Dato for udgivelse
17 dec 2020 10:36
Til
Importører mv.
Sagsnummer
15-2711242
Ansvarlig styrelse
Toldstyrelsen
Ved spørgsmål, kontakt
Toldstyrelsen – 72 22 12 12
Resumé

Indledning af en fornyet undersøgelse af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 443/2011 og (EU) nr. 444/2011 om udvidelse af henholdsvis den endelige udligningstold og den endelige antidumpingtold på importen af biodiesel afsendt fra Canada, uanset om den er angivet med oprindelse i Canada, med henblik på at fastslå, om der kan bevilges en fritagelse for disse foranstaltninger til en enkelt canadisk eksporterende producent, om ophævelse af antidumpingtolden på importen fra denne eksporterende producent og om registrering af importen fra denne eksporterende producent.


Kommissionen har ved gennemførelsesforordning (EU) 2020/2098 offentliggjort i EU-tidende L 425 af 16. december 2020 indledt en fornyet undersøgelse med henblik på at fastslå, om importen af fedtsyremonoalkylestere og/eller paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikke-fossil oprindelse, almindeligvis kendt som «biodiesel», i ren form eller i blandinger indeholdende mere en 20 % fedtsyremonoalkylestere og/eller paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikke-fossil oprindelse, afsendt fra Canada (CA), i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 1516 20 98, ex 1518 00 91, ex 1518 00 99, ex 2710 19 43, ex 2710 19 46, ex 2710 19 47, ex 2710 20 11, ex 2710 20 16, ex 3824 99 92, ex 3826 00 10 og ex 3826 00 90, fremstillet af Verbio Diesel Canada Corporation (Taric-tillægskode C600), bør være omfattet af antidumping- og antisubsidieforanstaltninger indført ved gennemførelsesforordning (EU) 2015/1518 og gennemførelsesforordning (EU) 2015/1519.

For så vidt angår fornyet undersøgelse, ophævelse af tolden på importen og registrering henvises til teksten i (EU) 2020/2098.

Den antidumpingtold, der blev indført ved gennemførelsesforordning (EU) 2015/1518, ophæves hermed, for så vidt angår den import, som er omhandlet i nærværende forordnings artikel 1.

Toldmyndighederne tager de nødvendige skridt til registrering af den import, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 1, i henhold til artikel 14, stk. 5, i forordning (EU) 2016/1036.

Registreringen ophører ni måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden.

Forordningen træder i kraft den 17. december 2020.