A ejede 100 pct. af aktierne i det udenlandske selskab, B. B ejede 100 pct. af det i samme udland beliggende selskab C. A, B og C var sambeskattede med A som moderselskab.

B havde været omfattet af dansk sambeskatning med A i en årrække. B's genbeskatningssaldo udgjorde ca. 85 mill. kr. C havde i en kortere årrække end B været omfattet af dansk sambeskatning. C's genbeskatningssaldo udgjorde ca. 2,3 mill. kr.

A ønskede at adskille de to virksomhedsgrene i det pågældende udland, således at det var muligt at sælge B helt eller delvist til tredjemand uden C-aktiviteten. Det overvejedes i denne forbindelse at overdrage aktiviteten i C til et nystiftet selskab, D, beliggende i samme udland som B og C og ejet 100 pct. af A.

D ville formentlig indgå i den danske sambeskatning. Det kunne dog ikke udelukkes, at C ville blive likvideret, hvis en eventuel køber af B ikke ønskede også at overtage C.

På denne baggrund blev Ligningsrådet spurgt om, hvorvidt en overdragelse af virksomheden i C til D ville udløse genbeskatning af genbeskatningssaldoen i B (spørgsmål 1), samt hvorvidt en likvidation af C, efter at aktiviteten var overdraget til D, ville udløse genbeskatning af genbeskatningssaldoen i B (spørgsmål 2).

Ligningsrådet besvarede både spørgsmål 1 og 2 benægtende.

Besvarelsen af spørgsmål 1 var blandt andet begrundet med, at det af LL § 33 E, stk. 2, fremgår, at hvis et udenlandsk sambeskattet selskab helt eller delvis afhænder virksomheden i selskabet til et koncernforbundet selskab, da udløses der genbeskatning af underskud i dét selskab, der foretager dispositionen, dvs. afhænder virksomheden, medmindre samtlige aktiver overdrages til et datterselskab omfattet af sambeskatningen, jf.  SEL § 31, og underskuddet for det overdragende selskab efter udenlandske regler overføres til det erhvervende selskab.

I sagen ville C afhænde hele virksomheden til et koncernforbundet selskab, D, der formentlig ville blive omfattet af sambeskatningen med A mv. Imidlertid kunne underskuddet for C ikke efter udenlandske regler overføres til D.

Afhændelsen af virksomheden ville således udløse fuld genbeskatning af underskud i C, jf. ligningslovens § 33 E, stk. 2, jf. stk. 1, men afhændelsen ville ikke udløse genbeskatning af underskud i det selskab, der ejer C, dvs. B (det mellemliggende datterselskab).

Besvarelsen af spørgsmål 2 var blandt andet begrundet med, at i lighed med LL § 33 E, stk. 2, fremgår det af bestemmelsen i LL § 33 E, stk. 3, at ved likvidation af et datterselskab, udløses der genbeskatning af underskud i dét selskab, der likvideres.

I sagen påtænktes det at likvidere C. Likvidationen ville udløse genbeskatning af underskud i C, enten efter ligningslovens § 33 E, stk. 1, eller efter ligningslovens § 33 E, stk. 3, men likvidationen ville ikke udløse genbeskatning af underskud i det selskab, der ejer C, dvs. B (det mellemliggende datterselskab).

Ligningsrådet bemærkede i tilknytning til besvarelsen af spørgsmål 2, at C ifølge det oplyste ville have afhændet virksomheden i selskabet til et koncernforbundet selskab inden gennemførelsen af likvidationen. Dette ville medføre, at der allerede på tidspunktet for afhændelsen af virksomheden ville være udløst fuld genbeskatning af underskud i C, jf. besvarelsen af spørgsmål 1. Hvorvidt der således ved likvidation af C de facto ville komme underskud til genbeskatning var derfor afhængigt af, hvorvidt der i perioden mellem afhændelsen af virksomheden til et koncernforbundet selskab og likvidationen af C var oparbejdet yderligere underskud, der var tilskrevet selskabets genbeskatningssaldo.