Dato for udgivelse
07 dec 2020 10:58
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
06 nov 2020 10:46
SKM-nummer
SKM2020.495.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-46821/2019-VLR
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Når man vil klage + Personlig indkomst
Emneord
Selskab, rådighed, privat, benyttelse, værdien, køretøj
Resumé

En skattepligtig var hovedaktionær i et selskab, som ejede en Mercedes Benz ML, der var indrettet som varevogn. Bilen var i holdingselskabets ejertid registreret til blandet privat og erhvervsmæssig anven- delse, og der blev betalt privatbenyttelsesafgift i hele perioden.

Med henvisning hertil, og at der ikke forelå oplysninger om, at bilen blev benyttet af andre end den skattepligtige, fandt landsretten, at der var formodning for, at den skattepligtige havde haft rådighed over køretøjet til privat benyttelse. Idet der ikke var ført kørebog for kørsel i bilen, og formodningen heller ikke på anden måde var afkræftet ved bevisførelsen, skulle den skattepligtige beskattes af sin rådighed over bilen efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Landsretten omgjorde derfor byrettens dom (SKM2019.564.BR) og frifandt Skatteministeriet for den skattepligtiges påstand om, at hans indkomst skulle nedsættes med bilens skattepligtige værdi.

Da Skatteministeriet havde opfyldt byrettens sagsomkostningsafgørelse, skulle den skattepligtige med undtagelse fra halvdelen af retsafgiften tilbagebetale sagsomkostningerne for byretten med procesrente fra ankestævningens indlevering. Skatteforvaltningslovens regler om omkostningsgodtgørelse - som den skattepligtige havde påberåbt sig til støtte for et synspunkt om, at der ikke skulle ske forrentning af tilbagebetalingspligtige sagsomkostninger - kunne ikke føre til et andet resultat.

Reference(r)

Statsskattelovens § 4

Ligningslovens §§ 16 A og 16, stk. 4

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2020-2, C.A.2.2.1

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2020-2, C.B.3.5.3.2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2020-2, C.A.5.14.1.11

Henvisning

Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit C.A.5.14.1.11

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Byrettens dom, SKM2019.564.BR

Tidligere instans: Landsskatterettens afgørelse, jr.nr. 16-1170339

Appelliste

Parter

Skatteministeriet (advokat Mattias Chor)

mod

A (advokat Troels Behnke Skak)

Retten i Aarhus har den 20. september 2019 afsagt dom i 1. instans (sag BS22074/2018-ARH).

Landsdommerne Jens Hartig Danielsen, Thomas Klyver og Joen Sode (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellanten, Skatteministeriet, har gentaget sin påstand om frifindelse med den ændring, at Skatteministeriet anerkender, at indstævnte As skattepligtige indkomst skal nedsættes med 76.872 kr. i indkomståret 2012, med 135.545 kr. i indkomståret 2013 og med 90.413 kr. i indkomståret 2014.

Skatteministeriet har endvidere nedlagt påstand om, at A skal betale 34.000 kr. med procesrente fra den 18. oktober 2019.

A har påstået dommen stadfæstet, subsidiært at Skatteministeriet tilpligtes at nedsætte As skattepligtige indkomst med et lavere beløb end 72.374 kr. for 2010, 86.849 kr. for 2011, og 15.398 kr. for 2012.

A har endvidere nedlagt påstand om frifindelse for Skatteministeriets betalingspåstand.

Skatteministeriets betalingspåstand vedrører tilbagebetaling af de sagsomkostninger, som Skatteministeriet har betalt til opfyldelse af byrettens dom.

Supplerende sagsfremstilling

Skatteministeriet har accepteret den del af byrettens dom, som vedrører beskatning af fri bil i forhold til en Audi A6 i indkomstårene 2012, 2013 og 2014.

Ankesagen drejer sig herefter om beskatning af værdien af fri bil vedrørende en Mercedes ML 320 i indkomstårene 2010, 2011 og 2012. Parterne er enige om den beløbsmæssige opgørelse af værdien af fri bil vedrørende bilen.

Der er for landsretten fremlagt en række nye bilag vedrørende den omhandlede Mercedes ML 320, herunder udskrifter fra Motorregistret, afgiftsopkrævninger og dokumenter fra indregistreringen af bilen.

Det fremgår af en udskrift fra Motorregistret (bilag I), at bilen den 1. marts 2010 blev registreret til "godstransport privat/erhverv". Det fremgår af en udateret erklæring om anvendelse af bilen (bilag Q), at G1 erklærede, at bilen skulle anvendes "blandet privat og erhvervsmæssigt".

Forklaringer

A har afgivet supplerende forklaring.

A har forklaret, at hans hustru, MP, var ansat i selskabet i perioden 2010-2012. Hun arbejdede primært på kontoret til dagligt. Han arbejdede også selv på kontoret, når han ikke var ude på kundebesøg.

Hans børn gik i folkeskole i hele perioden. Børnene gik til og fra skole.

Han har underskrevet erklæringen i bilag Q om anvendelse af den omhandlede Mercedes. Det var bilforhandleren, der udfyldte erklæringen. Han havde fortalt forhandleren, hvad bilen skulle bruges til. Han læste ikke erklæringen grundigt, inden han underskrev den. Han hæftede sig ikke ved afkrydsningen i erklæringen. Han hæftede sig heller ikke ved, at der blev betalt privatbenyttelsesafgift for bilen. Han vidste ikke på købstidspunktet, om bilen skulle benyttes til privat kørsel. Han havde i perioden rådighed over en Audi til privatkørsel. Selskabet havde også andre biler, som sælgerne kunne benytte.

Han boede i udkanten af landsbyen Y1-by ca. 100 meter uden for byskiltet. Han boede i et nedlagt landbrug. Han brugte Saaben, hvis han privat skulle køre med trailer, da der var ikke træk på Audien. Han mener, at hans hustru allerede fra 2010 havde rådighed over Saaben. Han har dog svært ved at huske tidspunktet i dag. Hans datter dyrkede ridesport, og hesten var opstaldet derhjemme. De havde ikke hestetrailer, og Mercedesen blev ikke brugt til at transportere hesten. Lejekontrakten i bilag 2 er udformet for at få formalia i orden i forhold til Mercedesen.

Han brugte sommetider motorcyklen til at køre til og fra arbejde. Selskabet burde aldrig havde købt motorcyklen. Det var dumt. Det var meningen, at han skulle benytte motorcyklen privat, og selskabet købte den, fordi der var penge til det. Han kunne godt at have taget Mercedesen med hjem, men han gjorde det aldrig, da det ville være i strid med reglerne.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten om de spørgsmål, som er omfattet af ankesagen.

Skatteministeriet har yderligere anført, at den omhandlede Mercedes ML 320 i G1’ ejertid var registreret til blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse, og at selskabet har betalt privatbenyttelsesafgift i hele perioden. Der er herved skabt en formodning for, at bilen har været stillet til rådighed for As private benyttelse. Det påhviler derfor ham at føre bevis for, at bilen ikke har stået til rådighed for ham privat. Et sådant bevis kan normalt kun føres ved en korrekt og fyldestgørende kørebog, der viser, at bilen udelukkende er blevet brugt erhvervsmæssigt. A har ikke ført kørebog for bilen, og han har heller på anden måde løftet sin bevisbyrde. Han skal derfor beskattes af værdien af sin rådighed over bilen, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Skatteministeriet har endvidere anført, at sagsomkostningerne for byretten skal ophæves, hvis ministeriet får medhold i ankesagen, idet parterne i så fald må anses for at have fået ligedele medhold i sagen, jf. retsplejelovens 313, stk. 1. Da ministeriet har betalt sagsomkostningerne for byretten, har ministeriet krav på tilbagebetaling af beløbet med procesrente efter rentelovens regler herom. Skatteforvaltningslovens regler om omkostningsgodtgørelse kan ikke føre til, at tilbagebetalingskravet ikke skal forrentes efter renteloven, jf. herved bl.a. U 2020.1011 H.

A har heroverfor anført, at der ikke er en formodning for, at han har haft rådighed over den omhandlede Mercedes ML 320 til privat benyttelse. Den omstændighed, at der er betalt privatbenyttelsesafgift, medfører ikke sig selv, at der foreligger en sådan formodning. En sådan formodning foreligger kun, hvis køretøjet har været parkeret på hans privatadresse. Bevisbyrden for privatbenyttelse påhviler derfor Skatteministeriet, og ministeriet har ikke løftet denne bevisbyrde. Han skal derfor ikke beskattes af værdien af fri bil.

A har endvidere anført, at der kun skal betales rente af et formuegode. Da sagen er omfattet af skatteforvaltningslovens regler om 100 % omkostningsgodtgørelse, har han ikke haft rådighed over et formuegode, selvom han har modtaget 34.000 kr. i sagsomkostninger for byretten. Han skal derfor ikke betale renter, hvis han skal tilbagebetale beløbet.

Landsrettens begrundelse og resultat

A skal beskattes af værdien af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, hvis han har haft rådighed over den omhandlede Mercedes ML 320 til privat benyttelse.

G1 var i perioden fra den 1. marts 2010 og til den 12. juni 2012 ejer af bilen. A var i samme periode ejer af holdingselskabet, og han var tillige direktør i datterselskabet G2, som havde lejet bilen af holdingselskabet. Bilen var i holdingselskabets ejertid registreret til blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse, og der er betalt privatbenyttelsesafgift i hele perioden. Der foreligger ikke oplysninger om, at bilen blev benyttet af andre end A.

Der er herefter en formodning for, at A har haft rådighed over køretøjet til privat benyttelse i indkomstårene 2010, 2011 og 2012. Der er ikke ført kørebog for kørsel i bilen, og formodningen er heller ikke på anden måde afkræftet ved bevisførelsen.

A skal på den baggrund beskattes af sin rådighed over bilen efter ligningslovens § 16, stk. 4. Landsretten tager derfor Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge, således at ministeriet skal anerkende, at As skattepligtige indkomst skal nedsættes med 76.872 kr. i indkomståret 2012, med 135.545 kr. i indkomståret 2013 og med 90.413 kr. i indkomståret 2014.

Efter udfaldet af sagen skal parterne dele retsafgiften for byretten med 2.000 kr. hver og i øvrigt skal ingen af parterne betale sagsomkostninger for byretten til modparten, jf. retsplejelovens § 313, stk. 1. Da Skatteministeriet har opfyldt byrettens sagsomkostningsafgørelse, skal A derfor tilbagebetale 32.000 kr. med procesrente fra den 18. oktober 2019. Skatteforvaltningslovens regler omkostningsgodtgørelse kan ikke føre til et andet resultat.

Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 27.660 kr. til Skatteministeriet. 25.000 kr. af beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms og 2.660 kr. til retsafgift. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb samt hovedforhandlingens varighed.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet skal anerkende, at As skattepligtige indkomst skal nedsættes med 76.872 kr. i indkomståret 2012, med 135.545 kr. i indkomståret 2013 og med 90.413 kr. i indkomståret 2014.

A skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale 32.000 kr. med procesrente fra den 18. oktober 2019 og sagsomkostninger for landsretten med 27.660 kr. Sagsomkostningerne for landsretten forrentes efter rentelovens § 8 a.