Indberetning hvor anparten indehaves af flere ejere.
Ved indberetning af anparter, der ejes af flere, er det vigtigt, at I ikke deler anparterne imellem ejerne. Det er de fulde beløb og det samlede antal andele for de anpartshavere, der deler anparten mellem sig, som I skal indberette. Samtidig skal I bruge den korrekte ejerstatuskode.
Systemet deler herefter automatisk de indberettede oplysninger mellem anpartshaverne. Læs mere om dette i afsnit 4.3
Ejerstatus
Én af følgende værdier skal indberettes:
| Kode | Anparten ejes af |
| 0/blank | En fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted her i landet |
| 1 | En fysisk eller juridisk person, som hverken har bopæl eller hjemsted her i landet eller flere end to personer, som alle er udlændinge (ved to valutaudlændinge se kode 5) |
| 2 | Flere end to fysiske eller juridiske personer, der ikke alle er udlændinge (ved to ejere se kode 4 og 5) |
| 4 | To fysiske personer med bopæl eller hjemsted her i landet |
| 5 | To fysiske personer, hvor den ene har bopæl/hjemsted i udlandet |
Hvis en anpartshaver sælger alle andele i løbet af året, skal I oplyse den konkrete salgsdato (afhændelsesdato). I skal oplyse beløb i beløbsfelterne, svarende til det antal andele anpartshaveren har ejet i året. Anpartshaver skal selv oplyse sin individuelle indkomst, herunder fortjeneste på Tastselv.