Dato for udgivelse
20 nov 2020 13:46
Til
Importører og eksportører
Ansvarlig styrelse
Toldstyrelsen
Ved spørgsmål, kontakt
Toldstyrelsen – 72 22 12 12
Resumé
Tariferingsforordninger og forklarende bemærkninger til KN
Kommissionen har vedtaget følgende gennemførelsesforordninger om tarifering i den kombinerede nomenklatur (KN):
- Forordning 2020/1701 vedrørende en vare i sæt, bestående af et sugerør af rustfrit stål og en børste, pakket i en sort bomuldspose. Varen skal tariferes under KN-kode 7323 93 00.
- Forordning 2020/1702 vedrørende en kabelopruller til indbygning i en støvsuger, der skal tariferes under KN-kode 8544 42 90.
Forordningerne er offentliggjort i EU-Tidende nr. L 382 af 16. november 2020 og træder i kraft 6. december 2020.
Kommissionen har desuden vedtaget følgende tilføjelser i forklarende bemærkninger til KN:
- Til position 4202 omkring små taskelignende genstande af plastfolie med et lukkesystem. Teksten er offentliggjort i EU-Tidende C 383 af 13. november 2020.
En bindende tariferingsoplysning (BTO) ophører med at være gyldig fra datoen for offentliggørelsen, såfremt den ikke længere er i overensstemmelse med fortolkningen af toldnomenklaturen som følge af vedtagne foranstaltninger.
BTO’er, der påvirkes, kan dog fortsat benyttes i en periode efter offentliggørelsen på henholdsvis 3 måneder for tariferingsforordningen eller 6 måneder for de forklarende bemærkninger, såfremt der inden offentliggørelsen er indgået bindende og endelig kontrakt om køb (import) eller salg (eksport) af den pågældende vare.
Venlig hilsen
Tariferingscentret