Indhold

Afsnittet omhandler kategoriseringen af ubebyggede ejendomme i landzone og byzone.

Som udgangspunkt skal en ubebygget ejendom med arealer i landzone kategoriseres som landbrugsejendom uanset, hvor stort arealet er, så længe der ikke er tale om fx byggegrunde. Det gælder også ubebyggede naturarealer, fx hede- eller klitarealer, vådområder og frijord.

En ubebygget ejendom i byzone, som anvendes landbrugsmæssigt fx til dyrkning af afgrøder eller afgræsning for erhvervsmæssigt husdyrhold, skal som udgangspunkt kategoriseres som landbrugsejendom, selv om arealet er omfattet af en lokalplan, som fx udlægger arealet til boligformål. Det kan være tilfældet, når arealer er inddraget i fx byzone med byudvikling for øje, men udviklingen lader vente på sig. Kategoriseringen tager udgangspunkt i ejendommens samlede karakter og den faktiske anvendelse af arealet, og ikke i hvordan arealet kan anvendes i henhold til planforholdene. Det er således fx afgørende, hvorvidt en udstykning af arealet til selvstændige grunde er påbegyndt, idet ejendommen som udgangspunkt ikke kategoriseres som landbrug, såfremt udstykningen er igangsat.

Et ubebygget areal kan uanset zonestatus også fremstå som et naturareal, hvormed det i nogle tilfælde kan kategoriseres som landbrugsejendom.

Hvis der på et ubebygget areal findes tekniske anlæg, som ikke har relation til en landbrugsmæssig anvendelse, skal ejendommen tildeles kategorien erhvervsejendomme mv., medmindre det tekniske anlæg er underordnet ved bedømmelsen af ejendommens samlede karakter og væsentligste anvendelse. Det kan eksempelvis være, hvis arealet anvendes landbrugsmæssigt eller i landzone fremstår primært som et naturareal. Et eksempel kunne være et ubebygget areal, hvor der er placeret en pumpestation eller vandboringer på en mindre del af arealet. Et teknisk anlæg på et ubebygget areal kan også tale for kategorien landbrugsejendom, hvis der fx er tale om en gylletank eller andet anlæg, som naturligt understøtter en landbrugsmæssig drift.