Sag BS-43937/2020-VLR

Parter/

A

(v/advokat Lars Lauge Nielsen)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat Anja Sommer)

Retten i Aarhus har den 2. november 2020 afsagt dom i 1. instans (sag BS742/2018-ARH).

Afgørelsen truffet af landsdommerne

Erik P. Bentzen Thomas Klyver og Freja Sine Thorsboe (kst.).

Påstande

Appellanten A har gentaget sin påstand for byretten om nedsættelse af sin aktieindkomst for indkomståret 2008 med 20.320.256 kr. og nedsættelse af sin personlige indkomst for indkomstårene 2010-2011 med henholdsvis 4.509.722 kr. og 1.334.819 kr.

A har desuden gentaget sin subsidiære påstand for byretten om at ansættelse af hans skattepligtige indkomst for indkomstårene 2008 og 2010-2011 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Indstævnte Skatteministeriet har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

Der er for landsretten bl.a. fremlagt en årsrapport for G1-virksomhed for 2007 hvori værdien af selskabets aktiver er opgjort til 106.487.793 mio. Y1-valuta svarende til ca. 70 mio. kr. Rapporten er påført revisorpåtegning dateret 13. august 2020 og revisoren har taget forbehold under henvisning til at ikke alle relevante oplysninger er modtaget.

Der er desuden for landsretten fremlagt en række nye bilag herunder bl.a. en specifikation af G7-A/S regnskab 2006/2007 hvor værdien af selskabets andel af G1-virksomhed er fastsat til 14 kr.

Endvidere er der fremlagt tingbogsattest vedrørende As og NPs ejendom Y1-adresse hvoraf det fremgår at der den 27. januar 2021 er tinglyst underpant for 10.000.000 kr. til G1-virksomhed Y1-by. Der er ligeledes fremlagt en aftale af 9. februar 2022 mellem MA G1-virksomhed og A om en afdragsordning. Det fremgår af aftalen at A i januar 2022 har overført 5.844.541 kr. og at han fra februar 2022 og indtil videre skal betale 41.500 kr. om måneden.

Der er endvidere for landsretten udarbejdet supplerende skønserklæring af 15. august 2021 af skønsmand statsautoriseret revisor JK. Af den supplerende skønserklæring fremgår bl.a. følgende:

"Vurderingstema og spørgsmål

Som udpeget skønsmand skal jeg på baggrund af det modtagne materiale og de modtagne oplysninger besvare de stillede spørgsmål. Jeg har ikke forholdt mig til de juridiske aspekter samt validiteten af det modtagne materiale og de modtagne oplysninger udover hvad der udtrykkeligt fremgår.

…

Supplerende spørgsmål fra rekvirenten [A]

Spørgsmål SS 1

Skønsmanden bedes overordnet redegøre for A likviditetsmæssige situation den 14. december 2007 hvor G7-A/S lånte Y1-valuta 8 mio. (ca. DKK 5.276.000) af F1-bank og efterfølgende samme dag overførte beløbet til G1-virksomhed Y1-by - herunder særligt forholdet til F1-bank jf. sagens bilag herunder bilag 98?

Skønsmanden bedes samtidig redegøre for hvilke parametre denne vurdering er baseret på?

Spørgsmål SS 2

Skønsmanden bedes detaljeret redegøre for As likviditetsmæssige situation den 2. januar 2008 herunder særligt i relation til anpartshaverlånet til G10-ApS.

Skønsmanden bedes samtidig redegøre for hvilke parametre denne vurdering er baseret på?

Spørgsmål SS 3

Skønsmanden bedes detaljeret redegøre for gældsforholdet mellem A hans selskaber og F1-bank pr. den 2. januar 2008 jf. sagens bilag herunder bilag 99-100?

Skønsmanden bedes samtidig redegøre for hvilke parametre denne vurdering er baseret på?

Spørgsmål SS 4

Skønsmanden bedes vurdere hvorvidt F1-bank den 2. januar 2008 ville have været stillet økonomisk dårligere såfremt banken havde tilladt A at indfri sit ulovlige anpartshaverlån i G10-ApS helt eller delvist ved salg af børsnoterede værdipapirer i depotnr. (red.nummer.fjernet) i F1-bank hvis beløbet af G10-ApS samtidigt var blevet anvendt til at indfri gæld til F1-bank jf. sagens bilag herunder bilag 99?

Skønsmanden bedes samtidig redegøre for hvilke parametre denne vurdering er baseret på?

Spørgsmål SS 5

Skønsmanden bedes overordnet tage stilling til As likviditetsmæssige situation den 26. februar 2008 hvor A købte for samlet kr. 2.616.56705 børsnoterede værdipapirer via lån i F1-bank - herunder særligt forholdet til F1-bank jf. sagens bilag herunder bilag 101?

Skønsmanden bedes samtidig redegøre for hvilke parametre denne vurdering er baseret på?

Spørgsmål SS 6

Skønsmanden bedes overordnet tage stilling til As likviditetsmæssige situation i april 2008 idet han den 8. april 2008 optog et lån i sin private ejendom på kr. 108 mio. og den 29. april 2008 overførte Y2-landsvaluta 1.660.000 til G1-virksomhed via sit holdingselskab G7-A/S - herunder særligt forholdet til F2-bank jf. sagens bilag herunder bilag 39 40 57 58 102 og 103?

Skønsmanden bedes samtidig redegøre for hvilke parametre denne vurdering er baseret på?

Supplerende spørgsmål fra modparten [Skatteministeriet]:

Spørgsmål SS IA

Såfremt skønsmanden ved besvarelsen af spørgsmålene SS 2 og SS 5 vurderer at A var likvid anmodes skønsmanden om at redegøre for hvordan denne eller disse vurdering(er) hænger sammen med de ændringer af As låneret der fremgår af kontoudtogene fra F1-bank af 2. januar 2008 (bilag 22) og 15. januar 2009 (bilag 101).

Spørgsmål SS IB

Såfremt skønsmanden ved besvarelsen af spørgsmålene SS 2 SS 5 eller SS 6 vurderer at As var likvid anmodes skønsmanden om at redegøre for

1) hvordan denne eller disse vurdering(er) hænger sammen med skønsmandens svar på spørgsmål 3 herunder dels i hvilket omfang den vurderede formue på 2.098.349 kr. (inkl. pensioner) er opgjort efter realisationsprincippet (og med omgående realisation) dels de foretagne værdiansættelser og grundlaget herfor når der også henses til forbeholdene i revisionspåtegningerne i G1-A/Ss årsrapport 2006/2007 (bilag 24 s. 3 sidste afsnit f.) og G1-ApSs årsrapport for 2007 (bilag 17 s. 3 sidste afsnit f.) og

2) om As likviditetsmæssige situation gav mulighed for at han på de nævnte tidspunkter kunne tilbagebetale et usikret anfordringslån på 159 mio. kr. optaget på sædvanlige vilkår efter forholdene den 2. januar 2008 herunder redegøre for hvad der anses for sådanne sædvanlige vilkår.

Svar på spørgsmål

Nedenfor er svarende på spørgsmålene angivet.

Svar på SS 1

Transaktionen indikerer at F1-bank den 14. december 2007 vurderede at de havde tilstrækkelige sikkerheder mv. i forhold til engagementet med G7-A/S .

Transaktionen vurderes ikke isoleret set at indikere noget om As likviditetsmæssige situation generelt set den 14. december 2007.

Svaret er uddybet og begrundet i særskilt afsnit nedenfor hvorfor svaret skal læses i sammenhæng hermed.

Svar på SS 2

A vurderes ikke at have været likvid den 2. januar 2008. Såfremt A skulle gøres likvid i forlængelse af den 2. januar 2008 ville det kræve realisering af As aktiver herunder som en væsentlig forudsætning afhændelse af kapitalandele i G7-A/S og G10-ApS til de opgjorte regnskabsmæssige værdier. Det kan ikke konkluderes om der kunne foretages udlodninger fra G7-A/S og/eller G10-ApS. De væsentligste usikkerheder vedrørende As likviditetsmæssige situation kan henføres til mulighederne for at kunne foretage udlodninger.

A vurderes ikke at kunne indfri anpartshaverlånet den 2. januar 2008. En indfrielse af anpartshaverlånet i forlængelse af den 2. januar 2008 ville kræve at A skulle gøres likvid ved realisering af As aktiver herunder med den væsentlige forudsætning at der kunne foretages udlodninger fra G7-A/S og/eller G10-ApS eller at der kunne ske en afhændelse af kapitalandele i G7-A/S og/eller G10-ApS. Alternativt at ægtefællens andel af et opnået provenu ved salg af villaen på mio.DKK 675 blev udlånt fra ægtefællen til A.

Svaret er uddybet og begrundet i særskilt afsnit nedenfor hvorfor svaret skal læses i sammenhæng hermed.

Svar på SS 3

A og selskaberne G7-A/S G9-ApS G10-ApS G7-A/S G8-ApS G10-ApS G9-ApS og G10-ApS havde pr. 2. januar 2008 samlet set et positivt nettomellemværende med F1-bank på DKK 3.711.538 bestående af værdien af værdipapirsdepoter indestående gæld samt finansielle instrumenter.

A G10-ApS og G8-ApS havde pr. 2. januar 2008 positive engagementer med F1-bank på henholdsvis DKK 5.007.657 DKK 9.603.629 og DKK 22.995.748. G7-A/S og G9-ApS havde pr. 2. januar 2008 negative engagementer med F1-bank på henholdsvis DKK 5.204.126 og DKK 28.720.223. G10-ApS G10-ApS og G7-ApS havde pr. 2. januar 2008 udelukkende mindre engagementer med F1-bank. G10-ApS havde ingen engagement med F1-bank pr. 2. januar 2008.

A værdipapirsdepot antages at have været stillet til sikkerhed for G10-ApS’ og G9-ApS ’ mellemværende med F1-bank ligesom det antages at A havde kautioneret for G9-ApS ’ engagement med F1-bank. Værdipapirsdepoterne i G8-ApS G10-ApS og G9-ApS var pantsat til sikkerhed for engagementer med F1-bank i såvel G7-A/S -koncernen som G1-ApSkoncernen. Der antages at have været krydskaution imellem de enkelte selskaber i forhold til engagementerne med F1-bank. Der foreligger ikke endelige dokumenter i sagen der dokumenter fuldstændigheden af sikkerheder og kautioner.

Svaret er uddybet og begrundet i særskilt afsnit nedenfor hvorfor svaret skal læses i sammenhæng hermed.

Svar på SS 4

F1-banks engagementer med A og selskaberne ville - netto beløbsmæssigt - være uændret såfremt F1-bank havde tilladt at A indfriede sit ulovlige anpartshaverlån i G10-ApS på DKK 22.765.487 den 2. januar 2008 ved realisering af A værdipapirsdepot i F1-bank.

I forhold til F1-banks engagementer med selskaberne vurderes disse at være tilstrækkeligt sikret uanset om F1-bank havde tilladt - eller ikke tilladt - at A helt eller delvist indfriede sit ulovlige anpartshaverlån i G10-ApS på DKK 22.765.487 den 2. januar 2008 ved realisering af A værdipapirsdepot i F1-bank. G9-ApS ’ gæld til F1-bank antages at blive reducereret med den hypotetiske overførsel men tilsvarende ville A værdipapirsdepot som F1-bank antages at have haft til sikkerhed for G9-ApS ’ mellemværende også at blive reduceret tilsvarende.

En indfrielse af anpartshaverlånet i G10-ApS ville medføre at F1-banks engagement med A ville få en negativ værdi. Et engagement som F1-bank ikke antages at have haft nogle sikkerheder for udover A værdipapirsdepot i F1-bank - et værdipapirsdepot som i alt væsentlighed ville blive realiseret fuldt ud. En indfrielse af anpartshaverlånet i G10-ApS ville derfor stille F1-bank dårligere. En delvis indfrielse af anpartshaverlånet i G10-ApS på DKK 22.765.487 den 2. januar 2008 med et afdrag på over DKK 5.007.657 ville stille F1-bank økonomisk dårligere idet et afdrag på over DKK 5.007.657 ville medføre at A engagement med F1-bank ville blive negativt.

Svaret er uddybet og begrundet i særskilt afsnit nedenfor hvorfor svaret skal læses i sammenhæng hermed.

Svar på SS 5

Transaktionen indikerer at F1-bank den 26. februar 2008 vurderede at de havde de tilstrækkelige sikkerheder mv. i forhold til engagementet med A og at F1-bank accepterede en mindre forøgelse af risikoen vedrørende engagementet idet der ville være en kursrisiko forbundet med investeringen i værdipapirer.

Transaktionen vurderes ikke isoleret set at indikere noget om As likviditetsmæssige situation generelt set den 26. februar 2008.

Svaret er uddybet og begrundet i særskilt afsnit nedenfor hvorfor svaret skal læses i sammenhæng hermed.

Svar på SS 6

Korrespondancen med F1-bank den 12. marts 2008 og 1. april 2008 indikerer at F1-bank den 12. marts 2008 vurderede at engagementet med A var særdeles presset og at engagementet med A var særdeles kritisk den 1. april 2008. Ligeledes kan korrespondancen indikere at As likviditetsmæssige situation har været under kraftig forværring i den pågældende periode.

Transaktionen den 8. april 2008 vurderes ikke isoleret set at indikere noget om As likviditetsmæssige situation generelt set den 8. april 2008 udover at A og ægtefællen fik tilført likvider på mio.DKK 108 samtidig med at de optog et banklån og kreditforeningslån med sikkerhed i deres villa. Det indikerer dog - når transaktionen sammenholdes med de øvrige oplysninger - at As likviditet har været under yderligere pres idet han har været nødsaget til at pantsætte private aktiver for at få frigjort likviditet.

Transaktionerne den 29. april 2008 har isoleret set forringet As private likviditetsmæssige situation idet A ved den pågældende transaktion har anvendt størstedelen af likviditeten fra låneoptagelsen i den private villa til at foretage et udlån fra privatsfæren til G7-A/S som efterfølgende har videreudlånt beløbet til G1-virksomhed As fordring på G7-A/S vurderes kun i begrænset omfang at være likvid idet det antages at G7-A/S og G1-virksomhed ikke nødvendigvis på anfordring kunne tilbagebetale lånet ligesom det antages at A ikke havde nogen sikkerheder for det ydede lån til G7-A/S .

Korrespondancen den 26. juni indikerer at F2-bank kan have vurderet at engagementet med A var presset. Ligeledes kan korrespondancen indikere at As likviditetsmæssige situation kan have været kritisk pr. den pågældende dato.

Svaret er uddybet og begrundet i særskilt afsnit nedenfor hvorfor svaret skal læses i sammenhæng hermed.

Svar på spørgsmål SS IA

I svaret på spørgsmål SS 2 er det ikke forudsat at A ville kunne opretholde kreditterne og trækningsretterne i blandt andet F1-bank idet der i svaret på spørgsmål SS 2 er foretaget en vurdering af hvorvidt A ved påbegyndt realisering af sine aktiver pr. 2. januar 2008 ville være i stand til at indfri de forpligtelser der forelå pr. 2. januar 2008.

Svaret er uddybet og begrundet i særskilt afsnit nedenfor hvorfor svaret skal læses i sammenhæng hermed.

Svar på spørgsmål SS IB

For så vidt angår egenkapitalen pr. 2. januar 2008 som i den oprindelige skønserklæring af den 11. februar 2019 blev opgjort til DKK 2.098.349 ud fra en regnskabsmæssig og formuebaseret tilgang er der i denne opgørelse taget udgangspunkt i almindelige regnskabsmæssige principper. For så vidt angår egenkapitalen pr. 2. januar 2008 som i denne skønserklæring er opgjort til DKK -13.446.830 er der taget udgangspunkt i hvilken likviditet som A vurderes at kunne fremskaffe ved påbegyndt realisering af sine aktiver den 2. januar 2008.

Det kan ikke ud fra forbeholdene i revisionspåtegningerne til årsrapporten for G7-A/S for 2006/07 og årsrapporten for G10-ApS for 2007 konkluderes om der skulle foretages korrektioner til de pågældende årsrapporter eller ej.

Blandt andet som følge af forbeholdene antages det ikke at kapitalandelene i G7-A/S og G10-ApS kunne overdrages i 2008 ligesom det vurderes som særdeles usikkert hvorvidt der kunne foretages nogen form for udlodning i G7-A/S og G10-ApS i starten af januar 2008.

A vurderes ikke inden for 14 dage efter den 2. januar 2008 at kunne tilbagebetale et usikret anfordringslån på mio.DKK 159 til G10-ApS forrentet i henhold til lovgivningen med 1325%. En indfrielse af lånet på mio.DKK 159 til G10-ApS inden for 14 dage efter den 2. januar 2008 ville forudsætte at As ægtefælles andel af et provenu ved optagelse af lån i den private villa ville blive udlånt fra ægtefællen til A. Alternativt at der ville kunne foretages tilstrækkelige lån i sommerhusgrunden og/eller kapitalandelene i G7-A/S og G10-ApS.

Det kan ikke konkluderes hvorvidt A i månederne efter den 2. januar 2008 ville være i stand til at foretage et afdrag på mio.DKK 159 med tillæg af renter idet der ikke foreligger tilstrækkelige oplysninger i sagen vedrørende dette.

A vurderes ikke at have været likvid den 2. januar 2008. Såfremt A skulle gøres likvid i forlængelse af den 2. januar 2008 ville det kræve realisering af As aktiver herunder som en væsentlig forudsætning afhændelse af kapitalandele i G7-A/S og G10-ApS til de opgjorte regnskabsmæssige værdier.

Svaret er uddybet og begrundet i særskilt afsnit nedenfor hvorfor svaret skal læses i sammenhæng hermed.

…

Definitioner

En række af spørgsmålene i denne skønserklæring omhandler As likviditetsmæssige situation. En persons likviditetsmæssige situation og hvorvidt en person er likvid eller illikvid lader sig ikke entydigt definere. I forhold til vurderingen af As likviditetsmæssige situation og i vurderingen af hvorvidt As var likvid eller ej er der taget udgangspunkt i en vurdering af hvorvidt A ved påbegyndt realisering af sine aktiver pr. en given dato ville være i stand til at indfri de forpligtelser der forelå pr. den pågældende dato. Der er således ikke taget udgangspunkt i en tvangsrealisation af aktiver men en realisation indenfor nogle måneder med henblik på at kunne fremskaffe likviditet.

Uddybning og begrundelse af svar på spørgsmål

…

Uddybning og begrundelse af svar på SS 2

Den 31. december 2007 havde A en gæld til G10-ApS på DKK 6.855.111 som pr. 2. januar 2008 var forøget til en gæld på DKK 22.765.487.

I forhold til As likviditetsmæssige situation den 2. januar 2008 i relation til anpartshaverlånet til G10-ApS er der nedenfor foretaget en vurdering af As aktiver og gældsforpligtelser pr. 2. januar 2008 med udgangspunkt i en modregnet balance jf. bilag 1 til denne skønserklæring. Der er taget udgangspunkt i de aktiver og forpligtelser som er oplistet i bilag 2 3 og 4 til den oprindelige skønserklæring af den 11. februar 2019 idet der dog er taget udgangspunkt i en likviditetsmæssig tilgang i modsætning til skønserklæringen af den 11. februar 2019 hvor der blev taget udgangspunkt i en regnskabsmæssig og formuemæssig tilgang.

Nedenfor er der foretaget en vurdering af de enkelte aktiver og forpligtelser.

…

Kapitalandele i G7-A/S :

I forhold til at vurdere likviditeten af kapitalandelene i G7-A/S er der foretaget en vurdering af hvorvidt det i starten af 2008 ville være muligt at foretage kontant udlodning fra selskabet. Det antages ikke at det vil være muligt at sælge selskabet i starten af 2008. Årsagen til denne antagelse er hovedsageligt at der er tale om en mindre koncern hvorfor aktien er forholdsvis illikvid. Det kan dog ikke udelukkes at selskabet ville kunne sælges i starten af januar 2008 men det vurderes at falde udenfor skønsforretningen at vurdere aktiens omsættelighed og værdi idet det vil kræve en dybdegående analyse og værdiansættelse af selskabet og koncernen herunder de underliggende selskaber. Endvidere har det indgået i vurderingen at det i revisionspåtegningen dateret den 29. april 2008 for selskabet fremgår at:

…

Kapitalandele i G10-ApS:

I forhold til at vurdere likviditeten af kapitalandelene i G10-ApS er der taget udgangspunkt i samme fremgangsmåde som for G7-A/S jf. ovenstående hvorfor der generelt henvises hertil. Som for G7-A/S antages det ikke at det ville være muligt at sælge G10-ApS i foråret 2008 med samme begrundelse som for G7-A/S og blandt andet med henvisning til at det af revisionspåtegningen dateret den 7. maj 2008 for G10-ApS fremgår at:

…

Opsummering generelt:

Pr. 2. januar 2008 havde A værdipapirer og kapitalandele på DKK 33.348.231 som umiddelbart kunne gøres likvide. Endvidere havde A et indestående i banken på DKK 11.151. Dermed ville A pr. 2. januar 2008 kunne have likvider for DKK 33.359.382. Heraf antages det at DKK 18.154.246 forlods ville skulle anvendes til at indfri As gæld til F1-bank som pr. 2. januar 2008 udgjorde DKK 18.154.245 idet F1-bank havde sikkerhed i værdipapirsdepotet. Dermed ville der den 2. januar 2008 kunne fremskaffes likvider på DKK 15.205.137 jf. nedenstående:

…

Fra den 2. januar 2008 og i nogle måneder frem antages A dermed at kunne fremskaffe likvider på 26.689.327 ved at afhænde sine værdipapirer og kapitalandele den 2. januar 2008 og indfri gælden til F1-bank få udbetalt sine pensionsordninger og sælge sine biler samt sælge sin andel af villaen og sommerhusgrunden jf. nedenstående:

…

Dette skal sammenholdes med at A pr. 2. januar 2008 havde gæld på DKK 58.290.401 hvilket efter indfrielse af gælden til F1-bank på DKK 18.154.245 ved salg af værdipapirer og kapitalandele ville kunne reduceres til DKK 40.136.156 jf. nedenstående:

…

Gælden på DKK 40.136.156 ville A ikke kunne indfri den 2. januar 2008 og i månederne derefter ved at afhænde værdipapirer og kapitalandele få udbetalt sine pensionsdepoter i "utide" sælge sine biler og sælge andelen af villaen og sommerhusgrunden idet der ville "mangle" DKK 13.446.830 opgjort som forskellen imellem DKK 26.689.327 og DKK 40.136.157 jf. også bilag 1 til denne skønserklæring hvori den negative egenkapital er opgjort til DKK -13.446.830.

…

Opsummering vedrørende anpartshaverlånet til G10-ApS:

I forhold til specifikt at vurdere den likviditetsmæssige situation i forhold til anpartshaverlånet til G10-ApS som den 2. januar 2008 udgjorde DKK 22.765.487 så er det nedenfor vurderet hvorvidt en indfrielse heraf helt eller delvist kunne foretages den 2. januar 2008 eller i forlængelse heraf.

Som nævnt ovenfor så antages det at As pensionsdepoter biler og andel af villa og sommerhusgrund ville kunne gøres til likvider på i alt DKK 11.484.190 i forlængelse af den 2. januar 2008 jf. nedenstående:

Pensionsdepoter	3.395.019
Biler	475.771
Villa	6.750.000
Sommerhusgrund	863.400
	11.484.190

Såfremt As værdipapirer og kapitalandele i F1-bank blev realiseret den 2. januar 2008 og anvendt til at indfri As gæld til F1-bank ville der være et nettoprovenu på DKK 4.996.507 jf. nedenstående:

Værdipapirer og kapitalandele F1-bank	23.150.752
Gæld til kreditinstitutter F1-bank	18.154.245
	4.996.507

Det antages at dette ville kunne anvendes til at overføre til G10-ApS som herefter ville kunne overføre beløbet til G9-ApS og dermed nedbringe dette selskabs gæld til F1-bank.

Indeståendet i F1-bank på DKK 11.151 er af beskeden størrelse og antages at være en almindelig løn- eller budgetkonto som ville skulle anvendes til As almindelige privatforbrug mv.

I forhold til F2-bank havde A pr. 2. januar 2008 et værdipapirsdepot på DKK 9.424.323 og en gæld til F2-bank på DKK 10.349.450. Det antages at der er en sammenhæng imellem værdipapirsdepotet og kreditten og at F2-bank ville betinge sig - uanset om de var stillet til sikkerhed eller ej - at en realisation af værdipapirsdepotet blev anvendt til at afdrage på gælden til F2-bank. Det vurderes derfor ikke at der pr. 2. januar 2008 kunne frigøres likvider vedrørende dette værdipapirsdepot som kunne have været anvendt til at afdrage på gælden til G10-ApS.

I forhold til F3-bank havde A pr. 2. januar 2008 et værdipapirsdepot på DKK 773.156 og en gæld til F3-bank på DKK 10.333. Det antages ikke nødvendigvis at der er en sammenhæng imellem værdipapirsdepotet og kreditten. Det vurderes derfor at der pr. 2. januar 2008 kunne frigøres likvider vedrørende dette værdipapirsdepot på DKK 773.156 som kunne have været anvendt til at afdrage på gælden til G10-ApS.

I forhold til F4-bank havde A pr. 2. januar 2008 en gæld på DKK 3.815.853. Det er usikkert hvad denne gæld vedrører og hvornår der skulle afdrages herpå.

I forhold til As gæld til G7-A/S antages det at der ikke er aftaler lånedokumenter mv. vedrørende dette men at der er tale om en "mellemregningskonto".

I forhold til As restskat for 2007 så forfalder en andel heraf til betaling i efteråret 2008 ligesom en andel indregnes i forskudsskatten for 2009.

Samlet set vurderes det at A den 2. januar 2008 og i forlængelse heraf i takt med at pensionsdepoterne blev opsagt "i utide" og biler villa samt sommerhusgrund blev realiseret ville kunne afdrage i alt DKK 17.253.853 på gælden til G10-ApS jf. nedenstående:

Værdipapirer og kapitalandele F1-bank	23.150.752
Gæld til kreditinstitutter F1-bank	-18.154.245
Værdipapirer og kapitalandele F3-bank	773.156
Pensionsdepoter	3.395.019
Biler	475.771
Villa	6.750.000
Sommerhusgrund	863.400
	17.253.853

Der ville således fortsat være en gæld til G10-ApS på DKK 5.511.634 (DKK 22.765.487 - 17.253.853).

Ovenstående er under forudsætning af at der ikke afdrages på gælden til F4-bank og gælden til G7-A/S . Ligeledes er det under forudsætning af at der ikke kunne frigøres likvider fra værdipapirsdepotet i F2-bank idet gælden til F2-bank pr. 2. januar 2008 oversteg værdien af værdipapirsdepotet. Endvidere er det under forudsætning af at der ikke kunne frigøres likvider fra G7-A/S og G10-ApS. Der er endvidere ikke taget højde for hvorvidt A havde mulighed for at fremskaffe likvider på anden vis pr. 2. januar 2008 eller i forlængelse heraf idet der ikke foreligger oplysninger herom. For at A skulle være i stand til at indfri gælden til G10-ApS ville det kræve at der kunne foretages udlodninger fra G7-A/S og/eller G10-ApS eller at der kunne ske en afhændelse af kapitalandele i G7-A/S og/eller G10-ApS. Alternativt at ægtefællens andel af provenuet ved salg af villaen på mio. DKK 675 blev udlånt fra ægtefællen til A.

Der er i ovenstående ikke taget højde for hvorvidt A i henhold til konkursloven var insolvent og hvorvidt de nævnte transaktioner ville kunne omstødes i tilfælde af en eventuel konkurs.

Opsummering:

Samlet set vurderes A - ud fra ovenstående antagelser og forudsætninger - ikke at have været likvid den 2. januar 2008. Såfremt A skulle gøres likvid i forlængelse af den 2. januar 2008 ville det kræve realisering af As aktiver herunder som en væsentlig forudsætning afhændelse af kapitalandele i G7-A/S og G10-ApS til de opgjorte regnskabsmæssige værdier. Det kan ikke konkluderes om der kunne foretages udlodninger fra G7-A/S og/eller G10-ApS. De væsentligste usikkerheder vedrørende As likviditetsmæssige situation kan henføres til mulighederne for at kunne foretage udlodninger.

A vurderes ikke at kunne indfri anpartshaverlånet den 2. januar 2008. En indfrielse af anpartshaverlånet i forlængelse af den 2. januar 2008 ville kræve at A skulle gøres likvid ved realisering af As aktiver herunder med den væsentlige forudsætning at der kunne foretages udlodninger fra G7-A/S og/eller G10-ApS eller at der kunne ske en afhændelse af kapitalandele i G7-A/S og/eller G10-ApS. Alternativt at ægtefællens andel af provenuet ved salg af villaen på mio. DKK 675 blev udlånt fra ægtefællen til A.

…

Uddybning og begrundelse af svar på SS IB:

…

Ad pkt. 2:

Indledningsvist bemærkes det at mio. DKK 159 ikke er As samlede gæld til G10-ApS idet denne pr. 2. januar 2008 udgør DKK 22.765.487. Afdraget på mio.DKK 159 vedrører således alene den andel af As yderligere gæld til G10-ApS som blev optaget den 2. januar 2008.

Et anfordringslån antages at være et lån som ville skulle indfries inden for maksimalt 14 dage ved kontant betaling. Forrentningen vurderes at skulle ske i henhold til lovgivningen idet der er tale om et ulovligt anpartshaverlån hvorfor lånet skulle forrentes med renten ved forsinket betaling mv. med et tillæg på 2%. Renteloven foreskriver en årlig rente svarende til den officielle udlånsrente pr. 1. januar og pr. 1. juli det pågældende år (pr. 1. januar 2008 = 425%) med tillæg af 7% = 1125. Forrentningen skulle således være 1125% + 2% = 1325%. Det kan ikke konkluderes at denne forrentning ikke svarer til en markedsrente for et anfordringslån uden sikkerhedsstillelser optaget af A den 2. januar 2008. Den rente der skulle tilbagebetales ved udlån i en 14 dages periode ville være mio. DKK 159 x 1325% x 14 dage / 360 dage = TDKK 82

…

A ville dermed ud fra ovenstående antagelser og forudsætninger kunne fremskaffe nedenstående likvider inden for 14 dage efter den 2. januar 2008 til brug for afdrag på gælden til G10-ApS:

Værdipapirer og kapitalandele F1-bank	23.150.752
Gæld til kreditinstitutter F1-bank	-18.154.245
Værdipapirer og kapitalandele F3-bank	773.156
Kapitalpensioner	7.814.174
60% afgift af kapitalpensioner	-4.688.504
Ratepensioner	673.374
60% afgift af ratepensioner	-404.024
Personbiler	475.771
As andel af låneoptagelse i villa	5.400.000
	15.040.453

På baggrund af ovenstående antages A ikke at kunne tilbagebetale et usikret anfordringslån på mio. DKK 159 til G10-ApS indenfor 14 dage efter den 2. januar 2008. En forudsætning for at A kunne tilbagebetale mio. DKK 159 til G10-ApS indenfor 14 dage efter den 2. januar 2008 ville være at As ægtefælles andel af provenuet ved optagelse af lån i villaen udlånes fra ægtefællen til A (svarende til mio. DKK 54). Alternativt at der ville kunne foretages tilstrækkelige lån i sommerhusgrunden og/eller kapitalandelene i G7-A/S og G10-ApS.

…

Begrænsninger

Besvarelsen af skønstemaet indeholder subjektive elementer og professionelle vurderinger. Der påtages ikke noget ansvar for om parterne kan acceptere de foretagne vurderinger.

Der er ikke foretaget en særskilt verifikation af de modtagne tal og oplysninger og besvarelsen af skønstemaet omfatter ikke erklæringsafgivelse og/eller handlinger i overensstemmelse med de internationale standarder om kvalitetsstyring og revision og standarder om review og andre opgaver."

Forklaringer

A og skønsmand JK har afgivet supplerende forklaring. Der er desuden afgivet forklaring af MA.

A har forklaret at han begyndte at låne penge fra G10-ApS koncernen som han ejer 100 % fordi skattelovgivningen gjorde det mere attraktivt at investere i aktier i privat regi frem for i selskabsregi. Han havde længe haft et investeringsengagement med F1-bank og tjent godt på det. Via datterselskabet G9-ApS havde han en samlet pantebrevsportefølje på omkring 80 mio. kr. der var finansieret ved dels et løbende lån på 40 mio. kr. dels et stående lån på 40 mio. kr. Porteføljen som F1-banks suverænt administrerede gav en god fortjeneste.

På et tidspunkt havde G9-ApS mulighed for at indfri det stående lån men F1-bank syntes det ville være "tosset" at betale for indfrielse før tid. I stedet aftalte han med F1-bank at han skulle benytte de frie midler i G1-ApSkoncernen ved at tage et lån i koncernen til selv at købe aktier for. Aftalen var at lånet i G10-ApS skulle indfries før årsskiftet og derefter genoptages indtil der kunne laves et debitorskifte. Dengang var det ret udbredt at man indfriede et ulovligt aktionærlån op til nytår som også var regnskabsårets udløb for så at trække på selskabets konto igen i begyndelsen af det nye år. Det var meningen at han skulle bevilges et privat lån af F1-bank som skulle bruges til at indfri det ulovlige aktionærlån. Herefter ville G9-ApS kunne indfri sit lån i F1-bank og han ville personligt være debitor i F1-bank i stedet for G9-ApS . Han regnede med at det hele ville falde på plads i februar 2008. Da han optog lånet i G10-ApS var han ikke bekymret for at F1-bank ikke ville bevilge ham det private lån. Han ønskede ikke at være i konflikt med reglerne og han ville derfor indfri det ulovlige aktionærlån.

F1-bank var "inde over" at aktionærlånet "kørte ned og op" ved årsskiftet 2007/2008. SB fra F1-bank havde lovet ham at der kunne ske debitorskifte i februar 2008. Han forstår godt at det kan undre at der ikke ligger en skriftlig aftale om debitorskifte med F1-bank men han havde samarbejdet med banken gennem mange år og det var ikke til at vide dengang at det ville blive et problem at lave et debitorskifte. SB blev ved med at sige at det nok skulle komme. De skulle bare lige have nogle regnskaber fra ham.

Han har også afgivet forklaring for byretten da han blev idømt en bøde for det ulovlige aktionærlån. Hans forklaringer har været konsistente. Han oplevede at praksis ved aktionærlån blev strammet. Før han tog sit lån havde han aldrig hørt om nogen der fik en bøde. Han står ved at der var tale om et ulovligt aktionærlån. Det var helt oplagt at det skulle indfries når han fik sit debitorskifte. Han lavede også nogle tilbageførsler til G9-ApS lang tid før Skat gik ind i sagen.

Han kan ikke svare på hvorfor der fortsat var et lån i G9-ApS på 68 mio. kr. da han i øvrigt tilbagebetalte aktionærlånet forud for årsskiftet 2007/2008. Han ved at der var en drøftelse med F1-bank om nedbringelse af aktionærlånet men han kan ikke huske hvorfor det ikke var hele lånet der blev indfriet.

Han har heller ingen forklaring på hvorfor hans trækningsret i F1-bank blev ændret hen over nytåret 2007/2008. Han antager at det var noget F1-bank gjorde internt for at få bankens regnskab til at gå op. Han fik et privat lån af F1-bank ultimo 2007 med henblik på at nedbringe det ulovlige aktionærlån og det lån havde han ingen problemer med at få bevilget. Ifølge den supplerende skønserklæring var han i plus i forhold til F1-bank med over 3 mio. kr.

Da han i april 2008 overførte 166 mio. Y2-landsvaluta til G1-virksomhed via G7-A/S til støtte for sine forretninger i Y1-land var der ingen der undrede sig. Overførslen var ikke i konflikt med F1-bank. Hvis han havde vidst hvad der siden skete skulle han ikke have overført beløbet. Det blev ikke overført fordi G1-virksomhed manglede pengene men for at spare G1-virksomhed for en rentebyrde på omkring 20 %.

I starten af 2008 begyndte finanskrisen og markedet kollapsede med LB. Han mistede selv en stor formue. Han troede fejlagtigt at krisen var forbigående og at hans værdier ville komme op igen. Det var forfærdeligt ikke at kunne tilbagebetale lånene som forudsat.

Foreholdt mail af 11. juni 2008 fra F1-bank ekstrakten side 501 har han forklaret at det var dumt at han ikke realiserede værdier i Y4-område i 2008 men selv så langt henne troede han at krisen ville vende. Det har aldrig været på tale at F1-bank ønskede at han skulle realisere værdier i Y4-område. Det var derimod noget han selv havde interesse i. Der var ingen som på det tidspunkt havde forestillet sig at han ville havne i en skattesag eller skulle betale en bøde for ulovligt aktionærlån. Foreholdt mail fra F1-bank af 3. juli 2008 ekstrakten side 511-512 har han forklaret at han selv på dette tidspunkt var i plus med sine aktiedepoter i F1-bank.

Korrespondancen mellem ham og F1-bank viser at deres forhold blev mere og mere anstrengt. Det var F1-bank der overførte penge til ham via G9-ApS i sommeren 2008. Det var ikke noget han besluttede. F1-bank solgte hen over hovedet på ham. Han kunne ikke forstå hvorfor pengene skulle overføres til ham da det jo var selskabets penge. Det gav heller ingen mening da der allerede var krydskautioneret. Han var på det tidspunkt blevet klar over at det var ulovlige aktionærlån og han protesterede over for F1-bank. Han tror ikke at SB var særlig opmærksom på hans forhold. Han tror at SB handlede som han gjorde fordi han blev presset af F1-banks hovedsæde i Y2-by. På det tidspunkt var F1-bank bare interesseret i at få nedbragt bankens tilgodehavende. F1-bank blev indfriet og er den eneste der har fået noget ud af det.

Retrospektivt kan han konstatere at han og hans kone i starten af 2008 kunne have rejst penge i deres hus der var vurderet til 135 mio. kr. og ved at indfri deres pensioner. Det fremgår også af den supplerende skønserklæring. Hans kone har ikke været særlig involveret i investeringerne som han har stået for. Hun har derimod været dybt engageret i virksomhedens drift med bl.a. udvikling af IT-systemer. Hun var ked af at huset skulle belånes da han sendte de 166 mio. Y2-landsvaluta til G1-virksomhed men han er sikker på at hun også ville have hjulpet ham med sin andel af huset og pensionen hvis han havde skullet indfri aktionærlånet i starten af 2008. De havde også sommerhuset og han kunne fortsat låne penge i F1-bank til investeringer. Han købte i slutningen af februar 2008 aktier for ca. 26 mio. kr. i bl.a. det Y3-landske teleselskab G2-virksomhed via F1-bank. Den investering havde han ingen problemer med at låne til. Han havde også kunnet skaffe penge fra G1-virksomhed i 2008. Han mener desuden at han havde flere værdier i G7-A/S end opgørelsen over kapitalandele i regnskabsspecifikationen for 2006/2007 ekstrakten side 1023 viser. At G7-A/S andel i G1-virksomhed blot er sat til kostprisen på 14 kr. viser at han havde grund til at tro at han ville komme fint ud af det. Det er hans opfattelse at andelen i G1-virksomhed var meget mere værd.

Overførslerne i 2010 og 2011 fra G1-virksomhed var lån som han fik fordi han tidligere havde hjulpet G1-virksomhed Han kan se at det var helt galt at han kom til at stå som debitor. Pengene skulle ikke være gået gennem ham. Det er i øvrigt også en fejl at MA står som afsender. Der er tale om lån som han er retligt forpligtet til at betale tilbage.

Foreholdt gældsordningen af 31. maj 2015 mellem ham og G1-virksomhed ekstrakten side 876 har han forklaret at beløbet på 75 mio. kr. dækker over lånene på ca. 58 mio. kr. som han har fået af G1-virksomhed og på 17 mio. kr. fra G1-virksomhed til G4-A/S der aldrig er gået igennem ham. G1-virksomhed overførte beløb til både ham og hans selskaber. Det har medført at han fik mellemregninger med sine selskaber.

Han forlangte ikke renter af det beløb han i foråret 2008 betalte til G1-virksomhed via G7-A/S . Der blev omvendt heller ikke krævet renter den anden vej. Det ville heller ikke have givet mening når der ikke var udsigt til at han ville kunne betale renter.

G1-virksomhed fik tinglyst pant i hans ejendom i 2021 fordi MA ville have yderligere sikkerhed på plads for de penge han skylder. Det var noget de havde talt om men ikke havde fået gjort tidligere.

Når der er blevet talt om "hjælp" fra G1-virksomhed og MA har det ikke været ment som en gave. Der har været tale om likviditetsmæssig hjælp.

Har er nu 74 år og forretningen begynder at gå fornuftigt. Han håber at han vil kunne betale aktionærlånene tilbage. Han skylder også F4-bank 18 mio. kr. og den afdragsordning han har lavet med G1-virksomhed og MA er den samme afdragsordning han har med F4-bank. Han forsøger også at få en aftale på plads med F2-bank men det er noget sværere.

MA har forklaret at han har kendt A siden 1966 hvor de begge var udvekslingsstuderende i Y2-land. De har siden været venner og har mødtes nogle gange årligt. I 2004/2005 spurgte A om han ville indgå som aktionær i As selskab. Han er hovedaktionær i G1-virksomhed men ikke den aktive part. Det er A. Han bistår dog sommetider A med rådgivning.

Noget tid efter LB krak fandt han ud af at A var i økonomiske problemer. Der var ikke problemer hos G1-virksomhed men han forstod at A som privatperson havde problemer på grund af finanskrisen og aktiemarkedets sammenbrud. Hvis A havde spurgt ham ville han have hjulpet ham med et lån i 2008 ligesom A i december 2007 hjalp G1-virksomhed med et lån. G1-virksomhed havde i 2008 en reserve på 106.487.793 Y1-valuta og selskabet ville have været i stand til at låne A penge. Han ville have givet A et "fornuftigt" lån. Som forretningsmand ville han ikke have ydet et "ekstremt" lån. Størrelsen ville afhænge af den sikkerhed der kunne stilles. Uden sikkerhed ville han have udlånt 20 % af reserven. Noterede aktier kunne let være solgt eller lånt ud. De 8 mio. Y1-valuta som A overførte fra G7-A/S til G1-virksomhed den 14. december 2007 var ikke noget stort beløb men overførslen viste at A fortsat var villig til at være investor i det selskab som vidnet selv havde aktiemajoriteten i. Formålet med overførslen fra G7-A/S til G1-virksomhed på det tidspunkt var at købe værdipapirer. Det var ikke som sådan en hjælp til G1-virksomhed At A foretog en yderligere overførsel til G1-virksomhed på 166 mio. Y2-landsvaluta viste hans engagement i selskabet.

A modtog 58 mio. kr. som det var meningen at han skulle betale tilbage men uden renter. Under finanskrisen var mange i problemer. Krisen taget i betragtning og fordi A havde lavet to investeringer i vidnets selskab var det ikke fair hvis A skulle betale renter. Som forretningsmand forventer han at få sine penge igen. A har betalt beløbet på 58 mio. kr. tilbage.

G1-virksomhed har dog stadig penge til gode hos A og det lån er mere usikkert. I den forbindelse har han senere sørget for at sikre sit tilgodehavende ved pant i As private ejendom. Det er dog helt nyt for ham hvis han skulle have personlig pant i As private ejendom. Han troede at det var G1-virksomhed der fik pant i ejendommen eftersom det var G1-virksomhed der ydede A lån. Han har aldrig personligt lånt A penge. Hvis pantet står i hans navn skal det ændres. G1-virksomhed købte G10-ApS’ fordring på A fordi det er hvad investorer gør. Hvis man kan købe en fordring på 27 mio. kr. for 5 mio. kr. gør man det selv uden sikkerhed. Det resterende lån er nu bogført hos G1-virksomhed og når pantet er registreret til G1-virksomhed er der ingen risiko længere.

Udover til A har G1-virksomhed aldrig lånt penge ud til privatpersoner. Han lånte A penge fordi han selv er forretningsmand og fordi A i årenes løb har bidraget til store fortjenester i G1-virksomhed A sendte ved to lejligheder ret store beløb til G1-virksomhed Som hovedaktionær og den der har fået fordelen af As indsats i G1-virksomhed ville han gerne hjælpe da A kom i problemer. Hvis han havde lånt penge til andre end A ville der have været et lånedokument men han har kendt A i 50 år. Udlån til andre end A ville også medføre rentebetaling. Når der ikke er fastsat renter på lånene til A skyldes det også at det var uklart hvornår A ville kunne betale tilbage. Der findes ikke et formelt lånedokument vedrørende fordringen på A.

Det skyldtes de komplekse forhandlinger mellem A og hans banker at han først fik pant i As private ejendom i 2013. Han forstår ikke alle disse forhandlinger. I sidste ende var det for ham et spørgsmål om det ville være favorabelt for G1-virksomhed at købe fordringen på A. Og det var det.

Forespurgt hvorfor det nye pantebrev i As private ejendom først blev tinglyst i 2021 har han forklaret at det så vidt han ved var til sikkerhed for lånet på 27 mio. kr. Han blev tilbudt sikkerheden af A og for ham var det et vidnesbyrd om at A er villig til at betale lånet tilbage.

G1-virksomhed har ikke forsøgt at inddrive sit tilgodehavende. Det kunne selskabet have gjort men det ville have været skidt for A. Banken kunne også have forsøgt at tvangsinddrive men så kunne A være gået personligt konkurs. Det ville hverken have været en fordel for banken eller for G1-virksomhed Skønsmand JK har forklaret at han også har udarbejdet den supplerende skønsrapport. Den første skønsrapport blev lavet på baggrund af en regnskabsmæssig tilgang mens den supplerende skønsrapport har en likviditetsmæssig tilgang.

Han har ikke i den supplerende skønsrapport vurderet insolvens efter konkursloven. Han har generelt heller ikke lavet en fremskrivning af As betalingsforpligtelser bortset fra skat. Hans beregninger er baseret på at hele As gæld var forfalden til betaling. Det er ikke indgået om A kunne skaffe penge fra andre herunder banken og ægtefællen. Det er derfor korrekt at han ikke har indregnet hvad A eventuelt kunne låne af sin ægtefælle banker G1-virksomhed eller tredjemand i øvrigt. Hvis han skulle have indregnet lån fra andre skulle der også være en tilsvarende højere gældsforpligtelse. Et yderligere tredjemandslån ville altså indgå i regnskabet som både et aktiv og et passiv. Han kan konstatere at As ægtefælle efterfølgende har accepteret lån i det fælles hus men det han har set på er As egne likvider over for gældsforpligtelser på et givent tidspunkt i januar 2008. Han har vurderet at det ville have været realistisk at realisere hus biler og pension inden for tre til seks måneder. Sommerhuset er sværere at vurdere. Som det fremgår af definitionsafsnittet i skønsrapporten har han ikke taget udgangspunkt i en tvangsrealisation af aktiver men en realisation inden for nogle måneder med henblik på at kunne fremskaffe likviditet. Nogle aktiver er lette at omsætte og andre sværere.

Som det fremgår af side 9 i den første skønsrapport ekstraktens side 938 var As egenkapital pr. 2. januar 2008 2.098.349 kr. inkl. pensioner mv. I den supplerende skønsrapport har han beregnet at A fra den 2. januar 2008 og nogle måneder frem antages at kunne fremskaffe likvider på 26.689.327 kr. Herefter har han set på As gæld. Han har først set specifikt på den likviditetsmæssige situation i forhold til det samlede anpartshaverlån hos G10-ApS som den 2. januar 2008 udgjorde 22.765.487 kr. og dernæst alene på det lån på 159 mio. kr. som A optog den 2. januar 2008. Han har vurderet at A efter at have opsagt pensionsdepoter mv. ville kunne afdrage 17.253.853 kr. af det samlede anpartshaverlån på 22.765.487 kr. Ved denne beregning har han ikke taget højde for gælden til F4-bank som han ikke kender nærmere til.

I relation til As engagement med F1-bank er det korrekt forstået at A og hans selskaber den 2. januar 2008 havde et positivt mellemværende på ca. 37 mio. kr. Det er også korrekt forstået at A ved hævninger på sin private valutakassekredit i F1-bank den 26. februar 2008 købte aktier i fire forskellige selskaber for samlet ca. 26 mio. kr. Efter hans kendskab til banker er det hans vurdering at F1-bank på det tidspunkt har været villig til at acceptere en mindre risikoforøgelse.

Han har ved sin vurdering af As evne til at fremskaffe likvider lagt til grund at gælden forfalder til betaling på sædvanlige vilkår det vil sige med en frist på 14 dage. Som det fremgår af den supplerende skønsrapport har han konkluderet at A kunne have skaffet 15.040.453 mio. kr. til brug for afdrag på gælden til G10-ApS inden for 14 dage fra den 2. januar 2008. Han har ikke medtaget rente i det korte 14 dages indfrielsesinterval da han har anset det for at være en bagatel.

Forevist opgørelsen over kapitalandele i regnskabsspecifikationen for G7-A/S for 2006/2007 ekstrakten side 1023 har han forklaret at det ser ud til at man med en værdi på 14 kr. har værdiansat andelen af G1-virksomhed til kostprisen. Ved værdiansættelse af kapitalandele er den praktiske hovedregel at anvende kostpris (historisk anskaffelsespris) frem for dagsværdi. Det er lettere at anvende kostpris da man så ikke skal ned i de underliggende regnskaber. Det fremgår dog eksplicit af årsregnskabsloven at man kan gøre begge dele. Det er ledelsens beslutning om man anvender det ene regnskabsprincip frem for det andet. Der er altså ikke noget galt med at man har anvendt en regnskabspraksis med kostpris. Havde man anvendt en anden regnskabspraksis kunne As egenkapital muligvis have været højere. Hvis G1-virksomhed som anført i selskabets årsregnskab for 2007 ekstraktens side 360 reelt havde en værdi på 106.487.793 Y1-valuta svarende til ca. 70 mio. kr. var der muligvis en større værdi i G7-A/S . Dette ville dog forudsætte at de underliggende regnskaber var retvisende hvilket han ikke kan vurdere på dette grundlag.

Skulle A have trukket penge ud af G7-A/S ville det have krævet en udlodning. Han kan ikke svare på om det ville have været realistisk at gennemføre en udlodning da han ikke kender til det underliggende regnskab. Som han også har anført i skønsrapporten er den største usikkerhed om A kunne have solgt sine andele i G7-A/S og G10-ApS eller foretage udlodning herfra. Han har ikke sagt at det ikke kunne være sket men det er det der er forbundet med størst usikkerhed. Han har derfor fastsat G7-A/S og G10-ApS til likviditetsmæssigt 0 kr. i sin vurdering.

Inden ligningslovens § 16 E blev indført var aktionærlån ikke usædvanlige. Revisorerne afgav altid en bemærkning herom i deres årlige selskabspåtegninger men det havde hverken fokus hos Skat eller Erhvervsstyrelsen. Han har været revisor i mere end 20 år og der er først kommet fokus på området efter 2012. Tidligere så man aldrig lånedokumenter. Det var meget sædvanligt at der blev optaget lån over mellemregningskontoen. Han har aldrig set selskaber kræve sikkerhedsstillelse ved sådanne lån. Revisoren ville typisk først blive opmærksom på sådanne lån i forbindelse med revision efter regnskabsårets afslutning og i den forbindelse ville man opfordre til at få lånet indfriet så det kunne anføres i påtegningen at dette var sket. I denne sag har A været på forkant da han indfriede lånet allerede før årsskiftet.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

A har særligt i relation til overførslen den 2. januar 2008 fra G10-ApS yderligere anført at spørgsmålet om hvorvidt han var solvent på tidspunktet må afgøres i overensstemmelse med konkurslovens § 17 stk. 2. Der er i den supplerende skønserklæring (svar på spørgsmål SS 2) alene inddraget likviditet der hidrører fra aktiver ejet af ham selv og ikke likviditet i form af en trækningsret i en bank eller betalinger fra tredjemand. Det er dokumenteret at han fra sin ægtefælle G1-virksomhed F1-bank og F2-bank kunne have skaffet yderligere likviditet. Desuden skal hans egenkapital tillægges en skjult værdi fra G7-A/S ejerandel i G1-virksomhed på 13.354.000 kr. ligesom der ved opgørelsen af hans egenkapital ikke skal lægges vægt på bankgæld der ikke var forfalden til betaling. Navnlig på den baggrund er det dokumenteret at A var solvent den 2. januar 2008. Han kunne inden for 14 dage fra låneoptagelsen tilbagebetale aktionærlånet. Endelig er der ikke særlige omstændigheder i sagen der viser at A ikke havde til hensigt at tilbagebetale lånet af 2. januar 2008.

I relation til overførslerne fra G9-ApS den 26. juni 2008 og den 1. juli 2008 har A supplerende anført at det er uklart hvornår han blev insolvent men at det må antages at være sket efter regnskabsaflæggelsen den 29. april 2008. Med den økonomiske hjælp fra sin ægtefælle og G1-virksomhed blev han først sent i 2008 insolvent.

Med hensyn til overførslerne fra G1-virksomhed i indkomstårene 2010-2011 har A yderligere gjort gældende at der var tale om lån hvilket han navnlig støtter på at MA i foråret 2013 fik tinglyst underpant i hans private ejendom at G1-virksomhed den 27. januar 2021 fik tinglyst yderligere sikkerhed i samme ejendom at han har tilbagebetalt en del af lånet og at han i 2022 i henhold til en ny afdragsaftale med G1-virksomhed har påbegyndt at betale afdrag på sin resterende gæld til selskabet. Dette er ikke sket tidligere fordi han ikke har været i stand til det.

A har ikke for landsretten gjort gældende at overførslerne fra G1-virksomhed til ham eller til fordel for ham i indkomstårene 2010-2011 var tilbagebetaling af lån som A havde ydet på 166 mio. Y2-landsvaluta overført den 29. april 2008. Overførslen af beløbet var således ikke fra ham men fra hans 100 % ejede selskab G7-A/S . Overførslerne fra G1-virksomhed til A i indkomstårene 2010-2011 skal ses i lyset af at G7-A/S i 2008 havde udlånt 166 mio. Y2-landsvaluta til G1-virksomhed Skatteministeriet har heroverfor i relation til indkomståret 2008 navnlig anført at A i den supplerende skønserklæring vurderes ikke at have været likvid den 2. januar 2008 og at A ikke ved fremlæggelse af nye bilag for landsretten har ført bevis for det modsatte.

Med hensyn til indkomstårene 2010-2011 har Skatteministeriet supplerende anført at det har formodningen for sig at der ikke var tale om lån når A først i 2022 har overført beløb til G1-virksomhed uden sammenhæng med de oprindelige overførselstidspunkter.

Landsrettens begrundelse og resultat

Indkomståret 2008

Det første spørgsmål i sagen er om de beløb som A fik overført den 2. januar 2008 fra G10-ApS og den 26. juni og 1. juli 2008 fra G9-ApS skal beskattes hos ham som udbytte i medfør af den dagældende ligningslovs § 16 A eller om der var tale om skattefrie lån efter den dagældende praksis.

Udgangspunktet efter ligningslovens § 16 A var at alt hvad et selskab udloddede til aktionærer eller andelshavere som udgangspunkt skulle medregnes til den skattepligtige indkomst som udbytte.

Den nugældende ligningslovs § 16 E om beskatning af selskabslån har virkning for lån der ydes fra og med den 14. august 2012. Da beløbene er overført i 2008 skal spørgsmålet om skattepligt vurderes på baggrund af den dagældende praksis og ligningsvejledningen 2008-2011. Det følger heraf at lån som er opstået ved at hovedaktionæren eller hovedanpartshaveren løbende har hævet beløb over mellemregningskontoen til betaling af private udgifter i skattemæssig henseende anerkendes hvis aktionæren eller anpartshaveren var solvent på hævningstidspunktet.

Hvis det derimod efter en bedømmelse af aktionærens eller anpartshaverens økonomiske forhold må antages at den pågældende på hævningstidspunktet ikke var i stand til at tilbagebetale lånet må hævninger i stedet beskattes som løn eller maskeret udbytte fra selskabet.

Det er ubestridt at der den 2. januar 2008 blev overført 15.910.37664 kr. fra G10-ApS til A. Det er ligeledes ubestridt at der den 26. juni 2008 og den 1. juli 2008 blev overført henholdsvis 4.700.000 kr. og 6.318.800 kr. fra G9-ApS til A. Det påhviler A at godtgøre at disse overførsler udgjorde lån som han kunne og ville tilbagebetale. A havde ved overførslerne 100 % ejerskab af G10-ApS og datterselskabet G9-ApS . Der påhviler derfor A en skærpet bevisbyrde for at overførslerne i realiteten udgjorde tilbagebetalingspligtige lån.

Efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen lægger landsretten til grund at A var insolvent allerede ved overførslen den 2. januar 2008 og dermed ude af stand til at tilbagebetale det overførte beløb på 15.910.37664 kr. Landsretten har herved lagt vægt på den supplerende skønserklæring med besvarelse af spørgsmål SS 2 om As likviditet hvorefter A vurderes ikke at have været likvid den 2. januar 2008 og ikke at kunne tilbagebetale beløbet på 15.910.37664 kr. på almindelige lånevilkår. Landsretten har desuden lagt vægt på størrelsen af beløbet og de usikkerheder om indfrielse der fremgår af forbeholdene i revisionspåtegningerne i G10-ApS’ årsrapporter for 2007 og 2008 vedrørende selskabets udlån til A.

Af de grunde der er anført af byretten er landsretten desuden enig i at A heller ikke var i stand til at tilbagebetale beløbene på henholdsvis 4.700.000 kr. og 6.318.800 kr. som han fik overført den 26. juni 2008 og den 1. juli 2008. Ligesom byretten finder landsretten at det ikke kan føre til et andet resultat hvis disse overførsler måtte være foretaget af F1-bank.

De oplysninger som A har anført om mulige værdier i G7-A/S  og om hans muligheder for i øvrigt at skaffe yderligere likviditet i 2008 kan ikke føre til et andet resultat. Landsretten har i den forbindelse bl.a. lagt vægt på skønsmandens forklaring om usikkerheden i de aktiver som A har gjort gældende kunne have været realiseret.

På den baggrund og da der som anført af byretten ikke blev oprettet lånedokumenter eller stillet sikkerhed for de tre overførsler eller blev indgået aftaler om afdrag eller tilskrivning af renter har A ikke godtgjort at de beløb der blev overført i indkomståret 2008 udgjorde skattefrie lån som han kunne og ville tilbagebetale. A er herefter skattepligtig af beløbene i medfør af den dagældende ligningslovs § 16 A.

Indkomstårene 2010 og 2011

Det andet spørgsmål i sagen er om A i medfør af statsskattelovens § 4 er skattepligtig af de beløb som G1-virksomhed overførte til ham i 2010 og 2011 eller om der var tale om skattefrie lån.

Udgangspunktet efter statsskattelovens § 4 er at al indtægt som udgangspunkt er skattepligtig.

Det er ubestridt at A i 2010 fik overført i alt 4.509.722 kr. og i 2011 i alt 1.334.819 kr. og at overførslerne skete fra G1-virksomhed som A via G7-A/S ejer 19 % af og som MA via to selskaber ejer 81 % af.

Det fremgår at der den 29. april 2008 blev overført 166 mio. Y2-landsvaluta svarende til ca. 796 mio. kr. fra A via G7-A/S til G1-virksomhed Beløbet hidrørte fra belåning af As private ejendom.

Der er afgivet skiftende forklaringer af A og MA om baggrunden for overførslerne herunder om sammenhængen mellem overførslen i april 2008 og overførslerne i 2010-2011 og i hvilket omfang de er sket mellem A og MA eller G7-A/S og G1-virksomhed

A har gjort gældende at overførslerne fra G1-virksomhed i 2010 og 2011 udgør lån til ham. Oplysningen støttes ikke af dokumenter eller af objektive beviser i øvrigt. Der er således ikke i tilknytning til overførslerne oprettet lånedokumenter eller indgået aftaler om betaling af afdrag og renter. Tværtimod fremgår det at der først den 31. maj 2015 blev indgået en gældsordning mellem A og G1-virksomhed for en gæld på i alt 35.354.515 kr. Det er desuden for landsretten kommet frem at G1-virksomhed har fået tinglyst underpant i As private ejendom i 2021 og at der i 2022 er indgået en afdragsaftale mellem A og G1-virksomhed

Ingen af de anførte dokumenter der er oprettet flere år efter overførslerne i 2010 og 2011 godtgør at overførslerne havde karakter af skattefrie lån. Heller ikke den omstændighed at der for landsretten er fremlagt dokumentation for en række overførsler fra A til G1-virksomhed i januar og februar 2022 under henvisning til aftalerne fra 2015 og 2022 kan føre til at A hermed har løftet sin bevisbyrde. Hertil kommer at det er åbenbart at A i 2010 og 2011 var ude af stand til at betale de overførte beløb tilbage.

På denne baggrund finder landsretten at de beløb der blev overført i indkomståret 2010 og 2011 ikke var skattefrie lån. A er herefter skattepligtig af beløbene i medfør af statsskattelovens § 4.

Konklusion

Landsretten tiltræder at A beskattes af 20.320.256 kr. for indkomståret 2008 og af henholdsvis 4.509.722 kr. og 1.334.819 kr. for indkomstårene 2010-2011. Landsretten stadfæster dermed byrettens dom.

Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 420.08125 kr. til Skatteministeriet. 400.000 kr. af beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms og 20.08125 kr. er til dækning af udgifter til supplerende syn og skøn inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 420.08125 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.