1. Baggrund for ændring af praksis

Der betales produktionsafgift af bl.a. svin, fisk, kvæg og mælk, jf. fx bekendtgørelse nr. 586 af 24. maj 2023 om produktionsafgift ved slagtning og eksport af svin.

En række aktører, herunder brancheorganisationer, har gjort Skattestyrelsen opmærksom på, at der i praksis er tvivl om den momsmæssige håndtering, når mejerier, slagterier m.v., opkræver produktionsafgiften hos producenter m.fl.

På denne baggrund præciseres i styresignalet, hvorledes mejerier, slagterier m.v. momsmæssigt skal håndtere produktionsafgiften.

2. Det retlige grundlag

Momssystemdirektivets artikel 73

Ved levering af varer og ydelser, bortset fra de i artikel 74 til 77 omhandlede, omfatter afgiftsgrundlaget den samlede modværdi, som leverandøren modtager eller vil modtage af kunden eller tredjemand for de pågældende transaktioner, herunder tilskud, der er direkte forbundet med transaktionens pris.

Momssystemdirektivets artikel 78, stk. 1, litra a)

Følgende elementer medregnes i afgiftsgrundlaget:

a)      Skatter, told, importafgifter og andre afgifter med undtagelse af selve momsen.

b)      [...]

Momslovens § 27, stk. 1, 1. punktum og stk. 2, nr. 1

Ved levering af varer og ydelser er afgiftsgrundlaget vederlaget, herunder tilskud, der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris, men ikke indbefattet afgiften efter denne lov.

[...]

Stk. 2. I afgiftsgrundlaget medregnes:

1)      Told og afgifter, der i henhold til andre love er opkrævet af tidligere omsætningsled, eller som betales i forbindelse med indførsel fra steder uden for EU eller ved erhvervelse af varer fra andre EU-lande, eller som det påhviler virksomheden at betale i forbindelse med den pågældende levering.

3. Gældende praksis

Udgangspunktet i momsloven er, at momsgrundlaget er det fulde vederlag, som sælger modtager, idet også afgifter, som det påhviler sælgervirksomheden at betale i tilknytning til den pågældende leverance, skal indgå i afgiftsgrundlaget, jf. momslovens § 27, stk. 2, nr. 1.

I sag C-106/10, Lidl & Companhia, konkluderede EU-Domstolen derfor også, at en afgift på motorkøretøjer, hvis indtræden var direkte forbundet med leveringen af et motorkøretøj, og som er betalt af leverandøren af motorkøretøjet, var omfattet af begrebet "skatter, told, importafgifter og andre afgifter", i artikel 78 i momssystemdirektivet og i henhold til denne bestemmelse skulle medregnes i momsgrundlaget for levering af det pågældende motorkøretøj.

Modsat skal afgifter ikke indgå i afgiftsgrundlaget, når afgiften ikke udløses af den pågældende leverance, jf. EU-Domstolen i sag C-98/05, De Danske Bilimportører.

Beregningen og opkrævningen af produktionsafgifterne er fastsat i bekendtgørelser tilknyttet den enkelte sektor/produkttype, fx svin, fisk, kvæg og mælk. Af de enkelte bekendtgørelser fremgår i hvilke situationer, der skal opkræves og afregnes produktionsafgift, ligesom det af bekendtgørelserne fremgår "hvem", som er ansvarlig for at opkræve, indeholde og afregne produktionsafgiften.  

Beregningen, indeholdelsen, opkrævningen og afregningen af de enkelte produktionsafgifter er ikke fuldt ud identiske.

Kendetegnede for produktionsafgifterne er imidlertid, at afgiften skal beregnes og opkræves, når produktet overlades fra producenten, avleren m.v. til fx mejeriet, slagteriet m.v. Produktionsafgiften opståen er således en direkte konsekvens af producentens leverance til fx et slagteri eller ved eksport, jf. EU-Domstolens afgørelse i sag C-234/99, Niels Nygård.   

Da produktionsafgiften udløses af den pågældende leverance, skal afgiften medregnes til momsgrundlaget, jf. momslovens § 27, stk. 2, nr. 1.

4. Gyldighed

Præciseringen vil blive indarbejdet i Den juridiske vejledning 2024-1, afsnit D.A.8.1.1.2. Efter offentliggørelsen af Den juridiske vejledning 2024-1 bortfalder styresignalet.