Dato for udgivelse
11 Jun 2020 10:29
Til
Importører og eksportører
Sagsnummer
20-0701554
Ansvarlig styrelse
Toldstyrelsen
Ved spørgsmål, kontakt
Toldstyrelsen – 72 22 12 12
Resumé

Tariferingsforordninger, forklarende bemærkninger og ændring af teksten til KN


Kommissionen har vedtaget følgende gennemførelsesforordninger om tarifering i den kombinerede nomenklatur (KN):

  • Forordning 2020/622 vedrørende frontpanel til bilradio af plast, der skal tariferes under KN-kode 8529 90 92. Forordningen er offentliggjort i EU-Tidende nr. L 144 af 7. maj 2020 og trådte i kraft 27. maj 2020.

  • Forordning 2020/693 vedrørende bånd af legeret stål fremstillet ved smeltespinding med en bredde på ca. 30 mm og en tykkelse på ca. 0,02 mm, der skal tariferes under KN-kode 7228 6080. Forordningen er offentliggjort i EU-Tidende nr. L 162 af 26. maj 2020 og træder i kraft 15. juni 2020.

  • Forordning 2020/724 vedrørende en vare i form af en hul kugle, der er fremstillet af garn, strimler eller lignende, der f.eks. kan sættes på elektriske lyskæder, der skal tariferes i KN-kode 5609 00 00. Forordningen er offentliggjort i EU-Tidende nr. L 170 af 2. juni 2020 og træder i kraft 22. juni 2020

  • Forordning 2020/725 vedrørende sammensat organisk opløsningsmiddel, der skal tariferes under KN-kode 3814 00 90. Forordningen er offentliggjort i EU-Tidende nr. L 170 af 2. juni 2020 og træder i kraft 22. juni 2020.

 

Kommissionen har desuden vedtaget følgende tilføjelser i forklarende bemærkninger til KN:

• Til pos. 0811 og 2008 omkring tarifering af mandariner, hvor hinderne er kemisk fjernet. Teksten er offentliggjort i EU-Tidende C 180 af 29. maj 2020.

• Til underpos. 2208 20 omkring spiritus fremstillet ved destillation af druevin eller druekvas. Teksten er offentliggjort i EU-Tidende C 180 af 29. maj 2020.

Der er desuden vedtaget ændringer af den nuværende forklarende bemærkning til følgende KN-koder 5106 10 10, 7307 19 10 og 8536 70 00 og fjernelse af forklarende bemærkninger til KN-kode 7307 19 90 og 8481 10 05. Teksten er offentliggjort i EU-Tidende C 124 af 17. april 2020.

 

Kommissionen har desuden ved forordning 2020/712 vedtaget ændring af teksten til KN-kode 2403 99 10 fra det nuværende "Skrå og snus" Til "Skrå og snus (snus til nasalt brug)".

Forordningen er offentliggjort i EU-Tidende nr. L 167 af 29. maj 2020.  Ændringen finder anvendelse fra 1. januar 2021 - og vil blive indarbejdet i KN-forordningen for 2021 (forventes offentliggjort i slutningen af oktober) og i toldtariffen.

 

En bindende tariferingsoplysning (BTO) ophører med at være gyldig fra datoen for offentliggørelsen, såfremt den ikke længere er i overensstemmelse med fortolkningen af toldnomenklaturen som følge af vedtagne foranstaltninger.

BTO’er, der påvirkes, kan dog fortsat benyttes i en periode efter offentliggørelsen på henholdsvis 3 måneder for tariferingsforordningen eller 6 måneder for de forklarende bemærkninger, såfremt der inden offentliggørelsen er indgået bindende og endelig kontrakt om køb (import) eller salg (eksport) af den pågældende vare.

 

Med venlig hilsen

Tariferingscentret