Dato for udgivelse
29 Dec 2021 21:30
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
17 Dec 2021 20:40
SKM-nummer
SKM2021.721.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-7674/2021
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
rådighedsbeskatning, ejendom, udlejning, ligningsfristen, ordinære genoptagelse
Resumé

Ved byrettens dom (3 dommere) var det tiltrådt, at A for indkomstårene 2008-2012 skulle beskattes af rådigheden over en helårsbolig, der var udlejet til hans forældre af et selskab, som han ejede i lige andele med sin bror (50/50). For så vidt angik indkomstårene 2008 og 2009 var forhøjelsen varslet ifølge den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, og byretten tiltrådte, at betingelserne herfor var opfyldt, herunder at der mellem brødrene var indgået en aftale om fælles bestemmende indflydelse over selskabet, jf. skattekontrollovens § 3 B, stk. 2.

For landsretten angik sagen kun spørgsmålet om, hvorvidt ændringerne af ansættelsen for indkomstårene 2008 og 2009 var varslet rettidigt, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5. Appellantens indsigelse var, at han ikke havde bestemmende indflydelse over selskabet, fordi der ikke var indgået en aftale mellem ham og broren om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse.

Landsretten fandt efter en samlet vurdering af aftalegrundlaget, at aftalegrundlaget er udtryk for en aftale mellem de to anpartshavere om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Landsretten lagde vægt på en række momenter, herunder at anpartshaveroverenskomsten i vidt omfang tillagde anpartshaverne vetoret.

På den baggrund stadfæstede landsretten byrettens dom om frifindelse af Skatteministeriet.

Reference(r)

Skatteforvaltningslovens §26, stk. 5

Skattekontrolloven §3b, stk. 3

Henvisning

Den juridiske vejledning 2021-2, A.A.8.2.1.5

Henvisning

Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit C.A.5.13.1.2.1.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit C.A.5.13.1.2.2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit C.A.5.13.1.2.3.

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Landskatteretten, offentliggjort som SKM2018.447.LSR.

Tidligere instans: Byretten, SKM2021.172.BR

Parter

A

(v/advokat Lars Fogh)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat Tim Holmager)

Retten i Helsingør har den 10. februar 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS33207/2018).

Afgørelsen er truffet af landsdommerne

Karen Hald, Alex Puggaard og Louise Lindekilde Engberg (kst.)

Påstande

Appellanten, A, har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at den forlængede ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, ikke finder anvendelse for indkomstårene 2008 og 2009.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

Gavebrevet af 20. november 2001, hvorved KK og VN overdrog anparterne i holdingselskabet til A og NL, havde følgende indhold:

"§1

§ 2

2.1 Anpartshaverne og/eller holdingselskabet kan ikke belåne, sælge eller på anden måde overdrage de anpartshaverne eller holdingselskabet tilhørende anparter i G1 ApS (driftsselskabet), CVR-nr. ...11 og driftsselskabet kan ikke belåne, sælge eller på anden måde overdrage den driftsselskabet tilhørende ejendom, beliggende Y1-adresse, Y2-by, så længe en af giverne ønsker at gøre brug af lejemålet om denne ejendom.

2.2 Enhver overgang fra anparter i holdingselskabet eller i driftsselskabet kan kun finde sted til direkte efterkommere af gavegiverne og er reguleret i en samtidig med gaveoverdragelsen oprettet anpartshaveroverenskomst. Såfremt det senere måtte vise sig umuligt at overdrage de af denne anpartsoverenskomst omfattet anparter, skal indehaveren overdrage anparterne til G2, Y3-ø.

2.3 Anpartsfortegnelsen og/eller anparterne i de to selskaber skal være påtegnet om indholdet af nærværende gavebrev og tjener således til sikkerhed for anpartshaverens opfyldelse af de stillede betingelser.

§ 3

3.1 Gaven skal være båndlagt for modtagerne, så længe anparterne i holdingselskabet tjener til sikkerhed for overholdelsen af ovennævnte vilkår i pkt. 2.1. Båndlæggelsen sker ved notering i anpartsselskabernes anpartshaverfortegnelse, der føres af advokatfirmaet R1, Danmark.

3.2 Anpartshaverne kan således ikke - så længe anparterne er båndlagt, jfr. pkt. 3.1, disponere over de båndlagte anparter, medmindre giverne eller den længstlevende af disse samtykker hertil.

3.3 I den båndlagte kapital kan der ikke søges fyldestgørelse af anpartshavernes eventuelle kreditorer.

§ 4

4.1 Gaven skal tilhøre modtagerne som fuldstændigt særeje og derfor ikke deles med modtagerens ægtefælle, hverken i tilfælde af separation eller skilsmisse eller død. Det samme skal gælde indtægterne af særejet, samt hvad der træder i stedet for særejet.

4.2 Såfremt gavemodtagerne videreoverdrager de modtagne anparter helt eller delvis skal samtidig de i dette gavebrev opstillede vilkår og betingelser tillige være gældende for den nye anpartshaver.

§ 5

5.1 Samtidig hermed oprettes lejekontrakt mellem giverne og driftsselskabet/holdingselskabet vedrørende ejendommen beliggende Y1-adresse, Y2-by. Lejekontrakten eller de enkelte vilkår her i kan ikke ændres så længe begge eller en af giverne ønsker at gøre brug af lejemålet. Lejekontrakten vedhæftes som bilag 1 til nærværende gavebrev.

5.2 Samtidig hermed oprettes anpartshaveroverenskomst vedrørende holdingselskabets anpartshavere. Anpartshaveroverenskomsten er uopsigelig i 99 år fra indgåelsen. Anpartshaveroverenskomsten vedhæftes som bilag 2 til nærværende gavebrev.

5.3 Vilkårene i nærværende gavebrev skal ikke være til hinder for, at parterne på et tidspunkt overfører lejekontrakten eller dennes afløser til en anden fast ejendom, der efter aftale med giverne eller den længstlevende af disse af driftsselskabet stilles til rådighed for giverne.

§ 6

6.1 Såfremt der mod forventning skulle finde misligholdelse sted af de i nærværende gavebrev opstillede vilkår annulleres gaven og går tilbage til giverne eller til G2 30 dage efter misligholdelsen med mindre gavemodtagerne inden fristens udløb har genoprettet og derved overholder de stillede betingelser.

6.2 Regulering af parternes mellemværende sker i henhold til dansk ret.

6.3 Enhver form for konflikt omkring forståelsen eller indholdet af nærværende gavebrev skal søges bilagt gennem en forligsmæssig forhandling mellem de involverede parter og kun såfremt dette ikke kan gennemføres, skal tvisten endeligt om med bindende virkning afgøres ved voldgift i Det danske Voldgiftsinstitut efter Instituttets regler. Instituttet udpeger eller voldgiftsrettens medlemmer.

§ 7

…"

Anpartshaveroverenskomsten mellem NL (i overenskomsten kaldet

A) og A (i overenskomsten kaldet B) havde følgende indhold:

"1. Definitioner

1.1 Person:

A eller B.

Personerne:

A og B.

          2.    Anpartshaveroverenskomstens karakter

2.1 Anpartshaveroverenskomsten er den overordnede regulering af anpartshavernes forhold som anpartshavere i Selskabet. Den har mellem parterne forrang for Selskabets vedtægter, ligesom bestyrelsens og direktionens beslutninger - herunder bestyrelsens beslutninger vedrørende samtykke til anpartsovergang og indstilling til udbytte - træffes overensstemmende med bestemmelserne i anpartshaveroverenskomsten.

2.2 Anpartshaveroverenskomsten anmeldes over for Selskabet og indføres i anpartsbogen. Såfremt Selskabet senere udsteder anpartsbreve, skal disse forsynes med en påtegning om indgåelsen af nærværende anpartshaveroverenskomst med særlig fremhævelse af, at anpartshaveroverenskomsten indeholder bestemmelser om begrænsninger i retten til overdragelse af pantsætning.

2.3 Vilkårene i anpartshaveroverenskomsten skal tillige gælde for enhver senere erhverver og kan således ikke ændres.

3.        Anpartsfordeling

3.1     Ved nærværende aftales indgåelse ejer A nom. kr. 62.500 af Selskabets anpartskapital, svarende til 50 %, mens B ejer nom. kr. 62.500 af anpartskapitalen svarende til 50 %.

3.2     Ændringer i anpartsfordelingen berører ikke bestemmelserne i nærværende anpartshaveroverenskomst.

4.        Generalforsamling

4.1     Enhver part er pligtig på Selskabets generalforsamling at afgive sin stemme overensstemmende med reglerne i nærværende anpartshaveroverenskomst.

4.2     Dirigent på generalforsamlingen skal være advokat.

4.3     Dirigenten har ret og pligt til at erklære en stemmeafgivning ugyldig, for så vidt den er i strid med anpartshaveroverenskomsten.

5.        Bestyrelse

5.1     Bestyrelsen i Selskabet skal bestå af 3 medlemmer.

5.2     Hver anpartshaver udpeger et bestyrelsesmedlem. Herudover vil anpartshaverne i enighed vælge et tredie bestyrelsesmedlem. Kan der ikke opnås enighed om valg eller genvalg af dette medlem udpeges dette medlem af KK og VN. Et bestyrelsesmedlem skal ikke være underkastet tavshedspligt over for den anpartshaver, der har udpeget ham.

5.3     Bestyrelsens medlemmer skal have en relevant uddannelsesmæssig og/eller erhvervsmæssig baggrund.

5.4     Bestyrelsesmedlemmerne må ikke gennem ejerinteresser, ansættelsesforhold, rådgiverhverv eller på anden måde være interesseret i eller tilknyttet et med Selskabet konkurrerende foretagende.

5.5     Som bestyrelsesmedlemmer må kun udpeges nogen, der har afgivet erklæring om at ville iagttage anpartshaveroverenskomsten ved udførelsen af bestyrelseshvervet.

5.6     Paterne må om fornødent medvirke til ændringer i bestyrelsen for at sikre, at anpartshaveroverenskomsten respekteres, og at de udpegede bestyrelsesmedlemmer til enhver tid opfylder de i 5.4 stillede habilitetskrav.

5.7     Bestyrelsens medlemmer har krav på et rimeligt honorar samt dækning af rejseomkostninger. En Person modtager dog ikke bestyrelseshonorar, medmindre der er enighed herom.

6.        Ansættelse af Personerne

6.1     Som direktør i Selskabet udpeges advokat ME eller en af denne foreslået advokat, der forudgående skal godkendes af Personerne.

6.2     En Person kan ansættes i selskabet, såfremt ansættelsesvilkårene bliver godkendt af begge anpartshavere.

6.3     Ændringer i en Persons ansættelsesaftale må kun ske med godkendelse af begge anpartshavere.

6.4     Anpartshaverne er enige om, at evt. forskelle i Personernes aflønning i Selskabet alene skal afspejle forskelle i arbejdsindsats, og at der aktuelt ikke er sådanne forskelle eller anledning til at forvente dem.

6.5     En anpartshaver er berettiget til at anlægge voldgiftssag mod en Person til afgørelse af enhver efter anpartshaverens opfattelse eksisterende tvist mellem Selskabet og Personen i denne egenskab af ansat.

7.        Revision

7.1     Selskabets revision skal varetages af en statsautoriseret revisor.

7.2     Indtil videre skal revisionsfirmaet R2 & R3 være revisor.

7.3     Udskiftning af dette revisionsfirma med et andet revisionsfirma kræver enighed. Ønsker revisionsfirmaet ikke genvalg, vil parterne søge at opnå enighed om valget af revisionsfirma. Kan enighed ikke opnår, udpeges revisor af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

8.        Regnskabspraksis

8.1     Selskabets regnskaber skal udarbejdes efter sædvanlig regnskabspraksis. Selskabets regnskabspraksis skal ligeledes anvendes i dets eventuelle danske datterselskaber, og i videst muligt omfang i eventuelle udenlandske datterselskaber.

8.2     Ændring i regnskabspraksis kræver enighed, medmindre ændringen sker til opfyldelse af lovkrav.

9.        Udbyttepolitik

9.1     Enhver anpartshaver kan modsætte sig, at der udloddes udbytte for noget tidligere regnskabsår end 2005.

9.2     Enhver anpartshaver kan modsætte sig, at der udloddes et udbytte, som - ved optagelse af udbyttet som kortfristet gæld i balancen - vil indebære, at Selskabets egenkapital bliver mindre end kr.

1.500.000.

9.3     Med de begrænsninger, der følger af §§ 9.1 og 9.2, kan enhver anpartshaver forlange, at 20 % af Selskabets overskud ifølge årsregnskabet (efter fradrag af eventuelt akkumuleret underskud fra tidligere år) udloddes som udbytte til anpartshaverne. Enhver anpartshaver kan modsætte sig, at der udloddes udbytte herudover.

9.4     Er der for et regnskabsår udloddet lavere udbytte, end en anpartshaver kunne have forlangt efter § 9.3, kan enhver anpartshaver forlange, at der det følgende år udloddes et beløb svarende til summen af differencen og det beløb, der for det følgende år kan forlanges efter § 9.3.

10.    Konsultationer og beslutninger

10.1 Anpartshaverne vil holde jævnlige konsultationer til drøftelse af Selskabets forhold med henblik på at nå til enighed om de beslutninger, der skal træffes uden for rammerne af Personernes beslutningskompetence i henhold til deres ansættelseskontrakter, og om andre anliggender vedrørende Selskabet, som en anpartshaver ønsker drøftet. Parterne er opmærksomme på, at uenighed mellem dem er egnet til at skade Selskabet, og forpligter sig til loyalt og konstruktivt at deltage i sådanne drøftelser. B anerkender i denne forbindelse A’s særlige indsigt inden for driftsøkonomi og erhvervslivets vilkår. En anpartshaver kan kræve, at parterne redegør skriftligt for deres synspunkter i et anliggende, hvorom enighed ikke kan opnås.

10.2 Skal en beslutning træffes til gennemførelse af en af anpartshaverne godkendt forretningsplan, kan en anpartshaver ikke uden tungtvejende grunde modsætte sig en beslutning, medmindre anpartshaveren kan påvise en anden løsning, der ligeledes er i overensstemmelse med forretningsplanen.

10.3 Kan uenigheden ikke løses med forhandling, vil parterne søge uenigheden bilagt gennem mægling. Mæglingsmanden udvælges under hensyntagen til tvistens karakter, f.eks. et i enighed udpeget bestyrelsesmedlem, jf. § 5.2, Selskabets revisor eller advokat, en neutral branchekyndig, eller en autoriseret mediator. Eventuelt kan flere mæglere medvirke.

10.4 Der må hverken på generalforsamling, i bestyrelsen, eller af Personerne i deres egenskab af ansatte, træffes beslutning i et anliggende, hvorom der er konstateret uenighed mellem anpartshaverne, medmindre beslutning er nødvendig for at afværge væsentlig skade for Selskabet. Dette gælder dog ikke beslutninger, hvorom der er truffet særskilt bestemmelse i nærværende anpartshaveroverenskomst.

11.    Aftaler med Selskabet

11.1Aftaler mellem på den ene side Selskabet og på den anden side en anpartshaver, en Person eller en anpartshavers eller Persons nærstående skal indgås på sædvanlige markedsmæssige vilkår. Ingen Person eller anpartshaver er således berettiget til at opnå særlige fordele ved samhandel eller samarbejde med Selskabet, ligesom ingen Person eller anpartshaver er pligtig at have samhandel eller samarbejde med Selskabet på for Selskabet særligt fordelagtige vilkår.

12.    Finansiering

12.1Ingen anpartshaver er pligtig at bidrage til Selskabets finansiering ved kaution eller sikkerhedsstillelse eller ved tilførsel af lånekapital eller egenkapital.

13.    Anpartsovergang

13.1 Såfremt en anpartshaver ønsker at overdrage sine anparter, kan dette alene ske til efterkommere af Personerne i lige linie eller til G2, Y3-ø.

13.2 En anpartshavers anparter i Selskabet behøver ikke at overgå samlet til én ny ejer.

14.    Køberet ved anden retsovergang m.v.

14.1 I tilfælde af retsforfølgning mod en anpartshaver, som f.eks. ved:

a)     kreditorforfølgning med en anpartshavers anparter, eller

b)    en anpartshavers konkurs,

c)     en anpartshaver anmelder betalingsstandsning eller begærer gældssanering eller åbning af akkordforhandling,

d)    en anpartshaver kommer under opløsning (likvidation eller tvangsopløsning),

er anpartshaveren forpligtet til at afhænde de ham tilhørende anparter til en direkte efterkommer efter Personerne eller til G2.

14.2 Købesummen fastsættes på basis af en vurdering af den kontante markedsværdi på vurderingstidspunktet af samtlige anparter i Selskabet. Ved vurderingen skal tages fornødent hensyn til en eventuel forstyrrelse af Selskabets forhold i forbindelse med de omstændigheder, der har udløst køberetten. Købesummen fastsættes til den andel af den således fastsatte værdi, som anpartsposten udgør af selskabskapitalen.

14.3 Anparternes værdi fastsættes af to vurderingsmænd udmeldt af retten på Selskabets hjemsted.

14.4 Vurderingsmændene kan efter anmodning fra en af parterne bestemme, at der skal tilvejebringes perioderegnskab for Selskabet.

14.5 Når vurderingsmændene har fastsat købesummen, kan den købeberettigede inden for en frist af 30 dage fra fremkomsten af meddelelsen herom udøve køberetten. Købesummen betales kontant senest 45 dage efter køberettens udøvelse. Omkostningerne til vurderingen ligedeles mellem køber og sælger.

14.6 Vurderingsmændenes fastsættelse af købesummen er endelig og kan ikke indbringes for den i § 29 nævnte voldgiftsret.

15.    Pantsætning

15.1 Anparterne kan ikke pantsætte eller på anden måde stilles til sikkerhed. Pantsætning kan dog ske til en anden anpartshaver eller til G2. Ved eventuel pantsætning af anparter i Selskabet skal vedkommende anpartshaver forbeholde sig sin stemmeret.

15.2 Pantsætning kan kun ske med respekt af nærværende anpartshaveroverenskomst og det samtidig hermed oprettede gavebrev.

16.    Konkurrenceklausul og ansættelsesforbud

16.1 Da Selskabet primært driver virksomhed som investerings- og udlejningsvirksomhed pålægges anpartshaverne hverken konkurrenceklausul eller bestemmelser om ansættelsesforbud.

17.    Overtrædelse af konkurrenceklausul og ansættelsesforbud

17.1 Der skal ikke gælde særlige regler herom.

18.    Hemmeligholdelsespligt

18.1 Enhver anpartshaver og Person skal hemmeligholde, hvad han måtte erfare om en anpartshaver eller en Person som følge af samarbejdet om Selskabet, og skal behandle oplysninger om Selskabet som fortrolige.

18.2 Uanset at en anpartshavers eller en Persons direkte eller indirekte medejerskab af Selskabet måtte påhøre, er pågældende stadig bundet og beskyttet af hemmeligholdelsespligten.

18.3 Hemmeligholdelsespligten er ikke tidsbegrænset.

19.    Misligholdelse

19.1 Såfremt en Person eller en senere anpartshaver gør sig skyldig i væsentlig misligholdelse af anpartshaveroverenskomsten, er vedkommende anpartshaver efter påkrav pligtig at sælge sine anparter i Selskabet til sine efterkommere eller G2 efter nedenstående regler om salgspligt.

19.2 Salgspligten skal gøres gældende senest 3 måneder efter, at den ikkemisligholdelende anpartshaver blev eller burde være blevet bekendt med den væsentlige misligholdelse.

19.3 Købesummen fastsættes efter reglerne i § 14 med følgende ændringer og tilføjelser: Vurderingen foretages pr. den dato, hvor den væsentlige misligholdelse anerkendes eller der anlægges voldgiftssag. Anlægges voldgiftssag, gennemføres vurderingen uden at afvente udfaldet. Får klager medhold i voldgiftssagen, eller anerkender indklagede den væsentlige misligholdelse, kan klager senest 14 dage efter kendelsen eller anerkendelsen kræve ny vurdering pr. tidspunktet for kendelsen eller anerkendelsen, så vidt mulig ved samme vurderingsmænd. I så fald afgør klager, hvilken af de to vurderinger, han vil gå frem efter.

19.4 Erklæring om køb skal være kommet frem til den salgspligtige inden 30 dage efter at misligholdelsen er anerkendt eller fastslået, og en evt. rettidigt begæret ny vurdering foreligger.

19.5 Købesummen forrentes med nationalbankens diskonto med tillæg af 4 % p.a. og betales med 10 lige store halvårlige afdrag, der erlægges hver den 02.01. og 01.07. Renterne erlægges sammen med afdragene. Første ydelse erlægges uden tillæg af renter den første terminsdag, der ligger mindst 60 dage efter udøvelsen. Forrentning påbegyndes med virkning fra datoen for første afdrag. Køber kan til enhver tid indfri eller ekstraordinært afdrage på restgælden. Sådant afdrag anvendes til ligelig nedsættelse af alle fremtidige afdrag. I tilfælde af manglende rettidig betaling af renter efter afdrag kan restgælden opsiges til indfrielse, hvis den udeblevne ydelse ikke er betalt senest 8 dage efter afgivelse af skriftligt påkrav.

19.6 Omkostninger til vurderingen betales foreløbigt af den, der gør salgspligt gældende, men skal endeligt bæres af den misligholdende, også selvom retten til køb ikke udøves.

19.7 Herudover gælder dansk rets almindelige regler om misligholdelse af kontraktlige forpligtelser. Der kan ikke ske ophævelse af anpartshaveroverenskomsten på grund af misligholdelse.

20.    Opsigelse

20.1Nærværende anpartshaveroverenskomst er uopsigelig i 99 år fra indgåelsen.

21.    Kreditsikring

21.1 Det er en betingelse for en parts ret til at betale købesummen for den anden parts anparter afdragsvis i henhold til foranstående regler, at køber stiller sikkerhed som anført i 21.2. I modsat fald skal købesummen betales kontant.

21.2 De købte anparter og de anparter, køber i øvrigt ejer i Selskabet, skal pantsættes til sælger til sikkerhed for restkøbesummens betaling. De pantsatte anparter mp ikke være behæftet. Eventuelle anpartsbreve deponeres hos en af sælger anvist advokat. Stemmeretten tilkommer uanset pantsætningen køber, så længe afdragsordningen overholdes.

21.3 De købte anparter tiltransporteres køber, når første afdrag med tillæg af renter er betalt, og den foran anførte pantsætning er sket. Herefter kan sælger ikke hæve købet.

21.4 Indtil købesummen er fuldt betalt, har sælger ret til at udpege ét bestyrelsesmedlem. Har sælger misligholdt anpartshaveroverenskomsten, kan sælger ikke udpege sig selv eller en nærstående.

Regler i pkt. 5 finder anvendelse på dette bestyrelsesmedlem.

22.    Succession

22.1 Såfremt en køber erhverver anparter i Selskabet, bliver den pågældende part i anpartshaveroverenskomsten og indtræder i vedkommende anpartshavers rettigheder og forpligtelser i henhold til denne.

22.2 En køber er forpligtet til skriftligt at bekræfte sin indtræden ved påtegning på anpartshaveroverenskomsten.

23.    Renter

23.1Ethvert beløb, som en anpartshaver måtte blive medanpartshaveren skyldigt, forrentes - for så vidt andet ikke er aftalt - fra forfaldsdagen med den i renteloven fastsatte rentesats p.t. den til enhver tid værende diskonto med tillæg af 5 procentpoint.

24.    Ændring og genforhandling

24.1 Forhandlinger om aftaleændringer eller mundtlige udtalelser om aftaleændringer anses først som endelige aftaler eller tilsagn, når skriftlig aftale er indgået og disse tillæg er tiltrådt af KK  og VN eller den længstlevende af disse.

24.2 Enhver af parterne kan kræve nærværende aftale optaget til genforhandling, når der er forløbet 99 år siden aftalens indgåelse.

25.    Tvister

25.1 Tvister mellem parterne, der ikke kan afgøres i mindelighed, skal med endelig og bindende virkning afgøres ved voldgift i Det danske Voldgiftsinstitut efter Instituttets regler. Instituttet udpeger alle voldgiftsrettens medlemmer.

25.2 Truende eller fortsat overtrædelse af hemmeligholdelsespligten i § 19 eller andre pligter, der påhviler en part efter nærværende anpartshaveroverenskomst, kan imødegås ved nedlæggelse af forbud eller tilsvarende retsskridt i udlandet."

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten vedrørende skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

A har for landsretten frafaldet anbringendet om, at der ikke er tale om en kontrolleret transaktion, hvis landsretten kommer frem til, at der foreligger en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse.

Retsgrundlag

Den dagældende § 3 B, stk. 1-3, i skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24. november 2005 med senere ændringer, havde følgende ordlyd:

"Stk. 1. Skattepligtige,

1)     hvorover fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse,

2)     der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer,

3)     der er koncernforbundet med en juridisk person,

4)     der har et fast driftssted  beliggende i udlandet, eller

5)     der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted  i Danmark,

skal i selvangivelsen afgive oplysninger om art og omfang af handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte fysiske og juridiske personer og faste driftssteder (kontrollerede transaktioner). Med juridiske personer i nr. 1 sidestilles selskaber og foreninger m.v., der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt. § 1, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse på en juridisk person, eller om der udøves en bestemmende indflydelse over den skattepligtige af en juridisk eller fysisk person, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber, jf. stk. 3, af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 2, eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af andre selskabsdeltagere, med hvem selskabsdeltageren har en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af en person omfattet af kildeskattelovens § 1 eller et dødsbo omfattet af dødsboskattelovens § 1, stk. 2, i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold.

Stk. 3. Ved koncernforbundne juridiske personer forstås juridiske personer, hvor samme kreds af selskabsdeltagere har bestemmende indflydelse, eller hvor der er fælles ledelse."

Bestemmelsen var ændret ved lovændring nr. 308 af 19. april 2006 (Justering af erhvervsbeskatningen), hvorved der blev vedtaget følgende ændringer i § 3 B, stk. 1-3:

"§ 8

1.  I § 3 B, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:

»Med juridiske personer i nr. 1 sidestilles selskaber og foreninger m.v., der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt.«

2.  I § 3 B, stk. 2, 2. pkt., ændres »jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2,« til: »jf. stk. 3,«.

3.  I § 3 B, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.:

»Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af andre selskabsdeltagere, med hvem selskabsdeltageren har en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse.«

4.  § 3 B, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Ved koncernforbundne juridiske personer forstås juridiske personer, hvor samme kreds af selskabsdeltagere har bestemmende indflydelse, eller hvor der er fælles ledelse.«"

Tilsvarende ændringer af ligningslovens § 2, stk. 1-3, blev samtidig gennemført, jf. lovændringens § 6, nr. 1-4.

I det oprindelige lovforslag (lovforslag 2005 116) var der stillet forslag om følgende ændringer af skattekontrollovens § 3 B, stk. 1-2:

"§ 8

1.  I § 3 B, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:

"Med juridiske personer i nr. 1 sidestilles selskaber og foreninger mv., der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt. Selskaber og foreninger mv. som nævnt i 2. pkt. anses for indbyrdes koncernforbundne, såfremt de har fælles ledelse, eller hvis samme kreds af selskabsdeltagere har bestemmende indflydelse."

2.  I § 3 B, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter "som indehaves af koncernfor-bundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2,": "og stk. 1, 3. pkt.,""

En tilsvarende ændring var samtidig foreslået af ligningslovens § 2, stk. 1-2, jf. lovforslagets § 6, nr. 1 og 2.

Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget var der om baggrund og indhold anført bl.a.:

"1. Lovforslagets formål

Lovforslaget indeholder følgende elementer:

                  -    Justering af koncerndefinitionen i diverse værnsregler.

A. Justering af koncerndefinitionen i diverse værnsregler

1. Baggrund for forslaget

I de senere år har flere danske og udenlandske kapitalfonde opkøbt danske koncerner. Opkøbet foretages gennem et til lejligheden oprettet dansk holdingselskab - eventuelt med en høj grad af lånefinansiering og dermed betydelige renteudgifter i det danske holdingselskab/targetselskab. Herved nedbringes umiddelbart den skattepligtige indkomst i Danmark i den pågældende koncern.

Kapitalfondene (private equity fondene) er typisk organiseret som kommanditselskaber. Ifølge dansk skatteret betragtes kommanditselskaber ikke som selvstændige skattesubjekter, men som skattemæssigt transparente enheder. Det er dermed de enkelte deltagere, der er skattepligtige. Det indebærer, at de danske værnsregler vedrørende tynd kapitalisering, armslængdeprincippet og kildeskat på renter til skattelylande, der har til formål at begrænse skatteplanlægning vedrørende gæld til koncernforbundne selskaber (kontrolleret gæld), ikke kan anvendes.

Årsagen er, at kapitalfonden ikke er et selvstændigt skattesubjekt og at ingen af investorerne ejer mere end 50 pct. af kapitalen/stemmerne i  holdingselskabet. De gældende værnsregler forudsætter nemlig, at én skattepligtig (eller tilsvarende udenlandsk enhed) ejer mere end 50 pct. af kapitalen/stemmerne (direkte eller indirekte).

De gældende regler for kontrolleret gæld, hvis formål er at begrænse mulighederne for skatteminimering i internationale koncerner, er derfor ikke anvendelige på kapitalfonde.

Det foreslås, at de skattetransparente enheder i forhold til værnsreglerne om transfer pricing og tynd kapitalisering m.fl. sidestilles med selvstændige skattesubjekter. Dette medfører, at transaktioner mellem en kapitalfond og dets datterselskab er omfattet af transfer pricing reglerne, samt at gæld fra kapitalfonden anses for at være koncernintern gæld i reglerne om tynd kapitalisering og kildeskat på renter, selvom kapitalfonden ikke er et selvstændigt skattesubjekt. Kapitalfondene sidestilles dermed med blandt andre aktieselskaber.

Konsekvensen af, at kapitalfondene i de nuværende regler ikke er omfattet af værnsreglerne, er bl.a., at der ikke sker indeholdelse af kildeskat på renter og kursgevinster, der udbetales til kapitalfonden. Rentebetalingen anses nemlig for at være udbetalt direkte til investorerne. Disse er hver for sig ikke omfattet af værnsreglen, idet de ejer mindre end 50 pct. af kapitalen/stemmerne i det rentebetalende selskab.

De nuværende regler er ikke hensigtsmæssige. Der er ikke tvivl om, at kapitalfonden udøver bestemmende indflydelse på holdingselskabet, når investorerne i kapitalfonden agerer samlet. Lån fra kapitalfonden til holdingselskabet bør derfor være omfattet af reglerne om tynd kapitalisering. I realiteten er der således ikke forskel på den omtalte situation og situationen, hvor kapitalfonden er stiftet som et selskab i skatteretlig henseende.

Der foreslås en ændring af koncerndefinitionen i værnsreglerne om transfer pricing, tynd kapitalisering, kildeskat på koncerninterne renter og kildeskat på koncerninterne kursgevinster, således at gæld til transparente enheder, som f.eks. kommanditselskaber, anses for kontrolleret gæld på samme måde, som hvis den udenlandske långiver var et selskab. Konkret indføres et kriterium, hvorefter selskaber og foreninger, der ikke anses for at være selvstændige skattesubjekter, omfattes af værnsbestemmelserne, når de udøver bestemmende indflydelse over en skattepligtig og når deres forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt.

3.  Lovforslagets indhold

Det foreslås, at selskaber og foreninger mv., der ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt (transparente selskaber), skal omfattes af koncerndefinitionen i transfer pricing reglerne (ligningslovens § 2 og skattekontrollovens § 3 B), når selskabet/foreningen udøver bestemmende indflydelse over en skattepligtig og når selskabets/foreningensforhold er reguleret afselskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt. Dette medfører, at interessentselskaber, kommanditselskaber, partnerselskaber og lignende danske og udenlandske selskaber bliver omfattet af værnsreglerne.

Det foreslås endvidere, at hvis sådanne transparente selskaber har fælles ledelse, skal de anses for indbyrdes koncernforbundne.

De foreslåede ændringer får indirekte indflydelse i andre skattebestemmelser (værnsregler), idet disse regler henviser til koncerndefinitionen i ligningslovens § 2, stk. 1, eller skattekontrollovens § 3 B, stk. 1. Det drejer sig om koncernintern udlejning af afskrivningsberettigede aktiver (ligningslovens § 5 G, stk. 2), kildeskat på koncerninterne renter og kapitalgevinster (selskabsskattelovens § 2,stk. 1, litra d og h), transparente selskaber (selskabsskattelovens § 2 A), tynd kapitalisering (selskabsskattelovens § 11) samt koncerninterne forsikringsselskaber (captive insurance) (selskabsskattelovens § 11 A). Transparente selskaber vil med forslaget blive omfattet af disse bestemmelser."

I bemærkningerne til ændringerne af ligningslovens § 2 (lovforslagets § 6) var anført bl.a.:

"Til nr. 1 og 2

I lovforslagets § 6, nr. 1 og 2, og § 9 foreslås, at skattemæssigt transparente selskaber, der har bestemmende indflydelse over skattepligtige, omfattes af ligningslovens § 2 og skattekontrollovens § 3 B. Den foreslåede tilføjelse til definitionen af koncerner i ligningslovens § 2, stk. 1, (lovforslagets § 6, nr. 1 og 2) og skattekontrollovens § 3 B, stk. 1, (lovforslagets § 9) får selvfølgelig direkte indflydelse i de to bestemmelser. Den får imidlertid tillige indirekte indflydelse i andre skattebestemmelser (værnsregler), idet disse regler henviser til koncerndefinitionen i ligningslovens § 2, stk. 1, eller skattekontrollovens § 3 B, stk. 1. Det drejer sig om følgende regler:

I forslaget foreslås, at selskaber og foreninger mv., der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt, sidestilles med juridiske personer i bestemmelsernes stk. 1, nr. 1 (skattepligtige, hvorover fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse).

Formålet med bestemmelsen er, at sammenslutninger, der overfor omverden fremtræder som en samlet enhed, skal være omfattet af bestemmelserne. Bestemmelserne skal derimod ikke omfatte situationer, hvor uafhængige parter i fællesskab (sameje) ejer en juridisk person, når parterne optræder hver for sig i forhold til omverden og den enkelte partner direkte er medejer af andelene i den juridiske person. Dette  skal ses i modsætning til interessentskabet, hvor fællesskabet står som ejer og optræder som en enhed.

På de områder, hvor der ikke er selskabsretlig lovgivning er selskabsaftalen og foreningsvedtægten grundlaget for den løbende regulering af selskabsdeltagernes indbyrdes forhold. Det er normalt også det afgørende retsgrundlag i forholdet til omverden - medkontrahenter og myndigheder.

Selskabet mv. vil være omfattet af bestemmelsen, uanset om selskabsaftalen er skriftlig eller mundtlig. Der stilles således ingen formkrav til selskabsaftalen.

Tilføjelsen medfører, at partnerselskaber, kommanditselskaber og interessentskaber samt lignende danske eller udenlandske selskaber omfattes af bestemmelserne, selvom selskaberne ikke anses for at være selvstændige skattesubjekter. Foreninger, som ikke er selvstændige skattesubjekter, vil ligeledes blive omfattet af bestemmelserne, når foreningen har bestemmende indflydelse i juridiske personer.

Det foreslås endvidere, at såfremt de transparente selskaber har fælles ledelse, så skal de transparente selskaber anses for koncernforbundne. Dette skal sikre, at den foreslåede bestemmelse også finder anvendelse i de tilfælde, hvor et opkøb af et dansk selskab foretages af flere kapitalfonde, som har fælles ledelse. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at komplementaren (eller et af denne indsat management-selskab) har ledelses- og beslutningsretten i kommanditselskabet, således at kun meget væsentlige og indgribende beslutninger kræver godkendelse fra kommanditisterne. Kommanditisternes samtykke kræves kun til beslutninger, som går ud over selskabskontraktens ordlyd eller parternes forudsætninger ved aftalens indgåelse. Endvidere kræver udskiftning af komplementaren udtrykkeligt samtykke fra samtlige deltagere, dvs. både kommanditister og eventuelle andre komplementarer, medmindre andet er aftalt i selskabskontrakten. Kommanditisterne har derfor normalt ikke nogen form for indflydelse på kommanditselskabets ledelse. Hvis flere kapitalfonde, har samme komplementar vil denne således - uimodsagt - kunne bestemme, at kapitalfondene skal foretage et fælles opkøb.

Bestemmelsen om fællesledelse vil eksempelvis finde anvendelse, når administratoren (eksempelvis komplementaren i et kommanditselskab eller et management-selskab) er den samme i flere kapitalfonde eller når der er tale om forskellige administratorer, men disse administratorer er koncernforbundne/nærtstående. Bestemmelsen vil ligeledes finde anvendelse, selvom kapitalfondene administreres af forskellige administratorer, når administratorerne har lavet en aftale om fælles ledelse af det fællesejede selskab."

Under udvalgsbehandlingen af lovforslaget blev der stillet forslag om ændring af skattekontrollovens § 3 B og ligningslovens § 2 svarende til den endelige vedtagelse. Om ændringerne var anført, at de indebar en udvidelse af definitionen på bestemmende indflydelse i transfer pricing-reglerne m.m., således at den omfatter aftaler om fælles bestemmende indflydelse og udvidelse af definitionen på koncernforbundne juridiske personer i transfer pricing-reglerne m.m., således at den tillige omfatter juridiske personer med fælles ledelse.

Om den foreslåede ændring af ligningslovens § 2 var anført bl.a.:

"Ændringen af ligningslovens § 2, stk. 2

Den foreslåede bestemmelse svarer til den bemærkning, som findes i lovforslagets bemærkninger til § 6, nr. 1 og 2:

»Bestemmelsen vil ligeledes finde anvendelse, selv om kapitalfondene administreres af forskellige administratorer, når administratorerne har lavet en aftale om fælles ledelse af det fællesejede selskab.«

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer har påpeget, at denne del af bemærkningerne ikke kan rummes af det sproglige indhold af lovforslagets § 6, nr. 1.

Hvis flere opkøbende kapitalfonde i detaljeret grad aftaler, hvordan det opkøbte selskab i fremtiden skal ledes, agerer de som en samlet enhed. Der ses ikke at være forskel på denne situation og den situation, hvor de opkøbende kapitalfonde opretter et fælles interessentselskab med henblik på opkøbet. Sidstnævnte situation er omfattet af forslaget, førstnævnte situation bør derfor også omfattes af forslaget.

Det foreslås derfor, at når det skal bedømmes, om en kapitalfond har bestemmende indflydelse i et selskab, medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af andre selskabsdeltagere, med hvem kapitalfonden har en aftale om udøvelse af bestemmende indflydelse. Samtidig foreslås det, at bestemmelsen ligeledes skal gælde for selvstændige selskabsskattesubjekter så som aktieselskaber. Transfer pricing-reglerne m.fl. vil dermed få virkning, hvis to selskaber har aftalt fælles bestemmende indflydelse i et selskab, som de ejer (50/50).

Bestemmelsen vil alene finde anvendelse, når der foreligger en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Bestemmelsen medfører ikke, at selskabsdeltagerne indbyrdes er koncernforbundne. Bestemmelsen medfører alene, at selskabsdeltagerne anses for at have bestemmende indflydelse i det fællesejede selskab. Såvel direkte som indirekte selskabsdeltagere vil blive anset for at have bestemmende indflydelse i det fællesejede selskab. Det er således ikke muligt at undgå at blive omfattet af bestemmelsen ved at indskyde et mellemliggende holdingselskab.

Bestemmelsen vil således finde anvendelse på så vel kapitalfondene som mellemholdingselskaber, når to kapitalfonde med hvert sit mellemholdingselskab har aftalt udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Dette vil gælde, uanset om aftalen er indgået mellem kapitalfondene eller mellem mellemholdingselskaberne.

Det vil bero på en konkret vurdering af den foreliggende aftale, om der foreligger en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse.

I denne vurdering kan indgå, om aftalen medfører

-        fælles råden over flertallet af stemmerettigheder,

-        fælles udnævnelse eller afsættelse af et flertal af medlemmerne i selskabets øverste ledelsesorgan eller

-        fælles bestemmende indflydelse over selskabets driftsmæssige og finansielle ledelse.

Kapitalfonde, der foretager en fælles investering, vil ofte aftale fælles bestemmende indflydelse. De deltagende kapitalfonde vil således i forbindelse med den fælles investering typisk aftale fælles retningslinjer på en række områder, f.eks. i form af en aktionæroverenskomst. Disse kan eksempelvis være følgende:

-        Krav til minimumsinvestering/ejerandel og eventuelt om deltagelse i fremtidige kapitalforhøjelser for at finansiere yderligere opkøb.

-        Ret til at kunne kræve at sælge på samme vilkår som en sælgende aktionær og pligt til at skulle sælge på samme vilkår som en sælgende aktionær (såkaldt tag along & drag along).

-        Enighed om den fælles strategi med investeringen (investeringshorisont, eventuel foretrukken exitmåde).

-        Aftale om fælles udpegning af bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsens virke (bestemmelser, som typisk forekommer i bestyrelsens forretningsorden om møder, quorum, flertalsregler, krav til kvalificerede flertal i visse beslutninger m.v.).

-        Retningslinjer for strategien for den købte virksomhed.

En aktionæroverenskomst er ikke i sig selv tilstrækkelig til at fastslå, at der er indgået en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Visse aktionæroverenskomster indeholder eksempelvis bestemmelser om forkøbsret ved salg og bestemmelser om begrænsninger i pantsætningsadgangen. Sådanne bestemmelser medfører ikke i sig selv, at der udøves fælles bestemmende indflydelse.

Der vil i situationerne med fælles bestemmende indflydelse være tale om, at selskaberne eller kapitalfondene er uafhængige på en lang række punkter. De vil have forskellige investorkredse, ledelser, investeringsprofiler, forretningsstrategier og skattemæssige positioner, ligesom de meget vel hver for sig kan have investeringer i konkurrerende virksomheder. Før en konkret investering foretages, vil der ofte ikke være kontraktlige forpligtelser selskaberne og fondene imellem."

Som bilag til udvalgsbetænkningen var optrykt skatteministerens svar på spørgsmål om udvidelsen af koncernbegrebet med kapitalfonde, hvoraf fremgik bl.a.:

"Spørgsmål 1:

Ministeren bedes kommentere artiklen fra Skat-udland nr. 1, januar 2006: »L 116 udvidelse af koncernbegrebet med kapitalfonde m.v.«, jf. L 116 - bilag 6.

Svar:

Den i spørgsmålet omtalte artikel er skrevet af rådgivende skatterevisor Christen Amby og er offentliggjort som SU 2006,4. Artiklen er for store deles vedkommende en gennemgang af lovforslagets indhold, dvs. af rent deskriptiv karakter. Jeg vil ikke kommentere disse dele af artiklen. Jeg vil koncentrere min kommentering til artiklens øvrige dele.

Amby skriver, at bestemmelsens formulering må »forstås således, at den ikke omfatter situationer, hvor der deltager flere kapitalfondsgrupper, og ingen heraf har over 50 pct. ejerskab i det opkøbte selskab.«

I bemærkningerne til lovforslagets § 6, nr. 1 og 2, er det anført, at »Bestemmelsen vil ligeledes finde anvendelse, selvom kapitalfondene administreres af forskellige administratorer, når administratorerne har lavet en aftale om fælles ledelse af det fællesejede selskab.«

Denne bemærkning angiver således, at bestemmelsen ligeledes finder anvendelse, når flere kapitalfondsgrupper har lavet en aftale om fælles ledelse af det opkøbte selskab. Foreningen af Statsautoriserede Revisorer påpegede imidlertid i deres høringssvar, at denne del af bemærkningerne ikke kan rummes af det sproglige indhold af lovforslaget.

Jeg annoncerede derfor allerede i forbindelse med første behandlingen af lovforslaget, at jeg vil fremsætte et ændringslovforslag, der sikrer, at det ikke er muligt at komme uden om reglerne.

Ændringsforslag vil medføre, at transfer pricing reglerne mv. vil omfatte situationer, hvor uafhængige kapitalfonde aftaler fælles bestemmende indflydelse over det opkøbte selskab. Reglerne vil dermed omfatte situationer, hvor ingen af kapitalfondene enkeltvis ejer mere end 50 pct. af aktierne eller stemmerettighederne.

Det vil være en forudsætning, at der foreligger en aftale om udøvelse af bestemmende indflydelse. Det vil bero på en konkret vurdering, om der er tale om en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse.

Efter Ambys »mening er det et generelt problem i relation til TPreglerne, at der ikke foreligger bestemmende indflydelse, når flere af hinanden (finansielt og familiemæssigt) uafhængige personer og/eller selskaber handler samlet«.

Det ovenfor annoncerede ændringsforslag vil tillige medføre, at reglerne om transfer pricing m.v. tillige vil finde anvendelse, når selskaber og/eller personer har aftalt fælles bestemmende indflydelse. Den ændring, som jeg vil foreslå i ændringsforslaget, vil være en generel ændring af definitionen på bestemmende indflydelse i ligningslovens § 2, stk. 2, og skattekontrollovens § 3 B, stk. 2.

Det generelle problem, som Amby påpeger, vil således blive løst.

Amby mener, at de foreslåede regler kan give anledning til afgrænsningsproblemer i mere simple forhold. Eksempelvis afgrænsningen mellem samejer og interessentselskaber, hvor to personer i fællesskab ejer en ejendom.

Det er korrekt, at lovforslaget vil medføre, at afgrænsningsvanskelighederne forøges. Dette er en følge af, at koncerndefinitionen ikke længere vil være rent objektiv konstaterbar. Tidligere skulle der udelukkende ses på ejerskabet af aktiekapitalen og rådigheden over stemmerettighederne.

Det er ligeledes korrekt, at denne forøgelse af afgrænsningsvanskeligheder tillige gælder i de mere simple forhold. Eksempelvis om to fysiske personer, som hver ejer 50 pct. i et selskab, ejer selskabet via et I/S eller ejerskabet blot er et sameje. Hvis der er tale om et sameje, vil det - med det bebudede ændringsforslag - skulle afgøres, om de to personer har aftalt fælles bestemmende indflydelse i selskabet.

Afgrænsningsvanskelighederne skal imidlertid vejes op imod ønsket om robuste skatteregler. Regeringen finder ved en sådan afvejning, at hensynet til robuste skatteregler vejer tungest."

Landsrettens begrundelse og resultat

Sagen for landsretten drejer sig om, hvorvidt A i skatteårene 2008 og 2009 udøvede bestemmende indflydelse over G3 ApS i henhold til skattekontrollovens § 3 B, stk. 2, hvorved den forlængede ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, finder anvendelse.

Landsretten lægger til grund, at A og dennes bror, NL, i 2008 og 2009 hver ejede 50 % af anpartskapitalen og rådede over 50 % af stemmerne i G3 ApS. Spørgsmålet for landsretten er herefter, om der forelå en aftale mellem anpartshaverne A og NL om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse i G3 ApS.

Der er enighed mellem parterne om, at det beror på en konkret vurdering af det samlede aftalegrundlag, om der forelå en sådan aftale. Til grund for vurderingen foreligger i første række anpartshaveroverenskomst og gavebrev.

På baggrund af bemærkningerne i forarbejderne til lovændring nr. 308 af 19. april 2006 finder landsretten efter en samlet vurdering af aftalegrundlaget, at aftalegrundlaget er udtryk for en aftale mellem anpartshaverne A og NL om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse i G3 ApS som omfattet af § 3 B, stk. 2, 3. pkt.

Landsretten har herved lagt vægt på, at anpartshaveroverenskomsten i vidt omfang tillægger anpartshaverne vetoret. Således bestemmer pkt. 10.4 generelt, at der hverken på generalforsamling, i bestyrelsen, eller af anpartshaverne i deres egenskab af ansatte, må træffes beslutning i et anliggende, hvorom der er konstateret uenighed mellem anpartshaverne, medmindre beslutning er nødvendig for at afværge væsentlig skade for selskabet eller andet er bestemt i anpartshaveroverenskomsten. Udover at hver anpartshaver udpeger et medlem af bestyrelsen, skal et tredje bestyrelsesmedlem desuden udpeges i enighed, og i tilfælde af uenighed udpeges bestyrelsesmedlemmet af gavegiver. Alle bestyrelsesmedlemmer skal endvidere afgive erklæring om at ville iagttage anpartshaveroverenskomsten. Dertil kommer, at anpartshaveroverenskomsten regulerer, hvem der skal være direktør i selskabet, herunder at en anden direktør end advokat ME vil skulle være foreslået af advokat ME og på forhånd skal være godkendt af anpartshaverne. Endvidere er i anpartshaveroverenskomsten fastsat bestemmelser om selskabets udbyttepolitik, herunder at en anpartshaver under visse omstændigheder kan kræve, at der udbetales udbytte.

Dertil kommer, at ændringer i anpartsfordelingen i medfør af pkt. 3.2 ikke berører bestemmelserne i anpartshaveroverenskomsten, herunder kravet om enighed, der således også vil gælde, selvom en fremtidig anpartshaver måtte opnå majoritet.

Landsretten finder, at aftalegrundlaget ligeledes må vurderes i lyset af det interessefællesskab, der består mellem anpartshaverne. Ligeledes må anpartshaveroverenskomstens vilkår vurderes i lyset af de væsentlige begrænsninger, som gavebrevet pålægger anpartshaverne, og som også gælder for fremtidige anpartshavere, herunder gennem anpartshaveroverenskomstens uopsigelighed i 99 år, begrænsningerne i muligheden for overdragelse, og kravet om gavegivers godkendelse af ændringer i anpartshaveroverenskomsten. Desuden vil gaven i tilfælde af misligholdelse blive annulleret og gå tilbage til gavegiver eller til G2. Endelig fastsætter gavebrevet en række dispositionsbegrænsninger vedrørende selskabets daværende driftsaktiv, ejendommen Y1-adresse, Y2-by. Landsretten bemærker, at gavebrevets vilkår er pålagt og tiltrådt af anpartshaverne.

Endelig finder landsretten, at fortolkningen af den foreliggende anpartshaveroverenskomst og gavebrev understøttes af lejekontrakten vedrørende selskabets daværende driftsaktiv, ejendommen Y1-adresse, Y2-by.

Med denne begrundelse tiltræder landsretten, at betingelserne for at anvende skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, er opfyldt, og landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 35.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 35.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.