Dato for udgivelse
27 Jan 2020 11:27
Til
Importører mv.
Sagsnummer
20-0256243
Ansvarlig styrelse
Toldstyrelsen
Ved spørgsmål, kontakt
Toldstyrelsen – 72 22 12 12
Resumé

Registrering af visse varmvalsede plader og ruller af rustfrit stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina, Taiwan og Indonesien.


Kommissionen har ved gennemførelsesforordning (EU) 2020/104 offentliggjort i EU-tidende L 19 af 24. januar 2020 pålagt toldmyndighederne at træffe de nødvendige foranstaltninger til at registrere import til Unionen af fladvalsede varer af rustfrit stål, også i ruller (herunder varer tilskåret i længder og smalt båndjern), kun varmvalsede og med udelukkelse af varer, der ikke er i ruller, af bredde 600 mm eller mere og af tykkelse over 10 mm, som i øjeblikket tariferes under HS-kode 7219 11, 7219 12, 7219 13, 7219 14, 7219 22, 7219 23, 7219 24, 7220 11 og 7220 12 og med oprindelse i Folkerepublikken Kina (CN), Taiwan (TH) og Indonesien (ID).

For så vidt angår registrering henvises til teksten i (EU) 2020/104.

Registreringen ophører ni måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttrædelse.

Forordningen trådte i kraft den 25. januar 2020.