Dato for udgivelse
27 sep 2022 11:39
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
14 sep 2022 10:08
SKM-nummer
SKM2022.462.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
17-0990833
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Omkostningsgodtgørelse
Emneord
Acontogodtgørelse, sagkyndig bistand, godtgørelsesberettigede udgifter
Resumé

Sagen angik, om klageren var berettiget til omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand afholdt i forbindelse med en klagesag ved Landsskatteretten, hvor klageren efter anmodning havde fået henstand med betaling af den omhandlede skat. Landsskatteretten fandt, at det på baggrund af det i forarbejderne anførte måtte lægges til grund, at der ikke var forskel på, hvilke udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med anmodning om henstand efter skatteforvaltningslovens § 51, der blev ydet omkostningsgodtgørelse til henholdsvis før og efter ikrafttrædelsen af ændringen af skatteforvaltningslovens § 55, stk. 4. Herefter fandt Landsskatteretten, at det var en forudsætning for, at der kunne ydes omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med anmodning om henstand efter skatteforvaltningslovens § 51, at den sagkyndige bistand havde en naturlig tilknytning til den underliggende klagesag. Landsskatteretten foretog herefter en konkret vurdering af, om de omhandlede udgifter til sagkyndig bistand havde en sådan naturlig tilknytning til den underliggende klagesag, hvorved bl.a. udgifter til sagkyndig bistand vedrørende opkrævning under henstand, gennemgang af renter på årsopgørelsen og indsigelser vedrørende SKATs sagsbehandling af skattesagen i 1. instans ikke blev anset for godtgørelsesberettigede udgifter.

Reference(r)

Skatteforvaltningslovens § 51, dagældende skatteforvaltningslovs § 55, stk. 1 og 4, (nu skatteforvaltningslovens § 55, stk. 5)
Lov nr. 1665 af 20. december 2016 (herefter ændringsloven) § 3, stk. 3
Forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 55, stk. 4, (afsnit 3.12 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. 28 fremsat i folketingsåret 2016-17)
Kildeskattelovens § 63

Henvisning

Den Juridiske Vejledning, 2023-1 - A.A.13.4

Klageren [A] har ansøgt om acontogodtgørelse med 50 % af 616.270 kr. inkl. moms for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med en klagesag ved Landsskatteretten.

SKAT (nu Skattestyrelsen) har alene udbetalt acontogodtgørelse med 50 % af 380.783,74 kr. inkl. moms, da en del af de ansøgte udgifter ikke er anset for at være godtgørelsesberettigede udgifter.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse således, at der skal ydes acontogodtgørelse med 50 % af 410.867,49 kr. inkl. moms.

Faktiske oplysninger om den underliggende sag
SKAT anførte ved afgørelse af 16. juni 2014, at der på grundlag af en gennemgang af klagerens skatteansættelser og de tilhørende momsangivelser skulle ske en forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomster for indkomstårene 2009-2012 med i alt 15.084.685 kr., og at der var et yderligere momstilsvar på i alt 595.716 kr. Som en konsekvens af ændringerne i de skattepligtige indkomster krævede SKAT, at der blev stillet en sikkerhed på 1.771.430 kr. for skatten af den urealiserede avance på værdipapirer.

Den 15. juli 2014 påklagede klagerens daværende repræsentant, R1, på vegne af klageren SKATs afgørelse til Skatteankestyrelsen. Sagen blev i Skatteankestyrelsen oprettet med sagsnummer 14-3545240 og visiteret til afgørelse i Landsskatteretten.
SKAT imødekom ved brev af 21. august 2014 en anmodning fra klageren om henstand med betalingen af skatten som følge af klagen til Skatteankestyrelsen. Af brevet fremgik blandt andet følgende:

"[…]
Du kan vente med at betale skatten 

Denne henstand erstatter SKATs fremsendte henstand af 20. august 2014.
Henstand med exitskatten er udvidet med 366.217 kr.

Du har bedt om at vente med at betale skatten i forbindelse med din klage over SKATs afgørelse af 16. juni 2014 til Skatteankestyrelsen for 2009-2012.

SKAT har godkendt din ansøgning, og du kan vente med at betale:

Indkomstår 2009:
25.335 kr. i restskat

Indkomstår 2010:
108.474 kr. i restskat
173.700 kr. i arbejdsmarkedsbidrag mv

Indkomstår 2011:
715.479 kr. i restskat

Indkomstår 2012:
2.459.516 kr. i restskat

Den opkrævede exitskat til betaling den 20. august 2014:
1.392.172 kr.

Exitskat jf. SKATs brev af 19. juni 2014:
366.217 kr.

Du kan ikke vente med at betale restskat, der er indregnet i forskudsskatten for efterfølgende år.

Renter
I den periode, hvor du venter med at betale, løber der renter på beløbene. Du kan se SKATs rentesatser på skat.dk/rentesatser.

Du kan ikke trække renterne fra i skat.

Henstanden omfatter også de renter, der er løbet på i henstandsperioden. Renterne skal du betale samtidig med de andre beløb.

Hvis du får ret i din klage, skal du stadig betale renterne. Til gengæld får du også en rentegodtgørelse, når du modtager en ny årsopgørelse for det år, du har klaget over.

Hvor længe kan du vente med at betale?
Du kan vente med at betale til din klage er afgjort af Skatteankestyrelsen, dog senest til den 31. juli 2018. Hvis sagen senere kommer for retten, kan du igen søge om at få lov at vente med at betale.

Hvis du i perioden får penge til gode hos det offentlige, modregner vi med det beløb, som du har fået lov til at vente med at betale.

Hvis du har stillet sikkerhed, eller vi har taget udlæg i dine aktiver, gælder det stadig, selvom du har fået lov til at vente med at betale skatten.

Det kan ske, at vi sender rykkere på det beløb, du har fået lov at vente med at betale. Vi beder dig se bort fra rykkerne.

Love og regler
Reglerne om renter står i opkrævningslovens § 7, kildeskattelovens § 63 og ligningslovens § 17 A.

Reglerne om, at man kan få lov at vente med at betale skatten (henstand), står i skatteforvaltningslovens § 51.

Vi kan modregne i dine tilgodehavender hos det offentlige efter § 9 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
[…]"

Klagerens daværende repræsentant sendte den 4. juni 2015 et brev til direktøren for afdelingen Indsats i SKAT, hvoraf blandt andet fremgik følgende:

"[…]
Svar på SKATs skrivelse af 28. maj 2015

Vi har modtaget SKATs skrivelse af 28. maj 2015, som er foreløbigt svar på vores skrivelse af 21. maj 2015 vedrørende vores klient, A.

SKAT anfører, at man vil behandle henvendelsen efter SKM2014.571.SKAT - og dermed som en indsigelse over sagsbehandling i SKAT, der ikke er en afgørelse.

Det er måske et procesledende valg fra SKATs side at behandle vores brev som en kommentar til god skik/ikke god skik, men vores skrivelse var nu tiltænkt en revurdering af den underliggende sag for vores klient.

Vores skrivelse er ikke begrænset til en klage over adfærden hos en medarbejder (her flere medarbejdere) i SKAT.

Vi ønsker derfor både, at

●             SKAT forholder sig til adfærden hos de pågældende medarbejdere i SKAT - og at

●             SKAT må drage konsekvensen og over for Landsskatteretten oplyse, at der er truffet en forkert afgørelse, jf. vores skrivelse af 21. maj 2015.

Afsluttende bemærkninger
Vores klient kan ikke være tjent med, at vores henvendelse til SKAT allerede ved visiteringen bliver fejllæst - og derved at der ikke tages stilling til de klage- og indsigelsespunkter, vi har fremført.

En sagsbehandlingstid på seks uger er heller ikke acceptabelt - SKAT må som myndighed vise, at man tager dette meget alvorligt og at man reagerer prompte.

SKAT må derfor svare meget hurtigt og dette inden sommerferien. Vi ser frem til at høre fra SKAT.
[…]"

Den 2. juli 2015 rykkede klagerens daværende repræsentant direktøren for afdelingen Indsats i SKAT for et svar på brevet af 4. juni 2015. Direktøren for afdelingen Indsats i SKAT sendte den 24. juli 2015 et brev til klageren, hvoraf blandt andet fremgik følgende:

"[…]
Tak for brev af 21. maj 2015, hvor dine repræsentanter, EH og BD, R1, på dine vegne gør indsigelse over SKATs behandling af din sag, og over SKATs medarbejderes adfærd. Dine repræsentanter vil modtage en kopi af dette svar.

Jeg skal indledningsvis beklage det sene svartidspunkt. Jeg kan forsikre om, at det ikke skyldes, at vi ikke tager jeres henvendelser alvorligt. Vi har i SKAT stor fokus på, at borgere og virksomheder får en ordentlig, professionel og korrekt behandling. Vi tager derfor alle henvendelser om SKATs sagsbehandling og medarbejderes adfærd alvorligt.

Dine repræsentanter har stilet og indsendt brevet af 21. maj 2015 til funktionsleder [navn udeladt]. Brevet er videresendt til min besvarelse, idet det er min opgave som direktør for forretningsområdet Indsats at undersøge og besvare indsigelser i forhold til vores sagsbehandling.

SKAT har med brev af 28. maj 2015 til dig og dine repræsentanter kvitteret for modtagelsen af brevet af 21. maj 2015. Det er heri blandt andet anført, at henvendelsen betragtes som en indsigelse over sagsbehandlingen.

Foranlediget heraf har dine repræsentanter fremsendt brev af 4. juni 2015, hvori anføres, at brevet af 21. maj 2015 er en anmodning om en revurdering af den underliggende sag. Dine repræsentanter præciserer, at det ønskes, at SKAT forholder sig til de pågældende medarbejderes adfærd, men at SKAT også retter henvendelse til Landsskatteretten og oplyser, at der er truffet en forkert afgørelse.

Det er min opfattelse, at det i forbindelse med kvitteringen til dig og dine repræsentanter skulle have været anført, at det er vores vurdering, at henvendelsen af 21. maj 2015 anses at vedrøre både den materielle sag og sagsbehandlingen. Jeg beklager, at det ikke var tilfældet.

Dine repræsentanter har i indsigelsen af 21. maj 2015 henstillet, at sagen løses mindeligt, således at SKAT tilbagekalder sagen fra Landsskatteretten, og foretager en fornyet vurdering af sagen.

Det fremgår af sagen, at dine repræsentanter den 15. juli 2014 har indgivet klage til Skatteankestyrelsen over SKATs afgørelse af 16. juni 2014. SKAT har derfor i udgangspunktet ikke mulighed for at behandle skatteansættelserne for de påklagede indkomstår.

Det er oplyst overfor mig, at den materielle sag, med baggrund i henvendelsen af 21. maj 2015, er overgivet til gennemgang i anden enhed i SKAT. Giver denne gennemgang anledning til det, vil SKAT afgive en supplerende udtalelse til Skatteankestyrelsen. Sagen er overgivet til enheden "Mellemstore virksomheder 19", hvor [navn udeladt] er funktionsleder. Du og dine repræsentanter vil derfra modtage svar på anmodningen om fornyet behandling af din sag.

Den del af indsigelsen, der vedrører sagsbehandlingsmæssige forhold vil jeg besvare nedenfor.
[…]"

SKAT, Mellemstore virksomheder, sendte den 30. juli 2015 et brev til klageren. Det fremgik af brevet, at den materielle sag i medfør af brevet af 24. juli 2015 var overgivet til behandling i Mellemstore virksomheder med henblik på eventuelt at afgive en supplerende udtalelse til Skatteankestyrelsen. SKAT anførte endvidere i brevet, at SKAT på grundlag af klagen til Skatteankestyrelsen af 15. juli 2014 ikke fandt anledning til at tilbyde genoptagelse af afgørelsen af 16. juni 2014, da der ikke var enighed om, hvad resultatet af genoptagelsen skulle være. Endvidere anførte SKAT, at der den 30. juli 2015 var sendt en supplerende udtalelse til Skatteankestyrelsen, som var vedlagt i kopi.

SKAT Inddrivelse traf den 5. august 2015 afgørelse om at modregne et beløb på 33.319 kr. vedrørende klagerens overskydende arbejdsmarkedsbidrag for perioden fra den 1. januar 2009 til den 31. december 2009 til dækning af klagerens gæld vedrørende restskat og renter påløbet i perioden fra den 1. januar 2009 til den 31. december 2010.

Den 24. august 2015 meddelte SKAT Inddrivelse klageren, at SKAT den 21. september 2015 ville foretage udlæg i klagerens eventuelle bankindestående til dækning af klagerens gæld på i alt 507.660,65 kr. vedrørende restskat og renter for perioden fra den 1. januar 2011 til den 31. december 2011 og perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2013 samt gæld til By Y1 Kommune og By Y2 Kommune vedrørende renovation og byggetilladelse.

Klagerens daværende repræsentant sendte den 10. september 2015 en e-mail til klageren, hvoraf blandt andet fremgik følgende:

"Du har fremsendt skrivelse fra SKAT, der indeholder lidt forskellige opkrævninger.

•                  Vedrørende opkrævning for restskat for 2011 har du henstand med dette beløb. Vi har været i kontakt med SKAT og det er deres it-system EFI der har sendt beløbene til opkrævning. SKAT undersøger lige nu hvad der er sket og får det korrigeret. Vi følger agressivt op på dette - og vi vender tilbage når det er på plads.

•                  Vedrørende opkrævning for restskat for 2013 og affaldsgebyr fra By Y1 Kommune for 2013 samt gebyr for byggetilladelse fra By Y2 kommune fra 2012 bør du sikre betaling hurtigst muligt inden der foretages udlæg.

Ad modregningsskrivelsen - så har SKAT dette som standardvilkår ved henstand i klagesager, at de modregner overskydende skatter/AM bidrag i restskatterne, der i forbindelse med klagesagen er givet henstand med. Dette er også tilfældet i din sag."

Den 21. september 2015 foretog SKAT udlæg i klagerens indestående i F1-Bank til dækning af klagerens gæld, som SKAT havde opgjort til 507.660,65 kr.

Klageren kontaktede den 7. oktober 2015 sin daværende repræsentant vedrørende det udlæg, som SKAT havde foretaget den 21. september 2015. Klageren anførte, at hans gæld til SKAT alene udgjorde ca. 80.000 kr. for en byggetilladelse, som klageren var i gang med at betale.

På baggrund af klagerens henvendelse kontaktede klagerens daværende repræsentant SKAT den 7. oktober 2015. SKAT anførte følgende i en e-mail af 7. oktober 2015 til klagerens daværende repræsentant:

"Skat havde foretaget udlæg i indestående i alt 23.000 kr.

Grundet en fejl fra Skat's side, var der ikke givet besked til RIM om, at der var indrømmet henstand med en del af beløbet, hvorfor pantefogeden foretog udlæg for et større beløb end der var til inddrivelse.

Banken havde ikke overført beløbet Skat, hvorfor Skat d.d. ringede til banken for, at få beløbet udbetalt.

Beløbet er reduceret til 8.912,06 kr., da vi har taget henstandsbeløbene ud af tilsigelsen.

Banken er orienteret om at restbeløbet skal tilbage på As konto.

Vedhæftet en oversigt over hvad de 8.912,06 kr. dækker."

Det fremgik af den ved e-mailen vedhæftede oversigt, at gælden på 8.912,06 kr. bestod af gebyr med 65,01 kr., renovation med 2.562,96 kr., renter pålagt skattekontoen med 5.271,46 kr. og restskat for 2013 med 1.012,54 kr.

Til klagerens daværende repræsentants forespørgsel den 8. oktober 2015 om, hvilken gæld og hvilket indkomstår rentebeløbet på oversigten vedrørte, anførte SKAT, at SKAT ikke fik gennemset restancen ordentligt, inden SKAT skrev til banken om overførslen, at banken havde overført 8.912,06 kr. til SKAT, og at SKAT ville beholde 3.575,50 kr. til dækning af gælden til By Y1 Kommune vedrørende renovation og til gælden vedrørende restskat for 2013.

Klagerens daværende repræsentant sendte den 8. oktober 2015 en e-mail til klageren med orientering om korrespondancen med SKAT den 7. og 8. oktober 2015.

Klageren rettede den 19. oktober 2015 henvendelse til klagerens daværende repræsentant vedrørende en afgørelse truffet af SKAT den 7. oktober 2015. Af afgørelsen fremgik blandt andet følgende:

"[…]
Afgørelse om henstand
Du har den 7. oktober 2015 søgt om at vente med at betale din gæld.

Du kan ikke vente med at betale til den 31. juli 2018 da vi har vurderet, at du ikke har mulighed for at betale.

Jf. henstand med restskatter for 200-2012

Din samlede gæld til SKAT er på 37.379,09 kr.

Den gæld du kan vente med at betale, er på 28.467,03 kr. Se den opgørelse, vi har vedlagt. På opgørelsen kan du se, hvilken gæld, der løber renter på.
[…]
Eventuel modregning
SKAT tager forbehold for at modregne. Det betyder, at hvis du eller din virksomhed får penge til gode hos det offentlige, fx hvis du skal have skat eller moms tilbage, får du dem ikke altid udbetalt. En eventuel modregning betyder, at pengene bliver brugt til at betale af på din gæld.

SKAT kan stadig sikre gælden ved udlæg
SKAT kan foretage udlæg, ved at sikre vores tilgodehavende i dine og din virksomheds aktiver, fx hus, bil, tilgodehavender, maskiner, varelager eller andet. Det betyder, at SKAT har mulighed for at sælge dine ejendele på tvangsauktion og bruge pengene til at betale af på din gæld.
[…]"

Klagerens daværende repræsentant anmodede den 20. oktober 2015 SKAT om at oplyse om baggrunden for den nye henstand, da det var repræsentantens opfattelse, at beløbene allerede var omfattet af den tidligere bevilligede klagehenstand. Klagerens daværende repræsentant rykkede SKAT for et svar den 22. oktober 2015.

SKAT anførte ved e-mails af 23. oktober 2015 til klagerens daværende repræsentant, at det var den tidligere meddelte henstand, der var gældende, og at henstanden udløb, når der var truffet afgørelse i klagesagen.

Klagerens daværende repræsentant orienterede den 26. oktober 2015 klageren om korrespondancen med SKAT vedrørende afgørelsen om henstand af 7. oktober 2015.

Direktøren for afdelingen Indsats i SKAT sendte den 28. oktober 2015 et brev til klagerens daværende repræsentant vedrørende repræsentantens brev af 25. september 2015 til direktøren for SKAT. Direktøren anførte i brevet, at det som nævnt i brevet af 24. juli 2015 var direktøren for afdelingen Indsats i SKAT, der besvarede de indsigelser over sagsbehandlingen, der vedrørte forretningsområdet Indsats, og at indsigelser til brevet af 24. juli 2015 kunne rettes til SKATs Borger- og retssikkerhedschef. Direktøren anmodede som følge heraf klagerens daværende repræsentant om at oplyse, hvorvidt brevet af 25. september 2015 skulle videresendes til SKATs Borger- og retssikkerhedschef. Af klagerens daværende repræsentants brev af 25. september 2015 til direktøren for SKAT fremgik blandt andet følgende:

"[…]
Vores klient har i forbindelse med en ligningssag ved Skattecenter By Y1, oplevet det stik modsatte af retssikkerhed.

[…]
Vi har indgående beskrevet forløbet i vores skrivelse til SKAT af 21. maj 2015 (vedlagt).

Vi har modtaget svar på vores skrivelse, jf. vedlagte svar fra SKAT ved direktør [navn udeladt] af 24. juli 2015. Svaret er overfladisk og på ingen måde tilfredsstillende. SKAT er udmærket bekendt med "metoderne".

Særligt er [navn udeladt] besvarelse af punkt 1, jf. side 3 i hans skrivelse, slet ikke tilstrækkeligt. Han skriver:

"Jeg beklager endvidere, at den pågældende medarbejder ved en fejl ikke fik afbrudt sin telefon, således at dennes samtale med medarbejdere blev overhørt af din bekendte, og jeg beklager, at dit navn blev nævnt under samtalen. Det er oplyst overfor mig, at det ikke kan genkendes, at der skulle være udtalt konkret som anført af dine repræsentanter i indsigelsen, og at det ikke kan genkendes, at ordet "jorde" overhovedet skulle have været anvendt."

For det første har vi aldrig rejst indsigelse overfor, at SKATs medarbejder ikke fik afbrudt sin telefon.

Vi forstår derfor ikke, at [navn udeladt] beklager dette overfor os.

Havde det ikke været for denne "fejl", var vi netop ikke blevet bekendt med, at SKAT rent faktisk lavede grove sagsbehandlingsfejl, hvilket stemmer overens med vores oplevelse under sagsbehandlingen.

Vi fastholder, at det fremgik af samtalen, at A i den overhørte samtale blev omtalt meget nedladende, samt at en ansat i SKAT i den overhørte samtale erkendte, at en anden sagsbehandler i SKAT havde været hårdhændet i en række sager, herunder i As sag.

Vi henviser til vedlagte skrivelse fra advokat [navn udeladt], der kortfattet dokumenterer det hændte, som vi har beskrevet det i vores skrivelse af 21. maj 2015.

Vi ønsker derfor, at høre hvordan du som øverste chef for SKAT som organisation forholder dig til sagsbehandlingsnormen som beskrevet i vores skrivelse af 21. maj 2015, som dokumenteret ved skrivelse fra advokat [navn udeladt] (vedlagt) og Direktør [navn udeladt] svar herpå.

Vi ønsker i særdeleshed vores klients sag behandlet ordentligt, og vi kan konstatere, at han ikke fik en fair 1 instans behandling.

Såvel vores klients sag og forhold - som den anden borger hvis rådgivere overhørte det passerede - er fortrolig og tavshedsbelagt efter skatteforvaltningslovens § 17.

Afsluttende bemærkninger

Vi ser frem at høre fra dig og håber inderligt, at denne sag meget snart kan løses tilfredsstillende for vores klient - gerne ved at SKAT evt. tilbagekalder sagen fra Skatteankestyrelsen / Landsskatteretten."

Den 19. november 2015 sendte SKAT Inddrivelse en afgørelse om modregning til klageren. Det fremgik af afgørelsen, at SKAT havde anvendt 72.316 kr. vedrørende overskydende skat for perioden fra den 1. januar 2010 til den 31. december 2010 til dækning af gæld vedrørende restskat og renter for perioden fra den 1. januar 2010 til den 31. december 2010.

Den 26. november 2015 sendte klagerens daværende repræsentant et indlæg til Skatteankestyrelsen med bemærkninger til den supplerende udtalelse fra SKAT, Mellemstore virksomheder. Indlægget var vedlagt to bilag; et brev til klagerens daværende repræsentant fra en advokat fra R2 af 19. november 2015 og en skrivelse fra kurator for G1 ApS under konkurs af 8. april 2014.

Klageren kontaktede den 30. november 2015 klagerens daværende repræsentant. Klagerens daværende repræsentant besvarede ved e-mail af 9. december 2015 klagerens henvendelse af 30. november 2015. Af e-mailen fremgik blandt andet følgende:

"Så har vi talt med SKAT og konklusionen er: det er noget rod, MEN alt er OK og der kan/skal ikke gøres mere pt.

Mere detaljeret, hvis det skulle have din interesse:
Ændringerne skyldes at SKAT har korrigeret indkomstårene 2007-2009 vedrørende værdi/ rådighed over fri bil.

Vi har kontrolleret og SKAT har nu indberettet korrekt vedrørende fri bil for disse indkomstår.

Ændringerne har medført en fremadrettet effekt i indkomstårene 2010 og 2011- et større skattemæssigt underskud til fremførelse med fra indkomstårene 2007-2009.

Da der ligeledes er kørt en ny årsopgørelse for 2011 vil SKAT formentligt også foretage en modregning for overskydende skat for dette indkomstår.

Modregningen der er foretaget for 2010 er korrekt.

SKATs systemer har ved udbetaling på årsopgørelse nr. 4 antaget at du har betalt restskatter fra årsopgørelse nr. 3. og det er derfor at du nu får en overskydende skat til udbetaling.
Da du har klagehenstand med betalingen for årsopgørelse nr. 3., er det her det bliver kompliceret.

SKATs systemer har 4 rater vedrørende betaling af restskat fra årsopgørelse nr. 3. i deres system - heraf er 2 forfalden til betaling på modregningstidspunktet og dermed kan der foretages modregning efter SKATs opfattelse. SKAT modregner derfor kun i ca. halvdelen af din restskat for 2010 jf. årsopgørelse nr. 3. og udbetaler resten til dig.

SKAT udbetaler således 45.055 kr. til dig selv om du efter deres opfattelse skylder et beløb til dem der overgår dette i restskatter for 2010 mv. Dette sker udelukkende fordi systemet tror, at du har betalt restskatter for 2010 - som du pt. har klagehenstand med at betale, og som du derfor naturligvis ikke har betalt.

Dette risikerer medføre problemer med opgørelse af restgæld og renter ved sagens afslutning, men vi bestemmer desværre ikke om SKAT foretager modregning.

Vi notere os, at denne modregning er sket og vi vil efterfølgende foretage en afstemning af denne og kommende modregninger ved sagens afslutning."

Klagerens daværende repræsentant indgav den 17. februar 2016 et yderligere indlæg til Skatteankestyrelsen i sagen med sagsnummer 14-3545240. Repræsentanten redegjorde i indlægget for den korrespondance, som repræsentanten havde haft med direktøren for området Indsats i SKAT om SKATs sagsbehandling.

Den 2. maj 2016 anmodede klagerens daværende repræsentant på klagerens vegne SKAT om en skriftlig tilbagemelding på, om renterne på årsopgørelsen for indkomståret 2014 var omfattet af den bevilgede henstand for indkomstårene 2009-2012. Klagerens daværende repræsentant rykkede SKAT for svar henholdsvis den 11. maj 2016, den 25. maj 2016 og den 23. november 2016.

SKAT sendte den 23. november 2016 en e-mail til klagerens daværende repræsentant, hvoraf blandt andet fremgik følgende:

"Jeg har sendt besked til regnskab om at registrerede henstand med renterne for 2014 på i alt 6.775 kr. og kan se at de er registreret den 3. maj 2016. Jeg har ikke lavet en ekstra afgørelse, da der er givet henstand inkl. renter på det underliggende krav.

Restskatten for 2014 er på i alt 28.889 kr., men renterne er på 6.521,02 for skatten og 254,40 kr. for arbejdsmarkedsbidraget, se årsopgørelsen."

Faktiske oplysninger om ansøgningerne om acontogodtgørelse
Den 30. juni 2015 ansøgte klagerens daværende repræsentant om acontogodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med klagesagen ved Landsskatteretten med sagsnummer 14-3545240 med 50 % af 1.006.879 kr. inkl. moms. Det fremgik af ansøgningen, at kravet på omkostningsgodtgørelse var overdraget til bistandsyderen. Ansøgningen var blandt andet vedlagt en faktura udstedt den 17. juni 2015 af klagerens daværende repræsentant på det ansøgte beløb og en fakturaspecifikation. Af fakturaspecifikationen fremgik blandt andet følgende:

"[…]
I>   Assistance ved udarbejdelse af klageskrivelse vedr. afgørelse af 16. juni 2014
I>   Anmodning om henstand med betaling af skatter i forbindelse med klagesagen
I>   Møder med A og Advokat [R2]
I>   A - ringe til SKAT vedr. henstand
I>   Gentagen opfølgning ved SKAT vedr. klagehenstandsanmodning
I>   Kontakt til SKAT omkring yderligere betalingsudsættelse
I>   Modtagelse af henstandsbevilling - kontrol af indhold
I>   Gennemgang af svar fra SKAT.
I>   Skrivelse til Skatteankestyrelsen - svar på SKATs udtalelser i skrivelse af 12. september 2014
I>   Gennemlæst SKAT kommentarer
I>   Udarbejdelse af bemærkninger hertil
I>   Gennemgang af høringssvar mv. kommentering af dette og indsigelser til Skatteankestyrelsen
I>   Drøftelser med A ad høringssvar
I>   Yderligere drøftelser ad sagen om klage mv.
[…]"

SKAT imødekom ved afgørelse af 1. oktober 2015 acontoansøgningen og udbetalte 50 % af 1.006.879 kr. inkl. moms til klagerens daværende repræsentant.

Den 25. november 2016 har klagerens daværende repræsentant ansøgt om yderligere acontogodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med klagesagen ved Landsskatteretten med sagsnummer 14-3545240 med 50 % af 616.270 kr. inkl. moms. Det fremgår af ansøgningen, at kravet på omkostningsgodtgørelse er overdraget til bistandsyderen. Ansøgningen er blandt andet vedlagt fakturanr. DK10000109103 udstedt den 24. november 2016 af klagerens daværende repræsentant på det ansøgte beløb. Det fremgår af fakturaen, at der er anvendt 115,40 timer. Endvidere er ansøgningen vedlagt en fakturaspecifikation, hvoraf følgende fremgår:

"[…]
Gennemgang af SKATs supplerende udtalelse af 30. juli 2015 til Skatteankestyrelsen vedrørende punkt 3 og punkt 5 i sagsfremstillingen.

Gennemgang af SKATs afgørelse af 5. august 2015 om modregning i beløb omfattet af henstand samt tilsigelse til fogedforretning om inddrivelse af gæld omfattet af henstand.

Møde med A den 17. august 2015 om sagen.

Telefonisk kontakt med SKAT for at stoppe udlæg i indestående på bankkonto foretaget den 21. september 2015 - herunder af beløb omfattet af henstand. SKAT anerkender, at der ikke skal ske inddrivelse men problemerne skyldes EFI system.

Orientering af A ved mail af 10. september 2015.

Kontakt med SKAT - fogeden efter der er foretaget udlæg i indestående på bankkonto foretaget den 21. september 2015.

Udarbejdelse af skrivelse af 25. september 2015 til [SKATs direktør] angående sagsbehandlingen samt med opfordring til SKAT om at tilbagekalde sagen fra Landsskatteretten.

Gennemgang af SKATs mail af 7. oktober 2015, hvorved SKAT - fogeden vedkender, at udlægget er foretaget ved en fejl og opgør, hvor meget der skal tilbageføres til A.

Kontakt med SKAT - fogeden for at få korrigeret det beløb, som A skal have tilbagebetalt.

Gennemgang af 2. mail fra SKAT - fogeden den 7. oktober 2015 med ny opgørelse af det beløb som A skal have tilbagebetalt.
Udkast til mail med orientering til A om forløbet vedrørende inddrivelse og udlæg i indestående på bankkonto.

Endelig mail af 8. oktober 2015 til A om forløbet vedrørende inddrivelse og udlæg i indestående på bankkonto.

Gennemgang af ny henstands meddelelse af 7. oktober 2015 for A.

Mail af 20. oktober 2015 til SKAT - fogeden vedrørende ny henstands meddelelse af 7. oktober 2015 for A.

Rykker til SKAT - fogeden for svar på mail af 20. oktober 2015.

Gennemgang af orientering fra SKAT - fogeden ved mail af 23. oktober 2015 med forklaring på ny henstands meddelelse af 7. oktober 2015 for A.

Mail af 23. oktober 2015 til SKAT - fogeden med opfølgende bemærkninger angående forrentningen af henstanden.

Gennemgang af mail af 23. oktober 2015 fra SKAT - fogeden angående forrentningen af henstanden.

Orientering af A vedrørende forklaring fra SKAT - fogeden på ny henstands meddelelse af 7. oktober 2015.

Udarbejdelse af bemærkninger af 26. november 2015 til SKATs supplerende udtalelse af 30. juli 2015 til Skatteankestyrelsen vedrørende punkt 3 og punkt 5 i sagsfremstillingen.

Udarbejdelse af supplerende bemærkninger af 17. februar 2016 til klagen.

Møde den 6. april 2016 med A om sagen.
Forespørgsel af 2. maj 2016 til SKAT vedrørende opgørelse af renter omfattet af henstanden.

Administrativ og sekretærmæssig assistance samt udlæg
[…]"

SKAT har ved brev af 3. februar 2017 anmodet klagerens daværende repræsentant om oplysninger til brug ved behandlingen af ansøgningen om acontogodtgørelse. Af brevet fremgår blandt andet følgende:

"[…]
Ud fra den medsendte specifikation til jeres aconto faktura, vurderer vi, at der er en del af arbejdet der er godtgørelsesberettiget, en del af arbejdet der måske er godtgørelsesberettiget, og en del af arbejdet der ikke er godtgørelsesberettiget, jf. nedenstående opdeling.

I bedes angive tidsforbrug og beløb for de tre kategorier, og for så vidt angår punkterne vi måske vurderer godtgørelsesberettiget, anmoder vi om en yderligere redegørelse for hvad denne bistand vedrører, og tidsforbruget for hver af disse arbejdspunkter angives separat.

Arbejde vi vurderer godtgørelsesberettiget:
-       Gennemgang af SKATs supplerende udtalelse af 30. juli 2015 til Skatteankestyrelsen vedrørende punkt 3 og punkt 5 i sagsfremstillingen.
-       Udarbejdelse af skrivelse af 25. september 2015 til [navn udeladt] angående sagsbehandlingen samt med opfordring til SKAT om at tilbagekalde sagen fra Landsskatteretten.
-       Udarbejdelse af bemærkninger af 26. november 2015 til SKATs supplerende udtalelse af 30. juli 2015 til Skatteankestyrelsen vedrørende punkt 3 og punkt 5 i sagsfremstillingen.
-       Udarbejdelse af supplerende bemærkninger af 17. februar 2016 til klagen.

Arbejde vi måske vurderer godtgørelsesberettiget:
-       Møde med A den 17. august 2015 om sagen.
-       Orientering af A ved mail af 10. september 2015.
-       Møde den 6. april 2016 med A om sagen.
-       Administrativ og sekretærmæssig assistance samt udlæg.

Arbejde vi ikke vurderer godtgørelsesberettiget:
-       Gennemgang af SKATs afgørelse af 5. august 2015 om modregning i beløb omfattet af henstand samt tilsigelse til fogedforretning om inddrivelse af gæld omfattet af henstand.
-       Telefonisk kontakt med SKAT for at stoppe udlæg i indestående på bankkonto foretaget den 21. september 2015 - herunder af beløb omfattet af henstand. SKAT anerkende, at der ikke skal ske inddrivelse men problemerne skyldes EFI system.
-       Kontakt med SKAT - fogeden efter der er foretaget udlæg i indestående på bankkonto foretaget den 21. september 2015.
-       Gennemgang af SKATs mail af 7. oktober 2015, hvorved SKAT - fogeden vedkender, at udlægget er foretaget ved en fejl og opgør, hvor meget der skal tilbageføres til A.
-       Kontakt med SKAT - fogeden for at få korrigeret det beløb, som A skal have tilbagebetalt.
-       Gennemgang af 2. mail fra SKAT - fogeden den 7. oktober 2015 med ny opgørelse af det beløb som A skal have tilbagebetalt.
-       Udkast til mail med orientering til A om forløbet vedrørende inddrivelse og udlæg i indestående på bankkonto.
-       Endelig mail af 8. oktober 2015 til A om forløbet vedrørende inddrivelse og udlæg i indestående på bankkonto.
-       Gennemgang af ny henstands meddelelse af 7. oktober 2015 for A.
-       Mail af 20. oktober 2015 til SKAT - fogeden vedrørende ny henstandsmeddelelse af 7. oktober 2015 for A.
-       Rykker til SKAT - fogeden for svar på mail af 20. oktober 2015.
-       Gennemgang af orientering fra SKAT - fogeden ved mail af 23. oktober 2015 med forklaring på ny henstands meddelelse af 7. oktober 2015 for A.
-       Mail af 23. oktober 2015 til SKAT - fogeden med opfølgende bemærkninger angående forrentningen af henstanden.
-       Gennemgang af mail af 23. oktober 2015 fra SKAT - fogeden angående forrentningen af henstanden.
-       Orientering af A vedrørende forklaring fra SKAT - fogeden på ny henstands meddelelse af 7. oktober 2015.
-       Forespørgsel af 2. maj 2016 til SKAT vedrørende opgørelse af renter omfattet af henstanden.

Vi anmoder om at få dette senest den 17. februar 2017. Endvidere anmoder vi, som dokumentation for ovenstående, om

·        Time- sagsregnskab, som indeholder oplysninger om, hvornår bistanden er udført, hvem der har udført bistanden og hvilken bistand der er udført.

[…]"
Klagerens daværende repræsentant har den 9. februar 2017 besvaret SKATs brev af 3. februar 2017. Af brevet fremgår blandt andet følgende:

"[…]
SKAT beder om følgende:

1.      Uddybende bemærkninger til fakturaspecifikationen
2.      Kopi af relevant materiale
3.      Timesagsregnskab til faktura nr. DK10000109103
4.      En opdeling af timer på det arbejde, som SKAT mener er godtgørelsesberettigede omkostninger, dem SKAT mener muligvis er godtgørelsesberettigede omkostninger, og dem de mener ikke er godtgørelsesberettigede omkostninger.

Ad 1-3

Vi fremsender vedlagt timesagsregnskab til faktura nr. DK10000109103 samt kopi af de sagsakter, der er faktureret ved faktura nr. DK10000109103, herunder skrivelser i sagen samt korrespondance med A, R1 og SKAT vedrørende henstand, opkrævning og inddrivelse samt udlæg foretaget af SKAT i indestående i dansk pengeinstitut.

Herudover er der i sagen en ikke uvæsentlig korrespondance mellem R1, A og dennes advokat vedrørende udarbejdelsen af vores skrivelser i klagesagen, indhentelse af dokumentation mv.

Denne korrespondance indeholder dels procestaktiske overvejelser og dels andet fortroligt materiale, som vi ikke på nuværende tidspunkt vil udlevere i kopi til SKAT, idet SKAT er As direkte modpart i sagen.

R1 registrerer på ugebasis den tid, der er brugt af den enkelte medarbejder, og det er netop disse to ting - antal timer ganget med vores satser - for hver medarbejder, der ligger til grund for vores fakturaer.

Det er netop disse oplysninger, som vi her fremsender ved vores timesagsregnskab. Der findes ikke andet og dette system er direkte forbundet med vores fakturaer, således at dette samler alle de ansattes ugeindberetninger, som sker direkte i systemet, og dette hver fredag inden man går på weekend.

Denne registrering ligger til grund for vores sædvanlige fakturering og er dermed i overensstemmelse med BEK nr. 791 af 25/06/2014, § 2 stk. 3:

Stk. 3. Det er en betingelse for at opnå omkostningsgodtgørelse, at regningen fra den sagkyndige er udarbejdet på grundlag af sædvanlig fakturering, som er stilet til den godtgørelsesberettigede. Regningen skal være delt op med hensyn til størrelsen af honoraret for arbejdet ved hver instans pr. klagepunkt og skal indeholde oplysninger om anvendt antal timer pr. instans pr. klagepunkt (eventuelt skønsmæssigt fordelt).

Ad 4

SKAT har i sin skrivelse af 3. februar 2017 fremført, at der er dele af faktura nr. DK10000109103, der ikke er godtgørelsesberettigede omkostninger.

Dette er ikke korrekt.

Den sagkyndige assistance, som R1 har ydet til A, og som er faktureret ved faktura nr. DK10000109103, er i det hele omkostningsgodtgørelsesberettigede omkostninger.
Alle omkostningerne relaterer sig til As klagesag angående indkomstårene 2009 til og med 2012 og er dermed godtgørelsesberettigede omkostninger.

De timer, som SKAT mener ikke er godtgørelsesberettigede

De timer, som SKAT vurderer ikke er godtgørelsesberettigede omkostninger, vedrører alle henstand ved en klagesag, jf. skatteforvaltningslovens § 51.

Det er fastslået i praksis, at udgifter til henstand, der må anses for tæt knyttet til klagesagen, er godtgørelsesberettigede omkostninger. R1 skal henvise til Landsskatterettens sagsnr. 11-0300860 - anonymiseret version vedlægges.

Konkret er der for A anvendt timer på at rette op på SKATs fejl vedrørende henstand, jf. skatteforvaltningslovens § 51.

A får ved afgørelse af 20. august 2014 henstand med betaling af restskatter for indkomstårene 2009, 2010, 2011 og 2012, der har forbindelse med hans klage over indkomstårene 2009 til og med 2012. Til trods for denne henstand, begynder SKAT i sommeren 2015 de facto at inddrive disse restskatter ved udlæg, ved hjælp af fogeden, i As bankkonto.

R1's assistance til at stoppe denne inddrivelse samt tilbageføring af situation til status quo - eller så tæt på som vi kunne komme - er assistance, der både er tæt knyttet til klagesag og desuden er direkte foranlediget af SKAT og det EFIS system, der sidenhen blev stoppet på grund af for mange fejl. Vores assistance har således tjent til at sikre vores klient den grundlæggende ret til henstand, som er lovsikret, og som SKAT ulovligt begyndte at inddrive.

Alle forhold vedrørte de af klagen omfattede forhold, idet ansættelsesændringerne var (og er) påklaget i sin helhed.

Dette er ikke noget selvstændigt forløb, men er direkte forbundet med klagesagsarbejdet. Årsagen til denne tid forbundet med dette skyldes udelukkende SKAT, dvs. at man som forvaltning med den ene hånd godkender at klage er indgivet til Landsskatteretten - og giver klagehenstand - men med den anden hånd starter inddrivelsesskridt.

De timer, som SKAT mener måske er godtgørelsesberettigede

Angående de godtgørelsesberettigede omkostninger, der er medgået til møder med vores klient samt emailorientering og -drøftelser i relation til klagesagen, skal vi anføre, at det er ham, sagen drejer sig om.

Møder og mails mellem klager og hans sagkyndige rådgivere vil altid være godtgørelsesberettigede omkostninger.

Endeligt skal vi anføre, at der ved alle sager medgår tid til administrativ og sekretærmæssig assistance samt udlæg.

Denne formulering dækker over sekretærgennemgang af alle vores skrivelser, kopiering og scanning af bilag til skrivelser, arkivering - elektronisk og fysisk - af sagens akter, samt andre assistanceopgaver i forbindelse med klagesagen.

For så vidt angår udlæg, vil der typisk være tale om parkering - f.eks. i forbindelse med møder - en kop kaffe serveret til et møde med kunden eller tilsvarende.

Udlæg til gebyr til Skatteankestyrelsen vil altid blive faktureret særskilt.

Fordeling

Idet alle timer, der søges godtgørelse for, er godtgørelsesberettigede, er der ikke belæg for at foretage en skønsmæssig fordeling af timerne, jf. BEK nr. 791 af 25/06/2014.

Vi oplyser nedenfor fordelingen - men fastholder, jf. ovenfor, at alle timer er godtgørelsesberettigede.

Timer (og fakturabeløb ekskl. moms), som SKAT finder er omkostningsgodtgørelsesberettigede:

43,5 timer og 253,272 kr. ekskl. moms.

Timer (og fakturabeløb ekskl. moms), som SKAT finder måske er omkostningsgodtgørelsesberettigede:

39,9 timer og 84.659 kr. ekskl. moms.

-       Heraf udlæg 169 kr.

Timer (og fakturabeløb ekskl. moms), som SKAT finder ikke er omkostningsgodtgørelsesberettigede:

35 timer og 155.085 kr. ekskl. moms.
[…]"

Brevet af 9. februar 2017 er blandt andet vedlagt et projektregnskab til fakturanr. DK10000109103. Det fremgår af projektregnskabet, at der er ydet bistand med i alt 115,40 timer i perioden fra uge 25, 2015 (fra den 15. juni 2015), til uge 46, 2016 (til den 20. november 2016). Endvidere fremgår blandt andet følgende af projektregnskabet:

År

Uge

Titel

Timer

Beløb ekskl. moms

2015

43

Tax manager

1,00

4.345,00

2015

43

Tax manager

1,00

4.345,00

2015

43

Tax manager

1,00

4.345,00

2015

43

Sekretær

0,50

1.857,50

2015

44

Sekretær

0,80

2.972,00

2015

44

Tax manager

1,00

4.345,00

2015

44

Sekretær

0,50

1.857,50

SKAT har ved brev af 2. maj 2017 anmodet klagerens daværende repræsentant om yderligere oplysninger til brug ved behandlingen af ansøgningen om omkostningsgodtgørelse. Af brevet fremgår blandt andet følgende:

"[…]
SKAT har gennemgået sagsakterne. De nye oplysninger ændrer fordelingen af hvilke udgifter, vi anser for godtgørelsesberettigede.

Vi finder ikke at udgifter til sagkyndig bistand vedrørende følgende sagsakter er godtgørelsesberettigede:
·        SKATs brev af 28. oktober 2015 til R1 vedrørende klage over SKATs sagsbehandling
·        R1s brev af 25. september 2015 til Direktør [navn udeladt] vedrørende klage over SKATs sagsbehandling
·        SKATs brev af 24. juli 2015 til A vedrørende indsigelse over SKATs sagsbehandling
·        Sagsakter vedrørende henstand, modregning, inddrivelse og udlæg

Vi finder at udgifter til sagkyndig bistand vedrørende følgende sagsakter er delvist godtgørelsesberettigede:

R1s brev til SKAT af 2. juli 2015 for den del, der vedrører kontakt til Landsskatteretten. Bistand vedrørende indsigelse over SKATs sagsbehandling anses ikke for godtgørelsesberettiget
·        R1s brev til SKAT af 4. juni for den del, der vedrører kontakt til Landsskatteretten. Bistand vedrørende indsigelse over SKATs sagsbehandling anses ikke for godtgørelsesberettiget

Vi finder at udgifter til sagkyndig bistand vedrørende følgende sagsakter er godtgørelsesberettigede:
·        R1s brev af 26. november 2015 til Skatteankestyrelsen
·        SKATs brev af 30. juli 2015 til A
·        SKATs brev af 30. juli 2015 til Skatteankestyrelsen

Det fremgår af R1s brev af 9. februar 2017, at ikke alle sagsakter er indsendt, da de indeholder procestaktiske overvejelser og andet fortroligt materiale, som I ikke ønsker at indsende på nuværende tidspunkt. Sagkyndig bistand i forbindelse med disse akter er kun godtgørelsesberettiget, hvis de direkte vedrører klagesagen, jf. ovenstående fordeling.

Sagkyndig bistand til møder, mails og øvrig kontakt til A skal ligeledes fordeles efter ovennævnte principper, det samme gælder for udført sekretærbistand.

Med udgangspunkt i SKATs ovenstående fordeling og bemærkninger skal vi anmode om en opgørelse af de godtgørelsesberettigede udgifterne, herunder en markering i projektregnskabet over hvilke timer og beløb der er godtgørelsesberettigede.

Vi anmoder om at oplysningerne indsendes senest den 16. maj 2017.
[…]"

Klagerens daværende repræsentant har ved brev af 16. maj 2017 besvaret SKATs brev af 2. maj 2017. Af brevet fremgår blandt andet følgende:

"[…]
Korrespondance med SKAT vedrørende sagsbehandlingen

De skrivelser, som SKAT mener er enten delvist godtgørelsesberettiget eller ikke godtgørelsesberettiget, fordi der er korresponderet med SKAT om den sagsbehandling, der er foregået ved SKAT, er i det hele en meget væsentlig del af klagesagen.

Klagen over SKATs sagsbehandling er alene indgivet for at vise klageinstansen de forhold, der var tilstede under 1. instansbehandlingen ved SKAT - for yderligere at underbygge vores klients klagesag, ved at sikre dokumentation for SKATs sagsbehandlingsstil.

SKAT har haft en sagsbehandling, der har afledt flere alvorlige forvaltningsretlige og retssikkerhedsmæssige spørgsmål, der direkte vedrører afgørelsens gyldighed.

Skrivelserne til SKAT om sagsbehandlingen er derfor væsentlige bidrag til klagesagen, hvor de - samt SKATs svar - indgår som bevisdokumentation for SKATs sagsbehandlingsstil i klagesagen.

Vi skal henvise til vores skrivelse af 17. februar 2016 til Skatteankestyrelsen, kopi af skrivelsen er tidligere fremsendt til SKAT.

Alle disse skrivelser;

SKATs brev af 28. oktober 2015
R1's brev af 25. september 2015
SKATs brev af 24. juli 2015
R1's brev af 2. juli 2015
R1's brev af 4. juni 2015

er således processkridt i retning af at dokumentere en sagsbehandlingsnorm ved 1. instansbehandlingen, der kan medføre ugyldighed ved klageinstansen.

Dette er dokumenteret allerede ved, at korrespondancen og resultatet af vores anstrengelser fremsendes til Skatteankestyrelsen.

Der er derfor ikke grundlag for at sondre, som SKAT gør det i skrivelse af 2. maj 2017.

Sagkyndig assistance til henstand mv. i klagesager

Sagkyndig assistance vedrørende henstand mv. er godtgørelsesberettiget, jf. praksis.

Sagkyndig assistance til henstand er i det hele godtgørelsesberettigede omkostninger, jf. praksis fra Landsskatteretten.

Vi skal her henvise til:

Landsskatterettens J.nr. 11-0300860 - godtgørelsesberettigede omkostninger ved henstand / sikkerhedsstillelse. Landsskatteretten gav klager medhold i, at omkostninger til drøftelser med SKAT - sideløbende med den underliggende klagesag - om henstand med inddrivelse af pålignede skatter.

Alle omkostninger til sagkyndig assistance, der er medgået ved behandling af anmodningen om henstand samt efterfølgende vedrørende f.eks. situationer, hvor SKAT forsøger at inddrive til trods for, at der er henstand, modregninger i henstandsbeløbet, etc., er ligeledes godtgørelsesberettigede omkostninger - så længe den sagkyndige assistance er tæt knyttet til klagesagen.

I dette tilfælde er assistancen medgået til at "rydde op" i SKATs rod. Det er SKAT, der sender restskatten til inddrivelse og sender fogeden - til trods for at der er bevilliget henstand.

Det ender med at tage lang tid først at forsøge at stoppe SKAT fra at foretage inddrivelser og udlæg i As indestående i dansk pengeinstitut og dernæst at få ført dette udlæg retur, samt at sikre at alt er tilbage til status quo.

Vi må opfordre til, at SKAT foretager sagsoplysning ad dette arbejde internt. Alle udgifter er påført vores klient, fordi der var internt rod og forkerte opkrævninger fra SKATs side, der direkte stred mod den indrømmede henstand.

Fordeling af timer

SKAT har anmodet om en fornyet fordeling af de timer, der er faktureret ved fakturanr. DK10000109103 med timerne markeret på timesagsregnskabet.

SKAT har i sin skrivelse af 2. maj 2017 ikke begrundet deres fordeling af den ydede assistance mellem de efter deres opfattelse godtgørelsesberettigede omkostninger, delvist godtgørelsesberettigede omkostninger og ikke godtgørelsesberettigede omkostninger.

Der er ikke belæg for at foretage denne fordeling af timer, idet alle timer, der er søgt omkostningsgodtgørelse for, også er godtgørelsesberettigede omkostninger - vi henviser til vores redegørelse ovenfor.

Vi har foretaget den af SKAT ønskede fordeling, men skal anføre, at SKAT skal udbetale hele den omkostningsgodtgørelse, der er anmodet om. Kopi af timesagsregnskab med markering af timer er vedlagt.

Angående den assistance, som SKAT mener er delvist godtgørelsesberettiget, er timerne markeret på timesagsregnskabet, og de er herefter skønsmæssigt fordelt med 50 % som godtgørelsesberettiget og 50 % som ikke godtgørelsesberettiget.
[…]"

Brevet af 16. maj 2017 er vedlagt det tidligere fremsendte projektregnskab til fakturanr. DK10000109103, hvorpå klagerens daværende repræsentant har markeret den af SKAT ønskede fordeling således:

 

Tekst

Bistand ydet

Antal timer

Timer SKAT ikke finder godtgørelsesberettigede

Uge 36, 37 og 39, 2015

7,5

Timer vedrørende henstand

Uge 37, 39, 41, 43, 49, 50, 2015

Uge 12 og 18, 2016

35,0

Timer der er delvist godt-gørelsesberettigede

Uge 25 og 27, 2015

3,6

Timer der er godtgørelses-berettigede

Uge 25, 27, 32-35, 37-44 og 48, 2015

Uge 5, 7-9, 11, 14, 21, 23, 25 og 46, 2016

69,3

SKATs afgørelse
SKAT har ikke imødekommet klagerens ansøgning om acontogodtgørelse fuldt ud. SKAT har således alene udbetalt acontogodtgørelse med 50 % af 380.783,74 kr. inkl. moms.

SKAT har blandt andet anført følgende i afgørelsen:

"[…]
Vores bemærkninger og begrundelse
Vi kan ikke dække udgifter til rådgiver i forbindelse med klager over SKATs sagsbehandling. Reglerne står i skatteforvaltningslovens § 55.

Din rådgiver har ved brev af 9. februar 2017 vedlagt skrivelser mellem R1 og SKAT, hvoraf fremgår, at R1 klager over SKATs sagsbehandling.
R1’s sagkyndige bistand i forbindelse med klage over SKATs sagsbehandling er ikke godtgørelsesberettigede udgifter i henhold til skatteforvaltningslovens § 55, idet klage over SKATs sagsbehandling ikke er en godtgørelsesberettiget sagstype.

Se SKM2013.731.HR hvor Højesteret 10 oktober 2013 stadfæster, at skatteforvaltningslovens § 55 indeholder en udtømmende opregning af de sagstype, hvortil der ydes omkostningsgodtgørelse.

Se også SKM2008.86.LSR hvor Landsskatteretten fandt, at opregningen af omkostningsgodtgørelsesberettigede sagstyper i § 55 er udtømmende:

"Bestemmelsen indeholder en udtømmende opregning af de sager, hvortil der ydes omkostningsgodtgørelse. Der ydes således ikke omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med en sags behandling i 1. instans, dvs. i dette tilfælde den kommunale skatteforvaltning og efterfølgende skattecentret."

På baggrund af din rådgivers markeringer i time-/sagsregnskab, indsendt den 16. maj 2017, har SKAT opgjort R1`s sagkyndig bistand i forbindelse med klage over SKATs sagsbehandling til 11,10 timer. Udgifterne til sagkyndig bistand i den forbindelse er beregnet til 41.630,01 kr. inkl. moms.

Vi nedsætter det beløb du har søgt om, vedrørende klage over SKATs sagsbehandling, med 41.630,01 kr. inkl. moms.

Vi har ved brev af 3. februar 2017 og 2. maj 2017 oplyst din rådgiver, at vi ikke vurderer fakturerede udgifter i forbindelse sagkyndig bistand vedrørende henstand, modregning, inddrivelse og udlæg, for godtgørelsesberettiget.

SKAT har ved afgørelse af 1. oktober 2015 udbetalt omkostningsgodtgørelse med 503.439,50 kr. med forbehold for tilbagebetaling vedrørende faktura DK10000035396 vedrørende sagkyndig bistand udført af R1 i klagesagen. Det fremgår af denne ansøgning, at der bl.a. er ydet bistand til anmodning om henstand med betaling af skatter i forbindelse med klagesagen. Der er således tidligere ansøgt om sagkyndig bistand til anmodning om henstand i klagesagen.

Det fremgår af den juridiske vejledning A.A.13.4, at udgifter til sagkyndig bistand til udarbejdelse af anmodning om henstand i forbindelse med en klage anses for godtgørelsesberettiget, da disse udgifter betragtes som en integreret del af klagesagen.

Den pågældende praksis er med virkning for klager, der indbringes 5. oktober 2016 eller senere, blevet lovfæstet. Her henvises til skatteforvaltningslovens § 52, stk. 2, 3 pkt. Da klagen i din sag er indbragt før 5. oktober 2016, er denne ansøgning ikke omfattet af de nye regler.

Der er således ikke lovhjemmel til denne godtgørelse, godtgørelsen ydes som følge af praksis på området. Se L28 2016-17 fremsat 5. oktober 2016, hvor gældende ret beskrives under 3.12.1. Den administrative praksis omfatter kun udgifter til udarbejdelse af anmodning om henstand.

I henhold til praksis er det alene udgifter, der direkte kan henføres til en ansøgning om henstand, der er godtgørelsesberettigede. Udgifter til sagkyndig bistand vedrørende modregning, inddrivelse og udlæg m.v. er ifølge praksis ikke godtgørelsesberettigede udgifter.

R1 har ved brev af 16. maj fastholdt, at den af R1 ydede sagkyndige bistand i forbindelse med henstand, modregning, inddrivelse og udlæg, er godtgørelsesberettiget. R1 bemærker hertil, at sagkyndig bistand vedrørende henstand, er godtgørelsesberettiget i henhold til afgørelse fra Landsskatteretten af 29. juni 2015, sagsnr. 11-0300860.

Landsskatteretten udtaler i den pågældende afgørelse, at:

"Da udgifterne til henstand i den foreliggende situation må anses for tæt knyttet til den daværende klagesag, anses udgifterne for godtgørelsesberettigede, jf. skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1."

SKAT bemærker hertil, at der er tale om en ikke offentliggjort konkret afgørelse, som ikke er udtryk for SKATs praksis på området jf. ovenstående.

De ansøgte udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse henstand, modregning, inddrivelse og udlæg, er ikke godtgørelsesberettiget.

Din rådgiver har ved time-/sagsregnskab, indsendt den 16. maj 2017, oplyst, at R1 har anvendt 35 timer på sagkyndig bistand i forbindelse med henstand. På baggrund af disse oplysninger kan R1’s sagkyndige bistand i forbindelse med henstand opgøres til 193.856,25 kr. inkl. moms.

Vi nedsætte derfor det beløb, du har søgt om at få dækket, til i alt 380.783,74 kr.

R1 bemærker i brev af 26. juni 2017, bl.a.:

Henstandsarbejde
·        R1 fastholder, at den assistance vedrørende henstand, der har været nødvendig for at imødegå SKATs inddrivelse af beløb omfattet af henstand, til fulde er godtgørelsesberettigede omkostninger for A.
·        Landsskatterettens afgørelse - j.nr. 11-0300560 - bestemmer, at alle omkostninger vedrørende henstand er godtgørelsesberettigede omkostninger, så længe den sagkyndige assistance er tæt knyttet til klagesagen.
·        SKAT har ikke beføjelse til at afvise Landsskatterettens kendelser.

Støtte for ugyldighedspåstand
·        Formålet med henvendelsen til SKATs direktør var at skabe dokumentation til brug for klagesagen for, at der var foregået en sagsbehandling ved SKAT af en så ringe kvalitet, at dokumentation kunne støtte en ugyldighedspåstand.

SKATs bemærkninger til R1s indsigelser:

Den vigtigste retskilde på skatterettens område er skatte- og afgiftslovene.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 55, hvilke sagstyper der ydes godtgørelse til. Højesteret har i dom af 10. oktober 2013 fastslået, at skatteforvaltningslovens § 55 indeholder en udtømmende opregning af de sagstyper, hvortil der ydes omkostningsgodtgørelse.

Klager over SKATs sagsbehandling til SKATs direktør og sager vedrørende henstand modregning, inddrivelse og udlæg er ikke sagstyper, der er omfattet af skatteforvaltningslovens § 55.

En ikke offentliggjort konkret afgørelse fra Landsskatteretten kan ikke ændre på, hvilke sagstyper er er godtgørelsesberettigede efter skatteforvaltningslovens § 55.

Selv om formålet med henvendelsen til SKATs direktør var at skabe dokumentation til brug for klagesagen, er udgifterne ikke godtgørelsesberettigede, da der ikke er tale om en godtgørelsesberettiget klagesag.

SKAT henviser til SKM2011.730.LSR, hvor omkostningsgodtgørelse for udgifter til indhentelse af bindende svar blev nægtet, idet udgifterne ikke kunne anses for omfattet af SFL § 54, stk. 1, nr. 4. Landsskatteretten udtalte, at indhentelsen af et bindende svar efter en naturlig begrebsmæssig forståelse ikke kunne anses for at udgøre indhentelse af sagkyndig erklæring. Der var tale om en myndighedsafgørelse.

Endvidere henvises til SKM2009.87.LSR hvor Landsskatteretten ikke fandt, at udgifter til landinspektør var godtgørelsesberettigede, da udgifterne til den sagkyndige ikke var ydet i forbindelse med en klage til skatteankenævnet.
[…]"

SKAT har i en udtalelse til Skatteankestyrelsen i forbindelse med klagen blandt andet anført følgende:

"[…]
Arbejder i forbindelse med anmodning om henstand
Det fremgår bl.a. af R1 (R1) klage, at samtlige timer vedrører henstandsarbejdet og at arbejdet bestod i at stoppe inddrivelse, få tilbagebetalt allerede inddrevne beløb, samt at sikre, at alt var korrekt tilbageført. R1 bemærker at arbejdet er helt i overensstemmelse med daværende praksis omfattet af omkostningsgodtgørelse, idet det er tæt forbundet med selve anmodningen om henstand.
[…]
SKAT bemærker, at det fremgår af SKM2008.86.LSR at udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med en sags behandling i 1. instans ikke er godtgørelsesberettigede efter skatteforvaltningslovens § 55. Der var således ikke lovhjemmel til godtgørelse af udgifter til anmodning om henstand i en klagesag, der er indbragt før 5. oktober 2016. Da denne klagesag er indbragt før 5. oktober 2016, er den ikke omfattet af lovændringen. Gældende praksis før lovændringen fremgår af bemærkningerne til L28 2016-17 fremsat 5. oktober 2016 under 3.12.1:
[…]
Det fremgår således, at der efter dagældende praksis alene ydes godtgørelse til sagkyndig bistand til udarbejdelse af en anmodning til SKAT om henstand i forbindelse med klage.

Der er ikke lovhjemmel til godtgørelse af udgifter i forbindelse med bistand til anmodning om henstand i en klagesag, når klagesagen er indbragt før 5. oktober 2016. I henhold til praksis ydes der dog godtgørelse til en anmodning til SKAT om henstand med klagen. SKAT fastholder derfor, at der ikke kan ydes godtgørelse til udgifterne på 193.856,25 kr. til sagkyndig bistand til at stoppe inddrivelse, få tilbagebetalt allerede inddrevne beløb, samt at sikre, at alt var korrekt tilbageført, idet der er tale om udgifter i forbindelse med en sagsbehandling ved 1. instans, som ikke vedrører selve anmodningen om til SKAT om henstand.

SKAT har bevilget henstand med betaling af skatter i forbindelse med klagesagen den 21. august 2014. A har ved ansøgning af 30. juni 2015 ansøgt SKAT om omkostningsgodtgørelse til udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med anmodning om henstand med betaling af skatter i forbindelse med klagesagen. SKAT udbetalte aconto godtgørelse den 1. oktober 2015 vedrørende denne bistand. Udgifterne på 193.856,25 kr. er afholdt til sagkyndig bistand efter at SKAT har bevilget henstand i klagesagen, og vedrører ikke selve anmodningen om henstand.

Processuelle tiltag til støtte for ugyldighed
[…]
SKAT fastholder, at en klage til SKATs direktør over SKATs sagsbehandling i forbindelse med en ansættelsesændring, ikke er en godtgørelsesberettiget sagstype efter skatteforvaltningslovens § 55. SKAT har ikke udtalt sig om at klagen til Skatteankestyrelsen ikke var godtgørelsesberettiget.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 52, at der ydes godtgørelse af udgifter, som en person omfattet af § 53 ifølge regning skal betale eller har betalt til sagkyndig bistand m.v. som nævnt i § 54 i de sager, der er nævnt i § 55.

SKAT fastholder derfor, at det kun er udgifter som direkte vedrører klagesagen der er godtgørelsesberettigede. Udgifter til klage til SKATs direktør over SKATs sagsbehandlingen er ikke omfattet af skatteforvaltningslovens § 52, da de ikke vedrører en godtgørelsesberettiget sagstype nævnt i § 55.
[…]"

Skattestyrelsen (tidligere SKAT) har i en supplerende udtalelse til Skatteankestyrelsen blandt andet anført følgende:

"[…]
Helt generelt bemærker vi, at omkostningsgodtgørelse til inddrivelses sager ikke kan godtgøres jfr. skatteforvaltningslovens § 52, stk. 7.
Endvidere bemærker vi, at for at vi kan udbetale omkostningsgodtgørelse, skal sagstypen være i overensstemmelse med reglerne i skatteforvaltningslovens § 55. Når der ikke er lovhjemmel til at udbetale omkostningsgodtgørelse, kan vi ikke udbetale uanset at repræsentanten mener, at sagen har en naturlig tilknytning til den godtgørelsesberettigede klagesag.
[…]
Udgift til sagkyndig bistand til henstand:
Skattestyrelsen indstiller medhold for udgifter til sagkyndig bistand til henstand jfr. LSR-afgørelser i j.nr. 17-0989056, 17-0989057, 17-0989058 og 17-0989059, hvori Landsskatteretten har godkendt udgifter til sagkyndig bistand til henstand, i disse konkrete sager og der kan vurderes på samme måde i denne sag.

Skattestyrelsen bemærker, at vi vurderer, at der ikke kan udbetales omkostningsgodtgørelse til sagkyndig bistand til afgørelser om modregning, opkrævning, udlæg og renter mv. jfr. de afgørelser der henvises til, da disse sagstyper ikke er godtgørelsesberettigede i henhold til skatteforvaltningslovens § 55. Der er derfor ikke lovhjemmel til at udbetale omkostningsgodtgørelse til denne sagstype.

Den samlede udgift til sagkyndig bistand med henstand, modregning, udlæg, renteberegning mv. er specificeret i SKATs (nu Skattestyrelsens) afgørelse af 14. juli 2017 til 193.855,25 kr. inkl. moms, for 35 timer, hvortil vi henviser.

Vi bemærker, at det ikke har været muligt at få specificeret den sagkyndige bistand yderligere på time-sagsregnskabet, hvilket betyder, at vi ikke har mulighed for at modregne eventuelle udgifter til modregning, opkrævning, udlæg renter mv., som er udgifter, der ikke er godtgørelsesberettigede.

Repræsentanten skriver, at han finder, at der må være omkostningsgodtgørelse også for bistand til inddrivelsessager, og at han finder, at det aldrig bør være skatteyders risiko, at SKATs systemer ikke virker efter hensigten. Vi bemærker hertil, at der ikke er lovhjemmel til at udbetale omkostningsgodtgørelse til bistand i inddrivelsessager, det fremgår af skatteforvaltningslovens § 52, stk. 7.

Vi finder ikke, at der er lovhjemmel til at udbetale omkostningsgodtgørelse i skatteforvaltningslovens § 55 til bistand vedr. modregning, opkrævning, udlæg, renteberegning mv.

Vi bemærker helt generelt, at reglerne for omkostningsgodtgørelse fremgår af kapitel 19 i skatteforvaltningsloven. Det er således ikke muligt at udbetale omkostningsgodtgørelse til sagkyndig bistand til andre sagstyper end dem, der er opregnet i § 55. Vi vurderer ikke, at der kan udbetales omkostningsgodtgørelse til bistand vedrørende, som repræsentanten skriver: "vores bistand var i øvrigt et naturligt opstået arbejde, som var afledt af SKATs egne systemfejl".

Udgift til sagkyndig bistand til klage over SKATs sagsbehandling:
Skattestyrelsen indstiller stadfæstelse af, at udgifter til sagkyndig bistand til klage over SKATs sagsbehandling ikke er godtgørelsesberettiget, jfr. skatteforvaltningsloven § 55, idet klage over SKATs sagsbehandling ikke er en godtgørelsesberettiget sagstype.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 55, hvilke sagstyper der ydes godtgørelse til. Højesteret har i dom af 10. oktober 2013 fastslået, at skatteforvaltningslovens § 55 indeholder en udtømmende opregning af de sagstyper, hvortil der ydes omkostningsgodtgørelse.

Klager over SKATs sagsbehandling til SKATs direktør og sager vedrørende henstand modregning, inddrivelse og udlæg er ikke sagstyper, der er omfattet af skatteforvaltningslovens § 55.

Selv om formålet med henvendelsen til SKATs direktør var at skabe dokumentation til brug for klagesagen, er udgifterne ikke godtgørelsesberettigede, da der ikke er tale om en godtgørelsesberettiget klagesag.
[…]"

Skattestyrelsen har i en udtalelse af 1. februar 2022 blandt andet anført følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling i sagen:

"[…]
Skattestyrelsen kan ikke tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling til ændring af SKATs afgørelse om nægtelse af godtgørelse for den pågældende bistand til henstand.

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling, at nærværende sag skal afgøres efter den administrative praksis, da afgørelsen er påklaget inden 5. oktober 2016.

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling til, at udgifter til opkrævning under henstand, gennemgang af renter på årsopgørelsen samt indsigelser over Skattestyrelsens sagsbehandling ikke er godtgørelsesberettigede.

Skattestyrelsen har følgende bemærkninger til sagen:

Forholdet til 4 tidligere sager afgjort af Landsskatteretten
I supplerende klage af 17. august 2020 henviser repræsentanten til 4 tidligere afgørelser fra Landsskatteretten med lignende problemstillinger. Det drejer sig om Landsskatterettens j.nr. 17-0989056, 17-0989057, 17-0989058 og 17-0989059. Landsskatteretten ændrede ud fra en konkret vurdering SKATs afgørelse, så udgifter til sagkyndig bistand blev anset for godtgørelsesberettigede. Klageren anfører på den baggrund, at praksis nu er fastlagt, og at nærværende sag skal afgøres på samme vis.

Det fremgår af de 4 kendelser fra Landsskatteretten, at Landsskatteretten ud fra en konkret vurdering finder, at udgifterne "har en sådan naturlig tilknytning til klagesagen, at der skal ydes godtgørelse hertil".

I brev af 29. august 2019 med bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling i de 4 sager anfører klageren, at det i de 4 sager var nødvendigt at ansøge om forlængelse af henstanden, da en henstand efter skatteforvaltningslovens § 51 automatisk udløber efter 4 år. Da udløbet af de oprindeligt ydede henstande fejlagtigt medførte nye årsopgørelser med rente af for sent betalt skat, var det nødvendigt for klageren at rette henvendelse til SKAT for at sikre, at henstanden rent faktisk var forlænget og dækkede de korrekte beløb. Klageren anfører, at alle udgifter således vedrører klagesagen, og dermed er godtgørelsesberettigede.

Skattestyrelsen bemærker, at vi er enige i, at det kan være nødvendigt for en skatteyder, der har en verserende klagesag/retssag, at indgive en ansøgning om forlængelse af henstanden, da en bevilget henstand udløber efter 4 år, jf. skatteforvaltningslovens § 51, stk. 3. Skattestyrelsen anser udgifter til udarbejdelse af en ansøgning om forlængelse af henstand for omfattet af omkostningsgodtgørelse på linje med udgifter til udarbejdelse af den indledende ansøgning om henstand. Derimod vedrører eventuelle udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med Skattestyrelsens behandling af ansøgningen om forlængelse af henstanden dog stadig sagens behandling ved Skattestyrelsen som 1. instans, og er ikke omfattet af reglerne om omkostningsgodtgørelse.

Skattestyrelsen finder således, at de 4 afgørelser ikke er et udtryk for praksis på området, da de er truffet efter Landsskatterettens konkrete vurdering, og således alene knytter sig til de pågældende sager. Vi finder, at der var tale om en atypisk situation, der medførte, at der fejlagtigt blev udskrevet nye årsopgørelser den 29. august 2016, samme dag som SKAT traf afgørelse om forlængelse af henstandene, og at det var denne situation, der medførte ekstra arbejde for klageren i forbindelse med ansøgningen om fornyet henstand. Dertil kommer, at det ikke er "en naturlig tilknytning til klagesagen", der er afgørende for retten til omkostningsgodtgørelse. Det afgørende er, om der er hjemmel i lovgivningen til at udbetale omkostningsgodtgørelse, og det er der utvivlsomt ikke for udgifter til en sags behandling ved Skattestyrelsen som 1. instans, jf. nedenfor.

Ansøgning om henstand behandles af Skattestyrelsen som 1. instans
Det fremgår af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, at udgifter vedrørende henstand ud over den indledende ansøgning om henstand anses for godtgørelsesberettigede, da udgifterne har en naturlig tilknytning til klagesagen.

Skattestyrelsen er af den opfattelse, at Skatteankestyrelsen herved udstrækker reglerne om omkostningsgodtgørelse til et niveau, som der ikke er hjemmel til i Skatteforvaltningslovens kapitel 19.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 1 og 2, at der ydes omkostningsgodtgørelse til sager, som kan afgøres af Skatteankestyrelsen, et skatteankenævn eller Landsskatteretten.

Skatteforvaltningslovens § 55 indeholder en udtømmende opregning af de sagstyper, hvor der ydes omkostningsgodtgørelse. En sags behandling ved Skattestyrelsen som 1. instans er således ikke omfattet af bestemmelsen, da Skattestyrelsen ikke positivt er nævnt som en godtgørelsesberettiget instans. Det fremgår af SKM2008.86.LSR, hvor Landsskatteretten udtalte følgende:

Bestemmelsen indeholder en udtømmende opregning af de sager, hvortil der ydes omkostningsgodtgørelse. Der ydes således ikke omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med en sags behandling i 1. instans, dvs. i dette tilfælde den kommunale skatteforvaltning og efterfølgende skattecenteret. (Skattestyrelsens understregning)

Ligeledes fremgår det af SKM2011.827.ØLR, hvor Landsretten udtalte

Da skatteforvaltningslovens § 55 indeholder en udtømmende opregning af de sagstyper, hvortil der ydes omkostningsgodtgørelse, og da der efter forarbejderne som ovenfor anført efter landsrettens opfattelse ikke er hjemmel til at udvide adgangen til omkostningsdækning til behandling af sager i første instans efter en truffet afgørelse om genoptagelse, finder landsretten, at der heller ikke som følge af den omhandlede administrative praksis er hjemmel til i genoptagelsessager at yde omkostningsgodtgørelse ved den efterfølgende førsteinstansbehandling, som påstået af sagsøgeren. (Skattestyrelsens understregning)

Landsrettens dom blev stadfæstet af Højesteret i SKM2013.731.HR, som netop var baggrunden for den senere lovændring ved lov nr. 1500 af 23. december 2014 vedrørende udgifter til hjemvisning og efterfølgende arbejde.

Følgende fremgår af SKM2013.731.HR:

Skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 1, bestemmer, at der ydes godtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand "ved klage til skatteankenævnet eller til Landsskatteretten". Højesteret finder, at bestemmelsen hverken efter sin ordlyd eller forarbejderne hjemler ret til omkostningsgodtgørelse for sagkyndig bistand, der ydes efter, at der er truffet afgørelse i klageinstansen.

Skattemyndighederne har imidlertid i deres praksis tillige anerkendt ret til omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand ydet efter klagesagens afslutning, når udgifterne direkte relaterer sig til udfaldet af klagesagen og er nødvendige for at realisere en truffen afgørelse.
Udgifterne til sagkyndig bistand i den foreliggende sag er ikke direkte relateret til Landsskatterettens kendelse af 17. december 2008 i klagesagen om genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2, og forretningsorden for Landsskatteretten, § 17, stk. 4, men vedrører den efterfølgende materielle 1. instans behandling af vurderingssagen ved SKAT. Højesteret finder derfor, at andelsboligforeningen heller ikke er berettiget til omkostningsgodtgørelse efter den nævnte administrative praksis. (Skattestyrelsens understregning)

Højesteret fastslog helt overordnet, hvilke udgifter, der var godtgørelsesberettigede. Skatteforvaltningslovens § 55 giver hverken efter sin ordlyd eller forarbejderne hjemmel til at udbetale omkostningsgodtgørelse for sagkyndig bistand, der ydes, efter der er truffet afgørelse i klageinstansen, da denne bistand vedrører sagens behandling ved 1. instans. SKATs administrative praksis om at udbetale godtgørelse til disse udgifter blev således underkendt af Højesteret.

På baggrund af Højesterets dom blev den administrative praksis lovfæstet ved lov nr. 1500 af 23. december 2014, så der også kunne ydes omkostningsgodtgørelse til udgifter til efterfølgende bistand og hjemvisning.

SKATs administrative praksis om at yde omkostningsgodtgørelse til udgifter til udarbejdelse af ansøgning om henstand - og kun disse udgifter, ikke udgifter til den efterfølgende behandling af ansøgningen ved SKAT som 1. instans - var der jf. Højesterets dom heller ikke hjemmel til, da disse udgifter netop vedrørte en sag ved SKAT som 1. instans. Man ønskede derfor også at lovfæste denne praksis, da SKAT ellers ville administrere imod højesteretsdommen. Ved en fejl blev lovfæstelsen ikke medtaget i lov nr. 1500 af 23. december 2014, men først i lov nr. 1665 af 20. december 2016.

Det er således klart, at § 55 på samme vis heller ikke giver hjemmel til at udbetale omkostningsgodtgørelse til udgifter i forbindelse med Skattestyrelsens behandling af en ansøgning om henstand.

En anmodning om henstand udspringer af klagesagen, men vedrører ikke direkte klagesagen. Det er en ny, selvstændig sag vedrørende et separat retsgrundlag i skatteforvaltningslovens kapitel 18, § 51.

Ansøgningen behandles af Skattestyrelsen som 1. instans. Skattestyrelsen træffer en særskilt afgørelse, som kan påklages til Skatteankestyrelsen.

Det er dermed helt åbenbart, at sagen ikke er omfattet af skatteforvaltningslovens § 55, idet hverken Skatteankestyrelsen, skatteankenævnene eller Landsskatteretten har kompetence til som 1. instans at træffe afgørelse i sagen.

Hvis afgørelsen påklages til Skatteankestyrelsen, vil der kunne ydes omkostningsgodtgørelse til klagesagen efter reglerne i Skatteforvaltningslovens kapitel 19. Det er alene udgifter påløbet i tidsrummet fra tidspunktet for Skattestyrelsens afgørelse og frem til klageinstansens afgørelse i klagesagen, samt i begrænset omfang udgifter til efterfølgende bistand og hjemvisning, der kan dækkes af omkostningsgodtgørelse. Bistand ydet før Skattestyrelsen træffer afgørelse anses for bistand ved Skatteforvaltningen som 1. instans, og er dermed ikke godtgørelsesberettiget, jf. skatteforvaltningslovens § 55, modsætningsvist.

Som nævnt ovenfor er det efter Skattestyrelsens opfattelse ikke tilstrækkeligt, at den ydede bistand har en naturlig tilknytning til klagesagen. Det afgørende er, om der lovhjemmel til at udbetale godtgørelse eller ej, hvilket ikke er tilfældet.

Af samme årsag ydes der heller ikke godtgørelse til udgifter til ansøgning om omkostningsgodtgørelse. En ansøgning om omkostningsgodtgørelse udspringer også af klagesagen, og har vel derfor også en naturlig tilknytning til klagesagen. Det er dog klart slået fast i SKM2005.526.LSR, at dette ikke er tilfældet. Landsskatteretten udtalte

Der ydes ikke omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med en sags behandling ved første instans.

Ved de stedlige myndigheders behandling af en ansøgning om omkostningsgodtgørelse skal der tages stilling til, om betingelserne for at yde omkostningsgodtgørelse efter skattestyrelseslovens kapitel 3 A (nu skatteforvaltningslovens kapitel 19) er opfyldt. Selvom ansøgningen og behandlingen heraf er en konsekvens af, at der har været ført en klagesag, er vurdering af omkostningsgodtgørelsesmulighederne en i forhold til klagesagen selvstændig sag.

Udgifter til sagkyndig bistand til udarbejdelse af ansøgning om omkostningsgodtgørelse kan derfor ikke anses som udgifter omfattet af skattestyrelseslovens § 33 D, stk. 1 (nu skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1), men må anses som udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med en sags behandling i første instans.
(Skattestyrelsens understregninger)

Ved en ansøgning om henstand er det ligeledes de stedlige myndigheder (Skattestyrelsen), der som 1. instans vurderer henstandsmulighederne, og som træffer afgørelse herom. Sagen er dermed ikke omfattet af skatteforvaltningslovens § 55.

Skatteankestyrelsen anfører i sit forslag til afgørelse at

"…den ydede bistand i forbindelse med opkrævning under henstand ikke kan anses for at have en sådan naturlig tilknytning til underliggende klagesag, at udgifterne til bistanden er godtgørelsesberettigede efter SKATs tidligere administrative praksis om omkostningsgodtgørelse for udgifter i forbindelse med anmodning om klagehenstand. Der er herved henset til, at afgørelserne om modregning er særskilte afgørelse fra SKAT, som ikke kan anses for en integreret del af klagesagen vedrørende SKATs afgørelse af 16. juni 2014…"

Skattestyrelsen bemærker, at der ingen forskel er på reglerne om modregning og reglerne om henstand. Der er i begge tilfælde tale om selvstændige sager ved 1. instans, hvor der træffes særskilte afgørelser, som kan særskilt påklages.

Skattestyrelsens bemærkninger til § 55, stk. 4 og forarbejderne
Følgende fremgår af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

Det lægges på baggrund af det i forarbejderne anførte til grund, at der ikke er forskel på, hvilke udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med anmodning om henstand efter skatteforvaltningslovens § 51, der ydes omkostningsgodtgørelse til henholdsvis før og efter ikrafttrædelsen af ændringen af skatteforvaltningslovens § 55, stk. 4.

Rækkevidden af skatteforvaltningslovens § 55, stk. 4, og den tidligere gældende praksis om ydelse af omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med anmodning om henstand efter skatteforvaltningslovens § 51 er hverken fastlagt i forarbejderne eller i praksis.

Denne opfattelse er Skattestyrelsen ikke enig i. Vi er derimod af den opfattelse, at det af forarbejderne fremgår, at de udgifter, der efter praksis kan godtgøres, alene er udgifter til udarbejdelse af ansøgning om henstand.

Følgende fremgår således af afsnit 3.12.1 Gældende ret i de almindelige bemærkninger, at

Afsnit 3.12.1 Gældende ret
"…
Efter SKATs praksis ydes der omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med anmodning om henstand efter skatteforvaltningslovens § 51.
Denne praksis har gennem årene været beskrevet i de offentliggjorte vejledninger »Vejledning om processuelle regler på SKATs område« og »Den juridiske vejledning«. Således fremgår det af Vejledning om processuelle regler på SKATs område 2006-4, afsnit K. 3.1., »at udgifter til ansøgning om henstand med betaling af skatter anses for godtgørelsesberettigede, da disse udgifter betragtes som en integreret del af klagesagen.« I den seneste udgave af Den juridiske vejledning fremgår det tilsvarende, at »udgifter til sagkyndig bistand til udarbejdelse af anmodning om henstand i forbindelse med en klage anses for godtgørelsesberettiget, da disse udgifter betragtes som en integreret del af klagesagen.«
Der ydes således i praksis omkostningsgodtgørelse til sagkyndig bistand til udarbejdelse af en anmodning til SKAT om henstand i forbindelse med klage."

Afsnit 3.12.2 Lovforslaget
"Forslaget går ud på at lovfæste SKATs administrative praksis for godtgørelse af udgifter til sagkyndig bistand ved ansøgning om henstand efter skatteforvaltningslovens § 51.
…"
(Skattestyrelsens understregninger)

Uanset at ordlyden i vejledningerne har varieret fra "ansøgning om henstand", "i forbindelse med anmodning om henstand" til "udarbejdelse af anmodning om henstand", drejer det sig om den samme handling, nemlig at man udarbejder en ansøgning og indsender den vedhæftet den krævede dokumentation.

Af bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser fremgår følgende:

Til § 1, nr. 3:
"…
De udgifter, som efter praksis godtgøres, er udgifter til sagkyndig bistand til udarbejdelse af anmodning om henstand i forbindelse med en klage. Det er ikke en forudsætning for ydelsen af godtgørelsen, at SKAT imødekommer ansøgningen.
…"

Til § 1, nr. 10:p
"…
Det foreslås, at der skabes hjemmel til at få godtgjort udgifter til sagkyndig bistand til udarbejdelse af anmodning om henstand efter skatteforvaltningslovens § 51 i forbindelse med, at den godtgørelsesberettigede klager over en afgørelse eller indbringer den for domstolene.
…"
(Skattestyrelsens understregninger)

Vi bemærker desuden, at det af Karnovs note til § 55, stk. 4 fremgår at

Ændringsloven skaber hjemmel til at få godtgjort udgifter til sagkyndig bistand til udarbejdelse af anmodning om henstand efter skatteforvaltningslovens § 51 i forbindelse med, at den godtgørelsesberettigede klager over en afgørelse eller indbringer den for domstolene.
(Skattestyrelsens understregning)

Skattestyrelsens hidtidige praksis, som nu er lovfæstet, er således klart fastlagt til alene at gælde udgifter til udarbejdelse af ansøgning om henstand. Udgifter ud over udarbejdelse af ansøgningen vedrører sagens behandling ved 1. instans, og er dermed ikke omfattet af skatteforvaltningslovens § 55, modsætningsvist.

Hensigten med lovfæstelsen var at lovliggøre Skattestyrelsens administrative praksis, ikke at udvide retten til omkostningsgodtgørelse til også at omfatte udgifter til henstandssagens behandling ved Skattestyrelsen som 1. instans. Dette savner som nævnt ovenfor klart hjemmel i skatteforvaltningslovens § 55.

Sagen skal afgøres efter den administrative praksis. Skattestyrelsen har ikke efter denne praksis udbetalt godtgørelse til udgifter, der ligger ud over udgifter til udarbejdelse af selve ansøgningen om omkostningsgodtgørelse. Hvis der, som Skatteankestyrelsen anfører, ikke er forskel på, hvilke udgifter, der er godtgørelsesberettigede henholdsvis før og efter ikrafttrædelsen af ændringen af skatteforvaltningslovens § 55, stk. 4, så udvider Skatteankestyrelsen med sit forslag til afgørelse netop retten til omkostningsgodtgørelse til at omfatte udgifter ved en sags behandling ved Skattestyrelsen som 1. instans, hvilket der ikke er lovhjemmel til.
[…]"

Klagerens opfattelse
Der er nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til acontogodtgørelse med 50 % af 616.270 kr. inkl. moms.

I klagen er blandt andet anført følgende:

"Anbringender til støtte for påstanden

Samtlige fakturerede timer på faktura DK10000109103 er meget tæt knyttet til klagesagen - og har præcis den tilknytning, der efter Landsskatterettens praksis (jf. eksempelvis 11-0300860) er påkrævet for at der er tale om omkostningsgodtgørelsesberettigede udgifter.

SKAT nægter aconto omkostningsgodtgørelse for den del af fakturaen, der vedrører arbejder, der efter SKATs opfattelse ikke er omfattet af omkostningsgodtgørelse.

Arbejder i forbindelse med anmodning om henstand

I strid med den indrømmede klagehenstand, jf. skatteforvaltningslovens § 51, opkrævede SKAT restskatter omfattet af klagehenstanden.

Samtlige timer vedrørende henstandsarbejde, der ikke er anset som værende omkostningsgodtgørelsesberettiget, vedrører et meget langstrakt forløb med at få annulleret og tilbageført ulovligt opkrævede restskatter, alle omfattet af klagehenstanden. Arbejdet blev omfattende, idet fogeden påbegyndte inddrivelse, hvorfor der ikke alene var tale om at sikre rette registrering af henstanden. Arbejdet bestod i at stoppe inddrivelse, få tilbagebetalt allerede inddrevne beløb, samt at sikre, at alt var korrekt tilbageført. Arbejdet var i øvrigt besværliggjort af, at der var dialog med flere afdelinger i SKAT - dvs. der var ingen oplevelse af, at SKAT agerede som en myndighed. Disse faktuelle forhold er ubestridt og veldokumenteret overfor SKAT.

Det tenderer manipulation, når SKAT på side 5 i afgørelsen anfører, at det udførte arbejde vedrører indsigelse over SKATs inddrivelse af gæld. Med dette ordvalg søger SKAT at distancere det udførte arbejde fra omkostningsgodtgørelsesinstituttet, og det er ikke korrekt. Arbejdet har været udført for at få SKAT til at respektere den indrømmede klagehenstand og for at få genskabt vores klients retsstilling med henstand uden nogen opkrævning af klagehenstandsbeløbet - og dermed er det faktuelt og dokumenterbart arbejde for at få klagehenstand.

Arbejdet er helt i overensstemmelse med daværende praksis omfattet af omkostningsgodtgørelse, idet det er tæt forbundet med selve anmodningen om henstand.

Det har aldrig været intentionen med skatteforvaltningslovens § 55, at klagehenstandsbeløb kunne blive opkrævet i strid med en indrømmet klagehenstand - og allerede derfor er der behov for en lidt mere nuanceret holdning til dette forhold, end den SKAT giver udtryk for.

Det er rimeligt at antage, at lovgiver har forventet, at når henstand er indrømmet, så anerkender og respekterer SKAT dette og derfor er § 55 formuleret som den er.

Det meget klare princip og udgangspunkt for omkostningsgodtgørelsesinstituttet er, at skatteyder enten ikke skal bære omkostninger ved klager over SKATs afgørelser, såfremt der opnås medhold i overvejende grad, eller dog alene 50 % af omkostningerne ved medhold i ikke overvejende grad.

Allerede derfor kan det ikke indfortolkes, at skatteyder selv må bære omkostninger til at rette op på SKATs manglende anerkendelse og respekt for den indrømmede klagehenstand.

Dette fremgår direkte af L28 (2016/2017), hvori det vedrørende ændringen af skatteforvaltningslovens § 52, stk. 3 oplyses som følger:

"Det foreslås at lovfæste SKATs praksis om at yde 100 pct. i omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med, at der anmodes om henstand efter skatteforvaltningslovens § 51 ved SKAT, i anledning af at en sag videreføres på SKATs eller Skatteministeriets initiativ."

SKATs egen beskrivelse af at det alene er udgifter, der direkte kan henføres til ansøgningen om henstand, der er omkostningsgodtgørelsesberettigede er således en langt mere snæver afgrænsning, end hvad Skatteministeriet oplyser Folketinget i L 28, jf. formuleringen:

" ... omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med, at der anmodes om henstand efter skatteforvaltningslovens§ 51 ved SKAT"

SKATs opfattelse af egen praksis harmonerer derfor slet ikke med Skatteministeriets offentliggjorte opfattelse.

I øvrigt er arbejdet så tæt forbundet med klagesagen, jf. hertil Landsskatterettens afgørelse, j.nr. 11-0300860, at det ikke giver mening at forsøge at udsondre det.

Skatteforvaltningslovens § 52, stk. 3 finder ikke direkte anvendelse, idet den ikke har virkning for anmodningen. Men retsstillingen for vores klient er den samme, jf. også lovens forarbejder, jf. ovenfor.

Processuelle tiltag til støtte for ugyldighed

R1 iværksatte en proces for at skabe yderligere grundlag for medhold i klagesagen - samt eventuelt for en påstand om ugyldighed. Processen var afstedkommet af en oplysning fra anden skatteyders advokat om en særdeles kritisabel sagsbehandlingsstil fra SKATs side, hvor det fremgik, at SKATs sagsbehandlere efter egen opfattelse havde "jordet" vores klient.

Vi ønskede således i relation til klagesagen, at en mundtlig gengivelse af det for løbne, kunne suppleres med en skriftsveksling med ansvarlig direktør i SKAT, for derigennem at skabe dokumentation for, at SKAT i sagsbehandlingen, der resulterede i den påklagede afgørelse, ikke havde haft den fornødne objektivitet og saglighed, der er påkrævet.

Derfor blev der indgivet en klage over sagsbehandlingen - idet vi vurderede, at dette var det bedste middel til at opnå det ønskede resultat.

Vores klient kan ikke bruge en undskyldning fra SKATs direktion til meget, og det eneste formål med skriftsvekslingen med SKAT har været at skabe bedre grundlag for medhold i klagesagen.

Vi afvejer fortsat muligheden for at indgive et yderligere indlæg i sagen med ugyldighedspåstand.

Der er derfor tale om arbejde, der alene vedrører klagesagen. Derfor er der tale om omkostningsgodtgørelsesberettigede udgifter.

SKAT anfører, at der ikke er tale om en omkostningsgodtgørelsesberettiget klagesag, jf. afgørelsens side 10. Det er ikke korrekt. Fysiske personer klagesager ved Skatteankestyrelsen er bestemt omfattet af reglerne om omkostningsgodtgørelse, og al vores assistance til førelse af klagesagerne er omkostningsgodtgørelsesberettigede.

Skrifts vekslingen med SKAT for at skabe bedre grundlag for et positivt resultat i klagesagerne - og eventuelt for at skabe grundlag for en ugyldighedsindsigelse - er præcis sagkyndig bistand udført i forbindelse med klagesagen og dermed omkostningsgodtgørelsesberettiget, jf. skatteforvaltningslovens § 54, stk. 1, nr. 1:

§ 54

Godtgørelsesberettigede er følgende udgifter, når de ifølge regning skal betales eller er betalt:

1)  Udgifter til sagkyndig bistand, medmindre den sagkyndige er ansat hos den godtgørelsesberettigede.
[…]"

Der er indsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse i forbindelse med klagen:

"[…]
Faktiske forhold - sagsforløb
Nedenfor skal vi opsummere de faktiske og væsentligste forhold, som Skatteankestyrelsen bedes tage højde for, i forbindelse med vurderingen af spørgsmålet om omkostningsgodtgørelse i tilknytning til vores klients klagesag.

Vi skal understrege, at samtlige fakturerede timer på faktura 10000109103 er afledt af vores klients klagesag, og at anmodningen om klagehenstand er en integreret del heraf.

På lige fod hermed er opretholdelsen af klagehenstanden, og vores klage over Skattestyrelsens sagsbehandling, en helt naturlig tilknytning hertil.

Sidstnævnte blev iværksat for at skabe yderligere grundlag for medhold i klagesagen - samt eventuelt at underbygge en påstand om ugyldighed.

Vi henviser til vores klageskrivelse, hvor vi nærmere har redegjort for sammenhæng mv.

Vi skal i øvrigt understrege, at R3 (tidligere R1) alene bistod vores klient efter udarbejdelse af selve anmodningen om henstand, fordi SKAT i 2015 påbegyndte inddrivelsesprocessen ved at foretage udlæg i vores klients bankindestående. Dette på trods af, at vores klient havde fået henstand med betaling af restskatten, jf. afgørelse af 20. august 2014. Dette viste sig at være en fejl, hvorefter beløbet tilbageføres til vores klient.

Senere (den 7. oktober 2015) modtog vores klient på ny en afgørelse om henstand, hvilket igen efterlod vores klient med forvirring, da han jo allerede havde henstand med betaling.

Vi måtte derfor igen tage kontakt til SKAT.

Den nye afgørelse om klagehenstand skyldtes SKATs fejlbehæftede inddrivelsessystem.

Det var derfor nødvendigt, at vi bistod vores klient med at stoppe denne inddrivelse, og vores bistand var i øvrigt et naturligt opstået arbejde, som var afledt af SKATs egne systemfejl.

Det skal i øvrigt nævnes, at Skattestyrelsen flere gange i sagsforløbet udbedte sig flere oplysninger fra vores klient, hvorfor der fra vores side har været tale om et omfattende arbejde, hvilket arbejde alt sammen har vedrørt vores klients klagesag og henstanden med betalingen af den med klagesagen medførte restskat.

Konklusion
Det er derfor helt tydeligt, at de for sagen relevante udgifter alle er tæt knyttet til henstandsanmodningen, og at en del af vores sagkyndige bistand vedrører opretholdelse af klagehenstanden, jf. nærmere nedenfor. Derfor er vores klient efter vores opfattelse berettiget til omkostningsgodtgørelse for samtlige udgifter.

Kvalifikation af omkostningsgodtgørelsesberettigede udgifter - ifølge SKAT
Det er SKATs opfattelse, at det alene er omkostninger, som vedrører selve anmodningen om henstand, der er omkostningsgodtgørelsesberettigede, og at udgifter afholdt til inddrivelse og udlæg - ifølge praksis - ikke er godtgørelsesberettigede udgifter.

SKAT bør dog ikke holde sig så stringent til, at det alene er arbejdet med at udarbejde selve anmodningen om henstand, der er dækket, idet sådan et synspunkt naturligvis er betinget af, at der rent faktisk også gives henstand med betalingen, og at henstanden respekteres. Det var ikke tilfældet i nærværende situation, hvor inddrivelsesprocessen jo blev påbegyndt.

Det bør desuden aldrig være skatteyders risiko, at SKATs systemer ikke virker efter hensigten.

Hertil kommer, at det er formålet med reglerne om omkostningsdækning, at det arbejde, der består i at sikre skatteyderens ret til klagehenstand, er dækningsberettiget. I øvrigt skal det nævnes, at SKAT, umiddelbart efter vores henvendelse, indrømmede fejlen, hvilket netop bestyrker relevansen for rådgivers inddragelse.

SKAT henviser i deres udtalelse af 28. november 2017 til afgørelsen SKM2008.86.LSR, hvilken afgørelse fastlægger, at sagkyndig bistand, i forbindelse med sagsbehandling i 1. instans, ikke er omkostningsberettiget i henhold til skatteforvaltningslovens § 55. Det er et ulovligt hensyn og ikke et moment, som kan bruges i vores klients sag. Den sag omhandlede sagsbehandling i den kommunale skatteforvaltning og efterfølgende skattecentret, hvor der ikke var en sideløbende klagesag, hvorfor klager ikke var berettiget til omkostningsgodtgørelse. Sagen statuerer derfor ikke, at alle omkostninger, som er afholdt i forbindelse med dialog med SKAT, ikke er omkostningsgodtgørelsesberettigede.

Der er tale om klagehenstandsarbejde i vores klients sag, og det er tæt og uløseligt/udeleligt knyttet til klagesagen, jf. også skatteforvaltningslovens § 51 samt overskriften til retsinstituttet.

Således er udgifter hertil omkostningsgodtgørelsesberettigede under forudsætning af, at udgifterne til rådgivning er en integreret del af en klagesag. Henvisningen er således irrelevant i forhold til nærværende sag. Hertil kommer, at det følger af praksis på området, at spørgsmålet om klagehenstand og omkostningsgodtgørelse er en integreret del af klagesager. Se nærmere gennemgang af lovgivningen samt relevant praksis nedenfor.

Omkostningsgodtgørelsesberettigede udgifter - i lovens forstand

Gennemgang af relevant lovgrundlag
[…]
Derved er kravet således, at udgifterne skal være en integreret del af klagesagen for at være omkostningsberettiget i henhold til skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1 og 4. Hvad der skal anses som en integreret del af en klagesag fremgår ikke explicit af lovgivningen eller forarbejderne hertil.

Derimod er der taget stilling til netop dette i den administrative praksis, som klart fastslår, at udgifter afholdt i forbindelse med klagehenstand, anses som en integreret del af klagesagen, også selvom rådgivertimerne foreligger efter ansøgningen om klagehenstand.

SKATs forsøg på at indskrænke omkostningsgodtgørelsesberettigede udgifter til selve klagehenstandsanmodningen har altså ingen støtte i lovgivningen og motiverne hertil. Det har heller ingen støtte i den administrative praksis, jf. nærmere nedenfor.

R3s bemærkninger

Det er vores opfattelse, at der skal foretages en konkret vurdering af sagens faktiske forhold, og at det ikke alene er den sagkyndige bistand - der består i udarbejdelse af selve anmodningen om klagehenstand - der kan være dækningsberettiget, som ellers anført af SKAT.

Dette følger også af det forvaltningsretlige forbud mod skøn under regel.

Derimod må det være de nødvendige antal skrivelser og henvendelser, som der skal til for effektivt at sikre klagehenstanden, der er afgørende. Det giver sig selv, idet henstandsanmodningen bliver illusorisk, hvis der igangsættes inddrivelse i en situation, hvor der er givet klagehenstand. Det kan i øvrigt aldrig blive klagers risiko, at Skattestyrelsen ikke formår at opfylde lovens krav til klagehenstand - eller at anmodninger om klagehenstand ikke behandles i tide.

Derudover er det vores opfattelse, at forløbet med effektueringen af klagehenstanden - herunder bistanden vedrørende SKATs manglende overholdelse af deres egen afgørelse - ikke er et selvstændigt forløb. Derimod er forløbet en del af klagesagen. Uden klagesagen og uden klagehenstanden, ville vores klient nemlig ikke have afholdt udgifterne til at:

·        stoppe den fejlagtige inddrivelse,
·        få tilbagebetalt det allerede inddrevne beløb og
·        sikre, at det hele blev korrekt tilbageført.

Dermed vedrører udgifterne utvivlsomt klagesagen.

Det er efter vores opfattelse det almindelige forvaltningsretlige sagsbegreb, der skal anvendes i denne sag, hvorved det er alt arbejde vedrørende henstandsanmodningen, som er godtgørelsesberettiget. Rådgivers arbejde med at sikre, at der ikke foretages ulovligt udlæg i strid med SKATs afgørelse om klagehenstand, må derfor naturligvis være omfattet af omkostningsdækningen.

Derudover skal arbejdet, der vedrører klagen over Skattestyrelsens sagsbehandling, også dækkes, idet dette arbejde også har en naturlig tilknytning til klagesagen. Det er henset til, at udgifterne til dette arbejde - ud fra en konkret vurdering - rent faktisk er omkostningsberettiget ifølge administrativ praksis, jf. nærmere nedenfor. Dette er på trods af, at sådant arbejde normalt ikke omfattes af omkostningsgodtgørelse.

Relevant administrativ praksis

Det følger af praksis, at alene omkostninger til sagkyndig assistance, der er medgået ved behandling af anmodningen om henstand - samt efterfølgende arbejder, der eksempelvis vedrører modregninger i henstandsbeløbet og situationer, hvor SKAT forsøger at inddrive, til trods for, at der er henstand, etc. - der er godtgørelsesberettigede, såfremt der er en naturlig tilknytning af assistancen til klagesagen.

Vi skal henvise til nedenstående afgørelser.

Landsskatterettens afgørelse med journalnummer 11-0300860

Landsskatteretten har ved afgørelsen - med journalnummer 11-0300860 - fastslået, at alle udgifter, afholdt til rådgivning om klagehenstand, har en tæt tilknytning til en klagesag, hvorfor udgifterne er omkostningsgodtgørelsesberettigede.

I sagen forelå der, sideløbende med klagesagen, drøftelser med SKAT omkring klagehenstand med pålignede skatter, frigivelse af sikkerhedsstillelse og forældelse

Landsskatteretten gav i denne sag klager medhold i, at omkostninger til drøftelser med SKAT - afholdt sideløbende med klagesagen - om henstand med inddrivelse af pålignende skatter, frigivelse af sikkerhedsstillelse samt forældelse, kunne anses som værende en integreret del af klagesagen. Derved var udgifterne hertil godtgørelsesberettigede efter skatteforvaltningslovens § 55.

Afgørelsen udgør et fortolkningsbidrag til lovgivningen, hvorfor SKAT er forpligtet til at indrette sin sagsbehandling efter sådan praksis. Dette er helt grundlæggende forvaltningsret, jf. bl.a. officialprincippet, ifølge hvilket princip SKAT er forpligtet til at inddrage samtlige relevante oplysninger i deres sagsbehandling, både faktiske og retlige.

Det er således ikke korrekt, når SKAT anfører, at afgørelsen ikke kan ændre på, hvilke sagstyper, der er godtgørelsesberettigede efter skatteforvaltningslovens § 55.

Hertil kommer, at det er irrelevant i forhold til afgørelsens præjudikatværdi, om der er tale om en ikke-offentliggjort afgørelse, idet SKAT er forpligtet til at sagsbehandle i overensstemmelse med afgørelser truffet af højere instanser, uagtet om afgørelserne er offentliggjort eller ej.

Skattemyndigheden kan endvidere ikke vælge og vrage i foreliggende praksis på den måde. Det er jo netop Skattestyrelsen (før SKAT), der udvælger domme og afgørelser til SKM databasen, som er en samling af afgørelser, som Skattestyrelsen finder relevant at offentliggøre. Dette valg har ingen betydning for afgørelsernes præjudikatværdi.

SKATs adfærd er derfor retssikkerhedsmæssigt meget betænkelig - og den er i strid med legalitetsprincippet.

Landsskatterettens 4 afgørelser med journalnummer 17-0989058 m.fl. sager

Den 17. juni 2020 traf Landsskatteretten på retsmøde afgørelse i 4 sager, hvor klagerne havde ansøgt om omkostningsgodtgørelse, men hvor SKAT ikke havde anset en del af udgifterne til rådgivning om klagehenstand, som værende godtgørelsesberettigede.

De udgifter, som SKAT i denne sag vurderede var undtaget for godtgørelsesdækning, vedrørte timer, som var brugt på at gennemgå afgørelsen om henstand, kontakt med SKAT, kontakt med klageren og beregning af renter m.v. Klager fik dog fuldt ud medhold i, at udgifterne var omkostningsberettigede, jf. skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1 og stk. 4, jf. nærmere nedenfor.

Vi henviser til Landsskatterettens afgørelse, hvori Landsskatteretten anførte følgende:

"Landsskatteretten finder, at det må være en forudsætning for, at der kan ydes omkostningsgodtgørelse, at den sagkyndige bistand har en naturlig tilknytning til klagesagen."

Landsskatteretten anførte i øvrigt følgende som begrundelse for afgørelsen:

"SKAT har opgjort, at der er anvendt 11,25 timer på bistand i forbindelse med anmodning om henstand mv., og at udgifterne hertil kan opgøres til 13.770 kr., inkl. moms. SKAT har efter en skønsmæssig vurdering ydet godtgørelse for 1/3 af udgifterne.

SKAT har vurderet, at 1/3 af den anvendte tid kan henføres til selve udarbejdelsen af anmodning om henstand, mens de resterende 2/3 af den anvendte tid efter SKATs vurdering kan henføres til gennemgang af afgørelser om henstand, kontakt med SKAT, kontakt med klageren, beregning af renter m.v.
Rækkevidden af skatteforvaltningslovens § 55, stk. 4, og den tidligere gældende praksis om ydelse af omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med anmodning om henstand efter skatteforvaltningslovens § 51 er hverken fastlagt i forarbejderne eller i praksis.

Landsskatteretten finder, at det må være en forudsætning for, at der kan ydes omkostningsgodtgørelse, at den sagkyndige bistand har en naturlig tilknytning til klagesagen.

Den sagkyndige bistand på 11,25 timer, der er angivet til at vedrøre henstand, består ifølge de foreliggende oplysninger dels af bistand til anmodning om henstand og dels udarbejdelse af orientering til klageren vedrørende den bevilgede henstand samt betydningen heraf.

Landsskatteretten finder ud fra en konkret vurdering, at denne bistand har en sådan naturlig tilknytning til klagesagen, at der skal ydes omkostningsgodtgørelse hertil."

Det er altså ikke alene arbejdet vedrørende selve anmodningen om henstand, der er godtgørelsesberettigende efter skatteforvaltningslovens § 55, stk. 4, som ellers anført af SKAT, idet det afgørende ifølge Landsskatteretten, er, at den sagkyndige bistand her en naturlig tilknytning til klagesagen.

Der er efter vores opfattelse tale om en sammenlignelig situation, idet denne afgørelse også vedrører arbejder, der går ud over udarbejdelsen af den egentlige anmodning om klagehenstand, ligesom det yderligere arbejde var afstedkommet af. at Skattestyrelsen ikke respekterede klagehenstanden fuldt ud.

Opsummering

Som følge af den almindelige lighedsgrundsætning, bør vores klients sag afgøres i overensstemmelse med den ovennævnte praksis, idet der er tale om sammenlignelige situationer.

Derudover ser vi gerne, at der også bliver taget højde for, at vores bistand - vedrørende indgivelsen af klage over sagsbehandlingen i SKAT - også har en naturlig tilknytning til vores klients klagesag, idet klagen alene blev indgivet med det formål at skabe yderligere grundlag for medhold i klagesagen. Der var således tale om en proces, der var foranlediget af taktiske overvejelser vedrørende udfaldet af vores klients klagesag.

Vi anmoder derfor Skatteankestyrelsen om, at der ydes omkostningsgodtgørelse med 50 % af samtlige udgifter, som vedrører vores sagkyndige bistand, og at der under alle omstændigheder, i overvejende grad. gives medhold i overensstemmelse med Landsskatterettens praksis. jf. ovenstående gennemgang.
[…]"

Klagerens repræsentant har indsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens supplerende udtalelse:

"[…]
Udgifter vedrørende henstand

Vi kan konstatere, at Skattestyrelsen anerkender, at deres praksis i relation til afslag på omkostningsgodtgørelse for udgifter i relation til henstand nu er endeligt underkendt af Landsskatteretten, og at de derfor indstiller til medhold.

Der er dog fortsat uenighed om, hvilke udgifter der efter Landsskatterettens nye praksis kan anses for at være relateret til opnåelse af henstand.

Skattestyrelsen henviser til, at inddrivelsessager ikke er en sagstype, der er omfattet af de omkostningsgodtgørelsesberettigede sagstyper efter skatteforvaltningslovens § 55.

Vi skal derfor understrege, at det ikke er korrekt at anse den ydede bistand for relateret til en inddrivelsessag.

Der er tale om bistand, som er ydet med henblik på at sikre effektuering/opretholdelse af en opnået klagehenstand.

Det kan aldrig være en acceptabel retstilstand, at der alene ydes omkostningsgodtgørelse til opnåelse af en henstand, som er fuldstændig uden virkning.

Faktum er, at man herved ikke har opnået henstand, såfremt Skattestyrelsen efterfølgende blot vælger at ignorere den ellers opnåede tilladelse til klagehenstand.

Dette ville medføre, at man alene kan opnå omkostningsgodtgørelse til opnåelse af en illusorisk henstand.

Derudover bør det aldrig være en skatteyders risiko, at Skattestyrelsen ikke formår at opfylde lovens krav til klagehenstand.

Tilmed er praksis, jf. andre Landsskatteretsafgørelser, at det selvfølgelig ikke kun er arbejdet med brevet om anmodning om klagehenstand, som er en del af klagesagen, det er også sikring af, at man rent faktisk så opnår dette ved korrekt sagsbehandling. Vi henviser til Landsskatterettens praksis herom.

Udgifter relateret til klage over sagsbehandling 

Skattestyrelsen fastholder i sin udtalelse deres opfattelse, hvorefter klage over sagsbehandlingen indgivet til SKATS direktør med henblik på at skabe dokumentation for klagesagen ikke er godtgørelsesberettiget.

Skattestyrelsen henviser i den forbindelse til, at der ikke er tale om en godtgørelsesberettiget klagesag.

Vi skal derfor understrege, at der i relation til selve henvendelsen til SKATs direktør slet ikke er tale om en selvstændig "klagesag" i Skatteforvaltningslovens forstand. Det vil sige en sag, som verserer i det administrative klagesystem.

Det udgør derfor en misforståelse, når Skattestyrelsen sætter det op som en sondring mellem omkostningsgodtgørelsesberettigede klagesagstyper ctr. ikke-omkostningsgodtgørelsesberettigede sagstyper.

Vores klient fører alene en klagesag (når der ses bort fra nærværende klage over omkostningsgodtgørelse), og assistance i forbindelse hermed er utvivlsomt omkostningsgodtgørelsesberettiget. Vi er antaget til at føre denne processag og ikke andet i denne forbindelse.

Ikke-godtgørelsesberettiget assistance i forbindelse med 1. instansbehandling er derimod utvivlsomt assistance som ligger forud for det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen har truffet en endelig afgørelse.

Skattestyrelsen henviser endnu engang til afgørelsen offentliggjort i SKM2008.86.LSR, og påpeger, at opremsningen af sagstyper i skatteforvaltningslovens § 55 ifølge denne afgørelse er udtømmende.

Vi skal derfor endnu engang påpege, at denne afgørelse alene påpeger, at assistance i relation til 1. instansbehandling ikke er godtgørelsesberettiget. Vores klients sag kan på ingen måde anses for en 1. instanssag.

Udtrykket 1. instans indikerer netop også, at der også er en 2. instans.

Det vil sige, at der tale om sagsbehandling med henblik på at træffe en afgørelse, som der er mulighed for at påklage til Skatteankestyrelsen.

Vores klients henvendelse til SKATs Direktør sker med henblik på at fremskaffe dokumentation til brug for klagesagen, og adskiller sig ikke fra den situation, hvor en klager på andre måder forsøger at fremskaffe dokumentation til brug for en verserende klagesag, eksempelvis ved indhentelse af erklæringer fra eksterne parter, opnåelse af aktindsigt eller lignende.

Fremskaffelse af sagsakter, bidrag til sagen, dokumenter, aktstykker, og vigtige bevisdata samt evt. praksisbeskrivelser mv. er alle forhold, som er en klar del af en klagesag, og skal accepteres. Her er det nævnte skridt en meget direkte del af klagesagen.

Der er intet grundlag i de danske regler om omkostningsgodtgørelse i skatteforvaltningsloven, som på nogen måde kan medføre en indskrænkende fortolkning eller en restriktiv praksis, som Skattestyrelsen er ved at argumentere for i denne sag.

Det er helt vilkårligt indgreb i retten til at få dækket sine omkostninger til en klagesag, og alle dele af en klagesag skal dækkes. Vi henviser til loven og legalitetsprincippet. Det kan ikke nytte, at administrationen laver frihåndstegninger ved lovfortolkningen, og det kan heller ikke nytte, at vores klient vilkårligt skal fratages sin ret til omkostningsdækning. Der er kun en klagesag.
[…]"

På mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler anførte klagerens repræsentant blandt andet, at der ikke er tale om, at der blev kørt en fogedsag, eller at der blev klaget over en afgørelse om inddrivelse. Der blev derimod rettet henvendelse til SKAT som følge af, at SKAT ikke havde konteret klagehenstanden korrekt, og at der derfor blev foretaget udlæg for gæld, der var omfattet af bevilget klagehenstand. Der blev endvidere rettet henvendelse til SKAT, da det ikke var klart, hvilke rentebeløb, der var omfattet af den bevilgede henstand, og da SKAT traf en ny afgørelse om klagehenstand, der ikke var i overensstemmelse med det anførte i den oprindelig afgørelse om klagehenstand af 21. april 2014. Klagerens repræsentant anførte endvidere på mødet, at den underliggende klagesag endnu ikke er afsluttet, at der er indgivet yderligere acontoansøgninger, og at Skattestyrelsen har godkendt disse acontoansøgninger fuldt ud.

Retsmøde
Klagerens repræsentant fastholdt påstanden om, at klageren er berettiget til acontogodtgørelse med yderligere 50 % af 235.486,26 kr. inkl. moms, og repræsentanten gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, som blev udleveret på retsmødet. Klagerens repræsentant anførte blandt andet, at grunden til, at bistanden blev ydet et år efter indgivelsen af anmodningen om henstand, var, at det var på det tidspunkt, at SKAT foretog udlæg for gælden omfattet af henstanden, og klageren modtog en ny afgørelse om henstanden.

Skattestyrelsen indstillede, at den påklagede afgørelse stadfæstes i overensstemmelse med udtalelsen af 1. februar 2022. Skattestyrelsen anførte blandt andet, at udgifterne til den bistand, der blev ydet i forbindelse med SKATs fornyede afgørelse om henstand af 7. oktober 2015, ikke har en sådan naturlig tilknytning til den underliggende klagesag eller i øvrigt til selve anmodningen om klagehenstand, at udgifterne hertil kan anses for at være godtgørelsesberettigede udgifter efter SKATs tidligere administrative praksis og dagældende skatteforvaltningslovs § 55, stk. 4, idet bistanden blev ydet over et år efter, at anmodningen om klagehenstand blev indsendt til Skattestyrelsen.

Landsskatterettens afgørelse
Skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1 og 4, havde på tidspunktet for klagerens ansøgning om omkostningsgodtgørelse følgende ordlyd (lovbekendtgørelse nr. 1267 af 12. november 2015):

"Godtgørelse ydes i følgende tilfælde:
1)      Ved klage, hvor et skatteankenævn eller Landsskatteretten træffer afgørelse.
2)      Ved klage, hvor skatteankeforvaltningen træffer afgørelse efter regler udstedt i medfør af § 35 b, stk. 3.
3)      Ved Landsskatterettens behandling af en sag, som Skatteministeriet har indbragt efter § 40, stk. 1.
4)      Ved en anmodning til skatteankeforvaltningen, skatteankenævnet eller Landsskatteretten om genoptagelse af vedkommende myndigheds egen tidligere afgørelse.
5)      I en sag vedrørende skatter for EU-Domstolen, hvor den godtgørelsesberettigede er part.
6)      I en sag omfattet af EF-voldgiftskonventionen, når sagen er opstået som følge af, at de danske skattemyndigheder har forhøjet et dansk foretagendes skattepligtige indkomst.

[…]
Stk. 4. Endelig ydes godtgørelse for godtgørelsesberettigede udgifter, som afholdes ved anmodning om henstand efter § 51, og godtgørelsesberettigede udgifter, som afholdes, efter at der er truffet afgørelse i en klage- eller retssag, hvortil udgifterne er godtgørelsesberettigede, når udgifterne direkte knytter sig til udfaldet af den trufne afgørelse og er nødvendige for at gennemføre den. Hjemvises en sag som følge af nye oplysninger, som den skatte- eller afgiftspligtige fremlægger i sagen, ydes der dog ikke omkostningsgodtgørelse til behandlingen ved hjemvisningsinstansen, medmindre klageinstansen eller domstolen har taget stilling til det spørgsmål i klagen eller retssagen, som de nye oplysninger angår, og der efter de almindelige regler ydes omkostningsgodtgørelse ved denne hjemvisningsinstans."

§ 55, stk. 4, blev ændret ved lov nr. 1665 af 20. december 2016 (herefter ændringsloven), idet følgende blev tilføjet bestemmelsen:

"ved anmodning om henstand efter § 51, og godtgørelsesberettigede udgifter, som afholdes"

Ændringen har ifølge ændringslovens § 3, stk. 3, virkning for afgørelser, som påklages til en administrativ klageinstans eller indbringes for domstolene den 5. oktober 2016 eller senere.

Af forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 55, stk. 4, (afsnit 3.12 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. 28 fremsat i folketingsåret 2016-17) fremgår blandt andet følgende:

"Efter SKATs praksis ydes der omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med anmodning om henstand efter skatteforvaltningslovens § 51. Denne praksis har gennem årene været beskrevet i de offentliggjorte vejledninger »Vejledning om processuelle regler på SKATs område« og »Den juridiske vejledning«. Således fremgår det af Vejledning om processuelle regler på SKATs område 2006-4, afsnit K. 3.1., »at udgifter til ansøgning om henstand med betaling af skatter anses for godtgørelsesberettigede, da disse udgifter betragtes som en integreret del af klagesagen.« I den seneste udgave af Den juridiske vejledning fremgår det tilsvarende, at »udgifter til sagkyndig bistand til udarbejdelse af anmodning om henstand i forbindelse med en klage anses for godtgørelsesberettiget, da disse udgifter betragtes som en integreret del af klagesagen.«

Der ydes således i praksis omkostningsgodtgørelse til sagkyndig bistand til udarbejdelse af en anmodning til SKAT om henstand i forbindelse med klage.
[…]
Forslaget går ud på at lovfæste SKATs administrative praksis for godtgørelse af udgifter til sagkyndig bistand ved ansøgning om henstand efter skatteforvaltningslovens § 51. Lovfæstelsen blev ved en fejl ikke medtaget i forbindelse med gennemførelsen af lov nr. 1500 af 23. december 2014, hvor SKATs administrative praksis om omkostningsgodtgørelse i hjemvisningssager og til afsluttende arbejder blev lovfæstet."

Det fremgår videre af forarbejderne:

"Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
[…]
Til nr. 3
[…]
De udgifter, som efter praksis godtgøres, er udgifter til sagkyndig bistand til udarbejdelse af anmodning om henstand i forbindelse med en klage. Det er ikke en forudsætning for ydelsen af godtgørelsen, at SKAT imødekommer ansøgningen.
[…]
Til nr. 10
Efter skatteforvaltningslovens § 55, stk. 4, ydes der godtgørelse for godtgørelsesberettigede udgifter, som afholdes efter, at der er truffet afgørelse i en klage- eller retssag, hvortil udgifterne er godtgørelsesberettigede, når udgifterne direkte knytter sig til udfaldet af den trufne afgørelse og er nødvendige for at gennemføre den.

Det foreslås, at der skabes hjemmel til at få godtgjort udgifter til sagkyndig bistand til udarbejdelse af anmodning om henstand efter skatteforvaltningslovens § 51 i forbindelse med, at den godtgørelsesberettigede klager over en afgørelse eller indbringer den for domstolene.

Godtgørelsen ydes med 50 pct. af udgifterne til den sagkyndige bistand. Får den godtgørelsesberettigede senere fuldt medhold eller medhold i overvejende grad ved klageinstansen eller ved domstolene, justeres godtgørelsen, således at den godtgørelsesberettigede opnår fuld dækning for sine udgifter til anmodningen om henstand."

For afgørelser, der blev påklaget til en administrativ klageinstans eller indbragt for domstolene inden den 5. oktober 2016, ydede SKAT således efter administrativ praksis omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med anmodning om henstand efter skatteforvaltningslovens § 51.

Det lægges på baggrund af det i forarbejderne anførte til grund, at der ikke er forskel på, hvilke udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med anmodning om henstand efter skatteforvaltningslovens § 51, der ydes omkostningsgodtgørelse til henholdsvis før og efter ikrafttrædelsen af ændringen af skatteforvaltningslovens § 55, stk. 4.

Rækkevidden af skatteforvaltningslovens § 55, stk. 4, (nu skatteforvaltningslovens § 55, stk. 5) og den tidligere gældende praksis om ydelse af omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med anmodning om henstand efter skatteforvaltningslovens § 51 er hverken fastlagt i forarbejderne eller i praksis.

Landsskatteretten finder, at det må være en forudsætning for, at der kan ydes omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med anmodning om henstand efter skatteforvaltningslovens § 51, at den sagkyndige bistand har en naturlig tilknytning til den underliggende klagesag.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klagerens tidligere repræsentant i perioden fra den 19. oktober 2015 til den 26. oktober 2015 havde korrespondance med SKAT og klageren vedrørende SKATs afgørelse om henstand af 7. oktober 2015.

Landsskatteretten finder, at bistanden i forbindelse med SKATs afgørelse om henstand af 7. oktober 2015 har en sådan naturlig tilknytning til den underliggende klagesag, at udgifterne hertil må anses for at være godtgørelsesberettigede efter SKATs tidligere administrative praksis og dagældende skatteforvaltningslovs § 55, stk. 4.

Det fremgår af det projektregnskab, som klagerens tidligere repræsentant indsendte til SKAT i forbindelse med ansøgningen om acontogodtgørelse, at der i uge 43 og 44 i 2015 er ydet bistand med 1,80 timer a 4.643,75 kr. inkl. moms og 4 timer a 5.431,25 kr. inkl. moms.

De godtgørelsesberettigede udgifter til bistanden ydet i perioden fra den 19. oktober 2015 til den 26. oktober 2015 kan således opgøres til 30.083,75 kr. inkl. moms.

Den bistand, som klagerens tidligere repræsentant efter det oplyste ydede i forbindelse med drøftelser/korrespondance med SKAT og klageren vedrørende afgørelserne om modregning af henholdsvis 5. august 2015 og 19. november 2015 og udlægsforretningen foretaget den 21. september 2015, anser Landsskatteretten for at være bistand i forbindelse med opkrævning under henstand.

Landsskatteretten finder, at den ydede bistand i forbindelse med opkrævning under henstand ikke kan anses for at have en sådan naturlig tilknytning til den underliggende klagesag, at udgifterne til bistanden er godtgørelsesberettigede efter SKATs tidligere administrative praksis og dagældende skatteforvaltningslovs § 55, stk. 4. Der er herved henset til, at afgørelserne om modregning er særskilte afgørelse fra SKAT, som ikke kan anses for en integreret del af klagesagen vedrørende SKATs afgørelse af 16. juni 2014, og at skatteforvaltningen kan foretage modregning og/eller udlæg, selvom der er bevilget henstand med betalingen af gælden.

SKAT anførte således også i afgørelsen om henstand af 21. august 2014, at hvis klageren fik penge til gode hos det offentlige, ville SKAT modregne med det beløb, som klageren havde fået henstand med, og at hvis SKAT havde taget udlæg i klagerens aktiver, så ville dette stadig gælde, selvom klageren havde fået henstand.

Det forhold, at arbejdet, efter det af klagerens repræsentant oplyste, blev udført som følge af, at SKAT ikke havde konteret klagehenstanden korrekt, kan ikke føre til et andet resultat.

Endvidere kan den af klagerens repræsentant fremlagte ikke offentliggjorte afgørelse fra Landsskatteretten af 29. juni 2015 ikke føre til et andet resultat. Landsskatteretten bemærker i den forbindelse, at klageren i den pågældende underliggende klagesag ikke havde indgivet en anmodning om henstand efter skatteforvaltningslovens § 51.

Udgifterne til bistanden ydet i forbindelse med drøftelser/korrespondance med SKAT og klageren vedrørende afgørelserne om modregning af henholdsvis 5. august 2015 og 19. november 2015 og udlægsforretningen foretaget den 21. september 2015 kan således ikke anses for at være godtgørelsesberettigede udgifter.

Den bistand, som klagerens tidligere repræsentant efter det oplyste ydede i forbindelse med drøftelser/korrespondance med SKAT og klageren henholdsvis den 2. maj 2016, den 11. maj 2016, den 25. maj 2016 og den 23. november 2016, anser Landsskatteretten for at være bistand i forbindelse med gennemgang af renter på årsopgørelsen.

Landsskatteretten finder, at bistand til gennemgang af renter på årsopgørelsen ikke har en sådan tilknytning til den underliggende klagesag, at udgifterne til bistanden er godtgørelsesberettigede efter SKATs tidligere administrative praksis og dagældende skatteforvaltningslovs § 55, stk. 4. Renter af for sent betalt skat beregnes efter kildeskattelovens § 63. Renterne er således særskilt reguleret og beregnes, uanset om der er givet henstand med beløbet eller ej. Bistand til gennemgang af renter på årsopgørelsen må anses for bistand vedrørende en sag i første instans, som ikke er godtgørelsesberettiget efter skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, modsætningsvis.

Det af klagerens repræsentant anførte om, at der blev rettet henvendelse til SKAT, da det ikke var klart hvilke rentebeløb, der var omfattet af den bevilgede henstand, kan ikke føre til et andet resultat.

Udgifterne til bistanden ydet i forbindelse med drøftelser/korrespondance med SKAT og klageren henholdsvis den 2. maj 2016, den 11. maj 2016, den 25. maj 2016 og den 23. november 2016 kan således ikke anses for at være godtgørelsesberettigede udgifter.

For så vidt angår den bistand, som klagerens tidligere repræsentant ydede i forbindelse med udarbejdelsen af brevene til SKAT af henholdsvis 2. juli 2015 og 25. september 2015 og til gennemgang af brevene fra SKAT af henholdsvis 24. juli 2015 og 28. oktober 2015, finder Landsskatteretten, at bistanden ikke har en naturlig tilknytning til den underliggende klagesags behandling i Landsskatteretten. Der er herved henset til, at der er tale om indsigelser vedrørende SKATs sagsbehandling af skattesagen i 1. instans.

Retningslinjerne for behandling af indsigelser over SKATs sagsbehandling var på det tidspunkt, hvor bistanden blev ydet, offentliggjort i SKM2014.571.SKAT. Det fremgår af retningslinjerne, at indsigelser over SKATs sagsbehandling skulle indgives til SKAT, at første behandling af indsigelserne blev behandlet af den øverste leder for den organisatoriske enhed, hvor sagsbehandlingen havde fundet sted, og at indsigelser mod første behandlingen blev behandlet af SKATs Borger- og Retssikkerhedschef. Der er således ikke tale om, at indsigelser over SKATs sagsbehandling skulle behandles af Landsskatteretten. Det fremgår således heller ikke af dagældende skatteforvaltningslovs § 55, stk. 1, at klager eller indsigelser over SKATs sagsbehandling var en godtgørelsesberettiget sagstype.

Det af klagerens repræsentant anførte om, at skriftvekslingen med SKAT vedrørende sagsbehandlingen skete for at skabe bedre grundlag for et positivt resultat i klagesagerne og eventuelt skabe grundlag for en ugyldighedsindsigelse, kan ikke føre til et andet resultat.

Udgifterne til bistanden ydet i forbindelse med udarbejdelsen af brevene til SKAT af henholdsvis 2. juli 2015 og 25. september 2015 og til gennemgang af brevene fra SKAT af henholdsvis 24. juli 2015 og 28. oktober 2015 kan således ikke anses for at være godtgørelsesberettigede udgifter.

Landsskatteretten ændrer herefter den påklagede afgørelse således, at der samlet skal ydes acontogodtgørelse med 50 % af 410.867,49 kr. inkl. moms.