Dato for udgivelse
14 Aug 2023 10:19
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
04 Jul 2023 13:46
SKM-nummer
SKM2023.397.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-39876/2021-ROS
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Enkeltmandsvirksomhed, Personlig indkomst, Bankkonto, Indbetalinger
Resumé

Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at de omhandlede indsætninger på sagsøgerens bankkonto i 2014 stammede fra udlæg afholdt på vegne af virksomhedens kunder. Sagsøgeren var derfor skatte- og momspligtig af indsætningerne.  
 
Retten fandt endvidere, at sagsøgeren måtte anses for at have handlet i hvert fald groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet indsætningerne, idet der ikke var tale om, at sagsøgeren havde begået fejl, men at han havde indblandet sin økonomi i uforståelige dispositioner, som der ikke var givet en antagelig forklaring på eller fremlagt dokumentation for. 
 
Skatteministeriet blev herefter frifundet. Dommen er anket.

Reference(r)

Statsskattelovens § 4

Skatteforvaltningslovens § 27

Henvisning

Den juridiske vejledning 2023-1 C.C.2.1.2.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2023-1 A.A.8.2.2.1.4 

Redaktionelle noter

Tidligere instans:

Landsskatterettens j.nr. 21-0003962 og 21-0004224 - ej offentliggjort

Parter

H1 v/ A

(v/ advokat Simon Bernard Clark)

 

mod

 

Skatteministeriet Departementet

(v/ advokat Robert Thomas Andersen ved advokatfuldmægtig Marianne Lovring)

 

Denne afgørelse er truffet af

dommer Tove Horsager.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 18. oktober 2021.

Denne sag angår sagsøgerens anfægtelse af Landsskatterettens afgørelser af 17. august 2021 om forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst i indkomståret 2014 med 1.184.893 kr. samt forhøjelse af hans momstilsvar for afgiftsperioderne 1. og 2. halvår 2014 med henholdsvis 150.877 kr. og 145.256 kr.

H1 v/ A har nedlagt følgende påstand:

Principalt (sideordnede):

A’ skattepligtige indkomst for indkomståret 2014 skal nedsættes med 1.184.893 kr. til det selvangivne beløb på 256.314 kr.

H1 v/A’ momstilsvar nedsættes med i alt 296.133 kr. til de selvangivne beløb på henholdsvis 3.096 kr. og 11.399 kr. for afgiftsperioderne 1. halvår 2014 og 2. halvår 2014.

Subsidiært (sideordnede):

Sagsøgte skal anerkende, at skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og stk. 2 ikke finder anvendelse for så vidt angår A’ skattepligtige indkomst for indkomståret 2014.

Sagsøgte skal anerkende, at skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 og stk. 2

ikke finder anvendelse for så vidt angår H1 v/A’ momstilsvar for afgiftsperioderne 1. halv 2014 og 2. halvår 2014.

Mere subsidiært:

Sagen hjemvises til fortsat behandling ved skattemyndighederne.

Skatteministeriet Departementet har nedlagt påstand om frifindelse. 

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Sagen angår 12 indsætninger, som er sket på sagsøgers konto. Sagsøger har hævdet, at han har stillet sin konto til rådighed for ind- og udbetalinger for andre end ham selv, hvorfor indsætningerne ikke udgør en indtægt for ham.

Det fremgår af kontoudtog fra sagsøgers konto i F1-bank fra 28. maj 2014, at der den 1. maj 2014 var foretaget 3 indbetalinger på hver 62.500 kr. med teksten henholdsvis "FAKT 104/014", "FAKT 105/014" og "FAKT 106/014". Det fremgår, at betalingerne var sket fra henholdsvis G1-virksomhed, G2-virksomhed Y1-adresse, og G3-virksomhed.

Y1-adresse i Y2-by var sagsøgers daværende adresse.

Af kontoudtog fra 31. oktober 2014 fra samme konto fremgår blandt andet, at der den 31. oktober 2014 var foretaget 2 indbetalinger af hver 62.500 kr. benævnt "FAKT 309/014" og "FAKT 315/014", og at indbetalingerne var foretaget af henholdsvis G1-virksomhed og G2-virksomhed.

Af faktura af 30. april 2014 fra G4-virksomhed, Y1-adresse i Y2-by, fremgår, at der blev faktureret et beløb på 62.500 kr. (50.000 kr. med tillæg af moms 12.500 kr.) for "working hours" til G1-virksomhed og med fakturanummer 104/014.

Af faktura af samme dato den 30. april 2014 fra G4-virksomhed fremgår, at der blev faktureret et beløb på 62.500 kr. inkl. moms for "working hours" til G2-virksomhed med fakturanummer 105/014.

Af faktura af 30. april 2014 fra G4-virksomhed til G3-virksomhed fremgår, at der blev faktureret for "working hours" et beløb på 62.500 kr. inkl. moms med fakturanummer 106/014.

Af faktura af 30. oktober 2014 fra G4-virksomhed fremgår, at der blev faktureret et beløb på 62.500 kr. inkl. moms til G1-virksomhed for" working hours". Fakturanummeret var 309/014.

Af faktura af 30. oktober 2014 fra G4-virksomhed fremgår, at der blev faktureret et beløb på 62.500 kr. inkl. moms til G2-virksomhed med fakturanummer 315/014.

Det fremgår af alle fakturaerne, at timesatsen var på 200 kr. ekskl. moms.

Det fremgår af kontoudtog 28. februar 2014 fra sagsøgers konto i F1-bank, at der den 4. februar blev indsat et beløb på 284.102 kr. med teksten "moms m.m. G4-virksomhed c/o H1".

Af kontoudtog af 28. maj 2014 fra sagsøgers konto i F1-bank fremgår, at der den 7. maj 2014 blev indsat henholdsvis 82.783 kr. og 200.000 kr. på sagsøgers konto med meddelelse "G4-virksomhed c/o H1".

Af kontoudtog af 30. september 2014 fra sagsøgers konto i F2-bank fremgår, at der den 12. august var modtaget et beløb på 251.700 kr. fra G4-virksomhed, og af et kontoudtog den 31. december 2014 fra F2-bank vedrørende samme konto fremgår, at der var modtaget et beløb den 11. november 2014 på 270.000 kr. fra G4-virksomhed c/o H1. Den 12. november 2014 var der fra samme modtaget et beløb på 9.812 kr.

Det fremgår af et kontoudtog fra den 31. juli 2014 fra sagsøgers konto i F1-bank til sagsøger, at der den 11. juli 2014 var modtaget et beløb på 70.218,75 kr. med teksten "IJ moms G5-virksomhed 2. kvartal 2014".

***

Sagsøger har under sagen gjort gældende, at alle disse beløb er videreformidlet fra hans konto på foranledning og efter aftale med rette modtager, og der er under sagen udarbejdet et støttebilag over disse udbetalinger, hvoraf fremgår:

"…

…"

Af udbetalingerne på konto X-X23, sagsøgers konto i F1-bank, kan følgende udbetalinger findes:

·         120.000 kr. er hævet den 3. februar 2014 med teksten "X1 F1-bank",

·         27. februar 2014 er hævet 6.000 kr. med teksten "X2 F1-bank",

·         6.000 kr. er hævet den 28. februar 2014 med teksten "X3 F1-bank",

·         11. februar 2014 er hævet 5.000 kr. med teksten "X4 F1-bank",

·         3. april 2014 er hævet 20.000 kr. med teksten "X5 F1-bank",

·         6. maj 2014 er hævet 150.000 kr. med teksten "X6 F1-bank",

·         23. maj 2014 er hævet 6.000 kr. med teksten "X7 F1-bank",

·         27. maj 2014 er hævet 5.000 kr. med teksten "X8 F1-bank",

·         10. juni 2014 er hævet 2.000 kr. med teksten "X9 F1-bank",

·         11. juni 2014 er hævet 3.000 kr. med teksten "X10 F1-bank",

·         13. juni 2014 er hævet 6.000 kr. med teksten "X11 F1-bank",

·         23. juni 2014 er hævet 2.000 kr. med teksten "X12 F1-bank",

·         26. juni 2014 er hævet 2.000 kr. med teksten "X13 F1-bank",

·         8. april 2014 er hævet 2.000 kr. med teksten "overførsel X-X14",

·         11. august 2014 er hævet 2.000 kr. med teksten "X15 F1-bank",

·         18. august 2014 er hævet 2.000 kr. med teksten "X16 F1-bank",

·         25. august 2014 er hævet 2.000 kr. med teksten "X17 F1-bank",

·         5. september 2014 er hævet 4.000 kr. med teksten "X18 F1-bank",

·         22. september 2014 er hævet 2.000 kr. med teksten "X19 F1-bank",

·         5. november 2014 er hævet 106.000 kr. med teksten "udbetaling" og den

·         19. november 2014 er hævet 37.280,50 kr. med teksten "X20 5.000,00 EUR, [red. fjernet]".

·         Sammenlagt udgør disse udbetalinger et beløb på 490.280,50 kr.

 

Det fremgår af kontoudtog, at der fra sagsøgers konto X-X21 i F2-bank, er sket udbetalinger, således, at der den

·         13. august 2014 er udbetalt 74.193,49 kr. med teksten "G20-virksomhed", og den

·         28. august 2014 er der udbetalt 16.519 kr. med teksten "moms - skattekontoen", den

·         28. august 2014 er hævet  89.065,48 kr. med teksten "G20-virksomhed", den

·         6. september 2014 er hævet et beløb på 2.000 kr. vedrørende en automatudbetaling.

·         Det fremgår videre af kontoudtog, at der fra samme konto den 11. november 2014 er hævet 71.051,66 kr. vedrørende G20-virksomhed, den

·         15. november 2014 har der været en automatudbetaling på 6.000 kr., den

·         21. november 2014 en yderligere automatudbetaling på 15.000 kr.

·         Disse udbetalinger/hævninger vedrørende denne konto udgør et samlet beløb på 273.829,63 kr.

Af et kontoudtog fra konto X-X22, uden angivelse af bank, fremgår, at der den

·         2. juli 2014 er en udbetaling på 75.307,90 kr. med teksten "G20-virksomhed", og

·         en udbetaling på 39.961,06 kr. den 10. oktober 2014 med teksten "G20-virksomhed",

·         i alt vedrørende denne konto 115.268,96 kr.

Udbetalingerne for de 3 konti udgør sammenlagt 879.379,09 kr.

Sagsøger har under sagen gjort gældende, at det ikke udgør de samlede udbetalinger, idet der er udbetalinger, som han ikke har fået med i opgørelsen.

***

Af konto i F1-bank tilhørende G6-virksomhed fremgår af kontobevægelser blandt andet i tidsrummet 1. januar 2014 til 31. december 2014, at der er foretaget udbetalinger til IK, G7-virksomhed, G8-virksomhed, ao og G9-virksomhed og G10-virksomhed. Sammenlagt er det oplyst, at udbetalingerne udgør 37.024,41 kr.

Af faktura benævnt 5/014 fra G15-virksomhed til G4-virksomhed dateret 31. marts 2014 fremgår en fakturering for "Work for 3 month" på 250.000 kr. inkl. moms, eller 200.000 kr. ekskl. moms. Dette skulle ifølge sagsøger svare til de ovenfor nævnte indbetalinger fra 7. maj 2014 på henholdsvis 82.783 kr. og 200.000 kr., og det er håndskrevet på fakturaen "materialer + 82.783".

Af faktura benævnt nr. 12 fra G11-virksomhed til G5-virksomhed er faktureret for "Færdiggørelse erhverv, Y3-adresse, Y4-by, 13.500 kr. med tillæg af moms, i alt 16.875 kr.

Af faktura fra G11-virksomhed af 31. december 2014, faktura nr. 11, til G5-virksomhed fremgår, at der for "Nedrivning/opbygning Skure, Poort samt kælder, Y5-adresse, Y4-by", er faktureret et beløb på 84.750 kr. med tillæg af moms, i alt 105.937,50 kr.

Af faktura fra G11-virksomhed af 31. december 2014, faktura nr. 10, til samme, er faktureret to beløb på henholdsvis 60.000 kr. og 66.625 kr. ekskl. moms vedrørende "Nedbrydning lejlighed" og "Bygning lejlighed" vedrørende Y6-adresse i Y4-by, i alt inkl. moms 158.281,20 kr.

Af faktura fra G11-virksomhed af 31. december 2014, faktura nr. 9, til samme fremgår et beløb på 23.625 kr. vedrørende "timer, isolering af loft, skunke og ydervægge, Y6-adresse Y4-by", i alt inkl. moms 29.531,20 kr.

Af faktura af 30. september 2014 fra G11-virksomhed til G5-virksomhed, faktura nr. 8, fremgår, at der er faktureret 60.000 kr. for "nedrivning," 90.000 for "opbygning" og 66.125 kr. for "maling m.v., ombygning af erhvervslokaler Y5-adresse", i alt inkl. moms 270.156,20 kr.

 

Af faktura fra G11-virksomhed til G5-virksomhed af 30. juni 2014, faktura nr. 7, er faktureret et beløb på 80.875 kr. vedrørende "renovering af Y7-adresse, erhvervslokale", i alt inkl. moms på 101.093,70 kr.

Af faktura af 31. marts 2014 fra G11-virksomhed til G5-virksomhed, faktura nr. 6, er faktureret beløb på henholdsvis 93.000 kr. og 90.000 kr. for "montage og nedbrydning af erhvervslejemål, G12-virksomhed, Y7-adresse", i alt inkl. moms 228.750 kr.

Af kontospecifikation af 31. december 2014 benævnt "udlæg A" fra G6-virksomhed, G13-virksomhed fremgår blandt andet, at der er en kreditering på 75.000 kr. den 1. maj 2014 med bilagsnummer 133/005 benævnt "[red. A’s fornavn]". Saldoen blev oplyst til 720.722 kr.

***

Af perioderegnskab fra 1. januar 2014 til 31. december 2014 vedrørende H1 fremgår blandt andet, at der har været en omsætning på 763.796,50 kr. og et resultat før afskrivninger på 440.064,01 kr., og at der er mellemregninger på i alt 62.255,34 kr. med blandt andet G13-virksomhed, IJ, G6-virksomhed i sagsøgers favør.

Det fremgår, at der den 13. november 2018 er foretaget en betaling fra G6-virksomhed til G5-virksomhed for 100.000 kr. og med angivelse til modtager "til stillads [red. fjernet tekst]".

Sagsøger har på sin konto i F1-bank opsummeret den 5. december 2021, at der i 2014 er foretaget udbetalinger på i alt 368.587 kr. Det fremgår nederst, at det er påskrevet, at der er hævet på kontoen til udlæg.

Sagsøger har under sagen gjort gældende, at de beløb, som er oplistet i støttebilaget, ikke udgør samtlige udbetalinger fra kontoen, men at der er flere, som han ved en forglemmelse ikke har fået taget med.

Det fremgår af årsrapport fra selskabet G14-virksomhed for perioden 1. juni 2013 til 30. juni 2014 blandt andet, at IM var direktør, at resultat af primær drift var 5.397.397 kr., at årets resultat var på minus 381.551 kr., at aktiverne udgjorde 193.833.533 kr., og at egenkapitalen var på 38.654.111 kr.

Det fremgår af årsrapport fra G14-virksomhed for perioden fra

1. juni 2014 til 31. juni 2015 blandt andet, at resultat af primær drift var på 38.594.107 kr., at årets resultat var på 49.340.435 kr., at aktiverne androg 212.410.504 kr., og at egenkapitalen var på 56.951.145 kr.

***

Det fremgår af erhvervsmæssige skatteoplysninger for sagsøger fra året 2014, at nettoomsætningen havde været på 763.796 kr.

Den 24. maj 2019 meddelte SKAT, at man havde ændret sagsøgers skatteansættelse og momstilsvar for 2014, idet man ændrede hans personlige indkomst med i alt 1.184.893 kr. og momstilsvaret med i alt 294.223 kr. Det fremgår af afgørelsen, at sagsøger som ovenfor nævnt havde fået overført fem gange 62.500 kr., i alt 312.500 kr., og at han fra G4-virksomhed i 2014 havde fået overført 1.098.397 kr.

Sagsøger påklagede afgørelsen til Skatteankestyrelsen, der ved brev af 19. marts 2021 til sagsøger meddelte, at man agtede at fortsætte sagsbehandlingen på det foreliggende grundlag, men hvis sagsøger ønskede at tale om sagerne, kunne han kontakte Skatteankestyrelsen senest onsdag den 24. marts 2021. Samtidig blev han anmodet om følgende:

"…

Jeg anmoder derfor om, at du inden 14 dage sender følgende hertil:

·         Dokumentation for, at indsætningerne på dine konti er tilbagebetaling af udlæg, herunder dokumentation for, at de afholdte udgifter vedrører klienter. De fremsendte kvitteringer kan ikke følges til dine konti og det fremgår ikke af bankkontoudtogene, at indsætningerne vedrører afholdte udlæg.

…"

Det fremgår af udskrift fra Erhvervsstyrelsen fra 20. december 2021, at H1 ved A er en enkeltmandsvirksomhed. Branchekoden var bogføring og revision: Skatterådgivning, samt at adressen indtil 22. september 2021 var Y1-adresse i Y2-by.

Det fremgår af udskrift fra Erhvervsstyrelsen af 23. december 2021 blandt andet, at G4-virksomhed, på daværende tidspunkt under reasummering, havde adresse c/o H1, at branchekoden var nedrivning, at selskabet blev stiftet den 29. januar 2013, at stifteren var A, at han tillige var direktør, men at IN indtrådte som direktør fra den 29. januar 2013, og at selskabet pr. denne dato havde adresse c/o H1, Y1-adresse i Y2-by.

Det fremgår af fuldstændig udskrift fra Erhvervsstyrelsen 14. august 2022 blandt andet, at G4-virksomhed er ophørt den 25. maj 2022 efter konkurs, og at selskabets branchekode var nedrivning. Videre fremgår det, at advokat IO, Y8-by, den 27. november 2014 blev udnævnt til likvidator i selskabet, efter selskabet den 21. august 2014 var blevet begæret opløst i medfør af selskabslovens § 225, at selskabet blev taget under konkursbehandling den 21. januar 2015, at selskabet blev opløst ved konkurs den 23. september 2016, at skifteretten genoptog bobehandlingen den 6. december 2021, og at selskabet den 25. maj 2022 var ophørt efter konkurs.

Af udskrift fra Erhvervsstyrelsen fra 1. februar 2022 fremgår blandt andet, at G14-virksomhed havde en branchekode med køb og salg af fast ejendom og bibranche udlejning af erhvervsejendomme, at IM var direktør og indtrådt den 26. maj 2008 efter, at sagsøger A var udtrådt af direktionen, ligesom han udtrådte af bestyrelsen samme dato.

Af udskrift fra Erhvervsstyrelsen fra 14. august 2022 fremgår vedrørende selskabet G1-virksomhed nu under konkurs, at branchekoden var private vagt- og sikkerhedstjenester, bibranche anden rengøring af bygninger og rengøring af erhvervslokaler, at stifter var IP, som også var direktør.

Af udskrift fra Erhvervsstyrelsen fra 14. august 2022 vedrørende Selskabet af 2013 ApS fremgår blandt andet, at branchekoden var private vagt- og sikkerhedstjenester, at selskabet nu er opløst efter konkurs, at selskabet tidligere hed G2-virksomhed med Y1-adresse i Y2-by, at IP tiltrådte som administrerende direktør den 31. december 2013, og at stifteren var IQ. Selskabet hed fra den 5. marts 2013 til den 19. marts 2020 G2-virksomhed og havde i perioden 5. marts 2013 til 11. juni 2018 adresse på Y1-adresse i Y2-by.

Det fremgår af udskrift fra Erhvervsstyrelsen af 14. august 2022 vedrørende administrationsselskabet G3-virksomhed, at branchekoden var kombineret administrationsserviceydelser og bibranchen køb og salg af fast ejendom og anden forretningsservice. Det fremgår, at IP var direktør, og at selskabet tidligere fra den 1. maj 2013 havde adresse c/o H1, Y1-adresse i Y2-by. Det fremgår videre, at stifter og direktør fra 1. maj 2013 var IP, og at selskabet fra 30. april 2013 til 1. januar 2014 havde adresse c/o H1, Y1-adresse i Y2-by.

Af udskrift fra Erhvervsstyrelsen af 14. august 2022 fremgår blandt andet, at virksomheden G15-virksomhed var en anden udenlandsk virksomhed, at branchekoden var forberedende byggeplads arbejder, startdatoen var den 1. juli 2010, og ophørsdatoen den 8. september 2017.

***

Det fremgår, at sagsøger for perioden indtil 30. juni 2014 indberettede skyldig moms med 3.096 kr., og pr. 31. december 2014 skyldig moms med 11.399 kr.

Skattestyrelsen traf den 24. maj 2019 afgørelse i sagen, hvilken afgørelse blev indbragt for Landsskatteretten, der traf afgørelser i sagen den 17. august 2021. Det hedder heri blandt andet:

"…

Landsskatterettens afgørelse

Momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af afgiften. Det fremgår af momslovens§ 55 (lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar 2013).

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 13 i momsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 814 af 24. juni 2013), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011).

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan afgiften fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Landsskatteretten har i afgørelse af dags dato fundet, at Skattestyrelsens forhøjelse af overskud i virksomheden på baggrund af konkrete bankindsætninger stadfæstes. Der henvises til Landsskatterettens sagsnr.: 190067118.

På baggrund af denne afgørelse anses det som berettiget, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar.

Virksomhedens omsætning er ved ovennævnte afgørelse blevet forhøjet på baggrund af indsætninger på 754.385 kr. i første halvår 2014 og 726.730 kr. i andet halvår 2014 (195.218 kr.+ 531.512 kr.).

Skattestyrelsen har ved deres afgørelse blandt andet forhøjet virksomhedens omsætning på baggrund af en bankindsætning på 251. 700 kr. foretaget den 12. august 2014, men ved fastsættelse af virksomhedens momstilsvar indgår bankindsætningen alene med 241.700 kr.

Retten finder, at der skal beregnes salgsmoms af hele indsætningen, således at salgsmomsen af denne bankindsætning udgør 50.340 kr. i stedet for de

48.430 kr. som Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar med.

Dette medfører en yderligere forhøjelse af virksomhedens momstilsvar for andet halvår 2014 på 1.910 kr.

Landsskatteretten stadfæster således Skattestyrelsens afgørelse med 150.877 kr. for første halvår 2014 og ændrer Skattestyrelsens afgørelse fra 143.346 kr. til 145.256 kr. for andet halvår 2014.

Formalitet - Ekstraordinær genoptagelse

Af skatteforvaltningslovens §§ 31, stk. 1, og 32, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, 1, pkt., fremgår følgende:

"§ 31

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Tilsvarende kan varsel om ændring af godtgørelse af afgift ikke afsendes senere end 3 år efter, at kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende. Fastsættelsen af afgiftstilsvaret henholdsvis godtgørelsen skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen efter 1. eller 2. pkt. Har det betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed for at varetage sine interesser, at fristen efter 3. pkt. forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.

(...)

§ 32

Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

(…)

3) Den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

(…)

Stk. 2. En ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller anmodningen fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31."

I 2014 var virksomheden registreret med halvårlig momsafregning. For afgiftsperioderne i 2014 skulle virksomheden, jf. momslovens § 57, stk. 1, 3 og 4, have indberettet moms senest den 1. september 2014 og 1. marts 2015.

Fristerne for at ændre afgiftstilsvaret i 2014, jf.§ 31, udløb således den 1. september 2017 og 1. marts 2018.

Skattestyrelsen har ved forslag til afgørelse af 1. marts 2019 og den påklagede afgørelse af 24. maj 2019 med henvisning til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, sammenholdt med stk. 2, genoptaget virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioderne i 2014 uden for de ordinære ansættelsesfrister i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, så spørgsmålet om genoptagelse heraf skal afgøres efter bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 32.

 

Klagerens undladelse af at angive moms anses for i hvert fald groft uagtsomt. Der er herved lagt vægt på, at der er tale om beløb, der er af en væsentlig størrelse.

Skattestyrelsen har på den baggrund været berettiget til at fastsætte afgiftstilsvaret efter udløbet af fristerne i skatteforvaltningslovens§ 31. Der henvises for praksis herom til SKM2014.526.BR, som blev stadfæstet af Landsretten ved SKM2015.633.ØLR.

Retten finder endvidere, at 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens§ 32, stk. 2, er overholdt. Retten har ved vurderingen lagt vægt på, at Skattestyrelsen modtog kontoudtog den 4. september 2018 og fremsendte forslag til afgørelse den 1. marts 2019. Den påklagede afgørelse blev fremsendt den

24. maj 2019.

……

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Det følger af skattekontrollovens § 1, stk. 1 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 om skattekontrol).

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at vare selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.HR. Der lagges i denne forbindelse vagt pa, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette fremgår af Højesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort i SKM2011.208.HR.

Yderligere overskud af virksomhed

Skattestyrelsen har forhøjet overskuddet i klagerens virksomhed med 1.184.893 kr. for indkomståret 2014 pa baggrund af de samlede indsætninger pa klagerens bankkonti.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke på tilstrækkelig vis har godtgjort, at bankindsætningerne udgør allerede beskattede midler og dermed ikke skal indtægtsføres i virksomheden. Det er således rettens opfattelse, at indsætningerne skal beskattes som yderligere overskud af virksomhed. Retten har lagt vagt på, at det af kontoudtogene for klagerens bankkonto fremgår, at nogle af indsætningerne vedrører konkrete fakturanumre, og at indsætningerne tidsmæssigt kan henføres til en periode, hvor klageren drev erhvervsmæssig virksomhed.

Det er rettens opfattelse, at opgørelsen over udlæg og hævning af 20.000 kr. og 150.000 kr., pa klagerens bankkonto ikke udgør tilstrækkelig dokumentation til at underbygge klagerens forklaring om, at bankindsætningerne fra G4-virksomhed angår tilbagebetaling af udlæg for materialer på vegne af klienter samt modtagelse af midler til kontant aflønning af en klients medarbejdere.

Retten har lagt vægt på, at beløbene på udlægsopgørelsen ikke stemmer overens med overførslerne til klagerens bankkonti, og at der ikke fremgår oplysninger om, at hævningerne blev anvendt til aflønning

Der er endvidere ikke fremlagt dokumentation for, at de 70.218,75 kr., som blev overført til klageren, udgør en del af en mellemregning mellem klagerens selskab G6-virksomhed og G5-virksomhed. Det er rettens opfattelse, at overførselskvitteringen, hvoraf det fremgår, at G6-virksomhed overfører 100.000 kr. til G14-virksomhed, ikke godtgør, at bankindsætningen på 70.218,75 kr. fra G5-virksomhed var regulering af en mellemregning mellem G6-virksomhed og G5-virksomhed.

Landsskatteretten stadfæster på baggrund af ovenstående Skattestyrelsens afgørelse.

Formalitet - Ekstraordinær genoptagelse

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde ar efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller andres efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, såfremt den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

 

Det er endvidere et krav, at ændringen er varslet af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26, og ændringen er foretaget senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt, jf. § 27, stk. 2

Fristen for at afsende varsel om ordinær genoptagelse for indkomståret 2014 udløb den 1. maj 2018. Skattestyrelsen har fremsendt agterskrivelse den 1. marts 2019, og ændringen af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2014 er dermed varslet efter udløbet af den ordinære frist for genoptagelse.

Genoptagelse af ansættelsen for indkomståret 2014 vil derfor kun kunne ske, hvis betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og stk. 2, er opfyldt.

Landsskatteretten finder, at klageren har handlet mindst groft uagtsomt ved at undlade at selvangive de væsentlige beløb, som er indsat på hans bankkonti. Det er uden betydning for vurderingen, at klageren var af den opfattelse, at beløbene ikke var skattepligtige, jf. praksis herom i SKM2019.61.BR. Betingelsen for ekstraordinær genoptagelse i § 27, stk. 1, nr. 5, er således opfyldt.

Skattestyrelsen modtog de sidste oplysninger fra F1-bank den 4. september 2018. Skattestyrelsen har fremsendt agterskrivelse den 1. marts 2019 og den påklagede afgørelse den 24. maj 2019, hvorfor Skattestyrelsen har overholdt fristreglerne i § 27, stk. 2.

Retten finder på denne baggrund, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2014 er opfyldt.

…"

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af sagsøger, A. Der er ikke afgivet vidneforklaringer.

Sagsøger, A, har forklaret, at han har et lille firma med bogføringsopgaver, og så hjælper han med at stifte selskaber. Han er også behjælpelig med byggesager, herunder med at give tilbud. I 2008 var den en klient, der købte en ejendom, som skulle renoveres, og da klienten gik ned med stress, foranledigede han, at ejendommen blev renoveret færdig ved et Y9-landsk firma.

G4-virksomhed blev stiftet i 2013, og han gjorde det i sit eget navn. Personkredsen bag det var IN og IS, der skulle have hjælp til at få selskabet stiftet. Han selv blev indsat som direktør, men blev skiftet ud med IN.

Han kom i gang med at arbejde for G5-virksomhed sammen med IJ. Det var ham, der havde G15-virksomhed med binavn G11-virksomhed. De skulle udbetale løn til de ansatte Y9-lænder, og det kostede gebyr. Det blev foreslået, at sagsøger stod for det således, at han fik indbetalingerne og kunne så hæve kontanter til folkene samt betale for materialer med videre. Han tog 2.500 kr. pr. måned for denne service, og de penge indgår i hans regnskab. G4-virksomhed havde bare et debetkort, og på det kunne de ikke hæve kontanter udover 2.000 kr.

IP og IU er bekendte, og de spurgte, om han kunne leje nogle "gutter" ud. Det kunne G4-virksomhed, og de tog 250 kr. pr. time, og de aftalte, at de skulle sætte pengene ind direkte til ham, så han havde pengene for udlæg. De tre gange 62.500 kr. hænger sammen med de hævninger, han foretog til G4-virksomhed. Han hævede 150.000 kr. Medarbejderne fik kost- og logipenge. De 150.000 kr. hævede han den 6. maj 2014, og han hævede cirka 181.000 kr. i den periode.

Den opgørelse, han har lavet over udbetalingerne fra sin konto, er lavet i 2019. Han havde ikke alle poster med, og derfor passer beløbene, der går ind og ud ikke helt, idet det er en forglemmelse, fordi han skulle lave det så mange år efter. Fakturaerne på hver 62.500 kr., ekstrakten siden 227-228, passer med, at han har hævet 106.000 kr. den 2. november 2014 og yderligere 37.280,50 kr. den 19. november 2014. Det har været til at betale medarbejdere og materialer. Den 4. februar 2014 er der gået moms ind vedrørende G4-virksomhed, men der er også hævet cirka 230.000 kr. Under den 4. februar 2014 er der hævet 91.129,56 kr. til G20-virksomhed, som også vedrører udbetalinger, men de er ikke med i hans opgørelse, og det har han glemt. Det kan være indkøb af et køkken eller lignende, som han har bestilt på nettet. Det kan sammenholdes med fakturaen gengivet i ekstrakten side 217 på 200.000 kr. Man kan se på kontoudtoget fra F1-bank, at der den 7. maj 2014 har været udbetalt 45.000 kr. og 75.000 kr., som nok er sat ind på G4-virksomheds konto, men det har han glemt.

G16-virksomhed drejer sig om en ejendom, som IM og han havde købt sammen på tvangsauktion i 2010. De 48.566 kr., der er betalt den 7. maj 2014, har at gøre med en indsætning, der kom. Indsætningen på 270.000 kr. den 11. november 2014 er fra G4-virksomhed. Samme dag er 50.000 kr. flyttet til hans private konto, da han havde haft udlæg af en eller anden art. Indsætningen på 251.700 kr. vedrører en udgift, han har haft på G20-virksomhed omhandlende materialer købt på nettet. Det anførte den 28. august 2014 om moms på 16.519 kr. vedrører heller ikke ham selv.

IJ talte ikke andet end Y10-landsk, og derfor foregik al kommunikation vedrørende ham gennem ham selv, sagsøger, og han var mellemmand mellem IM og IJ.

Der blev betalt 100.000 kr. til IM til køb af et stillads, som imidlertid løb op i cirka 600.000 kr. De 100.000 kr., der er anført på betalingsoverførslen på ekstrakten side 271, var til IMs selskab G14-virksomhed. Faktisk tror han, at stilladset først blev købt i 2018.

Det er ham, der har lavet opgørelsen på ekstrakten side 115 på i alt 368.587,00 kr. Han har trukket de beløb ud, der angår udlæg. Der er beløb, som han ikke har fået den med i sin opgørelse. Han har lavet en opgørelse over, hvad han har købt de forskellige steder af materialer, og det kan ses på ekstrakten side 121 og frem. Det var sådan, at han fik nogle gode rabatter rundt omkring, og IJ spurgte, om han kunne få lov til at købe via hans konto, og der blev overført 75.000 kr. til G6-virksomhed. Det indgår også i mellemregningerne, men det kan ikke ses på hans opgørelse.

Kontospecifikationerne på ekstrakten side 127 vedrører G6-virksomhed. Det lander på 720.722 kr. Det er de indskud, der er lavet. Det, der er betalt ud, står i venstre side. De 75.000 kr., der er anført i højre side benævnt "A", er der købt ind for.

Regnskabet for H1 på ekstrakten side 129 er et perioderegnskab. Man kan se, at der er mellemregninger, og at han har et udestående på 62.255,34 kr. Han har et udlæg på 720.722 kr. til G6-virksomhed.

Opgørelsen på ekstrakten side 177 er et kontantbilag, som G6-virksomhed har lagt ud. Det er en del af de penge, som er lagt ud på den private konto.

Fakturaerne på ekstrakten side 219 og frem er faktureret fra G11-virksomhed direkte til G5-virksomhed. Det var vedrørende en ejendom i Y4-by. Alle opgaver har han været inde over.

Posteringen den 11. juli 2014, som fremgår af kontoudtog fra F1-bank på 70.218,75 kr. vedrørende "IJ moms", kan man se på ekstrakten side 224, at det vedrører et momsbeløb på 20.218,75 kr., og de yderligere 50.000 kr. var et aconto beløb til IJ. IJ bad om at få adresse hos sagsøger, fordi han ikke kunne tale dansk og havde behov for at have en til at hjælpe sig.

Årsagen til at der mangler noget på den opgørelse, han har lavet over udbetalinger, er, at der mangler 6 styks G20-virksomhed afregninger. Han havde 5 med i opgørelsen, men der var 12 i alt, én pr. måned. Det handler om køb af materialer for andre, som han købte på sit G20-virksomhed.

IUs far er IP, som er 80 år. Sagsøger hjalp ham i 2012/2013 med at renovere et sommerhus, der var købt på tvangsauktion, som han tjente 400.000 kr. på. Det var G3-virksomhed.

Han har betalt 16.519 kr. i moms vedrørende IJ på vegne G11-virksomhed. Han har ikke kvittering på det. Det vedrørte føromtalte momsbeløb, men da IJ havde nogle regninger på benzin med videre, blev det skyldige beløb på 16.519 kr. Det var aftalt mundtligt, at han skulle betale det.

Der skulle købes et stillads. Han kiggede i G21-virksomhed, og de endte med at købe for cirka 600.000 kr. IM skulle lægge pengene ud, og de skulle dele, hvis de lejede det ud, når IM havde tjent det ind. Det blev købt i G5-virksomhed.

Indsætningerne fra CMS blev deponeret på bankkontoen, idet han afholdt udlæg for G4-virksomhed. Han har ikke set det som noget problem, at han fik pengene og betalte dem videre. Han lavede en opgørelse, og det endte med, at de skyldte ham cirka 70.000 kr. i 2018/2020. Den er ikke blevet fremlagt. Han var ikke revisor for G4-virksomhed i 2014.

Baggrunden for, at det blev foretaget på den måde, var på grund af utryghed, da der var tale om Y9-landske folk.

Baggrunden for, at der blev foretaget materialekøb igennem ham, var, at han fik gode rabatter, og man kan se på ekstrakten side 203, at han fik det til halv pris. Det var IN, der hentede materialerne.

Baggrunden for at han ikke har specificeret de forskellige ting ud på kontokort eller Excell ark var, at det havde der ikke været tid til. Det burde han nok have gjort.

Parternes synspunkter

H1 v/ A har i sit påstandsdokument anført:

"…

SAGSØGERS HOVEDSYNSPUNKTER

Sagsøgers hovedsynspunkt er, at indsætningerne på sagsøgers bankkonti i F1-bank og F2-bank i 2014 (E 147-176, E 215-216) hverken er skattepligtig indkomst eller momspligtigt salg. Indsætningerne udgør udelukkende betaling for afholdelse af udlæg samt aconto indbetalinger til fremtidige udlæg for sagsøgers klienter og samarbejdspartnere.

Det er ubestridt i sagen, at Skattestyrelsen har fremsendt forslag til afgørelse den 1. marts 2019 (E 9, E 22), og ændringen af sagsøgers skattepligtige indkomst for 2014 og momstilsvar for 1. og 2. halvår 2014 er dermed varslet efter udløbet af den ordinære frist for genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens §§ 26 og 31.

Det har været - og er fortsat sagsøgers opfattelse - at der var og er sket korrekt angivelse af sagsøgers skattepligtige indkomst og momstilsvar, hvorfor det alene kan klassificeres som simpelt uagtsomt, såfremt der ikke er selvangivet korrekt i 2014. Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelser af sagsøgers skat og moms for 2014, jf. afgørelsen af 24. maj 2019 (E 273-296), opfylder dermed ikke betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, jf. stk. 2, og § 32, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 2.

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i første række gældende, at sagsøger har godtgjort, at indsætningerne, som sagen angår, ikke udgør skattepligtig indkomst eller momspligtigt salg for sagsøger, jf. statsskattelovens § 4, og momslovens § 4, stk. 1. Indsætningerne er skatteansættelsen og momsansættelserne uvedkommende.

I anden række gøres det gældende, at sagsøger ikke har handlet mindst groft uagtsomt. Sagsøger har alene handlet simpelt uagtsomt, forudsat at indsætningerne skal kvalificeres som skattepligtige indtægter og momspligtigt salg. Betingelserne i skatteforvaltningslovens §§ 27, stk. 1, nr. 5, jf. stk. 2, og 32, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 2, for at genoptage sagsøgers skatteansættelse og moms-ansættelser for 2014 er dermed ikke opfyldt.

4.1 Sagsøger har ikke erhvervet ret til indsætningerne

Det gøres overordnet gældende, at samtlige indsætninger, som sagen vedrører, udelukkende er betaling for afholdelse af udlæg samt aconto indbetalinger til fremtidige udlæg for sagsøgers klienter og samarbejdspartnere.

Efter den dagældende bestemmelse i skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 om skattekontrol, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet.

Efter den dagældende bestemmelse i opkrævningslovens § 5, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 1180 af 30. september 2015, kan virksomhedens momstilsvar fastsættes skønsmæssigt, hvis tilsvaret ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber.

Bevisbyrden for, at der ikke er selvangivet fyldestgørende, og at Skattestyrelsen dermed er berettiget til at foretage ansættelserne skønsmæssigt, påhviler Skattestyrelsen. Hvis Skattestyrelsen ikke kan godtgøre, at det selvangivne ikke er fyldestgørende, er betingelserne i de dagældende bestemmelser i skattekontrollovens § 5, stk. 3, og opkrævningslovens § 5, stk. 2, ikke opfyldt. En skønsmæssig ansættelse forudsætter således, at indsætningerne reelt er skattepligtige indtægter og/eller momspligtigt salg.

Det påhviler skatteyderen efter de almindelige bevisbyrderegler, som de bliver anvendt i retspraksis om skatteretlig og momsretlig kvalifikation af ikke oplyste indsætninger, at føre bevis for, at indsætningerne stammer fra allerede beskattede midler og dermed ikke skal indtægtsføres af skatteyder. Det følger af retspraksis, at skatteyder kan løfte bevisbyrden herfor, hvis det efter en konkret bedømmelse må anses for sandsynligt, at skatteyder ikke har erhvervet ret til indsætningerne, eller at indsætningerne efter deres art ikke er skattepligtige henholdsvis moms-pligtige, jf. f.eks. Østre Landsrets dom gengivet i SKM2011.208.HR (MS 44-47). Af landsrettens præmisser fremgår:

"Efter bevisførelsen for landsretten har A ikke godtgjort, at han i 2001 lånte 130.000 DEM af sin far, F. Landsretten har herved lagt vægt på, at A's og F's forklaringer om låneoptagelsen ikke er tilstrækkeligt bestyrket af objektive kendsgerninger. Det lånedokument, som A har henvist til, er oprettet på sådanne særlige vilkår og under sådanne omstændigheder, at det ikke sandsynliggør gældsforholdets beståen." (min understregning)

Højesteret stadfæstede landsrettens dom af de grunde, der er anført af landsretten.

Skatteyder kan blandt andet løfte sin bevisbyrde gennem vidneforklaringer, jf. for eksempel SKM2014.254.ØLR (MS 76), SKM2014.533.BR (MS 128-129) og SKM2013.537.ØLR (MS 68).

Sagsøger bestrider ikke, at bevisbyrden for, at indsætningerne stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler, påhviler sagsøger.

Det gøres gældende, at sagsøger ved den foreliggende dokumentation og egne forklaringer har løftet denne bevisbyrde. Hensigten med dispositionerne, herunder sagsøgers udlæg og indsætningerne på sagsøgers konti, fremgår af sagens bilag og sagsøgers partsforklaring, hvilket understøtter baggrunden for indsætningerne.

Beviset for indsætningernes realitet forventes yderligere bestyrket af vidneforklaring fra IV, medarbejdende eks-ægtefælle til sagsøger og administrerende direktør i G6-virksomhed, og IM, direktør i G5-virksomhed.

Sagsøger bemærker, at sagsøgte under sagens forberedelse har argumenteret for, at der konkret gælder en skærpet bevisbyrde for, hvad indsætningerne angår.

Dette bestrides.

Sagsøger forstår sagsøgtes argumentation på den måde, at bevisbyrden konkret er skærpet, dels fordi selskaberne G1-virksomhed, G2-virksomhed, G3-virksomhed og G4-virksomhed, "var tilknyttet sagsøgerens adresse", jf. duplik (E 81), dels fordi sagsøger - ifølge sagsøgte - har ændret sin forklaring om, hvad indsætningen af 11. juli 2014 fra G5-virksomhed dækkede over, jf. duplik (E 85).

Det faktum, at selskaberne G1-virksomhed, G2-virksomhed, G3-virksomhed og G4-virksomhed har været registreret på sagsøgers nu tidligere adresse medfører ikke, at der foreligger et interessefælleskab mellem sagsøger og de pågældende selskaber. Sagsøger og de pågældende selskaber er ikke interesseforbundne parter efter nogen bestemmelse i dansk skatteret. Et interessefælleskab forudsætter, at de disponerende parterne befinder sig i et gavemiljø, at parterne har fælles økonomiske interesser, eller at parterne i øvrigt ikke har modstående skattemæssige interesser. Ingen af disse forudsætninger er til stede i nærværende sag. Sagsøger har blot - som en del af bistanden til de pågældende selskaber - stillet sin adresse til rådighed for selskaberne, da dette gav praktisk mening ved, at sagsøger varetog en væsentlig del af kommunikationen mellem selskaberne og sagsøgers øvrige kunder.

Sagsøger gør derfor gældende, at selskabernes adresse ikke konkret kan skærpe kravene til bevis. Sagsøgte bemærker i den forbindelse, at sagsøgtes synspunkt om en skærpet bevisbyrde på dette grundlag ikke er understøttet af henvisning til relevant retskilde.

Sagsøger har ikke afgivet "skiftende forklaringer" over, hvad indsætningen den 11. juli 2014 fra G5-virksomhed dækkede over, jf. duplik (E 85) modsætningsvist. Sagsøger har alene - efter sagsøgers nuværende advokat indtrådte i sagen med den supplerende stævning den 11. maj 2022 - præciseret og understøttet synspunkterne fremsat i stævningen af 18. oktober 2021.

Det forhold, at sagsøger har afgivet "skiftende forklaringer" om baggrunden for indsætningen fra G5-virksomhed, hvilket sagsøger fortsat ikke mener er tilfældet, har under alle omstændigheder ingen afsmittende virkning på kravene til bevis for de øvrige indsætninger, som er omfattet af sagen. Indsætningernes reelle indhold skal bedømmes konkret.

4.1.1 Nærmere om overførslerne på i alt 312.500 kr. vedrørende fakturaer udstedt af G4-virksomhed

I 2014 har selskaberne G1-virksomhed, G2-virksomhed og G3-virksomhed foretaget fem indsætninger på sagsøgers konto i F1-bank (E 158, E 172). Indsætningerne er hver på 62.500 kr. og udgør samlet 312.500 kr.:

Dato

Posteringstekst

Beløb

01.05.2014

Fakt. 104/014

Kr. 62.500

01.05.2014

Fakt. 105/014

Kr. 62.500

01.05.2014

Fakt. 106/014

Kr. 62.500

31.10.2014

Fakt. 309/014

Kr. 62.500

31.10.2014

Fakt. 315/014

Kr. 62.500

 

 

I alt kr. 312.500

Det gøres gældende, at sagsøger ikke har erhvervet ret til indsætningerne fra G1-virksomhed, G2-virksomhed og G3-virksomhed. Det er G4-virksomhed, der er rette indkomstmod-tager.

G4-virksomhed har udført arbejde for de tre selskaber G1-virksomhed, G2-virksomhed og G3-virksomhed. Det udførte arbejde har G4-virksomhed faktureret de tre selskaber for. Fakturaerne er fremlagt som (E 227-232).

Faktura 104/014 af 30. april 2014. Af fakturateksten fremgår, at fakturaen er udstedt af G4-virksomhed til G1-virksomhed. Det fremgår af fakturaen, at den vedrører "working hours", og at timetallet er opgjort til 250 med en timesats på 200 kr. eksklusive moms.

Faktura 105/014 af 30. april 2014. Af fakturateksten fremgår, at fakturaen er udstedt af G4-virksomhed til G2-virksomhed. Det fremgår af fakturaen, at den vedrører "working hours", og at timetallet er opgjort til 250 med en timesats på 200 kr. eksklusive moms.

Faktura 106/014 af 30. april 2014. Af fakturateksten fremgår, at fakturaen er udstedt af G4-virksomhed til G3-virksomhed. Det fremgår af fakturaen, at den vedrører "working hours", og at timetallet er opgjort til 250 med en timesats på 200 kr. eksklusive moms.

Faktura 309/014 af 30. oktober 2014. Af fakturateksten fremgår, at fakturaen er udstedt af G4-virksomhed til G1-virksomhed. Det fremgår af fakturaen, at den vedrører "working hours", og at timetallet er opgjort til 250 med en timesats på 200 kr. eksklusive moms.

Faktura 315/014 af 30. oktober 2014. Af fakturateksten fremgår, at fakturaen er udstedt af G4-virksomhed til G2-virksomhed. Det fremgår af fakturaen, at den vedrører "working hours", og at timetallet er opgjort til 250 med en timesats på 200 kr. eksklusive moms.

Det gøres gældende, at fakturaerne er reelle. Skatteministeriet har indtil videre ikke ført objektivt bevis for det modsatte.

Skatteministeriets syn på fakturaerne er grundlæggende baseret på, at selskaberne G1-virksomhed, G2-virksomhed og G3-virksomhed i 2014 havde samme ledelse og ejerkreds, og at selskaberne var registreret på sagsøgers og G4-virksomhed’ adresse. Disse forhold er imidlertid uden betydning for sagen.

Sagsøger har ikke på noget tidspunkt haft eller udøvet bestemmende indflydelse over de pågældende selskaber. Sagsøger har bistået med stiftelsen af de pågældende selskaber. Sagsøger har i den forbindelse tilbudt, at selskaberne kunne lade sig registrere på sagsøgers adresse, da dette gav praktisk mening i forhold til sagsøgers klient- og samarbejdsforhold med de pågældende selskaber.

Baggrunden for, at selskaberne ikke har indbetalt fakturabeløbet direkte til G4-virksomhed er, at sagsøger i henhold til mundtlig aftale med og mellem selskaberne og G4-virksomhed har stillet sin bankkonto til rådighed som en midlertidig "deponerings-ordning" med efterfølgende pligt til at udbetale pengene til G4-virksomhed, der herefter kunne anvende midlerne til den løbende drift, herunder udbetaling af løn.

Kontoudskrifterne fra sagsøgers konti fremlagt som sagens bilag 2 (E 233236), bilag Q (E 143- 146) og bilag P (E 137-142) godtgør, at der har været flere væsentlige hævninger fra sagsøgers konti i umiddelbar forbindelse med indsætningerne vedrørende fakturaerne udstedt af G4-virksomhed til de tre indbetalende selskaber. Hævningerne understøtter, at sagsøger ikke har erhvervet ret til indsætningerne.

Ordlyden af fakturaerne understøtter i sig selv, at sagsøger ikke har erhvervet ret til indtægterne. Sagsøger er ikke nævnt med et ord på fakturaerne. Den anførte timetakst svarer i øvrigt ikke til sagsøgers sædvanlige timetakst. Det forekommer i den forbindelse rimeligt at antage, at taksten på 200 kr. eksklusive moms ligger langt fra en gennemsnitlig timetakst for danske bogføringsvirksomheder, hvorimod den findes mere repræsentativ for karakteren af den "håndværks-virksomhed", G4-virksomhed drev i 2014.

4.1.2 Nærmere om overførsler på i alt 1.098.397 kr. fra G4-virksomhed

I 2014 har G4-virksomhed foretaget følgende seks indsætninger på sagsøgers konti i F1-bank (E 147-176) og F2-bank (E 215216):

Dato

Posteringstekst

Beløb

04.02.2014

Moms m.m.

Kr. 284.102

07.05.2014

G4-virksomhed..

Kr. 82.783

07.05.2014

G4-virksomhed..

Kr. 200.000

12.08.2014

G4-virksomhed

Kr. 251.700

11.11.2014

For Payment

Kr. 270.000

12.11.2014

G4-virksomhed

Kr. 9.812

 

 

I alt kr. 1.098.397

Det gøres gældende, at sagsøger ikke har erhvervet ret til indsætningerne fra G4-virksomhed. Indsætningerne er derfor sagsøgers skatteansættelse og momsansættelser uvedkommende.

Indsætningerne er betaling for udlæg, som sagsøger eller G6-virksomhed har afholdt eller skulle afholde for G4-virksomhed, til for eksempel selskabets køb af byggematerialer og betaling af ydelser leveret af selskabets underleverandører. De afholdte udlæg følger af opgørelsen fremlagt i replikken (E 67), kontoudskrifter fra G6-virksomhed’ konti fremlagt som sagens bilag 9 (E 121-126), bilag 10 (E 177-215) og endelig faktura 5/014 af 31. marts 2014 udstedt af G15-virksomhed/G11-virksomhed til G4-virksomhed fremlagt som sagens bilag 11 (E 217).

En del af udgifterne, som sagsøger har afholdt på vegne af G4-virksomhed, er som beskrevet afholdt via G6-virksomhed, som sagsøger i perioden 31. januar 2000 til 24. oktober 2022 var medejer af. Denne del af udlæggene er bogført på en mellemregning mellem sagsøger og G6-virksomhed. Der henvises til mellemregningen mellem sagsøger og G6-virksomhed fremlagt som sagens bilag 15 (E 127-128) samt sagsøgers perioderegnskab og balance fremlagt som sagens bilag 16 (E 129-134).

Baggrunden for aftalen om udlæg var, at flere af G4-virksomhed’ kunder og samarbejdspartnere har været utrygge ved, om alle modtog betaling som aftalt med selskabet. Sagsøger har tilbudt denne service for at sikre og bevare en god klientrelation med G4-virksomhed.

Sagsøger driver ikke virksomhed med byggeri. Sagsøger driver bogføringsvirksomhed. Det har formodningen imod sig, at sagsøger har leveret ydelser til sin kunde, modtaget betaling herfor - og herefter afholdt en lang række udgifter til byggematerialer. Sådanne udgifter har generelt ingen relevans for en bogføringsvirksomhed.

Sagsøger har ikke udskrevet fakturaer til G4-virksomhed. Det forekommer usandsynligt, at en reel pengedebitor, der har fået leveret realydelser, f.eks. opstilling af regnskab, vil overføre midler til realdebitor, uden at sidstnævnte har udskrevet en faktura til pengedebitor. Fraværet af fakturaer taler for, at parterne ikke har aftalt et vederlag svarende til indsætningernes pålydende.

4.1.3 Nærmere om overførslen på 70.218,75 kr. fra G5-virksomhed

G5-virksomhed har den 11. juli 2014 indsat 70.218,75 kr. på sagsøgers konto i F1-bank (E 162). I posteringsteksten er anført "IJ MOMS".

Det gøres gældende, at sagsøger ikke har erhvervet ret til indsætningen fra G5-virksomhed. Indsætningen er derfor sagsøgers skatteansættelse og momsansættelser uvedkommende.

Sagsøger har bistået med beregning og afregning af moms for henholdsvis G4-virksomhed og G11-virksomhed/G15-virksomhed. Der er en væsentlig sammenhæng mellem G4-virksomhed og G11-virksomhed/G15-virksomhed, fordi ejeren af G11-virksomhed/G15-virksomhed var en tidligere ansat hos G4-virksomhed, som i forbindelse med en udvidelse af samarbejdet startede firmaet G11-virksomhed/G15-virksomhed, hvorefter denne blev underentreprenør for G4-virksomhed samt momsregistret i Danmark.

Indsætningen den 11. juli 2014 på 70.218,75 kr. er en del af et løbende mellemværende mellem G5-virksomhed og sagsøger. Den specifikke indsætning var til dækning af moms for underentreprenøren G11-virksomhed/G15-virksomhed samt betaling for udlæg, som sagsøger har afholdt på vegne af G5-virksomhed, blandt andet til køb af materialer til brug for selskabets renovering af ejendomme i Y4-by og Y11-by.

G11-virksomhed/G15-virksomhed arbejdede primært for G14-virksomhed med istandsættelse af en række af deres ejendomme i Y4-by, hvorfor sagsøger skulle være behjælpelig med indbetalingerne af moms samt betalingen af materialeomkostninger.

Der var som følge af dette en væsentlig sammenblanding af økonomierne i de to virksomheder, hvorfor G14-virksomhed overførte pengene til sagsøger, som skulle anvendes til både materialer og momsindbetalinger vedrørende deres samarbejde med G11-virksomhed/G15-virksomhed og G4-virksomhed. Udgifterne er herefter afholdt hos enten sagsøger eller G6-virksomhed.

4.2 Sagsøger har hverken handlet forsætligt eller groft uagtsomt

Det gøres gældende, at Skatteministeriet ikke har godtgjort, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, for at genoptage sagsøgers skatteansættelse for 2014 er opfyldt.

For så vidt angår forhøjelsen af sagsøgers momstilsvar for 1. og 2. halvår 2014, gøres det tilsvarende gældende, at Skatteministeriet ikke har godtgjort, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, er opfyldt.

Sagsøger har ikke haft til hensigt at tilbageholde selvangivelsespligtige oplysninger. Sagsøger har indberettet skat og moms for 2014 i den tro, at indsætningerne, hvilket sagsøger fortsat mener er tilfældet, ikke er skattepligtig indkomst henholdsvis momspligtigt salg.

Skatteministeriet har i nærværende sag ikke fremlagt et eneste bevis for, at sagsøger har handlet mindst groft uagtsomt. Skatteministeriet har i sagen kort (og generelt) argumenteret for, at sagsøger har handlet mindst groft uagtsomt, fordi og "forudsat at det lægges til grund, at de indsatte beløb udgør skatte- og momspligtige indtægter", jf. duplik (E 86), og svarskriftet (E 61).

Det gøres gældende, at Skatteministeriets argumentation, hvorefter manglende selvangivelse af skattepligtige indtægter og/eller indberetning af momspligtigt salg i sig selv indebærer, at skatteyder har handlet mindst groft uagtsomt, ikke er forudsat ved vedtagelsen af skatteforvaltningslovens §§ 27, stk. 1, nr. 5, og 32, stk. 1, nr. 3.

Hvis Skatteministeriets udlægning af anvendelsesområdet for bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og 32, stk. 1, nr. 5, er korrekt, betyder det reelt set, at fristreglen om ordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 31, er den praktiske undtagelse, jf. Jan Pedersens sammenfatning i artiklen SR.2015.160 (MS 143). Dette har ikke været lovgivers intention, jf. nærmere i det følgende.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, jf. stk. 2, er en undtagelsesregel til skatteforvaltningslovens § 26:

"Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told-og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

[…]

5) Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag." (mine understregninger)

Det følger af Østre Landsrets dom af 11. oktober 1991 optrykt i TfS 1992, 19 (MS 58-59), at det er afgørende for genoptagelse efter §§ 27, stk. 1, nr. 5, hvilken grad af tilregnelse, der i forbindelse med en "positiv fejl" må kræves af skatteyderen. I sagen havde en regnskabschef undladt at selvangive værdien af fri bil. Denne undladelse, som objektivt set var en fejl, kunne ifølge landsretten ikke tilregnes regnskabschefen som svigagtig eller groft uagtsom, jf. også Skatteforvaltningsloven med kommentarer, 2. udgave, (MS 145-147), hvori der henvises til TfS 1992, 19 (MS 58-59), herunder begrebet "positiv fejl".

Nyere retspraksis og praksis fra Landsskatteretten viser, at landsretsdommen gengivet i TfS 1992, 19 forsat har betydning for anvendelsen af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

I Vestre Landsrets dom offentliggjort som SKM2022.53.VLR (MS 119-120) fandt landsretten, at en hovedanpartshaver i et selskab var skattepligtig efter reglerne om maskeret udlodning af en række kontanthævninger fra selskabets konto, men at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2007 og 2008 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ikke var opfyldt. Sagen angik indkomstforhøjelser for de fem indkomstår 2007-2011 på i alt 5.388.586 kr.

Som begrundelse for manglende grundlag for ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2007 og 2008 anfører landsretten i SKM2022.53.VLR (MS 119-120):

"Landsretten finder det efter en samlet vurdering ikke godtgjort, at de unddragelser, som SKAT har opgjort for 2007 og 2008, kan tilregnes A som groft uagtsomme eller forsætlige. Landsretten har herved navnlig lagt vægt på, at det efter de afgivne forklaringer og sagens øvrige oplysninger må lægges til grund, at G1 i de omhandlede indkomstår havde en reel drift, at As mangeårige samlever, JN, var den reelle leder af selskabet og således i det hele varetog driften, ligesom det var ham, der i januar 2009 underskrev selskabets årsrapport for 2007/2008. Betingelserne for at foretage ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, i indkomstårene 2007 og 2008 er herefter ikke opfyldt." (mine understregninger)

Såvel deklareret som maskeret udbytte er skattepligtig indkomst, der skal selvangives. Landsrettens præmisser viser entydigt, at manglende selvangivelse - også hvor der samlet set er tale om beløb af en vis størrelse - ikke i sig selv er tilstrækkeligt til, at den skattepligtige har handlet groft uagtsomt efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Der skal mere til.

Højesteretsdommen optrykt i U 2018.3603 H (MS 48-57), som Skatteministeriet har henvist til i nærværende sag, er også en central dom for anvendelsen af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

U 2018.3603 H angik, om en skatteyder var skattepligtig af pengeoverførsler modtaget i indkomståret 2005 på i alt 2.491.705 kr. fra et selskab på Cayman Islands kontrolleret af skatteyderens ægtefælle.

Højesteret finder med henvisning til landsrettens begrundelse at:

"A [skatteyderen] ikke har godtgjort, at der bestod et reelt gældsforhold mellem Cayman Islands-selskabet X og ham, og at de beløb på i alt 2.491.705 kr., der blev overført fra selskabet til hans konto i Danske

Bank, herefter må anses for løn og dermed er skattepligtig indkomst for

A." (min understregning)

Højesteret udtaler i dommens efterfølgende afsnit:

"Højesteret finder på baggrund af de omstændigheder, der har ført til, at overførslerne er skattepligtige, at A må anses for at have handlet i hvert fald groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet beløbene, og at betingelserne i skatte-forvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, for ekstraordinær ansættelse vedrørende indkomståret 2005 således er opfyldt." (min understregning)

Højesteret starter altså med at tage stilling til, hvem der har bevisbyrden for, om pengeoverførslerne skal anses for at være skattepligtige overførsler. Først herefter tager Højesteret stilling til på baggrund af de omstændigheder, der har ført til, at overførslerne er skattepligtige, om skatteyderen har handlet groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet beløbene.

Det er dermed ikke alene afgørende for anvendelse af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, om skatteyderen objektivt set har begået fejl ved ikke at have selvangivet korrekt.

At uagtsomhedsvurderingen fortsat er subjektiv, jf. TfS 1992, 19, følger også af nyere afgørelser fra Landsskatteretten.

I afgørelse af 4. januar 2018 offentliggjort under j. nr. 16-1865788 (MS-130131) skulle Landsskatteretten tage stilling til, om en elektriker havde handlet groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet modtagne bonusudbetalinger, sådan at skatteansættelserne for årene, hvor bonusserne var udbetalt, kunne genoptages efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Bonusudbetalingerne blev anset for at være skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4. Landsskatteretten fandt dog, at det vil være betænkeligt at fastslå, at den manglende selvangivelse er et udtryk for mindst grov uagtsomhed i bestemmelsens forstand. Landsskatteretten lagde i begrundelsen vægt på skatteyderens subjektive forhold i form af den rådgivning, han havde fået, samt skatteyderens beskæftigelse og uddannelsesmæssige baggrund.

I både afgørelsen fra Skattestyrelsen (E 294) og afgørelsen fra Landsskatteretten (E 32) er der henvist til, at sagsøger har handlet mindst groft uagtsomt. Som begrundelse herfor har Skatte-styrelsen angivet (E 294):

"[…] Skattestyrelsen mener, at du som mindst groft uagtsomt har bevirket en forkert ansættelse af dine skattepligtige indtægter ved ikke at have selvangivet ovenstående indkomster, jf. afsnit 1-4."

Landsskatteretten har begrundet afgørelsen med (E 32):

"Landsskatteretten finder, at klageren har handlet mindst groft uagtsomt ved at undlade at selvangive de væsentlige beløb, som er indsat på hans bankkonti".

Det gøres sammenfattende gældende, at hverken Skattestyrelsen eller Landsskatteretten har foretaget en konkret vurdering og hertil givet en tilstrækkelig begrundelse for ekstraordinær genoptagelse, som er nødvendig for at anvende skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1, nr. 5.

En vurdering af om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 er identisk med vurderingen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, hvorfor ovenstående argumentation og anbringender tilsvarende gøres gældende vedrørende Skattestyrelsens skønsmæssig ansættelse af sagsøgers momstilsvar for 1. og 2. halvår af 2014.

…"

Sagsøger har til støtte for sin mere subsidiære påstand anført, at sagsøger har foretaget udbetalinger udover det, som er fremlagt, og hvorfor sagen bør hjemvises til skattemyndighederne til fornyet gennemgang.

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført:

"…

ANBRINGENDER

3.1 Sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2014 er med rette blevet forhøjet som sket

Det gøres overordnet gældende, at sagsøgeren har bevisbyrden for, at de omhandlede beløb, som han har fået indsat på sine bankkonti i indkomståret 2014, ikke er skattepligtige indtægter efter statsskattelovens § 4, og at han ikke har løftet denne bevisbyrde, hvorfor han med rette er blevet beskattet af beløbene.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4.

Det påhviler skatteyderen at selvangive sin indkomst, ligesom det påhviler skatteyderen at kunne dokumentere sine indkomst- og formueforhold, jf. den dagældende skattekontrollovs §§ 1, 6 og 6 B (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer).

Hvis en skatteyder har modtaget beløb af en vis størrelse, som ikke er selvangivet, påhviler det efter fast retspraksis skatteyderen at godtgøre, at de modtagne beløb ikke er skattepligtige indtægter, f.eks. fordi de stammer fra midler, som allerede er beskattede, eller som er undtaget fra beskatning, jf. f.eks. UfR 2009.163 H og UfR 2010.415/2 H.

I den foreliggende sag er der i løbet af indkomståret 2014 indsat en række større beløb på sagsøgerens bankkonto, som beløber sig til i alt 1.481.115,75 kr. Det påhviler efter fast retspraksis sagsøgeren at godtgøre, at indsætningerne ikke er skattepligtige indtægter.

Det følger af fast retspraksis, at en skatteyders forklaring om, at nogle af skatteyderen modtagne beløb ikke er skattepligtige indtægter, f.eks. fordi er tale om tilbagebetaling af lån eller udlæg, kun kan lægges til grund, hvis forklaringen er tilstrækkelig bestyrket af objektive kendsgerninger, jf. f.eks. UfR 2011.1599 H, UfR 2009.476 H, UfR 2008.2177 H og SKM2022.105.VLR.

Sagsøgeren har ikke fremlagt dokumentation for de nærmere omstændigheder vedrørende de mange indsætninger på hans bankkonti, herunder dokumentation for at indsætningerne som hævdet bl.a. skulle være sket til dækning af udlæg til udgifter afholdt af sagsøgeren på vegne af to selskaber, G4-virksomhed (herefter "G4-virksomhed") og G5-virksomhed (herefter "G5-virksomhed").

Dette er til trods for, at sagsøgeren allerede under klagesagen ved Skatteankestyrelsen specifikt blev anmodet om at fremlægge dokumentation for, at indsætningerne som hævdet er tilbagebetaling af udlæg, jf. Skatteankestyrelsens brev af 19. marts 2021 (bilag F), som sagsøgeren ikke besvarede.

Hertil kommer, at det må anses for usædvanligt for en revisions- og bogføringsvirksomhed som sagsøgerens at foretage udlæg på vegne af sine kunder på den måde, som sagsøgeren hævder skulle være sket i den foreliggende sag.

Fælles for alle indsætningerne er, at sagsøgeren ikke har ført bevis for de forklaringer, han er fremkommet med om baggrunden for indsætningerne. Han har derfor ikke godtgjort, at indsætningerne ikke er skattepligtige indtægter, og det er derfor med rette, at han er blevet beskattet af de indsatte beløb.

Herom bemærker Skatteministeriet uddybende følgende i forhold til de enkelte indsætninger:

3.1.1 Indsætning nr. 2, 3, 4, 8 og 9 af 1. maj 2014 og 31. oktober 2014

Der er tale om fem indsætninger på sagsøgerens konto, der alle hver især beløber sig til 62.500 kr. og samlet udgør 312.500 kr. Indsætningerne er i posteringsteksterne benævnt "fakt 104/014", "Fakt 105/014", "fakt. 106/014" (bilag E, side 10), "fakt 309/014" og "fakt 315/014" (bilag E, side 25).

Beløbene er indsat på sagsøgerens bankkonti, og det må derfor også som udgangspunkt have formodningen for sig, at de indsatte beløb tilkommer sagsøgeren. Der er intet i posteringsteksterne eller i den foreliggende dokumentation i øvrigt, som understøtter sagsøgerens forklaring, herunder at indsætningerne skulle vedrøre fakturabeløb, som ikke tilkommer sagsøgeren, men G4-virksomhed.

Fakturaerne (bilag 8), som sagsøgeren henviser til støtte for sin forklaring om baggrunden for indsætningerne, er alle udstedt af G4-virksomhed til G1-virksomhed, G2-virksomhed og G3-virksomhed. Af fakturaerne fremgår ikke betalingsoplysninger. Sagsøgeren har ikke redegjort nærmere for, hvordan det skulle være blevet selskaberne bekendt, at de skulle foretage overførslerne til sagsøgeren og ikke til G4-virksomhed. Sagsøgeren har heller ikke fremlagt dokumentation, der tilvejebringer en nærmere forklaring herpå, eksempelvis betalingsbetingelserne, aftaler eller korrespondance mellem parterne.

Der er endvidere ingen dokumentation for, at sagsøgeren skulle have videreført de af sagsøgeren modtagne beløb til G4-virksomhed, som ifølge sagsøgeren skulle være den retmæssige modtager af beløbene, eller at beløbene skulle have været modtaget af sagsøgeren til "modsvar" af udlæg, som sagsøgeren skulle have afholdt for G4-virksomhed, idet Skatteministeriet bemærker følgende om sidstnævnte forklaring:

3.1.1.1 Sagsøgerens forklaring om, at indsætningerne modsvarer udlæg afholdt for G4-virksomhed

Sagsøgeren har i den supplerende stævning (s. 3-4) oplyst, at indsætningerne til sagsøgeren skete til modsvar for udlæg, som sagsøgeren afholdt for G4-virksomhed til betaling af dette selskabs medarbejdere og materialeindkøb.

Til støtte for denne forklaring henviser sagsøgeren til en af ham udarbejdet opgørelse over de påståede udlæg til selskabet (bilag 2, s. 1), i hvilken der bl.a. er anført to beløb på 150.000 kr. og 20.000 kr. af henholdsvis 3. april 2014 og 6. maj 2014 under kolonnen "Udlæg kontant" med teksten "Hævet til [red. fjernet nationalitet] arbejder".

Endvidere henviser sagsøgeren til bankkontoudtoget for sagsøgerens bankkonto i F1-bank med kontonr. X X23, hvoraf det bl.a. fremgår, at der den 6. maj 2014 er hævet 150.000 kr. og den 3. april 2014 er hævet 20.000 kr., begge gange med posteringsteksten "DK F1-BANK" (bilag 1, s. 9 og 11).

Hverken de fremlagte bankkontoudtog eller opgørelsen dokumenterer sagsøgerens forklaring.

Det understøttes således ikke af posteringsteksten for de påberåbte hævninger ("DK F1-BANK"), at hævningerne skete med henblik på afholdelse af udgifter på vegne af selskabet, og sagsøgeren har heller ikke i øvrigt fremlagt objektive oplysninger, som understøtter dette. Tilsvarende gør sig gældende for de øvrige hævninger i sagsøgerens opgørelse (bilag 2, s. 1).

Der er heller ikke hverken beløbs- eller tidsmæssig sammenhæng mellem på den ene side de omhandlede indsætninger og på den anden side hævningerne af 3. april 2014 og 6. maj 2014 eller de øvrige hævninger oplistet i opgørelsen (bilag 2, s. 1), som understøtter sagsøgerens forklaring om, at de omhandlede beløb blev indsat på sagsøgernes konti til dækning af udlæg, som sagsøgeren skulle have afholdt på vegne af selskabet.

Det må lægges til grund, at opgørelsen (bilag 2, s. 1) er udarbejdet af sagsøgeren selv. Opgørelsen, som ikke er underbygget af objektive kendsgerninger, udgør derfor ikke i sig selv dokumentation for sagsøgerens forklaring. Det taler derimod imod sagsøgerens forklaring, at det ikke er muligt på baggrund af bankkontoudtogene at konstatere, at der har været hævninger, som dels svarer til indsætningerne og dels er foretaget i nær tidsmæssig forbindelse med indsætningerne, og som dermed kan siges at understøtte sagsøgerens forklaring.

Endvidere har sagsøgeren ikke - trods Skatteministeriets opfordring herom, jf. svarskriftet, s. 6, sidste afsnit - fremlagt dokumentation for, at han har afholdt de hævdede udlæg på vegne af G4-virksomhed, som fremgår af opgørelsen i bilag 2, s. 1.

Sagsøgeren har altså hverken ført bevis for, at han har afholdt de hævdede udlæg på vegne af G4-virksomhed, og at de omhandlede beløb er indsat på sagsøgerens bankkonti til "modsvar" af disse udlæg.

3.1.1.2 Sagsøgerens forklaring om, at indsætningerne skulle "deponeres" hos sagsøgeren

Efter den supplerende stævning har sagsøgeren i sit processkrift af 11. november 2022 (s. 3, 3. afsnit) anført, at indsætningerne til sagsøgeren skulle "fungere som en midlertidig deponering".

Skatteministeriet forstår det anførte sådan, at sagsøgeren har ændret sin forklaring om baggrunden for indsætningerne. De skiftende forklaringer skærper sagsøgerens bevisbyrde for, at indsætningerne angår det, som sagsøgeren (nu) forklarer, jf. f.eks. UfR 1998.898 H, SKM2013.389ØLR og SKM2017.407 ØLR.

Heller ikke sagsøgerens nye forklaring er understøttet af objektive kendsgerninger. Det taler derimod mod forklaringen, at det ikke fremgår af sagsøgerens bankkontoudtog, at han skulle have videreoverført beløbene, han modtog, til G4-virksomhed.

3.1.2 Indsætning nr. 1, 5, 6, 10, 11 og 12 af 4. februar 2014, 7. maj 2014, 12. august 2014, 11. november 2014 og 12. november 2014

Der er tale om seks indsætninger på sagsøgerens konto, der beløber sig til henholdsvis 284.102 kr., 82.783 kr., 200.000 kr., 251.700 kr., 270.000 kr. og 9.812 kr., svarende til samlet 1.098.397 kr. Indsætningerne er i posteringsteksterne benævnt "Moms m.m." (bilag E, side 3), "G4-virksomhed.." (bilag E, s. 10), "G4-virksomhed" (bilag 4, s. 1-2) og "For payment" (bilag 4, s. 1).

Ifølge meddelelsesteksterne, der fremgår af bankkontoudskrifterne, blev indsætningerne alle foretaget af G4-virksomhed (bilag E, s. 4 og s. 12, og bilag 4, s. 1-2).

Sagsøgerens forklaringer om baggrunden for indsætningerne bestrides, jf. nærmere under afsnit 3.1.2.1 og 3.1.2.2 nedenfor.

Særligt om sagsøgerens relation til G4-virksomhed bemærkes det, at selskabet blev stiftet af sagsøgeren i 2013 (bilag G, s. 3) og er i dag opløst efter konkurs, jf. udskrift fra CVR (bilag N, s. 1). Det fremgår af CVR-udskriften, at der blev indgivet anmodning om opløsning efter selskabslovens § 225 for G4-virksomhed den 21. august 2014, og at der blev afsagt konkursdekret vedrørende selskabet den 23. januar 2015, hvorefter selskabet blev opløst efter konkurs den 23. september 2016 (bilag N, s. 2-4). Det forhold, at G4-virksomhed overførte så betydelige beløb til sagsøgeren lige op til og umiddelbart efter indgivelsen af den anmodning om opløsning, som førte til at selskabet nogle måneder efter blev taget under konkursbehandling, skaber tvivl om rigtigheden af sagsøgerens forklaringer om baggrunden for indsætningerne.

3.1.2.1 Sagsøgerens forklaring om, at en del af indsætningerne skete til modsvar af udlæg afholdt for G4-virksomhed via G6-virksomhed

Sagsøgeren har i den supplerende stævning oplyst (s. 4, 2. afsnit), at en del af indsætningerne blev foretaget til modsvar af udlæg og andre mellemværender, som sagsøgeren har betalt på vegne af G4-virksomhed "via G6-virksomhed". Skatteministeriet forstår sagsøgerens forklaring sådan, at G6-virksomhed skulle have afholdt udgifter på vegne af G4-virksomhed, og at G4-virksomhed udlignede det herved opståede mellemværende med G6-virksomhed ved at overføre de omhandlede beløb til sagsøgeren.

Sagsøgeren har ikke oplyst, hvordan mellemregningen mellem G4-virksomhed, G6-virksomhed og sagsøgeren foregik, ligesom han ikke har underbygget sin forklaring om mellemregningen med henvisning til objektive kendsgerninger, såsom et dokumenterbart oprindeligt og løbende ført regnskab over parternes mellemværende, som understøttes af objektive oplysninger i kontoudtog eller lignende.

Sagsøgerens forklaring - som Skatteministeriet forstår den - forudsætter, at G6-virksomhed havde en gæld til sagsøgeren. Der foreligger imidlertid ingen oplysninger om, endsige dokumentation for, at der mellem sagsøgeren og G6-virksomhed bestod et gældsforhold. Derudover er sagsøgeren ikke fremkommet med en nærmere forklaring for, hvorfor det var G6-virksomhed, der afholdt de hævdede udgifter, selvom det - ifølge sagsøgeren selv i den supplerende stævning (s. 8, nederst) - var sagsøgeren, der assisterende G4-virksomhed.

Sagsøgeren har til støtte for sin forklaring fremlagt et uddrag af et bankkontoudtog for G6-virksomhed (bilag 9) samt en række kvitteringer/fakturaer fra bl.a. G8-virksomhed, G17-virksomhed, G18-virksomhed og G19-virksomhed for indkøb af møbler, haveredskaber, byggematerialer, boligartikler og rengøringsartikler (bilag 10 benævnt "udgifter afholdt af G6-virksomhed"). Det fremgår af størstedelen af fakturaerne i bilag 10, at de er udstedt til G6-virksomhed (bilag 10, f.eks. s. 11, 17, 19 og 21).

Sagsøgeren har i processkriftet af 11. november 2022 (s. 3, nederst, til s. 4, øverst) forklaret om indsætningerne, at udlæggene skete gennem G6-virksomhed, da selskabet "havde mulighed for at opnå fornuftige og væsentlige rabatter".

Hverken kontoudskrifterne (bilag 9) eller fakturaerne/kvitteringerne (bilag 10) dokumenterer sagsøgerens forklaring. Derimod gælder det generelt for fakturaerne/kvitteringerne, at det ikke er muligt at følge pengestrømme fra de hævdede udlæg til beløbene indsat på sagsøgerens bankkonti. Derudover fremgår det ikke, at der blev givet rabat ved de af sagsøgeren hævdede indkøb foretaget af G6-virksomhed på vegne af G4-virksomhed.

Sagsøgeren har desuden ikke fremlagt dokumentation, der understøtter den i processkriftet af 11. november 2022 (s. 4, 3. afsnit) hævdede "større sammenhæng, hvor der har været transaktioner på tværs mellem Sagsøger, G6-virksomhed, G4-virksomhed, G14-virksomhed G11-virksomhed/G15-virksomhed". Sagsøgeren henviser herved til den fremlagte mellemregningskonto mellem sagsøgeren og G6-virksomhed (bilag 15) og resultatopgørelse (bilag 16).

Der er ingen beløbsmæssig sammenhæng mellem den fremlagte mellemregningskonto og resultatopgørelse. Bilagene dokumenterer dermed ikke, at sagsøgeren på vegne af G4-virksomhed (eller de øvrige selskaber/virksomheder) afholdte udlæg, som indsætningerne fra G4-virksomhed udgjorde modsvar for.

Der ses heller ikke en sammenhæng mellem mellemregningskontoen og resultatopgørelsen samt det af sagsøgeren øvrige fremlagte materiale. For enkelte af posteringerne på mellemregningskontoen er der beløbs- og tidsmæssig sammenhæng med de fremlagte fakturaer/kvitteringer (bilag 10), men for disse posteringer er der imidlertid ingen beløbs- eller tidsmæssig sammenhæng med indsætningerne foretaget på sagsøgerens bankkonto.

3.1.2.2 Sagsøgerens forklaring om, at en del af indsætningerne skete til modsvar af sagsøgerens betaling til G15-virksomhed og G11-virksomhed afholdt for G4-virksomhed

Endvidere har sagsøgeren i den supplerende stævning (s. 4, 4. afsnit, og s. 8, 3. sidste afsnit) anført, at en del af indsætningerne skete til modsvar af sagsøgerens betaling af en faktura udstedt af G15-virksomhed

(CVR-nr. ...11) den 31. marts 2014 til G4-virksomhed (bilag 11).

Det fremgår af fakturaen, der er udfærdiget på engelsk og Y9-landsk, at den angår "Work for 3 mounth" på i alt 200.000 kr. Med håndskrift er der på fakturaen skrevet "materialer + 82.783". Der er faktureret i alt 250.000 kr. (bilag 11).

Endelig har sagsøgeren også i den supplerende stævning (s. 4, 4. og 5. afsnit, og s. 8, 3. sidste afsnit) oplyst, at en del af indsætningerne skete til modsvar af sagsøgerens betaling af fakturaer udstedt af G11-virksomhed (CVR-nr. ...11) henholdsvis den 31. marts 2014, 30. juni 2014, 30. september 2014 og 31. december 2014 til G5-virksomhed (bilag 12).

Sammenholdes CVR-numrene ses det, at G11-virksomhed er identisk med virksomheden G15-virksomhed, ligesom betalingsoplysningerne på fakturaerne (bilag 11 og 12) er identiske, jf. også den supplerende stævning (s. 4, 4. afsnit).

Fakturaerne (bilag 11 og 12) udgør ikke i sig selv dokumentation for sagsøgerens forklaring, men viser blot, at virksomheden G15-virksomhed/G11-virksomhed har udstedt fakturaer til henholdsvis G4-virksomhed og G5-virksomhed.

Sagsøgeren har ikke fremlagt dokumentation for, at sagsøgeren som hævdet skulle have betalt de pågældende fakturaer. Det fremgår ikke af bankkontoudtogene for sagsøgerens bankkonti i F1-bank (bilag E) og F2-bank (bilag P og bilag Q), at sagsøgeren i 2014 foretog betalinger eller hævninger svarende til de beløb, der fremgår af fakturaerne.

Endvidere er der ingen beløbs- eller tidsmæssig sammenhæng mellem på den ene side indsætningerne fra G4-virksomhed og de fakturerede beløb.

Derudover har sagsøgeren ikke fremlagt dokumentation for aftaler, korrespondance eller lignende mellem ham, G4-virksomhed og G5-virksomhed, der understøtter, at indsætningerne som hævdet skulle dække sagsøgerens udlæg til betaling af fakturaer fra G15-virksomhed/G11-virksomhed til G4-virksomhed henholdsvis G5-virksomhed.

Sagsøgeren har ikke oplyst, hvordan den hævdede mellemregning mellem G4-virksomhed og sagsøgeren foregik, ligesom den hævdede mellemregning ikke er underbygget af objektive kendsgerninger.

Sagsøgeren har endvidere ikke oplyst, hvordan den del af sagsøgerens forklaring, som vedrører sagsøgerens hævdede betaling af G11-virksomhed fakturaer til G5-virksomhed, hænger sammen med den omstændighed, at de omhandlede indsætninger på sagsøgerens bankkonto hidrører fra G4-virksomhed og altså ikke G5-virksomhed. Det bemærkes herved, at det savner mening, at G4-virksomhed skulle have overført beløb til sagsøgeren til modsvar for sagsøgerens betaling af fakturaer på vegne af et andet selskab, nemlig G5-virksomhed.

3.1.3 Indsætning nr. 7 af 11. juli 2014

Der er tale om én indsætning af 70.218,75 kr. på sagsøgerens konto, der i posteringsteksten er benævnt "IJ MOMS" (bilag E, s. 16). Ifølge posteringsteksten blev indsætningen foretaget af G5-virksomhed (bilag E, s. 17).

3.1.3.1 Sagsøgerens forklaring om, at indsætningen angik et mellemværende mellem G6-virksomhed og G5-virksomhed

Sagsøgeren har i stævningen (s. 1-2) anført, at indsætningen angik et mellemværende mellem G6-virksomhed og G5-virksomhed. Sagsøgeren har i den sammenhæng fremhævet en overførsel den 13. november 2018 af 100.000 kr. fra G6-virksomhed til G5-virksomhed (bilag H).

Der er intet, som understøtter, at overførslen den 13. november 2018 af

100.000 kr. fra G6-virksomhed til G5-virksomhed har sammenhæng med det beløb på 70.218,75 kr., der blev indsat på sagsøgerens konto den 11. juli 2014 af G5-virksomhed. Der er hverken beløbs- eller tidsmæssig sammenhæng mellem indsætningen og overførslen, der tværtimod er sket med mere end fire års mellemrum.

 

Dertil kommer, at fremgår af kvitteringen for overførslen på 100.000 kr., at den vedrører "Til Stillads [red. fjernet tekst]", hvilket yderligere taler imod, at overførslen har nogen sammenhæng med det på sagsøgerens konto indsatte beløb på 70.218,75 kr., der har posteringsteksten "IJ MOMS".

Det er i øvrigt ganske uklart, hvordan overførslen fra G6-virksomhed til G5-virksomhed skulle have kunnet udligne et mellemværende mellem sagsøgeren og G5-virksomhed. Sagsøgeren har ikke fremlagt dokumentation for de påståede mellemregninger mellem G6-virksomhed og G5-virksomhed henholdsvis sagsøgeren og G6-virksomhed.

 

3.1.3.2 Sagsøgerens forklaring om, at indsætningen skete til modsvar af moms for

G11-virksomhed samt materialeindkøb afholdt på vegne af G5-virksomhed

Sagsøgeren er efter stævningen kommet med en anden forklaring om, hvad indsætningen dækkede over. Sagsøgeren har således i den supplerende stævning (s. 4, 8. afsnit, og s. 9, 3. sidste afsnit) anført, at indsætningen skete til modsvar af moms for underentreprenøren G11-virksomhed samt materialeindkøb, som sagsøgeren afholdt på vegne af G5-virksomhed. Sagsøgeren har supplerende i processkriftet af 11. november 2022 (s. 4, midt på siden) anført, at G5-virksomhed overførte beløbet til sagsøgeren som led i G5-virksomheds samarbejde med G11-virksomhed og G4-virksomhed.

 

De skiftende forklaringer skærper som nævnt sagsøgerens bevisbyrde for, at indsætningerne angår det, som sagsøgeren (nu) forklarer.

Til støtte for sagsøgerens (nye) forklaring har sagsøgeren henvist til ovennævnte faktura udstedt af G15-virksomhed den 31. marts

2014 til G4-virksomhed (bilag 11), jf. sagsøgerens processkrift af 11. november 2022, s. 4, 5. afsnit. På fakturaen er påført "(reverse charge)", hvilket tyder på, at fakturamodtageren skal indbetale momsen til skattemyndighederne i sit hjemland.

Skatteministeriet forstår sagsøgerens forklaring sådan, at sagsøgeren skulle indbetale momsen i henhold til fakturaen til skattemyndighederne vegne af G5-virksomhed.

Fakturaen er imidlertid udstedt til G4-virksomhed, og det er derfor uforståeligt, hvorfor det - ifølge sagsøgeren - er G5-virksomhed, der skulle afregne momsen til skattemyndighederne.

Sagsøgeren har ikke fremlagt dokumentation for det hævdede aftaleforhold mellem G5-virksomhed og G4-virksomhed henholdsvis sagsøgeren og G4-virksomhed, ligesom sagsøgeren ikke har dokumenteret, at det omhandlede beløb på 70.218,75 kr. blev indsat på sagsøgerens bankkonto som led i dette aftaleforhold.

Sagsøgeren har heller ikke fremlagt dokumentation for, at han faktisk har betalt moms til skattemyndighederne på vegne G5-virksomhed. Det fremgår ikke af sagsøgerens bankkontoudtog, at han skulle have foretaget en momsindbetaling til skattemyndighederne på vegne af G5-virksomhed. Det er i øvrigt uklart, hvordan sagsøgeren overhovedet skulle kunne have indbetalt moms til skattemyndighederne på vegne af en anden person, da moms normalt afregnes til skattemyndighederne over skattekontoen tilhørende den afgiftspligtige person.

Sagsøgeren har - så vidt Skatteministeriet kan se - heller ikke fremlagt dokumentation for, at indsætningen som hævdet (delvist) skulle udgøre modsvar for udlæg afholdt på vegne af G5-virksomhed til betaling af materialeindkøb.

3.2 Sagsøgerens momstilsvar for 1. halvår og 2. halvår 2014 er med rette blevet forhøjet som sket

Ifølge momslovens § 4, stk. 1, skal der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Momsregistrerede virksomheder skal for hver afgiftsperiode opgøre den udgående og den indgående afgift, jf. momslovens § 56, stk. 1, og skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden til skatteforvaltningen, jf. momslovens § 57. Forskellen mellem den udgående og indgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar, jf. momslovens § 56, stk. 1, 2. pkt.

Har en afgiftspligtig person afgivet urigtige momsangivelser, således at der er betalt for lidt i afgift, afkræves virksomheden det skyldige beløb, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 1.

Sagsøgeren angav for afgiftsperioden 1. halvår 2014 salgsmoms på 106.206 kr. og købsmoms på 103.110 kr., svarende til et samlet momstilsvar på 3.096 kr. For afgiftsperioden 2. halvår 2014 angav sagsøgeren salgsmoms på 84.743 kr. og købsmoms på 73.344 kr., svarende til et samlet momstilsvar på 11.399 kr. (bilag J).

Skattestyrelsen forhøjede på baggrund af indsætningerne på sagsøgerens bankkonti sagsøgerens moms-tilsvar med henholdsvis 150.877 kr. og 143.346 kr. for afgiftsperioderne 1. halvår 2014 og 2. halvår 2014, svarende til 20 pct. af de samlede indsætninger på i alt 1.481.115,75, idet styrelsen har lagt til grund, at indsætningerne vedrører omsætning fra virksomhed, hvoraf 20 pct. består af moms (bilag D, side 2). Landsskatteretten har forhøjet sagsøgerens momstilsvar for 2. halvår 2014 med yderligere 1.910 kr. grundet en regnefejl i Skattestyrelsens afgørelse (bilag A, side 11).

Det bemærkes om indsætningerne, at beløbene er indsat på de bankkonti, som sagsøgeren sædvanligvis anvendte i sin virksomhed, at det er ubestridt, at beløbene vedrører virksomhedsdriften, og at der ikke er holdepunkter for, at beløbene skulle være andre former for indtægter end virksomhedsindtægter.

Under de foreliggende omstændigheder påhviler det sagsøgeren at godtgøre, at de indsætninger, som sagen drejer sig om, ikke vedrører omsætning i sagsøgerens virksomhed. Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet, idet han ikke har godtgjort rigtigheden af sine forklaringer om baggrunden for de indsatte beløb, jf. redegørelsen herfor under afsnit 3.1 ovenfor.

Der er herefter ikke grundlag for at nedsætte forhøjelsen af sagsøgerens momstilsvar.

3.3 Betingelserne for ekstraordinær ansættelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst og momstilsvar efter skatteforvaltningslovens §§ 27 og 32 er opfyldt

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at told- og skatteforvaltningen ikke kan foretage eller ændre en ansættelse af bl.a. indkomstskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomstskat dog foretages eller ændres efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Tilsvarende følger det af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, at told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb, hvilket er den 1. i den tredje måned efter afgiftsperiodens udløb, når afgiftsperioden - som i sagsøgerens tilfælde - er halvåret, jf. momslovens § 57, stk. 4. Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, indeholder en undtagelse til denne frist svarende til den nævnte undtagelse i § 27, stk. 1, nr. 5.

Skattestyrelsen fremsendte forslag til afgørelse om forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst og momstilsvar den 1. marts 2019 (bilag D, s. 8, øverst). De ordinære frister i skatteforvaltningslovens § 26 og § 31 for at ændre skatteansættelsen henholdsvis momstilsvaret for 2014 er således ikke overholdt.

Skattestyrelsen foretog derfor en ekstraordinær ansættelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2014 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, samt af sagsøgerens momstilsvar efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Det gøres gældende, at sagsøgeren mindst groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget ansættelsen af hans skattepligtige indkomst og momstilsvar for 2014 på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Der er i denne sag intet grundlag for at anse sagsøgerens manglende selvangivelse af de skattepligtige og momspligtige indtægter som mindre end groft uagtsomt. Hvis de omhandlede indsætninger helt eller delvist udgør skattepligtige indtægter og momspligtig omsætning for sagsøgeren (jf. afsnit 3.1 og 3.2 ovenfor), er der ingen tvivl om, at sagsøgeren ved ikke at selvangivne indtægterne og ved ikke at angive salgs-momsen af omsætningen mindst groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget ansættelsen af hans skattepligtige indkomst og momstilsvar på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. f.eks. UfR 2018.3603 HR, SKM2019.388.VLR og SKM2015.633.ØLR.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

 

Rettens begrundelse og resultat

Ad sagsøgers principale påstand

Det påhviler sagsøger at godtgøre, at de beløb, som tilgik hans konto, stammer fra allerede beskattede midler eller fra midler, som ikke skal beskattes hos ham.

Sagsøger har forklaret, at han tidligere har været med i byggesager. Han hjalp også med at stifte selskaber, og derfor hjalp han IN med at stifte G4-virksomhed (i det følgende kaldet G4-virksomhed) i 2013. Sagsøger blev direktør i selskabet, og selskabet fik adresse hos ham, men han var udtrådt af direktionen inden 2014. Han havde endvidere samarbejde med G5-virksomhed og G11-virksomhed.

Retten har forstået sagsøgers forklaring således, at der var en problematik med, at de Y9-landske arbejdere, som arbejdede for G4-virksomhed, skulle have deres tilgodehavende udbetalt kontant, idet det ellers ville koste et gebyr, ligesom de skulle have midler til kost og logi. G4-virksomhed kunne ikke selv forestå dette, da de kun kunne hæve 2.000 kr. pr. gang på deres debetkort. Sagsøger påtog sig en udlægsservice, som han tog sig betalt for, og betalingen indgik efter det oplyste i hans skatteregnskab.

G4-virksomhed lejede mandskab ud til tre forskellige selskaber og udstedte ifølge det af sagsøger oplyste fakturaer for "working hours" på hver 62.500 kr., i alt 312.500 kr. inkl. moms. Beløbene indgik alle på sagsøgers konto. Der fremgår ikke betalingsoplysninger af fakturaerne. Beløbene blev indsat henholdsvis den 1. maj og 31. oktober 2014. Sidstnævnte beløb er indsat efter G4-virksomhed var begæret tvangsopløst og kort før, der blev udnævnt likvidator den 27. november 2014.

Det var således meningen, ifølge sagsøger, at han for G4-virksomhed skulle afregne personale og betale for materialer, evt. indkøbt gennem sagsøgers selskab G6-virksomhed, der kunne opnå gode rabatter, og som sagsøger også havde en mellemregning med.

Sagsøger har derfor gjort gældende, at de beløb, der blev indsat, ikke tilhører ham, men at de efter aftale blev afregnet til personale, materialer mv. på G4-virksomhed vegne.

Som anført ovenfor blev der indsat yderligere beløb på kontoen. Den 4. februar blev indsat et beløb på 284.102 kr. med teksten "moms m.m. G4-virksomhed c/o H1", den 7. maj 2014 blev indsat henholdsvis 82.783 kr. og 200.000 kr. på sagsøgers konto med meddelelse "G4-virksomhed c/o H1", den 12. august blev der indsat 251.700 kr. fra G4-virksomhed, den 11. november 2014 blev der indsat 270.000 kr. fra G4-virksomhed c/o H1, den 12. november 2014 blev der indsat 9.812 kr., og den 11. juli 2014 blev indsat et beløb på 70.218,75 kr. med teksten "IJ moms G5-virksomhed 2. kvartal 2014".

 

Sagsøger har opgjort beløb over de hævninger, som han har foretaget. Disse er opgjort til 879.379 kr. Derudover har sagsøger forklaret om yderligere hævninger, som han har glemt at tage med, blandt andet fordi hans opgørelse er udarbejdet lang tid efter 2014, fordi SKAT ændrede hans ansættelser. Mange af disse hævninger/udbetalinger er på kontoudtog benævnt ved et nummer, eksempelvis "X F1-bank" eller "udlæg G20-virksomhed". Det fremgår således ikke, til hvem eller til hvad hævningerne er foretaget, og retten finder ikke, at det kan lægges til grund ved sagsøgers forklaring alene, at de er en videreførelse af indbetalingerne på kontoen, herunder til indkøb af materialer til G4-virksomhed eller andre. Mellemregningskontoen i sagsøgers perioderegnskab støtter heller ikke dette. Retten finder det endvidere bemærkelsesværdigt, at aktiviteterne er foregået kort før eller efter G4-virksomhed blev begæret tvangsopløst, men der er ikke oplyst nærmere herom.

For det tilfælde, at det lægges til grund, at det forholder sig, som sagsøger har anført, finder retten det bemærkelsesværdigt, at sagsøger, som revisor, ikke har sørget for nøje at holde regnskab med ind- og udbetalinger, og at adskille disse - for ham selv uvedkommende betalinger - fra sin egen konto. Sagsøger har i den forbindelse anført, at der ikke var tid hertil.

Retten finder efter bevisførelsen, at sagsøger ikke har godtgjort, at der er sammenhæng mellem indbetalingerne og udbetalingerne, hverken beløbsmæssigt eller tidsmæssigt, og sagsøgers opgørelse (støttebilaget) dokumenterer det ikke. Opgørelsen over udbetalingerne udviser en saldo på 879.379,09 kr., men indbetalingerne er langt større.

Sagsøger har i den forbindelse anført, at der er beløb, som han har glemt at tage med i opgørelsen, fordi han har måttet udarbejde dem længe efter 2014.

Retten finder, at dette er sagsøgers risiko. Sagsøger burde, som revisor, være klar over, at der kunne blive stillet spørgsmål til de mange indbetalinger, og retten finder, at sagsøger ikke har sandsynliggjort, endsige ved sin egen forklaring løftet bevisbyrden for, at det forholder sig, som af ham anført.

Da det således ikke er godtgjort, at de indsatte midler på sagsøgers konto stammer fra allerede beskattede midler, eller fra midler som ikke skal beskattes hos sagsøger, kan sagsøger således ikke få medhold i sin principale påstand.

Ad sagsøgers subsidiære påstand.

Som anført ovenfor, finder retten, at sagsøger har handlet ansvarspådragende. Retten finder også, at sagsøger har handlet groft uagtsomt, idet der ikke er tale om, at sagsøger har begået fejl, men at han i den grad har indblandet sin økonomi i uforståelige dispositioner, som der ikke er givet en antagelig forklaring på eller fremlagt dokumentation for.

Der er enighed om, at fristerne for ordinær genoptagelse er udløbet, da skattemyndighederne blev opmærksom på forholdet. Der blev sendt agterskrivelse den 1. marts 2019, efter skattemyndighederne den 4. september 2018 havde modtaget kontoudtog. Dette er indenfor 6 måneders fristen nævnt i henholdsvis skattekontrollovens § 27, stk. 2, og § 32, stk. 2, og tre månedersfristen for ændring er ligeledes overholdt, da Skattestyrelsen ændrede ansættelserne den 24. maj 2019. Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skattekontrollovens § 27, stk. 1, nr. 5, og § 32, stk. 1, nr. 3, er herefter opfyldt for henholdsvis indkomst og moms.

Sagsøger kan således heller ikke få medhold i sin subsidiære påstand.

Sagsøgers mere subsidiære påstand

 Retten finder ikke noget grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling hos skattemyndigheder, henset til, at sagsøger ikke kan forvente at opnå noget andet resultat, da han ikke kan dokumentere, at det forholder sig, som af ham påstået, herunder at der er yderligere udbetalinger, end af ham opgjort.

Sagsøgtes frifindelsespåstand tages herefter til følge.

Sagsomkostninger

Da sagsøger har tabt sagen, skal han betale sagsomkostninger til sagsøgte.

Den skattemæssige værdi af påstanden andrager efter det oplyste 888.579 kr.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 70.000 kr. Skatteministeriet Departementet er omsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Sagsøgte, Skatteministeriet Departementet, frifindes.

Sagsøger, H1 v/ A, skal til

Skatteministeriet Departementet betale sagsomkostninger med 70.000 kr.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.