1. Sammenfatning
Med dette styresignal ændrer Motorstyrelsen praksis vedrørende værdifastsættelse af brugte køretøjer, så det fra datoen for offentliggørelsen af styresignalet er køretøjets stand på registreringstidspunktet, som er afgørende for, om køretøjet ved værdifastsættelsen kan opnå et tillæg eller fradrag som følge af køretøjets vedligeholdelsesstand.
Den ved toldsynet fastsatte vedligeholdelsesstand kan alene lægges til grund ved værdifastsættelsen, såfremt køretøjet i perioden fra toldsyn og til registrering ikke har undergået forandringer - fx i form af klargøring, istandsættelse o. lign. - som har betydning for køretøjets vedligeholdelsesstand.
Baggrunden for denne ændring er, at det fremgår af reglerne i registreringsafgiftsloven og registreringsafgiftsbekendtgørelsen, at standen skal vurderes på registreringstidspunktet. I praksis sker der typisk en forbedring af vedligeholdelsesstanden i perioden fra toldsynet og indtil registrering.
Samtidig ændrer Motorstyrelsen praksis, idet det administrativt fastsatte klargøringsfradrag afskaffes fra og med datoen for offentliggørelsen af dette styresignal. Klargøringsfradraget har hidtil givet ret til et fradrag i handelsprisen på 3 %, dog max 8.000 kr. Baggrunden for afskaffelsen af klargøringsfradraget er, at størstedelen af de brugte køretøjer inden et salg m.v. som klar hovedregel være salgsklargjort. På registreringstidspunktet vil sådanne køretøjer derfor ikke være i en ringere vedligeholdelsesstand end de forhandlerannoncerede køretøjer, som er salgsklargjort, og som værdien fastsættes med udgangspunkt i.
2. Regelgrundlaget
Det fremgår af registreringsafgiftsloven REGAL § 10, stk. 1, at:
"For brugte køretøjer fastsættes den afgiftspligtige værdi til køretøjets almindelige pris indbefattet merværdiafgift, men uden afgift efter denne lov. Den almindelige pris fastsættes efter salg til bruger her i landet i den stand, hvori køretøjet skal registreres. "
Følgende fremgår af REGAL § 10, stk. 3:
Brugte biler og motorcykler, der skal registreres her i landet første gang, skal inden værdifastsættelsen forevises en synsvirksomhed, der syner køretøjet med henblik på at fastslå køretøjets identitet, kilometerstand, udstyr og stand generelt. Synsvirksomhedens påtegning på synspapirerne indgår i myndighedens værdifastsættelse af køretøjet. Værdifastsættelsen kan ske, uden at køretøjet forevises for myndigheden. Myndigheden kan besigtige et køretøj, hvis den finder det nødvendigt.
Det fremgår videre af registreringsafgiftsbekendtgørelsens § 28, stk. 1 og 2 (Motorstyrelsens understregning):
"Stk. 1. Den afgiftspligtige værdi ansættes på grundlag af en samlet vurdering af køretøjet stand under hensyntagen til udstyr, kilometerstand, vedligeholdelse, eventuelle forbedringer eller forringelser som følge af ombygning og øvrige beskaffenhed.
Stk. 2. Køretøjets stand vurderes på det tidspunkt, hvor køretøjet registreres eller skulle have været registreret i Køretøjsregisteret. Hvis køretøjet skal udføres fra landet, vurderes køretøjets stand på udførselstidspunktet"
Af registreringsafgiftsbekendtgørelsens § 30 fremgår følgende omkring vedligeholdelsesstand:
Stk. 1. Den afgiftspligtige værdi af et køretøj, der er i dårligere stand end et almindeligt vedligeholdt køretøj fra den pågældende årgang, nedsættes som udgangspunkt med 2 pct. I Vejledning om syn af køretøjer, afsnit 19, har Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fastsat nærmere regler for synsvirksomheders vurdering af et køretøjs stand ved toldsyn.
Stk. 2. Er køretøjets stand over middel i forhold til et almindeligt vedligeholdt køretøj fra den pågældende årgang, jf. synsvirksomhedens oplysninger fra toldsynet, forhøjes den afgiftspligtige værdi som udgangspunkt med 2 pct.
Stk. 3: Der beregnes hverken tillæg eller fradrag for køretøjets vedligeholdelsesstand efter stk. 1 eller 2 for køretøjer, som er mindre end 6 måneder gamle regnet fra første registrerings- eller ibrugtagningstidspunkt, uanset om det er i Danmark eller i udlandet. "
3. Baggrund og problemstilling
3.1. Toldsyn og registreringstidspunkt: Fradrag og tillæg som følge af vedligeholdelsesstand
For brugte køretøjer beregnes registreringsafgiften ud fra køretøjets afgiftspligtige værdi. Den afgiftspligtige værdi af et brugt køretøj er køretøjets almindelige pris, indbefattet merværdiafgift, men uden afgift efter registreringsafgiftsloven, ved salg til bruger her i landet. Den afgiftspligtige værdi af et brugt køretøj ansættes med udgangspunkt i prisen for et tilsvarende brugt køretøj eller for et køretøj af så vidt muligt tilsvarende mærke og model i normalt vedligeholdt stand, jf. registreringsafgiftsbekendtgørelsens § 26.
Den afgiftspligtige værdi ansættes på grundlag af en samlet vurdering af køretøjets stand under hensyntagen til udstyr, kilometerstand, vedligeholdelse, eventuelle forbedringer eller forringelser som følge af ombygning og øvrige beskaffenhed. Køretøjets stand vurderes på det tidspunkt, hvor køretøjet registreres eller skulle have været registreret i Køretøjsregisteret, jf. § 28.
Den afgiftspligtige værdi af et køretøj, der er i dårligere stand end et almindeligt vedligeholdt køretøj fra den pågældende årgang, nedsættes med 2 pct., jf. § 30, stk. 1. Er køretøjets stand over middel i forhold til et almindeligt vedligeholdt køretøj fra den pågældende årgang, forhøjes den afgiftspligtige værdi som udgangspunkt med 2 pct., jf. § 30, stk. 2.
Der beregnes hverken tillæg eller fradrag for køretøjets vedligeholdelsesstand for køretøjer, som er mindre end 6 måneder gamle regnet fra første registrerings- eller ibrugtagningstidspunkt, uanset om det er i Danmark eller i udlandet, jf. § 30, stk. 3.
Vedligeholdelsesstanden bedømmes af en synsvirksomhed i forbindelse med et toldsyn. Brugte biler og motorcykler, der skal registreres her i landet første gang, skal således inden værdifastsættelsen forevises en synsvirksomhed, der syner køretøjet med henblik på at fastslå køretøjets identitet, kilometerstand, udstyr og stand generelt.
Synsvirksomhedens påtegning på synspapirerne om disse forhold indgår i værdifastsættelsen af køretøjet, jf. registreringsafgiftsloven ("REGAL") § 10, stk. 3.
Synsrapporten for et køretøj må ikke være ældre end 4 uger regnet fra indgivelsen af en anmodning om værdifastsættelse af køretøjet til told- og skatteforvaltningen eller fra det tidspunkt, hvor en registreret virksomhed, angiver afgiften af køretøjet. Værdifastsættelsen kan ske, uden at køretøjet forevises myndigheden. Myndigheden kan besigtige et køretøj, hvis den finder det nødvendigt.
Et krav om toldsyn gælder også køretøjer, som skal eksporteres, og hvor der i forbindelse med eksporten anmodes om eksportgodtgørelse efter reglerne i REGAL §§ 7 b og 7 c.
Praksis har hidtil været, at ovennævnte tillæg eller fradrag som det klare udgangspunkt gives ud fra den vedligeholdelsesstand, som synsvirksomheden har fastsat i forbindelse med toldsynet. Det har således i udgangspunktet været uden betydning for opnåelsen af de nævnte tillæg eller fradrag, om køretøjet i perioden fra toldsynet og til registreringen har undergået forandringer i vedligeholdelsesstanden, fx som følge af beskadigelser, istandsættelse, renovering, etc. Det har i praksis derfor været køretøjets vedligeholdelsesstand på toldsynstidspunktet - og ikke registreringstidspunktet som det fremgår af § 28, jf. ovenfor, som har været afgørende for, om de nævnte tillæg og fradrag er blevet givet. Motorstyrelsen har dog i enkelte tilfælde fraveget denne praksis, såfremt det i forbindelse med en besigtigelse er konstateret, at et køretøj har undergået væsentlige forbedringer efter toldsynet men inden registreringen.
3.2. Klargøringsfradrag
Hvis et køretøjs vedligeholdelsesstand ved et toldsyn vurderes til at være under middel, og den afgiftspligtige værdi derfor nedsættes med 2 pct., jf. § 30, stk. 1, gives der samtidig et såkaldt klargøringsfradrag på 3 pct., dog maks. 8.000 kr. Det samlede fradrag udgør derfor i alt 5 pct. (2 pct. + 3 pct.), dog maks. 20.000 kr. Grænsen på 20.000 kr. er administrativt fastsat.
Bedømmes køretøjets vedligeholdelsesstand til at være over middel, gives der ikke klargøringsfradrag. Det samlede tillæg udgør derfor 2 pct., jf. registreringsafgiftsbekendtgørelsens § 30, stk. 2.
Klargøringsfradraget gives også, hvis køretøjet ikke har været gennem et toldsyn.
Følgende fremgår af Den Juridiske Vejledning 2022-1, afsnit I.A.1.5.3.1.2. Personbiler og motorcykler:
"Vedligeholdelsesstand
[…]
Ved afgiftsberigtigelse af de køretøjer, der er bedømt til at have en middel stand, bliver der taget højde for den lavere handelspris/markedspris som følge af mindre kosmetiske skader (småbuler og ridser mv.), der følger af køretøjets alder og kilometertal. Baggrunden er, at Skatteforvaltningen som udgangspunkt anvender handelspriser/markedspriser ved salg af køretøjer fra forhandlervirksomheder, og at disse køretøjer normalt vil være salgsklargjorte, herunder repareret for kosmetiske skader mv.
Der er fastsat følgende generelle vejledende retningslinjer for regulering af køretøjets stand, hvor nedskrivning sker på grundlag af niveauet for det pågældende køretøj, op- eller nedrundet til hele hundrede:
Middel stand
Ved bedømmelsen middel stand bliver der som udgangspunkt givet et fradrag i handelspris/markedsprisen på 3 pct., dog max. 8.000 kr. Fradraget betegnes som et "klargøringsfradrag"."
4. Begrundelse for ændring af praksis
4.1. Toldsyn og registreringstidspunkt: Fradrag og tillæg som følge af vedligeholdelsesstand
Det følger direkte af de relevante lovbestemmelser m.v., at det er på registreringstidspunktet, at standen skal vurderes med henblik på at fastsætte den afgiftspligtige værdi. De relevante bestemmelser er gengivet ovenfor under afsnit 3.
Det fremgår direkte af REGAL § 10, stk. 1, at den afgiftspligtige værdi fastsættes til køretøjets almindelige pris inklusive moms, men eksklusive registreringsafgift. Den almindelige pris fastsættes efter salg til bruger her i landet "i den stand, hvori køretøjet skal registreres".
Af registreringsafgiftsbekendtgørelsens § 28, stk. 2, fremgår endvidere direkte, at køretøjets stand skal vurderes på det tidspunkt, hvor køretøjet registreres eller skulle have været registreret i Motorregistret. Skal køretøjet udføres fra landet, fremgår det af § 28, stk. 2, at standen skal vurderes på udførselstidspunktet.
Det er på denne baggrund Motorstyrelsens vurdering, at den nuværende praksis, hvorefter det som udgangspunkt er standen på tidspunktet for toldsynet, som er afgørende for, om der beregnes tillæg eller fradrag for vedligeholdelsesstand i forbindelse med værdifastsættelsen af køretøjet, ikke er i overensstemmelse med REGAL § 10, stk. 1 og registreringsafgiftsbekendtgørelsens § 28, stk. 2.
4.2. Klargøringsfradrag
Det vurderes, at praksis med tildeling af et klargøringsfradrag er blevet etableret, fordi den afgiftspligtige værdi for brugte køretøjer som hovedregel fastsættes med udgangspunkt i annoncerede forhandlerudsalgspriser. Disse forhandlerannoncerede køretøjer vil som klar hovedregel være salgsklargjorte, herunder repareret for kosmetiske skader m.v., hvilket - på toldsynstidspunktet - ikke er tilfældet for det køretøj, som skal værdifastsættes.
Da de annoncerede køretøjer må antages at være i en bedre stand end de køretøjer, der alene har gennemgået et toldsyn, må disse også formodes at have højere værdier end de køretøjer, som værdifastsættes med udgangspunkt i standen på toldsynstidspunktet. Derfor gives et fradrag på 3 pct. i handelsprisen.
Da Motorstyrelsen med dette styresignal ændrer praksis, så det fremover er registrerings- og ikke toldsynstidspunktet, som er afgørende ved fastlæggelse af køretøjets stand, vil klargøringsfradraget ikke længere have en berettigelse.
Størstedelen af de brugte køretøjer sælges af eller for en forhandlervirksomhed eller en leasingvirksomhed, og disse vil inden et salg eller leasing som klar hovedregel være salgsklargjort. På registreringstidspunktet vil de derfor ikke være i en ringere stand end de forhandlerannoncerede køretøjer. Det ændrede tidspunkt for vurdering af standen medfører derfor, at der ikke længere er grundlag for at give et klargøringsfradrag.
Det samme kan anføres om køretøjer, som importeres af private. Ofte vil disse være købt hos en udenlandsk forhandler i salgsklargjort stand og vil derfor heller ikke være berettiget til klargøringsfradraget.
Køretøjer handlet mellem private kan være i en ringere stand end de forhandlerannoncerede køretøjer, der sammenlignes med, og dette forhold vil indgå som en integreret del af den vurdering af værdien af køretøjet, som foretages. Heller ikke i dette tilfælde findes et fast klargøringsfradrag dog at være hensigtsmæssigt.
4.3. Særligt for værdifastsættelser i forbindelse med eksportgodtgørelse
Ved eksport af køretøjer, hvor der anmodes om eksportgodtgørelse, er det standen på udførselstidspunktet, som er afgørende, jf. registreringsafgiftsbekendtgørelsens § 28, stk. 2.
Praksis er på eksportområdet allerede i overensstemmelse med reglerne i registreringsafgiftsbekendtgørelsen. Det betyder, at klargøringsfradraget ikke gives, hvis køretøjet på udførselstidspunktet er salgsklargjort, og dette er dokumenteret.
Denne praksis har været til fordel for eksportørerne, da et klargøringsfradrag ville have medført er lavere godtgørelsesbeløb.
5. Ny praksis
5.1. Toldsyn og registreringstidspunkt: Fradrag og tillæg som følge af vedligeholdelsesstand
For værdifastsættelser, som foretages ved andre sager end eksportgodtgørelse, er det køretøjets vedligeholdelsesstand på registreringstidspunktet, som er afgørende for, om der kan opnås tillæg eller fradrag som følge af køretøjets vedligeholdelsesstand. Er der forskel på standen på toldsynstidspunktet og registreringstidspunktet, skal køretøjet værdifastsættes med udgangspunkt i standen på registreringstidspunktet.
Dette gælder, uanset om værdifastsættelsen foretages af Motorstyrelsen eller af en virksomhed, som er registreret efter REGAL ("selvanmelder"). Hvis værdifastsættelsen foretages af Motorstyrelsen, og køretøjet efter toldsynet er salgsklargjort, eller der på anden vis sker udbedring af de forhold, som har begrundet, at standen ved toldsynet er fastsat til under middel eller middel, skal Motorstyrelsen have besked herom.
Tilsvarende gælder, hvis køretøjet ved toldsynet har fået fastsat en stand til middel eller over middel, og der efterfølgende sker en forringelse af standen.
Såfremt standen af et importkøretøj ved et toldsyn er vurderet til under middel, skal forhandleren/leasingselskabet sandsynliggøre, at bilen ikke er salgsklargjort, og at der ikke på anden vis er sket udbedring af de forhold, som har begrundet, at standen ved toldsynet er fastsat til under middel, hvis fradraget ønskes anvendt. Dette kan eksempelvis ske ved, at det på fakturaen/leasingaftalen fremgår, at køretøjet standsmæssigt fremstår som under middel med en tilhørende udførlig beskrivelse af de forhold, der har begrundet standsvurderingen.
Det bemærkes, at den nye praksis ikke vedrører værdifastsættelser i forbindelse med eksportgodtgørelse. Her er det fortsat standen på udførselstidspunktet, som er afgørende for, om der eventuelt skal gives et tillæg eller fradrag som følge af køretøjets vedligeholdelsesstand.
5.2. Afskaffelse af klargøringsfradraget
Det administrativt bestemte klargøringsfradrag afskaffes. Dette gælder for alle værdifastsættelser af køretøjer. Det vil dog fortsat være muligt ud fra en konkret vurdering at give et konkret skønnet nedslag i handelsprisen for køretøjer, som er handlet mellem private, og som objektivt er i ringere stand end de forhandlerannoncerede køretøjer, der sammenlignes med.
5.3. Tidspunkt for ikrafttræden af ny praksis
Den nye praksis gælder fra offentliggørelsen af dette styresignal.
6. Gyldighed
Den ændrede praksis, som er indeholdt i styresignalet, vil blive indarbejdet i Den juridiske vejledning, 2022-2, afsnit I.A.1.5.3.1.2 og afsnit I.A.1.5.3.1.3.
Efter indarbejdelsen i og offentliggørelsen af Den juridiske vejledning 2022-2, er styresignalet ophævet.
Det er Motorstyrelsens vurdering, at praksisændringen ikke giver anledning til genoptagelse.