Dato for udgivelse
09 okt 2020 09:12
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
12 aug 2020 08:46
SKM-nummer
SKM2020.400.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
20-0029649
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Kryptovaluta, bitcoins, spekulation, spekulationsbeskatning, fortjeneste, tab
Resumé

Handel med kryptovaluta blev anset for spekulation, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, og Skattestyrelsens opgørelse efter FIFO-princippet blev lagt til grund som beskatningsgrundlag.

Reference(r)

Statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a

Henvisning

Den juridiske vejledning, afsnit C.C.2.1.3.3.3

Henvisning

Den juridiske vejledning C.B.1.8.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2024-1, afsnit C.C.2.1.3.3.5.2 Realisationsbeskattede kryptoaktiver

Klagepunkt

Skattestyrelsens afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

2017: Personlig indkomst
Korrektion af fortjeneste ved handel med kryptovaluta

                  81.809 kr.

                                    ?

                       81.809 kr.

2018: Personlig indkomst
Korrektion af fortjeneste ved handel med kryptovaluta

-702 kr.

?

-702 kr.

2018: Ligningsmæssige fradrag
Korrektion af tab ved handel med kryptovaluta

-48.895 kr.

?

-48.895 kr.

Faktiske oplysninger
I forbindelse med gennemgang af klagerens (As) årsopgørelser for 2017 og 2018 har klageren indberettet fortjenester vedrørende handler med kryptovaluta for henholdsvis 1.186.075 kr. og 10.689 kr.

Den 2. januar 2019 anmodede klageren Skattestyrelsen om bindende svar vedrørende klagerens handler med kryptovaluta.

Det fremgår af klagerens anmodning, at han ultimo 2015 af ideologiske grunde havde et ønske om at reducere sit indestående i F1-Bank. Da klageren ikke ønskede at ligge inde med for store mængder kontanter, gav han sig til at undersøge andre muligheder. Klageren fandt, at man helt lovligt via bitcoins kunne fungere som sin egen bank og samtidig bevare muligheden for at bruge sine midler online. I forlængelse heraf besluttede klageren at købe for 30.000 kr. bitcoins, dvs. ca. halvdelen af klagerens indestående.

Det foregik via 3 handler:

-        Køb af bitcoins for 500 kr. den 4. oktober 2015 for at se, om klageren kunne få det til at virke.
-        Køb af bitcoins for 20.000 kr. den 25. oktober 2015, da der var et loft hos forhandleren.
-        Køb af bitcoins for 10.000 kr. den 4. november 2015 for at nå sit mål på ca. 30.000 kr.

Købene blev udført hos G1.dk, der er forhandler af BTC. Det er dog ikke muligt at opbevare sine bitcoins hos dem, hvorfor klageren overførte dem til sin egen wallet. Det blev oplyst på deres hjemmeside, at bitcoins var skattefrie, hvis målet var at omlægge en del af sin økonomi til kryptovaluta uden hensigten at sælge dem videre.

I december 2017 efter længere tids sygdom, uden mulighed for hjælp fra det offentlige, besluttede klageren at realisere en del af sine bitcoins for at få muligheden for at gå hjemme og blive rask.

Hertil spurgte klageren Skattestyrelsen, om hans fortjenester vedrørende hans handler med bitcoins var skattepligtige.

Det fremgår af fremsendt dokumentation, at klageren har handlet kryptovaluta på vekslingstjenesterne G2, G3, G1 og G4 i indkomstårene 2017 og 2018.

Klagerens dokumentation udgør bankudtog, der viser klagerens overførsler af Fiat-valuta til og fra hans bank, F1-Bank og vekslingstjenesterne. Endvidere har klageren fremsendt skærmdumps fra sine brugerkonti på vekslingstjenesterne samt oversigter over udførte transaktioner. Klagerens navn fremgår af skærmdumps og bankudtog.

Klageren har ikke kunnet fremvise dokumentation for salg af erhvervede ethereum, litecoin og bitcoin cash i 2017, men klageren kan bekræfte, at disse kryptovalutaer alle er solgt i indkomståret 2017.

Handel med kryptovaluta på vekslingstjenesterne
Klagerens handler med kryptovaluta på vekslingstjenesterne G2, G3, G1 og G4 er udført i perioden 4. oktober 2015 - 28. januar 2018:

Kryptovaluta

Indkomståret 2015

Indkomståret 2017

Indkomståret 2018

Køb

Salg

Køb

Salg

Køb

Salg

Bitcoin

13,07

3,42

15,77

13,34

11,05

Ethereum

3,44

3,44

Litecoin

13,00

13,00

Bitcoin Cash

14,49

14,49

Kilde: Modtagne oversigter med samtlige handelstransaktioner samt Skattestyrelsens FIFO-opgørelse .

De 14,49 bitcoin cash er erhvervet i forbindelse med en hard fork af bitcoins den 1. august 2017. Som følge heraf blev Bitcoins blockchain og selve kryptovalutaen delt i to. På tidspunktet for denne "hard fork" blev alle ejere af bitcoins tildelt bitcoin cash-enheder, svarende til antallet af bitcoins i deres beholdning. Klagerens beholdning af bitcoins var på dette tidspunkt 14,49 BTC, jf. Skattestyrelsens FIFO-opgørelse.

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har anset klageren for retmæssig ejer af de i sagen omhandlede kryptovalutaer. Klagerens dokumentation for overførsler af Fiat-valuta til og fra hans bank og hans brugerkonti på vekslingstjenesterne G2, G3, G1 og G4 lægges til grund.

Skattestyrelsen har vurderet, at hensigten med klagerens handler af kryptovaluta har været spekulation. Af klagerens redegørelse til Skattestyrelsen udtrykker han ideologiske grunde til at veksle ca. halvdelen af sit indestående i sin bank til bitcoins, hvorved klagerens wallet har kunnet virke som hans egen bank. Det ses dog ikke af klagerens dokumentation, at hans wallet rent faktisk har virket som hans egen bank. Endvidere har klageren ikke nærmere beskrevet, hvad hans ideologiske bevæggrunde har været. Klagerens handler med kryptovalutaer i 2017 og 2018 med relativt store beløb indikerer spekulation, idet klageren f.eks. tilkøber bitcoins for mellem 9.750 EUR og 19.500 EUR ad flere omgange i både 2017 og 2018.

Generelt er det efter domspraksis ikke en betingelse, at spekulationshensigten var den eneste årsag, der begrundede en erhvervelse af et formuegode. Det er end ikke en betingelse, at spekulation var hovedsigtet. Det er i almindelighed tilstrækkeligt, at spekulationshensigten ikke var uvæsentlig ved erhvervelsen.

Det lægges endvidere til grund, at bitcoins samt lignende kryptovalutaer efter Skatterådets afgørel­ ser anses for at være et spekulationsobjekt, jf. eksempelvis SKM2018.104.SR.

Handel med kryptovaluta
Efter gennemgang af dokumentationen for klagerens handler med kryptovaluta på vekslingstjenesterne G2, G3, G1 og G4 kan Skattestyrelsen konstatere, at klagerens fortjenester og tab fordeler sig således:                                           

Indkomståret 2017                                  Indkomståret 2018

Kryptovaluta

    Fortjeneste

            Tab

      Fortjeneste

            Tab

Bitcoin

1.202.320,43 kr.

                       0 kr.

          9.989,63 kr.

        48.894,69 kr.

Ethereum

      14.637,58 kr.

                       0 kr.

                        0 kr.

                        0 kr.

Litecoin

      16.258,75 kr.

                       0 kr.

                        0 kr.

                        0 kr.

Bitcoin Cash

      34.667,62 kr.

                       0 kr.

                        0 kr.

                        0 kr.

I alt

1.267.884,37 kr.

                       0 kr.

           9.989,63 kr.

        48.894,69 kr.

Kilde: FIFO-opgørelse udarbejdet af Skattestyrelsen ud fra modtagne transaktionsoversigter og salgsbilag. Da underliggende beregninger vil fylde en del ved udskrivning fremsendes disse til klageren pr. mail via Bluewhale.

I forbindelse med Skattestyrelsens udarbejdelse af FIFO-opgørelsen anvendes gennemsnitlige dags­ kurser i de tilfælde, hvor der handles kryptovaluta for andre kryptovalutaer. F.eks. når klageren sælger sine ethereum for bitcoins. I dette tilfælde hentes kurserne for de enkelte kryptovalutaer fra coinmarketcap.com. Priserne beregnes her ved at tage gennemsnittet af priserne på de største børser vægtet efter volumen. Priserne angives i USD, hvorfor Skattestyrelsen anvender Nationalbankens gennemsnitlige dagskurser ved omregning til DKK.

Det fremgår af klagerens redegørelse, at klageren ikke har dokumentation for sine frasalg af erhvervede ethereum og litecoin for indkomståret 2017. På denne baggrund skønner Skattestyrelsen, at disse kryptovalutaer er afstået ultimo 2017. Skønnet foretages i henhold til skattekontrollovens § 5, stk. 3, som var gældende for indkomståret 2017.

I forbindelse med FIFO-opgørelsen kan det konstateres, at der i 2018 er solgt flere bitcoins, end klageren har i sin beholdning. Modtagne transaktionsoversigter kan ikke forklare denne minus-beholdning på samlet 0,56954303 BTC, hvorfor Skattestyrelsens skønsmæssigt indsætter et fiktivt BTC-køb primo 2017. Anskaffelsessummen ansættes til 0 kr., idet der ikke er dokumentation for købet.

Idet klageren tidligere har indberettet i rubrik 20 Anden Indkomst for indkomstårene 2017 og 2018 vedrørende sine fortjenester ved handel med kryptovaluta, vil Skattestyrelsen ændre disse indberetninger:                                                       

Indkomståret 2017    Indkomståret 2018

Kryptovaluta

Fortjeneste

Tab

Fortjeneste

Tab

FIFO-opgørelse

1.267.884 kr.

0 kr.

  9.987 kr.

48.895 kr.

Indberetning

1.186.075 kr.

0 kr.

10.689 kr.

          0 kr.

Ændring

     81.809 kr.

0 kr.

    -702 kr.

48.895 kr.

Skattestyrelsen har udarbejdet opgørelsen af klagerens fortjenester og tab under hensyntagen til FIFO­princippet.

Skattestyrelsen vurderer, at hensigten med klagerens handler af kryptovaluta har været spekulation. Derved skal gevinster og tab ved afståelse af disse bitcoins indgå i den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a. Gevinsterne skal medregnes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1, og klagerens tab giver et ligningsmæssigt fradrag efter personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 1, modsætningsvis.

Særligt om bitcoin cash
I midten af 2017 udarbejdede en gruppe udviklere, der ønskede at øge bitcoins’ blokstørrelse, en kodeændring. Ændringen, kaldet en "hard fork", trådte i kraft den 1. august 2017. Som følge heraf blev bitcoins’ blockchain og selve kryptovalutaen delt i to. På tidspunktet for denne "hard fork" blev alle ejere af bitcoins tildelt bitcoin cash-enheder svarende til antallet af bitcoins i deres beholdning.

Ifølge Skattestyrelsens FIFO-opgørelse var klageren i besiddelse af 14,49 bitcoins på dette tidspunkt, hvorfor Skattestyrelsen antager, at klageren blev tildelt 14,49 bitcoin cash. Da klageren ikke kan dokumentere hverken modtagelse eller frasalg af disse bitcoin cash i 2017, skønner Skattestyrelsen, at disse sælges på erhvervelsestidspunktet, dvs. 1. august 2017. Skønnet foretages i henhold til skattekontrollovens § 5, stk. 3, som var gældende for indkomståret 2017.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at tildelingen af 14,49 BCH er skattefri på tildelingstidspunktet den 1. august 2017, idet tildelingen må anses som en del af de allerede eksisterende bitcoins og dermed også anskaffet i samme hensigt. Dette indebærer, at beskatningen af bitcoin cash først finder sted ved klagerens veksling af disse til bitcoins. Ved tildelingen af bitcoin cash vurderes anskaffelsessummen til 0 kr., idet der ikke foreligger en modydelse. Fortjenesten opgøres derfor til salgssummen. Salgssummen for den tildelte beholdning af bitcoin cash skal fuldt ud medregnes til den skattepligtige indkomst som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1, da den skattefrie tildeling ikke medfører en fradragsberettiget anskaffelsessum.

På denne baggrund skønner Skattestyrelsen, at disse kryptovalutaer er afstået umiddelbart efter erhvervelsen den 1. august 2017. Skønnet foretages i henhold til skattekontrollovens § 5, stk. 3, som var gældende for indkomståret 2017.

Praksis omkring spekulationsbeskatning
Spekulation efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, er i praksis administreret således, at spekulationshensigten antages at foreligge, når et formuegode er erhvervet med henblik på at opnå fortjeneste ved videresalg.

Generelt er det efter domspraksis ikke en betingelse, at spekulationshensigten var den eneste årsag, der begrundede en erhvervelse af et formuegode. Det er end ikke en betingelse, at spekulation var hovedsigtet. Det er i almindelighed tilstrækkeligt, at spekulationshensigten ikke var uvæsentlig ved erhvervelsen, jf. SKM2018.104.SR.

Domspraksis har lagt vægt på de objektive omstændigheder ved købet, herunder arten af det erhver­ vede gode, idet omstændighederne kan give indikationer af, hvad hensigten med anskaffelsen har været. Bitcoins samt lignende kryptovaluta anses efter Skatterådets afgørelser at være et spekulationsobjekt.

Omstændighederne efter køb af et formuegode kan også belyse og bestyrke oplysningerne om hensigten ved købet, som f.eks. at godet sælges hurtigt efter købet, eller at der sælges med betydelig fortjeneste. Se hertil UfR 1968.101 H, Skd. 1984.71.717 (ØLR-dom) og TfS 1986, 404 H.

Når Skattestyrelsen vurderer, om der er tale om spekulation efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, foretages en helhedsvurdering, hvor Skattestyrelsen ser på de forskellige omstændigheder ved klagerens køb.

FIFO-princippet
I ovenstående opgørelse af fortjenester vedrørende kryptovaluta anvendes FIFO-princippet.

Ved et salg af en del af beholdningen af kryptovaluta (delafståelse) og særligt i tilfælde, hvor der er foretaget flere køb af kryptovaluta, kan det være vanskeligt at identificere de solgte kryptovalutaer, da beholdningen ikke nødvendigvis er enkeltvist identificerbare.

Såfremt det ikke er muligt at identificere de solgte kryptovalutaer, er det heller ikke muligt at identificere anskaffelsessummen for de ved en delafståelse solgte kryptovalutaer. Statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, forudsætter, at tab og gevinst opgøres særskilt for hver enkelt afståelse på baggrund af forskellen mellem den faktiske anskaffelsessum og afståelsessum for det pågældende formuegode, men bestemmelsen regulerer ikke en opgørelsesmetode ved delafståelser fra en beholdning af ensartede eller ikke særskilt identificerbare formuegoder med spekulationshensigt.

Når det ikke er muligt at identificere de solgte kryptovalutaer ved delafståelser og dermed heller ikke anskaffelsessummen, skal anskaffelsessummen for de i beholdningen først anskaffede kryptovalutaer indgå i opgørelsen af gevinst eller tab ved enhver delafståelse. Dette princip kaldes FIFO (First In First Out) - jf. SKM2019.67.SR, hvor Skatterådet fandt, at FIFO-princippet skulle finde anvendelse ved delafståelser.

Det fremgår ikke af klagerens dokumentation, at han rent faktisk har anvendt sin wallet som bank. Klageren har ikke vist en sammenhæng mellem sine handler med kryptovaluta og sit daglige privatforbrug. At G5 og G4 begge kan anvendes som banktjenester i 2017 med tilknyttede visakort er ikke dokumentation for, at klageren selv har benyttet sig af disse tjenester. Klagerens handler med kryptovalutaer i 2017 og 2018 med relativt store beløb indikerer derimod spekulation, idet klageren f.eks. tilkøber bitcoins for mellem 9.750 EUR og 19.500 EUR ad flere omgange i både 2017 og 2018. Handler med disse beløbsstørrelser kan efter Skattestyrelsens vurdering ikke at omhandle hans daglige privatøkonomi.

Hertil skal Skattestyrelsen igen gøre opmærksom på den generelle domspraksis, hvor det ikke er en betingelse, at spekulationshensigten var den eneste årsag, der begrundede en erhvervelse af et formuegode. Det er end ikke en betingelse, at spekulation var hovedsigtet. Det er i almindelighed tilstrækkeligt, at spekulationshensigten ikke var uvæsentlig ved erhvervelsen.

Indsættelse af fiktive køb i FIFO-opgørelsen
I forbindelse med FIFO-opgørelsen kan Skattestyrelsen konstatere, at der i 2018 er solgt flere bitcoins, end klageren har i sin beholdning. Modtagne transaktionsoversigter kan ikke forklare denne minusbeholdning på samlet 0,56954303 BTC, hvorfor Skattestyrelsen skønsmæssigt indsætter et fiktivt BTC-køb primo 2017. Anskaffelsessummen ansætter Skattestyrelsen til 0 kr., idet der ikke er dokumentation for købet.

Klageren mener, jf. hans indsigelse, at Skattestyrelsen har vurderet salget af de 0,56954303 BTC til en værdi af 65.563,95 kr. Endvidere mener han, at han bliver beskattet to gange for dette salg i forbindelse med FIFO-opgørelsen.

Af Skattestyrelsens udarbejdede FIFO-opgørelse fremgår det, at de 0,56954303BTC bliver solgt til en værdi af 47.858,62 kr. den 28. december 2017, som dermed også bliver beskatningsværdien.

Det er endvidere ikke korrekt, at klageren bliver beskattet to gange af dette salg. Skattestyrelsen tilføjer de 0,56954303 BTC primo 2017, idet klageren ikke kan sælge, hvad han ikke har. Ifølge FIFO-opgørelsen sælges denne beholdning kun en gang. -

Klagerens opfattelse
Klageren har påklaget Skattestyrelsens afgørelse.

Klageren har anført:

"Min klage består af 2 punkter.

Første del drejer sig om afgørelsen af om mine oprindelige 13 btc er skattepligtige, samt behandlingen af sagen.
Jeg modtager først et forslag fra Skat hvor der er fejl i fifo opgørelsen. Dette ringer jeg ind og fortæller, og får at vide at det har man ikke tænkt sig at rette. Jeg skal bare komme med et “symbolsk" modsvar så sagen kan blive afgjort. Jeg får samtidig at vide at jeg intet kan sige, som vil ændre på opfattelsen af sagen. Kan det virkelig være rigtigt? Så er det jo bare et skuespil at man lader borgeren “forsvare" sig. Først da fejlen bliver påpeget skriftligt bliver jeg tilsendt en rettet udgave.
Mine 13 btc blev købt i 2015 da pengesystemet igen var ved at bryde sammen, og kun klarede sig ved endnu en omgang quantitive easing(hjælpepakke).Jeres pengesystem har siden forrige finanskrise kun overlevet ved endeløse hjælpepakker, kunstige lave renter, inflation som hele tiden får ændret måden at beregne den på, for at kunne lyve til folk om at den er lav nok til ikke at have en betydning. Fakta er at den stjæler købekraften fra folk.
Jeres system er korrupt og tikker på sidste vers. Nu er det bare corona virusen der prikker hul i jeres kæmpebobbel..
Og derfor var der på købstidspunktet ingen planer om at disse btc nogle sinde skulle veksles tilbage til fiat penge.
Derfor er de skattefri.
Ydermere lægges der vægt på i afgørelsen at jeg ikke har bevist at jeg fungerer som min egen bank(jeg har både købt dagligvarer samt elektronik via det tilknyttede visakort og det kan i få udskrifter af hvis behov), samt at nogle store transaktioner i 2018 skulle bevise min hensigt i 2015. Når jeg så forklarer årsagen til de store køb udelukkende sker fordi at samtlige Visa kort i verden, der er tilknyttet Crypto bliver lukket i januar 2018, og at den eneste måde jeg kan få mine penge tilbage på, er ved at veksle dem tilbage til btc og at de køb derfor intet har at gøre med spekulation, så er de køb pludselig ikke vigtige for sagen. Det kan ikke være rigtigt at i skal trække hensigter ned over hovedet på folk. Hensigter der ikke var der fra start. Hvad med at lave nogle bedre love der ikke bygger på folks tanker...
Anden del af klagen går på de omtalte altcoins. De blev afstået ved at veksle dem til btc og sælge dem som btc
Ifølge jeres fifo opgørelse indbragte salget via btc ca 44000. Men i har istedet vurderet at jeg har tjent ca 65000 kr på et direkte salg ,og swappet til btc anderkender i ikke, da der ikke er nogen kvittering. I mener altså at jeg har solgt mine altcoins, uden at i har nogen dokumentation på det, samt at jeg har fået de ca 0,56954303 btc der kom ud af dem, gratis. Jeg bliver altså beskattet af 65000+44000=109000kr af noget der har en værdi på 44000. Jeg skal altså betale mere i skat end fortjenesten. Kan det være rigtigt?".

Klageren har efterfølgende uddybet sin klage således:

"Forklaring på afståelse af altcoins.

-Min forklaring:

Jeg har nogle altcoins som jeg veksler til Btc, og dem sælger jeg så for euro.
Vekslingen sker i en stand alene wallet med en vekseltjeneste indbygget. Jeg veksler dem fordi G4 som jeg sælger mine Btc til kun modtager Btc.

Jeg har kvitteringer på køb af altcoins og salg af btc.
Jeg har IKKE kvittering på veksling fra altcoins til Btc.

——

-Skat`s forklaring som jeg forstår den:

Du har nogle altcoins som du afstår.
Ved afståelsen tjener du ca 65000.

Du har nogle Btc som du ikke kan redegøre købet af.
Ved salg af disse tjener du 44000.

(De 65000 er SKATs vurdering af værdien på altcoins på tidspunktet for afståelsen.)
De har mine kvitteringer på køb af altcoins.
De har mine kvitteringer på salg af Btc.
De har IKKE kvitteringer på afståelsen af altcoins. (Den var en veksling til Btc).
De har IKKE kvitteringer anskaffelsen af de Btc der kom ud af vekslingen.

——

Så det Skat siger er...

Du har solgt dine altcoins og tjent 65000kr.
Samtidig er der en portion Btc på ca 0,56 btc som du ikke kan redegøre købet af. Derfor sætter vi købsprisen til 0 kr. Ved salget af disse Btc tjener du 44000.
Altså bliver jeg beskattet med 65000+44000 af noget der i virkeligheden kun indbragte 44000.
De opdeler dermed handlingen: altcoins => btc => euro. Til istedet at være 2 separate handlinger der ikke har noget at gøre med hinanden...
altcoins => euro ; Btc => euro.
Samtidig sætter de købsprisen på disse Btc til 0 kr???

Det som jeg gerne ville have at de sagde...

A du har vekslet dine altcoins til Btc. Det indbragte ca 0,56 Btc som er den portion Btc som du ikke kan redegøre købet af...
Vi vurderer at denne veksling havde en værdi af ca 65000kr.
Vi sætter derfor købsprisen på de Btc som du ikke kan redegøre for, til 65000+din anskaffelsespris på dine altcoins.
Da du sælger disse Btc får du 44000. Du har altså haft et tab på ca 21000(uden anskaffelsespris medregnet) istedet for en gevinst på 44000 og derfor skal du beskattes af ca 65000(uden anskaffelsespris medregnet) mindre end du er på nuværende tidspunkt.

Det undrer mig at de kan sige at en handling, jeg ikke kan dokumentere, ikke har fundet sted.
Samtidig siger de at et salg som de ikke kan dokumentere HAR fundet sted.
Hvis mit ord ikke kan bruges uden dokumentation, kan deres påstand vel heller ikke bruges uden dokumentation".

Landsskattens afgørelse
Bitcoins er et formuegode, der ikke er omfattet af kursgevinstloven, jf. SKM2014.226.SR, eller af anden særlovgivning på skatterettens område.

Efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, henregnes ikke til indkomsten indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele, for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej eller er foretaget i spekulationsøjemed.

Ifølge Den juridiske vejledning, afsnit C.C.2.1.3.3.3, indebærer spekulationsbegrebet, at det pågældende aktiv skal være erhvervet med det formål at opnå fortjeneste ved videresalg. Både kravet om videre- salgshensigt og kravet om, at videresalget sker med henblik på at opnå fortjeneste, skal være opfyldt allerede ved erhvervelsen.

Kryptovaluta er en virtuel valuta, for hvilken der ikke eksisterer et reguleret marked. På dette marked købte klageren ad tre gange i 2015 bitcoins for i alt 30.000 kr. Markedet har været præget af meget store værdisvingninger, herunder også såvel i den periode, hvor klageren købte bitcoins, som i en forudgående periode, med deraf følgende muligheder for store fortjenester.

Allerede på det grundlag finder Landsskatteretten det ubetænkeligt at lægge til grund, at klagerens køb af de omhandlede bitcoins i hvert fald i betydeligt omfang skete med henblik på at videresælge disse med fortjeneste, og at han dermed foretog købene i spekulationsøjemed. Den omstændighed, at købene tillige måtte have været begrundet i klagerens faglige og ideologiske interesser, fører ikke til, at der ikke skal ske spekulationsbeskatning, hvorfor hans gevinst ved salg af disse vil være skattepligtig.

Landsskatteretten har for så vidt angår den talmæssige opgørelse foretaget af Skattestyrelsen ikke grundlag for at tilsidesætte opgørelsen, idet klageren ikke har dokumenteret salg af erhvervede ethereum, litecoin og bitcoin cash i 2017, uanset at han har bekræftet, at disse kryptovalutaer alle er solgt i indkomståret 2017. Klageren har endvidere ikke dokumenteret anskaffelsessum for bitcoins erhvervet i 2017, ligesom Skattestyrelsen har konstateret, at der i 2018 er solgt flere bitcoins, end klageren havde i sin beholdning.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.