Dato for udgivelse
10 aug 2023 17:12
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
13 jul 2023 11:19
SKM-nummer
SKM2023.383.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-12691/2022-VLR
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Selvangivelse, lønindtægt, Projekt Money Transfer II
Resumé

Appellanten havde i bl.a. 2005-2014 haft ansættelse i Tyskland og havde ubestridt ikke selvangivet sin fulde indkomst herfra. I forbindelse med Projekt Money Transfer II blev skattemyndighederne opmærksomme på den manglende selvangivelse og forhøjede appellantens indkomst for 2005-2014. Sagen angik, om betingelserne for ekstraordinær genoptagelse var opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og om varslingsfristen på 6 måneder var iagttaget, jf. § 27, stk. 2, 1. pkt.

Byretten havde efter en samlet vurdering fundet, at skatteyderen ved sin manglende selvangivelse havde handlet groft uagtsomt og bevirket, at skattemyndighederne foretog skatteansættelsen på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Derfor var betingelserne for ekstraordinær genoptagelse opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Dertil fandt byretten, at varslingsfristen på 6 måneder, jf. § 27, stk. 2, 1. pkt., var iagttaget, da skattemyndighederne først ved skatteyderens besvarelse af materialeindkaldelsen havde tilstrækkelige oplysninger til at kunne varsle en ændret skatteansættelse. Varslingsfristen skulle derfor først regnes fra dette tidspunkt. Da varslingen var sket inden for 6 måneder fra dette tidspunkt, var fristen iagttaget. 
 
Landsretten stadfæstede byrettens dom af de grunde, som var anført af byretten.

Reference(r)

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5

Henvisning

Den juridiske vejledning 2023-1 A.A.8.3.2.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2023-1 A.A.8.2.2.1.2.5

Henvisning

Den juridiske vejledning 2023-1 A.A.8.2.2.1.4

Redaktionelle noter

Tidligere instans:

Landsskatteretten j.nr. 16-1423388

Byrettens SKM2022.147.BR

Appelliste

Parter

A

(v/advokat Christian Falk Hansen)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat Jakob Klaris Søgaard)

Retten i Kolding har den 4. marts 2022 afsagt dom i 1. instans (BS-59179/2019KOL).

Afgørelsen er truffet af

Landsdommerne Henrik Twilhøj, Hanne Aagaard og Line Langkjær (kst.).

Påstande

A har gentaget sin påstand for byretten om, at Skatteministeriet skal anerkende, at hans skatteansættelser for indkomstårene 20052011 ændres således:

2005  nedsættes med 443.563 kr.

2006  nedsættes med 546.401 kr.

2007  nedsættes med 579.793 kr.

2008  nedsættes med 502.522 kr.

2009  nedsættes med 497.759 kr.

2010  nedsættes med 550.329 kr.

2011  nedsættes med 523.412 kr.

Skatteministeriet har påstået dommen stadfæstet.

Forklaringer

A har supplerende forklaret, at han i november eller december hvert år forskudsregistrerede sin grundløn. Han modtog normalt sin "[red. fjernet oversættelse af "indkomstbevis"]" fra G1-virksomhed i januar. Når han modtog sin årsopgørelse i april, kiggede han efter, om han skulle betale restskat. Han hæftede sig ikke ved, at der ikke var indberettet provision.

Det var først fra 2004, at han fik provision fra G1-virksomhed. Da G1-virksomhed forud for 2004 havde indberettet hans fulde løn, gik han ud fra, at G1-virksomhed også indberettede provisionen til skattemyndighederne.

Han kan ikke huske, om han i TastSelv-systemet har skrevet til SKAT vedrørende renteindtægter i 2011. Sådan som det er formuleret, kan det dog godt ligne, at det er ham, der har skrevet det. Han kan heller ikke huske, om han på et senere tidspunkt har haft korrespondance med SKAT omkring sine skatteforhold.

Han har ikke ændret oplysningerne om sin arbejdsgiver i skattemappen. Forud for sagen vidste han slet ikke, at der lå sådanne oplysninger i skattemappen. Det er heller ikke ham, der har indtastet G1-virksomhed som arbejdsgiver i skatteoplysningerne fra 2009.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Sagen angår, om betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af As skatteansættelse for indkomstårene 2005-2011 er opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og i givet fald om skattemyndighederne har overholdt varslingsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at A groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget skatteansættelsen på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Landsretten kan endvidere af de grunde, som byretten har anført, tiltræde, at SKAT ikke mere end 6 måneder forud for varslingen den 2. februar 2016 var i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Varslingsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er således overholdt.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 100.000 kr. inkl. moms til Skatteministeriet. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og hovedforhandlingens varighed.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 100.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.