Parter

A

(advokat Jess Thiersen)

mod

Skatteministeriet Departementet

(advokat Tony Sabbah)

Afgørelse fra Byretsdommeren

Ida-Louise Apostoli 

Der afsagdes sålydende k e n d e l s e :

Sagsøger har anmodet om syn og skøn eller subsidiært om tilvejebringelse af en sagkyndig erklæring fra G1-virksomhed med henblik på besvarelse af følgende spørgsmål:

"Spørgsmål 1:

Hvilken a) bruttoavance og b) overskudsgrad vil skønsmanden anse for forventelig for en vietnamesisk restaurant af den type og beliggenhed som G2-virksomhed havde i perioden 1. august 2013 - 30. juli 2014

Spørgsmål 2:

Hvilken a) bruttoavance og b) overskudsgrad vil skønsmanden anse for forventelig for en vietnamesisk restaurant af den type og beliggenhed som G2-virksomhed havde i perioden 1. august 2014 - 30. juli 2015.

Spørgsmål 3:

Skønsmanden bedes angive graden af usikkerhed i de angivne skøn i svarene af spørgsmål 1 og 2."

Sagsøger har til støtte for anmodningen anført navnlig, at det af SKAT udøvede skøn er åbenbart urimeligt, da den beregnede bruttoavance for G2-virksomhed ApS er højere end den gennemsnitlige bruttoavance og overskudsgrad for lignende restauranter. Hun har derfor anmodet om, at der udpeges en skønsmand eller en sagkyndig af G1-virksomhed, der skal forholde sig til forventelige bruttoavancer og overskudsgrader for lignende restauranter i perioden 1. august 2013 - 30. juli 2014 og 1. august 2014 - 30. juli 2015. Hun har videre anført, at der ikke er grundlag for at antage, at G2-virksomhed ApS ikke er sammenlignelig med andre asiatiske restauranter. At der er sket en tilsidesættelse af regnskabsmaterialet, indebærer ikke, at restaurationsdriften har været usædvanlig, og den ønskede sammenligning mellem det foretagne skøn og normalsituationen kan derfor foretages.

Sagsøgte har protesteret mod anmodningen og har til støtte herfor anført navnlig, at syn og skøn eller sagkyndig erklæring ikke udgør et relevant bevismiddel i en situation som den foreliggende. Det bemærkes herved, at der ikke foreligger yderligere regnskabsmateriale eller andet, som en skønsmand eller sagkyndig skal basere sin erklæring på. Spørgsmålene vedrører en generel stillingtagen til vietnamesiske restaurationsvirksomheder i Københavns bruttoavance og overskudsgrad. Spørgsmålene indeholder ikke en stillingtagen til G2-virksomhed ApS’ forhold i øvrigt. Spørgsmålene vedrører heller ikke sagsøgers forhold i øvrigt. Selv om en udmeldt skønsmand eller sagkyndig måtte besvare spørgsmålene således, at de forventede bruttoavancer og overskudsgrad for en lignende restaurant adskiller sig fra bruttoavancen og overskudsgraden, der blev beregnet på baggrund af SKATs skønsmæssige forhøjelse af G2-virksomhed ApS’ skattepligtige indkomst, kan dette ikke føre til en tilsidesættelse af det foretagne skøn. Skønnet i den konkrete sag er foretaget på baggrund af G2-virksomhed ApS’ kontospecifikationer, de faktiske indsætninger og hævninger på selskabets konto og indsætningerne på sagsøgers konto. At G2-virksomhed ApS’ bruttoavance og overskudsgrad måtte være højere end den forventelige bruttoavance og overskudsgrad for en lignende restaurant, kan være begrundet i flere forhold. En afvigelse fra den skønnede bruttoavance for en lignende restaurant kan netop være begrundet i, at restauranten ikke har været drevet sædvanligt, og det savner derfor mening at sammenligne G2-virksomhed ApS med andre restauranter, der har været drevet sædvanligt og under iagttagelse af gældende regler.

Rettens begrundelse og resultat

Det fremgår af sagen, at SKAT ved kontrol af virksomheden fandt, at der manglede ansættelseskontrakter på en del af de ansatte, og at der ikke blev ført behørigt regnskab med de ansattes timer. Derudover var regnskabsmaterialet for de omhandlede indkomstår meget mangelfuldt, og SKAT tilsidesatte derfor regnskabsmaterialet og foretog et skøn, som var baseret på indsætninger på selskabets konto samt de øvrige oplysninger, herunder fra selskabets kontospecifikationer.

Retten bemærker, at der ikke tale om en normalsituation, da G2-virksomhed ApS har været drevet uden iagttagelse af skatte- og afgiftslovgivningen, ligesom bogføringsloven ikke er overholdt. Der mangler således dokumentation for virksomhedens forhold, og et syn og skøn eller en sagkyndig erklæring om, hvad der kan anses for sædvanlige bruttoavancer og overskudsgrader i normalt drevne asiatiske restauranter i København, er derfor ikke egnet som bevis for, at det foretagne skøn i den foreliggende sag er åbenbart urimeligt eller udøvet på et forkert grundlag.

Retten finder herefter, at tilvejebringelse af oplysninger om lignende restauranter ikke har nogen bevismæssig værdi. Syn og skøn eller tilvejebringelse af sagkyndig erklæring herom er derfor uden betydning for sagens afgørelse. Det er overflødig bevisførelse, som ikke kan finde sted, jf. retsplejelovens § 341.

Sagsøgers anmodning om syn og skøn eller om tilvejebringelse af sagkyndig erklæring imødekommes derfor ikke.

Thi bestemmes :

Sagsøgers anmodning om syn og skøn eller om tilvejebringelse af sagkyndig erklæring imødekommes ikke.

Retten besluttede, at sagen udsættes til den 13. januar 2023 på sagsøgers indlevering af processkrift I med sammenfatning af hovedsynspunkter på det foreliggende grundlag og til den 10. februar 2023 på sagsøgtes indlevering af processkrift A med sammenfatning af hovedsynspunkter på det foreliggende grundlag.