Dato for udgivelse
18 Sep 2020 12:02
Til
Importører mv.
Sagsnummer
09-198474
Ansvarlig styrelse
Toldstyrelsen
Ved spørgsmål, kontakt
Toldstyrelsen – 72 22 12 12
Resumé

Kommissionen har ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1296 ændret forordning (EF) nr. 88/97 om bevilling til fritagelse af importen af visse dele til cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina fra den den ved Rådets forordning (EF) nr. 71/97 fastsatte udvidelse af den antidumpingtold der indførtes ved forordning (EØF) nr. 2474/93


Kommissionen har ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1296 offentliggjort i EU Tidende L 303 af 17. september 2020 ændret forordning (EF) nr. 88/97 om bevilling til fritagelse af importen af visse dele til cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina fra den ved Rådets forordning (EF) nr. 71/97 fastsatte udvidelse af den antidumpingtold der indførtes ved forordning (EØF) nr. 2474/93

Forordning (EF) nr. 88/97 ændres således:

1) Definitionen af »samleproces« i artikel 1 affattes således: »»samleproces«: en proces, hvori der indgår væsentlige dele til cykler med henblik på samling eller færdiggørelse af cykler eller med henblik på produktion eller samling af dele til cykler.«

2) Artikel 4, stk. 1, litra a), affattes således: »a) den indeholder beviser for, at ansøgeren anvender væsentlige dele til cykler til fremstilling eller samling af cykler eller dele til cykler i mængder, der overstiger den tærskel, som er fastsat i artikel 14, litra c), eller at ansøgeren har indgået en uigenkaldelig kontraktlig forpligtelse til at gøre dette«.

3) Artikel 8, stk. 1, litra b) affattes således: »b) at i forbindelse med leverancer af væsentlige dele til cykler, som er fritaget for den udvidede told i henhold til artikel 2, anvendes sådanne dele enten i deres samleprocesser eller i samling af andre varer, tilintetgøres, genudføres eller videresælges til en anden fritagen part.«

4) Artikel 14, litra d), affattes således: »d) de væsentlige dele til cykler anvendes til samling af cykler med hjælpemotor (Taric-tillægskode 8835) eller andre køretøjer end cykler, også med hjælpemotor (Taric-tillægskode C549).«

Forordningen finder anvendelse på alle nye og igangværende undersøgelser  fra dens ikrafttrædelsesdato.

Forordningen træder i kraft 18. september 2020