Dato for udgivelse
10 maj 2021 10:10
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
27 apr 2021 09:15
SKM-nummer
SKM2021.259.SR
Myndighed
Skatterådet
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
20-1256369
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Forskud, oplysningsskema, årsopgørelse, skattekort og regnskaber
Emneord
Afvisning, konkursindkomst, konkursbo, dødsbo, repræsentant
Resumé

Kurator i et konkursbo kunne ikke spørge om de skattemæssige konsekvenser for fallenten der var afgået ved døden, og forudsætningerne for at få et bindende svar i skatteforvaltningslovens § 21 var ikke opfyldt, hvorfor der skete afvisning.

Reference(r)

Skatteforvaltningslovens § 21
Konkursskattelovens § 10
Konkursskattelovens § 14

Henvisning

Den juridiske vejledning 2021-1 afsnit A.A.3.2.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2021-1 afsnit A.A.3.4.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2021-1 afsnit C.C.9.2.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2021-2 afsnit C.C.9.4

Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at fallenten er skattepligtig af den af Spørger (konkursboet) realiserede indkomst fra bl.a. afståelse af fast ejendom?
  2. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger (konkursboet) er skattepligtig af den af Spørger realiserede indkomst fra bl.a. afståelse af fast ejendom?
  3. Kan Skatterådet bekræfte, at det er Spørger (konkursboet), der skal afregne skat af indkomsten realiseret af Spørger i konkursperioden i forbindelse med afslutningen af konkursboet?
  4. Hvis spørgsmål 3 besvares benægtende.
    Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger, selvom der er truffet afgørelse om Spørgers konkursskattepligt efter konkursskattelovens § 14, ikke skal betale skat af indkomsten realiseret af Spørger i konkursperioden(som dividendebetaling til Skattestyrelsen) - med den virkning at Skattestyrelsen ikke modtager nogen andel af Spørgers midler, uanset at der for konkursperioden efter konkursskattelovens regler kan opgøres et groft anslået skattekrav på mellem 55.000.000 og 102.000.000 kr. for konkursperioden og en dividende på mellem 54%-100%, men alene må holde sig til fallentens eventuelle yderligere midler (dvs. ingen, da alle midler er omfattet af konkursbomassen) ?
  5. Kan Skatterådet bekræfte, at indkomst realiseret af Spørger i konkursperioden, når der er truffet afgørelse om Spørgers konkursskattepligt efter konkursskattelovens § 14, beskattes efter virksomhedsskattelovens regler?
  6. Kan Skatterådet bekræfte, at det ikke har det betydning for besvarelsen af spørgsmål 1-5, at boet afsluttes efter konkurslovens § 144, dvs. at alle kreditorer bliver betalt fuldt ud?

Svar

  1. Afvises
  2. Nej
  3. Afvises
  4. Afvises
  5. Afvises
  6. Afvises

Beskrivelse af de faktiske forhold

De faktiske forhold er gengivet som resumé.

Fallenten har i personligt ejerregi drevet en ejendomsvirksomhed.

Fallenten gik konkurs i indkomståret 201x og afgik ved døden i 201x.

I 201x blev boet efter fallenten udlagt til bobehandling af Skifteretten til autoriseret bobestyrer. Bobestyreren i dødsboet er ikke identisk med bobestyreren i konkursboet.

Frem til konkursens indtræden anvendte fallenten virksomhedsordningen for ejendomsvirksomheden. Muligheden for at anvende virksomhedsordningen bortfaldt fra og med dekretets afsigelse, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1, 3. pkt.

Ifølge seneste kreditorinformation har konkursboet indtil videre frasolgt en række ejendomme i konkursperioden. Salgene har udløst en række betydelige ejendomsavancer i konkursboet, og Skattestyrelsen har på den baggrund truffet afgørelse om konkursskattepligt efter konkurslovens § 14.

Der er derfor i seneste kreditorinformation i konkursboet medtaget en foreløbig reservation for skattebetaling af ejendomsavancer på anslået og foreløbig opgjort med forbehold til DKK 102 mio. ved anvendelse af den i konkursskattelovens § 11, stk. 5, anførte skattesats på 45 %. Vedrørende beløbet på DKK 102 mio. henvises nærmere til nedenfor om konkursboets passiver.

Fallenten drev forud for konkursen bl.a. virksomhed omfattet af virksomhedsordningen, hvorved en tilsvarende udløst ejendomsavance nok alene ville være blevet beskattet (foreløbigt) med 24,5 % (2014-sats) i henhold til virksomhedsordningens regler herfor.

Landsskatteretten har i 2020 hjemvist sagen til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Forventet dividende hos Fallenten under konkurs (foreløbig og anslået)

1. Konkursboets aktiver

Den samlede værdi af bomassen i boet foreløbigt og med forbehold for yderligere friværdi i ejendomme opgjort til ca. DKK 99 mio.

Hvis konkursboets samlede forventelige aktiver (bomasse) skal opgøres, skal der til beløbet på ca. DKK 99 mio. tillægges en forventelig friværdi i et par ejendomme på samlet ca. DKK 24 mio.

Konkursboets aktivmasse udgør herefter foreløbigt og groft anslået DKK 123 mio.

2. Konkursboets passiver

Konkursboets passiver i form af massekrav og privilegerede krav er foreløbig opgjort til ca. DKK 13,5 mio.

Anmeldte krav i henhold til konkurslovens § 97 er foreløbig opgjort til ca. DKK 89 mio., og herudover er der medtaget en foreløbig reservation for skattebetaling af ejendomsavancer på anslået og foreløbig ca. DKK 102 mio.

De simple kreditorer er således foreløbigt opgjort til samlet ca. DKK 191 mio. (eksklusive rentetilskrivning), hvortil dog bemærkes følgende:

I beløbet på de anførte ca. DKK 89 mio. er der indeholdt et i konkursboet anmeldt kautionskrav på ca. DKK 68 mio. På nuværende tidspunkt forventes dette anmeldte kautionskrav ikke at blive aktualiseret i konkursboet, og i så fald skal beløbet på ca. 89 mio. reduceres med ca. DKK 68 mio. til i alt ca. DKK 21 mio.

I den seneste kreditorinformation er de anførte ca. DKK 102 mio. opgjort som det "foreløbig anslået skattekrav efter realiserede og snart realiserede ejendomsavancer i skattepligtigt konkursbo, og foreløbig medtaget til skattesats på 45%, jf. konkursskattelovens regler, og med forbehold for korrektioner". I reservationsbeløbet på ca. DKK 102 mio. er der således taget højde for salg af samtlige konkursboets ejendomme.

Opgøres konkursindkomsten i stedet efter skattelovens almindelige regler og ved anvendelse af virksomhedsskattelovens regler med en skattesats i 2014 på 24,5%, vil reservationsbeløbet skulle reduceres til ca. DKK 55 mio. I tilfælde heraf vil der dog være en udskudt skat i omtrent samme størrelsesordenen (hvis den endelige skat inkl. AM-bidrag antages at udgøre ca. 50 %, og der ikke er fremførebare underskud, som kan modregnes).

Spørgsmålet om, hvilken skat der skal betales af konkursindkomsten (45% eller 24,5%), er til brug for en vurdering af, om konkursboet i sidste ende muligvis vil kunne afsluttes solvent efter konkurslovens § 144.

Konkurslovens § 144

Fremlægger skyldneren efter udløbet af anmeldelsesfristen samtykke fra samtlige fordringshavere eller bevis for, at de er fyldestgjort, sluttes boet straks, og dets aktiver udleveres til skyldneren med fradrag af omkostningerne ved boets behandling.

Stk. 2. Godtgør skyldneren efter boets slutning, at fordringshaverne er fyldestgjort eller har givet afkald på deres fordringer, giver skifteretten ham bevis herfor.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er Spørgers vurdering, at spørgsmålene hver især ligger inden for rammerne af skatteforvaltningslovens § 21, og at Spørger derfor har et retskrav på en besvarelse. Om spørgsmålene skal besvares med "ja" eller "nej", har Spørger ingen holdning til.

Baggrunden for Spørgers anmodning om bindende svar

Spørgers anmodning om bindende svar knytter sig til en tidligere fremsendt anmodning om bindende svar på vegne af fallenten, et svar fra Skattestyrelsen og en ny anmodning om bindende svar.

Det tidligere bindende svar fra Skattestyrelsen bekræfter alene - og i øvrigt på baggrund af en meget summarisk samt ufuldstændig opregning af de faktiske forhold - at der ikke skal betales skat efter konkursskatteloven, når det ligger fast, at der har været behørigt grundlag for at afslutte boet efter konkurslovens § 144. En afslutning af konkursboet efter konkurslovens § 144 kan imidlertid alene ske, hvis alle konkursboets kreditorer - herunder Skattestyrelsen - er indfriet, eller anden erklæring kan gives efter bestemmelsens ordlyd.

Inden konkursboet kan afsluttes efter konkurslovens § 144, som er forudsat i det tidligere bindende svar fra Skattestyrelsen, er det afgørende for konkursboet at få fastslået, hvilken skat, der skal betales af konkursboets indkomst. Spørgsmålene er stillet med henblik på en afklaring af konkursboets skatteforhold, som dermed kan danne grundlag for en afklaring af konkursboets konkursretlige situation, herunder om der nu eller senere kan være grundlag for en afslutning af konkursen i medfør konkurslovens § 144.

Det er altså afgørende for konkursboet at få fastslået, hvilken skat, der skal betales af konkursboets indkomst. Konkursboet ønsker således - og har behov for - at sikre, at der af konkursboets midler betales den skat, der skal. Dette er nødvendigt for at kunne sikre, at udlodningen af boets aktiver sker korrekt og endeligt i forbindelse med boets afslutning.

Helt overordnet ønsker konkursboet klarhed om, hvorvidt konkursboet (eller kurator) er pligtig til at afregne skat af konkursindkomsten, inden boet kan afsluttes, idet Skattestyrelsen har fastslået, at konkursboet er konkursskattepligtigt. Hvis der ikke afregnes skat i forbindelse med afslutningen af konkursen, uanset at der er truffet afgørelse om konkursskattepligt, vil alle boets aktiver blive udloddet til de øvrige kreditorer i boet (samt fallenten, hvis boet afsluttes solvent, jf. konkurslovens § 144) på bekostning af Skattestyrelsen. Dette vil i givet fald betyde, at ingen af boets midler vil blive anvendt til at dække dette betydelige anslåede skattekrav på mellem 55.000.000 og 102.000.000 kr. af indkomst i konkursperioden med en foreløbigt groft anslået dividende til SKAT på mellem 54%-100%, jf. pkt. 0 nedenfor.

Samtidig vil Skattestyrelsens afgørelse om, at konkursboet er konkursskattepligtigt reelt blive virkningsløs, da der efter udlodningen af alle boets midler til de øvrige kreditorer ikke vil være midler til at dække skattekravet, og konkursboet forstår i så fald ikke grundlaget for den konkrete afgørelse om konkursskattepligt eller det generelle grundlag for en bestemmelse om konkursskattepligt for personer.

Spørgers høringssvar.

Indledningsvis skal jeg for god ordens skyld gentage, at Spørger ikke har nogen holdning til, om de stillede spørgsmål skal besvares med "Ja" eller "Nej". Jeg skal derfor venligst bede om, at Skattestyrelsens endelige indstilling ikke angiver, at der efter Spørgers opfattelse skal svares "Ja" til spørgsmålene.

Derudover er det principielt Spørgers opfattelse, at de stillede spørgsmål hverken kan eller bør afvises. Spørger er et selvstændigt retssubjekt med partsinteresse i de 6 stillede spørgsmål. Skatteforvaltningsloven stiller ikke krav om, at man tillige skal være et selvstændigt skattesubjekt for at kunne få et bindende svar, og her afhænger konkursboets eventuelle stilling som selvstændigt skattesubjekt eller ej derudover netop af en materiel stillingtagen til de stillede spørgsmål.

Derudover skal jeg gøre opmærksom på, at Skattestyrelsen allerede én gang har afvist med en tilsvarende begrundelse, hvilket blev påklaget til Landsskatteretten, som fandt afvisningen ugyldig. Landsskatterettens hjemmel til at erklære afvisningen ugyldig var på baggrund af Skattestyrelsens manglende kompetence til at afvise på egen hånd, så er det på baggrund af det mundtlige retsmøde Spørgers opfattelse, at Landsskatteretten også materielt var uenige i afvisningen af særligt spørgsmål 2.

Jeg skal derfor opfordre Skattestyrelsen til, herunder baseret på sagens hidtidige forløb, at genoverveje sin tilgang til sagen.

Efter vores opfattelse er det også i Skatteforvaltningens egen interesse at sikre, at skatten af konkursindkomsten afregnes korrekt. Kurator står overfor at skulle udbetale et større millionbeløb, hvorfor det har helt afgørende betydning for både de øvrige kreditorer samt Skattestyrelsen, hvorvidt der skal afholdes skat ud af konkursboets midler.

Hvis skatten ikke skal afholdes ud af konkursboets midler, står Skattestyrelsen og statskassen til at få et meget betydeligt tab, og det er derfor i alles interesse, at Skattestyrelsen forholder sig hertil og - med bindende virkning - slår fast hvad der er gældende ret og konkursboet derfor skal indrette sig efter.

Konkursboet har derimod ingen egeninteresse i, om gældende ret måtte være det ene eller det andet på dette punkt, men ønsker blot sikkerhed for, at kreditorerne i konkursboet hver især, herunder Skattestyrelsen, modtager det, som de har krav på, hverken mere eller mindre.

Særligt om Spørgsmål 2

Det primære spørgsmål, som Spørger har konkret, væsentlig og retligt behov for bindende afklaring af, er, hvorvidt konkursboet skal betale skat af de indtægter mv., som konkursboet har realiseret i forbindelse med konkursboets afhændelse af dets aktiver, herunder de betydelige gevinster realiseret ved salget af konkursboets ejendomme.

Det er kurators pligt at sikre, at der af konkursboets midler betales den skat, der skal. Dette er nødvendigt for kunne sikre, at udlodningen af boets aktiver sker korrekt og endeligt i forbindelse med boets afslutning.

Lovgrundlaget

Spørger har et klart retskrav på et bindende svar på spørgsmålet, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1, hvoraf følgende fremgår [mine understregninger]:

"Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3. Det kan være om en disposition, som spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage.

Det fremgår altså udtrykkeligt af skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1, at "enhver" har krav på at få et bindende svar vedrørende den skattemæssige virkning for spørgeren selv af en disposition, som spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage.

Det stillede spørgsmål drejer sig således helt grundlæggende om, at Spørger ønsker at få klarlagt de skattemæssige virkninger for konkursboet af de konkrete dispositioner som konkursboet har foretaget (konkursboets salg af konkursboets aktiver, herunder ejendomme), herunder navnlig om konkursboet skal betale skat af de realiserede indtægter.

Såvel konkursboets realisation af aktiver i konkursperioden som afslutningen af konkursen i overensstemmelse med konkursloven (med tilhørende fordeling af konkursboets bomasse efter konkursloven) må således anses for at være dispositioner, som konkursboet har et retskrav på at få oplyst de skattemæssige konsekvenser af. Dette med henblik på, at konkursboet kan agere i overensstemmelse med gældende ret og den konkursskattepligt, som konkursboet er blevet pålagt af Skattestyrelsen selv.

Vi gør opmærksom på, at et udenlandske selskab og en udenlandsk person kan få bindende svar på, hvorvidt de er skattepligtige eller ej. Hvis svaret er nej, så sker besvarelsen ikke ved at afvise spørgsmålet, men ved at svare "nej", da den pågældende spørger, ellers uretmæssigt fratages den bindende virkning af svaret.

Et selskab eller en forening kan også få bindende svar på, om det skal anses for et selvstændigt skattesubjekt eller er skattemæssigt transparent (og dermed ikke skattepligtigt). Hvis svaret er at selskabet/foreningen skal anses for skattemæssigt transparent, så sker besvarelsen ikke ved at afvise spørgsmålet.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1, kan enhver får svar på den skattemæssige virkning, og efter praksis kan svaret også være, at der ikke er nogen skattemæssig virkning for spørger af dispositionen.

Øvrige spørgsmål

Udover besvarelsen af spørgsmål 2 iht. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1, må Skattestyrelsen desuden kunne besvare spørgsmål 6 i forlængelser deraf, samt besvare de øvrige spørgsmål efter skatteforvaltningslovens § 21, stk. 2, hvoraf følgende fremgår [min understregninger]:

Stk. 2. Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for andre end spørgeren af en disposition, som spørgeren påtænker at foretage, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3."

Det fremgår altså udtrykkeligt af skatteforvaltningslovens § 21, stk. 2, at "enhver" har krav på at få et bindende svar vedrørende den skattemæssige virkning for andre end spørgeren af spørgerens disposition.

Det stillede spørgsmål 1 ligger således klart inden for anvendelsesområdet for skatteforvaltningslovens § 21, stk. 2.

I forhold til Skattestyrelsens begrundelse om, at repræsentanten ikke længere repræsenterer en skattepligtig spørger, da fallentens dødsbo ikke er repræsenteret ved kurator, skal vi i øvrigt gøre opmærksomme på, at kurator aldrig har repræsenteret fallenten, men alene konkursboet. Hvorvidt fallenten er i live eller ej indebærer ikke nogen ændring i konkursboets forhold, herunder at kurator alene repræsenterer

konkursboet.

Spørgers høringssvar af 11. februar 2021

Generelle bemærkninger

Skattestyrelsen lægger i sin indstilling op til at afvise at besvare spørgsmål 1, 3, 4, 5 og 6, mens der lægges op til at besvare spørgsmål 2 med "Nej".

Det er derfor Spørgers generelle opfattelse, at Spørger har ret til en besvarelse af spørgsmål 1, 3, 4, 5 og 6, dvs. at Skatterådet ikke kan afvise at besvare spørgsmålene. Vi henviser generelt til den tidligere anførte begrundelse herfor i vores anmodning om bindende svar og vores høringssvar af 20. december 2020.

Særligt i forhold til spørgsmål 1

Det følger direkte af konkursskattelovens § 15, stk. 4, samt forarbejderne dertil, at bostyret og fallenten hver især skal anses for klageberettiget og derfor som part i spørgsmål om konkursskattepligt. Dette gælder uanset, om det formelt er fallenten eller ej, som er skattesubjektet.

Da lovgiver således udtrykkeligt i selve loven har taget stilling til, at konkursboet altid skal anses for at have selvstændig partsstatus, kan Skatterådet ikke afvise at besvare de stillede spørgsmål med henvisning til, at konkursboet ikke er part eller repræsenterer fallenten.

Særligt i forhold til spørgsmål 3

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmålet skal afvises med henvisning til, at spørgsmål vedrørende afregning af skat, ikke er en handling med en skattemæssig konsekvens. Det bemærkes ligeledes, at et konkursbo er ikke et selvstændigt skattesubjekt.

Vi er ikke enig i, at spørgsmålet kan afvises med denne begrundelse. Som Skattestyrelsen selv anfører, så gives der bindende svar om de skattemæssige virkninger for spørgeren af en foretagen eller påtænkt disposition. Det vil sige handlinger, der har en skattemæssig konsekvens, hvad enten den fører til skattepligt eller skattefritagelse.

Spørgsmål 3 drejer sig om en skattemæssig konsekvens af faktiske foretagne dispositioner. Handlingen omfattet af spørgsmålet er således de konkrete salg af konkursboets aktiver, herunder ejendomme, som konkursboet har foretaget i konkursperioden. Det er de skattemæssige konsekvenser af disse faktiske dispositioner, som der spørges til i spørgsmål 3, herunder om dispositionerne har den skattemæssige

konsekvens, at boet skal betale skat af den konkursindkomst, som er realiseret som følge af de faktiske foretagne dispositioner. Afregningen af skat er således den skattemæssige konsekvens, der spørges til, og er selvsagt ikke den faktiske handling, som spørgsmålet omhandler.

I forhold til bemærkningen om, at konkursboet ikke er et selvstændigt skattesubjekt, kan dette ikke tillægges betydning, da enhver med retlig partsevne har ret til at få et bindende svar efter skatteforvaltningsloven. Derudover har lovgiver udtrykkeligt i konkursskatteloven taget stilling til, at konkursboet anses for part i forhold til eventuel konkursskattepligt, jf. bemærkningerne ovenfor ift. spørgsmål 1.

Særligt i forhold til spørgsmål 4

Der henvises i det hele til bemærkningerne ovenfor til spørgsmål 3, da spørgsmålet indholdsmæssigt er det samme, men blot formuleret "negativt" (skal ikke betale) i stedet for "positivt" (skal betale).

Særligt i forhold til spørgsmål 5

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmålet skal afvises med henvisning til, at et konkursbo ikke er et selvstændigt juridisk skattesubjekt, hvorfor det efter Skattestyrelsens opfattelse ikke har nogen skattemæssig konsekvens for Spørger.

Efter vores opfattelse kan konkursboet ikke afskæres fra at få et bindende svar med henvisning til, at konkursboet ikke er et selvstændigt skattesubjekt. Enhver med retlig partsevne har ret til at få et bindende svar efter skatteforvaltningsloven. Derudover har lovgiver udtrykkeligt i konkursskatteloven taget stilling til, at konkursboet anses for part i forhold til eventuel konkursskattepligt, jf. bemærkningerne ovenfor ift. spørgsmål 1.

Særligt i forhold til spørgsmål 6

Idet Skattestyrelsen har indstillet at besvare spørgsmål 2 med et "Nej", må Skattestyrelsen efter Spørgers opfattelse som minimum og uanset besvarelsen af spørgsmål 1, 3, 4 og 5, også kunne besvare spørgsmål 6.

Spørgsmål 6 drejer sig om en skattemæssig konsekvens af faktiske foretagne dispositioner. Handlingen omfattet af spørgsmålet er således de konkrete salg af konkursboets aktiver, herunder ejendomme, som konkursboet har foretaget i konkursperioden. Det er de skattemæssige konsekvenser af disse faktiske dispositioner, som der spørges til i spørgsmål 6, herunder om dispositionerne har den skattemæssige konsekvens, at boet skal betale skat af den konkursindkomst, som er realiseret som følge af de faktiske foretagne dispositioner.

Når Skattestyrelsen ved besvarelsen af spørgsmål 2 således har taget stilling til spørgsmålet om Spørgers skattepligt af den af Spørger realiserede indkomst, må det følge, at Skattestyrelsen i forlængelse heraf også må kunne besvare spørgsmålet om, hvorvidt det har betydning for besvarelsen af spørgsmål 2 (og de øvrige spørgsmål), om det gør nogen forskel for besvarelsen, om konkursboet sluttes som solvent efter konkurslovens § 144 eller ej.

Konkursboets handlinger og dispositioner, som konkursboet ønsker en skattemæssig afklaring af, er her de samme, som omhandlet i spørgsmål 2, men der er den ændring af de ydre faktiske omstændigheder, at konkursboet sluttes efter § 144. Det er således ikke i sig selv den skattemæssige konsekvens af § 144, som der spørges til, men derimod om den skattemæssige konsekvens ved de faktiske foretagne dispositioner (realisationen af konkursboets aktiver), herunder om den skattemæssige behandling af disse dispositioner er anderledes, hvis boet sluttes efter § 144.

Når spørgsmål 2 kan besvares, må spørgsmål 6 derfor tillige kunne besvares inden for anvendelsesområdet for skatteforvaltningslovens § 21, stk. 2.

Spørger skal desuden henvise til den tidligere anførte begrundelse for besvarelsen af spørgsmål 6.

Jeg skal samtidig anmode om personligt fremmøde for Skatterådet, hvis Skattestyrelsen fastholder, at spørgsmål 6 skal afvises.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at fallenten er skattepligtig af den af Spørger (konkursboet) realiserede indkomst fra bl.a. afståelse af fast ejendom.

Begrundelse

Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, som spørgeren enten har foretaget eller påtænker at foretage. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1. Der kan også spørges om de skattemæssige konsekvenser af spørgerens påtænkte dispositioner for andre, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 2.

Det er en forudsætning, at dispositionen er foretaget eller påtænkes foretaget af spørgeren, eller at spørgeren repræsenterer den, der har foretaget eller påtænker at foretage dispositionen, samt at told- og Skatteforvaltningen kan træffe afgørelse om spørgsmålet.

Bindende svar kan gives til fysiske personer, juridiske personer i bred forstand og dødsboer.

Fallenten afgik ved døden i 201x, og det bemærkes derfor, at konkursboet ikke længere repræsenterer en konkret skatteyder.

Det af konkursboet stillede spørgsmål ses hverken at vedrøre en konkret skatteyder, som konkursboet repræsenterer, eller konkursboet selv. Det skyldes, at fallenten er afgået ved døden. Det er herefter dødsboet, der repræsenterer nu afdøde fallent. Kurator repræsenterer derfor ikke længere en skattepligtig person. Der kan ikke gives bindende svar på en disposition for andre, når man ikke (længere) repræsenterer vedkommende.

Der kan henvises til SKM2010.103.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at de spørgsmål selskabet havde stillet, hverken vedrørte en konkret skatteyder, som selskabet repræsenterede eller selskabet selv. Spørgsmålene var dermed ikke omfattet af skatteforvaltningslovens § 21, hvorfor Skatterådets afvisning af to spørgsmål var korrekt.

Da forudsætningerne i skatteforvaltningslovens § 21, således ikke er opfyldt, kan der ikke afgives et bindende svar, og Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmålet afvises.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Afvises".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at Spørger (konkursboet) er skattepligtig af den af Spørger realiserede indkomst fra bl.a. afståelse af fast ejendom.

Begrundelse

Det følger af konkursskattelovens § 6, at fysiske personer, hvis bo tages under konkursbehandling, er ikke skattepligtige af konkursindkomsten, medmindre der træffes beslutning om skattepligt efter kapital 4.

Bestemmelse om skattepligt træffes, hvis det skønnes, at konkursindkomsten opgjort efter fradrag af tidligere års underskud overstiger 100.000 kr. Told- og skatteforvaltningen kan undlade at træffe bestemmelse om skattepligt, hvis det må antages, at kun en mindre del af skatten kan inddrives, jf. konkursskattelovens § 14.

Skattestyrelsen traf den 4. marts 2016 afgørelse om skattepligt af konkursindkomsten, jf. konkursskattelovens § 14. Konkursindkomsten omfatter fallentens indtægter og udgifter fra konkursboets aktiver og passiver fra konkursdekrets afsigelse indtil konkursens slutning, jf. konkursskattelovens § 7, stk. 1.

Skattepligten påhviler den fysiske person, jf. konkursskattelovens § 6. På tidspunktet for afgørelsen om konkursskattepligt var fallenten i live, hvorfor skattepligten på dette tidspunkt, påhvilede fallenten. Efter fallentens død er dette ikke længere tilfældet.

Hvis et konkursbo bliver undergivet særskilt beskatning, har det ikke været hensigten med konkursskatteloven, at et konkursbo skulle blive et selvstændigt skattepligtigt subjekt, jf. forarbejderne til L 1991.06.06. nr. 359. I skattemæssig henseende betragtes konkursboet som en del af skyldneres indkomst og formue, der kan undergives særskilt beskatning.

Et konkursbo, herunder kurator, er alene forpligtet til at videregive de nødvendige oplysninger til skyldneren til brug for indberetningen af selvangivelse, jf. konkursskattelovens § 10, stk. 2. Ansvaret for indberetningen og skattepligten påhviler således skyldneren, og ikke konkursboet, jf. konkursskattelovens § 10.

Konkursboet er således ikke selvangivelsespligtigt vedrørende indkomsten i konkursperioden og hæfter ikke for eventuel skat.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at Spørger (konkursboet) skal afregne skat af indkomsten realiseret af Spørger i konkursperioden i forbindelse med afslutningen af konkursboet.

Begrundelse

Der gives kun bindende svar om de skattemæssige virkninger for spørgeren af en foretagen eller påtænkt disposition. Det vil sige handlinger, der har en skattemæssig konsekvens, hvad enten den fører til skattepligt eller skattefritagelse.

Spørgsmål vedrørende afregning af skat, er ikke en handling med en skattemæssig konsekvens. Det bemærkes ligeledes, at et konkursbo ikke er et selvstændigt skattesubjekt.

Forudsætningerne i skatteforvaltningslovens § 21 er ikke opfyldt, hvorfor det indstilles, at spørgsmålet afvises.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Afvises".

Spørgsmål 4

Hvis spørgsmål 3 besvares benægtende.

Det ønskes bekræftet, at Spørger, selvom der er truffet afgørelse om Spørgers konkursskattepligt efter konkursskattelovens § 14, slet ikke skal betale skat af indkomsten realiseret af Spørger i konkursperioden (som dividendebetaling til Skattestyrelsen) - med den virkning at Skattestyrelsen ikke modtager nogen andel af Spørgers midler, uanset at der for konkursperioden efter konkursskattelovens regler kan opgøres et groft anslået skattekrav på mellem 55.000.000 og 102.000.000 kr. for konkursperioden og en dividende på mellem 54%-100%, men alene må holde sig til fallentens eventuelle yderligere midler (dvs. ingen, da alle midler er omfattet af konkursbomassen).

Begrundelse

Der henvises til begrundelsen ovenfor i spørgsmål 3.

Spørgsmål vedrørende afregning af skat, er ikke en handling med en skattemæssig konsekvens. Skatterådet har i øvrigt ikke kompetence til at træffe afgørelse om dividende fra konkursboet. Dette henhører under skifterettens kompetence.

Det indstilles, at spørgsmålet afvises, da forudsætningerne i skatteforvaltningslovens § 21 ikke er opfyldt.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Afvises".

Spørgsmål 5

Det ønskes bekræftet, at indkomst realiseret af Spørger i konkursperioden, når der er truffet afgørelse om Spørgers konkursskattepligt efter konkursskattelovens § 14, beskattes efter virksomhedsskattelovens regler.

Begrundelse

Der gives kun bindende svar om de skattemæssige virkninger for spørgeren af en foretagen eller påtænkt disposition. Det vil sige handlinger, der har en skattemæssig konsekvens, hvad enten den fører til skattepligt eller skattefritagelse.

Et konkursbo er ikke et selvstændigt juridisk skattesubjekt, hvorfor det efter Skattestyrelsens opfattelse ikke har nogen skattemæssig konsekvens for Spørger.

Forudsætningerne i skatteforvaltningslovens § 21 er derfor ikke opfyldt, og Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmålet afvises.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "Afvises".

Spørgsmål 6

Det ønskes bekræftet, at det er uden betydning for besvarelsen af spørgsmål 1-5, om boet afsluttes efter konkurslovens § 144, dvs. at alle kreditorer bliver betalt fuldt ud.

Begrundelse

Betingelsen om, at en handling skal medføre en skattemæssig konsekvens, omfatter ikke betydningen af forskellige mulige afslutninger af et konkursbo som spørgsmålet vedrører. Der kan derfor ikke gives et bindende svar.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 6 besvares med "Afvises".

Skattestyrelsens bemærkninger til Spørgers høringssvar

Det er en forudsætning for at få et bindende svar efter skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1, at dispositionen er foretaget eller påtænkes foretaget af spørgeren, eller at spørgeren repræsenterer den, der har foretaget eller påtænker at foretage dispositionen, samt at told- og Skatteforvaltningen kan træffe afgørelse om spørgsmålet.

Det følger af konkursskattelovens § 15, stk. 4, at en afgørelse fra told- og skatteforvaltningen, der pålægger skattepligt, kan påklages af bostyret eller skyldneren. Dette har efter Skattestyrelsens opfattelse intet med opfyldelsen af forudsætningerne i skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1 at gøre.

Selv om konkurskattelovens § 15, stk. 4, giver bostyret eller fallenten mulighed for at påklage en afgørelse om konkursskattepligt, ændrer dette ikke på Skattestyrelsens opfattelse af, at det af konkursboet stillede spørgsmål hverken ses at vedrøre en konkret skatteyder som konkursboet repræsenterer eller konkursboet selv. Efter fallenten er afgået ved døden, er det dødsboet, der repræsenterer nu afdøde fallent. I SKM2020.103.LSR skete afvisningen netop, fordi spørgsmålet hverken vedrørte en konkret skatteyder, som spørgeren repræsenterede eller spørgeren selv.

Afgrænsningen af arten af mulige spørgsmål findes i skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1, hvoraf det følger, at "enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet".

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at spørgsmål om afregning af skat, dividendeudbetaling og forskellige mulige afslutninger af et konkursbo ikke kan karakterises som spørgsmål om den skattemæssige virkning af en disposition.

Spørgsmålene er således ikke omfattet af ordningen med bindende svar efter Skattestyrelsens opfattelse.

Det skal tilføjes, at uagtet Skattestyrelsen indstiller af besvare spørgsmål 2, vil der således ikke kunne gives et bindende svar på spørgsmål 6, da spørgsmålet ikke er omfattet af ordningen med bindende svar i skatteforvaltningslovens § 21.

Som følge heraf kan Skattestyrelsen ikke tiltræde Spørgers opfattelser i såvel anmodningen som det afgivne høringssvar. Skattestyrelsen fastholder derfor sin indstilling.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1-6

Lovgrundlag

Skatteforvaltningslovens § 21

Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3. Det kan være om en disposition, som spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage.

Konkurslovens § 144

Fremlægger skyldneren efter udløbet af anmeldelsesfristen samtykke fra samtlige fordringshavere eller bevis for, at de er fyldestgjort, sluttes boet straks, og dets aktiver udleveres til skyldneren med fradrag af omkostningerne ved boets behandling.

Stk. 2. Godtgør skyldneren efter boets slutning, at fordringshaverne er fyldestgjort eller har givet afkald på deres fordringer, giver skifteretten ham bevis herfor.

Konkursskattelovens § 6

Fysiske personer, hvis bo tages under konkursbehandling, er ikke skattepligtige af konkursindkomsten, medmindre der træffes beslutning om skattepligt efter kapitel 4.

Konkursskattelovens § 7

Konkursindkomsten omfatter ved fysiske personer skyldnerens indtægter og udgifter fra konkursboets aktiver og passiver i perioden fra konkursdekretets afsigelse indtil konkursens slutning.

Konkursskattelovens § 10

Er der truffet bestemmelse om, at konkursindkomsten er skattepligtig, skal skyldneren indgive særskilte oplysningsskemaer efter skattekontrollovens § 5 vedrørende denne indkomst for det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, for hvert af de følgende hele indkomstår under konkursen samt for perioden fra begyndelsen af det sidste indkomstår under konkursen og indtil konkursens slutning. Oplysningsskemaerne efter skattekontrollovens § 5 skal afgives inden udløbet af den frist, der gælder for afgivelse af oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 for det indkomstår, hvori konkursen sluttes.

Stk. 2. Bostyret skal meddele skyldneren de nødvendige oplysninger til brug for afgivelsen af oplysningsskemaet, jf. skattekontrollovens § 5.

Konkursskattelovens § 14

Bestemmelse om skattepligt træffes, hvis det skønnes, at konkursindkomsten opgjort efter fradrag af tidligere års underskud overstiger 100.000 kr. Told- og skatteforvaltningen kan undlade at træffe bestemmelse om skattepligt, hvis det må antages, at kun en mindre del af skatten kan inddrives.

Forarbejder

Lovforslag, L110 af 24. februar 2005, FT 2004-05

Efter stk. 1 kan der indhentes bindende svar fra told- og skatteforvaltningen om de skattemæssige virkninger for spørgeren af en foretagen eller påtænkt disposition. Efter stk. 2 kan der indhentes bindende svar fra told- og skatteforvaltningen, respektive Skatterådet, om de skattemæssige virkninger for andre end spørgeren af en påtænkt disposition.

Det er i begge tilfælde en forudsætning, at dispositionen er foretaget eller påtænkes foretaget af spørgeren, eller at spørgeren repræsenterer den, der har foretaget eller påtænker at foretage dispositionen.

(…)

Bindende svar gives kun om de skattemæssige virkninger. Der gives således kun bindende svar om forhold, hvor der kan eller skal træffes en forvaltningsafgørelse, og afgørelsen skal vedrøre spørgsmål om beskatning. Der gives ikke bindende svar om faktisk forvaltningsvirksomhed eller om eksempelvis kontrol, straf, gebyrer og forrentning.

Bindende svar gives kun om de skattemæssige virkninger af en disposition. Det vil sige handlinger, der har en skattemæssig konsekvens, hvad enten den fører til skattepligt eller til skattefritagelse.

LFF 1991-05-027 nr. 7

Boet bliver efter forslaget ikke et selvstændigt skattepligtigt subjekt. Det skal i skattemæssig henseende fortsat betragtes som en del af skyldnerens indkomst og formue, der blot undtages fra beskatning eller undergives særskilt beskatning.

Praksis

SKM2010.103.LSR

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Selskabet H1 (herefter selskabet) har den 25. november 2009 klaget til Landsskatteretten over Skatterådets svar på to af de fem spørgsmål, som selskabet har stillet. Skatterådet traf afgørelse på sit møde den 11. november 2009.

Det fremgår af såvel afgørelsen som af klagen til Landsskatteretten, at selskabet har bedt Skatterådet besvare nogle spørgsmål bl.a. vedrørende genanbringelse af ejendomsavance i ejendom i udlandet efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A.

Det fremgår af beskrivelsen af de faktiske forhold, at der er tale om en generel henvendelse. Der er således ikke tale om en henvendelse vedrørende en konkret skatteyder.

Af skatteforvaltningslovens § 21 fremgår bl.a. følgende:

"Stk. 1. Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3. Det kan være om en disposition, som spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage.

Stk. 2. Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for andre end spørgeren af en disposition, som spørgeren påtænker at foretage, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, (...)".

De spørgsmål selskabet har stillet Skatterådet ses hverken at vedrøre en konkret skatteyder, som selskabet repræsenterer, eller selskabet selv. Spørgsmålene omfattes dermed ikke af skatteforvaltningslovens § 21, og Skatterådets svar udgør derfor ikke et bindende svar i henhold til denne bestemmelse, men må anses for en vejledende udtalelse. Sådanne udtalelser kan ikke påklages til Landsskatteretten efter skatteforvaltningslovens § 40, hvorfor retten ikke har kompetence til at behandle klagen. Klagen afvises derfor.