Dato for udgivelse
08 okt 2020 11:33
Til
Importører mv.
Sagsnummer
20-0256243
Ansvarlig styrelse
Toldstyrelsen
Ved spørgsmål, kontakt
Toldstyrelsen – 72 22 12 12
Resumé

Indførsel af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse varmvalsede plader og ruller af rustfrit stål med oprindelse i Indonesien, Folkerepublikken Kina og Taiwan.


Kommissionen har ved gennemførelsesforordning (EU) 2020/1408 offentliggjort i EU-tidende L 325 af 7. oktober 2020 indført en endelig antidumpingtold på fladvalsede varer af rustfrit stål, også i ruller (herunder varer tilskåret i længder og smalt båndjern), kun varmvalsede, og med udelukkelse af varer, der ikke er i ruller, af bredde 600 mm eller mere og af tykkelse over 10 mm, i øjeblikket er henhørende under HS-kode 7219 11, 7219 12, 7219 13, 7219 14, 7219 22, 7219 23, 7219 19 24, 7220 11 og 7220 12, med oprindelse i Folkerepublikken Kina (CN), Taiwan (TW) og Indonesien (ID).

For så vidt angår den endelige antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told henvises til teksten i (EU) 2020/1408.

Forordningen træder i kraft den 8. oktober 2020.