A
mod
Skatteministeriet
(v Kammeradvokaten v/adv. Birgitte Kjærulff Vognsen)
Dom afsagt af byretsdommer - Leo Winther Plougmann.
Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 27. november 2022.
Sagen drejer sig om en klage over vurdering af ejendom,
A har nedlagt følgende påstand:
Årsomvurderingen per 1. oktober 2020 af ejendommen beliggende Y1-adresse hjemvises til fornyet behandling ved Vurderingsstyrelsen.
Skatteministeriet har nedlagt følgende påstand:
Frifindelse idet det anerkendes, at ejendomsværdien af ejendommen, Y1-adresse ved årsomvurderingen pr. 1. oktober 2020, nedsattes med 250.000 kr. til 2.950.000 kr.
Retten har bestemt ikke at behandle sagen efter reglerne om småsager.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Oplysningerne i sagen
Sagen vedrører vurderingen af ejendomsværdien vedrørende ejendommen, Y1-adresse ved årsomvurderingen pr. 1. oktober 2020.
Det fremgår, af Afgørelse fra Vurderingsankenævn Y4-område afsagt den (red. dag og måned fjernet) 2022 følgende:
"…
Faktiske oplysninger
Den påklagede ejendom har været ejet af A siden 1. januar 2007. Ejendommen er af Vurderingsstyrelsen tildelt benyttelseskode 05 - Landbrugsejendom mellem 15 ha og 30 ha. Ejendommen er beliggende i et landområde i Y2-Kommune ca. 8,7 km fra Y3-centrum.
Ejendommen er beliggende i vurderingskreds (red. vurderingskreds fjernet) Y5-by, og grundværdiområde (red....L1) Y5-by, der betegnes som et landbrugsområde i landzone vurderet efter hektarprincippet.
Ejendommens samlede areal udgjorde på vurderingstidspunktet pr. 1. oktober 2020 241.071 m2, heraf vej 2.681 m2.
Klageren har til sagens behandling fremlagt et tinglysningsrids af matrikel nr. (red. ...a), som er opmålt til 16.750 m2, heraf vej 660 m2. Tinglysningsridset er udfærdiget i anledning af udstykning i august 1950.
Ifølge www.arealinfo.dk er matrikel nr. (red. ...a) (red. ...ejerlav 1), beliggende 2,4 km i fugleflugt fra matriklerne (red. ...b), (red. ...c), (red. ...m), (red. ...d) og (red. ...e) (red... ejerlav 1). Matrikel nr. (red. ...f), (red. ...g), (red. ...h), (red. ...i) og (red. ...j) (red. ...ejerlav 1)er beliggende i et område 2,6 km i fugleflugt syd fra de andre matrikler.
På vurderingstidspunktet bestod ejendommen af matriklerne (red. ...b), (red. ...k), (red. ...l), (red. ...c), (red. ...m), (red. ...d), (red. …a), (red. ...f), (red. ...g), (red. ...h), (red. ...i), (red. ...j) og (red. ...e) (red. ...ejerlav 1).
Ifølge www.arealinfo.dk består jordens bonitet på matrikel nr. (red. ...b), (red. ...c), (red. ...m), (red. ...d), (red. …a), og (red. ...e) (red...ejerlav 1), af grovsandet jord imens størstedelen af jordens bonitet på matrikel nr. (red. ...f), (red. ...g), (red. ...h), (red. ...i) og (red. …j) (red. ...ejerlav 1), består af humusjord.
Der er på matrikel nr. (red. ...f), (red. ...g), (red. ...h), (red. ...i) og (red. ...j) (red. ...ejerlav 1), registeret beskyttede naturtyper. Skatteankestyrelsen har opmålt arealerne til samlet at bestå af 5.749 m2 hede og 2.383 m2 mose.
Af SKATs Juridiske Vejledning 2017-2, afsnit H,A.3.2.5.1, fremgår det, at den gennemsnitlige grundværdi pr. ha. ved 2012-vurderingen for almindelig landbrugsjord af middelgod bonitet for Y4-område udgør 37.300 kr.
Ud fra ovenstående oplysninger om den påklagede ejendoms matrikler vedrørende afstand og jordens bonitet, kan ejendommens matrikler, som ikke er omfattet af en lokalplan, opdeles i tre forskellige områder.
I det første område hvor matriklerne (red. ...b), (red. ...c), (red. ...m), (red. ...d) og (red. ...e) (red. ...ejerlav 1), er beliggende, består de omkringliggende ejendomme af grovsandet jord, og hvor der ikke er registeret nogen former for beskyttede naturtyper, er ejendommene ansat med hektarpriser mellem 41.200 kr. - 54.200 kr.
I det andet område, hvor matrikel nr. (red. ...a) (red. ...ejerlav 1), er beliggende, består de omkringliggende ejendomme ligeledes af grovsandet jord, og hvor der ikke er registeret nogen former for beskyttede naturtyper, er ejendommene ansat med hektarpriser mellem 39.800 kr. - 64.400 kr.
I det sidste område, hvor matriklerne (red. ...f), (red. ...g), (red. ...h), (red. ...i) og (red. ...j) (red. ...ejerlav 1), er beliggende, består de omkringliggende ejendomme af humusjord, og hvor ejendommene er registeret med flere beskyttede naturtyper, herunder hede og mose, er ansat med hektarpriser mellem 8.000 kr. - 11.800 kr.
Matriklerne (red. ...l) og (red. ...k) (red. ...ejerlav 1), er beliggende midt i et landbrugsområde ca. 5,5 km i fugleflugt vest for Y5-by, og er omfattet af lokalplan nr. (red. ...1), endeligt vedtaget den 25. februar 2020 og offentliggjort den 27. februar 2020. Delarealet er beliggende i lokalplanens delområde F.
Af lokalplanen fremgår bl.a. følgende:
"...
Lokalplanens indhold
Områdets anvendelse
Området skal anvendes til tekniske anlæg i form af solenergianlæg og de for anlæggets drift nødvendige tekniske installationer og bygninger.
Lokalplanen åbner mulighed for at arealer omkring solcellepanelerne kan benyttes til afgræsning med dyr.
Solcellernes indvirkning på landskabet og naboer søges minimeret ved antirefleksbehandling af solcellepanelerne og brugen af afskærmende beplantning langs lokalplanområdets afgrænsning.
...
Zoneforhold
Området ligger i landzone. Hele området forbliver i landzone, da solenergianlæg betragtes som midlertidige anlæg, hvor der ved opstilling i landzone ikke behøver eller bør ske overførsel af opstillingsarealet til byzone, jf. "Naturstyrelsens vejledende udtalelse om opsætning af solenergianlæg".
Lokalplanen erstatter de landzonetilladelser til bebyggelse, udstykning og anlæg i landzone jf. planlovens § 15 stk. 4, som er nødvendige for lokalplanens virkeliggørelse på betingelse af, at arealet retableres, når det ikke længere er i brug til solcelleanlæg. Lokalplanen indeholder således bonusvirkning.
...
Idet lokalplanen erstatter de for projektet nødvendige landzonetilladelser, kræver projektet ikke dispensation fra gældende skovbyggelinje, såfremt projektet realisere i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser.
...
Forudsætning for ibrugtagning
...
Landbrugsloven
Landbrugsloven skal sikre en forsvarlig og flersidig anvendelse af landbrugsejendomme under hensyn til jordens produktion, natur, miljø og landskabelige værdier. En ejendom som er pålagt landbrugspligt, forpligter ejeren til, at ejendommens jorder anvendes til jordbrugsmæssige formål.
Ejendomme indenfor lokalplanområdet, der er noteret som landbrugsejendomme med landbrugspligt, forudsættes ophævet ift. landbrugspligten ved Landbrugsstyrelsen under Miljø og Fødevareministeriet ved særskilt ansøgning. Lokalplanen realisering forudsætter, at ejendomme med landbrugspligt fritages for denne i den periode, hvor anlægget er i drift.
...
§ 1. Formål
Stk. 1. Lokalplanens formål er:
-
-
- at muliggøre opstilling af solcelleanlæg og de for anlæggets drift nødvendige tekniske installationer, transformere, bygninger o.lign.
- at sikre, at anlægget gennem placering og udformning tilpasses nærområdets beskyttede natur og indpasses i landskabet,
- sikre etablering af afskærmende beplantning og indhegning af området,
- at sikre vejadgang til området,
- at sikre, at området reetableres, når driften af anlægget ophører.
§ 2. Område
Stk. 1. Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter følgende matrikler: (red. ...o), (red. ...p), (red. ...q), (red. ...r), (red. ...s), (red. ...t), (red. ...u), (red. ...v), (red. ...w), (red. ...x), (red. ...y), (red. ...z), (red. ...æ), (red. ...ø), (red. ...å), (red. ...aa), (red. ...l), (red. ...ab), (red. ...k), (red. ...ac), (red. ...ad), (red. ...ae), (red. ...af), (red. ...ag), (red...ah), (red. ...ai), (red. ...aj), (red. ...ak) (red. ...ejerlav 1) og (red. ...al), (red. ...am), (red. ...an), (red. ...am), (red. ...ap), (red. ...aq), (red. ...ar) - (red. ...ejerlav 2) - (red. ...as) samt dele af (red. ...at), (red. ...au), (red. ...av) og (red. ...aw) - (red. ...ejerlev 1) og (red. …ay) (red. ...ejerlav 3) samt alle matrikler, der efter den 2. juni 2019 udstykkes herfra.
Stk. 2. Det samlede lokalplanområde ligger i landzone og forbliver i landzone ved vedtagelse af denne lokalplan.
Stk. 3. Etablering af solcelleanlæg og de til formålet hørende tekniske installationer, transformere, teknikbygninger, samt trådhegn, vejanlæg, beplantningsbælter og læskure, der er i overensstemmelse med denne lokalplans bestemmelser, kræver ikke tilladelse efter planlovens § 35, stk. 1 (landzonetilladelse).
Området skal reetableres, når elproduktionen fra solcellerne ophører. Anlægget, inklusiv fundamenter, tilhørende tekniske anlæg, installationer, trådhegn og veje, der alene anvendes som led i anlæggets drift, skal fjernes af anlæggets ejer inden èt år efter at driften er ophørt. Arealer, der før etableringen af anlægget var landbrugsarealer, skal af anlæggets ejer reetableres til landbrugsmæssig drift.
Dette skal ske uden udgift for det offentlige.
Hvis fjernelse og reetablering ikke er sket inden ét år, kan kommunen lade arbejdet udføre for grundejers regning.
§ 3. Anvendelse
Stk. 1. Området skal anvendes til solcelleanlæg med de til formålet hørende tekniske installationer, transformere, teknikbygninger samt trådhegn, vejanlæg og beplantningsbælter.
Stk. 2. Området skal endvidere anvendes til vindmøller med placeringer og en udformning som fastlagt i lokalplan nr. (red...8), hvis bestemmelser om vindmøller har forret forud for bestemmelserne i nærværende lokalplan.
..."
Klageren har ved tinglyst skøde af (red. dag og måned fjernet) 2020 frasolgt matrikel nr. (red. ...l) og nr. (red. ...k) (red. ...ejerlav 1), der efterfølgende skal arealoverføres til købers ejendom matrikel nr. (red. ...å) (red. ...ejerlav 1), med et samlet areal på 9.758 m2 for en købssum af 224.434 kr., svarende til en kvadratmeterpris på 23 kr. Det fremgår af skødet, at overtagelsesdatoen er den (red. dag og måned fjernet) 2020. Ifølge tinglysningen er de nærmere vilkår for handlen fastsat i købsaftale af (red. dag og måned fjernet) 2019 samt tillæg til købsaftale af (red. dag og måned fjernet) 2020.
Af købsaftalen af (red. dag og måned fjernet) 2019 står der blandt andet følgende:
"...
9. Overtagelse
9.1. Ejendommen overtages af Køber senest 30 dage efter at der foreligger endelig vedtaget lokalplan til købers solcelleprojekt og når betingelserne i pkt. 14 er opfyldt. Måtte der indgives klage over lokalplanen er køber forpligtet til enten at erhverve arealet eller udtræde af aftalen inden 60 dage efter planens vedtagelse. Køber er forpligtet til at fremme lokalplanprocessen mest muligt. Køber er forpligtiget til at inddrage nærværende parcel i 1.del / etape af ansøgningen om solceller i Y6-område.
Såfremt lokalplanen ikke er vedtaget inden 1. juni 2021, skal Køber senest 1. juni 2021 meddele Sælger om Køber desuagtet ønsker at gennemføre handlen. Såfremt Køber ikke ønsker af gennemføre handlen, bortfalder aftalen uden nogen at parterne kan gøre krav gældende mod hinanden.
9.2. Det solgte henligger fra overtagelsesdatoen for Købers regning og risiko. Sælger driver det solgte areal frem til overtagelsen.
...
14. Betingelser
...
14.5. For både Sælgers og Købers side er Aftalen betinget af:
At lokalplanen er vedtaget senest den 1. juni 2021, som herefter fastsættes som mulige overtagelsesdato. Såfremt lokalplanen ikke er vedtaget senest 1. juni 2021, skal Køber giver meddelelse om Overtagelsesdag eller giver meddelelse om, at projektet med opførelse af Solcelleparken ikke bliver gennemført, hvorved Aftalen ophører uden, at nogen af Parterne kan rette noget krav mod hinanden. Såfremt Køberen ikke rettidigt giver meddelelse om én af ovennævnte muligheder, er Sælger berettiget til ved skriftlig påkrav at bringe Aftalen til ophør, hvorved aftalen bortfalder uden, at Parterne har noget krav mod hinanden som følge heraf.
...
16.2. Drift frem til overtagelsen:
Eventuelle skader på afgrøde mm. i perioden fra købsaftalens indgåelse til overtagelsen er køber pligtig til at erstatte i henhold til aftale som standardiserede principper og takster for erstatning for elanlæg, der anbringes på eller i landbrugsjord (landsaftalen). Der skal senest 15. september hvert år i aftalens løbetid tilkendegives, om sælger kan dyrke arealet. Kan arealet ikke dyrkes, skal Køber dække evt. tab i henhold til landsaftalen. Eventuelt tab af hektarstøtte på grund af overtagelsen eller Købers aktiviteter, som Sælger ikke rådighed over, dækkes af Køber.
..."
Af tillæg til købsaftale af 10. april 2019 fremgår der følgende:
"...
Ad 9 Overtagelsesdag
Overtagelsesdagen fastsættes i henhold til aftale mellem parterne til 1. april 2020.
Køber har frafaldet vilkåret i købsaftalen om, at endelig lokalplan til Købers solcelleprojekt skal foreligge upåanket inden overtagelsesdagen.
..."
Ifølge Vurderingsstyrelsens statistik om ejendomssalg har der i perioden 2010-2014 ikke været nogle almindelig frie salg af ubebyggede grunde, vurderet efter kvadratmeterprincippet, i landzone, i henholdsvis Y2-Kommune, Y7-Kommune, Y8-Kommune, Y9-Kommune, Y10-Kommune eller Y11-Kommune, og som er udlagt til tekniske anlæg.
Ifølge Vurderingsstyrelsens statistik om ejendomssalg har der i perioden 2010-2014 været følgende almindelige frie salg af ubebyggede grunde i landzone, som ikke har været bunkesalg, og som er vurderet efter kvadratmeterprincippet inden for Y2-Kommune, Y7-Kommune, Y8-Kommune, Y9-Kommune, Y10-Kommune eller Y11-Kommune, og som er udlagt til anvendelse af erhvervsejendomme:
| Adresse | Ejendoms nr. | Salgsdato | Salgspris | Areal eksl. vejareal | Beregnet pris pr. m2 |
| Y12-adresse | (red...10) | 25-09-2012 | 400.000 kr. | 2.546 m2 | 157 kr. |
| Y14-adresse nu Y13-adresse | (red...40) | 01-04-2014 | 2.200.000 kr. | 60.500 m2 | 36 kr. |
.
Ejendommen, Y-12-adresse, er beliggende ca. 28 km i fugleflugt syd for den påklagede ejendom. Ejendommen er omfattet af lokalplan (red. …3) og er beliggende i delområde (red. …4), og er udlagt til erhvervsformål som industri, fremstillingsvirksomhed, lager- og værkstedsvirksomhed, herunder service- og forretningsvirksomhed. Bebyggelsen på ejendommen må maksimalt opføres på 40 % af grundarealet i 15 meter over det omgivende terræn.
Ejendommen er handlet uden byggemodning.
Ejendommen, Y-13-adresse, er beliggende ca. 35 km i fugleflugt nordøst for den påklagede ejendom. Ejendommen er omfattet af lokalplan (red. … 5), og er beliggende i hele området.
Delområde 1 må kun anvendes til erhverv i form af varmeværk med tilhørende nødvendige funktioner inden for virksomhedsklasse 1-3 samt ikke erhvervsmæssige dyrehold. Delområde 2 må kun anvendes til erhverv i form af virksomheder der kun giver anledning til mindre miljøpåvirkninger som kontorer, liberale erhverv, offentlige formål, lager, servicevirksomheder, håndværks-præget virksomheder og lignende inden for virksomhedsklasse 1-2 samt ikke erhvervsmæssige dyrehold. Delområde 3 skal fortsat henligge som naturområde.
Bebyggelsen på ejendommen må i delområde 1 og 2 ikke overstige 40 % af grundarealet. I delområde 1 må bebyggelsen maksimalt opføres i 4 etager. Produktions- og lagerbygninger kan opføres i en højde af maksimalt 20 meter. I delområde 2 må bebyggelsen maksimalt opføres i 2 etager.
Bebyggelsen må opføres med en bygningshøjde på maksimalt 11 meter.
Ejendommen er handlet uden byggemodning.
Vurderingsstyrelsens afgørelse
Ejendommen er årsomvurderet pr. 1. oktober 2020 i henhold til vurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 2 og nr. 6, da der er uden forandring af matrikelbetegnelsen sket arealændring som følge af arealoverførslen og, at ejendomsværdien eller grundværdien må antages at være steget eller faldet som følge af ændrede planforhold.
Vurderingen pr. 1. oktober 2020 er specificeret således:
| Grundværdi | | | | | |
| Hektarpris | 19,000 | ha | à | 52.200 kr. | 991.800 kr. |
| Hektarpris | 0,6242 | ha | à | 33.700 kr. | 21.036 kr. |
| Hektarpris | 3,2390 | ha | à | 8.000 kr. | 25.912 kr. |
| Vejareal | 2681 | m2 | à | 0 kr. | 0 kr. |
| Kvadratmeterpris | 9758 | m2 | à | 15 kr. | 146.370 kr. |
| Grundværdi i alt | | | | | 1.185.188 kr. |
| Grundværdi afrundet | | | | | 1.185.100 kr. |
| Ejendomsværdi | | |
| Grundværdi | | 1.185.100 kr. |
| Bygningsværdi for stuehuse og fritliggende beboelse | | 444.402 kr. |
| Tillægsparcelværdi | 118% af 1.038.748 kr. | 1.225.722 kr. |
| Manglende boligmoment | | 23.786 kr. |
| | |
| Ejendomsværdi i alt | | 2.879.000 kr. |
| Ejendomsværdi afrundet | | 2.850.000 kr. |
Vurderingsstyrelsen har i forbindelse med klagebehandlingen blandt andet udtalt følgende:
"...
Sådan har vi forstået klagen
Der er klaget over, at Vurderingsstyrelsen har foretaget omvurdering og medtaget et areal udlagt til solceller pr. 1. oktober 2020 i vurderingen, da arealet er solgt pr. 1. april 2020. Der er endvidere klaget over, at arealet er flyttet fra en hektarpris på 33.700 kr.
Disse oplysninger har vi brugt i sagen
Ejendommen er omvurderet pr. 1. oktober 2020, dels på grund af en arealændring ved approbation af 12. november 2019 på 70 m2, og dels på grund af lokalplan (red. …1)., med vedtagelsesdato af 25. februar 2020. Der er derfor omvurderingsgrund efter dagældende vurderingslovs § 3, stk. 1, nr. 2 og nr. 6.
Areal omfattet af lokalplan (red. ...1) frastykkes ved approbation af 14. december 2020.
Det omfattede areal af lokalplan (red. ...1) er vurderet med en kvadratmeterpris på 15 kr., og Vurderingsstyrelsen har skønnet, at arealet skulle tages fra hidtidig vurderet areal på 1,6 ha til en hektarpris på 33.700 kr. Klager er ikke enig i, at arealet skal tages fra den hektarpris. Repræsentanten har i forbindelse med telefonsamtale 29. juni 2021 oplyst, at arealet var taget fra en hektarpris på 52.200 kr., hvilket han ikke var enig i.
Ejendommen har været vurderet med et areal på 19 ha til en fremskrevet hektarpris pr. 1. oktober 2012 på 52.200 kr. og et areal på 1,6 ha til en fremskrevet hektarpris pr. 1. oktober 2012 på 33.700 kr., samt et areal (med mindre ændringer over årene) til en fremskrevet hektarpris pr. 1. oktober 2012 på 8.000 kr.
Vurderingsstyrelsen kan ikke sige, at arealet på 1,6 ha specifikt vedrører matrikel (red. …a) (red. ...ejerlav 1).
Der har været foretaget høring i forbindelse med omvurdering af ejendommen, hvor det telefonisk er oplyst, at det er approbationsdatoen, der er afgørende for det vurderede areal på vurderingstidspunktet.
Derfor mener vi ikke, at der er grund til at ændre vurderingen
Vurderingen foretages på grund af forholdene pr. 1. oktober i vurderingsåret, jævnfør dagældende vurderingslovs § 2. Vurderingen foretages på grundlag af oplysninger fra forskellige registre, jævnfør dagældende vurderingslovs § 39.
Vurderingen foretages på grundlag af approbationstidspunktet, det vil sige, at approbation af 14. december 2020 først indgår i næstkommende vurdering eller omvurdering. Dette uanset at overtagelsesdagen er den 1. april 2020.
Et areal er først tilgået / fragået en ejendom, når tilgang / afgang er godkendt af Geodatastyrelsen. Dette tidspunkt bliver approbationsdatoen, uanset hvornår aftale om tilgang / afgang af en matrikel er indgået. Det er almindelig praksis.
Ejendommen skal vurderes med det areal, som er registreret på ejendommen og godkendt af Geodatastyrelsen pr. 1. oktober 2020, hvilket udgør 24,1071 ha.
Det har været et skøn, hvilken hektarpris arealet til solceller skulle flyttes fra."
Klagerens opfattelse
Klageren har nedlagt påstand om, at grundværdien af delarealet på 9.758 m2 skal nedsættes samtidig med, at grundværdispecifikationerne i grundværdiansættelsen er forkerte.
Klageren har til støtte for påstanden anført:
"...
Der kræves omvurdering af min ejendom på grund af lokalplan (red. …1) (Y5-by).
Da jeg ikke er part i denne lokalplan og har søgt eller fået tilladelse til ændret anvendelse og udnyttelse af mit landbrugsjord pr. 1. oktober 2020. Og det gælder også matrikel (red. …l) og (red. …k) (red. ...ejerlav 1).
Matrikel (red. ...l) og (red. ...k), har jeg solgt til firmaet "G1" og handelen er afsluttet den 15. december 2020 (Se bilag 1) og det er først efter denne dato at matrikel (red. ...l). og (red. ...k)(red. ...ejerlav 1), kan have en anden anvendelse end landbrugsjord.
Klagen omfatter også matrikel (red. ...a)(red. ...ejerlav 1), der pr. 1. oktober 2012 var vurderet til 33.700 pr. ha. 1,6 ha á 33.700 = 53.920. Se bilag 2.
Da denne matrikel har haft sin egen vurdering siden udstykning i august 1950 sil bilag 3 - og der er ingen ændringer siden udstykningen, og her tænker jeg på størrelsen og anvendelsen. Så kravet er, at matrikel (red. ...a) bevarer sin egen vurdering af 1,6 ha.
..."
Klagerens repræsentant har til Vurderingsstyrelsen udtalelse haft følgende indsigelser:
"...
Vi har med det indsendte materiale godtgjort, at det frasolgte areal ikke vedrører arealet til den lave værdi på 33.700 pr. hektar, men derimod at det solgte areal vedrører arealet til den høje vurdering på 52.200 pr. hektar jf. den specificeret vurdering (bilag 2).
..."
Klagerens repræsentant har til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse haft følgende bemærkninger:
"...
Skatteankestyrelsen har hævet ha prisen fra 33.700 til kr. 43.700 på de 1,6 ha. Dette er en stigning på små 30% i forhold til vurderingsstyrelsen. Vi ser ikke grundet bonitet (grovsandet jord), at det er belæg for denne stigning. I jeres sagsfremstilling henvises der desuden til Juridisk Vejledning, at jord i Y4-område med middelgod bonitet har en vurdering på kr. 37.300. Så da boniteten er ringere, er en ha pris på 33.700 ikke misvisende.
Vurderingen bør desuden afspejle, at Y2-Kommune vil stoppe oprensning af drøngrøft i det vandopland hvor matrikkel (red. …a) (red. ...ejerlav 1) (1,6 Ha).
Arealet på 9.758 m2 har I hævet 22 prisen fra 15 kr. 20 kr. pr. m2. Vi mener ikke, at det skal medgå i vurderingen. Dette areal er afgivet til G1. Såfremt G1 ikke har overtaget arealet, ville/kunne A ikke opstille solceller på arealet. Derfor mener vi ikke, at det skal medgå i A's vurdering, dog som minimum vurderes som landbrugsjord.
I forhold til arealet vurderet til kr. 8.000 pr ha har Skattestyrelsen valgt at nedsætte fra 3,2390 ha til 2,4516 ha i forhold til Vurderingsstyrelsens vurdering. Arealet er tilsvarende "lagt på" arealet til 52.200. Har kan vi dokumentere med markplan fra 2019 og 2022, at det dyrkbart areal der bliver solgt, og derfor Vurderingsstyrelsens areal på 3,2390 til kr. 8.000 der er korrekt. Markplan vedhæftet."
Vurderingsankenævn Y4-områdes afgørelse
Indledningsvis bemærkes, at det fremgår af ejendomsvurderingslovens § 88, stk. 3, at omvurderinger pr. 1. oktober 2020 betragtes som en almindelig vurdering, jf. dagældende lov nr. 654 af 8. juni 2017 med senere ændringer. Af lovens § 88, stk. 4, fremgår, at omvurderingen foretages efter prisforholdene pr. 1. oktober 2012.
Det fremgår endvidere af § 88, stk. 3, at årsomvurderingen pr. 1. oktober 2020 for andre ejendomme end ejerboliger foretages efter reglerne i den dagældende vurderingslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 med senere ændringer.
Herefter bemærkes, at når der i den følgende henvises til vurderingsloven, er dette en henvisning til dagældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 med senere ændringer.
Vurderingsstyrelsen har årsomvurderet ejendommen pr. 1. oktober 2020 under henvisning til vurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 2 og nr. 6.
Af vurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 2 og nr. 6, fremgår følgende:
"§ 3. Året efter den almindelige vurdering foretages der omvurdering
2) af ejendomme, ved hvilke der uden forandring af matrikelbetegnelsen er sket arealændring som følge af arealoverførsel,
Og
6) af ejendomme, for hvilke ejendomsværdien eller grundværdien må antages at være steget eller faldet som følge af ændrede planforhold, jf. dog §§ 12 A og 13 A,"
Ved omvurderingen er vurderingsterminen 1. oktober i det år, hvori vurderingen foretages. Ejendommens tilstand på vurderingstidspunktet lægges til grund ved omvurderingen. Omvurderingen foretages ud fra prisforholdene pr. 1. oktober ved den senest forudgående almindelige vurdering. Det fremgår af vurderingslovens § 3, stk. 4.
Det er Vurderingsankenævn Y4-områdes opfattelse, at den påklagede ejendom med rette skal omvurderes pr. 1. oktober 2020 efter vurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 2 og nr. 6.
Det følger af bestemmelserne i vurderingslovens § 6, jf. § 9, stk. 1, at ejendomsværdien skal ansættes til handelsværdien på vurderingstidspunktet af den faste ejendom i dens helhed. Ved ansættelsen skal der foretages et skøn over samtlige de forhold, som har betydning for prisdannelsen, herunder er afvejning af ejendommens økonomiske muligheder i øvrigt
Bestemmende for denne handelsværdi er bl.a. den retlige udnyttelsesmulighed af grundarealet og prisniveauet på ejendomsmarkedet på vurderingstidspunktet.
Af vurderingslovens § 13, stk. 1 og 2, fremgår endvidere:
"Stk. 1 Ved grundværdien forstås værdien af grunden (med grundforbedringer) i ubebygget stand under hensyn til beskaffenhed og beliggenhed og til en i økonomisk henseende god anvendelse. Stk. 2. Ved ansættelsen af grundværdien skal der tages hensyn til de til grunden knyttede rettigheder og byrder af offentligretlig karakter."
Det følger endvidere af vurderingslovens § 14, stk. 1, at for landbrugsejendomme og ejendomme, som efter § 33, stk. 1, sidestilles hermed, skal jord, for hvilken forholdene er ensartede, ansættes til samme beløb pr. arealenhed uden hensyn til, om jorden hører til en større eller mindre ejendom.
Til opnåelse heraf vil jorden til disse ejendomme være at ansætte pr. arealenhed efter, hvad jord af beskaffenhed og beliggenhed som det pågældende må antages efter egnens priser at ville koste ved salg i ubebygget stand, når jorden tænkes at høre til en middelstor bondegård i middelgod kultur. Er ejendommen tilliggende af væsentlig forskellig beskaffenhed og beliggenhed, ansættes hver af de pågældende dele for sig, jf. vurderingslovens § 14, stk. 2.
Ansættelsen af grundværdien foretages på grundlag af jordens tilstand efter høst, jf. § 14, stk. 3.
Af vurderingslovens § 14, stk. 4, fremgår følgende:
"Hvis benyttelse til andet end landbrug og lign. for dele af ejendommen må anses for at være den i økonomisk henseende gode anvendelse, må værdien af jorden for disse dele ansættes skønsmæssigt efter de priser, som antages at kunne opnås ved salg af den til den pågældende anvendelse, jf. § 16"
Grundværdien ansættes til det beløb, som efter de gældende handelspriser antages at kunne opnås for den pågældende ejendom i ubebygget stand ved salg til en efter samtlige forhold økonomisk god anvendelse, i hvilken henseende hensyn må tages såvel til ejendommens form og størrelse som til udstyknings- og omlægningsmuligheder, jf. vurderingslovens § 16.
Vurderingsankenævn Y4-område bemærker, at det er ejendommens tilstand pr. 1. oktober 2020, med prisforholdene pr. 1. oktober 2012, som skal lægges til grund ved årsomvurderingen pr. 1. oktober 2020, jf. vurderingslovens § 88, stk. 4. Der kan således ikke ved årsomvurderingen pr. 1. oktober 2020 tages hensyn til udviklingen i prisforholdene efter en 1. oktober 2012.
Hvor ejendommens tilstand efter ejendommens karakter svinger i årets løb, ansættes ejendommen i årets middelstand, jf. vurderingslovens § 12.
Grundværdi
Det er repræsentantens påstand, at delarealet, som er blevet omfattet af lokalplan nr. (red. ...1)., er blevet fratrukket fra den forkerte del af grundværdispecifikationen. Derudover er det repræsentantens opfattelse, at delarealet skal vurderes som landbrugsjord, idet jorden stadigvæk blev drevet landbrugsmæssigt af klageren på vurderingstidspunktet.
Nævnet bemærker hertil, at en ejendoms generelle udnyttelse bliver reguleret i forhold til ejendommens benyttelseskode. Den påklagede ejendommen har på årsomvurderingstidspunktet benyttelseskode 05 - Landbrugsejendom mellem 15 og 30 ha, hvilket indikerer, at ejendommen bliver drevet landbrugsmæssigt. I forhold til delarealet, er der ved ikrafttrædelse af lokalplanen nr. (red. ...1).sket en ændring af delarealets retlige udnyttelse.
Lokalplanen er ikke til hinder for delarealets aktuelle anvendelse, men der skal ved grundværdiansættelsen henses til den anvendelse, der er forudsat i lokalplanen, herunder at delarealet skal anvendes til solcelleanlæg med de til formålet hørende tekniske installationer ved lokalplanens offentliggørelse den 27. februar 2020.
Ved udøvelse af skønnet har nævnet lagt vægt på, at delarealet ifølge lokalplanen må udnyttes til solcelleanlæg med de til formålet hørende tekniske installationer.
Vurderingsstyrelsen har pr. 1. oktober 2020 ansat delarealet på 9.758 m2 til en kvadratmeterpris på 15 kr.
Nævnet bemærker, at klageren i 2020 frasolgte delarealet med et samlet areal på 9.758 m2 for en købssum af 224.434 kr., svarende til en kvadratmeterpris på 23 kr., i almindelig fri handel.
I forbindelse med skønnet har nævnet desuden henset til prisniveauet for ubebyggede grunde, som er udlagt til erhvervsformål i landzone, der handlet i almindelig fri handel, og ikke er bunkesalg, i perioden 2010-2014 i kommunerne Y14-by, Y5-by, Y15-by, Y16-by, Y17-by og Y18-by. Nævnet bemærker, at der i forbindelse hermed er fundet 2 salg, som opfylder førnævnte kriterier, og at disse er solgt til henholdsvis 36 kr. pr. m2 og 157 kr. pr. m2.
Nævnet finder, at ejendommen beliggende Y13-adresse er mest sammenlignelig med den påklagede ejendom, når der henses til anvendelsesmuligheder, idet den pågældende lokalplan giver mulighed for at opføre et varmeværk med tilhørende nødvendige funktioner. Ejendommen, Y13-adresse, er handlet i 2014 til 36 kr. pr. m2 uden byggemodning.
Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det påklagede delareal ikke bliver bebygget med blivende bygning, men at solcelleanlægget er en installation som skal nedtages, og området skal reetableres til landbrugsjord, når driften ophører. Derudover har nævnet henset til, at klageren har frasolgt delarealet i 2020 til 23 kr. pr. m2.
Efter en samlet vurdering af ovenstående finder nævnet, at kvadratmeterprisen for de 9.758 m2 passende kan ansættes til 20 kr.
Vurderingsstyrelsen har desuden pr. 1. oktober 2020 ansat hektarpriserne på ejendommen til henholdsvis 52.200 kr., 33.700 kr. og 8.000 kr. Det er repræsentantens opfattelse, at grundværdispecifikationen for hektarpriserne på 52.200 kr. og 33.700 kr. er forkert fordelt.
Nævnet bemærker, at det af SKATs Juridiske Vejledning 2017-2, afsnit H,A.3.2.5.1, fremgår, at den gennemsnitlige grundværdiansættelse pr. ha for almindelig landbrugsjord af middelgod bonitet i Y4-område ved 2012 vurderingen udgør 37.300 kr.
Nævnet bemærker herefter, at jordens dyrkbare arealer ud fra luftfotos fra www.arealinfo.dk er beliggende på matrikel nr. (red. ...b), (red. ...c), (red. ...m), (red. ...d), (red. ...e) og (red. ...a) (red. ...ejerlav 1).
Hertil bemærker nævnet, at matrikel nr. (red. ...a)(red. ...ejerlav 1), ligger ca. 2,4 km i fugleflugt fra de resterende dyrkbare matrikler.
Nævnet bemærker endvidere, at de ikke-dyrkbare arealer ud fra luftfotos fra www.arealinfo.dk er beliggende på matrikel nr. (red. ...f), (red. ...g), (red. ...h), (red. ...i) og (red. ...j)(red. ...ejerlav 1).
Ud fra ovenstående er det nævnets opfattelse, at man kan dele grundværdiansættelsen i tre forskellige specifikationer svarende til den naturlige opdeling, som der er mellem matriklerne på baggrund af afstand og jordens bonitet.
I forhold til matriklerne (red. ...b), (red. ...c), (red. ...m), (red. ...d) og (red. ...e) (red. ...ejerlav 1), består jordens bonitet på de dyrkbare arealer af grovsandet jord. Der findes ingen beskyttede naturtyper på de dyrkbare arealer.
Herudover bemærker nævnet, at de omkringliggende ejendomme, der primært består af grovsandet jord, og hvor der ikke er registeret nogen former for beskyttede naturtyper, er ansat med hektarpriser på mellem 41.200 kr. - 54.200 kr.
I forbindelse med skønnet over prisniveauet har nævnet lagt vægt på, at denne del af den påklagede ejendom består af grovsandet jord, og at der ikke er beskyttede naturtyper på arealerne. Nævnet har derudover lagt vægt på de af Vurderingsstyrelsens fastsatte hektarpriser for den omkringliggende ejendomme.
Nævnet finder på baggrund af ovenstående, at der ikke er grundlag for at nedsætte den af Vurderingsstyrelsens ansatte hektarpris. Nævnet finder herefter, at ejendommens dyrkbare areal på 18,8026 ha passende kan ansættes til en hektarpris på 52.200 kr.
I forhold til matriklen (red. ...a) (red. ...ejerlav 1), består jordens bonitet på de dyrkbare arealer af grovsandet jord. Der findes ingen beskyttede naturtyper på de dyrkbare arealer.
Herudover bemærker nævnet, at de omkringliggende ejendomme, der primært består af grovsandet jord, og hvor der ikke er registeret nogen former for beskyttede naturtyper, er ansat med hektarpriser på mellem 39.800 kr. - 64.400 kr.
I forbindelse med skønnet over prisniveauet har nævnet lagt vægt på, at denne del af den påklagede ejendom består af grovsandet jord, og at der ikke er registeret nogen former for beskyttede naturtyper på arealerne. Nævnet har derudover lagt vægt på de af Vurderingsstyrelsens fastsatte hektarpriser for den omkringliggende ejendomme.
Nævnet finder på baggrund af ovenstående, at der ikke er grundlag for at nedsætte den af Vurderingsstyrelsens ansatte hektarpris. Nævnet finder herefter, at ejendommens dyrkbare areal på 1,6090 ha passende kan ansættes til en hektarpris på 43.700 kr.
I forhold til matriklerne (red. ...f), (red. ...g), (red. ...h), (red. ...i) og (red. ...j) (red. ...ejerlav 1), består jordens bonitet af humusjord. Der findes flere former for beskyttede naturtyper på matriklerne i form af hede og mose.
Herudover bemærker nævnet, at de omkringliggende ejendomme, hvor jorden består hovedsageligt af humusjord, og hvor ejendommene er registeret med flere beskyttede naturtyper, herunder hede og mose, er ansat med hektarpriser mellem 8.000 kr. - 11.800 kr.
I forbindelse med skønnet over prisniveauet har nævnet lagt vægt på, at denne del af den påklagede ejendom består af humusjord, og at der er registreret beskyttede naturtyper på en del af matriklerne i form af hede og mose. Nævnet har derudover lagt vægt på de af Vurderingsstyrelsens fastsatte hektarpriser for den omkringliggende ejendomme.
Nævnet finder på baggrund af ovenstående, at der ikke er grundlag for at nedsætte den af Vurderingsstyrelsens ansatte hektarpris. Nævnet finder herefter, at ejendommens dyrkbare areal på 2,4516 ha passende kan ansættes til en hektarpris på 8.000 kr.
På baggrund af ovenstående finder nævnet, at ejendomsværdien pr. 1. oktober 2020 kan beregnes således:
| Grundværdi | | | | | |
| Hektarpris | 18,8026 | ha | à | 52.200 kr. | 981.496 kr. |
| Hektarpris | 1,6090 | ha | à | 43.700 kr. | 70.313 kr. |
| Hektarpris | 2,4516 | ha | à | 8.000 kr. | 19.613 kr. |
| Vejareal | 2681 | m2 | à | 0 kr. | 0 kr. |
| Kvadratmeterpris | 9758 | m2 | à | 20 kr. | 196.160 kr. |
| Grundværdi i alt | | | | | 1.266.582 kr. |
| Grundværdi afrundet | | | | | 1.266.600 kr. |
| Ejendomsværdi | | |
| Grundværdi | | 1.266.600 kr. |
| Bygningsværdi for stuehuse og fritliggende beboelse | | 444.402 kr. |
| Tillægsparcelværdi | 118% af 1.266.582 kr. | 1.494.567 kr. |
| Manglende boligmoment | | 23.786 kr. |
| | |
| Ejendomsværdi i alt | | 3.229.355 kr. |
| Ejendomsværdi afrundet | | 3.200.000 kr. |
Nævnet finder, at ovenstående specifikationer samlet set er udtryk for en skønnet handelsværdi af den påklagede ejendom i sin helhed på vurderingstidspunktet.
Vurderingsankenævn Y4-område ændrer således ejendomsværdien pr. 1. oktober 2020 fra 2.850.000 kr. til 3.200.000 kr.
…"
Det fremgår af Ekstraktskrift af Skøde stemplet 30. april 1952 blandt andet følgende:
"…
8.
Køberen er pligtig at holde arealet forenet med den ham tilhørende landbrugsejendom.
…"
Forklaringer
A har forklaret, at han forinden 1. oktober havde solgt det omhandlede stykke jord, men at jorden alligevel indgik i hans vurderingsgrundlag, uanset handlen også var blevet tinglyst og overdragelsestidspunktet var inden 1. oktober. Han havde ikke været opmærksom på, at Geodatastyrelsen først havde godkendt approbationen efterfølgende. Hans rådgivere havde givet forskellige oplysninger, og han havde alene fået refusion af den betalte ejendomsskat vedrørende en kortere periode. Dertil var der lyst en servitut på hans ejendom, som også ville bevirke en lavere vurdering af ejendommen. Denne servitut var der ikke taget hensyn til i vurderingen.
Parternes synspunkter
A har under hovedforhandlingen anført
At der skal henses til realiteten, og der var sket lysning af salg af grundstykket før 1. oktober, og overdragelsestidspunktet også var før denne dato, og at grundlaget for vurderingen derfor er forkert
At det forhold, at Geodatastyrelsen først senere godkender approbationen ikke skal komme ham til skade.
At der i forhold til vurderingen må lægges vægt på den servitut, der er fremlagt og den manglende inddragelse af servitutten bevirker at grundlaget for vurderingen er forkert, og såfremt retten finder at servitutten har været en del af sagsgrundlaget, så må skønnet tilsidesættes.
Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført:
"…
5. ANBRINGENDER
Til støtte for frifindelsespåstanden gør Skatteministeriet overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte grund- og ejendomsværdiansættelsen af A's ejendom, idet A ikke har godtgjort, at Vurderingsankenævn Y4-område ikke har foretaget et skøn over grund- og ejendomsværdien af ejendommen, eller at dette skøn hviler på et forkert eller mangelfuldt grundlag, der er egnet til at påvirke ansættelsen, eller at ansættelsen er åbenbart urimelig (jf. punkt 5.2 nedenfor).
5.1 Betingelser for at tilsidesætte værdiansættelsen
Højesteret har fastslået, hvornår domstolene kan tilsidesætte vurderingsmyndighedernes værdiansættelse af en ejendom, jf. UfR 2016.191 H (SKM2015.615.H):
"Domstolene kan - i overensstemmelse med almindelige principper for prøvelse af forvaltningsafgørelser - tilsidesætte værdiansættelsen, hvis skatteyderen godtgør, at vurderingsmyndighederne ikke har foretaget et skøn, eller at den skønsmæssige ansættelse af grundens værdi hviler på et forkert eller mangelfuldt grundlag, og dette er egnet til at påvirke værdiansættelsen. Værdiansættelsen kan dog ikke tilsidesættes, hvis Skatteministeriet under retssagen godtgør, at fejlen eller manglen ikke har betydning for værdiansættelsen. Værdiansættelsen kan ligeledes tilsidesættes, hvis skatteyderen godtgør, at den ansatte værdi ligger uden for rammerne for det skøn, som tilkommer vurderingsmyndighederne, dvs. hvis værdiansættelsen må anses for åbenbart urimelig."
Det er således en forudsætning for at tilsidesætte årsomvurderingen af A's ejendom, at A godtgør, at Vurderingsankenævn Y4-område ikke har foretaget et skøn ved ansættelsen af værdien, eller at dette skøn hviler på et forkert eller mangelfuldt grundlag, der er egnet til at påvirke værdiansættelsen, eller at værdiansættelsen er åbenbart urimelig.
5.2 Grundværdien af A's ejendom er ansat under skøn
Grundværdien skal ansættes til værdien af grunden i ubebygget stand under hensyn til beskaffenhed og beliggenhed og til en i økonomisk henseende god anvendelse, jf. § 13 i den tidligere gældende vurderingslov (lbkg nr. 1067 af 30. august 2013 med senere ændringer).
Vurderingen skal foretages efter prisforholdene pr. 1. oktober 2012, jf. ejendomsvurderingslovens § 88, stk. 4, jf. stk. 3, jf. stk. 1, og ejendommens tilstand på vurderingstidspunktet skal lægges til grund for værdiansættelsen, jf. den tidligere gældende vurderingslovs § 2, jf. ejendomsvurderingslovens § 88, stk. 3.
Vurderingsankenævn Y4-område har, til brug for sin ansættelse af grundværdien af A's ejendom, specificeret (bilag 2, s. 13, sidste afsnit) grundværdien for fire delarealer (udover et vejareal). For hvert delareal har Vurderingsankenævn Y4-område ansat et beløb enten per hektar eller per kvadratmeter.
Vurderingsankenævn Y4-område har anført (bilag 2, s. 11-13), hvilke forhold nævnet har lagt vægt på ved ansættelsen af beløbsniveauet for hvert delareal.
Vurderingsankenævn Y4-område har således ved ansættelsen af grundværdien for A's ejendom foretaget et skøn, som tog hensyn til ejendommens forhold. A (stævningen) har da heller ikke gjort gældende, at Vurderingsankenævn Y4-område ved ansættelsen af grundværdien ikke har foretaget et skøn.
5.2.1 Skønnet over hektarprisen på de 1,6090 hektarer er foretaget på korrekt grundlag
Landbrugsejendommes jorde, for hvilke forholdene er ensartede, skal ansættes til samme beløb per arealenhed uden hensyn til, om jorden hører til en større eller mindre ejendom, jf. den tidligere gældende vurderingslov § 14, stk. 1. Delarealet på 1,6090 hektarer er - ubestridt - landbrugsjord.
Den tinglyste servitut (bilag 1) - hvorefter A er pligtig at holde delarealet forenet med den ham tilhørende landbrugsejendom - er derfor ikke egnet til at påvirke skønnet over grundværdiansættelsen af delarealet. Det er derfor uden betydning for skønnet over grundværdiansættelsen af delarealet, om Vurderingsankenævn Y4-område har forholdt sig til servitutten.
A har dermed ikke ved at fremlægge den tinglyste servitut (bilag 1) godtgjort, at grundværdiansættelsen af delarealet - som A har hævdet (stævningen, s. 2, sidste afsnit) - er "misvisende i forhold til de reelle forhold".
A har heller ikke på anden måde godtgjort, at skønnet over hektarprisen på delarealet hviler på et forkert eller mangelfuldt grundlag, der er egnet til at påvirke værdiansættelsen, eller at den ansatte hektarpris er åbenbart urimelig.
5.2.2 Delarealet på 9.758 m2 skal indgå i vurderingen af ejendommen
Ejendommens tilstand per 1. oktober i omvurderingsåret, 2020, skal lægges til grund for vurderingen, jf. den tidligere gældende vurderingslov § 3, stk. 4. Vurderingen skal foretages på grundlag af oplysninger fra forskellige registre, jf. dagældende vurderingslovs § 39.
Matrikelregisteret indeholder oplysninger om alle matrikelnumre i Danmark. Registret indeholder oplysninger om arealer (f.eks. om landbrugsejendomme, samlede faste ejendomme eller fredskov).
A s ejendom skal derfor vurderes på grundlag af det areal, som er registreret på ejendommen i matrikelregisteret af Geodatastyrelsen pr. 1. oktober 2020.
Delarealet på 9.758 m2 er - ubestridt - registreret overført fra A's ejendom 14. december 2020 (approbationstidspunktet) i matrikelregisteret af Geodatastyrelsen (jf. bilag 2, s. 8, 4. afsnit). Overførslen af delarealet fra A's ejendom var dermed ikke registreret 1. oktober 2020. Delarealet indgår derfor korrekt i grundlaget for årsomvurderingen per 1. oktober 2020 af A's ejendom.
Den omstændighed, at delarealet på 9.758 m2 er frasolgt med overtagelse (red. dag og måned fjernet) 2020 og ved endelig tinglyst skøde (red. dag og måned fjernet) 2020, ændrer således ikke - modsat af hvad A har gjort (stævningen, s. 2, andensidste afsnit) gældende - ved, at delarealet skal indgå i grundlaget for årsomvurderingen per 1. oktober 2020 af A's ejendom.
A har dermed ikke godtgjort, at skønnet over grund- og ejendomsværdien hviler på et forkert areal.
5.3 Værdiansættelsen skal subsidiært hjemvises
Det følger af fast højesteretspraksis, at domstolene ikke sætter sit skøn i stedet for skattemyndighedernes.
Årsomvurderingen skal derfor hjemvisses til fornyet behandling ved
Vurderingsstyrelsen, såfremt retten finder, at der er grundlag for at tilsidesætte Vurderingsankenævn Y4-områdes skøn over grund- og/eller ejendomsværdien af A's ejendom, jf. f.eks. UfR 2000.2039 H, UfR 1982.1115 H, UfR 1978.660 H og UfR 1975.196 H.
…"
Skatteministeriet har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for ministeriets opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Vurderingsankenævnet har ved deres vurdering af ejendommen lagt de oplysninger til grund som de efter loven skal, og vedrørende de omstridte data har myndighederne anvendt den lovbestemte dato - 1. oktober. Det er ikke i sagen tale om en fejl fra myndighederne, at data ikke var ajourført den 1. oktober. Geodatastyrelsen tog først efter denne dato stilling til approbationen. På den baggrund er der ikke fejl i grundlaget for vurderingsankenævnets skøn.
Servitut i Extraktsafskrift af 30. april 1952 kan ikke føre til et andet resultat, allerede fordi servitutten ikke vil påvirke den offentlige vurdering.
På den baggrund frifindes skatteministeriet idet de dog allerede i forlængelsen af stævningen anerkendte, at ejendomsværdien af ejendommen, Y1-adresse ved årsomvurderingen pr. 1. oktober 2020, nedsættes med 250.000 kr. til 2.950.000 kr.
A skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 12.500 kr. inklusive moms. Retten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på, at skatteministeriet i umiddelbar forlængelse af stævningen anerkendte, at vurderingen skulle nedsættes. Dertil har skriftvekslingen været minimal, og hovedforhandlingen tog under 1 time.
Skatteministeriet er ikke momsregistreret.
THI KENDES FOR RET:
Skatteministeriet skal anerkende, at ejendomsværdien af ejendommen, Y1-adresse ved årsomvurderingen pr. 1. oktober 2020, nedsættes med 250.000 kr. til 2.950.000 kr.
Skatteministeriet frifindes i øvrigt.
A skal betale 12.500 kr. inkl. moms til skatteministeriet i sagsomkostninger.
Beløbet skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.