Dato for udgivelse
03 maj 2023 14:24
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
28 mar 2023 13:28
SKM-nummer
SKM2023.202.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Ansvarlig styrelse
Spillemyndigheden
Sagsnummer
22-0072179
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Når man ønsker aktindsigt
Emneord
Spillemyndigheden, aktindsigt, tavshedspligt, den skærpede tavshedspligt
Resumé

Sagen angik, om Spillemyndigheden kunne meddele afslag på en anmodning om aktindsigt i, hvorvidt Danske Spil, (Klasselotteriet), Landbrugslotteriet eller Varelotteriet har ansøgt om nye former for spil, som kan kvalificeres som et klasselotteri, eller om Danske Spil selv eller i regi Det Danske Klasselotteri A/S har søgt om tilladelse til at udbyde andre spil med den begrundelse, at oplysningerne er omfattet af tavshedspligten i skatteforvaltningslovens § 17, stk. 1, jf. offentlighedslovens § 35.

Landsskatteretten fandt ikke, at lov om spil efter sit indhold kunne anses for at være en lov om skatter i bred forstand. Den skærpede tavshedspligt i skatteforvaltningslovens § 17, stk. 1, fandt derfor ikke anvendelse på de oplysninger, som der var anmodet om aktindsigt i. Landsskatteretten hjemviste afgørelsen, således at Spillemyndigheden som 1. instans kunne træffe en ny afgørelse vedrørende anmodningen om aktindsigt efter offentlighedslovens øvrige regler.

 

Reference(r)

Lov nr. 427 af 6. juni, lovforslagets almindelige bemærkninger, skatteforvaltningslovens § 17, stk. 1
Offentlighedslovens § 7, §§ 19-35
Lov om spil (lovbekendtgørelse nr. 1303 af 3. april 2020), spilleloven (lov nr. 848 af 1. juli 2010), de almindelige bemærkninger til lovforslaget
Spilleafgiftsloven (lovbekendtgørelse nr. 1209 af 13. august 2020)

Henvisning

Den juridiske vejledning 2023-2, afsnit A.A.6.1.2.3

Spillemyndigheden har givet afslag på anmodning om aktindsigt i, hvorvidt Danske Spil, (Klasselotteriet), Landbrugslotteriet eller Varelotteriet har ansøgt om nye former for spil, som efter ansøgerens opfattelse kan kvalificeres som et klasselotteri, eller om Danske Spil selv eller i regi Det Danske Klasselotteri A/S har søgt om tilladelse til at udbyde andre spil.

Landsskatteretten hjemviser afgørelsen til fornyet behandling i Spillemyndigheden.

Faktiske oplysninger
Den 14. juli 2022 anmodede H1 Advokatanpartsselskab (herefter benævnt selskabet) Spillemyndigheden om aktindsigt:

"Til brug for min sagsbehandling for en klient, anmoder jeg venligst ovenstående myndigheder om at oplyse mig følgende:

1) Om myndigheden har modtaget ansøgninger fra de lov om spil § 8 nævnte udbydere af klasselotteri om tilladelse til at udbyde andre spil?
a. Jeg modtager meget gerne kopi af eventuelle ansøgninger. Alternativt beder jeg om at blive oplyst, hvem der har ansøgt, hvornår der er ansøgt, hvad der er ansøgt om og hvornår myndigheden forventer at kunne træffe afgørelse.

2) Om myndigheden har modtaget ansøgninger fra de i lov om spil § 8 nævnte udbydere af klasselotteri om tilladelse til at udbyde nye former for klasselotterier ude over de former der p.t. udbydes.
a. Jeg beder om modtage en kopi af eventuelle ansøgninger. Alternativt beder jeg om at blive oplyst, hvem der har ansøgt, hvornår der er ansøgt, hvad der er ansøgt om og hvornår myndigheden forventer at kunne træffe en afgørelse.

3) Om myndigheden inden for de sidste 12 måneder fra dateringen af dette brev har færdigbehandlet ansøgninger om nævnt i pkt. 1 og 2 og givet tilladelse eller afslag på en sådan ansøgning.
a. I bekræftende fald beder jeg om at blive oplyst, hvem ansøgerne var, hvad der blev ansøgt om, og hvornår tilladelse/afslag blev givet. Jeg beder også om at modtage en kopi af henholdsvis afslag eller tilladelse."

Den 25. juli 2022 blev anmodningen præciseret således:

"Min klient ønsker at få oplyst om Danske Spil, (Klasselotteriet), Landbrugslotteriet eller Varelotteriet har ansøgt om nye former for spil, som efter ansøgerens opfattelse kan kvalificeres som et klasselotteri, eller om Dansk Spil selv eller i regi Det Danske Klasselotteri A/S i medfør af spillovens § 9, stk. 1, har søgt om tilladelse til at udbyde andre spil.

Hvis der inden for de seneste 12 måneder er givet tilladelse til ovenstående (færdigbehandlede ansøgninger) så modtager jeg også gerne en kopi af sådanne tilladelser. "

Spillemyndighedens afgørelse
Spillemyndigheden har meddelt afslag på aktindsigt.

Af afgørelsen fremgår følgende:

"Spillemyndigheden har behandlet din anmodning om aktindsigt efter reglerne i Lovbekendtgørelse nr. 145 af 24. februar 2020 om offentlighed i forvaltningen (herefter omtalt som offentlighedsloven).

Afgørelse
Spillemyndigheden er underlagt en ubetinget tavshedspligt over for uvedkommende med hensyn til oplysninger om en fysisk eller juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold efter lovbekendtgørelse nr. 635 af 13. maj 2020 (herefter omtalt som skatteforvaltningsloven) § 17, stk. 1, 1. pkt. Spillemyndigheden kan dermed ikke udtale sig om konkrete sager, herunder ansøgningssager.

Du meddeles på den baggrund afslag på din anmodning om aktindsigt, idet Spillemyndigheden hverken kan bekræfte eller afkræfte, om vi har modtaget de efterspurgte ansøgninger fra Danske Spil A/S og Det Danske Klasselotteri A/S jf. skatteforvaltningslovens § 17, stk. 1, 1. pkt., jf. offentlighedslovens § 35. Se nærmere begrundelse nedenfor.

Følgende vedrørende Danske Spil A/S’ tilladelse til udbud af klasselotteri i Danmark kan imidlertid oplyses:

Danske Spil A/S’ tilladelse til udbud af klasselotteri i Danmark
Det følger af lovbekendtgørelse nr. 1303 af 4. september 2020 (herefter omtalt som spilleloven) § 8, stk. 1, at tilladelse til udbud af klasselotteri kan gives til Danske Spil A/S og af justitsministeren til Landbrugslotteriet og Almindeligt Danske Vare-og Industrilotteri.

Det følger af spillelovens § 8, stk. 2, at tilladelsen til Danske Spil A/S med skatteministerens godkendelse kan overdrages til et af Danske Spil A/S helejet datterselskab.

Bestemmelsen i spillelovens § 8 er senest ændret med lov nr. 275 af 28. marts 2022 om ændring af lov om spil m.v. Ændringerne i bestemmelsen er en konsekvens af sammenlægningen af Danske Spil A/S og Det Danske Klasselotteri A/S, hvorved Det Danske Klasselotteri A/S bliver et helejet datterselskab under Danske Spil A/S.

Spillemyndigheden har udstedt tilladelse til, at Danske Spil A/S må udbyde klasselotteri i Danmark. Tilladelsen er overdraget til Det Danske Klasselotteri A/S, som er et helejet datterselskab under Danske Spil A/S. En kopi af tilladelsen bilægges denne afgørelse. Tilladelsen er desuden offentliggjort på Spillemyndigheden hjemmeside www.spillemyndigheden.dk under "Lotteri - Monopoler".

I den udstedte tilladelse er det under afsnittet "Spil omfattet af tilladelsen" anført følgende:

"Tilladelsen omfatter følgende klasselotteri: "Klasselotteriet".
Såfremt Det Danske Klasselotteri A/S ønsker at udbyde andre former for klasselotteri end de ovenfor anførte, skal Det Danske Klasselotteri A/S ansøge Spillemyndigheden herom. "

De(t) til enhver tid omfattede former for klasselotteri vil fremgå af tilladelsen.

Danske Spil A/S’ tilladelse til udbud af andre spil
Det følger af spillelovens § 9, stk. 1, at Danske Spil A/S kan ansøge om tilladelse til at udbyde andre spil i medfør af denne lov i selvstændige selskaber med begrænset ansvar på kommercielle vilkår.

På Spillemyndighedens hjemmeside www.spillemyndigheden.dk er der under "Onlinekasino" og "Væddemål" offentliggjort en liste over de tilladelsesindehavere, der har tilladelse til at udbyde onlinekasino og væddemål. Af listen fremgår, at Danske Licens Spil A/S har tilladelse til at udbyde onlinekasino og væddemål under domænerne "danskespil.dk og tivolicasino.dk".

Begrundelse
Det følger offentlighedslovens § 7, stk. 1, at enhver kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en myndighed m.v. som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed.

Retten til aktindsigt begrænses af de undtagelser, der er nævnt i offentlighedslovens §§ 19-35, jf. offentlighedslovens § 7, stk. 2.

Tavshedspligt
Det følger af offentlighedslovens § 35, at pligten til at meddele oplysninger er begrænset af særlige bestemmelser om tavshedspligt fastsat ved lov eller med hjemmel i lov for personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv. Lovbekendtgørelse nr. 635 af 13. maj (herefter omtalt som skatteforvaltningsloven) § 17 indeholder en sådan særlig bestemmelse om tavshedspligt.

Reglerne om tavshedspligt på skattemyndighedernes (herunder Spillemyndighedens) område er fastsat i skatteforvaltningslovens § 17, stk. 1, 1. pkt., der har følgende ordlyd:
"Skattemyndighederne skal under ansvar efter §§ 152, 152 a og 152 c-152 f i straffeloven iagttage ubetinget tavshed over for uvedkommende med hensyn til oplysninger om en fysisk eller en juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold, som de under varetagelsen af deres arbejde bliver bekendt med".

Oplysninger om fysiske eller juridiske personers økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold, som Spillemyndigheden er kommet i besiddelse af, er således undergivet den særlige tavshedspligt i skatteforvaltningslovens § 17, stk. 1, 1. pkt.

Det er Spillemyndighedens vurdering, at de oplysninger, som du har anmodet om aktindsigt i, er oplysninger om juridiske personers (Danske Spil A/S og Det Danske Klasselotteri A/S’) økonomiske og erhvervsmæssige forhold.

Begrebet uvedkommende fortolkes restriktivt i forhold til private. Skattemyndighederne - herunder Spillemyndigheden - må derfor ikke uden særlig lovhjemmel udlevere oplysninger, der er omfattet af den særlige tavshedspligt i skatteforvaltningslovens § 17, stk. 1, 1. pkt. til andre private end den, der har afgivet oplysningerne eller den person, som oplysningerne vedrører. Det er Spillemyndighedens vurdering, at du er uvedkommende i relation til oplysninger om de konkrete juridiske personer.

Spillemyndigheden kan som følge af den særlige og ubetingede tavshedspligt ikke udtale sig om konkrete sager, herunder konkrete ansøgningssager, jf. skatteforvaltningslovens § 17, stk. 1, 1. pkt.

Tavshedspligten omfatter både oplysninger om, hvorvidt Spillemyndigheden måtte have modtaget ansøgning(er), såvel oplysninger om, at Spillemyndigheden ikke har modtaget ansøgning(er). Spillemyndigheden kan derfor hverken af- eller bekræfte, om Danske Spil A/S og Det Danske Klasselotteri A/S har ansøgt om nye former for spil m.v., således som du anmoder om at få oplyst i din anmodning om aktindsigt.

Du meddeles på den baggrund afslag i din anmodning om aktindsigt, jf. skatteforvaltningslovens § 17, stk. 1, 1.pkt, jf. offentlighedslovens § 35.

Vurdering af meroffentlighed
Spillemyndigheden har overvejet, om der kunne meddeles aktindsigt i de efterspurgte oplysninger i videre omfang, end hvad der følger af offentlighedslovens §§23-35, efter princippet om meroffentlighed i offentlighedslovens § 14, stk. 1.

Det følger imidlertid af offentlighedslovens § 14, stk. 1, 2. pkt., at aktindsigt i videre omfang ikke kan imødekommes i det tilfælde, hvor dette vil være i strid med anden lovgivning, herunder reglerne om tavshedspligt.

Da Spillemyndigheden er omfattet af den særlige og ubetingede tavshedspligt i skatteforvaltningslovens § 17, stk. 1, 1. pkt., kan en aktindsigt efter princippet om meroffentlighed i offentlighedslovens § 14, stk. 1, ikke imødekommes."

Klagerens opfattelse
Selskabet har nedlagt påstand om, at anmodningen skal imødekommes.

Til støtte herfor har selskabet anført:

"…

Det er min opfattelse, at afvisningen er uberettiget, da skatteforvaltningslovens § 17 ikke omfatter de oplysninger, som jeg har begæret aktindsigt i.

Tværtimod fremgår det efter min opfattelse klart af forarbejderne til skattestyrelseslovens § 17, at bestemmelsens formål alene er, at beskytte alle oplysninger som er modtaget som et led i skattemyndighedernes arbejde med opkrævning af og kontrol med skatter og afgifter.

Jeg henviser først til forarbejderne til forslag til Skatteforvaltningsloven fremsat den 24. februar 2005 af skatteministeren.

Af det fremfatte lovforslag fremgår det, at teksten til lovforslagets § 17 havde følgende ordlyd:

"Skattemyndighederne skal under ansvar efter §§ 152-152 a og §§ 152 c- 152 f i straffeloven iagttage ubetinget tavshed overfor uvedkommende med hensyn til oplysninger om en fysisk eller en juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold, som de under varetagelse af deres arbejde bliver bekendt med".

Som det fremgår af det citerede, er der tale om den samme ordlyd, som er gældende i dag og som er gengivet i Spilmyndighedens afgørelse af 26. juli 2022.

Af forarbejderne til den foreslåede § 17 fremgår følgende:

"Med den foreslåede § 17 videreføres den særlige skærpede tavshedspligt for skattemyndighederne. Den foreslåede § 17 vil imidlertid samtidig indebærer, at anvendelsesområdet for den skærpede tavshedspligt udvides, således at den omfatter hele ministerområdets lovgivning, bortset fra lovgivning, der ikke er lovgivning om skatter i bred forstand." (min understregning).

Og videre

Den foreslåede ændring i anvendelsesområdet for den skærpede tavshedspligt vil indebære, at oplysninger om fysisk eller juridisk personers økonomiske, erhvervsmæssige, eller privatlivet tilhørende forhold, som told- og skattemyndighederne udelukkende er kommet i besiddelse af via forvaltning af og kontrol med lovgivning om afgifter, told og ejendomsvurdering vil blive undergivet den særlige tavshedspligtsregel i skatteforvaltningslovens § 17… (min understregning)

Jeg kan endvidere henvise til forslag til Lov om Tilsynet med Told- og Skatteforvaltningens it-område, fremsat den 11. november 2020 af skatteministeren, hvor spørgsmålet om adgang til aktindsigt er behandlet under forslagets pkt. 2.3.3, hvor det er gentaget, at den særlige skærpede tavshedspligt gælder bortset fra lovgivning, der ikke er er lovgivning om skatter og afgifter i bred forstand.

Når man sammenstiller forarbejderne og ser på beskyttelseshensynet i skattestyrelseslovens § 17, så er det klart, at de oplysninger, der er underlagt den særlige skærpede tavshedspligt, er oplysninger som Spillemyndigheden kommer i besiddelse af via forvaltning og kontrol af skatte og afgiftslovgivning.

Lov om spil er imidlertid ikke en lov om skatter og afgifter. Hovedformålet med loven er at regulere spilvirksomhed i Danmark herunder at sikre, at kun bestemte aktører kan få tilladelse til at udbyde bestemte typer af spil, herunder klasselotteri.

Følgende fremgår således af forslag til lov om spil, som fremsat den 26. marts 2010 af skatteministeren:

"Nærværende forslag har til formål at udmønte regeringens beslutning om en delvis liberalisering og modernisering af det danske spilmarked, hvilket vil betyde

---
at danskernes spil kanaliseres ind i regulerede og kontrollerede rammer

---

at reglerne om regulering og kontrol af spil forenkles og samles under Skatteministeriets ressort, hvor regulering og kontrol varetages af en spilmyndighed".

Af lovforslagets pkt. 4.2.1 fremgår, at spillemyndigheden varetager administrationen af lov om spil og fører tilsyn med spillemarkedet. Det fremgår også, at det alene er historiske grunde, der gjorde, at Vare- og Landbrugslotterierne fortsat skulle administreres af Justitsministeriet.

Det fremgår videre, at de vigtigste opgaver for Spillemyndigheden er at udstede tilladelser til spil og at føre tilsyn og kontrol med spiludbyderne, herunder at overvåge det ulovlige spilmarkedet samt oplysning, dialog og rådgivning og deltagelse i det internationale samarbejde.

Samtidig med lov om spil, blev der fremsat et forslag til lov om afgift af spil (spilleafgiftsloven).

Denne lov forvaltes ikke af Spillemyndigheden men af Told og Skatteforvaltningen og alle oplysninger som modtages under denne lov, er utvivlsomt omfattet af skattestyrelseslovens § 17, herunder oplysninger om forhold, der vedrører Vare- og Landbrugslotterierne.

Ud fra en sædvanlig fortolkning kan man ikke nå frem til, at lov om spil er en lov om skatter og afgifter i bred forstand. Der er tale om en lov, der regulerer spil forstået som lotteri, kombinationsspil og væddemål, som nærmere defineret i loven. Hertil kommer, at der findes en særskilt lov om opkrævning af skatter og afgifter på spilområdet

Afslutningsvis skal det anføres, at hvis det forholder sig som anført af spillemyndigheden har det den konsekvens, at der vil være forskel på adgangen til aktindsigt i ansøgninger, afslag og tilladelser vedrørende Vare- og Landbrugslotterierne, som administreres af justitsministeriet, hvorfra jeg har fået svar, og ansøgninger, afslag og tilladelser vedrørende Danske Spil/Det Dansk Klasselotteri.

Som det fremgår af ovenstående, har det ikke været lovgivers hensigt, at der skal være forskel, da administrationen af Vare- og Landbrugslotterierne alene af historiske grunde administreres af justitsministeriet. Forskellen i administrativ myndighed er således ikke valgt for at opnå en forskellig behandling af begæring om aktindsigt i de forskellige spiludbyderes aktiviteter, men som nævnt alene af historiske grunde.

Der ses heller ikke at være nogen hensyn der tilsiger, at lige præcis behandlingen af tilladelser til spil skulle være undtaget fra offentlig kontrol, herunder med så bred en fortolkning, at det ikke engang er muligt at få oplyst, om der er indgivet en ansøgning/ikke er indgivet en ansøgning. En sådan retstilstand kræver en meget klar lovhjemmel, som ikke findes.

Det fremgår således ikke noget steds af forarbejderne til lov om spil, at lovgiver har tilsigtet en forskelsbehandling i forhold til offentlighedsloven mellem de forskellige udbydere af klasselotterier, da det, som nævnt tidligere, alene var historiske grunde, der gjorde, at administrationen af vare- og landbrugslotterier forblev hos justitsministeriet.

Det er samlede set min klare opfattelse, at min aktindsigtsbegæring ikke er omfattede af skattestyrelseslovens § 17, men alene er omfattede af de almindelige regler i offentlighedsloven, hvorfor min anmodning om aktindsigt skal imødekommes, på samme måde, som den blev imødekommet af Justitsministeriet."

Spillemyndighedens udtalelse

Spillemyndigheden har i en udtalelse til klagen supplerende anført:

"Spillemyndigheden fastholder afgørelse af den 26. juli 2022 i sagen j.nr. 22-207356, hvor Spillemyndigheden har meddelt afslag på aktindsigt med henvisning til lovbekendtgørelse nr. 145 af 24. februar 2020 om offentlighed i forvaltningen (herefter omtalt offentlighedsloven) § 35, jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 13 maj 2020 (herefter omtalt skatteforvaltningsloven) § 17, stk. 1, 1. pkt.

Spillemyndigheden fastholder dermed, at Spillemyndigheden - i forhold til den konkrete anmodning om aktindsigt - ikke kan udtale sig om konkrete sager, herunder oplysninger om konkrete juridiske og fysiske personers erhvervsmæssige forhold. Spillemyndigheden bemærker dertil, at skatteforvaltningslovens § 17, gælder på oplysningsniveau, men at selve oplysningen om, at der eksisterer en sag, dog i sig udgør en fortrolig oplysning omfattet af tavshedspligten i skatteforvaltningens § 17, jf. Ombudsmandens udtalelse UDT 9380 af 20. maj 2015 samt forarbejderne til forvaltningslovens § 28 (LFF 1985-10-02 nr. 4).

Spillemyndigheden fastholder endvidere, at spilleloven er at betragte som en "lov om skatter og afgifter i bred forstand", og at Spillemyndigheden dermed er underlagt en ubetinget tavshedspligt over for uvedkommende med hensyn til oplysninger om en fysisk eller juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 17.

Spillemyndigheden bemærker, at bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 17, har været forbundet med en vis fortolkningstvivl vedrørende bestemmelsens rækkevidde og nærmere anvendelsesområde. I nedenstående redegøres der nærmere herfor:

Afgørelse af den 26. januar 2018 fra Statsadvokaten i Viborg
Spillemyndigheden modtog den 26. januar 2018 en afgørelse fra Statsadvokaten i Viborg (bilag 1), hvori Statsadvokaten tog konkret stilling til rækkevidden af straffelovens § 93, stk. 2, nr. 2, om forældelse, og i forlængelse heraf indirekte tog stilling til spillelovens status som afgiftslov.

Statsadvokaten vurderede i den konkrete straffesag, at sagen ikke var undergivet den 5-årige forældelsesfrist i straffelovens § 93, stk. 2, nr. 2, hvorefter forældelsesfristen i intet tilfælde er mindre end fem år for overtrædelse af skatte-, told-, afgift- eller tilskudslovgivning, hvorved der opnås eller kan opnås uberettiget vinding.

Statsadvokaten udtalte følgende:

"Spilleloven udgør en del af en lovpakke om regulering af spil og i denne pakke indgår også lov om afgift af spil. Det fremgår af noten i Karnov vedrørende spilleloven, at de økonomiske interesser ikke indgår i lovens formålsbestemmelse og ikke er nærmere omtalt i lovforslagets motiver, der for så vidt angår det fiskale element, henviser til forarbejderne til lov om afgift af spil"

Derudover påpegede Statsadvokaten, at spilleloven ikke generelt henviser til straffelovens § 289 eller specifikke bestemmelser vedrørende straf for overtrædelse af skatte- eller afgiftslovgivning.

Statsadvokaten tog på den baggrund indirekte stilling til, at spilleloven ikke er at betegne som en afgiftslov - eller skattelovgivning i øvrigt.

Anklagemyndighedens udtalelse af den 15. februar 2018
I en konkret straffesag (bilag 2) har Anklagemyndigheden udtalt, at overtrædelser efter spilleloven er undergivet en toårig forældelsesfrist med henvisning til, at spilleloven ikke er at betegne som en afgifts- eller skattelovgivning i bred forstand.

Fortolkningstvivl
Statsadvokatens afgørelse af den 26. januar 2018 samt Ankeklagemyndighedens udtalelse af den 15. februar 2018 har givet anledning til usikkerhed om hjemmelsgrundlaget for Spillemyndighedens behandling af aktindsigtssager, herunder særligt fortolkningen af skatteforvaltningslovens terminologi "lovgivning om skatter og afgifter i bred forstand".

Spillemyndigheden har som følge af denne fortolkningstvivl anmodet Skatteministeriets departement om hjælp til afklaring heraf. Det har været Skatteministeriets departements vurdering, at spilleloven er at anse som en lov om skatter og afgifter i bred forstand, hvorfor Spillemyndighedens sager, der vedrører spilleloven, er omfattet af tavshedspligten i skatteforvaltningslovens § 17.

Skatteankestyrelsens praksis
I de afgørelser vedrørende skatteforvaltningslovens § 17, der har været påklaget til Skatteankestyrelsen, har Skatteankestyrelsen kontinuerligt og uden undtagelse afgjort sagerne efter bestemmelsen i § 17 (bilag 3), og derved forudsat, at spilleloven er en lov om skatter og afgifter.

Spillemyndigheden har derfor ikke haft anledning til at anlægge en anden fortolkning, end at spilleloven er at anse som en lov om skatter og afgifter i bred forstand, men har derimod truffet afgørelser i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens fortolkning

Samspillet mellem spilleloven og lov om afgifter af spil
Spillemyndigheden gør over for Skatteankestyrelsen opmærksom på, at der er tæt samspil mellem spilleloven og lovbekendtgørelse nr. 1209 af 13. august 2020 om afgifter af spil (herefter omtalt spilleafgiftsloven). Sidstnævnte er utvivlsomt en afgiftslov og det tætte samspil ses eksempelvis i spillelovens § 44, stk. 1, nr. 4, der hjemler adgang for Spillemyndigheden til at tilbagekalde en tilladelse til udbud af spil, hvis en tilladelsesindehaver groft eller gentagne gange ikke angiver afgifter efter spilleafgiftsloven.

Lovfortegnelse på Skatteministeriets hjemmesiden
På Skatteministeriets hjemmeside er angivet en samlet fortegnelse over samtlige skatte- og afgiftslove, hvor spilleloven er oplistet, hvilket underbygger Spillemyndighedens fortolkning om, at spilleloven er en lov om skatter og afgifter i bred forstand.

Konklusion
Med henvisning til ovenstående fortolkning af skatteforvaltningslovens § 17 sammenholdt med Skatteankestyrelsens praksis og anlagte fortolkning i forbindelse med behandling af de anlagte klagesager, er det Spillemyndighedens vurdering, at spilleloven har været - og fortsat er - at anse som en lov om skatter og afgifter i bred forstand. Spillemyndigheden har dermed truffet afgørelser og i øvrigt sagsbehandlet i overensstemmelse med denne fortolkning."

Klagerens bemærkninger
Selskabet er fremkommet med følgende bemærkninger til Spillemyndighedens udtalelse:

"Jeg henviser indledningsvis til det i min klage anførte, som fastholdes.

Jeg forstår udtalelsen sådan, at Spillemyndighedens hovedsynspunkt for at nægte aktindsigt er, at spilleloven er at betragte som en lov om skatter og afgifter i bred forstand.

Heri er jeg ikke fortsat ikke enig.

En lov om skatter og afgifter er i første omgang en lov, der hjemler opkrævning af skatter og afgifter.

Så når man taler om en lov om skatter og afgifter i bred forstand, må det være for at gøre det klart, at love om skatter og afgifter ikke kun er de love, som skal udstedes i medfør af grundlovens § 43, men også love som hjemler kontrol med opkrævningen og beregningen af skatter og afgifter.

Spilleloven er ikke nogen af delene. Loven indeholder ikke nogen hjemmel til opkrævning af skatter og afgifter. Loven indeholder heller ikke nogen kontrolbestemmelser, som kan bringes i anvendelse af Spillemyndigheden til kontrol af en spiludbyders betaling af skatter og afgifter.

Som det fremgår af Statsadvokatens afgørelse af 26. januar 2018, (bilag 1 til udtalelsen), så indeholder spilleloven ikke nogen afgiftsbestemmelser og heller ikke bestemmelser vedrørende straf for unddragelse af afgifter.

Jeg bemærker i den forbindelse, at en overtrædelse af spilleloven, jf. lovens § 59 ikke udgøres af en unddragelse af at betale skatter eller afgifter eller en unddragelse af at meddele de til brug for ansættelsen eller opkrævning af skatter og afgifter nødvendige oplysninger. En overtrædelse af spilleloven består i afholdelse af spil/lotterier uden tilladelse eller andre overtræder af bestemmelserne i spilleloven, som alle sigter på lovlige udbud og afholdelse af spil.

Endelig henviser jeg til afsnit A.A.6.1.2.3 i Skatteministeriets juridiske vejledning, hvor af det er anført at: "Den særlige tavshedspligt omfatter således alle oplysninger af den nævnte art, som myndighederne bliver bekendt med i forbindelse med deres arbejde på indkomst- og ejendomsværdiskatteområdet, afgifts- told og motor-, ejendomsvurderings- og inddrivelsesområdet."

Ovennævnte opremsning af områder må være udtryk for, hvad Skatteministeriet mener udgør lovgivning om skatter og afgifter i bred forstand.

Spillemyndigheden arbejder ikke indenfor nogle af de ovenfor nævnte områder.

I tillæg til at spilleloven ikke er en lov om skatter og afgifter i bred forstand kommer, som allerede anført i min klage, at det efter min opfattelse klart af forarbejderne til skattestyrelseslovens § 17 fremgår, at bestemmelsens formål alene er at beskytte oplysninger som er modtaget som et led i skattemyndighedernes arbejde med opkrævning af og kontrol med skatter og afgifter.

Jeg henviser hertil til det i min klage om forarbejderne anført.

Spillemyndigheden bliver alene bekendt med en bestemt fysisk eller juridiske persons økonomiske eller erhvervsmæssige forhold i forbindelse med deres arbejde på området for tilladelse til spil eller tilsyn med spil.

Når man sammenstiller forarbejderne og ser på beskyttelseshensynet i skattestyrelseslovens § 17, er det tydeligt, at de oplysninger, der er underlagt den særlige skærpede tavshedspligt, alene er oplysninger, som Spillemyndigheden ville komme i besiddelse af via deres arbejde med forvaltning og kontrol af skatte og afgiftslovgivning.

Men Spillemyndigheden modtager ikke nogen oplysninger fra ansøgere eller spiludbydere eller andre, som er modtaget som led i forvaltningen af skatte- og afgiftslove, allerede fordi Spillemyndigheden ubestrideligt ikke forvalter ikke nogen skatte- eller afgiftslov.

At det forholder sig sådan, fremgår også meget klart af Spillemyndighedens egen hjemmeside under overskriften 'Vores Arbejde", hvor Spillemyndigheden selv anfører følgende:

"Spillemyndighedens virksomhed omfatter administration af lovgivningen om spil, herunder lotterier, væddemål og onlinekasino, gevinstgivende spilleautomater, poker og landbaserede kasinoer. 

Vores vigtigste opgaver er således udstedelse af tilladelser til udbud af spil, tilsyn med spiludbyderne og overvågning af spilmarkedet. Andre vigtige opgaver er internationalt samarbejde, ansvarligt spil og vejledning.

Når nu Spillemyndigheden ikke forvalter eller kontroller skatte- og afgiftslovgivning er det mere end svært at se, hvorfor Spilmyndighedens virksomhed skulle være omfattede af særbestemmelsen i skattestyrelseslovens § 17. Argumentet synes at være, at Spilmyndigheden er en del af Skatteministeriets ressortområde og dermed at spilleloven er en del af Skatteministeriets lovgivning. Men det argument holder ikke, da det afgørende er, om Spilleloven er en skatte- og afgiftslov i bred forstand. Hvad den ikke er.

Det af Spilmyndigheden omkring spillelovens § 44, stk. 1 nr. 4 kan ikke føre til et andet resultat. Kapital 8 i spilleloven handler om tilbagekaldelse og bortfald af tilladelser. Det er et sædvanligt kapitel af have i lovgivning, der hjemler adgang til at udstede tilladelser.

Det forhold at en tilladelse kan tilbagekaldes, hvis en indehaver af en spiltilladelse groft eller gentagende gange ikke angiver sin afgifter efter reglerne i lov om afgift af spil gør ikke spilleloven til en lov og skatter og afgifter i bred forstand.

Tilstedeværelsen af kapitel 8 understreger tværtimod, at loven er en lov om udstedelse og forvaltning af erhvervstilladelser.

Hertil kommer, at det ikke er usædvanligt at manglende overholdelse af reglerne på skatte- og afgiftsområde kan have konsekvenser for de tilladelser en virksomhed har. Se f.eks. undergrundslovens § 17, hvor en tilladelse kan betinges af, at der betales afgift til staten. Eller taxilovens § 12, hvorefter en tilladelse efter loven kan tilbagekaldes, hvis bestemmelser i skatte- og afgiftslovgivningen er overtrådt.

Hvad skulle begrundelsen være for, at lovgivningen om udøvelse af og kontrol med spilaktivitet er skatte- og afgiftslovgivning i bred forstand, når det ikke gælder for den lovgivning der gælder for andre myndigheder, der behandler ansøger om tilladelser til erhvervsmæssig aktivitet, hvor den pågældende aktivet kræver en forudgående tilladelse?

Der er vel ikke nogen, der vil gøre gældende, at taxiloven som regulerer udstedelse af tilladelser til taxikørsel eller lov om lægemidler, som regulerer Lægemiddelstyrelsens behandling af ansøgninger om tilladelse til markedsføring af medicin er skatte- og afgiftslovgivning i bred forstand, for nu at nævne et par eksempler.

Et andet eksempel som kan nævnes, er undergrundloven, der regulerer Energistyrelsen tilladelser til efterforskning af olie og gas. Til den lov knytter sig i øvrigt kulbrinteskatteloven på samme måde som lov om afgift af spil knytter sig til spilleloven.

Undergrundloven vil vel ingen betegne som skatte- og afgiftslovgivning i bred forstand.

Det lovgivningen om tilladelse til spil, tilladelse til taxikørsel, tilladelse til markedsføring af medicin og tilladelse til udvinding af olie og gas har til fælles er, at der er tale om lovgivning om helt almindelige myndighedsforvaltning af et erhverv og ikke opkrævning af skatter og afgifter. Hverken i almindelig eller bred forstand.

Havde det været lovgivers hensigt at undtage hele spilområdet fra aktindsigt, skulle lovgiver have indført en klar og udtrykkelig hjemmel hertil.

Et så vidtrækkende resultat som at undtage et helt erhvervsområde fra den almindelige aktindsigt, kan ikke nås ved at udstrække anvendelsesområdet af skatteforvaltningslovens § 17 til en lov, som intet har med beregningen, opkrævningen eller kontrol med skatter og afgifter at gøre.

Afslutningsvis gentager jeg, at hvis det forholder sig som anført af Spillemyndigheden og af Ankestyrelsens i Ankestyrelsens afgørelse af 31. juli 2019, så har det den helt utilsigtede konsekvens, at der vil være forskel på adgangen til aktindsigt i ansøgninger, afslag og tilladelser vedrørende Vare- og Landbrugslotterierne, som administreres af justitsministeriet, hvorfra jeg har fået svar, og ansøgninger, afslag og tilladelser vedrørende Danske Spil/Det Dansk Klasselotteri.

Som det fremgår af min klage, har det ikke været lovgivers hensigt, at der skal være forskel på adgangen til aktindsigt, da administrationen af Vare- og Landbrugslotterierne alene af historiske grunde administreres af justitsministeriet.

Forskellen i administrativ myndighed er således ikke valgt for at opnå en forskellig behandling af begæring om aktindsigt i de forskellige spiludbyderes aktiviteter, men som nævnt alene af historiske grunde.

Der ses heller ikke at være nogen andre hensyn der tilsiger, at lige præcis behandlingen af tilladelser til spil eller forvaltningen af tilladelserne skulle være undtaget fra offentlig kontrol, herunder med så bred en undtagelse fra aktindsigt, at det ikke engang er muligt at få oplyst, om der er indgivet en ansøgning/ikke er indgivet en ansøgning.

En sådan retstilstand må som nævnt kræve en meget klar hjemmel. En hjemme som ikke findes nogen steder.

Det er derfor forsat min opfattelse, at min aktindsigtsbegæring ikke er omfattede af skattestyrelseslovens § 17, men alene er omfattede af de almindelige regler i offentlighedsloven, hvorfor min anmodning om aktindsigt skal imødekommes, på samme måde, som den blev imødekommet af Justitsministeriet."

Selskabet er senest fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling til sagens afgørelse:

"…

Afslag på aktindsigt begrundes med, at Spilleloven skal fortolkes som lovgivning af skatter i bred forstand, hvilket Ankestyrelsen blandet andet finder støtte i fra de almindelige bemærkninger til det oprindelige lovforslag til spilleloven, hvor det fremgår, at spilleloven skal ses i sammenhæng til forslag i Lov om afgift for spil.

Der er - efter min opfattelse - grundlæggende tale om helt forskellige regelsæt.

I kapitel 1 i spilleloven vedr. lovens formål og anvendelse nævnes således intet om opkrævning af skat.

Omvendt er opkrævning af skat anført som det primære formål i lov om afgift for spil.

Ligeledes er det også to forskellige myndigheder som administrerer hvert deres regelsæt;

Hvilket Spillemyndigheden også selv anfører på deres hjemmeside:

"Det er Skattestyrelsen, som opkræver skatter og afgifter på spilområdet. Spiludbydere skal derfor registreres for afgift af spil hos Skattestyrelsen." https://www.spillemyndigheden.dk/samarbejder-med-andre-myndigheder#-samarbejder-med-andre-myndigheder-

Selv hvis man måtte lægge til grund, at dele af spilleloven har et indhold og en regulering, der fremstår som lovgivning af skatter i bred forstand, herunder særligt § 49, så kan man ikke heraf udlede, at hele spilleloven og Spillemyndighedens virke sker i henhold til lovgivning af skatter i bred forstand og at skattestyrelseslovens § 17 derfor skal finde anvendelse på hele Spillemyndighedens område.

At spilleloven - i sin helhed - ikke kan betragtes som værende lovgivning af skatter i bred forstand) bliver tydeligt, når man ser på de kerneopgaver, som Spillemyndigheden løser i henhold til spilleloven.

Et eksempel herpå, ud over de eksempler jeg har nævnt i mit brev af 12. oktober 2022, er den opgave som Spillemyndigheden skal løse, når den skal vurdere om et givet spil er omfattet af spilleloven, herunder hvordan det pågældende spil skal kategoriseres.

Det fremgår f.eks. af Skatteministeriets juridiske vejledning om Klasselotterier (se vedhæftet), at et Klasselotteri har visse kendetegn, men at det ikke er en fast definition. Jeg henviser her til forarbejderne til SPILL §10, stk. 3 (Lovforslag nr. L15 fremsat den 7. oktober 2015).

I kommentarerne til lovforslaget, se siderne 19-20 (de specifikke kommentarer fra L15 er vedhæftet) fremgår følgende nederst på side 20:

"Vurderingen af, om et lotteri er et klasselotteri, beror således på en samlet vurdering af de konkrete forhold, hvori de nævnte elementer bl.a. indgår."

Ovenstående vurdering skal i praksis foretages af Spillemyndigheden. Vurderingen er en nødvendighed forudsætning for at en eventuel tilladelse til det pågældende spil kan udstedes eller skal afvises.

Spilmyndigheden foretager deres vurdering med afsæt i en ansøgning om tilladelse til et sådan spil.

Som allerede nævnt i mit brev af 12. oktober 2022, har dette arbejdet intet at gøre med de arbejderområder, der er oplistet i afsnit A.A.6.1.2.3 i Skatteministeriets juridiske vejledning:

Arbejde inden for indkomst- og ejendomsværdiskatteområdet, afgifts- told og motor- ejendomsvurderings- og inddrivelsesområdet.

Spillemyndigheden har ligeledes i sin vurdering flere afgørelsesmuligheder, som intet har med forvaltningen af spilafgiften at gøre.

Spilmyndigheden kan f.eks. nå frem til at tilladelsen skal gives, at tilladelsen skal afslås, f.eks. fordi Spillemyndigheden når frem til, at det ansøgte spil er at betragte som et Klasselotteri, eller at det ansøgte spil ikke falder ind under anvendelsesområdet for spilleloven. Det ses her tydeligt, som også tidligere anført, at spilleloven er en lov om forvaltning af visse typer af spil, og dermed i hovedsagen en lov om forvaltning af et erhvervsområde til hvis udøvelse, der kræves en forudgående tilladelse fra den kompetente myndighed.

Hvis en ansøgning indeholder afsnit om afgifter eller skatter, herunder et forventede provenu til staten, så ville sådanne oplysninger være irrelevante for Spillemyndighedens vurdering og dermed afgørelse og Spillemyndigheden skulle således set bort for disse oplysninger, hvilket vel ikke ville være tilfældet, hvis Spillemyndigheden sagsbehandlede i henhold til en lov om skatter og afgifter i bred forstand.

Hertil kommer, at hvis en ansøgning eller tilladelse/afslag - mod forventning - indeholder et afsnit om afgifter/provenu etc., så vil dette afsnit blot skulle retoucheret/anonymiseres, før aktindsigt bliver givet.

Jeg bemærker, at min anmodning om aktindsigt netop vedrører Spillemyndighedens behandling af eventuelle ansøgninger herunder vurdering af, hvorvidt sådanne eventuelle ansøgninger kan kvalificeres som ansøgninger om udbud af et klasselotteri.

Det forhold at Spillemyndigheden eventuelt skal forholde sig til to forskellige regelsæt omkring tavshedspligt og adgangen til aktindsigt, kan ikke føre til et andet resultat, end at min anmodning om aktindsigt - in casu - skal imødekommes.

Det vil i det virkelige liv være ganske klart, hvornår der vil være tale om oplysninger, som der ikke vil kunne gives aktindsigt i, med henvisning til, at det særlige beskyttelseshensyn i skatteforvaltningslovens § 17 finder anvendelse på disse oplysninger, hvilket muligvis alene vil være oplysninger, som er modtaget af Spillemyndigheden i medfør af spillelovens § 49.

Det vil således alene være en mindre del af Spillemyndighedens forvaltningsområde, der vil blive berørt af, at spilleloven som sådan ikke kan betragtes som en skattelov i bred forstand.

At følge min argumentation for, at aktindsigtsbegæringen skal imødekommes, vil dermed ikke føre til en retstilstand, som umuliggør administration, men alene til en normaliseret retstilstand, herunder mellem de forskellige klasselotterier og i forhold til enhver anden administration af tilladelser til erhvervsmæssig udøvelse." 

Retsmøde
Selskabet fastholdt påstanden om, at anmodningen om aktindsigt skal imødekommes og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.

Spillemyndigheden indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse
Sagen angår, om det er med rette, at Spillemyndigheden har givet afslag på anmodning om aktindsigt i, hvorvidt Danske Spil, (Klasselotteriet), Landbrugslotteriet eller Varelotteriet har ansøgt om nye former for spil, som kan kvalificeres som et klasselotteri, eller om Danske Spil selv eller i regi Det Danske Klasselotteri A/S har søgt om tilladelse til at udbyde andre spil, med den begrundelse, at oplysningerne er omfattet af tavshedspligten i skatteforvaltningslovens § 17, stk. 1, jf. offentlighedslovens § 35.

Det fremgår af offentlighedslovens § 7, at enhver kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en myndighed m.v. som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed. Retten til aktindsigt begrænses af de undtagelser, der er nævnt i offentlighedslovens §§ 19-35.

Ifølge offentlighedslovens § 35, er pligten til at meddele oplysninger begrænset af særlige bestemmelser om tavshedspligt fastsat ved lov eller med hjemmel i lov for personer, der virker i offentlig tjeneste.

Skatteforvaltningslovens § 17, stk. 1, har følgende ordlyd:

"Skattemyndighederne skal under ansvar efter §§ 152, 152 a og 152 c-152 f i straffeloven iagttage ubetinget tavshed over for uvedkommende med hensyn til oplysninger om en fysisk eller en juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold, som de under varetagelsen af deres arbejde bliver bekendt med. Forpligtelsen gælder tillige for sagkyndige medhjælpere samt i øvrigt enhver, der som følge af et i henhold til aftale med det offentlige påtaget arbejde kommer til kundskab om sådanne forhold. Er aftalen indgået med en virksomhed, gælder forpligtelsen alle, der under deres arbejde i virksomheden får kundskab om forhold som de ovennævnte."

Bestemmelsen, der er en delvis videreførelse af § 37 i skattestyrelsesloven, blev indført sammen med Skatteforvaltningsloven i 2005 (lov nr. 427 af 6. juni).

Af lovforslagets almindelige bemærkninger fremgår blandt andet:

"4.1.2. Forslag til ændringer: Det foreslås at samle forvaltningen af lovgivning om indkomstskat, moms, punktafgifter, told, arbejdsmarkedsbidrag og lignende retlige ydelser til det offentlige i en enhedsforvaltning i statsligt regi. Denne enhedsforvaltning vil dog ikke komme til at omfatte den del af spilleområdet, der i dag administreres af Spillemyndigheden."

Og:

"4.6.2. Forslag til ændringer: Med den foreslåede § 17 videreføres den særlige, skærpede tavshedspligt for skattemyndighederne. Den foreslåede § 17 vil imidlertid samtidig indebære, at anvendelsesområdet for den skærpede tavshedspligt udvides, således at den omfatter hele ministerområdets lovgivning bortset fra lovgivning, der ikke er lovgivning om skatter i bred forstand.

Det foreslås samtidig, at det nugældende 2. pkt. i skattestyrelseslovens § 37, der udvider den særlige tavshedspligt til også at gælde for de kommunale inddrivelsesmyndigheder, udgår, idet inddrivelsesopgaven foreslås samlet i Skatteministeriet, jf. det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer.

Endelig foreslås det, at referencen til de kommunale skattemyndigheder udgår af bestemmelsen som følge af forslaget om etableringen af den statslige enhedsforvaltning, jf. herom afsnit 4.1.2.

Anledningen til forslaget om at udvide tavshedspligtsbestemmelsen til hele ministerområdet er etableringen af den statslige enhedsforvaltning.

Som det fremgår ovenfor, er told- og skattemyndighederne uden for indkomst- og ejendomsværdiskatteområdet efter de gældende regler alene omfattet af de almindelige tavshedspligtsbestemmelser i straffelovens § 152 og §§ 152 c - 152 f og forvaltningslovens § 27, mens oplysninger om fysiske og juridiske personers økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold, som skattemyndighederne bliver bekendt med i forbindelse med arbejdet på indkomst- og ejendomsværdiskatteområdet, er omfattet af den særlige, ubetingede tavshedspligt i skattestyrelseslovens § 37.

De hensyn, der oprindelig lå til grund for indførelsen af den skærpede tavshedspligt på indkomstskatteområdet, var dels, at skatteretten vedrører næsten alle livets forhold, dels de særlige kontrolbeføjelser, som skattemyndighederne er tillagt. Disse hensyn gør sig tilsvarende gældende for den øvrige del af ministerområdet, hvilket accentueres med etableringen af en statslig enhedsforvaltning.

Med etableringen af enhedsforvaltning vil det i højere grad end hidtil være således, at hver enkelt medarbejder i told- og skatteforvaltningen både løser opgaver, der vedrører indkomstbeskatning, og opgaver fra andre dele af ministerområdet. Det er derfor en praktisk nødvendighed for, at told- og skatteforvaltningen kan give navnlig selskaber og andre juridiske personer en betryggende retssikkerhed, at de pågældende medarbejdere alene er omfattet af og skal have kendskab til ét regelsæt om tavshedspligt og videregivelse. Uden en harmonisering af tavshedspligtsreglerne ville der hos de juridiske personer herske betydelig usikkerhed om, hvorvidt og hvordan man kunne sikre sig, at told- og skatteforvaltningen kun videregav oplysninger, der udelukkende var indhentet som led i forvaltningen af det øvrige ministerområde, og ikke tillige oplysninger, som helt eller delvis var indhentet som led i forvaltningen af indkomst- og ejendomsværdiskatteområdet. Det kan ikke udelukkes, at en sådan usikkerhed ville kunne påvirke de juridiske personers villighed til at stille udtømmende oplysninger til rådighed for told- og skatteforvaltningen i en uheldig retning.

Den foreslåede ændring i anvendelsesområdet for den skærpede tavshedspligt vil indebære, at oplysninger om fysiske eller juridiske personers økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold, som told- og skatteforvaltningen udelukkende er kommet i besiddelse af via forvaltning af og kontrol med lovgivning om afgifter, told og ejendomsvurdering, vil blive undergivet den særlige tavshedspligtsregel i skatteforvaltningslovens § 17, hvor de efter de nugældende regler ikke er omfattet af skattestyrelseslovens § 37. Heraf vil bl.a. følge, at der uanset oplysningernes nærmere indhold ikke vil være adgang til aktindsigt i sådanne oplysninger, jf. offentlighedslovens § 14.

Det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om ændring af en række love som følge af skatteforvaltningsloven (Navnlig konsekvensændringer som følge af kommunalreformen) indeholder i § 82, nr. 11, et forslag om særlige regler i vurderingslovens § 40 om offentliggørelse af oplysninger i forbindelse med de almindelige ejendomsvurderinger. Disse særlige regler gennembryder tavshedspligtsbestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 37.

Det forudsættes, at told- og skatteforvaltningens videregivelse af oplysninger til andre offentlige myndigheder såvel som intern videregivelse af oplysninger inden for told- og skatteforvaltningen vil være omfattet af de almindelige regler herom i forvaltningsloven og, for så vidt angår personoplysninger, persondataloven. Herved bliver det muligt for told- og skatteforvaltningen at etablere online-terminaladgang for medarbejderne og dermed at udbygge borgerbetjeningen med øget adgang til elektronisk betjening, frit valg af indgang til told- og skatteforvaltningen m.v."

Den skærpede tavshedspligt omfatter således hele ministerområdets lovgivning bortset fra lovgivning, der ikke er lovgivning om skatter i bred forstand.

Anmodningen om aktindsigt vedrører oplysninger, som Spillemyndigheden - hvis de er i besiddelse af oplysningerne - har modtaget i henhold til lov om spil (lovbekendtgørelse nr. 1303 af 3. april 2020).

Spillemyndigheden blev oprettet i 2000 under Skatteministeriet.

Spilleloven er fra 2010 (lov nr. 848 af 1. juli 2010), og var en del af en lovpakke om regulering af spil. Loven indeholder blandt andet regler om tilladelse til udbud af spil, tilbagekaldelse og bortfald af tilladelser, tilsyn og videregivelse af oplysninger.

Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremgår:

"Lovforslaget skal ses i sammenhæng med de fremsatte forslag til lov om afgift af spil (spilleafgiftsloven), lov om Danske Spil A/S samt lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål (spiludlodningsloven)."

Og:

"4.8. Tilsyn og kontrol med spillemarkedet

Spillemyndigheden varetager i dag ansvaret for kontrol med Danske Spil, Klasselotteriet samt gevinstgivende spilleautomater som tilsammen står for langt størstedelen af spilleomsætningen og spiludbuddet på det danske spillemarked. I et liberaliseret spillemarked foreslås det, at spillemyndigheden varetager ansvaret for kontrollen med de nuværende spiludbydere, med undtagelse af Landsbrugslotteriet og Almindeligt Dansk Vare- og Industrilotteri, samt med de nye kommercielle spiludbydere, der i forbindelse med liberaliseringen vil få tilladelse til at udbyde online kasinospil og væddemål.
   På spillemarkedet skal spillemyndigheden føre løbende kontrol med udbydernes administration af spillene, så spillerne garanteres en høj sikkerhed ved alle former for spil, og statens interesser varetages. Spillemyndigheden skal i sin kontrol af spillemarkedet:
   Have fokus på spillernes interesse, f.eks. ved at sikre, at spillerne får deres retmæssige gevinstandele og spillene overholder tilbagebetalingsprocenten.
   Sikre at teknisk udstyr, der anvendes til udbud af spil, er kontrolleret og godkendt til formålet af anerkendte testinstitutter.
   Sikre, at statens interesser varetages, f.eks. ved at tilladelsesindehaverne indbetaler korrekte afgifter.

…"

Spilleafgiftsloven (lovbekendtgørelse nr. 1209 af 13. august 2020) indeholder blandt andet regler om afgiftspligtige spil, registrering, afregning/opkrævning af afgiften og kontrol.

Landsskatteretten finder ikke, at den skærpede tavshedspligt i skatteforvaltningslovens § 17, stk. 1, finder anvendelse på de oplysninger, som selskabet har anmodet om aktindsigt i.

Landsskatteretten har henset til, at lov om spil efter sit indhold ikke kan anses for at være en lov om skatter i bred forstand.

Der kan således ikke meddeles afslag på anmodningen om aktindsigt i, hvorvidt Danske Spil, (Klasselotteriet), Landbrugslotteriet eller Varelotteriet har ansøgt om nye former for spil, som kan kvalificeres som et klasselotteri, eller om Danske Spil selv eller i regi Det Danske Klasselotteri A/S har søgt om tilladelse til at udbyde andre spil, med den begrundelse, at oplysningerne er omfattet af tavshedspligten i skatteforvaltningslovens § 17, stk. 1, jf. offentlighedslovens § 35.

Landsskatteretten hjemviser derfor afgørelsen, således at Spillemyndigheden som 1. instans kan træffe en ny afgørelse vedrørende anmodningen om aktindsigt efter offentlighedslovens øvrige regler.