Dato for udgivelse
10 Aug 2023 15:38
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
24 Apr 2023 14:23
SKM-nummer
SKM2023.376.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-33988/2021-KBH
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Når man ønsker en sag genoptaget
Emneord
Ekstraordinær genoptagelse, særlige omstændigheder, kundskabstidspunkt
Resumé

Sagen angik, om skatteyderen var berettiget til ekstraordinær genoptagelse af sine skatteansættelser for 2013 og 2014 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. I anden række omhandlede sagen, hvorvidt reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, var overholdt.  
 
Det blev af retten lagt til grund, at skatteyderen fra 2013 hele tiden havde været i stand til at passe sit arbejde, og at skatteyderen alene havde godtgjort, at han havde været hos læge den 14. august 2013 og i behandling på Rigshospitalet i perioden fra 24. august 2016 til 29. maj 2017 som følge af sin stressbetingede øjensygdom.  
 
På denne baggrund fandt retten det ikke godtgjort, at skatteyderen i hele den relevante periode havde været forhindret i at anmode om genoptagelse af skatteansættelserne for 2013 og 2014. Retten fandt derfor ikke, at der forelå særlige omstændigheder, som kunne begrunde ekstraordinær genoptagelse.  
 
Retten fandt heller ikke, at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, var overholdt.

Reference(r)

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2023-1 A.A.8.2.2.2.2.8

Henvisning

Den juridiske vejledning 2023-1 A.A.8.2.2.1.4

Redaktionelle noter

Tidligere instans:

Landsskatterettens j.nr. 19-0091926 - ej offentliggjort

Parter

A

mod

Skatteministeriet

(v/ advokat Signe Brink Haugaard)

Denne afgørelse er truffet af

dommer Kirsten Schmidt.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 10. september 2021.

Sagen angår prøvelse af Skatteankenævnets afgørelse af 14. juni 2021 om afslag på genoptagelse af As skatteansættelser for indkomstårene 2013 og 2014, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

A har endeligt nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at As skatteansættelser for indkomstårene 2013 og 2014 kan genoptages ekstraordinært.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Af afgørelse fra Skatteankenævn Y1-bys og Y2-by af 14. juni 2021 fremgår:

"…

              Klagepunkt        Skattestyrelsens   Klagerens                Skatteankenævn

Afgørelse               opfattelse                Y1-by og Y2-bys afgørelse 

Indkomståret 2013

Genoptagelse af          Afslag          Genoptagelse         Stadfæstelse

Skatteansættelsen

Indkomståret 2014

Genoptagelse af           Afslag          Genoptagelse         Stadfæstelse

              skatteansættelsen

Møde mv.

Klagerens repræsentant har haft telefonisk møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler og han har desuden udtalt sig på et møde med skatteankenævnet.

Faktiske oplysninger

Klageren driver enkeltmandsvirksomheden G1-virksomhed v/A, CVR-nr. ...11.

Klageren var samboende frem til 1. marts 2014, hvorefter klager boede alene.

Indkomståret 2013

Klageren har ikke indsendt selvangivelse for indkomståret 2013. SKAT (nu Skattestyrelsen) har derfor, den 18. februar 2015, foreslået at fastsætte overskud af virksomhed/udlejningsejendom til 420.000 kr. og honorar og vederlag i form af visse goder m.v. til 341.250 kr.

SKAT har som begrundelse for ansættelsen lagt vægt på en beregning af husstandens privatforbrug.

SKAT modtog ikke indsigelser til forslaget, og årsopgørelse for indkomståret 2013, som er i overensstemmelse med forslaget, var tilgængelig i klagerens skattemappe den 20. marts 2015.

Indkomståret 2014

Klageren har ikke indsendt selvangivelse for indkomståret 2014. SKAT har derfor, den 12. februar 2016, foreslået at fastsætte overskud af virksomhed/udlejningsejendom til 428.000 kr. og honorar og vederlag i form af visse goder m.v. til 217.097 kr.

SKAT har som begrundelse for ansættelsen lagt vægt på en beregning af virksomhedens resultat for indkomståret 2013 med en indeksregulering på 1,9 %.

SKAT modtog ikke indsigelser til forslaget, og årsopgørelse for indkomståret 2014, som er i overensstemmelse med forslaget, var tilgængelig i klagerens skattemappe den 13. marts 2016.

Klageren har den 26. marts 2019 anmodet Skattestyrelsen om at genoptage skatteansættelserne for indkomstårene 2013 - 2017.

Skattestyrelsen har i afgørelse af 31. juli 2019 genoptaget klagers skatteansættelser for indkomstårene 2015-2017, men har afslået at genoptage skatteansættelserne for indkomstårene 2013 og 2014.

I forbindelse med ovennævnte anmodning om genoptagelse er der fremlagt årsrapporter for 2013 og 2014. Klager har anmodet om at få sine skatteansættelser ændret i overensstemmelse hermed.

Klageren har opgjort resultat af virksomhed og honorarer til følgende:

Indkomståret 2013

 

Overskud af virksomhed

 50.234 kr.

Honorarer mv.

Indkomståret 2014

341.250 kr.

Overskud af virksomhed

229.525 kr.

Honorarer mv.

217.097 kr.

Ud fra oplysningerne i årsrapporterne er der således en difference mellem det af SKAT ansatte overskud af virksomhed og de i forbindelse med genoptagelsesanmodningen fremlagte oplysninger på 369.766 kr. i 2013 og 198.475 kr. i 2014.

Klagerens repræsentant har den 25. oktober 2019 påklaget afgørelsen. Den 14. november 2019 har repræsentanten fremsendt en uddybende klage.

I forbindelse med Skattestyrelsens behandling af sagen har klageren fremlagt et skærmprint fra sundhed.dk, hvoraf det fremgår, at klageren har været behandlet på Rigshospitalets øjenklinik i perioden fra 24. august 2016 til 29. maj 2017. Endvidere er der fremlagt et skærmprint, hvoraf det fremgår, at klageren har været til en konsultation hos en praktiserende læge den 14. august 2013.

I en mail af 27. juni 2019 til Skattestyrelsen fremgår, at klageren forgæves har forsøgt at indhente yderligere dokumentation for sygdomsforløbet.

Skattestyrelsen afgørelse

Skattestyrelsen har givet afslag på genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2013 og 2014.

Skattestyrelsen har i sin afgørelse af 24. april 2019 anført følgende:

"Fristen for genoptagelse for indkomstårene 2013 og 2014 udløb henholdsvis 1. maj 2017 og 1. maj 2018. Fristen for genoptagelse er derfor udløbet, jævnfør skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 og du kan kun få genoptagelse, hvis du opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 1-8 og stk. 2.

Skattestyrelsen mener, at du ikke er berettiget til genoptagelse, fordi du ikke opfylder betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Du har begrundet din anmodning om genoptagelse med, at du har været sygemeldt med stress.

Du har vedlagt dokumentation, hvoraf det fremgår, at du har været i behandling for en stressrelateret øjensygdom.

Skattestyrelsen finder det ikke dokumenteret, at du pga sygdom ikke har haft mulighed for at selvangive indenfor den ordinære frist. Der er ved vurderingen særlig lagt vægt på, at den indsendte dokumentation alene vedrører perioden august 2016 til maj 2017. Det fremgår desuden ikke af den indsendte dokumentation, hvilket betydning sygdommen har haft for dine muligheder for at selvangive.

Skattestyrelsen foreslår derfor, at dine skatteansættelser for indkomstårene 2013 og 2014 ikke genoptages.

(…)

6. Skattestyrelsens endelige afgørelse

Indkomstårene 2013 og 2014

Der er indsendt faktura fra din revisor for 2014 og redegørelse for din situation.

Det forhold, at revisor ikke har gjort det forventede arbejde kan efter praksis ikke medføre tilladelse til ekstraordinær genoptagelse.

Skattestyrelsen finder endvidere ikke, at der er kommet yderligere oplysninger, som kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse. Du har således ikke indsendt yderligere dokumentation for din sygdom.

Skattestyrelsen fastholder, at skatteansættelserne for indkomstårene 2013 og 2014 ikke genoptages."

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at skatteansættelserne for indkomstårene 2013 og 2014 genoptages med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, idet der foreligger særlige omstændigheder.

Repræsentanten har til støtte for sin påstand anført følgende:

"3. KLAGERS PERSONLIGE FORHOLD

Klagers ekskone fødte den 3. oktober 2012 en dreng. I ugerne efter fødslen blev idyllen erstattet af markant ændret adfærd fra Klagers ekskone. Hun begyndte at tale usammenhængende og kalde Klager for andre navne.

Klager kontaktede ekskonens praktiserende læge, der sendte dem videre til Y3-by Hospital.

Y3-by Hospital sendte ekskonen videre till psykiatrisk evaluering på Y4-by Hospital.

Vurderingen var, at ekskonen blev sat under øget tilsyn af sundhedsplejersken, der kom på hjemmebesøg.

Den 1. juni 2013 flyttede Klager og hans ekskone. I forbindelse med flytningen til en ny kommune blev ekskonen ikke tildelt en ny tilsynsperson.

I slutningen af 2013 ønskede Klagers ekskone, at ægtefællerne blev skilt.

Klagers ekskone tjente mere end Klager, og Klager fik alene sin del af udbetalingen til bolig. Klager brugte pengene til at købe en billig andelslejlighed.

Klager var økonomisk og psykisk hårdt belastet efter episoden.

Klager arbejder til daglig som selvstændig lydtekniker og bliver hyret til én koncert ad gangen, hvilket skaber et usikkert økonomisk levegrundlag.

I sommeren 2016 blev det lange vedvarende pres for meget for Klagers krop. I en presset situation steg trykket i Klagers hoved, og der blev presset væske ud under nethinden på Klagers ene øje.

Klager startede i et længere forløb med hyppige scanninger. Klager fik hyppigt nye tilfælde af nethindeløsning, der blev udløst af de mindste ting. Klager fik fx nethindeløsning i en situation, hvor Klager var gået ind på en restaurant, som han fandt for dyr, og hvor han tøjmæssigt følte, han strittede ud. Hver gang blev der foretaget registrering af nethindeløsningen og scanning.

Den 29. maj 2017 blev Klager oplyst, at han burde være rask, og forløbet på hospitalet blev afsluttet.

Klager oplevede dog tilfælde af nethindeløsning efterfølgende. På grund af manglende overskud ringede klager dog ikke til hospitalet. Dette har medført en skade på Klagers højre øje.

Klager har endvidere i hele perioden været påvirket og haft stresssymptomer, der bl.a. fx i august 2017 medførte, at Klager fik et ildebefindende på vej til et job på en festival med trykken for brystet mv.

Klager har til trods for, at han har været hårdt presset psykisk og økonomisk i den pågældende periode forsøgt at forholde sig til betalingen af skat. Dette har han først og fremmest gjort ved at betale penge til skattemyndighederne, når han har modtaget information om, at han har skyldt penge hertil.

Klager har i 2014 og 2015 haft antaget et firma til at hjælpe sig med at holde regnskab, betale moms og få lavet årsafslutning, men har kunnet konstatere nu, at de ikke har opfyldt deres del af aftalen.

Klager modtog i slutningen af 2017 et brev fra skattemyndighederne, hvoraf det fremgik, at han ikke skyldte penge til det offentlige, og at han derfor havde indbetalt for meget skat.

Klager hører først om de forkerte skønsmæssige ansættelser for  indkomstårene 2013 og 2014 i december 2018.

(…)

4. ANBRINGENDER

Det gøres overordnet gældende, at Klagers skatteansættelser for indkomstårene 2013 og 2014 kan genoptages med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, idet der foreligger særlige omstændigheder.

Det gøres til støtte herfor dels gældende, at skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelser for indkomstårene 2013 og 2014 er åbenbart urimelige såvel som åbenbart urigtige.

Skattemyndighederne har baseret den skønsmæssige ansættelse for 2013 på et privatforbrug for husstanden på 377.000 kr. I 2014 har skattemyndighederne anvendt samme privatforbrug ved ansættelsen.

Klagers forhold ændrer sig dog markant fra 2013 til 2014, idet han bliver skilt og flytter.

Skattemyndighederne burde ved de skønsmæssige ansættelser have set på Klagers indkomst i de forrige indkomstår i form af honorar og overskud. Endvidere kunne skattemyndighederne have inddraget de indberettede tal for salgs- og købsmoms, der var tilgængelige for skattemyndighederne, jf. bilag 7 og 8. Dette ville alt andet lige have ført til mere korrekte skønsmæssige ansættelser. I de foregående indkomstår oversteg Klagers samlede bruttoindkomst ikke 301.000 kr. I 2013 og 2014 blev Klagers samlede bruttoindkomst derimod skønsmæssigt ansat til henholdsvis 761.250 kr. og 645.097 kr., dvs. til langt over det dobbelte.

De skønsmæssige ansættelser er altså åbenbart for høje i forhold til de tilgængelige oplysninger på tidspunktet, hvor de skønsmæssige ansættelser blev lavet.

Det gøres til støtte herfor endvidere gældende, at Klager har været i en sådan psykisk tilstand, at han har været ude af stand til at varetage sine interesser, hvorfor der af denne grund også foreligger særlige omstændigheder i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Der henvises til det angivne ovenfor i afsnit 3."

I forbindelse med telefonmøde den 22. september 2020 har klagerens repræsentant yderligere tilføjet:

"SKAT har i sin skønsmæssige ansættelse for 2013 og 2014 har anvendt et forkert princip. SKAT skulle have lagt vægt på momstallene, som det er sket for 2015-2017.

Det undrer repræsentanten, at SKAT ved skønsudøvelsen for 2013 og 2014 især har tillagt det vægt, at resultatet giver plads til et passende privatforbrug, når der var tilgængelige momstal, som kunne have givet et resultat, baseret på et faktisk grundlag. Det ville have ført til et mere retvisende resultat.

Repræsentanten fremfører endvidere, at SKAT ved sin skønsmæssige ansættelse for 2014 ikke har taget hensyn til, at klager blev skilt i 2014. SKAT anvender det samme privatforbrugsgrundlag i 2014 som i 2013, hvor klager var gift/samboende. Der kan således påvises, at SKAT har anvendt forkerte faktorer ved skønsudøvelsen for 2014.

Når der henses til klagers overskud af virksomhed i årene forud for 2013 og 2014, burde SKAT, ifølge repræsentanten, have indset, at det skønsmæssigt ansatte resultat for 2013 og 2014 var langt fra sandsynligt. Repræsentanten anser det som åbenbart urimeligt at fastholde den skønsmæssige ansættelse ved at afvise genoptagelse af ansættelserne for 2013 og 2014.

Repræsentanten tilføjede, at klager i en længere periode personligt har været presset i en sådan grad, at der er undskyldelige omstændigheder, der gør, at klager ikke reagerer indenfor den ordinære genoptagelsesfrist. Klager var nødt til at bruge den energi han havde på at opretholde sit indkomstgrundlag.

Klagers psykiske og fysiske tilstand har gjort, at han ikke har været i stand til at tjekke sin skattemappe, og da han i 2017 fik besked om, at han ikke skyldte noget i skat, foretog han sig ikke noget.

Klager ikke er i besiddelse af yderligere oplysninger og dokumentation for sin sygdom, end det som allerede er fremlagt for SKAT.

Repræsentanten fremfører afslutningsvist, at bestemmelsen i SFL § 27, stk. 1 nr. 8, burde være anvendelig i denne sag, da SKATs metode ved opgørelsen af den skønsmæssige ansættelse har ført til, at klager tydeligvis har betalt for meget i SKAT i 2013 og 2014. Repræsentanten fremfører desuden, at der i relation til bestemmelsen i SFL § 27, stk. 2 er tale særlige omstændigheder."

Den 12. maj 2021 blev der afholdt nævnsmøde i Skatteankenævn Y1-by og Y2-by. Klageren mødte med sin repræsentant og fremførte mundtligt følgende:

"Klageren fremførte, at han var igennem en svær tid omkring tidligere ægtefælles fødselsdepression og herefter følgende skilsmisse. Klageren blev herefter ramt af stress, som gav sig udslag i problemer med nethinden på det ene øje. Klageren fik derfor ikke indleveret selvangivelser for de 2 år. Klageren reagerede ikke herpå, da han ikke havde overskud til at tage sig af sine økonomiske anliggender i en lang periode omkring skilsmissen. Derudover fik han ingen besked fra Gældsstyrelsen om, at han skyldte penge, hvilket han var overbevist om, at han ville have reageret på.

Klageren bemærkede, at da 2013-overskuddet var baseret på et beregnet privatforbrug, skal der tages hensyn til at klagerens situation i 2014 ændrede sig markant, da han blev skilt og flyttede. Der skulle derfor ikke beregnes privatforbrug ud fra en husstand med to voksne, men kun en. Ansættelsen for 2014 er derfor grundlæggende forkert, da der ikke er tale om et konkret skøn for 2014. 2015 og 2016 er ansat med baggrund i indberettede momstal. Disse kunne også bruges for 2013 og 2014.

Ved at gøre som SKAT har gjort, er indkomsten for 2013 og 2014 ansat til ca. det dobbelte af hvad den skulle være, når man bruger momstallene, som for 2015 og 2016.

Klageren oplyste, at hans indkomst består ca. af ½ indberettede honorarer og ½ fra virksomhed. Dette har ikke ændret sig over årene.

Klageren påpegede, at SFL § 27, stk. 1, nr. 8 er for de svage i samfundet. Dem der ikke har kapacitet til i perioder at holde styr på det hele. Vedr. 6 mdr. reglen, er det ikke nok at sige at afgørelsen var i skattemappen. Klageren kunne netop ikke varetage sine interesser, og så den derfor ikke. Klageren har aldrig fået en opkrævning af restskat, men fik derimod penge tilbage. SKATs inddrivelse burde have reageret, hvorved klageren ville blive opmærksom på de forkerte ansættelser.

Klageren oplyste, at han havde haft hjælp til at håndtere sin virksomhed via en mand, som havde reklameret med "Vi laver alle dine indberetninger for 6.800 kr. + moms." Dette havde så åbenbart ikke været tilfældet og han har efterfølgende fået en revisor i 2018.

Klageren var meget påvirket af situationen og sine personlige forhold og henviste derfor til det allerede nævnte i klagen. Klagerens tidligere ægtefælle var den stærke i forholdet og han flyttede derfor med ingenting.

Afslutningsvis bemærkede klageren, at han passede sit arbejde i perioden, men det var kun med nød og næppe og på bekostning af alt andet. Blandt andet gik der lang tid før samværet til hans barn kom til at fungere. I hans branche kunne man ikke forlade "posten" i kort tid, da det så var meget svært at komme tilbage."

Skatteankenævn Y1-by og Y2-bys afgørelse

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Sagen vedrører anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2013 og 2014.

I medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal en anmodning om genoptagelse af ansættelsen på den skattepligtiges initiativ være modtaget hos SKAT senest den 1. maj 2017 for så vidt indkomståret 2013 og 1. maj 2018 for så vidt angår indkomståret 2014.

Klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2013 og 2014 er indsendt via skattemappen den 26. marts 2019, og anmodningen ligger således uden for den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26.

Uanset fristerne i § 26, kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, såfremt en af de objektive betingelser i bestemmelsens nr. 1-4 og 6-7, er opfyldt, eller der foreligger særlige omstændigheder, som anført i bestemmelsens nr. 8.

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at de skønsmæssige ansættelser for indkomstårene 2013 og 2014 hviler på et forkert grundlag og er åbenbart for høje. Repræsentanten har endvidere gjort gældende, at klageren har været i en sådan psykisk tilstand, at han har været ude af stand til at varetage sine interesser.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, svarer indholdsmæssigt til den tidligere gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8 (lovbekendtgørelse nr. 868 af 12. august 2004, ophævet ved lovbekendtgørelse nr. 758 af 2. august 2005).

Ifølge bemærkningerne til den tidligere gældende bestemmelse finder den anvendelse i tilfælde, hvor en ansættelse kan foretages eller ændres i det omfang, der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne.

Dette vil ligeledes være tilfældet, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden at fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Ifølge Østre Landsrets dom af 18. oktober 2013 offentliggjort i SKM2013.739.ØLR følger det, at en forkert skatteansættelse ikke i sig selv er en særlig omstændighed.

Sygdom kan i konkrete tilfælde anses som særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Der henvises til Landsskatterettens afgørelse af 24. maj 2006 offentliggjort i SKM2006.467.LSR. Et sygdomsforløb er imidlertid i sig selv ikke en særlig omstændighed, hvis det ikke kan anses for godtgjort, at den skattepligtige i hele perioden har været forhindret i at anmode om genoptagelse.

Der henvises til Vestre Landsrets dom af 27. februar 2017 offentliggjort i SKM2017.242.VLR.

Om der foreligger særlige omstændigheder, beror på en konkret vurdering.

Nævnet finder ikke, at der foreligger nogle af de objektive genoptagelseskriterier, som anført i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-4 og 6-7, imens nr. 5 omhandler skattemyndighedernes genoptagelsesadgang.

Nævnet finder ligeledes ikke, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse kan imødekommes efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Det er nævnets opfattelse, at SKATs skønsmæssige ansættelse af overskud af virksomhed for indkomstårene 2013 og 2014 ligger inden for den skønsmargin forvaltningen har, når klageren ikke har selvangivet for de pågældende indkomstår.

Det er tillige nævnets opfattelse, at det ikke er godtgjort, at klagerens private anliggender, herunder dennes sygdom, har forhindret klageren i at anmode om genoptagelse inden udløbet af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Nævnet har endvidere henset til, at klageren i alle årene har været erhvervsaktiv.

En ansættelse kan kun foretages efter § 27, stk. 1, hvis genoptagelsesanmodningen fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning fra den skattepligtige dispensere fra fristen, hvis der er særlige omstændigheder. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Det lægges ifølge praksis til grund, at klageren fik kundskab til skatteansættelserne i forbindelse med, at årsopgørelserne blev tilgængelige i klagerens skattemappe. Nævnet anser derfor, at klageren fik kundskab til årsopgørelsen for 2013 den 20. marts 2015 og årsopgørelsen for 2014 den 13. marts 2016.

Da genoptagelsesanmodningen indgik hos Skattestyrelsen den 26. marts 2019, er anmodningen derfor fremsat efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Nævnet finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at anse 6 måneders fristen i § 27, stk. 2, 1. pkt., for suspenderet, jf. § 27, stk. 2, sidste pkt.

Hverken sagens karakter eller klagerens personlige forhold kan ud fra en konkret vurdering begrunde en dispensation af fristen.

Nævnet stadfæster derfor SKATs afgørelse.

…"

Forklaringer

Under hovedforhandlingen har A afgivet forklaring.

A har forklaret, at han havde et symptomforløb med et ødem i øjet, også kaldet stressøje, som er en typisk manifestation ved langvarig stress og pres. Man ser det næsten kun hos mænd, og risikogruppen er mænd i 30erne og først i 40-erne, hvor man har små børn, søvnmangel og højt pres som følge af præstationskrav. Ødem i øjet er et resultat heraf. Han har tidligere oplyst, at han havde fået nyt arvæv, men det beror på en misforståelse hos ham selv. Han har været hos lægen, og der er ikke nyt arvæv. Han har det samme arvæv, som han har haft hele tiden.

Stresssymptomerne viste sig første gang i sommeren 2016. Det var hårdt at blive skilt. Han ekskone fik en fødselsdepression. Det kom de aldrig i mål med. Han har i hele perioden arbejdet i sin enkeltmandsvirksomhed. Han er lydmand. Det er et identitetsarbejde med 0 sygedage. Han har været på arbejde med alle skavanker. Han er opvokset med "the show must go on." En masse mennesker er afhængige af, hvad han kommer og leverer. Hvis ikke han kommer, bliver showet lagt ned. Hvis man bliver væk, er man ikke et kort, der bliver spillet igen. Han har det godt med at gå på arbejde.

Han har henvist til redegørelsen fra sin repræsentant gengivet i Skatteankenævnets afgørelse af 14. juni 2021. 

Nu er han heldigvis kommet på bedre fod. Det var en glidende overgang til noget mere stabilt med mere overblik og bedre samarbejde med ekskonen om barnet. Der blev mindre anspændthed og konflikt. Jobs og tekniske fejl gik over. Han har stået på festivaler med store tekniske fejl, og det blev udbedret. Meget gled ind i en hverdag.

Nogle ting omkring skat og moms var ikke, som de skulle være. Han ved, at han ikke fik det lavet i andet halvår af 2015. I sommeren 2018 fik han fat i sin nuværende revisor. Han fik sendt materialet og fik det ønskede overblik over sagerne. Han gik i gang med det, men det var først, da han i december 2018 fik brev fra Gældsstyrelsen, at de forhold, der er omhandlet i sagen, gik op for ham. Han ringede til revisoren, og derefter startede oprydningsarbejdet. Der er kommet styr på sagerne, og han er holdt op med at rode i det. Der er kommet nye apps, som er fantastiske til at lave regnskab på. Han har fået penge tilbage fra det offentlige, og nu kan han slappe lidt af.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført:

"…

Det er en ankesag. Jeg synes at sagen, 19-0091926 fra d 14 juni i skatteankestyrelsen, i hovedtræk er fyldestgørende. Den er uploaded. Jeg er ikke enig i afgørelsen og jeg har derfor anket.

Jeg vil benytte skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8

Jeg synes ikke, at selve ansættelsesmotoden og den fejl skat begår ved at overse mine B-honorar, har fået nok opmærksomhed. Skat har sat mig ud fra mit privatforbrug til 420.000 kr i 2013 baseret på mit privatforbrug. Det har de indeksreguleret med 1,9 pct til 2014. Beløbet bliver således 428.000 kr. Fordi, at jeg i 2013 har 341.250 kr i honorar og i 2014 har 199.730 kr i honorar, bliver tallene pludselig 761.250 kr i 2013 og 627.730.

Jeg har altså, baseret på mit privatforbrug og trods indeksregulering, tjent 133.520 kr mindre i 2014 iflg. Skat.

Det er tydeligt at skat har lavet en fejl og når de ikke vil indrømme det skyldes det udelukkende, at en myndighedsfejl giver anledning til ektraordinær genoptagelse af selvangivelsen. Skat vil hellere have en signifikant forkert ansættelse. Den kan også give anledning til ektraordinær genoptagelse af selvangivelsen, men det er en vurderingssag.

Differencen til min faktiske indkomst er hhv. 369.766 kr for 2013 og 181.108 for 2014 og det er en difference, der skal betales topskat af. Oveni det bliver jeg først opmærksom på forholdet da gældsstyrelsen skriver til mig i december 2018 - altså efter den ordinære frist udløb. Der er her løbet renter på restancen. I praksis - og her er mellemregninger med en del usikkerhed, betyder det, at jeg med min nuværende timeløn skal arbejde over ca. 2682 timer for at betale restancen, der følger med de ansættelser.

Så vil jeg nævne, at selvom en handling ikke er ansvarspådragende kan den godt være en særlig omstændighed. Det er, mig bekendt, uden fortilfælde, at skat ikke inddriver, eller gør opmærksom på deres tilgodehavende, i 3 år. Og det er forhåbentlig kun under særlige omstændigheder, at skat sender breve rundt med direkte forkerte oplysninger.

Jeg har, i årene hen mod en normalisering (2017-2018) modtaget penge retur med følgebrev om, at jeg ikke skyldte noget til det offentlige. Det er ikke ansvarspådragende, men det har da påvirket min virkelighedsopfattelse og adfærd.

…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført:

"…

3.                   ANBRINGENDER

Der er to selvstændige grunde til, at A ikke er berettiget til at få sine skatteansættelser for indkomstårene 2013 og 2014 genoptaget ekstraordinært.

For det første har A ikke godtgjort, at der foreligger særlige omstændigheder, der gør, at hans skatteansættelser for indkomstårene kan genoptages ekstraordinært i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 (afsnit 3.1).

For det andet har A ikke overholdt 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., og genoptagelsesanmodningen er derfor fremsat for sent. Der er i øvrigt ikke særlige omstændigheder, som taler for at dispensere fra 6-måneders fristen, jf. § 27, stk. 2, sidste pkt. (afsnit 3.2).

Det er derfor korrekt, at Skatteankenævn Y1-by og Y2-by ved sin afgørelse af 14. juni 2021 (bilag 1) har stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse af 31. juli 2019 (bilag H), hvoraf følger at der gives afslag på ekstraordinær genoptagelse af As ansættelser for 2013 og 2014.

3.1 Ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8

A har den 26. marts 2019 (bilag 1, s. 3) anmodet Skattestyrelsen om genoptagelse af skatteansættelserne for bl.a. indkomstårene 2013 og 2014. Med anmodningen blev fremlagt årsrapporter for 2013 og 2014 fra As selskab (bilag G), som han anmodede om at få sine ansættelser ændret i overensstemmelse med. Af bilag 1, s. 3, nederst, fremgår, at ud fra oplysningerne i årsrapporterne er der en difference mellem det af SKAT ansatte overskud af virksomhed og

de i forbindelse med genoptagelsesanmodningen fremlagte oplysninger på 369.766 kr. i 2013 og 198.475 kr. i 2014.

Det er ubestridt, at den ordinære frist for genoptagelse på dette tidspunkt for længst var overskredet, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Det er også ubestridt, at ingen af de objektive betingelser i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7, er opfyldt. A har således også alene henvist til genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 (stævningens s. 1).

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kan en ansættelse af indkomstskat - uanset de ordinære frister i § 26 - ændres efter anmodning fra den skattepligtige, hvis skatteforvaltningen efter anmodningen fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, udgør en opsamlingsbestemmelse eller "sikkerhedsventil", hvis formål er at opfange de tilfælde, som falder uden for de øvrige bestemmelser i § 27, stk. 1, nr. 1-7, og hvor det vil være urimeligt at opretholde skatteansættelsen, jf. forarbejderne til den tidligere bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8 (Folketingstidende 2002-03, Tillæg A, lovforslag nr. 175, s. 4609), som skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, viderefører.

Af forarbejderne fremgår det også, at bevisbyrden for, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt, påhviler den skattepligtige, jf. f.eks. også SKM2012.170.ØLR.

Herudover fremgår det af forarbejderne, at genoptagelse vil kunne ske i det omfang, der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne. Bestemmelsen vil yderligere finde anvendelse, hvor der er begået ikke-ansvarspådragende fejl af den skatteansættende myndighed, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Bestemmelsen vil i den sammenhæng kunne finde anvendelse, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige.

Bestemmelsen har et ganske snævert anvendelsesområde, jf. forarbejderne og f.eks. UfR 2017.1570 H, UfR 2019.2477 H og UfR 2021.3465 H, og det forhold, at en ansættelse efterfølgende måtte vise sig at være forkert, opfylder ikke betingelsen, jf. f.eks. SKM2013.739.ØLR og SKM2017.242.VLR. Det er dermed en betingelse, at der - ud over at skatteansættelsen er forkert - foreligger særlige omstændigheder.

A har ikke godtgjort, at der foreligger særlige omstændigheder, der gør, at skatteansættelsen for indkomstårene 2013 og 2014 skal genoptages ekstraordinært i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

3.1.1 As kendskab

Ekstraordinær genoptagelse forudsætter efter fast retspraksis, at skatteyderen ikke har været i stand til rettidigt at klage efter de almindelige regler eller at søge om ordinær genoptagelse. Har skatteyderen hele tiden været - eller burde have været - klar over de forhold, som begrunder genoptagelsesanmodningen, er ekstraordinær genoptagelse udelukket, jf. f.eks. UfR 2003.1986 H, UfR 2017.1570 H, SKM2011.140.VLR, SKM2014.332.VLR og SKM2016.585.VLR.

As årsopgørelse for indkomstårene 2013 og 2014 (bilag C og bilag F) er dannet ud fra SKATs forudgående forslag til afgørelser dateret hhv. den 18. februar 2015 (bilag B) og den 12. februar 2016 (bilag D). Af begge forslag til afgørelse fremgår tydeligt, at A skulle reagere, hvis ansættelserne var behæftet med fejl, og han havde indsigelser hertil. Det fremgår også af årsopgørelserne, som kun indeholder få poster, at "Overskud virksomhed/udlejningsejendom" var angivet til hhv. 420.000 kr. (2013) og 428.000 kr. (2014), samt hvorledes årsopgørelserne kunne påklages. Det påhviler A at kontrollere, om oplysningerne i årsopgørelserne er korrekte, jf. (dagældende) skattekontrollovs §§ 1 og 16.

Det er ubestridt, at A har modtaget både forslag til afgørelse og årsopgørelserne for indkomstårene 2013 og 2014, men han har imidlertid ikke reageret på nogen af SKATs henvendelser.

Der foreligger dermed ikke fejl fra SKATs side, der har medført en materielt urigtig ansættelse, som det efter en konkret vurdering må anses for urimeligt at opretholde. Der er derimod tale om, at SKAT som følge af As passivitet har ansat hans skattepligtige indkomst som varslet.

Der er ikke blevet selvangivet fyldestgørende, og SKAT har derfor været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse, jf. (dagældende) skattekontrollovs § 5, stk. 3.

A kunne - og burde - have reageret mod den skønsmæssigt fastsatte ansættelse for indkomstårene 2013 og 2014, hvorfor ekstraordinær genoptagelse er udelukket.

3.1.2 As sygdomsforløb og familiære forhold

Hverken As sygdomsforløb eller familiære forhold udgør - hver for sig eller tilsammen - særlige omstændigheder.

A har ikke som følge af sit sygdomsforløb, der vedrørte behandling for en stressrelateret øjensygdom, været afskåret fra at indhente informationer om sine skatteansættelser for 2013 og 2014. Det er således udokumenteret, at A ikke havde mulighed for at varetage sine interesser over for SKAT under sygdomsforløbet, jf. også SKM2017.242.VLR.

Under alle omstændigheder blev A ifølge den fremlagte dokumentation i form af skærmprint fra sundhed.dk (bilag I) alene behandlet på Rigshospitalets øjenklinik i perioden fra den 24. august 2016 til 29. maj 2017, ligesom et fremlagt skærmprint viser, at han alene har været til en konsultation hos en praktiserende læge den 14. august 2013. Det er derfor ikke dokumenteret, at A ikke havde mulighed for at anmode om ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. At A har forklaret (bilag I), at han forgæves har forsøgt at indhente supplerende lægelig dokumentation, kan ikke tillægges betydning.

Det er heller ikke dokumenteret, at A som følge af sine familiære forhold ikke har været i stand til at varetage sine interesser over for SKAT.

At A har forklaret (bilag 1, s. 5), at han i 2012 stiftede familie med sin ægtefælle, at ægtefællen i den forbindelse udviklede en fødselsdepression, og at parret i slutningen af 2013 blev skilt, hvorfor A var økonomisk og psykisk hårdt belastet, udgør ikke særlige omstændigheder.

Videre har A gjort gældende (f.eks. replik, s. 1, afsnit 4.1), at den skønsmæssige ansættelse af indkomsten for 2013 og 2014 er åbenbart urimelig, og at han af den grund skulle være berettiget til ekstraordinær genoptagelse.

Det er på ingen måde godtgjort, at de skønsmæssige ansættelser skulle have sådan en karakter, at der skulle være grundlag for genoptagelse i medfør af bestemmelsen, jf. også beskrivelsen af bestemmelsens anvendelsesområde ovenfor. Der er således ikke tale om, at ansættelserne kan karakteriseres som ansvarspådragende i forhold til SKAT. Og endvidere er der intet, der har forhindret A i at klage over ansættelserne eller anmode om genoptagelse indenfor de ordinære frister.

3.1.3 Grundlaget for SKATs skønsmæssig ansættelse

For 2013 har SKAT skønsmæssigt ansat As "Overskud af virksomhed/udlejningsejendom" til 420.000 (bilag B og C), som er blevet skønnet ud fra de personlige skatteoplysninger, jf. bilag J og bilag N. SKAT har således konstateret et negativt privatforbrug for husstanden i 2013 på ca. 40.000 kr., jf. bilag A, s. 3 og herefter fundet, at et passende privatforbrug for husstanden har været 377.000 kr. svarende til det gennemsnitlige forbrug for en husstand med to voksne under 60 år uden børn ifølge oplysninger fra Danmarks Statistik (bilag L, s. 6).

For så vidt angår privatforbrugsopgørelsen i bilag N bemærkes det, at den er udarbejdet i januar 2022, og at den grundet bl.a. senere indberetninger ikke talmæssigt stemmer præcis overens med den oprindelige taksation for 2013, jf. bl.a. bilag B.

Det er ubestridt, at A i 2013 havde fælles bopæl med sin daværende ægtefælle og deres fælles barn.

For 2014 har SKAT skønsmæssigt ansat "Overskud af virksomhed/udlejningsejendom" til 428.000 kr. (bilag D og F) ud fra de personlige skatteoplysninger, hvor der især blev lagt vægt på virksomhedens resultat for 2013 med en indeksregulering på 1,9 % ud fra Skatteministeriets forventning til indkomsternes udvikling fra 2013 til 2014, jf. bilag E, s. 1, afsnit 1. Reguleringsprocenten på 2,0 % reduceres af tekniske årsager med 0,1 %.

Af sagens oplysninger (bilag 1, s. 2) fremgår det, at A ændrede bopæl den 1. marts 2014, ligesom det fremgår, at ægtefællen og det fælles barn blev boende på den tidligere fælles adresse (bilag K). Skattestyrelsen har oplyst, at A blev registreret fraskilt pr. den 5. februar 2014.

At A først et stykke inde i 2014 fraflyttede den tidligere fælles bopæl for at bo alene, godtgør ikke, at SKATs skønsmæssige ansættelse er åbenbart urimelig. Fraflytningen ændrer heller ikke på,

at A også efterfølgende har haft et barn med dertilhørende udgifter. Til sammenligning fremgår det således af oplysninger fra Danmarks Statistik for 2014, at forbrugstal for enlige med børn udgør 272.664 kr. (bilag M, s. 2), mens forbrugstal for enlige under 60 år uden børn udgør 203.400 kr. (bilag M, s. 3).

Den skønsmæssige ansættelse for 2013 og 2014 fremstår dermed velbegrundet. Den er i hvert fald ikke af en sådan karakter, der berettiger til ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr.

8. Det sidste ville jo kræve, at forholdene kunne sidestilles med svig udvist fra tredjemands side eller lign. Det er der ikke tale om. Og da der samtidig er tale om forhold, som A hele tiden har været bekendt med, er genoptagelse udelukket, jf. også afsnit 3.1.1 ovenfor. 3.2 Den lille fristregel, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2

For det tilfælde, at retten måtte komme frem til, at A har dokumenteret, at der foreligger særlige omstændigheder, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 - hvilket bestrides - ville A fortsat ikke været berettiget til at få skatteansættelserne for 2013 og 2014 genoptaget ekstraordinært.

A har nemlig ikke overholdt reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., hvorefter den skattepligtige skal reagere inden 6 måneder fra det tidspunkt, hvor den skattepligtige er "kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26".

Skatteyderens kundskabstidspunkt er tidspunktet, når årsopgørelsen er blevet gjort tilgængelig for skatteyderen, herunder når årsopgørelsen - som i dette tilfælde - er tilgængelig i skattemappen, jf. f.eks.

SKM2013.124.VLR, SKM2013.343.ØLR og SKM2014.332.VLR.

A har været bekendt med den skønsmæssige ansættelse på 420.000 kr. for indkomståret 2013 siden SKATs forslag til afgørelse af 18. februar 2015 (bilag B). Årsopgørelsen blev tilgængelig i skattemappen den 20. marts 2015 (bilag C). Tilsvarende har A været bekendt med den skønsmæssige ansættelse på 428.000 kr. for indkomståret 2014 siden SKATs forslag til afgørelse af 12. februar 2016 (bilag D). Årsopgørelsen blev tilgængelig i skattemappen den 13. marts 2016 (bilag F). Der har ikke efterfølgende været nye faktiske oplysninger vedrørende overskuddet af virksomheden, og A var derfor bekendt med alle relevante oplysninger på tidspunktet for årsopgørelserne.

A indgav ikke anmodning om genoptagelse uden unødigt ophold, men først den 26. marts 2019, dvs. hvad der svarer til ca. 4 år efter, årsopgørelsen for 2013 blev tilgængelig for ham, og ca. 3 år efter, årsopgørelsen for 2014 blev tilgængelig for ham.

Reaktionsfristen løber i hvert fald fra tidspunktet, hvor årsopgørelserne blev tilgængelige i skattemappen, dvs. hhv. 20. marts 2015 og 13. marts 2016. Det indebærer, at genoptagelsesanmodningerne skulle være sket senest den 20. september 2015 og den 13. september 2016.

A havde allerede på tidspunktet for modtagelsen af årsopgørelserne for 2013 og 2014 tilstrækkeligt grundlag for at anmode om genoptagelse. Anmodningen om ekstraordinær genoptagelse er således ikke fremsat rettidigt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Også af denne grund er ekstraordinær genoptagelse udelukket.

Skatteforvaltningen kan dispensere fra 6-måneders fristen, hvis særlige omstændigheder taler herfor, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste pkt.

Af de specielle bemærkninger til den tidligere skattestyrelseslovs § 35, stk. 2, som er forgængeren til nugældende § 27, stk. 2, sidste pkt., fremgår (lovforslag nr. 175 af 12. marts 2003, § 1, nr. 2):

"[…] Det foreslås endvidere, at skatteministeren efter anmodning fra den skattepligtige bemyndiges til i særlige tilfælde at dispensere fra fristen.

Der kan således efter en konkret vurdering af de foreliggende omstændigheder, herunder sagens karakter og den skattepligtige personlige forhold, gives dispensation, således at en anmodning om genoptagelse behandles, uanset at denne er indgivet mere end 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder den ekstraordinære ansættelse."

Om der kan dispenseres fra fristen efter § 27, stk. 2, sidste pkt., beror efter bestemmelsens ordlyd og forarbejder på et forvaltningsretligt skøn, som skal foretages under hensyn til de i forarbejderne anførte retningslinjer, og en skatteyder har intet egentligt retskrav på dispensation. Skønnet kan alene tilsidesættes, hvis skønnet er behæftet med en retlig mangel af væsentlig karakter, jf. tilsvarende SKM2015.641.ØLR.

Skatteankenævn Y1-by og Y2-by har ved den indbragte afgørelse fundet, at der ikke foreligger oplysninger om særlige omstændigheder, som kan begrunde dispensation fra 6-måneders fristen, og skønnet er hverken i strid med lovgrundlaget, herunder forarbejderne, og der er heller ikke lagt vægt på uvedkommende hensyn, ligesom skønnet heller ikke er i strid med fast administrativ praksis.

Tværtimod har Skatteankenævn Y1-by og Y2-by med rette fundet, at der ikke forelå sådanne særlige omstændigheder, der kan begrunde en tilsidesættelse af 6-måneders fristen, jf. eksempelvis SKM2012.170.ØLR og SKM2017.97.VLR.

A har ikke godtgjort, at han har været forhindret i at anmode om genoptagelse på et tidligere tidspunkt end sket, eller at der i øvrigt skulle foreligge sådanne særlige omstændigheder, der kan begrunde en fravigelse af fristen. Der henvises også til det i afsnit 3.1 anførte om, at der ikke foreligger særlige omstændigheder iht. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Der foreligger ingen undskyldelige omstændigheder, der kan begrunde, at A som erhvervsaktiv ikke har selvangivet eller anmodet om genoptagelse inden for de lovfastsatte frister.

Der er herefter ikke grundlag for at tilsidesætte Skatteankenævn Y1-by og Y2-bys afgørelse om, at der ikke kan dispenseres fra 6-måneders fristen, jf. f.eks. SKM2013.343.ØLR.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

 

Rettens begrundelse og resultat

Retten lægger som ubestridt til grund, at As årsopgørelser for

2013 og 2014 var tilgængelige i hans skattemappe henholdsvis den 20. marts 2015 og den 13. marts 2016. A har anmodet om genoptagelse af skatteansættelserne den 26. marts 2019.

Fristen for at få ændret skatteansættelsen ordinært udløb henholdsvis den 1. maj 2017 og den 1. maj 2018, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Sagen angår, om betingelserne for ekstraordinær ændring af ansættelserne er opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Efter bestemmelsen skal der foreligge særlige omstændigheder, for at skatteforvaltningen kan give tilladelse til ændring i skatteansættelsen.

A indleverede ikke selvangivelser for indkomstårene 2013 og 2014. SKAT fremkom derfor med forslag til skønsmæssig ansættelse af indkomsten og udarbejdede årsopgørelser i overensstemmelse hermed. Retten finder ikke grundlag for at antage, at de skønsmæssige ansættelser er sket på et fejlagtigt eller usagligt grundlag.

Selv om en ekstraordinær genoptagelse kunne føre til en ændret skatteansættelse, udgør dette ikke i sig selv særlige omstændigheder i bestemmelsens forstand.

Efter As forklaring lægger retten til grund, at han fra 2013 hele tiden har været i stand til at passe sit arbejde. A har alene godtgjort, at han har været hos egen læge den 14. august 2013, og at han har været i behandling på Rigshospitalet i perioden fra den 24. august 2016 til den 29. maj 2017 som følge af sin stressbetingede øjensygdom.

På denne baggrund finder retten det ikke godtgjort, at A i hele den relevante periode har været forhindret i at anmode om genoptagelse af skatteansættelsen for 2013 og 2014. Retten finder derfor ikke, at der foreligger særlige omstændigheder, som kan begrunde ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne. Det, som A i øvrigt har anført om sine personlige forhold, kan ikke føre til andet resultat.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, kan en ændring i skatteansættelsen i

de i stk. 1 nævnte tilfælde kun ske, hvis genoptagelsesanmodning fremsættes over for skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelse af fristerne i § 26.

Retten lægger til grund, at A har haft kundskab om de skønsmæssige ansættelser, siden årsopgørelserne blev tilgængelige i hans skattemappe. Fristen i § 27, stk. 2, var derfor udløbet, da A anmodede om genoptagelse den 26. marts 2019.

Som følge af det, der er anført, tager retten Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Sagsomkostninger

Efter sagens udfald skal A som den tabende part betale sagens omkostninger til modparten, jf. retsplejelovens § 312, stk. 1.

A skal betale 50.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af advokatudgifter. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

Retten har ved omkostningsfastsættelsen taget udgangspunkt i de vejledende salærtakster for proceduresager i forhold til den økonomiske værdi, som sagen må antages at have haft. Retten har taget hensyn til sagens omfang og forløb, herunder hovedforhandlingens varighed af ca. 2 timer.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

 

A  skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 50.000 kr.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.