Parter 

H1

(v/advokat René Bjerre)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat David Auken)

Retten i Y1-by har den 17. januar 2019 afsagt dom i 1. instans (sag BS838/2016).

Afgørelsen er afsagt af landsdommerne

Annette Dellgren, Lisbeth Kjærgaard og Anne Hedegaard Toft (kst.) 

Påstande

Appellanten, H1 , har nedlagt følgende påstand:

H1s momstilsvar for perioden 1. april 2007 til 30. juni 2010 nedsættes med 2.977.194 kr., subsidiært skal momstilsvaret hjemvises til Skattestyrelsen til fornyet behandling, og mere subsidiært er H1 berettiget til at korrigere fakturaer og berigtige den fakturerede moms. 

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

For landsretten har der været fremlagt regnskaber for H1 for 2007, 2008, 2009 og 2010, råbalance for H1 for 2009 og 2010 og momsafstemning for H1 for perioden 1. april 2007 til 30. juni 2010. Der har endvidere været fremlagt råbalancer for G1 ApS for perioden 1. oktober 2007 til 30. september 2008 og for 2009 og 2010 samt kontospecifikationer vedrørende G1 ApS’ konto nr. 0001 for perioden 20. marts 2007 til 30. april 2007

Der har været fremlagt oversigt over EAN-fakturaer vedrørende arrangementer på blandt andet G2, G3 og G4 samt eksempler på sådanne fakturaer.

Der har også været fremlagt mail af 12. oktober 2010 fra LG til JT, SKAT, vedhæftet en række fakturaer fra perioden 7. april 2010 til 11. juni 2010 vedrørende G6 . Det fremgår af mailen, at de vedhæftede fakturaer er fakturaer for 2. kvartal 2010, der manglede på de fremsendte CDrommer. 

Der har tillige været fremlagt eksempler på ansættelseskontrakter for medarbejdere ansat i G1 ApS og medarbejderkort. Der har endvidere været fremlagt ansøgning fra LV om godkendelse af bestyrer på ejendommene G2 og G3. 

Der har endelig været fremlagt oversigt over fakturaer med depositum m.v. samt de underliggende fakturaer.

Forklaringer

LV, OJ og LG har afgivet supplerende forklaring.

LV har supplerende forklaret, at hun er uddannet læge. Hun har også arbejdet som læge, men hun har altid været meget interesseret i historiske bygninger, og derfor købte de G2 i 1988. De havde ikke en pose penge med, da de købte ejendommen, så det var vigtigt, at de fik igangsat aktiviteter, der kunne generere nogle indtægter. De påbegyndte derfor forskellige aktiviteter og drev blandt andet vinhandel. De ville også gerne drive restaurant fra ejendommen, og de satte også værelserne og riddersalen i stand, så de kunne holde store arrangementer.  I starten var der kun åbent i restauranten, og der blev lidt efter lidt åbnet for værelserne. Det var omkring 1988/1989. Hun begyndte således som restauratør på G2, men da G3 kom til, blev hun også restauratør der.

G1 ApS blev stiftet i 2003. Det var dels for at lette hende, da hun i mellemtiden havde fået 3 børn, dels for også at få stordriftsfordele i forhold til udlejning, personale m.v. I forhold til de udenlandske bureauer var det også en fordel, at de kunne tilbyde gæsterne flere lokationer. Der var hotelchefer og køkkenchefer ansat på de forskellige driftssteder.

Fra 2003 koncentrerede hun sig derfor om køkkenet på G11 og G3. Hun havde ikke længere noget med hoteldriften at gøre, da det var outsourcet til G1 ApS, ligesom det var G1 ApS’ personale, der tog sig af de store arrangementer som bryllupper osv. Hun fik selv mere og mere at lave i forhold til indretning og renovering af bygningerne, og det var også der, hendes interesse lå.

I april 2007 skete der ikke andet, end at de afregninger, hun fik fra G1 ApS, blev tillagt moms, som hun skulle afregne. Det var efter rådgivning fra revisoren. Hun har aldrig haft noget med faktureringen til kunderne af gøre. Hun har heller aldrig lavet en kontrakt. Det har personalet altid gjort. Sådan var det også før G1 ApS blev stiftet.

Da hun ikke havde omkostningerne til personalet og servicen til gæsterne, blev der lavet en underleverandøraftale med G1 ApS. Hendes mand, LG, og IT-chefen lavede en beregning på, hvad hun kunne afregne drikkevarerne og maden til. De aftalte priser blev lagt ind i regnskabssystemet, og det var så det, hun blev afregnet i forhold til. Efter hendes opfattelse var det lige så fint som en skriftlig aftale. Hun husker ikke, hvornår drøftelserne om priserne fandt sted. Det har nok været omkring etableringen af G1 ApS, men hun er ikke sikker. Hun ved ikke, hvilken pris G1 ApS afregnede over for kunderne. Hun havde kun ansvaret for køkkenpersonalet.

G1 ApS var den største kunde. Alt personalet, med undtagelse af det personale, hun havde i køkkenet, var ansat af G1 ApS. Personalet i restauranten og receptionen var således ansat af G1 ApS. Når kunderne betalte, betalte de således til G1 ApS’ personale. Det var G1 ApS’ CVR-nr., der stod på fakturaerne, og betalingerne gik også ind på G1 ApS’ konto.

Som det fremgår af oversigten over den erhvervsmæssige opdeling under brandet "Danske Slotshoteller" (ekstrakten side 209), så var G5 ApS  ejer af ejendommen G4. G5 ApS  er ejet af G7 ApS . Hun og LG ejer hver 13 % af G7 ApS , og deres tre børn ejer resten ligeligt.  Sammen med LG ejer hun også G8 I/S, der ejer 3 ejendomme. LG er direktør i G8 I/S, og han står bl.a. for at udleje lokalerne i de tre ejendomme. De ejer hver 50 procent af G8 I/S. G9 ApS er også et datterselskab til G7 ApS .

Der foregår også mange andre aktiviteter på ejendommene end restaurations- og hoteldrift, bl.a. butiksdrift, boligudlejning, jagt, sommerhusudlejning, landbrug og skovbrug m.v. De store sale og lokaler i ejendommene er bygget til fest, og det var derfor en god ide at indrette dem til lokaler, som folk kunne leje.    

G1 ApS og revisoren stod for regnskaberne og bogføringen i G2 Restaurant, og det var som nævnt G1 ApS, der lavede fakturaerne og afregningerne. Hun holdt møde med revisoren ca. 2 gange om året, og der blev hun orienteret om, hvordan det gik. Det var revisoren, der lavede regnskabet og momsafstemningen. Hendes dækningsbidrag var udmærket. Hun afregnede moms af ca. 19 mio. kr. i den 3-årige periode, som sagen vedrører. Hun husker ikke, at revisoren nogensinde havde bemærkninger til momsen. Hun er ikke særligt regnskabskyndig. Det har hun overladt til sin mand. Hun har ikke haft noget med opbygningen af fakturaerne at gøre, da hun jo intet har haft med G1 ApS at gøre. Hun har ikke indtægtsført de fakturaer, som SKAT har gennemgået. Hun modtog i stedet afregninger fra G1 ApS, og de blev indtægtsført hos hende.

I hendes regnskab indgik også andre indtægter, f.eks. lejeindtægter fra udlejning af boligerne og G1 ApS. Hun har ikke haft yderligere 15 mio. kr. i omsætning i G2 Restaurant, som hun kan betale den krævede moms af. Både revisor og SKAT har godkendt hendes regnskaber, og der har aldrig været anmærkninger. Hun er derfor også ked af, at hun ikke fik lov til at holde et møde med SKAT om sagen. Hun var klar over, at der var drøftelser mellem SKAT og G1 ApS, men hun blev ikke kontaktet i den forbindelse. Hun har aldrig fået mulighed for at forklare sig til SKAT, og de har aldrig set hendes lokaler. Hun har ikke udleveret noget materiale til SKAT, og hun er heller ikke blevet bedt om at gøre det. Det materiale, som SKAT har gennemgået, er blevet udleveret af medarbejderne i G1 ApS.

Hun ved ikke, hvad posten "Overført løn X1", der er anført i G2 Restaurants regnskab for 2008 (ekstrakten side 512) vedrører, men det kan LG helt sikkert svare på. Det drejer sig muligvis om refusion af nogle lønudgifter, men hun ved det ikke.

Alt, hvad hun tjente i restauranterne, blev brugt til at renovere og vedligeholde bygningerne. Når det af regnskaberne fremgår, at der er udbetalt løn, så kan det i nogle tilfælde også være løn til håndværkere.

Hun drev kun køkkenet, og hun havde ikke noget med hotellet at gøre. Hun havde en god avance på maden, fordi resten var outsourcet til G1 ApS. Hendes indkøbspris for en cola var f.eks. 3 kr., og den kunne hun så sælge videre til 10 kr. Det kan måske lyde som en lille avance, men det var fint for hende, da hun jo ikke havde servicen. Hun tror, at G1 ApS også tjente på det, men hun ved det ikke, for hun havde ikke noget med G1 ApS at gøre. Det, hun fokuserede på, var, at hun fik en god avance på det, der svarer til takeaway.

Hun ved heller ikke, hvad G1 ApS’ avance på lokaleudlejningen var. Prisen på udlejningen af lokalerne var ikke en fast pris. Prisen afhang af antallet af gæster, ligesom det også er tilfældet på f.eks. G10 . Der blev også afholdt arrangementer i lokalerne, som hun ikke var involveret i. På G3 var lokalerne eksempelvis udlejet til teater, udstillinger m.v. Hun ved ikke, hvad den rene lokaleleje var, eller hvad avancen var på overnatning.

De store selskabslokaler på G11, G4 og G3 kan både bruges til fester og til konferencer m.v. Der er mulighed for at opsætte AV-udstyr i lokalerne.

OJ har supplerende forklaret, at han har udarbejdet revisorerklæringerne af 8. september 2016 (ekstrakten side 1015 ff.). Han har udarbejdet erklæringerne på grundlag af de aftalte arbejdshandlinger, som er beskrevet i erklæringerne. Han har således gennemgået det materiale, der er anført i erklæringerne og kontrolleret, om der var transaktionsspor mellem saldobalancen og kontospecifikationerne. Hans konklusion var, at der var transaktionsspor.

Kontospecifikationen for LV s bogholderi for perioden fra april 2007 til og med juni 2010 (ekstrakten side 1117 f.) er en posteringsliste. Han tror, at konto 9220 er udgående moms, og den indeholder formentlig samtlige posteringer på udgående moms i perioden. Der mangler en saldokolonne. Han var ikke revisor for LV  i den periode, så han ved ikke, om der blev afregnet moms kvartalsvist eller halvårligt.

Han tror ikke, at fakturaen til G12 af 20. maj 2010 (ekstrakten side 727) indgår i LV s regnskab. Han vil gætte på, at fakturaen kommer fra G1 ApS. Da han ikke kan genfinde fakturaen som en bogført momspostering i posteringslisten for perioden, så indgår fakturaen ikke i LV s regnskab. På genudskriften af fakturaen (ekstrakten side 719-720) er der tilføjet en momskolonne. For ham at se, er det et spørgsmål om fakturaens design. Fakturaen og genudskriften af fakturaen er baseret på de samme data i økonomisystemet. Om momskolonnen er med eller ej handler om, hvorvidt der er sat et kryds i en bestemt boks ved opsætningen. Han kan ikke svare på, om linjen "Servering forsamlingslokale" i genudskriften også er udtryk for en designmæssig forskel. Da momsen på fakturaen og genudskriften er den samme, vil han mene, at dataene er de samme. Fakturaen, som kunden har modtaget, og fakturaen som ligger i det genudskrevne bogføringsmateriale, er ikke den sammen faktura, for så ville der jo ikke være to.

Kreditnotaen fra G1 ApS til H1 af 30. april 2007 (ekstrakten side 1119) fremgår af kontospecifikationen fra LV s bogholderi fra april 2007 til og med juni 2010 (ekstrakten side 1117). Posteringen er opdelt på to linjer i kontooversigten, men det er på grund af itopsætningen. Transaktionen mellem G1 ApS og LV  er en afregning, og det er afregningen, der skal momses. Specifikationerne til kreditnotaerne er at betragte som en stykliste og har ikke nogen betydning for, hvor momsen er. LV  leverede således en ydelse som underleverandør til G1 ApS. Han har ikke set en underleverandøraftale mellem parterne eller en aftale om afregningsbilag, for parterne var enige om, hvordan det foregik. Det var ikke hans opgave at kontrollere underleverandøraftalen. G1 ApS skulle afregne deres nettotal. Eksempelvis ville momsen i fakturaen til G12 af 20. maj 2010 (ekstrakten side 727) indgå hos G1 ApS som udgående moms, når de fakturerede det over for kunden. Når der så efterfølgende blev lavet en kreditnota som afregning over for LV , så skulle momsbeløbet hos G1 ApS indgå som negativ udgående moms. Hvis G1 ApS i stedet har fratrukket beløbene som indgående moms, er det en fejl. Når der afregnes med en kreditnota, skal det medtages som negativ udgående moms. Nettoeffekten er dog den samme, hvilket vil sige, at der er 0 kr. til afregning af moms i G1 ApS. Han ved ikke, om G1 ApS angav momsen over for SKAT.

I regnskabet for H1 2010 (ekstrakten side 698) kan man se omsætningen i 2009 og 2010. Omsætningen på G2, G3 og G4 udgjorde ca. 6,5 mio. kr. i 2010 og ca. 5,5 mio. kr. i 2009. Han har ikke kontrolleret om alt er momspligtige transaktioner, men det kan man finde ud af ved at sammenholde tallene med den udgående moms i perioden. Sammenholdes omsætningen med den udgående moms i 2009 (ekstrakten side 1117) ser det umiddelbart ud som om, der er betalt moms af hele omsætningen.

Han har ikke kontrolleret de enkelte bilag, herunder om de er i overensstemmelse med fakturakravene i momslovgivningen.

Han har ikke revideret eller taget stilling til, om de lejeindtægter, der er anført i

LG og LV s regnskab for 2008 (ekstrakten side 503), er momspligtige. Lejeindtægterne vedrører ikke G2 Restaurants CVR-nr. Det kan man ikke umiddelbart se i regnskabet, men det ved han, fordi han er revisor for hende i dag. Det samme gælder for lejeindtægterne for 2009 og 2010, der fremgår af årsregnskabet for 2010 (ekstrakten side 689). De tre ejendomme, G2, G3 og G13, er ejet af LV og LG.

Han var ikke revisor for G1 ApS i 2010, og han husker ikke, at han har kigget på regnskaberne og lejeindtægterne der.

LG har supplerende forklaret, at han har enkelte præciserende bemærkninger til gengivelse af sin forklaring for byretten. G1 ApS betalte også moms. Når han i byretten forklarede, at G1 ApS’ moderselskab havde afgivet en tilbagetrædelseserklæring, så var det en henvisning til tilbagetrædelseserklæringen, der er omtalte i selskabets regnskab for 2011. G1 ApS’ havde en avance på 5 - 20 % på det, de solgte, og det er der afregnet moms af. Han udleverede det materiale for 2007 - 2010, som SKAT bad om. Han udleverede bl.a. en liste med de fakturaer, der var udstedt. De fakturaer, hvor momsen ikke er anført til 0 % eller 25 %, er fakturaer, der er udstedt i henhold til Y99. Momsen er beregnet derefter, så der er ikke tale om en efterrationalisering. Prisen på mad, der leveres som takeaway, er lavere, og derfor gives der en rabat. Det kan godt være noget designmæssigt, når der på genudskriften af en faktura står "Servering forsamlingslokale", men det drejer sig i virkeligheden om en rabat, der er trukket ud.

Han er oprindeligt uddannet forstkandidat, men han beskæftiger sig i dag primært med landbrug, handel og administration af ejendomme.

G1 ApS blev stiftet i 2003, og formålet var at samordne flere restauratører, så man kunne øge omsætningen og spare på omkostningerne. G1 ApS havde ca. 50 ansatte og lejekontrakter med ca. 5 driftssteder. Det var en fordel at kunne tilbyde arrangementer på flere lokationer, og G14 ville f.eks. kun samarbejde med kæder.

LV startede sin virksomhed i 1988. Hun driver restaurant fra flere steder og leverer restaurationsmad. Hun har ikke noget med vinhandel, hotel eller kursusvirksomheden at gøre.

I forbindelse med generalforsamlingen i februar 2007 rådgav revisoren dem om, at underleverancerne fra H1 til G1 ApS skulle pålægges moms ligesom alle andre eksterne leverandører. Det var den eneste ændring, der skete. Der var ikke nogen ændring af driften. Indtil da var leverancerne blevet afregnet uden moms. Momsen er altid havnet hos SKAT. Efter 1. april 2007 blev afregningerne til H1 således tillagt moms. Afregningerne blev lavet som kreditnotaer. G1 ApS’ økonomi var udmærket. Selskabet tjente penge og betalte skat. Selskabet havde ca. 50 mio. kr. i omsætning pr. år. I løbet af ca. 3 år blev der afregnet omkring 24 mio. kr. i moms, så samarbejdet var en succes for alle parter.

Når G1 ApS udlejede lokaler, var der ikke servering, for det udelukkede hinanden. Man kunne spise i lokalerne, men det er ikke det samme som, at der var servering. Kunderne kunne få bragt mad over til lokalet, men lokalet var kundens, og de kunne lukke døren.

Der var en klar adskillelse mellem LV s og G1 ApS’ personale. Det var selvfølgelig den samme arbejdsplads, men der var en klar adskillelse mellem funktionerne. Kunderne opfattede det nok sådan, at der kun var en leverandør. Det, der var vigtigst for kunderne, var det lokale, de havde lejet. Kunderne havde ingen kontakt til LV  eller hendes ansatte.  

I dag ville de nok ikke sætte lokalelejen og maden på samme faktura. Dengang brugte de dog også økonomisystemet som bookingsystem, og de lagde således reservationerne af lokalerne ind i økonomisystemet for at blokere for, at andre kunne bruge dem. Den måde, de brugte økonomisystemet på, gjorde, at det nogle gange kom til at stå lidt mærkeligt på fakturaen. Højesteret har dog klart sagt, at lokalelejen var momsfri, og det har SKAT også i visse tilfælde accepteret. Kunderne, der havde en interesse i så højt et momsgrundlag som muligt, var ikke utilfredse, og priserne var således fastsat mellem to uafhængige parter, så det kan ikke anfægtes.

Af appellantens støttebilag II kan man se, at der i hvert fald er betalt 25 % moms af momsgrundlaget i G1 ApS.

Hvis kunderne betalte kontant, blev pengene sat ind på G1 ApS’ konto, og hvis en kunde kom ind fra gaden og lejede et værelse, gik det hele igennem G1 ApS.

Af momsafstemningen vedrørende H1 (ekstrakten side 1403) fremgår, at der er betalt 132.774 kr. for meget i moms og ikke 3 mio. kr. for lidt. Posten "husleje" kan vedrøre nogle af LV s ansatte, der betalte husleje over lønnen. Posten "erstatning" kan være depositum eller erstatning for noget, der er blevet ødelagt. Der er således lagt moms på alle indtægterne bortset fra posterne "husleje", "erstatning" og "refusion løn".

Kontospecifikationerne i ekstrakten side 1681 ff. dækker hele regnskabsåret 2007 og frem til 2010 og viser samtlige posteringer i LV s regnskaber. Hvis der blev tastet en faktura i økonomisystemet C5, blev den bogført, inden den blev printet. 

Han håber ikke, at sagen vedrørende G15 er færdig. Den kan stadig genoptages, og det er hans opfattelse, at SKAT fortsat mangler at udbetale noget til ham. Fakturareglerne og momsvejledningerne er lavet om flere gange fra 1996 til 2010. I starten var det f.eks. ikke et krav, at CVR-nr. var anført på fakturaer. Det er det i dag, og i denne sag er det entydigt G1 ApS’ CVRnr., der er anvendt. Det var det, der var tvivl om i sagen vedrørende G15, og der mente Højesteret bl.a., at fordi pengene var gået ind på hans konto, så hæftede han. Højesteret mente også, at den, der havde udgifterne til driften, havde pligten til at betale momsen. Højesteret gav ham medhold i, at lokalelejen er momsfri. Han har rettet sig efter Højesterets afgørelse, men det har SKAT ikke.

Vedrørende baggrunden for hans mail af 12. oktober 2010 til SKAT (bilag AR) har han forklaret, at der blev holdt flere møder med SKAT i 2009. Han gjorde det klart, at han udtalte sig som direktør for G1 ApS. Han udleverede på et af møderne mapperne for G2 Restaurant, men SKAT bad aldrig H1 om et møde. IT-medarbejderen udleverede på vegne af G1 ApS en CD-ROM til SKAT med samtlige fakturaer i G1 ApS. Der var dog sket en fejl ved brændingen, og derfor mente SKAT, at der manglede nogle fakturaer. Det var de fakturaer, han fremsendte til SKAT i mailen af 12. oktober 2010.

Genudskrifterne af fakturaerne kan ikke tillægges særlig stor vægt på grund af det ændrede design. Han vil derfor gerne advare mod, at man tror, at de er identiske med de fakturaer, der er sendt ud til kunderne. Det må være en fejl, når en af fakturaerne, der var vedhæftet mailen af 12. oktober 2010, er påført CVR-nr. ....11, da det er G16s CVR-nr. G16 er en forening, som han var med til at stifte i 2007. Foreningen havde dengang ingen økonomiske aktiviteter, men skulle varetage hotelejernes interesser. Foreningen havde ingen aktiviteter på G4 i 2010. Fakturaen viser dog, at G4 også lejede lokaler ud, før der blev etableret restaurant på stedet. Så blev maden bragt derud.

Lejeindtægten for 2009, der er anført i hans og LV s regnskab (ekstrakten side 689), vedrører alle lejeindtægterne vedrørende de tre ejendomme. Lejeaftalerne vedrørende forsamlings- og selskabslokalerne var selvfølgelig de mest værdifulde lejeaftaler, men størstedelen af ejendommenes arealer blev brugt til andre formål og lejet ud til andre lejere.

Vedrørende opgørelsen af omsætningen, der var omfattet af spiritusbevillingen på de tre ejendomme, så har han ikke haft noget med det at gøre. Han ved ikke, hvad posten "Overført løn X1" dækker over. Det ved den daværende revisor. Han vil tro, at X1 er en henvisning til G15, som er en del af hans personlige regnskab. Det drejer sig formentlig om, at der er sket en opdeling af nogle omkostninger mellem ham selv og hans hustru. Han tør dog ikke svare præcist på, hvad det er.

Han og hans hustru havde hver deres virksomheder, og så ejede de nogle ejendomme sammen. De gjorde det på den måde, der var mest praktisk. Regnskabet var et bilag til deres selvangivelser.

Vedrørende råbalancen for G1 ApS for perioden 1. oktober 2007 til 30. september 2008 (ekstrakten side 459), så er det, når konti 1700, 1701, 1703 og 1704 er 0 kr., udtryk for, at der er sket et salg, som er videreafregnet til LV . Når en konto går i 0 kr., er det udtryk for et balanceret salg. Da LV  blev afregnet med kreditnotaer, kunne det lige så godt have været noteret under vareforbrug. Når konto 1273 er 0 kr. i 2007-2008 er det også udtryk for, at det er blevet faktureret. Ændringen på konto 0003 "OMSÆTNING I ALT" fra perioden 2006-2007 til perioden 2007-2008 skyldes udelukkende, at omsætningen faldt på grund af afregningen med kreditnotaer. Der var muligvis også lidt nedgang på grund af finanskrisen.

Lokalelejen på 64.878,60 kr., der fremgår af den genudskrevne faktura til G17 (ekstrakten side 1319-1320), var aftalt med kunden. Ser man i G1 ApS’ regnskabssystem, vil man kunne se, at der først blev oprettet en booking på lokalerne, og at der først på et senere tidspunkt blev bestilt mad, som man så bad køkkenet om at levere. Han kan ikke af den genudskrevne faktura se, at der har været servering, så det har der nok ikke været. De aftalte således lokalelejen, som i øvrigt var billig, og prisen på forplejningen blev så lidt lavere, fordi kunden havde lejet lokalet. Kunden var klar over, hvad der blev betalt for varerne, og kunden vidste også, at de fik varerne til takeway-prisen, fordi lokalet var lejet. Selvom der er afregnet en samlet pris, så kan man, når man kender prisen for lokalelejen, regne ud, hvad resten koster. Momsen er bogført hos G1 ApS som salgsmoms. Det er rigtigt, at der først blev genereret en faktura og derefter en kreditnota. Det var formentlig fordi, bookingdelen vedrørende lokalerne ikke var lagt rigtigt ind. Han tror ikke, at kunden har modtaget den første faktura og kreditnotaen. Det kunne ske, at der blev lavet mange forkerte fakturaer, som alene kunne rettes, hvis der blev lavet en kreditnota. Den sidste faktura i rækken, ville så være den rigtige faktura. Han vil tro, at G17 alene har modtaget den sidste faktura, hvor det er anført, at lokalelejen er momsfri, da man af kontoudtoget kan se, at de har betalt den korrigerede faktura. Hvis kunden havde modtaget en fejloprettet faktura, ville de ikke kunne fratrække momsen af lokalelejen, da det vil være i strid med EU-reglerne at fratrække for meget opkrævet moms.

Det er ham, der har anført de håndskrevne noter vedrørende afbestillingsgebyrerne på ekstrakten side 1387. Der var opkrævet 983.000 kr. i afbestillingsgebyrer. SKAT har tillagt ca. halvdelen moms.

Han ved ikke noget om LV s avancer. Han har ikke fællesøkonomi med sin hustru. Ud fra regnskaberne kan han dog se, at hun også har haft glæde af samarbejdet med G1 ApS. Det var ham selv og LH, der lagde takeaway-priserne ind i G1 ApS’ regnskabssystem. LV  har haft den omsætning, der fremgår af regnskaberne. G1 ApS lagde også en meravance på LV s priser. Meravancen ved videresalget var ca. 5 mio. kr., og det har G1 ApS betalt momsen af. Der var ikke nogen særlig avance på hotel eller restaurationsdelen. De holdt det i gang for at kunne vedligeholde bygningerne.

Når han i byretten har forklaret, at "[i]déen var at få en attraktiv pris over for kunderne…", så skal det forstås sådan, at man altid skal have en attraktiv pris, da man ellers ikke kan sælge sin ydelse. De tjente penge på alt, hvad de arbejdede med. Det helt afgørende for kunderne var, at de kunne få de lokaler, de havde bestilt. Priserne - også lokalelejen - var fastsat til markedsprisen, og det har SKAT også godkendt. Kunderne har været tilfredse, og i alle tilfælde har priserne været billigere, end det kunderne kunne leje til hos det offentlige, f.eks. G10 .

Det er rigtigt, at det af genudskriften af fakturaen til G17 (ekstrakten side 1319) fremgår, at der er reserveret 12 værelser. Han har ikke haft med arrangementet at gøre, men der kan sagtens være reserveret værelser, som gæsterne selv har betalt. Det er helt sædvanligt f.eks. i forbindelse med bryllupper. Da fakturaen er en genudskrift, kan man ikke lægge særlig vægt på den. Man kan i hvert fald ikke slutte, at der ikke er betalt for hotelværelserne.

Vedrørende fakturaen til G19 (ekstrakten side 401) og genudskriften heraf (ekstrakten side 395) så er der betalt moms af samtlige fakturaer, der har et nummer. Efter hans opfattelse er det meget rimeligt med en lokaleleje på 37.517,60 kr. og så ca. 1.000 kr. med tillæg af moms pr. person for den resterende del.

Selvom det i G1 ApS’ råbalance ser ud som om, der mellem perioden 2006/2007 og perioden 2007/2008 er en forskel på ca. 12 mio. kr. i omsætningen, så er resultatet nogenlunde det samme. Konto 0002 "Fælles hotel" er en indtægt, og det vedrører måske en samlet afregning fra G14. Den samlede omsætning i alt under konto 0003 er hele omsætningen inkl. hotelværelserne. Han ved ikke præcist, hvor hotelværelsesindtægten fremgår, men det hele er med under konto 0003. Det er ikke udtryk for, at man har overført hotelomsætningen til LV  pr. 1. april 2007.

Han er enig i, at lejeindtægterne for 2007 på 4,1 mio. kr. for G2, G3 og G18, der er anført i hans og LV s regnskab for 2008 (ekstrakten side 503), svarer til lejeindtægten i lejekontrakten vedrørende de tre ejendomme for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2007. Lejeindtægten for 2008 på 5,2 mio. kr. omfatter lejeindtægten i lejekontrakten vedrørende de tre ejendomme for perioden 1. januar 2008 til 31. december 2008 på 1,8 mio. kr., men der var også andre lejere. Der er ikke medtaget yderligere 3,4 mio. kr. i indtægt, hvis ikke der har været en indtægt.

 

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

H1 har yderligere anført, at såfremt Vestre Landsret tiltræder den danske praksis, hvorefter lokaler, i de tilfælde hvor der indtages mad i lokalerne, skifter karakter fra at være hovedydelsen til at være biydelsen, så er landsretten i medfør af EU-traktatens artikel 267, stk. 3, forpligtet til at forelægge denne praksis’ overensstemmelse med EU-retten for EU-domstolen ved en præjudiciel forelæggelse, idet det gøres gældende, at den danske praksis er i strid med EU-rettens praksis for sammensatte ydelser og den momsmæssige kvalifikation heraf, jf. EU-domstolens dom i sag C-349/96 Card Protection Plan Ltd. 

Skatteministeriet har gjort gældende, at der ikke er grundlag for præjudiciel forelæggelse for EU-domstolen. Skatteministeriet har henvist til, at Vestre Landsret allerede ved kendelse af 21. januar 2020 afviste præjudiciel forelæggelse, og der er ikke siden da fremkommet nyt.

Landsrettens begrundelse og resultat

Hovedspørgsmålet er, om appellanten kan anses for afgiftspligtig i henhold til momslovens § 46, stk. 1, 1. pkt., og dagældende § 46, stk. 5, af arrangementer afholdt på G2, G3 og G4 i den omhandlede afgiftsperiode, og i bekræftende fald om dele af transaktionerne er momsfri lokaleleje efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, 1. pkt., og momsfri afbestillingsgebyr.

G2 og G3 ejes af interessentskabet G8 I/S, der ejes af ægtefællerne LV  og LG. G4 var ejet af G5 ApS , der var et datterselskab af G7 ApS . G7 ApS  var og er ejet af LV , LG og deres børn. G1 ApS var frem til konkursen i 2013 også ejet af G7 ApS .

Ved tidsbegrænsede lejekontrakter lejede G1 ApS forsamlings- og selskabslokaler på G2, G3 og G13. Den gennemsnitlige månedlige momsfri husleje ifølge lejekontrakterne varierede i ikke uvæsentlig grad. Huslejen varierede således mellem ca. 111.000 kr. og ca. 341.000 kr. pr. måned. Lejekontrakterne er underskrevet på vegne af udlejer og lejer af LG.

LV var indehaver af alkoholbevilling og frem til 1. juli 2009 tillige næringsbrev til at drive restaurations- og hotelvirksomhed fra ejendommene G2 og G3. Der var efter 1. juli 2009 ikke længere krav om næringsbrev. LV  var endvidere fra oktober 2010 indehaver af alkoholbevilling på G4. Det lægges efter bevisførelsen, herunder fakturaerne og LV s forklaring, til grund, at der også i første halvdel af 2010 blev afholdt enkelte arrangementer på G4, der omfattede både mad og drikke samt overnatning. G1 ApS havde ikke alkoholbevilling og næringsbrev.

G1 ApS har på én faktura opkrævet betaling hos kunderne for det samlede arrangement, herunder lokaleleje samt restaurations- og hotelydelser inklusive moms. Efterfølgende har G1 ApS overført pengene for dele af arrangementet til appellanten, som har angivet og afregnet moms af disse ydelser. Efter bevisførelsen kan det ikke lægges til grund, at der ved de omhandlede arrangementer er udstedt særskilte fakturaer for lokaleleje til kunderne. I flere tilfælde indeholder fakturaen til kunden ikke en særskilt angivelse af enkelte ydelsers pris pr. enhed uden afgift. Det fremgår ikke, hvilke leverancer der er pålagt moms, ligesom de ikke er opført for sig med særskilt sammentælling og med opgørelse af moms heraf.

G1 ApS’ afregning af ydelserne, der er momspligtige, til appellanten er sket i henhold til kreditnotaer (afregningsbilag). Efter bevisførelsen lægges det til grund, at der hverken foreligger en skriftlig aftale, vedtægtsmæssige eller lignende ensartede regler for levering og prisfastsættelse af ydelserne.

Der foreligger ikke dokumentation for, at der ved arrangementerne er udarbejdet en særskilt kontrakt vedrørende leje af lokaler med hver enkelt kunde. For kunderne har arrangementet således fremstået som én samlet ydelse.

Der er ved EAN-faktureringen til offentlige kunder anvendt G1 ApS’ CVR-nr. Fakturaerne til øvrige kunder er under "Vort CVRnr" som udgangspunkt påført G1 ApS’ CVR-nr. og yderligere 8 cifre, der er identisk med appellantens CVR-nr. Det fremgår endvidere af genudskrifter af fakturaer vedrørende G6 , at der under "CVRnr vedr. lokale" er påført CVR-nr. ....11, der tilhører G16, og under "CVRnr vedr. servering" er påført appellantens CVR-nr. 

I en række tilfælde er der udstedt en oprindelig faktura til kunden, hvorefter der ifølge bogføringsbilagene er udstedt en kreditnota og en ny faktura til kunden lydende på samme totale beløb, men hvor det momspligtige beløb og momsen er ændret, idet en del af betalingen er anført som momsfri lokaleleje eller servering i forsamlingslokale. Det er karakteristisk herfor, at der ved opsplitningen af ydelser er henført en urealistisk stor del af det samlede fakturerede beløb til momsfri lokaleleje. Det er ikke dokumenteret, at kunderne i disse tilfælde har modtaget kreditnotaen og den nye faktura. Appellantens momsafregning til SKAT er sket i henhold til den nye faktura.

Under disse omstændigheder tiltræder landsretten, at appellanten er anset for afgiftspligtig i henhold til momslovens § 46, og at SKAT således med rette har kunnet rejse sit krav over for appellanten.

Vedrørende den momsmæssige kvalifikation har EU-domstolen blandt andet i dommene C-231/94 Faaborg-Gelting Linien og C-349/96 Card Protection Plan Ltd forholdt sig til rammerne for kvalifikationen af ydelser som henholdsvis hovedydelser og sekundære ydelser. Der foreligger efter EU-domstolens praksis ikke en sådan tvivl om forståelsen af EU-retlige regler i forhold til denne sag, at der er grundlag for at forelægge præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen. Kvalifikationen af ydelserne beror således på en konkret bedømmelse af sagen.

Arrangementerne på de omhandlede ejendomme har bestået i konferencer, "slotsophold", "gourmetophold", fester mv. Efter bevisførelsen lægger landsretten til grund, at der til arrangementerne har været servering, og i en række tilfælde tillige har været overnatning.

Ved arrangementerne må benyttelsen af lokalerne ud fra en samlet vurdering anses for en sekundær, accessorisk del af én samlet momspligtig ydelse. På denne baggrund finder landsretten, at der er tale om fuldt momspligtige hotel- og restaurationsydelser efter momslovens § 4, stk. 1, og ikke delvis momsfritaget udlejning af fast ejendom efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, 1. pkt. SKAT har således været berettiget til at forhøje appellantens salgsmoms som sket, jf. momslovens § 56 og § 57, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 1.

Der er ikke opkrævet og afregnet moms i forbindelse med modtagelsen af beløb fra kunderne, der på fakturaerne er betegnet "forudfaktureret", "depositum" eller lignende. Det følger af momslovens § 27, stk. 1, 2. pkt., at finder hel eller delvis betaling sted, inden levering finder sted, eller inden faktura udstedes, udgør afgiftsgrundlaget 80%. Efter momslovens § 23, stk. 1, indtræder afgiftspligten på det tidspunkt, hvor leveringen af varen eller ydelsen finder sted (leveringstidspunktet).

Det følger af momslovens § 23, stk. 3, at såfremt betaling helt eller delvis finder sted, inden levering finder sted, eller inden faktura udstedes, anses betalingstidspunktet som leveringstidspunktet. Det er ikke påvist eller sandsynliggjort, at der ved SKATs periodisering af moms for depositum er beregnet moms to gange af samme leverance. Videre er det ikke bevist, at der er medregnet moms af afbestillingsgebyrer i SKATs opgørelse.

Heller ikke efter bevisførelsen for landsretten har appellanten påvist eller sandsynliggjort, at der er fejl ved den momsmæssige behandling, der giver grundlag for yderligere rettelser af enkelte poster end sket under sagens behandling i Landsskatteretten og byretten. Landsretten tiltræder således, at der ikke er grundlag for yderligere nedsættelse af momstilsvaret eller for at hjemvise sagen til fortsat behandling ved skattemyndighederne. 

En berigtigelse af en urigtig faktureret moms forudsætter, at vedkommende har været i god tro med hensyn til den skete fakturering. Landsretten finder det ikke godtgjort, at appellanten har været i god tro, hvorfor appellanten allerede derfor ikke har krav på at kunne berigtige de omhandlede faktureringer.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Efter sagens udfald skal appellanten i sagsomkostninger for landsretten betale 250.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet taget hensyn til sagens omfang og forløb.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal H1 inden 14 dage betale 250.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.