1. Sammenfatning

Styresignalet indeholder Skattestyrelsens fortolkning af en række spørgsmål fra FSR til rentefradragsbegrænsningsreglerne. Styresignalet tager udgangspunkt i en række spørgsmål fra FSR.

I styresignalet gengives FSR’s spørgsmål og bemærkninger efterfulgt af Skattestyrelsens fortolkning.

2.  Baggrund og problemstilling

FSR har stillet en række spørgsmål om forståelsen af reglerne om rentefradragsbegrænsning i selskabsskattelovens §§ 11 B og den dagældende selskabsskattelovs § 11 C, som er besvaret den 11. september 2017. FSR har desuden stillet nogle opfølgende spørgsmål i et brev af 9. marts 2018. Formålet med dette styresignal er at præcisere fortolkningen af rentefradragsbegrænsningsreglerne.

Hvor svaret indebærer en ændring af hidtidig praksis, vil der blive udsendt særskilt styresignal, herunder om virkningstidspunktet for en sådan ændring. Det drejer sig om spørgsmål 2, 3 og 9 i FSR’s henvendelse. FSR’s spørgsmål 8 er endvidere ikke medtaget i styresignalet, da det drejede sig om, at FSR ønskede en ændring af reglerne.

3.  Regelgrundlaget

Selskabsskattelovens § 11 B (…)

Stk. 5. Den skattemæssige værdi af selskabets aktiver opgøres ved indkomstårets udløb. Afskrivningsberettigede aktiver indgår med den nedskrevne værdi. Aktiver, der ikke er afskrivningsberettigede, indgår med anskaffelsessummen tillagt udgifter til forbedringer. Aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, jf. dog stk. 6, fordringer og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstlovensamt præmieobligationer og likvide midler medregnes ikke ved opgørelsen af selskabets aktiver. Til aktiverne medregnes nettoværdien af igangværende arbejder for fremmed regning. Værdien af igangværende arbejder, næringsaktiver, varelagre og fordringer erhvervet ved salg af varer og andre næringsaktiver samt tjenesteydelser (varedebitorer m.v.) indgår i aktivopgørelsen, i det omfang hvormed værdien overstiger værdien af gæld opstået ved køb af varer og andre næringsaktiver samt tjenesteydelser (varekreditorer m.v.). Alene lagerbeskattede næringsaktier medregnes. Til aktiverne medregnes anskaffelsessummen på terminskontrakter m.v., som tjener til sikring af driftsindtægter og driftsudgifter, jf. stk. 4, nr. 3, 6. og 7. pkt. Ved opgørelsen af selskabets aktiver medregnes fremførselsberettigede underskud efter § 12. Der medregnes de underskud, der ville være fremførselsberettigede ultimo indkomståret uden indkomstårets fradragsbeskæring efter stk. 1 og § 11 C. Ved opgørelsen af et selskabs aktiver medregnes den regnskabsmæssige værdi af finansielt leasede aktiver hos leasingtageren. Leasinggiveren medregner ikke finansielt udleasede aktiver. Ved finansiel leasing mellem sambeskattede selskaber, jf. § 31 eller § 31 A, anvendes den skattemæssige værdi i stedet for den regnskabsmæssige værdi. Aktiver, der er omfattet af beskatning efter tonnageskatteloven, medregnes ikke. Aktiver, der er indskudt af udenlandske koncernforbundne enheder, jf. § 31 C, medregnes kun, i det omfang aktiverne forbliver i selskabet i mindst 2 år. Aktiverne medregnes dog altid, hvis koncernen har valgt international sambeskatning efter § 31 A.

(…)

Stk. 8. Selskaber, der indgår i en sambeskatning efter § 31 eller § 31 A, opgør koncernens nettofinansieringsudgifter og den skattemæssige værdi af aktiverne samlet. Beløbet i stk. 1 gælder samlet for de sambeskattede selskaber. Indgår det tonnagebeskattede selskab i en sambeskatning, jf. §§ 31 og 31 A, finder stk. 3 samlet anvendelse på de sambeskattede selskaber, og der bortses fra aktier i sambeskattede selskaber samt gæld og fordringer mellem de sambeskattede selskaber. Hvis et selskab ikke indgår i sambeskatningen i hele indkomståret, medregnes ved opgørelsen efter 1. pkt. selskabets aktiver ved udløbet af delperioden, jf. § 31, stk. 5, i forhold til hvor stor en del delperioden udgør af et kalenderår. Hvis der foretages fradragsbeskæring efter stk. 1, fordeles beskæringen forholdsmæssigt på baggrund af, hvor meget det enkelte selskabs nettofinansieringsudgifter uden nettokurstab, der ikke beskæres efter stk. 1, 3. pkt., overstiger den skattemæssige værdi af selskabets aktiver, jf. stk. 5, ganget med standardrenten.

(…)

Stk. 10. Hvis et selskab i et indkomstår fradragsbeskæres efter stk. 1, vil beskårne nettokurstab på gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstlovenkunne fradrages i kursgevinster på gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloveni de 3 efterfølgende indkomstår. Uanset 1. pkt. kan beskårne urealiserede kurstab på en renteswap vedrørende lån med sikkerhed i fast ejendom fremføres i kontraktens løbetid til fradrag i urealiserede kursgevinster på samme kontrakt og i realiserede kursgevinster på samme kontrakt, der realiseres i det indkomstår, hvor kontrakten ophører. Ved fremførsel af kurstab modregnes de ældste kurstab først. Kurstab fremføres samlet for sambeskattede selskaber hos administrationsselskabet. Ved ophørsspaltning af administrationsselskabet fordeles de fremførselsberettigede kurstab forholdsmæssigt efter den skattemæssige værdi af aktiverne, jf. stk. 5 og 6, i de modtagende selskaber. Uanset 4. pkt. kan beskårne urealiserede kurstab på en renteswap fremføres i det selskab, der har indgået renteswappen, hvis det pågældende selskab udtræder af sambeskatningen.

Stk. 11. Stk. 1-10 omfatter ikke livsforsikringsselskaber. Livsforsikringsselskaber kan som administrationsselskab i en sambeskatning fremføre beskårne kurstab, jf. stk. 10. De beskårne kurstab kan ikke modregnes i livsforsikringsselskabets kursgevinster. Stk. 12. Ved anvendelse af stk. 6, 1. pkt., bruges de medregningsprocenter, som er anført i 2.-9. pkt. For indkomståret 2010 udgør procenten 17,5. For indkomståret 2011 udgør procenten 15. For indkomståret 2012 udgør procenten 12,5. For indkomståret 2013 udgør procenten 10. For indkomståret 2014 udgør procenten 7,5. For indkomståret 2015 udgør procenten 5. For indkomståret 2016 udgør procenten 2,5. For indkomståret 2017 og senere indkomstår udgør procenten 0.

Selskabsskattelovens § 11 C

Den skattepligtige indkomst før nettofinansieringsudgifter, jf. § 11 B, stk. 4, for selskaber, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j, 3 a-6, § 2, stk. 1, litra a og b, eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 4, kan maksimalt nedsættes med 80 pct. som følge af nettofinansieringsudgifterne efter eventuel fradragsbeskæring efter § 11 B. Den skattepligtige indkomst og nettofinansieringsudgifterne korrigeres for nettokurstab, der ikke beskæres efter § 11 B, stk. 1, 3. pkt. Beskæringen kan maksimalt nedsætte indkomstårets fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter til beløbet efter § 11 B, stk. 1, jf. § 11 B, stk. 3 og stk. 7, 2. pkt. Er den skattepligtige indkomst før nettofinansieringsudgifter negativ, kan de fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter ikke overstige beløbet i 3. pkt. Beskårne nettofinansieringsudgifter efter 1.-4. pkt. kan fremføres til fradrag i efterfølgende indkomstår. Fremførte nettofinansieringsudgifter indgår i beregningen efter 1. pkt. i efterfølgende indkomstår.

Stk. 2. Selskaber, der indgår i en sambeskatning efter § 31 eller § 31 A, opgør den skattepligtige indkomst og nettofinansieringsudgifter samlet. Beløbet i § 11 B, stk. 1 gælder samlet for de sambeskattede selskaber. Hvis der foretages fradragsbeskæring, reduceres selskabernes fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter forholdsmæssigt, i det omfang det enkelte selskabs nettofinansieringsudgifter overstiger 80 pct. af selskabets skattepligtige indkomst før nettofinansieringsudgifter. Hvis den tildelte fradragsbeskæring overstiger nettofinansieringsudgifterne i enkelte af selskaberne, fordeles den overskydende fradragsbeskæring forholdsmæssigt. Beskårne finansieringsudgifter fremføres samlet for de sambeskattede selskaber hos administrationsselskabet. Ved ophørsspaltning af administrationsselskabet fordeles de fremførselsberettigede finansieringsudgifter forholdsmæssigt efter den skattemæssige værdi i de modtagende selskaber.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 omfatter ikke livsforsikringsselskaber. Livsforsikringsselskaber kan som administrationsselskab i en sambeskatning fremføre beskårne nettofinansieringsudgifter. De beskårne nettofinansieringsudgifter kan ikke modregnes i livsforsikringsselskabets indkomst.

Selskabsskattelovens § 12 (…) 

Stk. 2. Underskud fra tidligere indkomstår kan fradrages fuldt ud i den del af årets skattepligtige indkomst, der ikke overstiger et grundbeløb på 7,5 mio. kr. (i 2010-niveau). Et herefter resterende underskud kan fradrages i 60 pct. af den del af årets skattepligtige indkomst, der overstiger grundbeløbet.339 Grundbeløbet i 1. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.

Stk. 3. Underskud kan kun fremføres til fradrag i et senere indkomstår, i det omfang det ikke efter reglerne i stk. 2 kan rummes i tidligere års indkomst.

Bemærkninger til lov nr. 540 af 6. juni 2007 (L 213 2006-07)

Opgørelsen af selskabets/koncernens aktiver (stk. 5)

(…)

Der medregnes de underskud, der ville være fremførselsberettigede uden fradragsbeskæring uden fradragsbeskæring efter §§ 11 B og 11 C. Ideelt set burde nettofinansieringsudgifter kun medregnes i det omfang, de ikke fradragsbeskæres. Dette vil imidlertid kræve en cirkulær beregning (iterativ beregning). Gevinsten ved den ideelle beregning står imidlertid ikke mål med den forøgede administrative byrde.

(…)

Selskaber kan år for år have store udsving i kursgevinster og kurstab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter. I indkomstår, hvor renten stiger, vil der eksempelvis opstå kurstab på obligationsbeholdningen. Hvis renten først stiger i slutningen af året, har rentestigningen kun begrænset indflydelse på årets renteindtægter.

Det foreslås derfor, at beskårne kurstab vil kunne fradrages i kursgevinster i de efterfølgende tre indkomstår. I tilfælde hvor selskabet har både kurstab og f.eks. renteudgifter, anses kurstabet for primært beskåret - og tabet anses primært for beskåret af renteloftet. Kurstab vil således skulle anses for at ligge »yderst«. Modregningen vil skulle foretages i de efterfølgende indkomstårs bruttokursgevinster - herved nedbringes fremførselssaldoen og risikoen for forældelse mindskes.

Den juridiske vejledning, afsnit C.D.2.4.4.2.10

(…)

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at fordelingsreglen i SEL § 11 B, stk. 8, 5. pkt., ikke medfører, at der mistes kurstab til fremførsel i 3 år efter SEL § 11 B, stk. 10.

(…)

Det er frivilligt, om selskabet vælger at modregne efter 3-års-reglen eller ej. Selskabet kan således vælge at undlade modregning efter 3-års-reglen og i stedet fremføre det urealiserede tab på renteswapaftalen til modregning i gevinst på samme kontrakt i et senere indkomstår.

(…)

4. Skattestyrelsens opfattelse

1. Samspillet mellem selskabsskattelovens § 11 B og selskabsskattelovens § 12 

FSRs spørgsmål

Ifølge FSR synes der at opstå en cirkulær beregning ved fastlæggelsen af de underskud efter selskabsskattelovens § 12, der skal medregnes til selskabets aktiver efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 5, 9. og 10. pkt. FSR anfører, at underskuddene ikke kendes, før der er foretaget en eventuel underskudsberegning efter selskabsskattelovens § 12, stk. 2, hvilket ifølge FSR igen afhænger af rentefradragsbegrænsningsreglerne.

Skattestyrelsens opfattelse 

Skattestyrelsen er enig i, at der skal foretages en dobbeltberegning, men finder ikke, at der opstår en cirkulær beregning.

De underskud efter selskabsskattelovens § 12, der skal medregnes til aktivmassen i selskabsskattelovens § 11 B, er underskud

"uden indkomstårets fradragsbeskæring" efter selskabsskattelovens §§ 11 B og selskabsskattelovens 11 C, jf. selskabsskattelovens § 11 B, stk. 5, 10. pkt. Underskuddet efter selskabsskattelovens § 12, herunder begrænsningerne efter selskabsskattelovens § 12, stk. 2, skal derfor beregnes, som om reglerne i selskabsskattelovens §§ 11 B og 11 C ikke var gældende. De underskud, der skal medregnes til aktivmassen efter selskabsskattelovens § 11 B, er de samlede fremførselsberettigede underskud efter selskabsskattelovens § 12, dvs. underskud fremført fra tidligere år samt indeværende indkomstårs underskud, der ville bestå ultimo indkomståret, hvis man så bort fra reglerne i selskabsskattelovens §§ 11 B og 11 C.

Der henvises til ordlyden af selskabsskattelovens § 11 B, stk. 5, 10. pkt. og bemærkningerne til lovforslag nr. L 213 af 18. april 2007:

"Der medregnes de underskud, der ville være fremførselsberettigede uden fradragsbegrænsning efter §§ 11B og 11C. Ideelt set burde nettofinansieringsudgifterne kun medregnes i det omfang, de ikke fradragsbeskæres. Dette vil imidlertid kræve en cirkulær beregning (iterativ beregning). Gevinsten ved den ideelle beregning står imidlertid ikke mål med den forøgede administrative byrde. "

Samspillet mellem selskabsskattelovens § 12 og selskabsskattelovens § 11 B kan illustreres med følgende eksempel:

Samspillet mellem selskabsskattelovens § 12 og selskabsskattelovens § 11 B, stk. 5, 10. pkt.		Anvendelse af fremført underskud efter selskabsskattelovens § 12 uden fradragsbeskæring efter § 11 B, stk. 1	Beregning efter rentefradragsbeskæring iht. selskabsskattelovens § 11 B og underskudsanvendelse iht. selskabsskattelovens § 12, stk. 2
Forudsætninger:
Der bortses fra grundbeløbet på 7,5 mio. kr. (2010-niveau) og grundbeløbet på 21,3 mio. kr.
Underskud iht. § 12 ultimo året før indkomståret	150
Årets indkomst før renter	120
Renteudgifter	20
Årets indkomst efter renter	100
Standardrente (pct.)	4,2
Aktiver iht. selskabsskattelovens § 11 B, stk. 5 uden underskud	200
Aktiver selskabsskattelovens § 11 B, stk. 5 uden underskud			200
Underskud iht. selskabsskattelovens § 12, der medregnes til aktiverne iht. selskabsskattelovens § 11 B			90
Aktiver i alt til forrentning efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 5			290
Forrentning af aktiver og underskud			12
Skattepligtig indkomst før renter og før rentefradragsbegrænsning		120	120
Renteudgifter		-20
Begrænset rentefradrag efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 5			-12
Skattepligtig indkomst uden rentefradragsbegrænsning efter selskabsskattelovens § 11 B		100
Skattepligtig indkomst med rentefradragsbegrænsning efter selskabsskattelovens § 11 B			108
Alene underskud svarende til 60 pct. af skpl. indk. kan fratrækkes, jf. selskabsskattelovens § 12, stk. 2		-60	-65
Skattepligtig indkomst efter udnyttelse af fremført underskud		40	43
Restunderskud iht. 12, stk. 2
Restunderskud iht. selskabsskattelovens § 12, uden beskæring efter selskabsskattelovens § 11 B - medregnes til aktiverne efter selskabsskattelovens § 11B, stk. 5 (underskud primo - anvendt underskud i året)		90
Restunderskud til fremførsel iht. selskabsskattelovens § 12, efter begrænsninger (underskud primo - anvendt underskud i året)			85

4. Er det valgfrit for selskaber at anvende fremførte kurstab efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 10, til modregning i senere års gevinster?

FSR’s spørgsmål

FSR spørger, om det er frivilligt, om selskabet vil anvende tidligere års nettokurstab på gæld og finansielle kontrakter, som fremføres efter § 11 B, stk. 10, til modregning i senere års kursgevinster på gæld og finansielle kontrakter, eller om modregningen er obligatorisk.

Skattestyrelsens opfattelse

Ved fremførsel af underskud efter selskabsskattelovens § 12 er det obligatorisk at benytte underskuddet, så snart det er muligt, jf. selskabsskattelovens § 12, stk. 3. Der er ikke fastsat tilsvarende regler i relation til kurstab efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 10.

Efter Skattestyrelsens opfattelse er det derfor frivilligt, om selskabet vil modregne nettokurstabet efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 10, i et senere år, hvor der er kursgevinst, eller om nettokurstabet fremføres videre til et senere år.

Anvendelsen af kurstabet er dog begrænset til 3 indkomstår, jf. selskabsskattelovens § 11 B, stk. 10, 1. pkt. - for renteswaps dog indtil kontraktens ophør, jf. 2. pkt.

5. Eventuel fortabelse af fremførselsadgang for kurstab efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 10, ved fordeling under sambeskatning efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 8, 5. pkt.

FSR’s spørgsmål

Hvis nettofinansieringsudgifter fradragsbeskæres efter selskabsskattelovens § 11 B, kan nettokurstab på gæld og finansielle kontrakter fremføres til modregning i de 3 efterfølgende indkomstår, jf. selskabsskattelovens § 11 B, stk. 10. Nettokurstab på gæld og finansielle kontrakter anses for fradragsbeskåret først, jf. selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 7. pkt.

Under sambeskatning fordeles fradragsbeskæringen forholdsmæssigt mellem de sambeskattede selskaber på grundlag af det enkelte selskabs nettofinansieringsudgifter, jf. selskabsskattelovens § 11 B, stk. 8, 5. pkt. Det sambeskattede selskab, som har nettokurstab på gæld og finansielle kontrakter, men som samlet har positive nettofinansieringsindtægter, fradragsbeskæres således ikke.

FSR rejser spørgsmålet, om fremførselsadgangen efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 10, for kurstab på gæld og finansielle kontrakter bortfalder i dette tilfælde, hvor kurstabet hidrører fra et selskab under sambeskatningen, som har positive nettofinansieringsindtægter, og som derfor ikke fradragsbeskæres. FSR mener, at kurstabet bør kunne fremføres på koncernniveau af administrationsselskabet til senere år.

Baggrunden for FSR’s spørgsmål er, at Landsskatteretten i en kendelse (j.nr. 12-0191704) har nægtet fremførselsadgang for et sambeskattet selskabs nettokurstab i et tilfælde, hvor selskabet havde positive nettofinansieringsindtægter og derfor ikke deltog i koncernens fradragsbeskæring efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 8, 5. pkt.

Skattestyrelsens opfattelse

Skattestyrelsen er enig med FSR i fortolkningen af bestemmelserne.

Når en koncern fradragsbeskæres efter selskabsskattelovens § 11 B som følge af, at der på koncernniveau er nettofinansieringsudgifter, og der på koncernniveau samtidig er nettokurstab på gæld og finansielle kontrakter, så kan nettokurstabet fremføres til modregning hos administrationsselskabet i koncernselskabernes fremtidige kursgevinster. Det gælder, selv om det selskab, der har haft kurstabene, ikke har deltaget i fradragsbeskæringen som følge af, at selskabet samlet har haft positive nettofinansieringsudgifter.

I overensstemmelse hermed er det anført i Den juridiske vejledning afsnit C.D.2.4.4.2.10:

"Det er Skattestyrelsens opfattelse, at fordelingsreglen i SEL § 11 B, stk. 8, 5. pkt., ikke medfører, at der mistes kurstab til fremførsel i 3 år efter SEL § 11 B, stk. 10."

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det anførte fortsat er gældende.

Baggrunden er, at det har været intentionen at favorisere adgangen til at fremføre netop nettokurstab på gæld og finansielle kontrakter. Det fremgår således af selskabsskattelovens

§ 11 B, stk. 1, 7. pkt.: "Hvis nettofinansieringsudgifterne fradragsbeskæres, anses nettokurstab på gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven altid for beskåret først."

I bemærkningerne til L 213 af 18. april 2007 anføres følgende om baggrunden for fremførselsadgangen for kurstab efter selskabsskattelovens § 11 B:

"Selskaber kan år for år have store udsving i kursgevinster og kurstab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter. I indkomstår, hvor renten stiger, vil der eksempelvis opstå kurstab på obligationsbeholdningen. Hvis renten først stiger i slutningen af året, har rentestigningen kun begrænset indflydelse på årets renteindtægter.

Det foreslås derfor, at beskårne kurstab vil kunne fradrages i kursgevinster i de efterfølgende tre indkomstår. I tilfælde hvor selskabet har både kurstab og f.eks. renteudgifter, anses kurstabet for primært beskåret - og tabet anses primært for beskåret af renteloftet. Kurstab vil således skulle anses for at ligge »yderst«.

Modregningen vil skulle foretages i de efterfølgende indkomstårs bruttokursgevinster - herved nedbringes fremførselssaldoen og risikoen for forældelse mindskes"

For så vidt angår den omtalte landsskatteretskendelse bemærkes, at det fremgår af kendelsen, at der i den konkrete sag var nettokursgevinster på 47 mio. kr. på koncernniveau i 2007. Det betød, at ingen af selskaberne i koncernen - hverken selskab 1, som havde nettokurstabet på 49 mio. kr., eller øvrige koncernselskaber - skulle have adgang til at fremføre nettokurstab fra indkomståret 2007 til indkomståret 2008, jf. selskabsskattelovens § 11 B, stk. 10. Fremførsel af kurstab efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 10, er således betinget af, at der på koncernniveau er nettokurstab det pågældende år, hvilket konkret ikke var tilfældet.

Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at der foretages en opgørelse på sambeskatningsniveau under ét med specifikation af henholdsvis koncernens samlede bruttokursgevinster på gæld og finansielle kontrakter (hvori fremførsler efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 10, kan modregnes), bruttokurstab på gæld og finansielle kontrakter, således at nettobeløbet kan opgøres og sammenholdes med årets beskæring efter selskabsskattelovens § 11 B. Derved kan en eventuel tilgang til selskabsskattelovens § 11 B, stk. 10 kontoen fastslås.

6. Er det valgfrit for selskabet at anvende fremførte kurstab på renteswaps til modregning i de senere års kursgevinster på gæld og finansielle kontrakter efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 10, 1. pkt.?

FSR’s spørgsmål

FSR spørger, om et selskab, der ejer flere ejendomme, og har indgået separate kontrakter om renteswaps til sikring af kursrisikoen på lån i disse ejendomme, kan vælge at modregne kurstabet på nogle kontrakter i senere års kursgevinster på gæld og finansielle kontrakter inden for 3-års fristen (selskabsskattelovens § 11 B, stk. 10, 1. pkt.) og at modregne kurstab på andre kontrakter i senere års gevinster på samme kontrakter (selskabsskattelovens § 11 B, stk. 10, 2. pkt.).

FSR ønsker supplerende oplyst:

• om valgfriheden vedrørende modregning efter 1. og 2. pkt. gælder "år for år" for den enkelte renteswap.
• om der kan træffes forskellige valg for den enkelte renteswap, hvis selskabet har flere forskellige renteswaps vedrørende flere forskellige lån med sikkerhed i fast ejendom.

FSR ønsker desuden bekræftet:

• at det afgørende for at bevare fremførselsretten efter 2. pkt. er, at den renteswap, som det urealiserede tab fra et tidligere år hviler på, bevares, og at swappen fortsat vedrører lån med sikkerhed i fast ejendom
• at det er uden betydning for fremførseslretten efter 2. pkt., at lånet (eller lånene), som renteswappen vedrører, omlægges til et nyt lån, når blot swappen fortsat tjener til sikkerhed for det nye lån.

Skattestyrelsens opfattelse

Det er frivilligt, om selskabet vil anvende tidligere års kurstab på renteswaps vedrørende lån med sikkerhed i fast ejendom, som fremføres efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 10, til modregning i senere års kursgevinster på gæld og finansielle kontrakter, eller om kurstabet skal fremføres videre til senere indkomstår.

Valget er frit år for år for den enkelte renteswap. Det gælder også, hvis selskabet har flere forskellige renteswaps vedrørende forskellige lån med sikkerhed i fast ejendom.

Efter 3 indkomstår kan tab på en renteswapkontrakt dog kun anvendes til modregning i senere års gevinster på samme kontrakt, jf. bestemmelsens 2. pkt.

Der kan henvises til Den juridiske vejledning afsnit C.D.2.4.4.2.10, hvor følgende anføres:

"Det er frivilligt, om selskabet vælger at modregne efter 3-års-reglen eller ej. Selskabet kan således vælge at undlade modregning efter 3-års-reglen og i stedet fremføre det urealiserede tab på renteswapaftalen til modregning i gevinst på samme kontrakt i et senere indkomstår."

Fremførselsadgangen efter 2. pkt. gælder for urealiserede kurstab på samme kontrakt i hele kontraktens løbetid og realiserede kursgevinster i det indkomstår, hvor kontrakten ophører. Fremførselsadgangen bortfalder derfor ved renteswappens ophør. Se SKM2017.133.SR. En renteswap er en ubetinget gensidigt forpligtende aftale indgået mellem to parter på aftaledagen om bytte af rentebetalinger. En låneomlægning, hvor det underliggende lån erstattes af et nyt lån på andre vilkår, vil kunne påvirke swappens dagsværdi. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at kontrakten må anses for ophørt i forbindelse med låneomlægning, hvis renteswappen erstattes af en ny renteswap, eller der indgås et nyt lån på andre markedstilpassede vilkår.

7. Kan der fremføres tab på en renteswapaftale, selv om der netto er kursgevinst på finansielle kontrakter, jf. selskabsskattelovens § 11 B, stk. 10, 1. og 2. pkt.?

FSR’s spørgsmål

FSR rejser spørgsmålet, om et selskab, der har negative nettofinansieringsudgifter, kan fremføre et urealiseret kurstab på en renteswap i tilfælde, hvor selskabet samlet har nettokursgevinster på gæld og finansielle kontrakter, jf. selskabsskattelovens § 11 B, stk. 10, 1. og 2. pkt.

FSR opstiller følgende eksempel:

Renteudgifter, netto	-50.000
Urealiseret kurstab på renteswap vedrørende lån i fast ejendom	-10.000
Nettokursgevinst på gæld og andre finansielle kontrakter	20.000
Nettofinansieringsudgifter i alt	-40.000

Spørgsmålet er, om kurstabet på renteswappen på 10.000 i eksemplet kan fremføres, selv om der netto er kursgevinst på gæld og finansielle kontrakter.

Skattestyrelsens opfattelse

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at bestemmelsen i selskabsskattelovens § 11 B, stk. 10, 2. pkt., om fremførsel af tab på en renteswap alene finder anvendelse, hvis der for det pågældende år er nettokurstab på gæld og finansielle kontrakter efter 1. pkt.

Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 11 B bygger på et nettoprincip. Hvis der er nettokursgevinst på gæld og finansielle kontrakter i det pågældende år, så er det ikke muligt at fremføre et urealiseret kurstab på en renteswap. Årets tab på renteswappen skal i stedet modregnes i årets øvrige kursgevinster efter reglerne i kursgevinstloven.

I FSR´s eksempel er der ikke nettokurstab på gæld og finansielle kontrakter, idet nettobeløbet er opgjort til en positiv størrelse på 10.000. Det indebærer, at der ikke er rentebeskæringer som overordnet fører til en tilgang på kontoen efter 1. pkt. i selskabsskattelovens § 11 B, stk. 10.

Da kurstabet på renteswappen vedrørende lån i fast ejendom på 10.000 således er dækket af en nettokursgevinst på gæld og andre finansielle kontrakter på 20.000 og loven bygger på et nettoopgørelsesprincip, foreligger der ikke beskæringer, som bringer selskabsskattelovens § 11 B, stk. 10, 2. pkt. (om forlænget fremførelsesadgang) i spil.

10. Fortolkning af selskabsskattelovens § 11 C, stk. 1, 2. pkt., om korrektion for nettokurstab på fordringer, der ikke beskæres efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 3. pkt.

FSRs spørgsmål

Der sker ikke fradragsbeskæring efter selskabsskattelovens § 11 B for nettokurstab på fordringer, i det omfang nettokurstabet overstiger indkomstårets nettorenteindtægter, jf. selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 3. pkt. Det pågældende nettokurstab fremføres til modregning i skattepligtige nettogevinster på fordringer og nettorenteindtægter uden tidsbegrænsning, jf. selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 5. pkt.

Det pågældende nettokurstab på fordringer, som ikke beskæres efter selskabsskattelovens § 11 B, fører til en korrektion af EBIT opgørelsen efter selskabsskattelovens § 11 C, jf. selskabsskattelovens § 11 C, stk. 1, 2. pkt. Korrektionen sker derved, at de ikke-beskårne nettokurstab reducerer den skattepligtige indkomst og udgår af nettofinansieringsudgifterne.

FSR spørger, om korrektionen efter selskabsskattelovens § 11 C alene skal ske i det år, hvor nettokurstabet opstår, eller om der også skal foretages korrektion i efterfølgende indkomstår, som nettokurstabet fremføres til.

Skattestyrelsens opfattelse

Efter Skattestyrelsens opfattelse skal der alene foretages korrektion efter selskabsskattelovens § 11 C, stk. 1, 2. pkt., for ikke-beskårne nettokurstab på fordringer efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 5. pkt., for det indkomstår, hvor nettokurstabet opstår.

Hvis nettokurstabet fremføres til et senere år, skal der ikke på ny foretages korrektion for det samme nettokurstab. Der skal således kun foretages korrektion efter selskabsskattelovens § 11 C, stk. 1, 2. pkt. én gang for et nettokurstab på fordringer, der ikke er beskåret efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 3. pkt.

5. Gyldighed

Der vil blive indarbejdet et resumé af dette styresignal i Den juridiske vejledning. Styresignalet er fortsat gældende, og kan ikke anses for ophævet i forbindelse med indarbejdelsen af resumeet i Den juridiske vejledning.