Sagerne angik, om de danske koncernforbundne selskaber H1 og H2 skulle have indeholdt AM-bidrag og A-skat af vederlag til udenlandske kontraktparter for arbejde på de danske selskabers ejendomme i 2015. Arbejdet bestod i f.eks. istandsættelse, malerarbejde, tømrerarbejde og byggepladsrengøring.

Med udgangspunkt i Højesterets dom af 29. november 2021 (UfR 2022.483) fandt Højesteret, at det arbejde, som de udenlandske arbejdere udførte for H1 og H2, måtte anses for et naturligt led i de danske virksomheders drift, og at de danske virksomheder havde båret den væsentligste del af ansvaret og den økonomiske risiko for arbejdet. Herefter og henset til de konkrete omstændigheder vedrørende bl.a. kontrakternes upræcise indhold og fraværet af tegninger og arbejdsbeskrivelser fandt Højesteret, at der forelå arbejdsudleje efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3.

Landsretten var nået til samme resultat.

Kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3.

Den juridiske vejledning 2022-1, C.F.3.1.4.1

Tidligere instanser:

Landskatterettens afgørelse jr. nr. 17-0002575 og 17-0002534

Østre Landsrets dom sagsnr. BS-22200/2019-OLR og BS-22201/2019-OLR offentliggjort som SKM2021.187.ØLR.

Østre Landsrets kendelse SKM2019.575.ØLR.