Dato for udgivelse
08 Aug 2023 10:19
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
07 Jun 2023 12:49
SKM-nummer
SKM2023.368.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-36418/2018-HEL
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Virksomheder + Personlig indkomst
Emneord
hævninger – hovedanpartshaver – maskeret udlodning
Resumé

Sagen angik spørgsmålet, om hævninger på et selskabs konto skulle beskattes hos hovedanpartshaveren som maskeret udbytte. Hovedanpartshaveren havde under sagen gjort gældende, at hun ikke var skattepligtig af hævningerne, idet hun gjorde gældende, at de enten var brugt til selskabets omkostninger eller hævet af hendes samlever, der ikke havde delt pengene med hende.
 
Hverken hovedanpartshaveren selv eller de varslede vidner gav møde under sagen, og retten fandt, at det ikke ved sagens dokumenter var godtgjort, at hovedanpartshaveren ikke var skattepligtig efter ligningslovens § 16 A af hævningerne. Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Reference(r)

Ligningslovens § 16 A

Henvisning

Den juridiske vejledning 2023-1 C.B.3.6 

Henvisning

Den juridiske vejledning 2023-1 C.B.3.5.2.1

Redaktionelle noter

Tidligere instans:

Landsskatterettens j.nr. 14-4692758

Parter

A

(v/ advokat Daniella Maria Hedehøj)

mod

Skatteministeriet

(v/ advokat Per Lunde Nielsen)

Denne afgørelse er truffet af

dommer Henriette Frölich.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 27. september 2018.

Sagen drejer sig om prøvelse af dele af en afgørelse fra Landsskatteretten.

A har nedlagt følgende sideordnede påstande:

"Påstand 1:

I relation til indkomståret 2010 tilpligtes sagsøgte at anerkende, at sagsøger ikke skal have forhøjet sin skattepligtige indkomst med kr. 1.090.483.

Påstand 2:

I relation til indkomståret 2011 tilpligtes sagsøgte at anerkende, at sagsøger ikke skal have forhøjet sin aktieindkomst med henholdsvis kr. 1.882.446.

Påstand 3:

I relation til indkomståret 2012 tilpligtes sagsøgte at anerkende, at sagsøger ikke skal have forhøjet sin aktieindkomst med kr. 1.092.403.

Påstand 4:

I relation til indkomståret 2013 tilpligtes sagsøgte at anerkende, at sagsøger ikke skal have forhøjet sin aktieindkomst med kr. 1.011.700." Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

G1-virksomhed blev stiftet den 15. august 2022, og i perioden 23. august 2022 til den 13. maj 2013 var A direktør i selskabet. IJ, som efter det oplyste er As samlever, var direktør i selskabet fra den 29. maj 2006 til selskabets konkurs den 28. august 2013.

Sagen drejer sig om, hvorvidt A skal beskattes af en række hævninger i G1-virksomhed i årene 2010 - 2013 på henholdsvis 1.090.483 kr., 1.882.446 kr., 1.092.403 kr. og 1.011.700 kr.

I Landsskatteretten, der traf afgørelse den 28. juni 2018, drejede sagen sig tillige om renteudgifter af lån ydet af G1-virksomhed og huslejeindtægter fra G1-virksomhed, men disse spørgsmål er ikke omfattet af sagen.

Landsskatterettens afgørelse og begrundelse vedrørende de hævninger, som sagen drejer sig om, har følgende ordlyd:

"Hævninger på mellemregning for indkomstårene 2010 og 2011

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Inden ikrafttrædelsen af den nugældende ligningslovs § 16 E (lån ydet fra og med 14. august 2012) gjaldt efter praksis og Ligningsvejledningen 20082011 afsnit S.F.2.2.4.2, at lån, som opstod ved, at hovedaktionæren løbende hævede beløb over mellemregningskontoen til betaling af private udgifter, anerkendtes i skattemæssig henseende, når aktionæren var solvent. Hvis det derimod efter en bedømmelse af aktionærens økonomiske forhold matte antages, at aktionæren ikke var i stand til at tilbagebetale lånet, måtte hævningerne i almindelighed beskattes som løn fra selskabet. I det omfang, aktionæren ikke udførte et arbejde for selskabet, som svarede til hævningerne, betragtedes disse dog som maskeret udbytte.

Klageren var hovedanpartshaver og direktør i G1-virksomhed. Af årsrapporten for G1-virksomhed for 2010 fremgår, at klageren eller dennes samlever har haft et tilgodehavende mod selskabet 52.414 kr. Af årsrapporten for G1-virksomhed for 2011 fremgår ikke, at der har været yderligere hævninger på ledelsens mellemregningskonto i 2011. Der er efter aflæggelse af årsrapporterne efterposteret væsentlige beløb på mellemregningen af selskabets revisor. SKAT har for 2010 og 2011 opgjort nettohævninger på mellemregningen til henholdsvis 1.090.483 kr. og 1.882.446 kr. SKATs opgørelse kan tiltrædes.

Henset til klagerens samlede økonomi, kan hun ikke anses for at have været solvent i de pågældende indkomstår. Klagerens formue har ikke haft en værdi, der kan modsvare gælden til selskabet. Klageren anses herefter ikke at have været i stand til at indfri gælden til selskabet på lånetidspunkterne i de pågældende år. Der er her henset til, at klageren har haft en negativ formue i indkomstårene 2010 og 2011 på henholdsvis -4.223.359 kr. og -5.013.501 kr.

Lånebeløbene anses herefter for udlodning efter ligningslovens § 16 A. Beløbene beskattes som udbytte, da klageren har modtaget en passende løn i forhold til det udførte arbejde for selskabet. I det omfang hævningerne er tilgået klagerens samlever anses disse at have passeret klagerens økonomi.

SKATs afgørelse vedrørende hævninger på mellemregningen for 2010 og 2011 stadfæstes.

Hævninger på bankkonti for indkomstårene 2012 og 2013

Selskabet har ikke aflagt årsrapport for 2012 og 2013. SKAT har på baggrund af selskabets bankkonti opgjort samlede hævninger i 2012 og 2013 på henholdsvis på 1.092.403 kr. og 1.011.700 kr.

Klageren er eneaktionær og direktør i selskabet, og det lægges til grund, at hævningerne på selskabets bankkonto er foretaget af klageren eller hendes samlever, som efter det oplyste har haft rådighed over selskabets bankkonto. Hævningerne kan opgøres som foretaget af SKAT.

Henset til, at det ikke er dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hævningerne er foretaget i selskabets interesse, at klageren og direktøren må anses for nærtstående og at klageren har overladt dispositionsretten over selskabet til sin samlever, anses hævningerne i 2012 og 2013 at have passeret klagerens økonomi, hvorfor de udgør maskerede udlodninger til hende på hævetidspunkterne, jf. ligningslovens § 16 A.

At SKAT i en anden skattesag vedrørende samleveren og G2-virksomhed har beskattet samleveren under lignende omstændigheder kan ikke medføre et andet resultat.

SKATs afgørelse stadfæstes."

Under sagen har Skatteministeriet efter opfordring fra A nærmere redegjort for, hvorledes SKAT i årene 2010 - 2013 har opgjort de omhandlede beløb til beskatning. En opfordring fra Skatteministeriet om, at A på baggrund af redegørelserne oplyste, om hun bestred den beløbsmæssige opgørelse af beløbene, er ikke blevet besvaret.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument af 15. oktober 2019 anført:

"Sagen vedrører Landsskatterettens afgørelse af 28. juni 2018 og Landsskatterettens stadfæstelse af SKATs afgørelse af 28. juli 2014 og 5. juni 2015.

Spørgsmålet i sagen er, om sagsøger har modtaget maskeret udbytte fra selskabet G1-virksomhed.

Det er ubestridt, at der er foretaget hævninger i selskabet, og sagsøger vil ikke bestride SKATs størrelsesmæssige opgørelse heraf, men sagsøger skal præcisere, at sagsøger intet kendskab har haft til disse hævninger, og sagsøger har af IJ, der har foretaget hævningerne, fået oplyst, at en betydelig del heraf er gået til betaling af leverandører, der har krævet kontantbetaling.

Sagsøger skal understrege, at hun ikke har hævet eller modtaget nogen af de midler fra selskabet G1-virksomhed, som hun er blevet sat i skat af.

Sagsøger har reelt ikke ageret som direktør i selskabet, idet alle forhold omkring selskabet, herunder selskabets økonomi, er forestået af sagsøgers samlever og meddirektør IJ.

Sagsøger har erfaret, at IJ har foretaget hævninger fra både selskabets konto og sagsøgers private konto og fra sagsøgers kreditkort, som IJ har rådet over.

IJ forestod alle bankforretninger både i selskabet og privat. Sagsøger har hverken haft adgang til bogholderi eller bankkonti, herunder netbank, og sagsøger har således igen indsigt haft i selskabets forhold eller i privatøkonomien.

Sagsøger har således på intet tidspunkt modtaget oplysninger om manglende momsafregninger eller usædvanlige hævninger i G1-virksomhed, og der er intet anført om disse problemer i revisionsprotokollaterne.

I relation til de af SKAT opgjorte hævninger bestrides det fra sagsøgers side, at midlerne skulle være indgået i sagsøgers økonomi.

Som sagsøger har redegjort for under behandlingen af skattesagerne, har sagsøgers privatforbrug i perioden været helt normalt, og sagsøger har ikke foretaget investeringer, foretaget ekstraordinære afdrag på gæld eller afholdt større udgifter til ferie eller sammenkomster. Disse oplysninger om sagsøgers privatforbrug har SKAT ikke inddraget i vurderingen af, hvilke indbetalinger sagsøger har modtaget.

 

Samtlige hævninger fra G1-virksomhed er foretaget af IJ, og midlerne bør derfor beskattes hos IJ og ikke hos sagsøger.

Det bemærkes i den forbindelse, at SKAT i relation til selskabet G2-virksomhed, hvor situationen var stort set identisk, kom frem til, at hævningerne fra selskabet skulle beskattes som løn hos IJ og ikke som maskeret udlodning hos sagsøger.

Der henvises i den forbindelse til SKATs afgørelse af 23. juni 2015 (sagsøgers bilag 4), hvor SKAT netop lagde vægt på, at sagsøger i denne sag "efter alt at dømme ikke har haft med det at gøre med dette selskab men har været formel hovedanpartshaver".

Det samme gør sig gældende i nærværende sag. Den eneste forskel i sagerne vedrørende hævningerne i de 2 selskaber er reelt, at sagsøger har været registreret som direktør sammen med IJ i G1-virksomhed, mens IJ var enedirektør i G2-virksomhed.

Denne rent formelle forskel kan ikke begrunde, at sagsøger skal beskattes af hævninger i G1-virksomhed som maskeret udlodning. Realiteterne vedrørende hævninger i de 2 selskaber er fuldkommen identiske.

Sagsøger har således intet haft at gøre med hævningerne i hverken G1-virksomhed eller G2-virksomhed, og det forekommer helt urimeligt - og inkonsekvent - at SKAT i relation til hævningen i G1-virksomhed vælger at sætte sagsøger i skat af de midler, som IJ har hævet og disponeret over, og som sagsøger ikke har set skyggen af.

De 2 sager er, som det fremgår, fuldkommen identiske, og det gøres gældende, at SKAT ikke kan ændre princip fra den ene sag til den anden."

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument af 4. november 2019 anført:

"Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det overordnet gældende, at A i indkomstårene 2010, 2011, 2012 og 2013 skal beskattes af beløbene på 1.090.493 kr., 1.882.446 kr., 1.092.403 kr. og 1.011.70 kr. fra G1-virksomhed’ mellemregningskonto og bankkonti, som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A.

……..

Efter ligningslovens § 16 A er en anpartshaver skattepligtig af udbytte af "aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer", jf. stk. 1. Til udbytte henregnes "alt, hvad der af selskabet udloddes" til aktuelle aktionærer eller anpartshavere, jf. stk. 2. (min understregning).

Det fremgår af forarbejderne til indsættelsen af § 16 A, jf. Lovforslag nr. L 237 fremsat 29. marts 2000, side 6470-6471, at:

"Efter reglerne om beskatning af udbytte er det ikke et krav, at det er hovedaktionæren selv, der opnår den økonomiske fordel. Hvis fordelen tilgår andre, så som en af hovedaktionærens nærtstående mv. … er det i flere afgørelser blevet fastslået, at udbyttet skal anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi."

jf. herved også U.2006.2433H, SKM2010.623VLR og SKM2009.262VLR.

I U.2006.2433H udtalte landsretten følgende:

"Det må lægges til grund, at det var B [sagsøgers samlever], der havde mellemregningskontoen med selskabet, og at det i praksis var ham, der - som direktør i selskabet - disponerede over selskabets midler. Uanset at sagsøgeren gennem andre selskaber stod som ejer af det pågældende selskab, må det således lægges til grund, at hun havde overladt hele dispositionskompetencen til B, som hun da havde levet sammen med i mange år, og som hun fortsat lever sammen med. Det er på denne baggrund godtgjort, at beløb svarende til de beløb, der er krediteret mellemregningskontoen, har passeret sagsøgerens økonomi." (mine understregninger)

……..

Som hovedanpartshaver og direktør i G1-virksomhed i årene 20102013 bærer A bevisbyrden for, at de omhandlede beløb ikke er skattepligtig indkomst hos hende, jf. f.eks. U.2006.2433.H.

A har ikke løftet denne bevisbyrde.

Det er udokumenteret, at det ikke er A, som har modtaget de midler fra selskabet, som SKAT har forhøjet hendes skattepligtige aktieindkomst med, og selv hvis midlerne helt eller delvist er tilgået hendes samlever, IJ, er hun skattepligtig heraf.

A har ikke dokumenteret, at hun ikke har ageret som direktør, herunder at hun ikke har haft en bestemmende indflydelse i selskabet. Der foreligger ingen objektive omstændigheder, der påviser, at det var IJ, der forestod al drift og ledelse i selskabet, og at det var IJ, der havde foretaget samtlige hævninger fra selskabets konti. A har da også modtaget løn fra G1-virksomhed i indkomstårene 2010-2013 og må dermed formodes at have udført arbejde for selskabet.

I alle tilfælde kan A ikke som ansvarlig direktør og hovedanpartshaver i selskabet fraskrive sig ansvaret for driften af selskabet ved at overlade dispositionsadgangen til sin samlever, IJ, og ved at undlade at føre kontrol med selskabet.

Det er ikke en betingelse for udlodningsbeskatning af A, at hun havde indsigt i driften, jf. f.eks. U.2006.2433H og SKM.2008.14.ØLR. Ligeledes er det uden betydning, hvorvidt "sagsøgers privatforbrug i perioden [har] været helt normal", jf. stævningen, side 3, jf. f.eks. TfS 2013, 373.

I det omfang det er IJ, der har hævet og anvendt selskabets midler, gøres det gældende, at pengene har passeret As økonomi, hvorfor hun er skattepligtig heraf, jf. f.eks. U.2006.2433H, U.2008.1199H og SKM2010.623.VLR.

A var samlevende med IJ, og allerede af den grund har den økonomiske fordel, som A gør gældende er tilfaldet IJ, passeret hendes økonomi. Det bestrides derfor, at hævningerne i selskabet ikke er tilgået A eller på anden måde er kommet hende til gode.

Det bemærkes, at A ikke, på trods af Skatteministeriets opfordring (2) hertil, har dokumenteret, at IJ har ladet sig beskatte af de beløb, som A påstår helt eller delvist er tilfaldet ham, jf. svarskriftet, side 5, jf. duplikken, side 1.

Det kan derfor ved sagens afgørelse lægges til grund, at IJ ikke har ladet sig beskatte af de beløb, som A påstår helt eller delvist er tilfaldet ham.

Det er udokumenteret, at hævningerne helt eller delvist er anvendt til afholdelse af driftsomkostninger i selskabet.

Det gøres dermed gældende, at de af sagen omhandlede betalinger ikke er foretaget i selskabets interesse, men derimod er et udslag af As dominerende indflydelse i selskabet, hvorfor hun skal beskattes heraf som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A.

Det har ingen betydning for sagens afgørelse, hvorledes IJ er blevet beskattet som direktør og hovedanpartshaver i selskabet G2-virksomhed, jf. stævningen, side 3.

Det bemærkes, at et af et selskab til hovedanpartshaveren ydet lån fra og med den 14. august 2012 betragtes som en hævning uden tilbagebetalingspligt, jf. ligningslovens § 16 E (og Den juridiske vejledning 2013-1, punkt C.B.3.5.3.3), samt at A i perioden forud herfor ikke var i stand til at tilbagebetale beløbene (Den juridiske vejledning 2012-2, punkt C.B.3.5.3.3).

Skatteministeriet opfordrede (7) i duplikken A til at oplyse, hvorvidt det bestrides, at hun ikke var i stand til at tilbagebetale de af sagen omhandlede beløb forud for den 14. august 2012, samt til i givet fald at redegøre for, hvorpå en sådan betalingsevne støttes.

A har ikke opfyldt Skatteministeriets opfordring (7), hvorfor det ved sagens afgørelse skal lægges til grund, at A ikke havde en sådan betalingsevne.

Sammenfattende gøres det gældende, at A er skattepligtig i indkomstårene 2010-13 af de ovennævnte beløb i relation til G1-virksomhed, jf. ligningslovens § 16 A."

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

 

Rettens begrundelse og resultat

A har ønsket rettens prøvelse af den del af Landsskatterettens afgørelse af 28. juni 2018, som vedrører en række hævninger i selskabet G1-virksomhed i årene 2010 - 2013. Landsskatteretten stadfæstede i sin afgørelse vedrørende hævningerne SKATs afgørelser af 28. juli 2014 og 15. juni 2015. 

A har ikke selv givet møde under hovedforhandlingen, ligesom hendes bebudede vidner ikke var indkaldt til at afgive forklaring, og det er ikke ved sagens dokumenter godtgjort, at A ikke er skattepligtig efter ligningslovens § 16 A af hævningerne, som for de 4 år er opgjort til henholdsvis 1.090.483 kr., 1.882.446 kr., 1.092.403 kr. og 1.011.700 kr. Skatteministeriets frifindelsespåstand tages derfor til følge.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, dens langvarige forløb, der skyldes, at hovedforhandlingen 5 gange er blevet omberammet som følge af sygemeldinger fra A, og sagens udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 125.000 kr. Beløbet er inkl. moms, da Skatteministeriet ikke er momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

A skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 125.000 kr.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.