning og leje af butikslokaler i storcentre mv. Derfor er det vores opfattelse, at det ikke kan tillægges vægt, at parterne ikke har anført denne betingelse i kontrakten.

Vi er enige med Skattestyrelsen i, at Afgørelsen lægger vægt på, at udlejer refunderer lejers udgifter og derfor er refusionen ikke skattepligtig for lejer. Til gengæld kan lejer kun afskrive på en anskaffelsessum, der er reduceret med refusionsbeløbet.

Dernæst lægger Afgørelsen vægt på, at refusionen er sket i udlejers interesse.
I den foreliggende sag er udlejerne og H1 A/S uafhængige parter, hvorfor det har formodningen for sig, at refusionen er sket i udlejernes interesse. I mange tilfælde dækker refusionen, at H1 A/S udfører indretninger, som egentligt burde have været udført af udlejerne, for eksempel at lægge nyt gulv eller at opdatere elinstallationer. Begge disse indretninger vil typisk blive bevaret når lejemålet fraflyttes. I forbindelse med fraflytning kompenseres H1 A/S ikke for sådanne blivende indretninger.

Det må tillægges betydelig vægt, at refusionen fra udlejerne er øremærket til indretning af lejede lokaler. Der er således tale om en udgiftsreducerende refusion for H1 A/S og det er forudsat sådan fra udlejernes side. Dette svarer nøje til situationen i afgørelsen.

De tilskud, der omtales i ligningslovens § 7F, stk. 1 og som potentielt vedrører afskrivningsberettigede aktiver er alle karakteriseret ved, at tilskuddene ikke udgør en refusion af afholdte omkostninger, men derimod tilskud, der ydes for at få tilskudsmodtager til at foretage visse samfundsmæssigt ønskede handlinger. Tilskuddene omtalt i ligningslovens § 7F, stk. 1 ydes ikke af en udlejer eller anden type forretningspart.

Tilskuddene nævnt i ligningslovens § 7F, stk. 1 er derfor ikke sammenlignelige med refusionerne som H1 A/S modtager fra deres udlejere.

På ovenstående baggrund fastholder vi, at refusionen fra udlejerne skal nedsætte anskaffelsessummen på indretning af lejede lokaler for H1 A/S. Heraf følger, at refusionsbeløbet beskattes ved mindre afskrivninger og ikke direkte i året, hvor refusionen modtages."

Landsskatterettens afgørelse
Sagen angår den skattemæssige behandling af udlejers tilskud til indretning af lejede lokaler. Landsskatteretten skal tage stilling til, om dette tilskud skal behandles som skattepligtig indkomst, eller om tilskuddet skal reducere afskrivningsgrundlaget på de lejede lokaler.

På baggrund af oplysninger fra selskabet og Skattestyrelsen samt indholdet af fremlejekontrakterne lægger Landsskatteretten til grund, at selskabet indtrådte i lejekontrakternes vilkår, for så vidt angår modtagelsen af tilskud til indretning af lejede lokaler.

Tilskud fra udlejer til indretning af lejede lokaler
Det følger af statsskattelovens § 4, at alle indtægter som udgangspunkt er skattepligtige.

Udgifter til ombygning, forbedring eller indretning af lejede lokaler, der anvendes erhvervsmæssigt til andet formål end beboelse, afskrives med indtil 20 % årligt. Dette fremgår af afskrivningslovens § 39, stk. 1.

Selskabets repræsentant har henvist til Landsskatterettens afgørelse af 23. januar 1984, offentliggjort som TfS 1984,164. I afgørelsen havde et selskab på et lejet areal ved havnen opført et nyt pakhus. Havnevæsenet havde ydet et tilskud til dækning af en fordyrelse af opførelsen, hvilket skyldtes sikring af pakhuset mod brand, da der var anløb af tankskibe på en nærliggende liggeplads. Landsskatteretten fandt, at tilskuddet måtte anses for en refusion af selskabets merudgifter ved byggeriet som følge af de i havnevæsenets interesse foretagne ændringer i byggeprojektet. Beløbet skulle ikke henregnes til selskabets skattepligtige indkomst, men kunne fradrages ved opgørelsen af anskaffelsessummen og afskrivningsgrundlaget for bygningen.

Afgørelsen fra 1984 er ikke sammenlignelig med nærværende klagesag, da de faktiske omstændigheder i vidt omfang er forskellige. Det fremgår af denne tidligere afgørelse fra Landsskatteretten, at lejer her afholdt merudgifter i udlejers interesse - brandsikring af bygningen, og at disse merudgifter følgelig blev refunderet af udlejer. I nærværende klagesag er der modsætningsvis tale om, at udlejer tilbyder refusion eller tilskud til udgifter, som lejer afholder i egen interesse ved indretning af lokalet, herunder anskaffelse af driftsmidler i relation hertil.

Udgangspunktet er således, at tilskud skal beskattes som indkomst i det indkomstår, tilskuddet modtages.

Landsskatteretten finder, at der ikke er grundlag for at fravige den absolutte hovedregel om, at indtægter, som selskabet har erhvervet ret til i indkomståret 2017, skal medregnes ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst efter statsskattelovens § 4. De modtagne tilskud fra udlejerne på 1.650.000 kr. til indretning af lejede lokaler skal således medregnes selskabets skattepligtige indtægter for indkomståret 2017, mens afskrivningsgrundlaget for indretning af lejede lokaler ikke skal reduceres med de modtagne tilskud. Landsskatteretten henviser til Skatterådets bindende svar af 20. marts 2012, offentliggjort som SKM2012.212.SR. Her udtalte Skatterådet, at et regionalt tilskud til fremme af solenergi var skattepligtigt i anskaffelsesåret, og at solcelleanlægget samtidig kunne afskrives med 25 % af anlæggets anskaffelsessum før tilskuddet.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse for dette klagepunkt.

Afskrivninger på indretning af lejede lokaler
Det fremgår af ovenstående afsnit, at Landsskatteretten er enig i Skattestyrelsens afgørelse om beskatning af de tilskud, som selskabet har anvendt til indretning af de lejede lokaler. Dermed skal der ikke ske reduktion af afskrivningsgrundlagene for indretning af lejede lokaler med de modtagne tilskud fra udlejerne.

På baggrund heraf stadfæster Landsskatteretten Skattestyrelsens opgørelse af de skattemæssige afskrivninger på indretning af lejede lokaler.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.