Om pligt til at blive registreret som indberetningspligtig se afsnittet Pligt til registrering som indberetningspligtig i vejledningen om Indberetning af pensionsbidrag og pensionsstatistik (CPS) 2023
Er I omfattet af indberetningspligten af pensionsbidrag (CPS), er I også omfattet af indberetningspligten om diskvalificerende udbetalinger.
Som indberetningspligtig er I derfor allerede tildelt et firecifret brugernummer, som I skal anvende ved indberetningen.
Udenlandske pensionsinstitutter, der har tilladelse til at udbyde pensionsordninger, og som er godkendt af Skattestyrelsen til at udbyde pensionsordninger efter pensionsbeskatningslovens § 15 C, er forpligtet sig til at foretage indberetning til Skattestyrelsen på lige fod med andre pensionsinstitutter, som er indberetningspligtige i henhold til skatteindberetningsloven.
Offentlige myndigheder
Offentlige myndigheder er med virkning fra den 1. juli 2020 pligtige til at indberette om diskvalificerende udbetalinger fra tjenestemandspensioner og lignende pensionsordninger, som de er defineret i pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 6. Se § 13, stk. 1 og 7 i bekendtgørelse nr. 1016 af 22. juni 2023.
Offentlige myndigheder kan på nuværende tidspunkt, ikke lade sig registrere for pligten til at indberette om diskvalificerende udbetalinger. I vil blive kontaktet, når der kommer en registreringspligt.
Det er muligt for offentlige myndigheder at indberette om de diskvalificerende udbetalinger uden at være registreret for pligten. I skal dog have tildelt et brugernummer. Brugernummeret skal I angive i filen med indberetninger om diskvalificerende udbetalinger. Skriv til os hvis I mangler et brugernummer. Se hvordan I skriver til os i afsnittet Kontaktoplysninger eKapital. Oplys cvr-nr., adresse, mailadresse samt navn og telefonnummer på jeres kontaktperson.
Brugernummeret anvendes også ved alle henvendelser angående indberetningen til Skattestyrelsen. Der tildeles kun ét brugernummer pr. indsender.
Har I som offentlig myndighed et begrænset antal udbetalinger at indberette om, har I mulighed for at danne filen via et Excel-ark, se mere om dette i afsnittet Sådan danner i filen.
Afmelding som indberetningspligtig
Se den generelle vejledning til CPS under afsnittet Afmelding som indberetningspligtig