►Borgere og virksomheder kan se oplysninger, der er indberettet om dem på TastSelv Skatteoplysninger (skattemappen). De vil også kunne se, hvis der er foretaget rettelser til den oprindelige indberetning. En rettelse vil fremgå som en modpostering.

Vi bruger oplysninger om diskvalificerende udbetalinger til beregning af 40 % afgift på årsopgørelsen, hvis der i årene efter en diskvalificerende udbetaling (5 år før folkepensionsalderen) indbetales mere end 5.400 kr. (2021) på en aldersordning. Vi udveksler oplysningerne med myndigheder og virksomheder, der har et konkret formål og lovmæssig ret til at modtage oplysningerne. Formålene kan fx være beregning af offentlige ydelser eller bankers kreditvurdering. Derudover bliver oplysningerne udvekslet til statistiske og videnskabelige formål. Der kan læses mere herom her.  ◄