1.      Sammenfatning

Dette styresignal handler om:

• Pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, der er oprettet gennem et fast driftssted her i landet tilhørende livsforsikringsselskaber, pensionskasser eller kreditinstitutter, der er hjemmehørende i Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (herefter benævnt Storbritannien), som har kunnet udbyde pensionsordninger i Danmark, jf. lov om finansiel virksomhed § 30, og
• pensionsordninger, der er godkendt af skatteforvaltningen efter pensionsbeskatningslovens § 15 C eller § 15 D, og oprettet i livsforsikringsselskaber eller pensionskasser i Storbritannien,

og den betydning Storbritanniens udtræden af EU/EØS har for den skattemæssige behandling af disse pensionsordninger.

Efter skatteforvaltningens opfattelse, er Storbritanniens udtræden af EU uden betydning for anvendelsen af bestemmelsen i dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 28, stk. 3-5, der fortsat kan anvendes, idet den ikke betinger, at Storbritannien er medlem af EU.

2.      Baggrund og problemstilling                                                     

2.1  Storbritanniens udtræden af EU

Storbritannien udtrådte af EU med virkning fra den 1. februar 2020. I udtrædelsesaftalen mellem Storbritannien og EU var der imidlertid fastsat en overgangsperiode, der bevirkede, at Storbritannien i de allerfleste henseender sidestilles med et EU-land indtil den 31. december 2020. Efter udløbet af overgangsperioden er Storbritannien ikke længere et EU/EØS-land.

Det har bl.a. den konsekvens, at pensionsordninger, der er oprettet i livsforsikringsselskaber, pensionskasser, samt penge- og kreditinstitutter i Storbritannien, ikke længere opfylder de betingelser, der stilles til skattebegunstigede pensionsordninger i pensionsbeskatningslovens kapitel 1, om at pensionsordningen skal være oprettet i pensionsinstitutter med tilladelse i Danmark eller i et andet EU/EØS-land. Det skyldes, at Storbritannien fra den 1. januar 2021, anses for et tredjeland i denne sammenhæng.

2.2  Overgangsperiode, fastsat i udtrædelsesaftalen mellem Storbritannien og EU

Ifølge artikel 126 i udtrædelsesaftalen mellem Storbritannien og EU er der fastsat en overgangsperiode fra den 1. februar 2020, hvor Storbritannien udtrådte af EU og til den 31. december 2020, hvor overgangsperioden udløber. Ifølge udtrædelsesaftalens artikel 127, pkt. 1, finder EU-retten i denne periode anvendelse på og i Storbritannien, medmindre andet er fastsat.

Udgangspunktet efter udtrædelsesaftalen er således, at Storbritannien retligt er at betragte som EU-land under overgangsperioden. Dette betyder også, at Storbritannien i overgangsperioden må sidestilles med et EU-land i relation til nationale lovbestemmelser.

2.3 Udtrædelsesaftalen mellem Storbritannien og EU

Udtrædelsesaftalen mellem Storbritannien og EU indeholder blandt andet følgende:

"Artikel 2, litra a og c

Definitioner

I denne aftale forstås ved:

a) "EU-ret":

i) traktaten om Den Europæiske Union ("TEU"), traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ("TEUF") og traktater om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab ("Euratomtraktaten"), som ændret eller suppleret samt tiltrædelsestraktaterne og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, herefter samlet benævnt "traktaterne".

ii) de generelle principper i EU-retten

iii) de retsakter, der er vedtaget af Unionens institutioner, organer, kontorer eller agenturer

iv) de internationale aftaler, som Unionen er part i, og de internationale aftaler, der er indgået af medlemsstaterne på Unionens vegne

v) de aftaler mellem medlemsstaterne, som de har indgået i deres egenskab af EU-medlemsstater

vi) retsakter vedtaget af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Det Europæiske Råd eller i Rådet for Den Europæiske Union ("Rådet")

vii) de erklæringer, der er udarbejdet i forbindelse med regeringskonferencer, hvorpå traktaterne blev vedtaget

(…)

c) "unionsborger": enhver person, der er statsborger i en medlemsstat

(…)

Artikel 10

Personelt anvendelsesområde

1. Denne del finder, uden at det berører afsnit III, anvendelse på følgende personer:

a)	unionsborgere, som udøvede deres ret til ophold i Det Forenede Kongerige i overensstemmelse med EU-retten inden overgangsperiodens udløb og derefter fortsat opholder sig der

b)	statsborgere i Det Forenede Kongerige, som udøvede deres ret til ophold i en medlemsstat i overensstemmelse med EU-retten inden overgangsperiodens udløb og derefter fortsat opholder sig der

c)	unionsborgere, som udøvede deres ret som grænsearbejdere i Det Forenede Kongerige i overensstemmelse med EU-retten inden overgangsperiodens udløb og derefter fortsat udøver den

d)	statsborgere i Det Forenede Kongerige, som udøvede deres ret som grænsearbejdere i en eller flere medlemsstater i overensstemmelse med EU-retten inden overgangsperiodens udløb og derefter fortsat udøver den

e)	familiemedlemmer til de personer, der er omhandlet i litra a)-d), forudsat at de opfylder visse betingelser

(…)

Artikel 12

Ikkeforskelsbehandling

Inden for denne dels anvendelsesområde og med forbehold af dennes særlige bestemmelser er al forskelsbehandling, der udøves på grundlag af nationalitet, jf. artikel 18, stk. 1, i TEUF, forbudt i værtslandet og i arbejdslandet over for de personer, der er omhandlet i denne aftales artikel 10.

Artikel 126

Overgangsperiode

Der er en overgangs- eller gennemførelsesperiode, som starter dagen for denne aftales ikrafttræden og slutter den 31. december 2020.

Artikel 127

Overgangsperiodens anvendelsesområde

1. Medmindre andet er fastsat i denne aftale, finder EU-retten anvendelse på og i Det Forenede Kongerige i overgangsperioden.

Følgende bestemmelser i traktaterne og retsakter, som vedtaget af Unionens institutioner, organer, kontorer eller agenturer, finder dog ikke anvendelse på og i Det Forenede Kongerige i overgangsperioden:

a) bestemmelser i traktaterne og retsakter, som i henhold til protokol (nr. 15) om visse bestemmelser vedrørende Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, protokol (nr. 19) om Schengenreglerne som integreret i Den Europæiske Union eller protokol (nr. 21 om Det Forenede Kongerige og Irlands stilling for så vidt angår områder med frihed, sikkerhed og retfærdighed eller i henhold til traktaternes bestemmelser om forstærket samarbejde ikke var bindende for og i Det Forende Kongerige inden datoen for denne aftales ikrafttræden samt retsakter, der ændrer sådanne retsakter.

b) artikel 11, stk. 4, i TEU, artikel 20, stk. 2, litra b), artikel 22 og artikel 24, stk. 1, i TEUF, artikel 39 og 40 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder samt de retsakter, der er vedtaget på grundlag af disse bestemmelser.

2. Hvis Unionen og Det Forenede Kongerige når til enighed om en aftale om deres fremtidige forbindelser på området fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og området fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, som finder anvendelse fra et tidspunkt i overgangsperioden, ophører afsnit V, kapitel 2, i TEU, og de retsakter, der er vedtaget på grundlag af disse bestemmelser, med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige fra den dato, hvor en sådan aftale finder anvendelse.

3. I overgangsperioden har den EU-ret, som finder anvendelse i henhold til stk. 1, samme retsvirkninger overfor og i Det Forenede Kongerige som i Unionen og dens medlemsstater, og den fortolkes og anvendes i overensstemmelse med de samme metoder og generelle princippet som finder anvendelse i Unionen.

4. Det Forenede Kongerige deltager ikke i et forstærket samarbejde:

a) hvortil bemyndigelse blev givet efter denne aftales ikrafttræden eller

b) i forbindelse med hvilket der ikke blev vedtaget nogen retsakter inden for denne aftales ikrafttræden.

5. I forbindelse med foranstaltninger, der ændrer, bygger på eller erstatter en gældende foranstaltning, som er vedtaget i henhold til tredje del, afsnit V, i TEUF, som Det Forenede Kongerige er bundet af inden denne aftales ikrafttræden, finder artikel 5 i protokol (nr. 19) om Schengenreglerne som integreret i Den Europæiske Union og artikel 4 a i protokol (nr. 21) om Det Forende Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår områder med frihed, sikkerhed og retfærdighed fortsat tilsvarende anvendelse i overgangsperioden. Det Forende Kongerige har dog ikke ret til at meddele, at det ønsker at deltage i anvendelsen af nye foranstaltninger i henhold til tredje del, afsnit V, i TEUF udover de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 4a i protokol nr. 21.

Med henblik på at støtte fortsat samarbejde mellem Unionen og Det Forenede Kongerige på de betingelser, der gælder for samarbejde med tredjelande om de relevante foranstaltninger, kan Unionen opfordre Det Forenede Kongerige til samarbejde om nye foranstaltninger, der vedtages i medfør af tredje del, afsnit V, i TEUF.

6. Medmindre andet er fastsat i denne aftale, forstås enhver henvisning til medlemsstaterne i den EU-ret, som finder anvendelse i henhold til stk. 1, herunder som gennemført og anvendt af medlemsstaterne, i overgangsperioden således, at den omfatter Den Forenede Kongerige.

7. Uanset stk. 6:

a) forstås henvisninger til medlemsstaterne med henblik på artikel 42, stk. 6, og artikel 46 i TEU samt protokol (nr. 10) om permanent struktureret samarbejde etableret ved artikel 42 i TEU således at de ikke omfatter Det Forende Kongerige. Dette udelukker ikke muligheden for, at Det Forenede Kongerige undtagelsesvis kan indbydes til at deltage som tredjeland i individuelle projekter på de betingelser, der er fastsat i Rådets afgørelse (FUSP) 2017/2315 eller i enhver anden form for samarbejde i det omfang, dette er tilladt, og de betingelser, som fastsættes i fremtidige EU-retsakter, der vedtaget på grundlag af artikel 42, stk. 6, og artikel 46 i TEUF.

b) forstås henvisninger til medlemsstaterne i EU-retsakten, såfremt disse indeholder bestemmelser om deltagelse af medlemsstater, statsborgerret i medlemsstater eller fysiske eller juridiske personer, der har ophold i eller er etableret i en medlemsstat, i en informationsudveksling, en procedure eller et program, som fortsat gennemføres, eller som indledes efter overgangsperiodens udløb, og såfremt en sådan deltagelse ville give adgang til sikkerhedsrelaterede følsomme oplysninger, som kun medlemsstater, statsborgere i medlemsstater eller fysiske eller juridiske personer, der har ophold i eller er etableret i en medlemsstat, må have kendskab til, under sådanne særlige omstændigheder således, at de ikke omfatter Det Forende Kongerige. Unionen underretter Det Forenede Kongerige om anvendelsen af denne undtagelse.

c) forstås henvisninger til medlemsstaterne i personalevedtægtens artikel 27 og artikel 28, litra a) og i artikel 1 i bilag X dertil og i artikel 12, 82 og 128 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union, eller i de relevante bestemmelser i andre regler om arbejdsvilkår, der gælder for de pågældende institutioner, organer, kontorer eller agenturer, således, at de ikke omfatter Det Forenede Kongerige."

2.4. Officiel EU-hjemmeside

Europa-Kommissionens hjemmeside indeholder blandt andet følgende tekst om Storbritanniens udtræden af EU:

"Det Forenede Kongerige forlod EU den 31. januar 2020.

I overensstemmelse med udtrædelsesaftalen er det nu officielt et tredjeland og deltager derfor ikke længere i EU's beslutningsproces.

EU og Storbritannien har imidlertid i fællesskab vedtaget en overgangsperiode, som løber frem til den 31. december 2020.

Dette gælder i overgangsperioden:

Ingen ændringer for borgere, forbrugere, virksomheder, investorer, studerende og forskere i både EU og Storbritannien.

EU-lovgivningen gælder stadig i Storbritannien.

Det har ingen konsekvenser for told eller skatter i overgangsperioden.

(…)"

3.      Regelgrundlaget

3.1 Lbk. nr. 1447 af 11. september 2020 om finansiel virksomhed

§ 30. En udenlandsk virksomhed, der er meddelt tilladelse til at udøve den i §§ 7-11 nævnte virksomhed i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, kan begynde at udøve virksomhed her i landet gennem en filial 2 måneder efter, at Finanstilsynet har modtaget meddelelse herom fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet, jf. stk. 4 og 6-9. Filialen kan udøve de i bilag 2-4, 7 og 8 nævnte aktiviteter, såfremt disse er omfattet af virksomhedens tilladelse i hjemlandet. (…)

§ 31. En udenlandsk virksomhed, der er meddelt tilladelse til at udøve den i §§ 7-11 nævnte virksomhed i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, kan begynde at yde tjenesteydelser her i landet, når Finanstilsynet har modtaget meddelelse herom fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet. Den udenlandske virksomhed kan udøve de i bilag 2-4, 7 og 8 nævnte aktiviteter, når tilsynsmyndighederne i hjemlandet har erklæret, at disse er omfattet af virksomhedens tilladelse i hjemlandet. Er den udenlandske virksomhed et forsikringsselskab, skal Finanstilsynet endvidere have modtaget de i stk. 5 og 6 nævnte oplysninger fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet. (…)

3.2 Bek. nr. 1808 af 3. december 2020 om tilladelse til at drive tjenesteydelsesvirksomhed i Danmark for visse forsikringsselskaber med hovedsæde i Det Forenede Kongerige.

Anvendelsesområde

§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på forsikringsselskaber, som opfylder følgende betingelser:

1) Har hovedsæde i Det Forenede Kongerige¹⁾.

2) Har tilladelse til at drive virksomhed, herunder genforsikring, som beskrevet i bilag 7 og 8 til lov om finansiel virksomhed i medfør af hjemlandets lovgivning.

3) Var anmeldt til at tegne skadesforsikringer eller livsforsikringer i Danmark pr. 31. december 2020, jf. §§ 30 og 31 i lov om finansiel virksomhed.

Tjenesteydelsesvirksomhed i Danmark

§ 2. Forsikringsselskaber, som opfylder betingelserne i § 1, opretholder tilladelse til at drive tjenesteydelsesvirksomhed i Danmark, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Tilladelse i henhold til denne bekendtgørelse til at drive tjenesteydelsesvirksomhed i Danmark er begrænset til aftaler indgået før 31. december 2020, og tilladelsen gælder til og med 31. december 2021.

Stk. 3. Forsikringsselskaber med tilladelse i henhold til denne bekendtgørelse må ikke indgå nye aftaler eller forny, udvide, genoptage eller på anden vis forlænge eksisterende aftaler.

(...)

3.3 Lbk. nr. 1327 af 10. september 2020 om beskatningen af pensionsordninger m.v.

§ 3. Pensionskasser som nævnt i § 2, nr. 4, skal

1) have hjemsted her i landet eller udøve virksomhed her i landet gennem et fast driftssted og have Finanstilsynets tilladelse til at drive pensionskassevirksomhed eller livsforsikringsvirksomhed her i landet,

2) udøve virksomhed her i landet gennem et fast driftssted og have tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed eller pensionskassevirksomhed i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, jf. § 30, stk. 1, 4 og 7-10, i lov om finansiel virksomhed, og § 89 i lov om firmapensionskasser, eller

3) have hjemsted i et andet land inden for EU/EØS og her have tilladelse til at drive pensionskassevirksomhed samt være godkendt af told- og skatteforvaltningen

§ 4. Forsikringer som nævnt i § 2, nr. 4, skal være oprettet i livsforsikringssel-
       skab, der

1) har hjemsted her i landet eller udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet,

2) efter tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, jf. § 30, stk. 1, 4 og 7-10, i lov om finansiel virksomhed, eller

3) har hjemsted i et andet land inden for EU/EØS og i dette land har tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed, og som told- og skatteforvaltningen har godkendt.

Se også tilsvarende bestemmelser i lovens § 8, stk. 1, nr. 1, og § 10, stk.  1 nr. 1.

§ 11 A. En rateopsparing i pensionsøjemed skal indeholde bestemmelse om, at det opsparede pensionsbeløb udbetales i rater over mindst 10 år, jf. dog § 15 B, stk. 5, og § 41, stk. 1, nr. 3, og at rater, der kommer til udbetaling, medens kontohaveren lever, skal udbetales til denne. Endvidere skal følgende betingelser være opfyldt:

1)                                     Opsparingen skal være oprettet enten i et pengeinstitut, der af Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed her i landet, i et kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for EU, eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, udøver virksomhed her i landet gennem et fast driftssted, jf. § 30, stk. 1, 4, 5, 9 og 10, i lov om finansiel virksomhed, i et kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for EU/EØS udøver kreditinstitutvirksomhed, og som told- og skatteforvaltningen har godkendt, eller i en anden institution inden for EU/EØS, som told- og skatteforvaltningen har godkendt.

(…)

Se også tilsvarende bestemmelse i lovens § 12, stk. 1 nr. 1.

§ 15 C. Personer, som har oprettet en pensionsordning i et livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller et kreditinstitut med hjemsted i et andet land inden for EU/EØS end Danmark, der i sit hjemland har tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed, pensionskassevirksomhed eller kreditinstitutvirksomhed, kan anmode told- og skatteforvaltningen om at godkende pensionsordningen som omfattet af kapitel 1. Godkendelse sker, når følgende betingelser er opfyldt:

1) Pensionsordningen skal opfylde betingelserne i kapitel 1.

2) Pensionsordningen skal være tarifmæssigt opbygget.

3) Personen skal indvillige i

a) at blive beskattet af udbetalinger fra pensionsordningen efter reglerne i denne lov, i det omfang Danmark ville kunne have beskattet udbetalingen, hvis forsikringsselskabet m.v. havde haft hjemsted her i landet, og

b) at livsforsikringsselskabet, pensionskassen eller kreditinstituttet påtager sig forpligtelserne i nr. 4.

4) Livsforsikringsselskabet, pensionskassen eller kreditinstituttet skal opfylde de betingelser, som stilles til sådanne forsikringsselskaber m.v. i kapitel 1, og indvillige i at påtage sig de forpligtelser m.v., der stilles til forsikringsselskaber m.v., som udbyder pensionsordninger omfattet af kapitel 1 her fra landet.

5) Livsforsikringsselskabets, pensionskassens eller kreditinstituttets godkendelse må ikke være tilbagekaldt.

6) Det skal være muligt via Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF som ændret ved Rådets direktiv 2014/107/EU af 9. december 2014, Rådets direktiv 2015/2376/EU af 8. december 2015 og Rådets direktiv 2016/881/EU af 25. maj 2016 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet, Rådets direktiv 2016/2258/EU af 6. december 2016 for så vidt angår skattemyndighedernes adgang til oplysninger indberettet i henhold til hvidvaskreguleringen og Rådets direktiv 2018/822/EU af 25. maj 2018 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger, Rådets forordning (EU) nr. 389/2012 af 2. maj 2012 om administrativt samarbejde på punktafgiftsområdet og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2073/2004, en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller anden aftale om udveksling af oplysninger at verificere livsforsikringsselskabets, pensionskassens eller kreditinstituttets dokumentation vedrørende forpligtelserne m.v. som nævnt i nr. 4.

Stk. 2. Livsforsikringsselskaber, pensionskasser eller kreditinstitutter med hjemsted i et andet land inden for EU/EØS end Danmark, der i hjemlandet har tilladelse til at drive livsforsikrings-, pensionskasse- eller kreditinstitutvirksomhed, kan anmode told- og skatteforvaltningen om at godkende forsikringsselskabet m.v. til at udbyde pensionsordninger omfattet af kapitel 1. Godkendes forsikringsselskabet m.v., vil pensionsordningen på tidspunktet for oprettelsen være godkendt for personen, i det omfang livsforsikringsselskabet, pensionskassen eller kreditinstituttet på vegne af told- og skatteforvaltningen indhenter en erklæring som nævnt i stk. 1, nr. 3. Godkendelse af forsikringsselskabet m.v. til at udbyde pensionsordninger omfattet af kapitel 1 sker, når følgende betingelser er opfyldt:

1) Pensionsordningen skal opfylde betingelserne i stk. 1, nr. 1 og 2.

2) Livsforsikringsselskabet, pensionskassen eller kreditinstituttet skal opfylde de betingelser, som stilles til sådanne forsikringsselskaber m.v. i kapitel 1, og indvillige i at påtage sig de forpligtelser m.v., der stilles til forsikringsselskaber m.v., der udbyder pensionsordninger omfattet af kapitel 1.

3) Det skal være muligt via direktivet om gensidig bistand mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder inden for området direkte skatter, visse punktafgifter og afgiftsbelastning af forsikringspræmier, en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller anden aftale om udveksling af oplysninger at verificere livsforsikringsselskabets, pensionskassens eller kreditinstituttets dokumentation vedrørende forpligtelserne m.v. som nævnt i nr. 2.

Stk. 3.  (...).

Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen kan tilbagekalde en godkendelse efter stk. 1, 2 eller 3, hvis betingelserne for godkendelse ikke længere er opfyldt.

Stk. 5. (...)En overførsel af ordningen til en anden ordning for samme person behandles ikke som en udbetaling, hvis overførslen ville have været omfattet af §§ 41-44, hvis personen havde været skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 uden at være anset for hjemmehørende i en fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det er dog en betingelse, at den anden bestående eller nyoprettede ordning kan godkendes efter stk. 1, 2 eller 3.

Stk. 6. (…)

Stk. 7. Skatteministeren kan fastsætte regler om godkendelse af pensionsordninger efter stk. 1-3. Skatteministeren kan fastsætte regler om tilbagekaldelse efter stk. 4, herunder fastsætte en periode, hvorefter personer kan flytte pensionsordninger til et andet forsikringsselskab m.v., uden at § 30, stk. 1, finder anvendelse.

§ 15 D. For personer, der i forbindelse med deres tilflytning til Danmark er omfattet af pensionsordninger, der er oprettet i livsforsikringsselskaber, pensionskasser eller kreditinstitutter i et andet land inden for EU/EØS, og som ved tilflytningen bliver fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 og efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst anses for hjemmehørende i Danmark, kan told- og skatteforvaltningen for en periode på 60 måneder godkende pensionsordningen som omfattet af kapitel 1, selv om ordningen ikke opfylder betingelserne i kapitel 1, når følgende betingelser er opfyldt:

1) Pensionsordningen skal på oprettelsestidspunktet have kvalificeret til nedslag i personens skattepligtige indkomst.

2) Personen skal før tilflytningen til Danmark have deltaget i og bidraget til pensionsordningen i mindst 1 år.

3) Personen må ikke inden for de seneste 3 år forud for tilflytningen have været skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, § 2, stk. 1, nr. 1-4, 7 eller 9-29, eller stk. 2.

4) Pensionsordningen skal i hovedsagen svare til en ordning, der opfylder betingelserne i kapitel 1.

5) Det skal være muligt via direktivet om gensidig bistand mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder inden for området direkte skatter, visse punktafgifter og afgiftsbelastning af forsikringspræmier, en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller anden aftale om udveksling af oplysninger at verificere personens dokumentation vedrørende pensionsordningen.

Stk. 2. Pensionsordningen som nævnt i stk. 1 skal være oprettet, mens personen

1) ikke var skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 eller

2) var skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, men efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst ansås for hjemmehørende i en fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne.

Stk. 3. (…) Efter udløbet af perioden på 60 måneder omfattes ordningen ikke længere af kapitel 1, jf. dog stk. 5. Efter udløbet af perioden på 60 måneder omfattes ordningen af § 53 A. § 30, stk. 1, finder ikke anvendelse, når ordningen ikke længere omfattes af kapitel 1, jf. 2. pkt.

Stk. 4. Kan pensionsordningen godkendes, behandles ordningen i skattelovgivningen efter reglerne for den pensionsordning i kapitel 1, som ordningen ligner mest, jf. dog 2. og 3. pkt. Reglerne i afsnit I finder tilsvarende anvendelse for sådanne ordninger, i det omfang reglerne er anvendelige på disse ordninger. Bidrag og præmier til pensionsordningen er alene fradrags- eller bortseelsesberettigede, i det omfang de ville være fradrags- eller bortseelsesberettigede efter lovgivningen i det land, hvis lovgivning kvalificerede til nedslag i personens skattepligtige indkomst på oprettelsestidspunktet, jf. stk. 1, nr. 1. Reglerne i § 18, stk. 1, 4. pkt., og stk. 2-8, og §§ 19 A-E finder ikke anvendelse. Indtræder der afgiftspligt, skal personen indbetale afgiften til statskassen under overholdelse af fristerne i § 38.

Stk. 5. (..)

Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om godkendelse af pensionsordninger efter stk. 1.

§ 30. Ved overdragelse eller anden overførsel til eje eller pant samt ved andre dispositioner m.v., der medfører, at en pensionsordning med løbende udbetalinger eller en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed ikke længere opfylder betingelserne i kapitel 1, svares en afgift på 60 pct. af det beløb, som på tidspunktet for dispositionen m.v. kunne være udbetalt ved ordningens ophævelse, eventuelt af kapitalværdien af fripolice eller lignende, jf. dog § 30 B.(…)
(…)

 Af dispositioner m.v. som nævnt i 1. pkt. over en indeksordning svares en afgift på 40 pct. af det beløb, som på tidspunktet for dispositionen m.v. kunne være udbetalt ved ordningens ophævelse. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på overførsler fra en konto i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som ikke er omfattede af § 41, stk. 1, nr. 8, jf. § 7 a i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Ved overdragelse eller anden overførsel til eje eller pant og ved andre dispositioner m.v., der medfører, at en kapitalforsikring, opsparing i pensionsøjemed eller supplerende engangsydelse ikke længere opfylder betingelserne i kapitel 1, betales en afgift på 52 pct. af det beløb, som på tidspunktet for dispositionen m.v. kunne være udbetalt ved ordningens ophævelse, eventuelt af kapitalværdien af fripolice eller lignende, jf. dog § 30 B. Ved overdragelse eller anden overførsel til eje eller pant og ved dispositioner m.v., der medfører, at en ordning omfattet af §§ 10 A eller 12 A eller en supplerende engangssum ikke længere opfylder betingelserne i kapitel 1, betales en afgift på 20 pct. af det beløb, der på tidspunktet for dispositionen m.v. kunne være udbetalt ved ordningens ophævelse, jf. dog § 30 B.

Stk. 2.(...)

§ 38. Når afgiftspligt indtræder som følge af en udbetaling, påhviler pligten den eller dem, der efter pensionsordningen eller forsikringen er berettiget til udbetalingen, jf. dog stk. 7. Når afgiftspligt indtræder i andre tilfælde, påhviler afgiftspligten den eller dem, der ville være berettiget til udbetalingen, hvis ordningen var blevet ophævet på dette tidspunkt. Det pågældende forsikringsselskab eller den pågældende myndighed, pensionskasse, bank, sparekasse eller anden institution skal tilbageholde afgiften og indbetale den til statskassen inden 3 hverdage (bankdage) efter, at forsikringsselskabet m.v. har udbetalt den afgiftspligtige ydelse. Hvor afgiftspligten ikke indtræder som følge af en udbetaling, skal det pågældende forsikringsselskab eller den pågældende myndighed, pensionskasse, bank, sparekasse eller anden institution tilbageholde afgiften og indbetale den til statskassen inden 1 måned efter, at forsikringsselskabet m.v. har fået kendskab til afgiftspligten. Der skal gives den afgiftspligtige underretning om indbetalingen.

Stk. 2. (…).

Stk. 5. Det forsikringsselskab m.v., som undlader at opfylde sin pligt til at tilbageholde afgiften, eller som tilbageholder denne med for lavt beløb, er umiddelbart ansvarligt over for statskassen for betaling af manglende beløb, medmindre forsikringsselskabet m.v. godtgør, at det ikke har udvist forsømmelighed ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov. Forsikringsselskabet m.v. hæfter over for statskassen for betaling af tilbageholdte beløb.

3.4 Bek. nr. 1193 af 13. december 2012 om godkendelse af udenlandske pensionsordninger og pensionsinstitutter og regler om den skattefrie del af udbetalinger.

§ 4. Hvis et udenlandsk livsforsikringsselskab m.v., der er godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 15 C, ikke opfylder sine forpligtelser, retter SKAT henvendelse til livsforsikringsselskabet m.v. med anmodning om, at livsforsikringsselskabet m.v. inden for en frist, som SKAT fastsætter, opfylder disse. Fristen kan dog ikke overstige 4 uger regnet fra SKATs datering af henvendelsen.

Stk. 2. SKAT meddeler samtidig livsforsikringsselskabet m.v., at det ikke kan oprette nye pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1.

Stk. 3. Hvis livsforsikringsselskabet m.v. ved udløbet af den frist, som SKAT har fastsat efter stk. 1, ikke opfylder sine forpligtelser, tilbagekalder SKAT godkendelsen til at oprette nye pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1.

Stk. 4. SKAT underretter samtidig de personer, der har oprettet pensionsordninger i livsforsikringsselskabet m.v., om, at de inden 1 måned kan overføre pensionsordningen efter pensionsbeskatningslovens § 41, og om, at hvis ordningen ikke overføres, skal der betales afgift efter pensionsbeskatningslovens § 30.

Stk. 5. Pensionsbeskatningslovens § 30 finder anvendelse for pensionsordninger, der ved udløbet af fristen på 1 måned ikke er overført til en anden pensionsordning.

Stk. 6.  (…) .

4.      Skattestyrelsens opfattelse

4.1 Beskrivelse

Storbritanniens udtræden af EU betyder, at pensionsinstitutter i Storbritannien efter den 31. december 2020, ikke længere opfylder betingelserne for at kunne tilbyde deres tjenesteydelser og tegne pensionsordninger her i landet, jf. lov om finansiel virksomhed § 30, og § 31.

Oprettelse af nye pensionsordninger fra og med 1. januar 2021

Efter den 31.december 2020 kan der ikke længere oprettes skattebegunstigede pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, i britiske pensionsinstitutter, medmindre pensionsinstitutter har fået Finanstilsynets tilladelse til at drive livsforsikrings- eller pengeinstitutvirksomhed i Danmark, jf. bekendtgørelse nr. 1018 af 25. august 2015 om filialer af tredjelandsforsikringsselskaber med senere ændringer, der er udstedt med hjemmel i lov om finansiel virksomhed § 1, stk. 3, og § 373, stk. 4.

Pensionsordninger, der er oprettet i pensionsinstitutter i Storbritannien, kan heller ikke efter den 31. december 2020 få en godkendelse efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 15 C eller § 15 D.

Pensionsordninger oprettet til og med den 31. december 2020

Storbritanniens udtræden af EU har skattemæssige konsekvenser for de pensionsordninger, der allerede inden den 1. januar 2021 er oprettet i britiske pensionsinstitutter, hvis pensionsordningen indtil dette tidspunkt, har opfyldt betingelserne i pensionsbeskatningslovens kapitel 1.

Visse britiske forsikringsselskaber, der opfylder de betingelser, der følger af bekendtgørelse nr. 1808 af 3. december 2020 om tilladelse til at drive tjenesteydelsesvirksomhed i Danmark for visse forsikringsselskaber med hovedsæde i Storbritannien, §1, har dog midlertidigt fået forlænget deres adgang til at drive tjenesteydelsesvirksomhed i Danmark, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 1 og 2.

Den forlængede tilladelse er begrænset til aftaler indgået før 31. december 2020, og tilladelsen gælder til og med 31. december 2021, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 2. Forsikringsselskaber med forlænget tilladelse må dog ikke indgå nye aftaler eller forny, udvide, genoptage eller på anden vis forlænge eksisterende aftaler, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 3.

Pensionsordninger, der inden udløbet af overgangsperioden for Storbritanniens udtræden af EU den 31. december 2020, er blevet godkendt af skatteforvaltningen i henhold til pensionsbeskatningslovens § 15 C, opfylder ikke længere betingelserne for godkendelsen, og skatteforvaltningens godkendelse vil blive tilbagekaldt, jf. § 15 C, stk. 4

Pensionstagere i Danmark med skattebegunstigede pensionsordninger i britiske pensionsinstitutter må derfor tage nødvendige skridt, hvis de vil sikre sig, at de fortsat vil have en skattebegunstiget pensionsordning. Det kan gøres ved at finde et andet pensionsinstitut inden for EU/EØS, som opfylder betingelserne i pensionsbeskatningslovens kapitel 1, som de kan overføre deres pensionsordning til.

Hvis pensionsordningen fortsat skal være skattebegunstiget efter pensionsbeskatningslovens kapitel 1, skal pensionsordningen være overført efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 41, og overførslen skal være gennemført inden udløbet af den forlængede tidsfrist den 31. december 2021, eller fra det tidspunkt, der fremgår af opsigelsen fra skatteforvaltningen.

Hvis pensionsordningen ikke er overført til et andet pensionsinstitut, der opfylder betingelserne i pensionsbeskatningslovens kapitel 1, inden udløbet af de nævnte tidsfrister, vil pensionsordningen ikke længere være omfattet af pensionsbeskatningsloven.

En manglende overførsel af pensionsordningen til et pensionsinstitut, der lovligt kan tegne pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, vil medføre, at der skal betales en afgift på 60 procent, henholdsvis 52 procent eller 20 procent af pensionsordningens værdi, jf. pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1.

Pensionsordninger godkendt i henhold til DBO´en med Storbritannien
Efter skatteforvaltningens opfattelse, er Storbritanniens udtræden af EU uden betydning for anvendelsen af bestemmelsen i dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 28, stk. 3-5, der fortsat kan anvendes, idet den ikke betinger, at Storbritannien er medlem af EU.

4.2 Pensionsordninger, der er oprettet i pensionsinstitutter i Storbritannien, og har været omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, § 8, § 10, § 10 A, § 11 A, § 12 og 12 A.

Pensionsforsikringer og pensionskasseordninger har i henhold til  pensionsbeskatningslovens § 2, § 8, § 10 og § 10 A, kunnet oprettes i et  pensionsinstitutter i Storbritannien, når pensionsinstituttet udøver virksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og har tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed eller pensionskassevirksomhed i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, jf. § 30, stk. 1, 4 og 7-10, i lov om finansiel virksomhed, og § 89 i lov om firmapensionskasser, jf. pensionsbeskatningslovens kapitel 1, § 3, stk. 1, nr. 2, § 4, stk. 1  § 8, stk. 1, nr. 1 og § 10, stk. 1, nr.1.

Pensionsopsparinger har i henhold til pensionsbeskatningslovens § 11 A, § 12, og § 12 A, kunnet oprettes i et kreditinstitut i Storbritannien, der efter tilladelse i et andet land inden for EU, eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, udøver virksomhed her i landet gennem et fast driftssted, jf. § 30, stk. 1, 4, 5, 9 og 10, i lov om finansiel virksomhed, jf. pensionsbeskatningslovens kapitel 1, § 11A, stk. 1 nr. 1, § 12, stk. 1 nr.1.

Efter udløbet af overgangsperioden for Storbritanniens udtræden af EU den 31. december 2020 er betingelserne i pensionsbeskatningslovens kapitel 1, som udgangspunkt ikke længere opfyldt for pensionsordninger oprettet i pensionsinstitutter i Storbritannien.

For pensionsordninger, der er oprettet i britiske livsforsikringsselskaber, som er omfattet af forlængelsen til den 31. december 2021 i bekendtgørelse nr. 1808 af 3. december 2020 om tilladelse til at drive tjenesteydelsesvirksomhed i Danmark for visse forsikringsselskaber med hovedsæde i Det Forenede Kongerige, anses betingelserne i pensionsbeskatningslovens kapitel 1, dog for opfyldt til og med den 31. december 2021.

Pensionsopsparere, som fortsat ønsker at kunne fortsætte deres pensionsordning, som en skattebegunstiget pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, kan efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 41, overføre deres pensionsordning til et andet pensionsinstitut, som opfylder betingelserne for at kunne oprette pensionsordninger efter pensionsbeskatningslovens kapitel 1.

Overførslen skal være foretaget inden udløbet af den forlængede tidsfrist den 31. december 2021.

Er pensionsordningen ikke overført til et andet pensionsinstitut, der opfylder betingelserne i pensionsbeskatningslovens kapitel 1, inden udløbet af de nævnte tidsfrister, vil pensionsordningen ikke længere være omfattet af pensionsbeskatningsloven. Det betyder, at det britiske pensionsinstitut skal sørge for at indeholde og afregne afgift på 60 procent, henholdsvis 52 procent eller 20 procent af pensionsordningens værdi, jf. pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1 og § 38.

4.3 Pensionsordninger, der er oprettet i pensionsinstitutter i Storbritannien, og er godkendt af skatteforvaltningen senest den 31. december2020, jf. pensionsbeskatningslovens § 15 C eller § 15 D.

Pensionsordninger, der er oprettet i et livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller et kreditinstitut med hjemsted i et andet land inden for EU/EØS end Danmark, der i sit hjemland har tilladelse til at drive et livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller et kreditinstitut, kan efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 15 C, stk. 1 og 2, eller pensionsionsbeskatningslovens § 15 D, få sin pensionsordning godkendt i Danmark.

Med godkendelsen bliver indbetalingerne til pensionsordningen omfattet af fradrags- eller bortseelsesret, jf. pensionsbeskatningslovens § 18 og § 19. Løbende udbetalinger eller rateudbetalinger fra pensionsordningen bliver som modstykke hertil indkomstbeskattet i Danmark, jf. pensionsbeskatningslovens § 20. Af de øvrige udbetalinger skal betales afgift til Danmark, jf. pensionsbeskatningslovens §§ 25-30.

Pensionsordninger, der er oprettet i pensionsinstitutter i Storbritannien, har indtil udløbet af overgangsperioden for Storbritanniens udtræden af EU den 31. december 2020, kunnet blive godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 15 C og § 15 D.

Med virkning fra den 1. januar 2021 anses Storbritannien ikke længere for et andet land indenfor EU/EØS. Med virkning fra den 1. januar 2021 kan pensionsordninger oprettet i pensionsinstitutter i Storbritannien derfor ikke godkendes efter pensionsbeskatningslovens § 15 C, stk. 1-2, eller § 15 D, stk. 1.

4.3.1 Pensionsordninger oprettet i pensionsinstitutter i Storbritannien, der er godkendt af skatteforvaltningens senest den 31.december 2020 efter pensionsbeskatningslovens § 15 C, stk. 1

Individuelle pensionsordninger, der er oprettet i pensionsinstitutter i Storbritannien, og godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 15 C, stk. 1, skal i hele deres løbetid opfylde betingelsen om, at pensionsordningen skal være oprettet i et pensionsinstitut med hjemsted i et andet EU/EØS-land. Efter udløbet den 31. december 2020 af overgangsperioden for Storbritanniens udtræden af EU/EØS er denne betingelse ikke længere opfyldt.

Skatteforvaltningen vil derfor tilbagekalde tidligere godkendelser af disse ordninger, jf. pensionsbeskatningslovens § 15 C, stk. 4. Indbetalinger til pensionsordningen, der er foretaget efter den 31. december 2020 og indtil skatteforvaltningens tilbagekaldelse af godkendelsen, vil være omfattet af reglerne om bortseelses- eller fradragsret, jf. pensionsbeskatningslovens § 18 og § 19.

Ved tilbagekaldelse af godkendelsen for pensionsordninger i pensionsinstitutter i Storbritannien vil de personer, der har oprettet pensionsordningen, blive underrettet om, at de inden 1 måned kan overføre pensionsordningen efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 41, til et andet pensionsinstitut, der kan oprette pensionsordninger efter pensionsbeskatningslovens kapitel 1, og om at hvis ordningen ikke overføres, skal der betales afgift efter pensionsbeskatningslovens § 30, jf. bekendtgørelse nr. 1193 af 13. december 2012, § 4, stk. 4.

Pensionsbeskatningslovens § 30, om betaling af afgift af pensionsordningens værdi finder anvendelse for pensionsordningen, hvis den ved udløbet af fristen på 1 måned ikke er overført til en anden pensionsordning, jf. bekendtgørelse nr. 1193 af 13. december 2012, § 4, stk. 5.

4.3.2 Pensionsinstitutter med hjemsted i Storbritannien godkendt til at kunne udbyde pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, jf. pensionsbeskatningslovens PBL § 15 C, stk. 2

Skatteforvaltningen har ikke givet godkendelser efter pensionsbeskatningslovens § 15 C, stk. 2, til noget pensionsinstitut med hjemsted i Storbritannien.

Der er derfor ingen godkendelser, der skal tilbagekaldes.

4.3.3. Pensionsordninger, der er oprettet i pensionsinstitutter i Storbritannien, og som senest den 31. december 2020, er godkendt efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 15 D.

Disse pensionsordninger skal være oprettet for pensionsopspareren, inden pågældende er tilflyttet til Danmark, og er blevet fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, eller anset for hjemmehørende i Danmark efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

På oprettelsestidspunktet skal pensionsordningen have kvalificeret til nedslag i pensionsopsparerens skattepligtige indkomst. En godkendelse efter reglerne i pensionsbeskatningslovens PBL § 15 D, stk. 1, medfører, at pensionsordningen i en midlertidig periode på op til 60 måneder er omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1.

Efter udløbet af perioden på 60 måneder bliver pensionsordningen omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A.

Det lægges til grund, at pensionsordningen har opfyldt betingelserne i pensionsbeskatningslovens § 15 D, på tidspunktet for godkendelsen, at skatteforvaltningens godkendelse af pensionsordningen gælder i en forudbestemt midlertidig periode på op til 60 måneder, hvorefter den omfattes af pensionsbeskatningslovens § 53 A, og at pensionsbeskatningslovens § 15 D, ikke indeholder særlig lovhjemmel til, at skatteforvaltningen kan tilbagekalde godkendelsen.

Som følge heraf er det skatteforvaltningens opfattelse, at de skattemæssige virkninger af en godkendelse efter pensionsbeskatningslovens § 15 D, der er givet senest den 31. december 2020, kan opretholdes for den enkelte pensionsordning i den periode, der følger af godkendelsen, uanset at Storbritannien er udtrådt af EU inden udløbet af denne periode.

5. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien.

Artikel 28, stk. 3-5, i bekendtgørelse 1981-02-12 nr. 6  af overenskomst af 11. november 1980 med Storbritannien til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår skatter på indkomst og kapitalvinding, indeholder regler om, at en person, der ikke er dansk statsborger, men nu er hjemmehørende i Danmark, kan opnå fradrag- eller bortseelsesret for bidrag til en pensionsordning, der er oprettet i Storbritannien, som led i et tjenesteforhold, før personen blev hjemmehørende i Danmark, hvis en række betingelser er opfyldt.

Personen skal udøve personligt arbejde i tjenesteforhold i Danmark for den samme arbejdsgiver, som var personens arbejdsgiver umiddelbart før, personen tilflyttede Danmark og begyndte ansættelsesforholdet her, eller af en arbejdsgiver, der er indbyrdes forbundet med denne. Det kan fx være personer, der er ansat i internationale koncerner, og bliver udstationeret i Danmark til koncernens danske filialer eller koncernforbundne selskaber.

Pensionsordningen skal være oprettet og skattemæssigt anerkendt i Storbritannien, og der skal være betalt bidrag til denne omfattet af skattefritagelse, før personen tilflyttede, og blev hjemmehørende i Danmark. Desuden skal skatteforvaltningen have godkendt, at pensionsordningen generelt svarer til en pensionsordning, der er skattemæssigt anerkendt i Danmark.

Efter skatteforvaltningens opfattelse, er Storbritanniens udtræden af EU uden betydning for anvendelsen af denne regel, som fortsat kan anvendes, idet den ikke betinger, at Storbritannien skal være medlem af EU.

6. Gyldighed

Indholdet af dette styresignal vil blive indarbejdet i Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit C.A.10. Herefter er styresignalet ophævet.