Dato for udgivelse
26 Aug 2020 09:18
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
10 Jul 2020 13:13
SKM-nummer
SKM2020.346.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-52065/2019
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Privatbenyttelsesafgift, køresedler, skærpet formodning
Resumé

Spørgsmålet i sagen var, om skatteyderen havde en Bilmærke 1, Model 1, som et af skatteyderen ejet selskab leasede i indkomstårene 2016 og 2017, til rådighed for privat benyttelse og derfor skulle beskattes af værdien heraf efter ligningsloven § 16, stk. 4, jf. § 16 A, stk. 5.

Retten fremhævede, at skatteyderen var hovedanpartshaver, i selskabet der ejede den omhandlede bilen, samt at skatteyderen havde forklaret, at bilen holdt parkeret ved hans bopæl, når han havde vagt.

Retten bemærkede, at det under sådanne omstændigheder følger af retspraksis, at der gælder en skærpet formodning for, at bilen også har været stillet til rådighed for skatteyderens private benyttelse.

Retten bemærkede endvidere, at der havde været betalt privatbenyttelsesafgift for bilen i perioden.

Retten fandt ikke, at de køresedler, der var fremlagt, udgjorde kørselsregnskaber og derfor ikke kunne afkræfte formodningen. Hverken det forhold, at skatteyderens husstand i øvrigt rådede over 3 biler, eller skatteyderens forklaring om, at han ikke brugte bilen privat, kunne føre til et andet resultat.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Reference(r)

Ligningsloven § 16 A, stk. 5, jf. 16, stk. 4

Henvisning

Den juridiske vejledning 2020-2, C.A.5.14.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2021-1, C.A.5.14.1.11 

Appelliste

Parter

A

(v/advokat Henrik Rahbek)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat Mattias Chor)

Denne afgørelse er truffet af dommer Niels Klitgaard.

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 18. november 2019. Sagen vedrører Sagen drejer sig helt overordnet om, hvorvidt der i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4, jf. § 16 A, stk. 5, er grundlag for at beskatte sagsøger af værdi af fri bil indkomstårene 2016 og 2017, som hævdet af Skatte- og Vurderingsankenævnet.

Sagsøgeren, A, har fremsat følgende påstand:

Der nedlægges principalt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at As skatteansættelser for indkomstårene 2016 og 2017 nedsættes med henholdsvis kr. 120.054 og kr. 160.072.

Der nedlægges subsidiært påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at As indkomstopgørelse for indkomstårene 2016 og 2017 hjemvises til fornyet behandling hos Skatteforvaltningen.

Sagsøgte, Skatteministeriet Departementet, har fremsat påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Det fremgår af sagen, at Skatte- og Vurderingsankenævnet den 19. august 2019 stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om at forhøje As indkomst med 120.054 kr for indkomståret 2016 og med 160.072 kr. for indkomståret 2017.

Af afgørelsen fremgår:

"…

Faktiske oplysninger

Klageren er gennem holdingselskabet G1 ApS eneejer af selskaberne G2 ApS (herefter selskabet) og G3 ApS.

Selskabets formål er fugt og skimmelbekæmpelse samt dermed beslægtet virksomhed. Klageren er ansat som direktør i selskabet.

Klagerens bopælsadresse er Y1-adresse, Y2-by. Selskabet er beliggende på adressen Y3-adresse, Y2-by.

G3 ApS har den 25. april 2016 indgået en leasingaftale med G4 ApS om leasing af en Bilmærke 1, Model 1 fra 20XX med registreringsnummer …Q.
(herefter bilen).

Klagerens repræsentant har oplyst, at det er selskabet, der er leasingtager af bilen.

Bilen er indregistreret til blandet privat- og erhvervsmæssig anvendelse.

Skattestyrelsen har oplyst, at bilens anskaffelsesværdi var 690.110 kr.

Klageren har på et møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler oplyst, at han har ladet bilen indregistrere til blandet privat- og erhvervsmæssig anvendelse, fordi SKAT i 2009 tilkendegav, at han ikke skulle beskattes af fri bil for selskabets daværende Bilmærke 2, der blev anvendt til samme formål, og af hvilken der ligeledes var betalt privatanvendelsesafgift.

Af brev dateret den 1. septeAer 2009 fra klagerens daværende revisor til Skattecenteret fremgår bl.a. følgende:

"I skrivelse af 18. august 2009 har du stillet spørgsmål vedrørende privat kørsel i selskabets leasede Bilmærke 1, Model 2 med registreringsnummer …Q1.

(…)

Bilen er åbenbart ved anskaffelsen indregistreret til såvel privat som erhvervsmæssig kørsel. Der er tilsyneladende ingen personer, der kan begrunde dette. Det er derfor min opfattelse, at bilen kan omregistreres til 100% erhvervsmæssig anvendelse.

På grundlag af forannævnte er konklusionen, at den i din skrivelse nævnte Bilmærke 2, Model 2 ikke anvendes privat."

Den pågældende Seat med registreringsnummer …Q1 blev den 13. oktober 2009 omregistreret til ren erhvervsmæssig anvendelse.

Skattestyrelsen har oplyst, at omregistreringen skete på foranledning af klagerens daværende revisor. Skattestyrelsen har endvidere oplyst, at SKAT den 23. septeAer 2009 sendte et omregistreringsskema til selskabet sammen med en anmodning om, at der sendtes dokumentation for fjernelse af klistermærke i bilens bagrude. Ifølge Skattestyrelsen modtog SKAT den 30. septeAer 2009 anmodning om ændring af registrering til 100 % erhverv retur.

Klageren har oplyst, at SKAT egenhændigt har foretaget omregistreringen uden, at han var vidende herom.

Det er ubestridt, at SKAT i den daværende sag ikke har givet selskabet skriftlig pålæg om, at …Q1 skulle omregistreres til gule plader, hvis ikke beskatning skulle komme på tale. Skattestyrelsen har i den forbindelse oplyst, at der udelukkende har været tale om vejledning.

Selskabets regnskabsår går fra 1. juli til 30. juni.

Af revisionsprotokollat for regnskabsåret 2014/15 fremgår blandt andet, at:

"Vi har afgivet supplerende oplysninger omkring følgende forhold:

(…)

5) Manglende indeholdelse af A-skat mm. af hovedanpartshaverens bil

(…)

Ad 5. Vi skal i henhold til instruks fra R1 påse om der er biler på papegøjeplader i selskabet, som ikke bliver beskattet som fri bil. Bilen, som A primært anvender som tilkaldevogn mm. har sådanne papegøjeplader, men er ikke blevet beskattet som fri bil. Selskabets ledelse har oplyst os, at det er en fejl, at der er papegøjeplader på bilen. Vi skal til trods herfor indarbejde forholdet som en supplerende oplysning i vores påtegning."

Af afsnittet "Den uafhængige revisors erklæring" i selskabets årsrapport for 2015/2016 fremgår blandt andet følgende:

"Selskabet har ikke indeholdt og afregnet A-skat og AM-bidrag af hovedaktionærs firmabil. Forholdet kan være ansvarspådragende for ledelsen."

Af afsnittet "Den uafhængige revisors erklæring" i selskabets årsrapport for 2016/2017 fremgår blandt andet følgende:

"Overtrædelse af reglerne om skat af personalegoder

Selskabet har ikke indeholdt og afregnet A-skat og AM-bidrag af personalegoder mv. til hovedanpartshaver, herunder af firmabil. Forholdet kan være ansvarspådragende for ledelsen."

Af afsnittet "Den uafhængige revisors erklæring" i selskabets årsrapport for 2017/2018 fremgår blandt andet følgende:

"Overtrædelse af reglerne om skat af firmabil.

Selskabet har ikke indeholdt A-skat og AM-bidrag af firmabil, hvorved ledelsen kan ifalde ansvar."

Klageren har oplyst, at bilen benyttes af ham selv og de øvrige ansatte til at komme rundt til selskabets kunder. De har døgnvagt på alle deres affugtere i hele Danmark, og den medarbejder, der har vagt, har bilen. Bilen står parkeret ved klagerens bopæl, når han har vagt. Klageren har som udgangspunkt vagt mandag - fredag. Klageren og de øvrige ansatte skiftes til at have weekendvagt.

Klageren har fremlagt to billeder af bilen og et af selskabets kontor. Det ene billede viser bilens bagagerum med værktøj og andre arbejdsredskaber.

Det fremgår af skatteoplysningerne (R75) for klagerens hustru, at hun er ejer og bruger af følgende biler:

Reg.nr.

Mærke

1. reg.

Tilgang

Afgang

…Q2

Bilmærke 1, XX1-Klasse 

25.11.13

25.11.13

26.10.18

…Q3

Bilmærke 3                        

02.11.06

10.12.09

…Q4

Bilmærke 1

10.10.13

10.10.13

Klageren har ingen private biler registreret.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har beskattet klageren af værdi af fri bil for indkomstårene 2016-2017 med henholdsvis 120.054 kr. og 160.072 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

"1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Skattestyrelsen forhøjer din personlige indkomst med 120.054 kr. for 2016 og med 160.072 kr. for 2017, idet du som hovedanpartshaver i selskabet CVR …11 - G2 ApS, har rådighed over bilen med reg. nr. …Q.

Selskabet CVR …11 - G2 ApS, har ifølge oplysninger i de supplerende oplysninger på årsrapporterne for 2015, 2016 og 2017 stillet fri bil til rådighed for dig, uden at værdien heraf er blevet indberettet til Skattestyrelsen.

Fri bil til rådighed skal beskattes efter ligningsloven § 16 stk. 4. Bilen er ny, på det tidspunkt hvor selskabet indgår leasingaftalen, hvorfor beregningsgrundlaget opgøres på baggrund af den nyvognsværdi som Skattestyrelsen har fået oplyst af leverandøren, til 690.110 kr.

Fri bil beskattes efter Ligningsloven § 16 stk. 4, med 25% af værdien over 300.000 kr. og 20% af resten, dog af mindst 160.000 kr. pr. år.

Fra 2010 skal der til bilens beskatningsværdi tillægges miljøtillæg, der har samme størrelse som bilens ejerafgift eller vægtafgift. Fra 2013 er miljøtillægget 1,5 gange ejerafgiften eller vægtafgiften.

Alle beløb fremgår af den talmæssige opgørelse.

Du er i forbindelse med sagen kommet med bemærkning om, at du mener at bilen udelukkende anvendes erhvervsmæssig og at der derfor ikke skal ske beskatning. Til understøtning af det, har du fremlagt billeder af bilen, hvor man kan se et bilens bagagerum fyldt med arbejdsredskaber. Du har desuden oplyst at bilen kører ca. 50.000 km. årligt af dig eller den der har tilkaldevagten.

Bilen er indregistreret til Godstransport privat / erhverv og må derfor bruges til privatbenyttelse og der foreligger ingen kørebog for kørsel i bilen. Det er desuden vores opfattelse at bilen, på trods af de arbejdsredskaber der måtte ligge i bagagerummet, er egnet til privatkørsel. Da beskatning af fri bil er en beskatning af rådigheden og ikke den faktiske kørsel, så ændrer disse oplysninger ikke på at der skal ske beskatning af fri bil til rådighed.

Vi har pålagt selskabet at foretage indberetning af fri bil fra og med 1. januar 2018 og har sendt vores forslag om beskatning af fri bil til høring i selskabet.

(…)"

Skattestyrelsen er endvidere fremkommet med følgende bemærkninger:

"(…)

Der er i forbindelse med klagen ikke fremlagt nye oplysninger, som ikke allerede er behandlet i forbindelse med Skattestyrelsens afgørelse af 16. november 2018. Vi har dog 2 forhold i klagen, som vi skal afgive vores bemærkninger til.

1) IP skriver midt på side 2 at:

"Revisor har således ikke, som anført af SKAT, skrevet, at A har bil til rådighed, men udelukkende, at der ifølge instruks fra R1 skal gives en supplerende oplysning i påtegningen."

Skattestyrelsen vil til denne bemærkning henvise til de supplerende oplysninger i årsrapporterne for 2014/2015 og 2015/2016.

Supplerende oplysninger i årsrapporten for 2014/2015

"Selskabet har ikke indeholdt og afregnet A-skat af hovedanpartshaverens firmabil. Forholdet kan være ansvarspådragende for selskabets ledelse".

Supplerende oplysninger i årsrapporten for 2015/2016

"Selskabet har ikke indeholdt og afregnet A-skat og am-bidrag af hovedaktionærs firmabil. Forholdet kan være ansvarspådragende for ledelsen."

Der er supplerende oplysninger i årsrapporterne for 2016/2017 og 2017/2018 vedrørende samme forhold.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det af de supplerende oplysninger, meget præcist fremgår, at det er revisors opfattelse, at A har haft firmabil til rådighed, uden at der er foretaget indeholdelse og afregning af A-skat og am-bidrag.

2) IP henviser nederst på side 2 i klagen, til at Skattestyrelsen i sin afgørelse skriver:

"Efter at have fundet sagen frem, kan Skattestyrelsen konstatere at dette selskab (CVR …12 -G5 ApS) blev pålagt at omregistrere bilen med reg. Nr. …Q1, Bilmærke 2, Model 2, til udelukkende erhvervsmæssig anvendelse, hvis beskatning ikke skulle komme på tale"

IP skriver i klagen, at hverken A eller hans daværende revisor, mener at have modtaget nogen afgørelse, el.lign. hvor der er rejst noget krav om omregistrering.

A er således af den opfattelse, at det er godkendt, at der ikke skal ske beskatning af bilen uanset, at den er indregistreret på papegøjeplader.

IP skriver ligeledes, at det i den forbindelse skal bemærkes, at han har anmodet SKAT om at dokumentere, at der er rejst krav om omregistrering.

IP har i mail af 08.02.2019 skrevet følgende til skattestyrelsen: "I forbindelse med påtænkt klage af noget af sagskomplekset, skal jeg anmode dig om at dokumentere udtalelsen om, at det tidligere selskab var blevet pålagt at omregistrere bilen til gule plader, hvis beskatning ikke skulle komme på tale.  (side 7 i afgørelsen). A siger at der ikke er lavet et sådant pålæg."

Vi skal til disse bemærkninger udtale følgende:

Efter nærmere gennemgang af den omtalte sag vedrørende CVR …12 - G5 ApS, sagsid. XXXXXXXX, kan vi oplyse, at der som selskabets rådgiver påpeger, ikke er givet noget skriftligt pålæg om, at bilen med reg, nr. …Q1, Bilmærke 2, Model 2 i den daværende sag, skulle omregistreres til gule plader, hvis beskatning ikke skulle kunne komme på tale.

Der har udelukkende været tale om vejledning og revisor SC skriver i sit brev af 1. september 2009, at det er hans opfattelse "at bilen skal omregistreres til 100 % erhvervsmæssig anvendelse", hvilket vil sige til Gule plader.

Den 23. september 2009 sender SKAT, omregistreringsskema til selskabet, samt anmodning om at der sendes dokumentation for fjernelse af klistermærke i bilens bagrude. Dokumentationen bedes være i form af billede af bilen.

Den 30. september 2009 modtager SKAT anmodning om ændring af registrering til 100 % erhverv retur.

Den 13.10.2009 ændres anvendelsen i SKATs systemer fra at være Privat / Erhverv til udelukkende erhvervsmæssig anvendelse, se vedlagte oversigt over opkrævning af afgifter, som følger registreringsdatoerne.

Vi skal derfor præcisere, at der IKKE er givet et skriftligt pålæg om at bilen skulle omregistreres, idet selskabets revisor var enig heri og omregistrering skete på selskabets eget initiativ.

Vi beklager den fejlagtige formulering, men anser ikke formuleringen for at have haft indflydelse på den trufne afgørelse.

Det er dog fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at bilen skulle være indregistreret til udelukkende erhvervsmæssig anvendelse (gule plader), hvis beskatning ikke skulle kunne komme på tale.

Vi anser forholdet vedrørende …Q1, Bilmærke 2, Model 2, for at understøtte at selskabet og A har været bekendt med, eller burde være bekendt med, at der skal ske rådighedsbeskatning som fri bil, af en varebil der er indregistreret til blandet anvendelse, som hovedanpartshaveren har til sin rådighed, som det er tilfældet i den aktuelle sag.

(…)"

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at bilen ikke har været benyttet privat, hvorfor der ikke skal ske beskatning af værdi af fri bil for indkomstårene 2016 og 2017.

Til støtte herfor er anført følgende:

"(…)

G2 ApS har leaset en Bilmærke 1, Model 1 fra 20XX. Bilen er på papegøjeplader.

Bilen benyttes ifølge A således:

"Firmabilen …Q, bruger vi alle/jeg til at komme rundt til vores kunder som er lige fra Y5-by til Y6-by og Y7 og vi har en del i Y8-land og Y9-land for G6.

Vi besøger nye og gamle kunder ligesom der også en del skader i løbet af ugen som skal kikkes på rundt il Danmark.

Efter affugterne er opsat, har vi en mellemmåling af alle huse. De affugtere som vores fugtfolk ikke kan nå, kører A til.

Vi har døgnvagt på alle vores affugter i hele Danmark (Den medarbejder, der har vagten, har bilen.)

Affugterne skal køre/fungere da vi har en tidsplan fra alle vores kunder med henblik på affugtning af husene.

Hvis husene ikke klar til tiden er der dagbøder.

Bilen kører rigtigt mange km i alle hverdage og weekenden. Ca. 50.000 km. på årsbasis.

Bilen er pakket op med værktøj og fugtmålerudstyr til vores opgaver 24/7."

Som nævnt har vagthavende bilen, og bilen står derfor parkeret ved As bopæl når han har vagt.

A har 3 privatbiler 1 Bilmærke 1, XX1-klasse, 1 Bilmærke 1, XX2-klasse og 1 Bilmærke 3, Model 3 hvor der køres ca. 30.000 km pr år i hver af disse biler.

A fastholder at der ikke køres privat i den nævnte bil, og at beskatningen derfor er sket med urette.

SKAT anfører:

Selskabet CVR …11 - G2 ApS, har ifølge oplysninger i de supplerende oplysninger på årsrapporterne for 2015, 2016 og 2017 stillet fri bil til rådighed for dig, uden at værdien heraf er blevet indberettet til Skattestyrelsen.

Der henvises i den forbindelse til revisionsprotokollatet til årsrapporten for 2015 fremgår følgende under punkt 2:

"Ad 5. Vi skal i henhold til instruks fra R1 påse om der er biler på Papegøjeplader i selskabet, som ikke bliver beskattet som fri bil. Bilen, som A primært anvender som tilkaldevogn mm. Har sådanne papegøjeplader, men er ikke blevet beskattet som fri bil. Selskabets ledelse har oplyst os, at det er en fejl, at der er papegøjeplader på bilen. Vi skal til trods herfor indarbejde forholdet som en supplerende oplysning i vores påtegning. "

Revisor har således ikke som anført af SKAT skrevet at A har bil til rådighed, men udelukkende, at der ifølge instruks fra R1 skal gives en supplerende oplysning i påtegningen.

SKAT anfører endvidere

" Bilen er indregistreret til Godstransport privat/ erhverv og må derfor bruges til privatbenyttelse og der foreligger ingen kørebog for kørsel i bilen. Det er desuden vores opfattelse at bilen, på trods af de arbejdsredskaber der måtte ligge i bagagerummet, er egnet til privatkørsel. Da beskatning af fri bil er en beskatning af rådigheden og ikke den faktiske kørsel, så ændrer disse oplysninger ikke på at der skal ske beskatning af fri bil til rådighed"

Ved et møde fik Skattestyrelsen fremlagt en skrivelse fra R2 til Skattecenteret, dateret 1. septeAer 2009. Skrivelsen vedrører CVR …12 - G5 ApS.

Efter at have fundet sagen frem, kan Skattestyrelsen konstatere at dette selskab blev pålagt at omregistrere bilen med reg. nr. …Q1, Bilmærke 2, Model 2, til udelukkende erhvervsmæssig anvendelse, hvis beskatning ikke skulle komme på tale. G5 ApS er det selskab, hvor de aktiviteter der i dag er i G2 ApS, tidligere lå."

Hverken A eller hans daværende revisor mener ikke at have modtaget nogen afgørelse el. lign. Hvor der er rejst noget krav om omregistrering.

A er således af den opfattelse at det er godkendt, at der ikke skal ske beskatning af bilen uanset, at den er indregistreret på papegøjeplader.

Det skal i den forbindelse bemærkes at vi har anmodet SKAT om at dokumentere at der er rejst krav om omregistrering.

(…)"

Skatte- og Vurderingsankenævnets afgørelse

Stiller et selskab en bil til rådighed for privat anvendelse for en hovedanpartshaver, skal denne beskattes af værdien heraf, uanset om han er ansat i selskabet. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, og § 16A, stk. 5. Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens § 16A, stk. 5, 2. pkt.

For visse køretøjer gælder der en særlig praksis, hvorefter privat kørsel ikke udløser beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4, men derimod beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 3. Undtagelsen omfatter efter forarbejderne til § 16 særlige køretøjer såsom kraner, lastbiler og andre specialkøretøjer, der ikke kan anses for egnede som alternativ til en privat bil.

Bevisbyrden for, at en firmabil ikke har været stillet til rådighed for privat anvendelse påhviler som hovedregel hovedanpartshaveren, når bilen har været parkeret ved hovedanpartshaverens bopæl. Der henvises til Højesterets dom af 30. juni 2014, offentliggjort i SKM2014.504.

Efter praksis kan bevisbyrden anses for løftet, hvis der foreligger et behørigt kørselsregnskab, som godtgør, at bilen ikke har været anvendt til privat kørsel eller der er fremlagt konkrete oplysninger, som på anden vis godtgør, at bilen ikke har været til rådighed. Der henvises til Højesterets dom i SKM2005.138, Vestre Landsrets dom i SKM2003.53 og Østre Landsrets dom i SKM2005.503.

Klageren er hovedanpartshaver i selskabet. Klageren har oplyst, at bilen har været parkeret på hovedanpartshaverens adresse. Klageren har derfor bevisbyrden for, at bilen ikke har været til rådighed for privat benyttelse.

Efter en konkret vurdering af sagens oplysninger finder skatte- og vurderingsankenævnet det ikke godtgjort, at klageren var afskåret fra at råde over bilen i de påklagede indkomstår.

Der er herved lagt vægt på, at der ikke foreligger kørselsregnskab, ligesom der heller ikke foreligger en aftale om, at bilen ikke må anvendes privat.

Det forhold, at bilen ifølge det oplyste, kun er parkeret på klagerens bopæl, fordi klageren har døgnvagt, kan ikke føre til et andet resultat. Der er henset til, at der er tale om en permanent døgnvagtordning, og at klageren ikke ses at være pålagt særlige rådighedsindskrænkninger uden for arbejdstiden. Der henvises til Højesterets dom af 30. juni 2016, offentliggjort i SKM2006.481 samt byrettens dom af 11. marts 2011, offentliggjort i SKM2011.367.

Skatte- og vurderingsankenævnet finder heller ikke, at indretningen af bilens bagagerum er af en sådan karakter, at bilen derved ophører med at været et egnet alternativ til en privat bil og således i skatteretlig henseende kan anses for specialindrettet, jf. SKM2018.312.HR. Der er herved lagt vægt på det fremlagte billedmateriale, hvoraf det ses, at bagagerummet ikke er indrettet på særlig vis, for eksempel ved montering af hylder eller andet fast inventar, men alene pakket med løsdele, der relativt nemt kan fjernes.

Det forhold, at klageren havde flere private biler til rådighed, kan ikke i sig selv afkræfte formodningen om, at klageren havde selskabets bil til rådighed for privat benyttelse, jf. SKM2012.464.ØLR og SKM2015.469.BR.

Skatte- og vurderingsankenævnet finder herefter, at bilen har været til stillet til rådighed for klagerens private benyttelse.

Det af klageren anførte om, at SKAT tidligere har tilkendegivet, at der ikke skulle ske beskatning af den daværende firmabil, kan ikke føre til et andet resultat. Der er herved lagt vægt på, at det ikke ses dokumenteret, at klageren har modtaget en positiv og entydig tilkendegivelse herom, og i øvrigt relaterer dette sig til en anden bil og andre indkomstår. Klageren har således ikke erhvervet en retsbeskyttet forventning, jf. praksis herom i Den juridiske vejledning A.A.4.3.

…"

Forklaringer

A har forklaret, at G2 ApS ejes at et holdingselskab, som han ejer. Selskabet beskæftiger sig hovedsageligt med affugtning af typehuse. Billederne på ekstraktens side 173 og 175 viser de blæsere og affugtere, som anvendes. I forbindelse med driftsstop er det vigtigt, at de hurtigt kommer ud til huset, da der opstår skimmel efter 12 timer. Listen på ekstraktens side 141 viser de åbne sager i virksomheden. I 2016 og 2017 havde de omkring 150 opsætninger om måneden.

Han leder virksomheden og fordeler opgaverne. Han valgte bilen. De havde 7 Bilmærke 1 varebiler i virksomheden i forvejen, og han derfor kiggede hos Bilmærke 1. Han kører 60-70.000 km om året og gik derfor efter en bil med god komfort. Samtidig var det vigtigt, at bilen var præsentabel. Bilen har fast ladrum. Bagagerummet indeholder måleudstyr og værktøj. Det kan også rumme affugtere. Han er ikke bilinteresseret. Hans ægtefælle er mere interesseret i biler. Det var tilfældigt, at det netop blev denne bil. Han ville gerne have en, som man satte sig op i, ikke ned i. Den har ikke særligt ekstraudstyr.

Bilaget på ekstraktens side 63 er et eksempel på køreplanen for den kommende uge ud fra de indkomne ordrer. Bilaget viser nye opsætninger. Han mødes med sine ansatte og fordeler opgaverne med nyopsætninger, 14 dages kontroller og nedtagninger. De opgaver, som folkene ikke kan lave kontroller på, tager han selv. Han har også kontakten til nye kunder og kører ud ved driftsstop. Selskabet har den samme bil i dag. Den er registreret på gule plader. Han har ikke brugt bilen privat. De har 3 private biler i husstanden. En hvor, hvor alle fire i familien kan være, en som kan trække en hestetrailer og en sommerbil.

Han havde bilen alle hverdage og hver 3. weekend. Bilen var da på hans bopæl. De andre weekender blev den brugt af de øvrige vagthavende. Revisor havde indregistreret bilen på papegøjeplader i 2016 og 2017. Han havde ikke bemærket det.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført følgende:

"…

HOVEDANBRINGENDER

Til støtte for de nedlagte påstande gøres helt overordnet gældende, at der ikke i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4, jf. § 16A, stk. 5, er grundlag for den gennemførte beskatning af værdi af fri bil, idet den i sagen omhandlede bil ikke har stået til rådighed for sagsøgers private anvendelse.

Det følger af bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. § 16A, stk. 5, at hvis en hovedanpartshaver får stillet en bil til rådighed af sit selskab, skal hovedaktionæren beskattes af værdi af fri bil efter de gældende procentsatser i nævnte bestemmelse.

Omvendt følger det af samme bestemmelse, at i det omfang bilen ikke har stået til rådighed for hovedanpartshaverens private anvendelse, da er der ikke grundlag for at gennemføre en beskatning af værdi af fri bil i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4, jf. § 16 A, stk. 5.

1 RETSGRUNDLAGET

Som anført ovenfor, følger det af bestemmelsen i ligningslovens§ 16 A, stk. 5, 1. pkt., at hvis en hovedanpartshaver får stillet en bil til rådighed af sit selskab, så skal hovedanpartshaveren beskattes af værdi af fri bil.

Omvendt følger af samme bestemmelse, at anvendes den pågældende bil kun til erhvervsmæssig kørsel, så skal hovedanpartshaveren ikke beskattes af værdi af fri bil.

Sager som denne omhandlende beskatning af værdi af fri bil opstår typisk i situationer, hvor bilen står parkeret udenfor hovedanpartshaverens bopæl udenfor normal arbejdstid.

Det er som udgangspunkt skattemyndighederne, der har bevisbyrden for, at en bil har stået til fri rådighed med deraf følgende beskatning af værdi af fri bil i henhold til ligningslovens§ 16 A, stk. 5, 1. pkt.

Dette har direkte støtte i praksis og i Skatteministeriets egen procedure i Højesterets dom af den 30. juni 2014 offentliggjort i SKM2014.504.HR.

Af omtalte procedure fremgår således følgende:

" ... det anerkendes, at Skatteministeriet som udgangspunkt har bevisbyrden for den frie rådighed. da selskabs og privatadresse ikke var sammenfaldende i den periode, selskabet ejede bilen ..." (min understregning)

Gennem årene har der imidlertid udviklet sig en praksis, hvorefter der foreligger en formodning for, at en bil står til rådighed for privat benyttelse, såfremt der

1. er sammenfald mellem selskabets adresse og privatadressen, eller

2. bilen står parkeret foran hovedanpartshaverens bopæl udenfor normal arbejdstid.

Der er i denne sag enighed om, at den i sagen omhandlede bil har været parkeret ved sagsøgers private bopæl udenfor normal arbejdstid, når han har haft vagt, jf. sagsøgers tidligere forklaring, jf. Bilag 1, side 3, 2. sidste afsnit. Sagsøger er derfor omfattet af formodningsreglen.

Det er imidlertid særdeles væsentligt at holde sig for øje, at der som anført alene er tale om en formodningsregel, som efter fast og righoldig praksis konkret kan afkræftes.

Den omtalte formodningsregel kan bl.a. afkræftes, hvis hovedanpartshaveren er i stand til at fremlægge et løbende ført kørselsregnskab, der udelukkende udviser erhvervsmæssig kørsel, samt ved fremlæggelse af en fraskrivelseserklæring, hvor hovedanpartshaveren har fraskrevet sig adgangen til at anvende bilen til private formål.

Det er imidlertid væsentligt at holde sig for øje, at det følger af en righoldig praksis fra såvel Landsskatteretten som domstolene, at skatteyder, herunder sagsøger, konkret kan afkræfte den omtalte formodning for privat benyttelse - også selv om der hverken er ført et kørselsregnskab eller lavet en fraskrivelseserklæring, jf. eksempelvis TfS 2004, 183, TfS 2006, 12 og Landsskatterettens afgørelse af den 10. maj 2017 (LSR’s j.nr. 14-0012794).

Det er således ikke korrekt, når sagsøgte under skriftvekslingen har anført, at formodningsreglen efter praksis alene kan afkræftes ved, at der udarbejdes et kørselsregnskab.

Ifølge praksis foretages vurderingen med afsæt i følgende tre forhold:

1  Om der var et erhvervsmæssigt formål med anskaffelsen af bilen.

2  Om der foreligger observationer af privat kørsel i bilen.

3  Om der er mulighed for at få et privat kørselsbehov dækket på anden vis.

Hvis en skatteyder således godtgør, at der 1) er et erhvervsmæssigt formål med bilens anskaffelse, at der 2) ikke er observationer af privat kørsel, og endelig 3) at skatteyder har mulighed for at få dækket sit private kørselsbehov på anden vis, så er der ikke grundlag for en beskatning af værdi af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, jf. § 16 A, stk. 5, 1. pkt.

Den af Højesteret afsagte dom offentliggjort som SKM2009.239.H ændrer ikke herved som hævdet af sagsøgte.

2 DEN KONKRETE SAG

Som det fremgår side 9, 4. sidste afsnit har Skatte- og Vurderingsankenævnet ved den for retten indbragte afgørelse af den 19. august 2019 foretaget en konkret vurdering af spørgsmålet om, hvorvidt sagsøger var afskåret fra at råde over bilen til privat kørsel i indkomstårene 2016 og 2017.

I forlængelse heraf fremgår det videre, at der ved denne vurdering er lagt vægt på, at "der ikke foreligger kørselsregnskab, ligesom der heller ikke foreligger en aftale om, at bilen må anvendes privat", jf. side 9, 9. afsnit i Skatte- og Vurderingsankenævnets afgørelse af den 19. august 2019, jf. Bilag 1, side 9.

Som det fremgår af ovennævnte praksis, skal der foretages en konkret vurdering i denne sag, i hvilken forbindelse der ikke alene kan lægges vægt på, hvorvidt der er udarbejdet et kørselsregnskab eller en såkaldt fraskrivelseserklæring.

Skatte- og Vurderingsankenævnet har således også selv i den for retten indbragte afgørelse anført følgende:

"Efter praksis kan bevisbyrden anses for løftet, hvis der foreligger et behørigt kørselsregnskab, som godtgør, at bilen ikke har været anvendt til privat kørsel eller der er fremlagt konkrete oplysninger, som på anden vis godtgør, at bilen ikke har været til rådighed. Der henvises til Højesterets dom i SKM2005. 138, Vestre Landsrets dom i SKM2003. 53 og Østre Landsrets dom i SKM2005.503." (min understregning)

Ovennævnte fremgår side 9, 6. afsnit i Skatte- og Vurderingsankenævnets egen afgørelse dateret den 19. august 2019, jf. Bilag 1, side 9.

Denne forståelse af praksis er i overensstemmelse med det for sagen relevante retsgrundlag, der er beskrevet ovenfor, jf. også ns 2004, 183, ns 2006 12 og Landsskatterettens afgørelse af den 10. maj 2017 (LS R's inr_ 14-0012794).

Til støtte for, at Skatte- og Vurderingsankenævnets konkrete vurdering af sagens forhold ikke er korrekt, skal der således henvises til følgende forhold:

For det første har sagsøger med de i sagen fremlagte bilag sammenholdt med dennes forklaring dokumenteret, at der var et erhvervsmæssigt behov for anskaffelsen af den i sagen omhandlede bil i G2 ApS, jf. Bilag 2 til Bilag 8.

Som beskrevet under skriftvekslingen har bilen således været anvendt til sagsøgers erhvervsmæssige kørsel for selskabet, herunder kørsel i forbindelse med 1) opstilling af affugtere, 2) kørsel til driftsstop, 3) løbende kontrol af fugtniveau to uger efter opsætning af affugtere og 4) nedtagning af affugtere efter fire uger.

Derudover har sagsøger som direktør i G2 ApS endvidere anvendt den i sagen omhandlede bil som direktionsvogn, hvorved forstås, at den er anvendt til kørsel til møder hos eksisterende samarbejdspartnere samt nye kunder.

Sagsøger har i den forbindelse vurderet, at det var nødvendigt at have en bil af en bedre standard, da det har betydning for den signalværdi, som sendes til såvel samarbejdspartnere som nye kunder.

Der henvises i den forbindelse videre til sagsøgers tidligere forklaring gengivet i notatet fremlagt som Bilag 8.

For det andet skal der henvises til, at der ubestridt ikke til støtte for den gennemførte beskatning af værdi af fri bil foreligger observationer af sagsøger under privat kørsel i den i sagen omhandlede bil.

Det eneste argument til støtte for, at sagsøger har rådet over den i sagen omhandlede bil til privat kørsel, er således det forhold, at bilen har været parkeret ved sagsøgers private bopæl udenfor normal arbejdstid, hvilket er årsagen til, at sagsøger er omfattet af formodningsreglen.

Når bilen har været parkeret ved sagsøgers private bopæl udenfor normal arbejdstid, har det alene været begrundet i den omstændighed, at sagsøger løbende har kørsel til driftsstop, hvortil der henvises til beskrivelsen ovenfor under afsnittet faktum.

Som det fremgår ovenfor, er det imidlertid muligt at afkræfte denne formodningsregel, såfremt det godtgøres, at bilen ikke har stået til rådighed for privat anvendelse.

For det tredje skal der endelig henvises til, at sagsøger har haft mulighed for at få dækket sit private kørselsbehov på anden vis end ved anvendelse af den i sagen omhandlede bil.

Således har sagsøger ubestridt haft rådighed over følgende private biler:

•  Bilmærke 3, Model 3 (reg.nr. …Q3).

•  Bilmærke 1, Model 5 (reg.nr. …Q4).

•  Bilmærke 1, XX1-klasse ~ (reg.nr. …Q2).

Som det fremgår, er ovennævnte biler alle registreret til privat befordring, og for så vidt angår den nævnte Bilmærke 3, Model 3 og Bilmærke 1, XX1-klasse er der tale om biler med plads til fire personer.

De er derfor også meget bedre egnet til privat befordring end den i sagen omhandlede bil, der er indrettet med ladrum til brug for værktøj, jf. Bilag A.

Endvidere bemærkes, at alle de tre biler, som sagsøger havde mulighed for at anvende til privat kørsel i de i sagen omhandlede to indkomstår, er af en kvalitet og stand, som ikke på nogen måde kan have skabt et incitament for sagsøger til at køre privat i den i sagen omhandlede bil, som alene har stået til rådighed for sagsøgers erhvervsmæssige kørsel, jf. Bilag 1 O til Bilag 12.

Det bestrides således også, at den i sagen omhandlede bil - som anført af sagsøgte under skriftvekslingen - anses for anskaffet begrundet i sagsøgers interesse i at have privat rådighed over en bil med "Formsproget: Byens samtaleemne" og "Proportioner, der vækker opsigt", jf. side 3, 5. afsnit i sagsøgtes svarskrift.

Måtte sagsøger - hvilket imidlertid ikke er tilfældet - have en sådan interesse, vil denne også rigeligt kunne dækkes ved kørsel i de to private biler af mærke og model Bilmærke 1, Model 5 og Bilmærke 1, XX1-klasse.

På baggrund af ovenstående har sagsøger i denne konkrete sag således godtgjort, at der 1) var et erhvervsmæssigt formål med bilens anskaffelse, at der 2) ikke er observationer af privat kørsel i den i sagen omhandlede bil, og at sagsøger 3) havde mulighed for at få dækket sit private kørselsbehov på anden vis.

I henhold til den foreliggende praksis har sagsøger således afkræftet formodningen om, at han konkret har haft den i sagen omhandlede bil til rådighed for privat kørsel.

Der er således ikke grundlag for at opretholde den gennemførte beskatning i henhold til ligningslovens§ 16 A, stk. 4, jf.§ 16 A, stk. 1, 1. pkt.

…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført følgende:

"…

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at der skal ske rådighedsbeskatning af bilens værdi efter ligningslovens § 16, stk. 4.

3.1 Overordnet om retsgrundlaget

Efter statsskattelovens § 4, litra b, betragtes "vederlagsfri benyttelse af andres rørlige eller urørlige gods" som skattepligtig indkomst.

Reglen er uddybet i ligningslovens § 16, stk. 1, 1. pkt., hvoraf fremgår, at vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

Efter ligningslovens § 16, stk. 3, 1. pkt., skal den skattepligtige værdi af de i § 16, stk. 1, omhandlede goder fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve goderne i almindelig fri handel, medmindre andet følger af stk. 4-16.

For biler, der er "…stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver som nævnt i [§ 16,] stk. 1" (min understregning), fastsættes den skattepligtige værdi efter reglen i ligningslovens § 16, stk. 4.  Selve værdiansættelsen er uomtvistet, og tvisten er således alene, om betingelsen om, at bilen har været stillet til rådighed for As private benyttelse, er opfyldt.

Som det fremgår af bestemmelsens ordlyd, er det, der udløser beskatningen, at bilen står til rådighed for privat benyttelse. Den skattepligtiges faktiske private benyttelse af bilen er uden betydning for skattepligten, jf. også UfR 2009.2883 H om den tilsvarende bestemmelse i ligningslovens § 16, stk. 5, om beskatning af rådighed over sommerbolig.

3.2 A har bevisbyrden for, at bilen ikke har stået til rådighed for hans private benyttelse

Det fremgår af sagen, at G3 ApS har leaset bilen, jf. skatte- og vurderingsankenævnets afgørelse (bilag 1, s. 2, 2. afsnit). Samtidig fremgår det, at bilen anvendes i selskabet G2 ApS (bilag 1, s. 3, næstsidste afsnit).

A har blandt andet i klagen til skatteankenævnet (bilag A, s. 1, 6. afsnit) oplyst, at G2 ApS var leasingtager af bilen, ligesom bilen var påført et klistermærke med teksten G2 ApS (bilag B).

A var ultimativ ejer af både G3 ApS og G2 ApS og havde derfor i alle tilfælde rådighed over bilen, jf. f.eks. UfR 2014.3169 H.

Der gælder endvidere en formodning for, at bilerne var stillet til rådighed for As private benyttelse:

For det første følger det af fast praksis, at hvor en (ikke gulplade-) bil til rådighed for den skattepligtige har været parkeret på den skattepligtiges private adresse, har den skattepligtige bevisbyrden for, at bilen ikke har stået til rådighed for privat benyttelse, jf. f.eks. SKM 2009.239 H, UfR 2006.2688 H og UfR 2000.329 H.

A har selv oplyst, at bilen var parkeret på hans bopæl, jf. skatte- og vurderingsnævnets afgørelse (bilag 1, s. 3, 2. sidste afsnit).

For det andet følger det af forarbejderne til ligningslovens § 16, stk. 4, at indregistrering af en bil til blandet erhvervsmæssig og privat anvendelse og den deraf følgende betaling af privatbenyttelsesafgift i sig selv udgør en tilkendegivelse af, at bilen står til privat rådighed, jf. lovforslag nr. 181 af 20. marts 2002, de specielle bemærkninger til § 4.

Idet A ubestridt har betalt privatbenyttelsesafgift, er der skabt en stærk formodning for, at A også faktisk har haft bilen til rådighed for privat benyttelse, jf. SKM 2018.337 VLR, SKM 2018.40 VLR, SKM 2017.466 ØLR og SKM 2017.477 VLR.

For det tredje fører også bilens karakter til, at A har bevisbyrden for, at bilen ikke har stået til rådighed for privat benyttelse, jf. ovenfor nævnte UfR 2014.3169 H samt UfR 2008.2162 H og UfR 2005.1691 H.

For ingen af As selskaber var der et erhvervsmæssigt formål med at lease en Bilmræke 1, Model 1, og leasingen må anses for begrundet i As interesse i at have privat rådighed over en bil med "Formsproget: Byens samtaleemne" og "Proportioner, der vækker opsigt", jf. Bilmærke 1’ brochure om bilen (bilag C, s. 4 og 5).

De tre forhold fører hver for sig til, at A har bevisbyrden, og i hvert fald tilsammen fører de til, at der påhviler A en ganske tung bevisbyrde, hvis han skal afkræfte formodningen for, at han har haft bilen til rådighed for privat benyttelse.

A har da heller ikke bestridt, at han har bevisbyrden for, at bilen stod til rådighed for privat anvendelse, men kun at bevisbyrden skulle være skærpet (replikken, s. 3, 6. afsnit). Senest har Vestre Landsret ved dom af 27. maj 2020 (i sag BS-940/2019-VLR) imidlertid bekræftet, at der gælder en skærpet bevisbyrde under omstændigheder som de foreliggende.

3.3 Bevisbyrden for, at bilen ikke er til rådighed for privat benyttelse, er ikke løftet

Med Højesterets dom i SKM 2009.239 H blev det udtrykkeligt fastslået, at bevis imod en formodning for privat rådighed over og benyttelse af en firmabil "i realiteten på eneste måde" kan føres ved, at der udarbejdes et kørselsregnskab.

Dommen var i tråd med, at Højesteret i UfR 2005.1691 - med den lakoniske begrundelse at der ikke løbende havde været ført kørselsregnskab - havde fastslået, at den i sagen etablerede formodning for privat rådighed og benyttelse ikke var blevet afkræftet.

Senere retspraksis har fulgt denne linje, jf. eksempelvis SKM 2012.464 Ø, der ændrede SKM 2011.2 BR. Byretten var kommet frem til, at den skattepligtige havde afkræftet formodningen, selvom der ikke havde været ført en kørebog. Landsretten tilsidesatte byrettens vurdering, idet landsretten lagde afgørende vægt på, at der ikke var blevet ført kørselsregnskab.

A har ikke fremlagt kørselsregnskab.

A kan ikke løfte sin bevisbyrde alene ved blot at hævde, at han har afkræftet formodningen (stævningen, s. 4, 6. afsnit), jf. f.eks. den ovennævnte dom af 27. maj 2020 fra Vestre Landsret.

En vagtordning som den angiveligt foreliggende, hvor A skulle have vagt alle hverdage og weekender (bilag 1, s. 3, 2. sidste afsnit), bevirker ikke, at bilen ikke har stået til privat rådighed for A, jf. UfR 2006.2688 H.

A har således ikke fremført noget, der løfter hans efter omstændighederne tunge bevisbyrde for, at bilen ikke har stået til rådighed for privat benyttelse.

A er derfor skattepligtig af værdien af fri bil, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

3.4 As indsigelser

I stedet for at fremlægge de konkrete beviser, som efter retspraksis kræves for, at det kan anses for bevist, at den omhandlede bil ikke har været til rådighed for As private benyttelse, har A fremlagt en række bilag, som ingen sammenhæng har med den i sagen omhandlede bil.

A er endvidere fremkommet med en længere procederende gennemgang af en række forskellige afgørelser. Størsteparten af afgørelserne er afsagt inden højesteretsdommene, som Skatteministeriet påberåber sig, herunder navnlig SKM 2009.239 H, og afgørelserne giver under alle omstændigheder ikke dækning for de kriterier, som A mener "helt klart" fremgår af afgørelserne (replikken, s. 12, 4. sidste afsnit).

A gør endvidere gældende (replikken, s. 13, 3. afsnit ff.), at de citerede udtalelser fra skatte og vurderingsankenævnet er modstridende og en bekræftelse af, at retspraksis skal forstås i overensstemmelse med hans udlægning. Der er ikke grundlag for at forstå udtalelserne, som A hævder, og Skatteministeriet er under alle omstændigheder ikke bundet af dem, jf. f.eks. UfR 2018.3603 H.

A henviser (replikken, s. 13, sidste afsnit) desuden til, at der i selskabet var et erhvervsmæssigt formål med at anskaffe bilen til brug for sin kørsel for selskabet og henviser samtidig (replikken, s. 14, 3. afsnit) til sit eget notat (bilag 8), hvori A hævder, at bilen ikke er anvendt privat. A kan ikke alene ved at henvise til, at der skulle være et erhvervsmæssigt formål med anskaffelsen af en bil i selskabet eller ved at hævde, at bilen alene er anvendt erhvervsmæssigt afkræfte formodningen for privat anvendelse af den i sagen konkret omhandlede bil, jf. bl.a. ovennævnte SKM 2009.239 H og Vestre Landsrets dom af 27. maj 2020. I øvrigt bestrides As bemærkninger om den erhvervsmæssige brug af bilen, herunder at køresedlerne (bilag 6 og 7) skulle udgøre dokumentation herfor.

A henviser (replikken, s. 14, 1. afsnit) endvidere til, at bilens "standard" skyldes, at bilen blev anvendt som "direktionsvogn", hvilket ikke ændrer ved, A - også efter sin egen opfattelse - har bevisbyrden for, at bilen ikke stod til rådighed for privat benyttelse. A kan ikke løfte sin bevisbyrde for, at bilen ikke blev anvendt privat ved at henvise til, at der var en erhvervsmæssig begrundelse for, at bilen blev leaset.

Allerede fordi privat benyttelse ikke (men derimod kun rådighed) er afgørende for beskatningen kan A heller ikke løfte sin bevisbyrde for, at bilen ikke har stået til rådighed for privat benyttelse, ved at henvise til, at han ikke er blevet observeret i bilen, jf. herved også UfR 2009.2883 H. Det forhold, at A ikke er blevet observeret, beviser i sagens natur heller ikke, at bilen ikke er benyttet privat.

At As husstand har haft rådighed over en eller flere andre biler (replikken, s. 14, 8. afsnit), kan heller ikke tillægges nogen vægt ved endsige ændre bedømmelsen af, om formodningen for privat rådighed og benyttelse er blevet afkræftet, jf. eksempelvis UfR 2014.3169 H, UfR 2005.1691 H, SKM 2009.239 H, UfR 2000.329 H (flertallets præmisser sammenholdt med mindretallets, og hvor der tilmed var tale om en varevogn) og SKM 2012.464 Ø. I øvrigt bemærkes, at de fremlagte brochurer om bilerne (bilag 10-12) så vidt ses vedrører andre (opdaterede) modeller end dem, As husstand (også) havde til rådighed.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

 Rettens begrundelse og resultat

A er hovedanpartshaver i selskabet, der ejer den bil, som beskatningen vedrører. Han har forklaret, at bilen holdt parkeret på hans bopæl, når han havde vagt, hvilket var på alle hverdage og hver tredje weekend. Det følger af retspraksis, at der under sådanne omstændigheder er en skærpet formodning for, at bilen også har været stillet til rådighed for A. Det fremgår videre af sagen, at der har været betalt privat benyttelsesafgift for bilen i den periode, som skatteansættelsen vedrører.

De køresedler, som har været fremlagt, udgør ikke et kørselsregnskab, og kan således ikke afkræfte formodningen. Rådigheden er herefter skattepligtig efter ligningslovens § 16A, stk. 5, jf. § 16, stk. 4. Hverken det forhold, at As husstand i øvrigt rådede over 3 biler, eller As forklaring om, at han ikke brugte bilen privat, kan føre til andet resultat. Skatteministeriets frifindelsespåstand tages herefter til følge.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 30.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

A skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 30.000 kr.

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.