Dato for udgivelse
25 Aug 2020 09:51
Til
Importører mv.
Sagsnummer
12-0244237
Ansvarlig styrelse
Toldstyrelsen
Ved spørgsmål, kontakt
Toldstyrelsen – 72 22 12 12
Resumé

Genindførelse af en endelig antidumpingtold på importen af rørfittings af deformerbart støbejern med gevind og af støbejern med kuglegrafit med oprindelse i Kina, fremstillet af Jinan Meide Castings Co., Ltd som følge af Rettens dom i sag T-650/17.


Kommissionen har ved gennemførelsesforordning (EU) 2020/1210 offentliggjort i EU-tidende L 274 af 21. august 2020 genindført en endelig antidumpingtold på importen af rørfittings af deformerbart støbejern med gevind og af støbejern med kuglegrafit (toldtariffens pos. 7307 19 10 10 og 7307 19 10 20) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (CN), fremstillet af Jinan Meide Castings Co., Ltd (Taric-tillægskode B336), som følge af Rettens dom i sag T-650/17.

Toldmyndighederne er pålagt af ophøre med den registrering af importen, der blev indført ved gennemførelsesforordning (EU) 2019/1982, som hermed ophæves.

For så vidt angår genindførelse af antidumpingtold henvises til teksten i (EU) 2020/1210.

Forordningen trådte i kraft den 22. august 2020.