Indberetning til Aktiesparekonto kan ske via filoplad på TastSelv Erhverv eller DUPLA webservice. Læs mere om indberetningskanalerne i afsnit 3.2.
Vi anbefaler, at I altid tester validiteten af data og filformat, inden indberetning.
Læs mere om validering af produktionsdata inden indberetning i afsnit 3.3 eller om test i testmiljøet TFE (testdata) i afsnit 7.
Der er nogle forudsætninger for, at I kan indberette til Aktiesparekonto:
- Registrer pligten
I skal registrere virksomheden for pligten til at indberette Registrer pligten på virk.dk. Læs mere i afsnit 1.3. - Bestil MitID-certifikat
I skal bruge et MitID-certifikat, når I indberetter. Læs mere i afsnit 3.1.3 om MitID Erhverv certifikater på mitid-erhverv.dk. Husk I skal bruge et særligt test-certifikat, for at bruge vores testmiljø TFE. Læs mere om test i afsnit 7. - Registrer certifikat
I skal registrere MitID-certifikatet i TastSelv Erhverv. Læs mere i afsnit 3.1.2. - Opret rettighedsgrupper
I TastSelv Erhverv skal I oprette virksomheden til de korrekte rettighedsgrupper for at kunne indberette. Læs mere i afsnit 3.1.2. - Tildel den oprettede rettighedsgruppe til certifikatet
I skal tilknytte certifikatet til den oprettede rettighedsgruppe. Læs mere i afsnit 3.1.3
Indberetter I for andre?
Hvis I indberetter på vegne af andre, skal I være tilmeldt revisorordningen. Revisorordningen giver jer adgang til at indberette for den indberetningspligtige. Læs mere i afsnit 3.1.4.
Vi anbefaler, at I tester validiteten af filformat og data, inden indsendelse af indberetningsfilen. Læs mere om test med testdata i afsnit 7 og om mulighed for validering af produktionsdata inden indberetning i afsnit 3.3.
Indberetningsformatet er xml. Se nærmere om indholdet i filen i afsnit 4.