Dato for udgivelse
27 Jan 2023 10:57
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
13 Dec 2022 15:20
SKM-nummer
SKM2023.45.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-27017/2021-ARH
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst + Virksomheder
Emneord
Bevisførelsen, momstilsvar, skønsmæssige ansættelse, skattefrie midler
Resumé

Sagen angik, om skatteyderen var skattepligtig af en række indsætninger på i alt 1.919.357,27 kr. i indkomstårene 2014 og 2015 på hans konti, og om skatteyderen havde drevet erhvervsmæssig virksomhed med køb og salg af biler i de omhandlede indkomstår.

Retten fandt efter bevisførelsen, og navnlig efter forklaringerne, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at indsætningerne stammede fra skattefrie midler. Retten fandt endvidere, at skatteyderen havde drevet erhvervsmæssig virksomhed med køb og salg af biler.

Retten fandt det derfor ikke godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse af den skattepligtige indkomst var udøvet på et fejlagtigt grundlag eller medførte et åbenbart urimeligt resultat. Ligesom retten heller ikke fandt grundlag for at tilsidesætte den skønsmæssige ansættelse af skatteyderens momstilsvar.

Reference(r)

Statsskattelovens § 4

Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a

Momslovens § 47, stk. 1

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2022-2, C.C.2.1.2.1

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2022-2, C.C.2.2.1.1

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2022-2, D.A.14.1.2

Henvisning

Den Juridiske Vejledning afsnit A.B.5.2

Redaktionelle noter

Tidligere instansafgørelser: Landsskatteretten jr.nr. 18-0006737 og 19-0103394

Byrettens dom er anket til Vestre Landsret.

Parter

A

(v/advokat René Bjerre)

mod

Skatteministeriet Departementet

(v/advokat Asger Hinsch v/advokatfuldmægtig Nelofer Safi)

Denne afgørelse er truffet af dommer

Henriette Holst.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 29. juni 2021.

Sagen angår navnlig spørgsmålet, om en række indsætninger på sagsøgerens, As, konti er skattefri gevinster fra spil, og om A har drevet erhvervsmæssig virksomhed med køb og salg af biler og herunder har fradragsret for driftsomkostninger.

A har principalt nedlagt påstand om, at hans skatteansættelse for indkomståret 2014 nedsættes med kr. 1.021.023 og skatteansættelsen for indkomståret 2015 nedsættes med kr. 792.968, samt at hans momstilsvar for 2014 nedsættes med kr. 86.460 og momstilsvaret for 2015 nedsættes med kr. 18.906.

A har subsidiært påstået sagen hjemvist til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Ved afgørelser af 29. marts 2021 har Landsskatteretten stadfæstet en afgørelse af 24. august 2018 fra Skattestyrelsen, hvorved Skattestyrelsen har forhøjet As skattepligtige indkomst og momstilsvar for 2014 og 2015.

Forhøjelserne af den skattepligtige indkomst fremkommer ifølge Skattestyrelsens afgørelse sådan:

Indkomståret 2014

Kontantindsætninger på konti i 2014 til beskatning

  39.993 kr.

Overførsler fra andre på konto X1-konto til beskatning

  23.500 kr.

Overførsler fra JD i 2014 til beskatning

611.690 kr.

I alt

675.183 kr.

Resultat af virksomhed i 2014

Indkomståret 2015

345.840 kr.

Kontantindsætninger på konto X1-konto i 2015 til beskatning

 31.916 kr.

Overførsler fra PM i 2015 til beskatning

630.712 kr.

Overførsler fra andre på konto X1-konto til beskatning

  54.715 kr.

I alt

717.343 kr.

Resultat af virksomhed i 2015

  75.625 kr.

Forhøjelsen af momstilsvaret for 2014 udgør 86.460 kr. og udgøres af salgsmoms for 2. kvartal på 58.900 kr., 3. kvartal på 19.160 kr. og 4. kvartal på 8.400 kr.

Forhøjelsen af momstilsvaret for 2015 udgør 18.906 kr. og udgøres af salgsmoms for 2. kvartal på 106 kr. og for 3. kvartal på 18.800 kr.

Af Landsskatterettens afgørelse vedrørende skatteansættelserne fremgår:

…"

Landsskatterettens afgørelse

Bankindsætninger

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Ifølge statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er der fradragsret for de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, stk. 3 (dagældende).

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Dette følger af fast praksis og kan udledes af SKM2011.208.H. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.H og SKM2011.208.HR.

Efter praksis er det den skattepligtige, der skal dokumentere sine formueforhold, herunder for modtagne kontante indbetalinger på bankkonti, jf. SKM2013.274.BR.

Det er ubestridt, at der er indsat beløb på klagerens to bankkonti i F2-bank i indkomstårene 2014 og 2015 svarende til henholdsvis 675.183 kr. for indkomståret 2014 og 717.343 kr. for 2015. Klagerens indkomst er herefter forhøjet som følge af disse konkrete konstaterede indsætninger.

Bankindsætningerne kan opdeles i fire grupper. Den første gruppe angår de kontante bankindsætninger med teksten: "indsat", "indsat løn," "lønoverførsel", indsat veksl valuta," "indsat til valuta og "indsat til køb af valuta" på henholdsvis 39.993 kr. for indkomståret 2014 og 31.916 kr. for 2015.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at de kontante bankindsætninger på klagerens private bankkonto må anses for skattepligtig indkomst i medfør af statsskattelovens § 4. Retten finder, at klageren ikke har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at indsætningerne på klagerens konto i indkomstårene 2014 og 2015 stammer fra oplyste henholdsvis spillegevinster fra spil på G5-virksomhed og valutaveksling til Y2-landske valuta for familie og venner.

Det lægges til grund, at klageren ikke har dokumenteret, at beløbene stammer fra midler, der allerede er beskattede eller som ikke skal beskattes hos klageren. Derfor er det berettiget, at Skattestyrelsen har anset pengebeløbene for at være skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4.

For så vidt angår indsætningerne på klagerens private konto vedrørende valutaveksling for begge indkomstår finder retten, at der ikke er fremlagt dokumentation for pengestrømmene, således at det er muligt at konstatere, hvorfra pengene stammer. Retten har ikke tillagt det betydning, at klageren skulle have hævet beløb svarende til de beløb, der er blevet indsat på klagerens konto. Klageren har ikke på denne måde sandsynliggjort, at beløbene stammer fra penge, som skulle veksles til Y2-landske valuta for familie og venner, og derefter udbetales til disse.

For så vidt angår den anden gruppe af indsatte beløb, overførsler fra andre, på henholdsvis 23.500 kr. for indkomståret 2014 og 54.712 kr. for 2015 fremgår det, at disse består af 12 indbetalinger fra forskellige personer. Klagerens repræsentant har forklaret, at disse indsætninger hidrører fra indbetalinger fra klagerens venner, som han har spillet med og lagt penge ud for, penge klageren har modtaget til brug for køb af bil, samt penge han har lånt.

Retten finder, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at beløbene hidrører fra indtægter som anført. Der er ikke fremsendt dokumentation, som understøtter det af repræsentanten forklarede i form af korrespondance, bankudskrifter eller posteringer. Det er desuden rettens opfattelse, at indsætningen på 45.000 kr. den 11. maj 2015 fra MA på klagerens private konto ikke kan betragtes som værende et lån. Retten finder, at der ikke er fremlagt objektive kendsgerninger i form af dokumentation af et låneforhold, herunder for eksempel et lånedokument med angivelse af lånevilkår, tilbagebetalingsvilkår, dokumentation om gældsforholdets beståen eller i øvrigt dokumentation for pengestrømmene.

For så vidt angår den tredje gruppe vedrørende beløb overført af JD og PM på henholdsvis 611.690 kr. for indkomståret 2014 og 630.712 kr. for 2015, har klageren forklaret, at beløbene stammer fra spilleindtægter, som han har vundet i de respektive kiosker G1-kiosk i Y1-by, ejet af JD, og G2-kiosk i Y1-by, ejet af PM.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at klageren ikke har dokumenteret, at der er tale om ikke-skattepligtige spillegevinster. Det er lagt til grund, at der ikke ses at kunne laves en afstemning af beløb, som skulle være hævet på klagerens bankkonti, og som senere er indsat på klagerens konti igen, når han vandt. Da klageren i øvrigt ikke har fremlagt et spilleregnskab eller opgørelse over gevinster og indskud for indkomstårene 2014 og 2015 på trods af, at klageren har oplyst, at han i årene brugte al sin tid på at spille, har klageren ikke godtgjort, at indsætningerne stammer fra gevinster fra spil på G5-virksomhed. Desuden fremgår det ikke af kontoudskrifterne, hvad overførslerne vedrører, eller hvem de er udbetalt af. Stort set alle indbetalinger er blevet overført med teksten "JD" og "PM," hvorfor det er rettens opfattelse, at klageren ikke i tilstrækkelig grad har dokumenteret, at beløbene skulle stamme fra JD og PM, og herunder deres respektive kiosker.

Som dokumentation for spillegevinsterne har klageren fremlagt 215 gevinstkuponer fra G3-A/S og 19 gevinstkuponer fra G9-virksomhed, alle udstedt i 2015. Retten finder det imidlertid ikke for sandsynliggjort, at indsætningerne stammer fra ikke-skattepligtige spillegevinster. Der er herved henset til, at bonerne ikke er ihændehaverbeviser, at der ikke foreligger en nær tidsmæssig sammenhæng mellem datoen på kuponerne og indbetalingen af gevinsterne på klagerens konti, ligesom de indbetalte beløb ikke stemmer fuldstændig overens med beløbene ifølge kuponerne.

For så vidt angår det fremlagte gældsbrev mellem klageren og PM finder retten, at der ikke er dokumenteret nogen klar sammenhæng mellem indsætningerne på klagerens konto og gælden på 356.000 kr. Det er tillagt vægt, at det fremgår af gældsbrevet, at afviklingen af gælden først skal ske den 1. april 2017, samt at gældsbrevet først er underskrevet den 6. april 2017.

Uanset, at klageren har fremlagt en mødeindkaldelse i Fogedretten af 11. januar 2016, hvoraf fremgår, at JD har et udlæg på klageren på 322.518,34 kr. for, som senere oplyst, manglende betaling ved spil i hans virksomhed G1-kiosk, finder retten det ikke for tilstrækkeligt objektivt bestyrket, at indsætningerne på i alt 611.690 kr. på klagerens private konto fra JD stammer fra spillegevinster.

På baggrund af ovenstående stadfæstes Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette forhold.

Indtægter fra bilsalg

Efter statsskattelovens § 5, er indtægter ved salg af private ejendele ikke skattepligtige, medmindre det fremgår af anden lov.

Afgræsningen mellem om klageren har solgt de i nærværende sag omhandlede biler som privatperson eller som led i erhvervsmæssig virksomhed, skal i skattemæssig henseende foretages på baggrund af de kriterier, der er angivet i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 (personskattecirkulæret).

Bedømmelsen af, om en virksomhed er erhvervsmæssigt drevet, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Selvstændig erhvervsvirksomhed er kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud. Det følger af praksis, at det er en forudsætning, at virksomheden udøves nogenlunde regelmæssigt og gennem en ikke helt kort periode, samt at virksomheden ikke er af ganske underordnet omfang. Det, der i praksis især er tillagt vægt, er, om virksomheden er drevet rentabelt, og om virksomheden har den fornødne intensitet.

Det fremgår af bankkontoudskrifter fra klagerens private konto, at der er indsat væsentlige beløb hidrørende fra salg af biler for i alt 432.300 kr. i indkomståret 2014 og 94.530,77 kr. i 2015.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at der på baggrund af bilhandlerne i indkomståret 2014, sammenholdt med handlerne i 2015, har været tale om opstart af virksomhed. Klageren har købt og solgt biler med en sådan intensitet og over en sammenhængende periode, at klageren anses for at have opstartet og drevet selvstændig virksomhed med salg af brugte biler i indkomståret 2014.

Det lægges til grund, dels at der har været en løbende aktivitet på klagerens konto, der kan henføres til salg af biler, dels at klageren har solgt 3 biler til bilmægler IK i indkomståret 2014 og 2 biler i indkomståret 2015 uden at have være registreret som ejer af 4 af bilerne. I den forbindelse er der også lagt vægt på, at de solgte biler til bilmægleren er solgt med afdrag, hvilket giver transaktionerne et vist professionelt islæt. Der er ligeledes lagt vægt på, at det fremgår af klagerens R 75 kontroloplysninger, at han i indkomståret 2014 har erhvervet 3 biler indenfor en relativ kort periode, hvilket også gør sig gældende i indkomståret 2015, hvor klageren har erhvervet 6 biler.

Henset til dels antallet og omfanget af bankindsætningerne på klagerens private konto, dels antallet af solgte biler til bilmægler IK samt de erhvervede biler, finder Landsskatteretten det således ikke tilstrækkeligt godtgjort, at handlerne alene er et udslag af klagerens private interesse for biler.

Efter en samlet konkret vurdering er det derfor Landsskatterettens opfattelse, at klageren må anses som selvstændig erhvervsdrivende i indkomstårene 2014 og 2015.

Fradrag for driftsomkostninger

Efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan driftsomkostninger, herunder udgifter som i årets løb er anvendt til at erhverv, sikre og vedligeholde indkomsten, fradrages i den skattepligtige indkomst.

Ved fastsættelsen af størrelsen af klagerens resultat af virksomhed er der ikke fra Skattestyrelsens side taget hensyn til, at klageren har afholdt udgifter i forbindelse med den erhvervsmæssige aktivitet. Det er imidlertid skatteyderen, som bærer bevisbyrden for, at en udgift de facto er afholdt og opfylder fradragsbetingelserne. Desuden kan det udledes af bestemmelsen og praksis på området, at såfremt der ønskes fradrag for afholdte udgifter, skal disse kunne dokumenteres. Der henvises til Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR og SKM2013.493 VLR.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke, til trods for opfordring herom, har fremlagt dokumentation for afholdte driftsudgifter, ligesom klageren ikke har sandsynliggjort sine udgifter til køb af biler ved fremlæggelse af oplysninger om sine samhandelspartnere. Desuden er det rettens opfattelse, at anskaffelsen af bilerne er foretaget med ikke-beskattede midler,  herunder udeholdte indtægter.

Landsskatteretten stadfæster således Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse."

Af Landsskatterettens afgørelse vedrørende momstilsvar fremgår:

"…

Landsskatterettens afgørelse

Forhøjelse af momstilsvar

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Det fremgår af momslovens § 4 (Lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar 2013 om merværdiafgift).

Virksomheder etableret i Danmark med en momspligtig omsætning på over 50.000 kr. årligt skal momsregistreres. Levering af ydelser er som udgangspunkt momspligtigt. Dette fremgår af momslovens § 48, stk. 1, og § 47, stk. 1.

Momsregistrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode til skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens indgående og udgående merværdiafgift i perioden. Forskellen mellem den indgående og udgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar. Det fremgår af momslovens §§ 56, stk. 1, og 57, stk. 1.

Momsregistrerede virksomheder skal ifølge momslovens § 55, stk. 1, føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og kontrollen af merværdiafgiftens berigtigelse.

De nærmere krav til regnskabsgrundlaget er fastsat i kapitel 13 i momsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011). Det fremgår bl.a. heraf, at regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab, jf. bogføringsloven.

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, eller hvis der ikke har været indsendt regnskab, været bogført, registreret eller angivet moms af virksomhedens omsætning og omkostninger for perioden, kan skatteforvaltningen fastsætte virksomhedens afgiftstilsvar skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Landsskatteretten har dags dato stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse vedrørende forhøjelse af overskud af virksomhed for indkomstårene 2014 og 2015 med henholdsvis 345.840 kr. og 75.625 kr., jf. sagsnr. 18-0006737. Afgørelsen skal danne grundlag for opgørelsen af det skyldige momstilsvar for afgiftsperioderne 1. april 2014 til den 31. december 2014 og den 1. januar 2015 til den 30. september 2015.

Landsskatteretten finder som følge heraf, at Skattestyrelsen har været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af klagerens virksomheds afgiftstilsvar, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2. Det er tillagt vægt, at regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt, idet klageren ikke har indsendt momsregnskab og bogføringsmateriale eller i det hele angivet moms af virksomhedens omsætning til brug for Skattestyrelsens behandling.

Under henvisning til ovennævnte afgørelse af dags dato finder retten desuden, at den yderligere ansatte indkomst stammer fra momspligtig omsætning, jf. momslovens § 48, stk. 1. Det er således berettiget, at Skattestyrelsen har beregnet moms heraf, herunder fastsat klagerens virksomheds udgående moms (salgsmoms) på baggrund af de konstaterede bankindsætninger, svarende til 20 % af omsætningen.

Landsskatteretten er ligeledes enig med Skattestyrelsen i, at virksomheden anses for momspligtig i henhold til momslovens § 3, hvoraf fremgår, at afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed. Klageren har således været forpligtet til at afregne moms i perioden fra den 1. april 2014 til 31. december 2014 og fra 1. januar 2015 til 30. september 2015, jf. momslovens §§ 47, stk. 1, og 48, stk. 1.

Landsskatteretten finder desuden ikke grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens opgørelse af virksomhedens indgående moms (købsmoms). Det skal i den forbindelse bemærkes, at da klageren har oplyst, at han hovedsageligt har købt de omhandlede brugte biler hos private personer, kan han allerede derfor ikke få fradrag for indgående moms, idet private personer ikke er momsregistrerede og derfor ikke kan pålægge moms oven i salgsprisen.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Landsskatteretten stadfæster på baggrund heraf Skattestyrelsens afgørelse."

…"

Skatteministeriet har fremlagt støttebilag A, som der har været enighed om, med angivelse og sammentælling af indsætninger på As konto.

Forklaringer

A har forklaret, at pengene, der blev indsat på hans konti i 2014 og 2015, stammer fra hans kreditter, som han brugte til spil. Han havde ikke arbejde i 2014 og 2015. Han tjente heller ikke "sorte penge". Han modtog A-kasse. Somme tider vandt han mange penge og somme tider tabte han mange penge. Han spillede løbende hele tiden. Han var ludoman. Han spillede dels hos G1-kiosk og dels hos G2-kiosk.

Når der af kontoudskriften, ekstraktens side 120, den 10. februar 2014 fremgår en postering "INDSAT" på 5.000 kr., så har han indsat beløbet kontant. Beløbet stammer fra de beløb på 2.500 kr. og 1.000 kr., som ses overført til G2-kiosk samme dag. Det er beløb, han har spillet for. Han indsatte gevinsten på 5.000 kr., for at kontoen ikke måtte blive trukket længere ned. Når der står "G2-kiosk" på kontoudskriften betyder det, at han har spillet i G2-kiosk. Sådan foregik det løbende. Når der står "INDSAT" har det været akut, at han skulle sætte penge ind på kontoen for undgå overtræk, ellers blev gevinsterne indsat ved en overførsel fra spillestederne. Når spillestederne lavede en overførsel, stod der enten G2-kiosk, PM, JD eller f.eks. "bil ifølge handel". I starten ville han ikke have, at bankmanden skulle se, at beløbet kom fra spil. Derfor blev der anført sådan. Når der på kontoudskriften står f.eks. "løn" og "bil ifølge aftale" var det hundrede procent spilgevinster. Han modtog ingen løn.

Når der af kontoudskriften, ekstraktens side 131, den 5. september 2015 fremgår, at der er indsat 10.000 kr. med posteringsteksten "JD", så er dette også en gevinst. Gevinsten kan godt have været større end 10.000 kr., og han kan have fået resten i kontanter, som han så kan have "genspillet". Det var forskelligt, om det fremgik af hans konti. "G1-kiosk" er også JD. Han spillede meget hos JD og senere hos G2-kiosk. G1-kiosk, JD og G6-ApS er reelt den samme person. PM har G2-kiosk. Han spillede både hos G1-kiosk og hos G2-kiosk.

Når der af kontoudskriften, ekstraktens side 136, den 11. december 2014 fremgår to indsættelser fra JD på 11.370 kr. og 114.630 kr., så er der tale om en gevinst. Det ses, at han fra den 12. december spillede igen. Den 15. december gik det galt, idet han spillede og kørte sit kort igennem, men der var ikke dækning på kortet. Nets holdt pengene tilbage, og JD ringede og sagde, at han ikke havde fået pengene. Hans bank ville ikke betale pengene til JD, og der blev en retssag. Herefter stoppede han med at spille hos G1-kiosk, og han spillede nu hos PM og G2-kiosk. Det fungerede på samme måde.

Sagsnr. 19-0103394

Han modtog mange gevinster som overførsler fra PM. Han modtog også kontante gevinster, som han spillede for igen. Det gik også galt med PM. Pludselig skyldte han PM over 350.000 kr.

Når der af kontoudskriften, ekstraktens side 125, den 31. marts 2014 fremgår en postering "KF" på 15.500 kr. beror det på, at han somme tider spillede sammen med sine venner. De lagde begge penge i en pulje. Hvis de vandt, overførte han penge til dem, han spillede med. Når han har modtaget penge fra KF, kan det enten være hans del af en gevinst, eller fordi KF gerne ville være med til at spille. Det er det sammen med overførslen den 20. maj 2014 på 8.000 kr. fra "SG". Det har enten været gevinst, eller et beløb, de skulle spille sammen for.

Adspurgt til navnene, der fremgår af støttebilag A, pkt. 8, har A forklaret, at han har spillet sammen med NO i G1-kiosk hos JD. Overførslen på 1.000 kr. på G7-virksomhed fra NO den 11. maj 2015, ekstraktens side 148, beror på, at han spillede sammen med NO i G1-kiosk og i G2-kiosk. Han kan ikke forklare, hvad overførsler den 22. juni 2014 fra "JP" på 1.500 kr. og 500 kr., ekstraktens side 152 vedrører. MA er en af hans meget tætte venner, og han kunne bruge MAs kort. Når MA har overført 45.000 kr. til hans konto, var det enten for, at han skulle dække et underskud på sin konto eller til at spille for. MA var en rigtig god ven, og MA kunne også låne ham penge.

PM har hjulpet ham med at finde de fremlagte G5-virksomhed kuponer frem. PM havde dem i kiosken. På ekstraktens side 188 ses kuponer, der viser, at han samlet har spillet for 9 x 1.000 kr. i alt 9.000 kr. Det kan han godt have spillet for samme dag. Han kan også have spillet for 20.000 kr. Der er tale om vinderkuponer, hvor han har fået 3.402 kr. i gevinst pr. kupon. Nogle kiosker har ikke penge nok i kassen til at udbetale gevinsten kontant, og så får man et stykke papir, så man kan hæve gevinsten i F1-bank. Kuponerne på side 188 vedrører alle spil hos PM. Når han spillede hos PM, fik han altid gevinsten udbetalt kontant eller indsat på hans konto. Der blev hver gang genereret en kupon, som dem der er på side 188, og PM gemte kuponerne for at have styr på, hvor meget han spillede. På ekstraktens side 189 ses kuponer, der viser, at han har spillet for 10.000 kr. og vundet 10 x 2.059 kr. Man kunne maksimalt spille for 1.000 kr. pr. gang.

Dommen afsagt af Retten i Y1-by den 7. december 2015, ekstraktens side 175, vedrører de penge, han spillede for hos JD i G1-kiosk i december 2014, og hvor der ikke var dækning på kortet, som han i dag har forklaret om. Det var ham, der havde spillet i kiosken. Foreholdt at det af dommen under gengivelsen af hans forklaring fremgår, at han ikke var i sagsøgerens kiosk for at spille fra den 9. til den 15. december 2014, og at han i denne periode var på arbejde, har A forklaret, at det var ham, der spillede i G1-kiosk i december 2014. Pengene, der blev indbetalt på hans konto fra JD den 11. december, var spilgevinster. Efterfølgende spillede han for yderligere beløb, som der ikke var dækning for.

Gældsbrevet på 356.000 kr., han har udstedt til PM, ekstraktens side 211, vedrører beløb, som han havde fået lov til at spille på kredit for hos PM. Han skyldte det anførte beløb til PM. Han havde spillet for flere penge, end han havde vundet, og også for mere, end han selv kunne betale for. Han var ludoman. Han spiller ikke længere. Han stoppede i 2017-18.

Bilmægler IK har solgt de biler for ham, der fremgår af opgørelsen i ekstraktens side 216. (red. bilmærke 1 fjernet)’en, der er solgt for 42.000 kr. den 20. juli 2015, var hans egen bil. (red. bilmærke 1 fjernet)’en, der er solgt den 28. juli 2015, er hans brors bil, som han skulle sælge for ham. Bilen mrk. (red. bilmærke 2 fjernet) var hans vens bil, som han solgte via IK, da han kendte IK. Han tænker, at han kunne sælge den på bedre vilkår, end hvis hans ven selv skulle sælge den.

Han har ikke modtaget 128.000 kr. for (red. bilmærke 2 fjernet)’en. Han har måske fået 6.000 kr. og resten har hans ven, der ejede bilen, fået. Hvis der er gået 10.000 kr. ind på hans konto, er det, hvad han har fået ud af handlen. Hvis hans ven selv skulle sælge den, ville han nok kun have fået 128.000 kr. fratrukket 10.000 kr. Pengene fra salget af hans brors bil gik ind på hans brors konto, da det var hans bil. Måske beholdt han 4-5.000 kr., men resten fik hans bror. Bilen mrk. (red. bilmærke 3 fjernet) tror han også, han har solgt for en anden. Han kan dog ikke huske, om han selv købte den. Den anførte (red. bilmærke 4 fjernet) er også en bil, han har solgt for en anden. Han overførte pengene til bilens ejer, når han modtog pengene på sin konto. Aftalen med IK kom i stand på den måde, at han kendte IK og hans kone. Han fik en god snak med IK, og IK sagde, at han kunne sælge bilerne for ham, eller IK kunne selv købe dem. Han var ludoman på daværende tidspunkt, og han ville gerne tjene 3-4.000 kr., som han kunne spille for. Han købte ikke selv bilerne. Ellers ville han have oprettet et cvr.nr. Han tænkte ikke over, om han skulle have et cvr.nr.

Foreholdt at det af kontoudskriften, ekstraktens side 126, fremgår, at der den 6. maj 2014 er overført 139.625 kr. til G8-virksomhed, har han forklaret, at dette vedrører en bil, som han købte på G10-virksomhed på bevilliget kredit fra banken. Han solgte bilen til IK for 143.000 kr. Han er hundrede procent sikker på, at han har solgt bilen til IK.

Foreholdt oplysningerne i Landsskatterettens afgørelse side 7 om biler, der har været indregistreret til ham, ekstraktens side 17, har han forklaret, at bilen mrk. (red. bilmærke 5 fjernet) var hans egen bil. Han tror, han solgte den til IK, og at han herefter købte en (red. bilmærke 6 fjernet). Han synes kun, han har haft én (red. bilmærke 5 fjernet). (red. bilmærke 6 fjernet)en tilhørte ham, og han kørte i den. Han tror, at han kørte galt i (red. bilmærke 6 fjernet)’en. Den blev ramt og forsikringen betalte, og han købte en anden bil. Han tror, han købte bilen mrk. (red. bilmærke 8 fjernet). Han var ikke glad for den og solgte den. Når han har haft bilen mrk. (red. bilmærke 7 fjernet) i 2 måneder, har han kørt i den. Han solgte den. (red. bilmærke 9 fjernet)’en fik problemer med partikelfiltret, og han solgte den billigere. Han husker ikke at have kørt i bilen mrk. (red. bilmærke 11 fjernet). Han tror, han har solgt den. (red. bilmærke 1 fjernet)’en var hans, og han kørte i den. Det kan godt passe, at han havde (red. bilmærke 1 fjernet)’en fra maj 2015 til februar 2017. Han havde ikke (red. bilmærke 8 fjernet)’en og (red. bilmærke 7 fjernet)’en samtidig med, at han havde (red. bilmærke 1 fjernet)’en.

Han arbejdede ikke i 2014 og 2015. Måske har han arbejdet nogle timer i et pizzeria. Mens han modtog A-kasse, kunne han arbejde supplerende timer. Det var bare delvist. Han kan ikke huske, hvornår det var, eller hvor mange måneder det var. Han fik meget lidt i løn. Det var så lidt, at han ikke kan huske det. Han fik en lønseddel, og han tror, han fik lønnen udbetalt kontant. Han har måske sat en del af beløbet ind på sin konto.

Foreholdt støttebilag A, pkt. 2, har han forklaret, at de 7.000 kr., der er indsat med posteringsteksten "INDSAT løn" den 3. marts 2014 hundrede procent er fra spil. Banken spurgte hele tiden, hvor pengene kom fra, og han sagde, at det var løn, fordi han tænkte, at det var problematisk at sige, at pengene kom fra spil. Han ville ikke have, at banken skulle se, at han spillede. Han var hele tiden bange for det. Så ville han miste sine kreditter. Foreholdt at der på kontoudskriften, f.eks. ekstraktens side 120 og 121, fremgår en række hævninger til "G2-kiosk" har han forklaret, at banken på dette tidspunkt ikke vidste, hvad G2-kiosk var. Det var fint for ham, at der stod G1-kiosk eller G2-kiosk. Han sagde til JD og PM, at de ikke skulle skrive f.eks. "gevinst".

Foreholdt støttebilag A, pkt. 7, posteringen den 30. juni 2015 "INDSAT Til køb af valuta" på 10.200 kr. har han forklaret, at det er penge, som han har vundet i spil og fået i kontanter. Han er gået i banken med pengene og har vekslet dem til tyrkiske lira. Datoen kan passe med, at det var til sommerferien. Han kan ikke forklare, hvorfor der er vekslet for ca. 300 kr. mere, end der er indsat. Måske er der tale om gebyrer.

For så vidt angår de fremlagte spillekuponer, ekstraktens side 183 ff., fik han de fleste gange gevinsten overført til sin konto, men han har også mange gange fået gevinsten kontant. Så indsatte han enten beløbet på sin konto, eller han spillede for det. Når han indsatte beløb fra spilgevinst på sin konto, skrev han "løn" eller tilsvarende, som han har forklaret om. De fremlagte spilkuponer vedrører spil hos PM. Foreholdt støttebilag A, pkt. 9, forklarede han, at PM overførte gevinster til hans konto, og nogle gange fik han også gevinsten udbetalt kontant, som han enten kunne spille for igen eller sætte ind på sin konto.

Han husker ikke hvor mange biler han købte og solgte i 2014 og 2015. Nogle gange skulle han sælge bilen for en af sine kammerater, og han stod selv som ejer i en kort periode, indtil IK solgte bilen. Han kan ikke huske, om hans tidligere ægtefælle var registreret som ejer af biler. Han købte bilerne af private, som han mødte og spurgte, om de ville af med bilen. Han gik herefter til IK og spurgte, hvad IK ville give for bilen. Han begyndte at købe og sælge biler for at få penge til rådighed for spil, da han var ludoman. Man kan se på hans konto, at han aldrig var i plus. Kontoen var altid i minus. Det var små beløb, han tjente ved køb og salg af biler. Nogle gange var det 2.000 eller 3.000 kr. Han har ikke solgt biler til andre end IK. Af de biler, der fremgår af opgørelsen fra IK, ekstraktens side 216, var det måske kun (red. bilmærke 1 fjernet)’en, der stod registreret i hans navn. Han solgte både biler, der var registreret i hans navn og biler, der ikke var registreret til ham. (red. bilmærke 2 fjernet)’en tilhørte en af hans venner, og han solgte den på vegne af vennen. Hans ven fik de 128.000 kr., som IK betalte for bilen. Han modtog ikke nogen del af beløbet på 128.000 kr. Foreholdt Landsskatterettens afgørelse, side 7, 1. afsnit, ekstraktens side 17, hvorefter hans repræsentant bl.a. skulle have oplyst, at der den 17. oktober 2014 er overført 10.000 kr. til hans konto, og at det af bilaget fra IK fremgår, at bilmægleren den 16. oktober 2014 har betalt 10.000 kr. i afdrag for en (red. bilmærke 2 fjernet) sammenholdt med støttebilag A, pkt. 5, har han forklaret, at beløbet på 10.000 kr., der ifølge støttebilaget er overført til hans konto med teksten "Bilhandel i flg. aft" den 17. oktober 2014 godt være fra salget af (red. bilmærke 2 fjernet)’en. Det var ham, der kendte IK. Hans ven kendte ikke IK. Han havde oplyst sin vens kontonummer til IK, der overførte beløbet til hans ven. Kvitteringen stod altid i hans navn. Foreholdt stævningen, side 10, 4. sidste afsnit, ekstraktens side 70, hvoraf bl.a. fremgår, "efterfølgende har A, efter aftale med sin gode bekendt, løbende hævet og betalt salgssummen på kr. 118.000 til sin bekendt" forklarede han, at dette ikke er korrekt.

Foreholdt posteringen den 6. maj 2014 "Indb. v/check salg af bil" på 143.000 kr., ekstraktens side 216, har han forklaret, at det ikke er en af bilerne i bilmæglerens opgørelse i ekstraktens side 216, der er indbetalt penge for. IK indbetalte pr. check, som han afleverede i banken, og beløbet på 143.000 kr. blev indsat på hans konto. Han kan ikke huske, hvornår checken blev udstedt, eller hvornår han gik i banken med checken, men det tager som regel noget tid, inden en check kan ses på kontoen. Han har ikke haft udgifter til f.eks. istandsættelse af bilerne.

Han spillede på G4-virksomhed, G3-A/S, G5-virksomhed og G9-virksomhed. Der kom altid et stykke papir ud uanset om man spillede på G4-virksomhed eller G9-virksomhed. Han gemte ikke selv kvitteringer. PM havde styr på regnskabet.

PM har forklaret, at han kender A, der kom i hans butik og spillede. Det startede omkring 2014 eller slutningen af 2013. Han har en kiosk, G2-kiosk, og en sportslounge, G2-kiosk Sportslounge. A spillede begge steder. De kunder, der kommer gentagne gange, lærer han at kende. A kom mange gange, og han spillede for store beløb. Han kan huske beløb op til 30.000 kr. og måske mere. Typisk var bets mellem 10.000 og 15.000 kr.

Kuponerne i ekstrakten side 184 viser den typiske måde A spillede på. Der er tale om spil hos G3-A/S, og det ligner, at det er fra Sportsloungen. De 10 kuponer betyder, at der et spillet for 10 gange 1.000 kr. med odds 2,2, da det fremgår, at der vil blive betalt 2.211 kr. i gevinst. Der er gevinst på alle kuponerne på side 184. I ekstrakten side 189 ses selve spillekuponen, og der er spillet for 10 x 1.000 kr. og vundet for 10 x 2.059 kr. Samtidig med denne kupon udskrives der en kvittering, der ses på side 188. Dette er terminalens bevis til kunden. Han beholder normalt kuponen på side 188. Der står "værdiløs" på dem på side 188, for at beløbet ikke skal kunne hæves igen. På kuponerne på side 188 er der vundet odds 3,40. Her er der spillet 9 gange. Han gemte kuponerne for A. Han var opmærksom på, at A skulle sørge for at gemme sine kvitteringer for at sikre sig dokumentation for, at han havde vundet. Han tror, at der er dokumentation, som A ikke har gemt. Han gemte As kuponer i en kasse på sit lager. Han har udleveret kuponer til Skat.

Når A havde vundet, modtog han gevinsten pr. overførsel. De havde ikke penge til at give ham beløbet kontant. A kunne dog også modtage mindre kontante beløb f.eks. til køb af drikkevarer m.v. i kiosken. Hvis han f.eks. vandt 22.500 kr. kunne han måske få 2.500 kr. kontant, og resten blev overført. Han har set A anvende LSs kort, og A spillede også nogle gange med sine venner, og han kan genkende navnet på en fætter. De var alle glade for at spille, og det var underordnet, hvem der betalte. Han havde selv tillid til A og havde primært kontakt med A.

I starten spurgte han A, hvad der skulle stå, når han overførte penge til ham, og han skrev som regel "bilhandel" og "løn". Hvis han ikke skrev noget specielt, stod der bare "fra PM". Han overførte aldrig penge til A, der ikke var gevinster fra spil. Der blev næsten altid spillet på kampe samme dag. A var uden tvivl ludoman, og ludomaner synes ofte bedst om, at man kan se resultatet straks. Han har flere gange rådgivet A til at komme i behandling. I 2014 og 2015 var der ikke grænser for, hvor meget man kunne spille for.

Foreholdt støttebilag A, pkt. 9, overførsler fra "PM", har vidnet forklaret, at der er tale om gevinster. Der blev spillet meget og vundet meget. Der var små odds, så chancen for gevinst var stor. Han ved ikke, hvorfra A havde pengene til spil. Noget kom fra kammerater. Han synes, han mindes en overførsel fra et firma. A brugte sit eget kort og LSs kort. A havde guld Mastercard med 50.000 kr. i kreditramme, og han havde også forskellige kvikkort med kviklån.

A plejede at bruge gevinsterne med det samme, de kom ind. A kom næsten hver eneste dag.

Foreholdt støttebilag A, pkt. 3, tror han, at KF er en person, A spillede med. Han ved også godt, hvem JD er. Efterfølgende har han fundet ud af, at A også spillede hos JD, der driver G1-kiosk. JD er hans konkurrent. Foreholdt støttebilagets pkt. 8, mener han, at NO er As fætter. De spillede lidt sammen i starten. Han ved godt, hvem MA er, men han ved ikke, hvor meget MA spillede. Han ved ikke, hvem JP er. Det var et stort spind, og der var rigtig mange venner og familie, der var blandet ind i det. Han snakkede næsten kun med A. Når der på kontoudskriften står "FRA PM" var overførslen fra hans erhvervskonto. Sådan blev der skrevet, når han ikke selv skrev noget i feltet. Han har aldrig overført noget privat til A. De havde et rent professionelt forhold.

Gældsbrevet, jf. ekstraktens side 211, blev udstedt, fordi A havde fået lov til at spille på kredit. Han kan ikke huske, hvornår problematikken kom til, at A skyldte ham penge. Det var penge, som A spillede for, måske i 2015, 2016 og 2017. A havde en stor overtalelsesevne, og derfor lånte han ham penge. Til sidst kunne han ikke få sine egne butikker til at køre rundt, og han måtte gå til bekendelse og gældsbrevet blev lavet. Han har aldrig modtaget afdrag eller andet i henhold til gældsbrevet. Han har heller aldrig bedt om det, da han kunne regne ud, at A ikke have penge til det. Hans bank har aldrig sagt noget til det. A var med nede i hans bank og skrive under på gældsbrevet.

Hans erhvervskonto var sat sådan op, at der automatisk stod "FRA PM", hvis han ikke selv skrev andet. Han tænkte ikke over det, da han ikke selv så, hvordan det så ud på den anden side.

Når A spillede på kredit, foregik det på den måde, at A fik lov til at spille uden at betale, og så skulle vidnet have gevinsten. Så kørte han bare bonerne igennem uden at betale. Efter en uge skulle han selv betale til udbyderen. Til sidst kunne han ikke betale. Han mener, at det er bogført i hans regnskaber. Han hæfter selv personligt for gælden, da han drev virksomheden i personligt regi.

Gælden i henhold til gældsbrevet skyldes stadig, og han håber, at A bliver i stand til at betale det skyldige beløb. Han og A omgås ikke rigtigt, men de hilser på hinanden, når de tilfældigt møder hinanden. Som han kender A, er A en ganske almindelig medarbejder i et pizzeria, og derfor tror han ikke, at A kan afdrage på nuværende tidspunkt. Hvis A får mulighed for at betale, går han ud fra, at A vil betale.

Foreholdt ekstraktens side 140, postering den 9. februar 2015 med teksten "KØB KORT DK G2-kiosk" har vidnet forklaret, at sådan står der, når der betales med kort i G2-kiosk. Det er et køb enten i hans kiosk eller sportsbar.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført:

"…

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at indsætningerne på konti, tilhørende A i indkomstårene 2014 og 2015 for hovedpartens vedkommende, udgør transaktioner i forbindelse med spil på G5-virksomhed og lignende spil.

Gevinsterne, opnået ved spil, er skattefrie og skal ikke medregnes til As skattepligtige indkomst i årene 2014 og 2015. Det gøres gældende, at overførsler fra henholdsvis JD og G1-kiosk samt PM og G2-kiosk rettelig udgør gevinster på spil og stammer fra udbetalinger foretaget af disse. Tilsvarende udgør en række kontantindsætninger, foretaget af A på sine konti, gevinster opnået ved spil udbetalt kontant.

Det gøres videre gældende, at A ikke har udøvet virksomhed med køb og salg af biler i indkomstårene 2014 og 2015. Avancer opnået ved salg af biler ved private udgør ikke skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 5.

Private er ikke momspligtige af køb og salg af aktiver, hvorfor momsansættelserne, foretaget af Skattestyrelsen for årene 2014 og 2015, skal tilbageføres i deres helhed.

Nærmere om overførslerne fra JD og PM Det gøres gældende, at overførslerne fra henholdsvis JD og G1-kiosk samt PM og G2-kiosk rettelig udgjorde skattefrie gevinster på spil, opnået af A i indkomstårene 2014 og 2015.

Det gøres videre gældende, at kontantindsætninger, foretaget af A i årene 2014 og 2015, i hovedsagen stammer fra kontantudbetalinger i forbindelse med spilgevinster.

A brugte, i henhold til sine kontoudtog for årene 2014 og 2015 (ekstrakten side 103-169) i årene 2014 og 2015, henholdsvis kr. 879.507 i G1-kiosk og kr. 171.577 i G2-kiosk. Det er endvidere dokumenteret ved gældsbrev af 6. april 2017 (ekstrakten siden 211), at A opbyggede en gæld på kr. 356.000 til indehaveren af G2-kiosk, PM, i forbindelse med spil.

JD har for Retten i Y1-by forklaret, at han, som medejer af G1-kiosk i Y1-by, havde A som kunde. Det fremgår af forklaringen (ekstrakten side 176), at A og hans bekendte spillede for store beløb mange gange om ugen, samt at de fik gevinster udbetalt kontant og andre gange via kontooverførsler.

PM forklarede ligeledes for Retten i Y1-by (ekstrakten side 307), at han ejede G2-kiosk, hvor A tit kom og spillede for meget store beløb. Han forklarede endvidere, at han tit blev bedt om, ved overførslen af gevinster til A, at anføre "et eller andet om løn og bilhandel" i stedet for at skrive "G2-kiosk" eller "PM".

Det gøres gældende, at det, ved de foreliggende forklaringer fra henholdsvis JD og PM samt den sammenhæng, der er i indsætningerne på As konti, er tilstrækkeligt dokumenteret, at overførslerne, tekstet "JD", "G6-ApS" og "JD" i 2014 samt overførslerne benævnt "PM" og "Fra PM" i 2015, ikke udgør skattepligtig indkomst men gevinster ved spil, der er skattefrie.

Til eksempel skal fremhæves, at overførslerne, foretaget af JD den 11. december 2014 på henholdsvis kr. 11.370 og kr. 114.630, direkte omtales i dommen fra Retten i Y1-by i JDs forklaring (ekstrakten side 176 og 177) med et samlet beløb på kr. 126.000.  Det gøres gældende, at det er ganske åbenlyst, at de overførte beløb udgør gevinster på spil, gennemført af A.

Nærmere om kontantindsætninger på As konti Det gøres gældende, at indsætninger, foretaget på As konti kontant eller overført fra andre, udgør gevinster på spil og er indsat af A personligt.

Indsætninger tekstet "INDSAT" eller "INDSAT løn" udgør således i realiteten gevinster på spil indsat af A personligt.

*****

En række af de kontante indsætninger vedrører veksling af valuta. Det fremgår af de enkelte indsætninger, hvis dette er tilfældet. I sådanne tilfælde har A enten vekslet egne penge fra gevinster på spil eller vekslet valuta for bekendte i forbindelse med, at disse skulle rejse.

Det fremgår af As konti, at der, ved indsætninger til veksling af valuta i forlængelse heraf, er en hævning vedrørende den omhandlede valuta. Dette gør sig således gældende vedrørende indsætningen den 8. december 2014 på kr. 4.000 (ekstrakten side 136), indsætningen den 7. april 2015, hvor der er en korthævning samme dag på kr. 4.183,19 (ekstrakten side 145) samt 30. juni 2015 for så vidt angår et beløb i hævet valuta på kr. 10.538,80 (ekstrakten side 152).

Der er således, i overensstemmelse med teksterne på de foretagne indsætninger, foretaget valutaveksling og en umiddelbar hævning i forlængelse heraf. Det gøres gældende, at der er tale om private transaktioner, der er uden betydning for As skattepligtige indkomst i 2014 og 2015.

Nærmere om overførsler fra "andre"

Det gøres gældende, at overførslerne fra "andre" udgør spilgevinster i forbindelse med fælles indsatser på spil på G5-virksomhed m.v.

Det fremgår af de forklaringer, JD og PM afgav for Retten i Y1-by, at A i et vist omfang spillede med bekendte og kammerater.

Overførslerne fra KF, SG, NO, UG, JP og MA vedrører alle dispositioner i relation til spil.

Fordelingen af spilgevinster, efter udbetaling til den der har gennemført spillet, udgør skattefrie dispositioner, der ikke skal medgå ved fastsættelsen af As skattepligtige indkomst for indkomstårene 2014 og 2015.

Nærmere om køb og salg af biler

Det gøres gældende, at A ikke drev erhvervsmæssig virksomhed med bilhandel i indkomstårene 2014 og 2015.

Det gøres gældende, at de, af A, gennemførte handler med biler i 2014 og 2015 var private. Avance oppebåret ved private køb og salg er omfattet af statsskattelovens § 5 og dermed skattefrie.

**                             *****

Hvis retten - mod forventning - måtte finde, at A i 2014 og 2015 drev erhvervsmæssig virksomhed med køb og salg af biler, gøres det gældende, at A er berettiget til fradrag for bilernes købesummer i henhold til statsskattelovens § 6, litra a.

Det gøres gældende, at der ikke er taget højde for købesummen på kr. 139.625 ved køb af en bil på G8-virksomhed den 6. maj 2014 (ekstrakten side 126), hvor køretøjet dagen efter blev afhændet for kr. 143.000.

Den nuværende forhøjelse af As skatteansættelse og momstilsvar indebærer en beskatning af det fulde salgsbeløb og salgsmomsen uden fradrag for købsomkostningen. Det gøres gældende, at købesummen for bilen skal fragå ved opgørelse af virksomhedens resultat i 2014.

Det gøres videre gældende, at A ikke var den retmæssige ejer af den (red. bilmærke 2 fjernet), for hvilken købesummen på kr. 118.000 indgik på As konto den 23. juni 2014. Der er ingen baggrund for at gennemføre beskatning af dette beløb hos A.

Det gøres videre gældende, at der ved opgørelse af virksomhedens resultat for både indkomståret 2014 og 2015 skal gives et skønsmæssigt fradrag for anskaffelsesomkostningerne på de enkelte køretøjer. For nuværende er virksomhedens resultat beregnet uden fradrag for varekøbene, uanset at der selvsagt er indkøbt køretøjer for at kunne afhænde dem.

Det gøres gældende, at der, i henhold til praksis, er baggrund for at yde et skønsmæssigt fradrag ved fastlæggelse af den skattepligtige avance og momstilsvaret, oppebåret ved de omhandlede bilhandler, jf. SKM2014.744.V.

Nærmere om den subsidiære påstand

Den subsidiære påstand er medtaget for det tilfælde, at retten finder, at der er baggrund for at gennemføre en skønsmæssig nedsættelse af As skatteansættelser for indkomstårene 2014 og 2015. I dette tilfælde bør retten, i overensstemmelse med praksis, hjemvise sagen til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

…"

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført:

"…

Til støtte for Skatteministeriets påstand om frifindelse gøres det overordnet gældende, at skattemyndighederne har været berettiget til skønsmæssigt at fastsætte As personlige indkomst samt resultat af virksomhed og momstilsvar for indkomstårene 2014 og 2015 på baggrund af en række indsætninger på As bankkonti.

Skatteministeriet gør samtidigt gældende, at A drev selvstændig erhvervsvirksomhed i indkomstårene 2014 og 2015.

A har ikke godtgjort, at skattemyndighedernes skøn er foretaget på et forkert grundlag, eller at det er åbenbart urimeligt.

2.1 Skattepligtig indkomst

2.1.1 Retsgrundlag

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, og det påhviler skatteyderen at selvangive sin indkomst, jf. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013, som bl.a. ændret ved lov nr. 528 af 28. maj 2014 (dagældende skattekontrollov) § 1.

Hvis den skattepligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3.

I en situation som den foreliggende, hvor der er indsat en række beløb på en skatteyders bankkonti, påhviler det efter retspraksis skatteyderen ved henvisning til objektive kendsgerninger at godtgøre, at modtagne beløb ikke udgør skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4, jf. eksempelvis UfR 2011.1599 H, UfR 2009.163 H og UfR 2008.2177 H. Ligeledes påhviler det skatteyderen at godtgøre, at indtægter stammer fra spilgevinster, jf. TfS 2000, 747 Ø.

Forklaringer udgør ikke objektive kendsgerninger - heller ikke selvom de er afgivet over for retten, jf. f.eks. UfR 2011.1599 H, UfR 2009.476/2 H og UfR 2008.2177 H.

En skønsmæssig ansættelse kan alene tilsidesættes, hvis skatteyderen godtgør, at skønnet er udøvet på et fejlagtigt grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat, jf. eksempelvis UfR 2011.1458 H, UfR 2009.476/2 H og UfR 2007.1007 H.

Det bemærkes, at A ikke har bestridt, at fristen for skatteforvaltningens varsling af ændring af skatteansættelsen er overholdt, jf. skatteforvaltningslovens § 27.

2.1.2 Indsætninger på bankkonti

Det er ubestridt, at der i indkomstårene 2014 og 2015 er indsat 1.813.991 kr. på konti tilhørende A, jf. ekstrakten, s. 36, 2. sidste afsnit, s. 38, 3. sidste afsnit, og s. 62, 2. afsnit. I indkomståret 2014 er der indsat i alt 1.021.023 kr. og i indkomståret 2015 er der indsat i alt 792.968 kr. på As konti (E 19, 5. afsnit).

Der er således konstateret yderligere indtægter af en betydelig størrelse i 2014 og 2015, som A ikke har selvangivet.

Skattemyndighederne har derfor været berettigede til at fastsætte As skattepligtige indkomst for indkomstårene 2014 og 2015 skønsmæssigt på baggrund af de konstaterede indsætninger, jf. UfR 2011.1599 H, UfR 2009.163 H og UfR 2008.2177 H.

A har ikke ved objektive kendsgerninger godtgjort, at indsætningerne ikke udgør skattepligtig indkomst. A har således ikke godtgjort, at skattemyndighedernes skøn kan tilsidesættes.

Det bemærkes, at der for overskuelighedens skyld i det følgende henvises til oversigterne over de pågældende indsætninger i Skattestyrelsens afgørelse af 24. august 2018, der fremgår af ekstrakten, s. 241246, da det ikke er bestridt, at disse indsætninger har fundet sted.

2.1.2.1 Indsætninger stammer ikke fra spilgevinster

At A skulle have brugt mange penge på at spille, godtgør ikke, at de i nærværende sag konkrete indsætninger stammer fra spilgevinster.

Under sagens behandling ved skattemyndighederne har A fremlagt en række gevinstkuponer og præmieboner fra G5-virksomhed samt kvitteringer fra G2-kiosk i Y1-by (E 183-209). Kuponerne og kvitteringerne er dog fra en meget afgrænset periode, da de er dateret i perioden den 18. oktober 2015-30. december 2015, hvoraf flere kvitteringer er dateret med samme dato.

Derudover kan de gevinster, der fremgår af disse kvitteringer, ikke afstemmes med indsætningerne på As konti.

Det bemærkes, at skattemyndighederne har anerkendt, at en række indsætninger stammer fra spilgevinster, og som derfor ikke er en del af forhøjelsen af skatteansættelserne for 2014 og 2015 (E 18, 9. afsnit).

Posteringsteksterne "INDSAT", "INDSAT LØN", "LØNOVERFØRSEL", "JD" "PM" og "FRA PM" (E 241-244) angiver ikke, at der er tale om beløb, der stammer fra spilgevinster.

A har ikke ved objektive kendsgerninger godtgjort, at indsætningerne er spilgevinster udbetalt eller indsat af PM, ejer af spillestedet G2-kiosk, og JD, ejer af spillestedet G1-kiosk (E 66, 2. afsnit).

Den af PM afgivne forklaring til mødet med Skatteankestyrelsen (E 247) godtgør ikke, at indsætningerne er spilgevinster udbetalt eller overført af ham. PMs forklaring er ikke understøttet af objektive kendsgerninger.

Det bemærkes, at det fremgår af mødereferatet (E 247, 2. hele afsnit), at PM ikke kunne se, hvornår A havde fået udbetalt gevinster, da PM ikke havde As private oplysninger. PM må således ved modtagelse af As private oplysninger, have haft mulighed for at se, hvilke gevinster, der var blevet udbetalt til A. Denne dokumentation er ikke fremlagt.

Det fremlagte gældsbrev (E 211-212), der er dateret den 6. april 2017, dokumenterer ikke, at PM har overført gevinster fra spil til A i 2014 og 2015.

Det af A anførte i stævningen (E 66, 7. afsnit), om at navnet på PMs erhvervskonto, hvorfra gevinsterne, ifølge A, blev udbetalt, ændrede navn til G2-kiosk, da der var kunder, som oplevede udfordringer ved hvidvaskindberetninger m.v., godtgør heller ikke, at indsætningerne på As konto stammer fra spilgevinster. Det stemmer desuden ikke overens med, at der allerede i 2014 er indsat beløb med posteringsteksten "G2-kiosk" (f.eks. E 120 og 121), mens der i 2015 er indsat beløb med posteringsteksterne "PM" og "FRA PM" (E 244).

Dommen af 7. december 2015 afsagt af Retten i Y1-by (E 175-181), dokumenterer heller ikke, at overførslerne af 11. december 2014 med posteringsteksten "JD" (E 242) stammer fra spilgevinster.

Ved dommen af 7. december 2015 blev A pålagt at tilbagebetale et beløb for manglende dækning af hævninger på et betalingskort foretaget i perioden 9. december 2014 til den 15. december 2014 til G6-ApS, som JD var medejer af.

Det fremgår alene af dommen, at det mellem A og JD var ubestridt, at de pågældende beløb stammede fra spilgevinster. Det fremgår ikke af dommen, at retten tog stilling til, og fandt det bevist, at de pågældende beløb stammede fra spilgevinster. Det er denne bevisbedømmelse, der skal foretages under nærværende sag. At A og JD er enige om, at de pågældende beløb stammede fra spilgevinster, er ikke objektive kendsgerninger, der godtgør dette.

Retten i Y1-by fandt derimod ved dom af 24. august 2022 i LSs sag mod Skatteministeriet, at As, JDs og PMs forklaringer ikke i tilstrækkelig grad godtgjorde, at indsætninger på LSs konti stammede fra As spilgevinster (E 303-308 og 317-318).

As forklaring om, at han forsøgte at "kamuflere" indsætningerne med posteringsteksterne "løn" og "lønoverførsel" (E 69, 2. afsnit) stemmer ikke overens med, dels at det ifølge A var ham der styrede hans og hans tidligere ægtefælles, LS, konti (E 62, sidste afsnit), dels at A foretog et betydeligt antal hævninger, hvor navnene på forskellige spillesteder fremgik af posteringsteksten. Det har således fremstået som om, at A foretog en lang række betalinger på forskellige spillesteder.

As forklaring stemmer heller ikke overens med, at han ikke modtog løn i 2014 og 2015, da han var arbejdsløs og modtog sociale ydelser (E 12, 3. afsnit).

2.1.2.2 Indsætninger stammer ikke fra valutaveksling

A har heller ikke ved objektive kendsgerninger dokumenteret, at han foretog valutaveksling for venner og bekendte, som anført i stævningen (E 69, 4. afsnit).

En tids- og beløbsmæssig sammenhæng mellem hævede og indsatte beløb godtgør ikke alene, at beløbene stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler. A har ikke fremlagt kvitteringer for valutaveksling eller anden objektiv dokumentation, der godtgør, at indsætningerne med posteringsteksterne: "indsat veksl valuta", "Indsat til valuta" og "INDSAT Til køb af valuta" (E 243), stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler.

Derudover stemmer As forklaring om, at forskellen mellem de indsatte og hævede beløb skyldes valutagebyrer m.v. til banken (E 92, 2. sidste afsnit), ikke overens med, at de efterfølgende hævninger henholdsvis den 8. december 2014 (E 137) og den 7. april 2015 (E 145) er lavere end de indsatte beløb af samme dato, hvorimod den efterfølgende hævning den 30. juni 2015 (E 152) er højere end det indsatte beløb af samme dato.

2.1.2.3 Øvrige indsætninger

A har ligeledes ikke ved objektive kendsgerninger dokumenteret, at indsætningerne, som Landsskatteretten omtaler som "overførsler fra andre" (E 37, 4. afsnit), og som fremgår af oversigterne i Skattestyrelsens afgørelse (E 241 og 243), stammer fra spilgevinster og lån. A har ikke fremlagt dokumentation, der understøtter hans forklaringer herom.

A har således ikke fremlagt objektiv dokumentation for de af ham forklarede pengestrømme, der godtgør, at indsætningerne på hans konti stammer fra skattefrie midler eller allerede beskattede midler. Det er således ikke godtgjort, at skattemyndighedernes skøn er tilsidesætteligt.

2.1.3 Erhvervsmæssig virksomhed ved bilsalg

Det fremgår af posteringsteksterne for en del af de konstaterede indsætninger, at de vedrører salg af biler. I indkomståret 2014 blev der indsat et samlet beløb på 432.300 kr. vedrørende bilsalg og i 2015 blev der indsat et samlet beløb på 94.530,77 kr. på As konti (E 38, 3. sidste afsnit).

A har ikke bestridt, at han købte og solgte flere biler i 2014 og 2015.

Skatteministeriet gør gældende, at disse indsætninger er indtægter opnået som led i erhvervsmæssig virksomhed.

Erhvervsdrivende skal udarbejde et skattemæssigt årsregnskab som grundlag for selvangivelsen, og regnskabet skal være udarbejdet i overensstemmelse med lovgivningens regler herom, jf. bekendtgørelse om krav til det skattemæssige årsregnskab mv. for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006 med senere ændringer), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 6. juni 2006 med senere ændringer) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 1253 af 1. november 2013 med senere ændringer).

Regnskabet skal bl.a. føres på en klar og overskuelig måde og indeholde sådanne specifikationer, at det kan danne grundlag for Skatteforvaltningens kontrol. Derudover skal transaktionssporet for de enkelte registreringer kunne følges, og enhver registrering skal dokumenteres ved bilag.

Hvis den skattepligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3.

Det følger af sædvanlige skatteretlige kriterier for erhvervsmæssig virksomhed, at virksomheden, dels må have et vist omfang (intensitet), dels må være etableret og drevet med udsigt til at opnå en fortjeneste, der står i et rimeligt forhold til den investerede kapital og arbejdsindsats (rentabilitet), jf. UfR 2013.2956 H.

A erhvervede flere biler for en meget kort periode samt løbende solgte en række biler for et betydeligt beløb - samlet 526.830,77 kr. - i 2014 og 2015. Derudover indgik A flere aftaler med bilmægleren G11-A/S om salg af biler, som aldrig blev indregistreret i As navn. As salg af biler skete således med henblik på at opnå en fortjeneste og havde et sådant omfang, at A drev selvstændig erhvervsvirksomhed med salg af biler i 2014 og 2015.

Det fremgår af formidlingsaftaler mellem G11-A/S og A (E 215225), at A solgte 5 biler til G11-A/S i 2014 og 2015 med et samlet beløb på 331.000 kr.

Det fremgår af As kontoudtog, at der udover de overførsler, der stemmer overens med oplysningerne fra IK, om afdragsbetalingerne for bilerne, er indsat yderligere 7 beløb vedrørende bilsalg.

Med udgangspunkt i Skattestyrelsens oversigter over indsætninger fra bilhandel (E 242 og 245), er det nedenfor markeret, hvilke indsætninger, der stemmer overens med beløbene ifølge aftalerne med IK (E 216), og hvilke yderligere indsætninger vedrørende bilsalg, der er foretaget.

Dato

Posteringstekst                      Beløb

Bil solgt gennem

G11-A/S

Bil ikke solgt gennem G11-A/S

30-04-2014

(red. bilmærke 8 fjernet) 1. DEL            11.000 kr.

X

07-05-2014

IND. V/CHECK Salg af bil 143.000 kr.

X

06-06-2014

BIL

22.500 kr.

X

23-06-2014

(red. bilmærke 2 fjernet) 1,8

118.000 kr.

(red. bilmærke 2 fjernet)

1,8

01-07-2014

OVERFØRSEL BIL

10.000 kr.

(red. bilmærke 4 fjernet) 1,3

CDTI

01-07-2014

OVERFØRSEL BIL

1.800 kr.

X

21-08-2014

BILHANDEL I FLG. AFT.

44.000 kr.

(red. bilmærke 4 fjernet)1,3

CDTI

22-08-2014

BILHANDEL I FLG. AFT.

40.000 kr.

(red. bilmærke 3 fjernet) (salgsdatoen)

17-10-2014

BILHANDEL I FLG. AFT.

10.000 kr.

(red. bilmærke 2 fjernet) 1,8

22-10-2014

BILHANDEL I FLG. AFT.

15.000 kr.

(red. bilmærke 3 fjernet)

23-10-2014

BILHANDEL

11.000 kr.

X

28-10-2014

(red. bilmærke 9 fjernet)

6.000 kr.

X

04-05-2015

(red. nummer fjernet) BIL

530,77 kr.

X

23-07-2015

BILHANDEL (red. bilmærke 10 fjernet)

42.000 kr.

(red. bilmærke 1 fjernet) 1,0 Plus

28-07-2015

BIL (red. bilmærke 9 fjernet). I. DEL

24.000 kr.

(red. bilmærke 1 fjernet) 1,0 5c

28-07-2015

BIL (red. bilmærke 9 fjernet)- II. DEL

28.000 kr.

(red. bilmærke 1 fjernet) 1,0 5c

A var i 2014 registreret som ejer af 3 biler, og i 2015 var han registreret som ejer af 6 biler (E 17, 3.-4. afsnit). Kun 1 af bilerne  - "(red. bilmærke 1 fjernet) 1,0 5c" med reg.nr. Q1 - ses at være blevet solgt gennem G11-A/S (E 223). A var således ikke registreret som ejer af de øvrige biler, som han solgte gennem G11-A/S. Der har heller ikke været registreret biler i As tidligere ægtefælles, LS, navn (E 21, 6. og 7. afsnit).

Derudover har A i hele 2014 og 2015 - med undtagelse af perioden fra den 14. maj 2014 til den 17. juni 2014 - haft biler indregistreret i hans navn. Datoerne for, hvornår disse biler blev afregistreret, stemmer ikke overens med datoerne for indsætningerne vedrørende bilsalg. A ejede altså i 2014 og 2015 biler, der var registreret i hans navn, samtidig med, at han købte og solgte en række andre biler. At A skulle have anvendt de solgte biler til privat brug stemmer altså ikke overens hermed.

Det specifikke antal biler, som A solgte er uklart. A solgte dog biler for et samlet beløb på 526.830,77 kr. i indkomstårene 2014 og 2015, hvoraf 5 biler blev solgt gennem bilmægleren, G11-A/S. Derudover er der konstateret yderligere 7 indsætninger, der vedrører bilsalg. Der er således ikke tale om enkeltstående salg af biler.

Henset til antallet af biler, der er blevet erhvervet for en meget kort periode, og antallet af biler, der løbende blev solgt i 2014 og 2015, samt omfanget af den kendte omsætning, har As salg af biler haft et sådant omfang, der går udover privat salg. Den manglende registrering af størstedelen af bilerne i As navn sammenholdt med, at andre biler var registreret i han navn, samt de indgåede aftaler med G11-A/S, hvorefter A blev betalt ved afdrag, viser, at A har købt bilerne med henblik på videresalg. A drev således erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2014 og 2015.

Det bemærkes, at A ikke har fremlagt dokumentation for, at han solgte bilen, "(red. bilmærke 2 fjernet) 1,8" på vegne af en god bekendt, eller at salgssummen løbende er blevet tilbagebetalt til denne bekendt, som anført i stævningen (E 70, 4. sidste afsnit).

A har ikke i øvrigt godtgjort, at bilerne er solgt i privat regi, hvorfor indsætningerne, der stammer fra bilsalg, er skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4.

Idet A drev erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2014 og 2015 og ikke har indsendt et skattemæssigt årsregnskab for disse indkomstår, har Skattestyrelsen været berettiget til at ansætte resultatet af As virksomhed skønsmæssigt på baggrund af de konstaterede indsætninger.

På baggrund af ovenstående har A ikke godtgjort, at skattemyndighedernes skøn vedrørende indtægter fra bilsalg er tilsidesætteligt.

2.1.4 Fradragsberettigede udgifter

Efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, har en skatteyder fradragsret for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det påhviler en skatteyder at godtgøre, at skatteyderen har haft udgifter, der er fradragsberettigede, jf. f.eks. UfR 2004.1516 H.

I tilfælde, hvor der konstateres betydelige uregelmæssigheder i skatteyderens bogførings- og regnskabsmæssige forhold, herunder manglende bogføring vedrørende ind- og udbetalingstransaktioner samt manglende kasseregnskab, skal skatteyderen føre et sikkert bevis for, at der er afholdt fradragsberettigede udgifter, jf. UfR 2002.2633 H og SKM 2020.252.ØLR.

A har ikke fremlagt dokumentation eller ført et sikkert bevis for, at han har afholdt fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Idet A ikke har fremlagt dokumentation for fradragsberettigede udgifter - trods gentagne indsendelser af bemærkninger til Skatteankestyrelsen - har skattemyndighederne været berettigede til at nægte A fradrag for udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Det anførte i stævningen (E 71, 3. sidste afsnit), vedrørende indkøb af bil ved G8-virksomhed for 139.625 kr. den 6. maj 2014 og efterfølgende salg til G11-A/S den 7. maj 2014, er ikke dokumenteret.

As har ikke godtgjort, at hævningen den 6. maj 2014 med posteringsteksten: "(red. tekst 1 fjernet)" på 139.625 kr. (E 65, 2. afsnit og 126), er den bil, som han solgte den 7. maj 2014, eller en anden solgt bil. Det er således ikke godtgjort, at hævningen den 6. maj 2014 på 139.625 kr. har haft en tilknytning til As erhvervsmæssige virksomhed og dermed heller ikke, at udgiften er fradragsberettiget, jf. f.eks. UfR 2004.1516 H og UfR 2009.483 H.

As forklaring om salget af bilen stemmer desuden ikke overens med de fremlagte bilag fra G11-A/S. Det fremgår ikke af formidlingsaftalerne fra IK, at A solgte en bil til G11-A/S for 143.000 kr.

Derudover er beløbet på 143.000 kr. overført til A ved én overførsel, hvorimod 4 ud af de 5 biler, som A solgte til G11-A/S, blev betalt ved deloverførsler. Den ene bil - "(red. bilmærke 1 fjernet) 1,0 Plus" - som blev betalt ved én overførsel på 42.000 kr., er den billigste bil, som A solgte til G11-A/S - og for et beløb, der var betydeligt mindre end 143.000 kr.

Samtidig betalte G11-A/S for 3 ud af de 5 biler flere dage eller måneder efter, at bilerne blev solgt til G11-A/S (E 216). De to biler, som blev (delvist) betalt kort tid efter, at de blev solgt til G11-A/S, vedrører ligeledes væsentlige lavere beløb - henholdsvis i alt 42.000 kr. og 52.000 kr.

Under de foreliggende omstændigheder, hvor der helt mangler dokumentation, har A ikke krav på at opnå et fradrag for køb af biler, jf. TfS 2015, 623 V og SKM 2020.252.ØLR.

A har således ikke ført et sikkert bevis for, at han har afholdt fradragsberettigede udgifter, jf. UfR 2002.2633 H og SKM 2020.252.ØLR, og har derfor ikke godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse af hans resultat af virksomhed i 2014 og 2015 er tilsidesætteligt.

2.2 Momstilsvar

Afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, skal anmelde virksom- heden til registrering hos skatteforvaltningen, jf. momslovens § 47, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar 2013 om merværdiafgift). Virksomheder, hvis samlede afgiftspligtige leverancer ikke overstiger 50.000 kr. årligt, skal ikke registreres, jf. momslovens § 48, stk. 1, 1. pkt.

Momsregistrerede virksomheder skal for hver afgiftsperiode opgøre den udgående og indgående afgift, jf. momslovens § 56, stk. 1, og skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden til skatteforvaltningen, jf. momslovens § 57. Forskellen mellem den udgående og indgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar, jf. momslovens § 56, stk. 1, 2. pkt.

Momsregistrerede virksomheder skal ligeledes føre et regnskab, som kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret og for kontrollen med afgiftens berigtigelse, jf. momslovens § 55. De nærmere krav til regnskabsgrundlaget fremgår af kapitel 13 i momsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 814 af 24. juni 2013 om merværdiafgift), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011 med senere ændringer).

Regnskabet skal bl.a. føres på en klar og overskuelig måde og indeholde sådanne specifikationer, at det kan danne grundlag for Skatteforvaltningens kontrol. Derudover skal transaktionssporet for de enkelte registreringer kunne følges, og enhver registrering skal dokumenteres ved bilag.

Hvis regnskabet ikke lever op til ovenstående krav, således at størrelsen af afgiftstilsvaret ikke kan opgøres på grundlag af regnskabet, kan skatteforvaltningen ansætte tilsvaret skønsmæssigt, jf. lovbekendtgørelse nr. 569 af 28. maj 2014 (opkrævningsloven), § 5, stk. 2.

Den skønsmæssige ansættelse af As resultat af virksomhed, som anført ovenfor i afsnit 2.1.3, danner grundlag for den skønsmæssige ansættelse af As momstilsvar for indkomstårene 2014 og 2015. Opgørelsen af momstilsvarene fremgår af ekstrakten, s. 246.

A har ikke bestridt den beløbsmæssige ansættelse af momstilsvaret.

Idet A drev erhvervsmæssig virksomhed ved salg af biler i 2014 og 2015, jf. ovenstående afsnit 2.1.3, og havde en omsætning på over 50.000 kr. i hvert indkomstår, var han momspligtig, jf. momslovens § 3, stk. 1 og §§ 47, stk. 1, og 48, stk. 1. Han var derfor forpligtet til at angive moms i de to indkomstår, jf. momslovens § 56, stk. 1.

A angav ikke moms i de to indkomstår og han har heller ikke fremlagt regnskaber, der kan danne grundlag for fastsættelsen af momstilsvar. Derudover har A oplyst, at han hovedsageligt købte biler af private personer. Idet privatpersoner ikke er momsregistrerede, kan A ikke få fradrag for indgående moms.

Skattemyndighederne har derfor været berettigede til at fastsætte momstilsvarene i henhold til de indsætninger, som skattemyndighederne har fundet stammer fra erhvervsmæssigt salg af biler, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2, og UfR 2020.514 V.

A har ikke godtgjort, at skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse af momstilsvarene for 2014 og 2015 er tilsidesætteligt.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Det påhviler A at godtgøre, at skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse af hans skattepligtige indkomst og momstilsvar for 2014 og 2015 er udøvet på et fejlagtigt grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat.

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at der ved ansættelsen af As skattepligtige indkomst er undtaget gevinster fra spil fra G2-kiosk og G4-virksomhed, idet det ses af kontoudskrifterne, at A har overført penge til disse spiludbydere, og ifølge kontoudskrifterne også har modtaget penge derfra. Det fremgår endvidere af afgørelsen, at A i perioden fra den 1. januar til den 25. maj 2014 har modtaget dagpenge med i alt 76.890 kr. fra Y1-by Kommune, og at han i perioden fra den 16. maj 2014 til den 31. december 2014 har modtaget sociale ydelser med i alt 83.037 kr.

Af et referat af møde i Skatteankestyrelsen den 16. december 2019 fremgår, at "PM udleverede under mødet udskrift af alle gevinster og indskud i perioden fra den 20. december 2015 til den 31. december 2015. Det blev i den forbindelse oplyst, at PM ikke kan se, hvem der har overført pengene, men det kan han, hvis han går ind på "partnerinfo" i systemet. Da han ikke har klagerens [As] private oplysninger, kan han ikke se, hvornår klageren har indskudt penge eller fået udbetalt gevinster."

A har ved sin forklaring under hovedforhandlingen fragået forklaringen gengivet i Retten i Y1-by’ dom af 7. december 2015 om, at han ikke spillede i G1-kiosk fra den 9. til den 15. december 2014, og han har afgivet skiftende forklaringer, om han havde arbejde i 2014 og 2015.

Det fremgår af kontoudskrifterne, at der ikke altid er overført penge fra As konto til "G1-kiosk" eller "G2-kiosk" samme dag, som der er indsat penge på kontoen fra "JD" m.v. eller "Fra PM", og der er ikke fremlagt dokumentation for nogen del af de beløb, der er overført til kontoen som anført.

Uanset forklaringen fra PM og forklaringen fra JD gengivet i Retten i Y1-by’ dom finder retten efter en samlet vurdering, at A ikke har ført tilstrækkeligt bevis for, at overførslerne til hans konti fra "JD" m.v. og "Fra PM" på henholdsvis er 630.712 kr. og 630.712 kr. er skattefrie gevinster fra spil. Det er endvidere ikke alene ved de afgivne forklaringer bevist, at de øvrige indsatte beløb på As konti enten er skattefrie gevinster fra spil eller i øvrigt udgør personlige overførsler og indsætninger, der ikke skal kvalificeres som skattepligtig indkomst.

Efter As forklaring om antallet af solgte biler i 2014 og 2015, den indgåede aftale med bilmægler og størrelsen af de indsatte beløb på As konti vedrørende salg af biler, er der ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes afgørelse om, at A var selvstændig erhvervsdrivende med salg af biler i 2014 og 2015.

A har forklaret, at han ikke har haft udgifter til f.eks. istandsættelse af bilerne, ligesom han har forklaret, at han med undtagelse af bilen mrk. (red. bilmærke 1 fjernet) solgt den 20. juli 2015, solgte biler for sine venner og familie via bilmægleren, og at han ikke selv købte bilerne. Når dette sammenholdes med, at der ikke foreligger regnskabsmateriale eller anden opgørelse over eventuelle fradragsberettigede udgifter, finder retten ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes afgørelse om, at A på det foreliggende grundlag ikke har fradrag for driftsomkostninger.

Retten finder det herefter ikke godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse af As skattepligtige indkomst for 2014 og 2015 er udøvet på et fejlagtigt grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat.

Da A ikke har fremlagt bogføringsmateriale eller øvrige oplysninger til belysning af momsregnskabet, finder retten heller ikke grundlag for at tilsidesætte den skønsmæssige ansættelse af As momstilsvar for 2014 og 2015, hvorfor Skatteministeriets påstand om frifindelse tages til følge.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 75.000 kr. Beløbet er inklusive moms, da Skatteministeriet ikke er momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Sagsøgte, Skatteministeriet Departementet, frifindes.

A skal til Skatteministeriet Departementet betale sagsomkostninger med 75.000 kr.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.