Dato for udgivelse
28 aug 2020 15:38
Til
Virksomheder registreret efter registreringsafgiftsloven mfl.
Sagsnummer
Intet sagsnummer
Ansvarlig styrelse
Motorstyrelsen
Ved spørgsmål, kontakt
Motorstyrelsen – 72 22 15 15
Resumé

Motorstyrelsen har i august suspenderet niveaulisterne, som kan anvendes til at prisfastsætte brugte køretøjer. Nedenfor følger en kort vejledning til værdifastsættelse af køretøjer.


Motorstyrelsen har sat arbejdet med niveaulister i bero. Det betyder, at der indtil videre ikke offentliggøres nye niveaulister, og at niveaulister offentliggjort den 13. maj 2020 ikke gælder længere.

Du kan dog stadig se nypriser og udstyrsoplysninger på køretøjer i niveaulisterne fra maj 2020. Men du kan ikke dokumentere en værdifastsættelse på baggrund af denne niveauliste, da oplysninger om handelspriser er uaktuelle.

Motorstyrelsen henviser derfor til de generelle regler for værdifastsættelse af køretøjer, som er beskrevet i Den juridiske vejledning her på skat.dk:

 Afgiftspligtig værdi for brugte køretøjer og beregning af afgift

Her kan du læse om reglerne for, hvordan du fastsætter den afgiftspligtige værdi af brugte køretøjer. Siden indeholder beskrivelse af:

  • Afgiftspligtig værdi
  •  Tidligere værdifastsættelser
  • Regnemaskine

Personbiler og motorcykler

Her kan du læse, hvordan du beregner afgift for brugte personbiler og motorcykler. Siden indeholder beskrivelse af:

  • Afgiftsberegning
  • Kilometerstand
  • Ekstraudstyr
  •  Vedligeholdelsesstand
  • Skatteforvaltningens besigtigelse
  • Skiftende chauffører. 

Varebiler

Her kan du læse, hvordan du beregner afgift for varebiler. Siden indeholder beskrivelse af:

  • Nye varebiler
  • Beregning af afgiften for brugte varebiler
  • Oprindelig nypris
  • Nuværende handelspris/markedspris
  • Niveaulister og værdilister
  • Varebiler, der afgiftsberigtiges med 50 pct.
  • Kilometerstand
  • Ekstraudstyr
  • Vedligeholdelsesstand
  • Skiftende chauffører
  • Vognkort.

Arbejdet med niveaulister blev blandt andet suspenderet, fordi der var usikkerhed om prisudviklingen på køretøjer i forbindelse med nedlukning på grund af corona.

Motorstyrelsen er i øjeblikket i gang med at indfase et nyt it-værktøj, der skal erstatte styrelsens interne arbejde med niveaulister. Det er endnu uafklaret, hvordan og om Motorstyrelsen vil offentliggøre niveaulister fremover.

Afsnit om niveaulister i Den juridiske vejledning vil blive opdateret ved næste ajourføring af Den juridiske vejledning i januar 2021. Øvrige vejledninger vedrørende niveaulister vil blive opdateret snarest.