Dato for udgivelse
16 May 2023 09:10
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
22 Feb 2023 11:22
SKM-nummer
SKM2023.223.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-35781/2022-OLR og BS-35779/2022-OLR
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Ophør af virksomhed + Selskabsbeskatning
Emneord
kommanditanparter, negativ driftsmiddelkonto, ophør, periodisering
Resumé

Appellanterne solgte primo 2012 samtlige kommanditanparter i de vindmølleprojekter, som de havde andele i, og købte ultimo 2013 igen anparter i vindmølleprojekter.

Sagen angik derfor, om de to appellanter i perioden fra salget af vindmølleanparterne primo 2012 til købet ultimo 2013 var ophørt med at drive virksomhed med investering i vindmølleanparter, og som følge heraf skulle beskattes af kommanditselskabernes negative driftsmiddelkonti for 2012.

Landsretten anførte, at bevisbyrden for, at der ikke var sket virksomhedsophør ved salget af samtlige vindmølleanparter primo 2012, påhvilede appellanterne.

Modsat byretten fandt landsretten, at appellanterne ved de afgivne forklaringer og bevisførelsen for landsretten i øvrigt havde løftet bevisbyrden for, at de ikke ved salget af samtlige kommanditanparter primo 2012 ophørte med at drive virksomhed med investering i vindmølleanparter.

Landsretten ændrede som følge heraf dommen således, at appellanternes påstande blev taget til følge.

Reference(r)

Selskabsskattelovens § 2 C, stk. 1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2023-2, afsnit C.C.3.3

Henvisning

Den juridiske vejledning 2023-2, afsnit C.C.6.3

Redaktionelle noter

Tidligere instanser:

Landskatterettens j.nr. 16-1182816 og 16-1456614

Byrettens j.nr. SKM2022.502.BR

Appelliste

Sag BS-35779/2022 (22. afdeling)

A

(/v advokat Jørn Frøhlich)

mod

Skatteministeriet

(/v advokat Anne Laursen, prøve) og

Sag BS-35781/2022 (22. afdeling)

H1

(/v advokat Jørn Frøhlich)

mod

Skatteministeriet

(/v advokat Anne Laursen, prøve)

Retten i Odense har den 12. september 2022 afsagt dom i 1. instans (sagerne BS3865/2021 og BS-3916/2021).

Landsdommerne Alex Puggaard, Karen Hald og Pia Hjort Mehlbye (kst.) har deltaget i ankesagernes afgørelse.

Påstande

Appellanten i sag BS-35779/2022, A (herefter A), har gentaget sin påstand for byretten om, at indstævnte, Skatteministeriet, skal anerkende, at A ikke skal beskattes af negativ driftsmiddelsaldo for G1, i alt 11.879.618 kr., for indkomståret 2012.

Appellanten i sag BS-35781/2022, H1 (herefter H1), har tillige gentaget sin påstand for byretten om, at Skatteministeriet skal anerkende, at H1 ikke skal beskattes af negative driftsmiddelsaldi for G1, i alt 8.799.716 kr., og for G2, i alt 12.999.409 kr., for indkomståret 2012.

Skatteministeriet har påstået dommen stadfæstet.

Sagerne er også sambehandlet for landsretten.

Parterne er enige om de beløbsmæssige opgørelser.

Supplerende sagsfremstilling

Den 1. april 2013 fremsendte MB på vegne af G3 til

JP en præsentation af et projekt vedrørende en vindmøllepark, Y1-by, i Y1-land med tilbudsbetingelser fra G4, G5 elementet, en prissætning og G3’ projektanalyse.

Den 5. november 2013 videresendte MB på vegne af G3 til JPs orientering som selvskyldnerkautionist en mail vedrørende et forestående salg af en vindmøllepark i Y2-by, Y2-land.

Af en fondsnota fremgår, at G6 i marts 2015 købte 8,00% G7-vindobligationer.

I en mail af 20. december 2022 har MB over for appellanternes advokat bekræftet at have arbejdet med et vindmølleprojekt i Y3-land frem til primo 2012.

I en mail senere samme dag ligeledes til appellanternes advokat har MB - som reaktion på en mail fra JP tidligere samme dag - fremsendt et udvalg af projektanalyser, som G3 ifølge mailen løbende drøftede med JP "og dermed A" i 2012 og 2013 og for visse projekters vedkommende uden for dette tidsrum. Det angives i mailen, at de fremsendte projekter er et udvalg af flere, som blev drøftet i perioden fra 2010 og frem, og det angives, at MB ikke er i besiddelse af detaljerede kopier af den omfattende mailkorrespondance, da perioden ligger omkring 10 år tilbage i tid.

Der er tale om følgende projekter:

•      Ni vindmøller i Y4-by med overtagelse den 1. oktober 2011.

•      Fem vindmøller i Y5-by med overtagelse den 1. juli 2012.

•      To vindmøller i Y6-by med overtagelse den 1. januar 2013.

•      Fire vindmøller i Y7-by med overtagelse den 1. januar 2013.

•      Syv vindmøller i Y7-by med overtagelse den 1. januar 2013.

•      En vindmølle i Y8-by med overtagelsesdag den 1. januar 2013.

•      En vindmølle i Y8-by med overtagelsesdag den 1. december 2013.

Forklaringer

A og JP har afgivet supplerende forklaring. MB har endvidere afgivet forklaring.

A har supplerende forklaret blandt andet, at hun og JP boede sammen fra 1998 til 2016. De havde kontor sammen på Y11. De talte kun overordnet om investeringerne i vindmølleanparter, for hendes fokus lå et andet sted. Af hensyn til hendes andre forretninger havde hun et krav om, at hendes investeringsprofil skulle være bæredygtig. Det var vigtigt for hende at investere i vedvarende energi, blandt andet fordi det hænger godt sammen med hendes øvrige projekter.

Der var i 2012-2013 megen aktivitet omkring investering i vindmølleanparter. Hun har ikke gennemgået de fremlagte projekter og kan ikke redegøre nærmere for tallene, men hun har mødt mange af de omhandlede mennesker. Hun ved ikke, hvorfor genkøbet skete netop i december 2013, men hun husker, at tingene omkring salget i 2012 var utroligt pressede på grund af, at hendes kautioner blev kaldt af oprydningsselskabet efter G8.

Hun har løbende været med, og hun var også ude at se vindmølleparker. Hun var med til enkelte møder, som der var rigtig mange af. Hun var med til møder både i 2012, 2013 og 2014, nok 10-15 møder i alt. Et møde foregik ved, at der var præsentation via white screen. Hun har aldrig læst projekterne igennem, men hun kender godt MB og husker det møde, hvor hun fik at vide, at hun i relation til kautionen hæftede med hele sin formue. Det var sindssygt vigtigt at få vindmølleanparter igen af hensyn til hendes salg af roser og det bæredygtige aspekt. Da hun fik det med kautionen at vide, reagerede hun voldsomt. Hun var ikke skræmt af beløbet, men over hæftelsen.

Hun har fortsat de pågældende G7-vindobligationer med et ganske fint afkast, og hun har efterfølgende købt flere. Hun har ikke længere ekspertisen til at købe vindmølleanparter, fordi hun ikke længere bor sammen med JP.

JP har supplerende forklaret blandt andet, at hans hovedbeskæftigelse fortsat er investeringer, herunder i energi. Han kan godt bekræfte, at han har investeret i vindmøller. A og han begyndte at se på vindmøller omkring 2004. Det var på det tidspunkt primært A, der investerede, og hans selskab G10 kom først til senere. Han investerede da typisk i selskaber i Y10-LAND, men vindmøller kom til at fylde meget også i hans investeringsportefølje.

Det kom som et chok for A, da hun efter finanskrisen blev afkrævet et beløb i henhold til sin hæftelse som kautionist. Hun fik en inkassoskrivelse fra G9 på et tidspunkt, hvor han var i Y10-land. Efterfølgende har han betalt omkring halvanden million kroner om måneden i henhold til kautionerne. A og selskabet geninvesterede først i december 2013, fordi det var umuligt at få finansieret en investering. Han investerede heller ikke selv i perioden fra salget til købet.

Han kender MB fra dennes tid i bankverdenen tilbage i 1980’erne.

Vidnet vurderede de projekter, han fik tilsendt blandt andet fra MB. Vidnet og A boede da sammen og talte sammen dagligt, så deres samtale om investeringer var ikke formaliseret, og hun var ikke nede i tallene.

Hen over de fremlagte prospekter er stemplet "Fortroligt og foreløbigt. Alene til brug for direktør JP Y9-by" for at beskytte MBs virksomhed fra misbrug. Vidnet ringede typisk til forskellige udbydere, herunder MB, som så fremsendte projekter. Hvis der efter vidnets vurdering var noget reelt i et projekt, kunne han præsentere det for A med henblik på investering. Han tænkte også på selv at investere i vindmøller. A investerede i tillid til hans og revisorens vurderinger.

Han husker ikke de konkrete projekter, men han læste dem alle grundigt igennem. En vindmølle holder i 10 år, hvorefter den mister værdi. Man skal derfor helst købe vindmøller, når de er syv år gamle. Den officielle vindmåling i Y2-land er alt for høj, og man kan derfor først efter syv år vurdere, hvad det reelle afkast på en vindmølle har været. Sælger kan være både bygherre og investor. Han har vurderet alle de omhandlede projekter, herunder set på prisen i forhold til den reelle produktion. Han har set på flere end de projekter, der er fremlagt. Problemet var, at mange af projekterne var for dyre. Alle projekterne var finansierede og skulle refinansieres, men bankerne i Danmark var meget lidt villige til at finansiere. A tilbagekøbte i 2013, fordi hun markedsfører sig som grøn.

MB har forklaret blandt andet, at han er uddannet bankmand og har arbejdet som sådan i mange år. Han arbejder i dag med investering i blandt andet vindmøller, navnlig i Y2-land. Han har et netværk af investorer og modtager et formidlingshonorar for de investeringer, han formidler. Han har kendt JP siden 1980’erne, og gennem ham kender vidnet A godt. De er gode forretningsrelationer, men ses ikke privat. Vidnet kommunikerer direkte med A via telefon og forretningsmæssige møder.

I sin mail af 20. december 2022 til JP har vidnet udtrykt "dermed A", fordi den indledende kontakt oftest har været med JP, med hvem vidnet har handlet vindmøller siden omkring 2006.

I 2012-2013 fremsendte vidnet en række projekter til JP med vidnets firmas projektanalyse. Vidnet havde oprindelig modtaget materialet fra den mulige sælger, analyseret det og lagt egne forudsætninger ind, før det blev fremsendt til JP og gennemgået med A og JP. Vidnet har nok sendt tre til fire gange flere end de fremlagte projekter. Vidnet var af den overbevisning, at A og til en vis grad JP ville investere. Perioden 2012-2013 var vanskelig, for man kunne godt finde fornuftigt prissatte vindmølleparker, men det var ikke muligt at finde finansiering i det danske banksystem efter finanskrisen.

Vidnet kan ikke udelukke, at han omkring 2012-2013 havde et møde med A uden JPs deltagelse. Vidnet husker ikke, om A i perioden sagde nej til investeringer uden JPs medvirken, men vidnet kan ikke forestille sig, at A blev ført rundt i manegen i forbindelse med sine investeringer. Vidnet drøftede navnlig sikkerhed og risiko med A, der er forsigtig. De havde dog ikke forudset finanskrisen.

Vidnet husker ikke, om han i 2012-2013 havde direkte mailkorrespondance med A, eller om A direkte fik tilsendt projekter som de fremlagte, der er stemplet med bl.a. "Alene til brug for direktør JP". Hans primære kontakt var til JP. Fortrolighedsstemplet skyldtes et ønske om, at materialet ikke blev misbrugt.

Vidnet har også flere gange mødtes med A i 2012-2013. Møderne foregik [hjemme hos A og JP] og en enkelt gang på McDonalds. A deltog i sin egen ret og havde egne spørgsmål under møderne, herunder navnlig som anført om sikkerhed og risiko.

Så vidt vidnet ved, er prospekterne ikke givet eksklusivt til brug for A og/eller JP. Vidnet var blevet bedt om at fremsende projekterne af A og JP, og det var helt klart vidnets opfattelse, at A ville tilbage på markedet.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten, som er uddybet for landsretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

De omhandlede vindmølleanparter i henholdsvis G1 og G2 udgjorde samtlige vindmølleanparter i As og H1s investeringsporteføljer i 2012. Sagen drejer sig derfor om, hvorvidt de to appellanter i perioden fra salget af vindmølleanparterne pr. 1. januar 2012 til købet pr. 30. december 2013 var ophørt med at drive virksomhed med investering i vindmølleanparter og som følge heraf skal beskattes af kommanditselskabernes negative driftsmiddelkonti for 2012. A og H1 har bevisbyrden for, at de ikke er ophørt med at drive sådan virksomhed.

Efter de afgivne forklaringer må det lægges til grund, at A og

H1 i 2012 solgte deres anparter til JPs selskab G10, fordi As personlige kaution var blevet kaldt i forbindelse med G8s konkurs. JP var da samlevende med A, de havde fælles kontor og drøftede investeringer uformelt og løbende, og han stod for hendes og hendes selskabs investeringer i vindmøller.

Det må endvidere efter forklaringerne lægges til grund, at A efter salget af alle vindmølleanparterne i 2012 fortsat havde et ønske om at have en bæredygtig investeringsprofil, herunder med investeringer i vedvarende energi.

Endvidere lægges det efter bevisførelsen for landsretten til grund, at der efter salget i 2012 og i 2013 blev fremsendt flere projekter fra MB på vegne af G3 til JP med henblik på JPs og/eller As og hendes selskabs investering. Det må endelig efter forklaringerne lægges til grund, at JP læste projekterne igennem og forelagde dem for A, hvis han mente, at hun eller hendes selskab burde investere. Det lægges samtidig til grund, at det i årene 2012-2013 var vanskeligt at få finansieret køb af vindmølleanparter, og at der derfor først på ny blev købt vindmølleanparter pr. 30. december 2013.

Selvom A og H1 først på ny investerede i vindmølleanparter pr. 30. december 2013, finder landsretten på denne baggrund, at A og H1 har løftet bevisbyrden for, at de ikke ved salget i 2012 ophørte med at drive virksomhed med investering i vindmølleanparter.

Landsretten ændrer som følge heraf dommen således, at As og H1s påstande tages til følge.

Efter sagernes udfald skal Skatteministeriet i sagsomkostninger for begge retter betale 175.000 kr. til hver af A og H1 til dækning af udgifter til advokatbistand ekskl. moms og 9.000 kr. til hver af A og H1 til retsafgift. Ud over sagernes værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til, at sagernes udfald i væsentligt omfang afhænger af bevisførelse, som først er fremkommet sent under anken.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet skal anerkende, at A ikke skal beskattes af negativ driftsmiddelkonto for G1, i alt 11.879.618 kr., for indkomståret 2012.

I sagsomkostninger for begge retter skal Skatteministeriet inden 14 dage betale 184.000 kr. til A.

Skatteministeriet skal anerkende, at H1 ikke skal beskattes af negative driftsmiddelsaldi for G1, i alt 8.799.716 kr., og for G2, i alt 12.999.409 kr., for indkomståret 2012.

I sagsomkostninger for begge retter skal Skatteministeriet inden 14 dage betale 184.000 kr. til H1.

Beløbene forrentes efter rentelovens § 8 a.