Dato for udgivelse
07 Mar 2019 15:08
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
06 Feb 2019 13:24
SKM-nummer
SKM2019.137.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-11604/2018
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen
Emneord
Skrædderivirksomhed, afståelse, aktiver, gældsbrev, videreføre
Resumé

Appellanten havde siden 1997 drevet en skrædderivirksomhed med anvendelse af virksomhedsskatteordningen. I 2008 solgte han skrædderivirksomheden til et af ham nystiftet anpartsselskab.

Spørgsmålet i sagen var, om appellanten efter afståelsen af skrædderivirksomheden fortsatte med at drive erhvervsmæssig virksomhed, eller påbegyndte en ny erhvervsvirksomhed og dermed fortsat kunne anvende virksomhedsskatteordningen, eller om sagsøgeren efter afståelsen skulle ophørsbeskattes.

Byretten anførte, at virksomhedens årsrapporter ikke afspejlede aktiviteter i virksomheden, udover besiddelse af et gældsbrev fra virksomhedsoverdragelsen. Herudover anførte byretten, at sagsøgeren selv havde forklaret, at han – trods en hensigt om at videreføre den personligt drevne virksomhed – var blevet nødt til at bruge størstedelen af sin tid i anpartsselskabet grundet finanskrisen.

Byretten fandt herefter, at sagsøgeren ikke uden nærmere dokumentation for sine aktiviteter havde løftet bevisbyrden for, at han fortsat drev erhvervsmæssig virksomhed i personligt regi i 2008 og 2009, eller at han påbegyndte en ny erhvervsvirksomhed inden udgangen af 2009. Det havde ikke betydning for denne vurdering, at sagsøgeren fra 2013 realiserede sine udviklingsplaner for virksomheden.

Byretten fandt derfor, at skattemyndighederne med rette havde anset virksomheden for ophørt i 2008 og frifandt herefter Skatteministeriet.

Landsretten var enig i byrettens begrundelse og resultat og bemærkede, at det, der var anført for landsretten, ikke kunne føre til et andet resultat. Landsretten stadfæstede dermed byrettens dom.

Reference(r)

Virksomhedsskatteloven § 15, stk. 1

Statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a

Henvisning

Den juridiske vejledning 2019-1, C.C.1.1.1

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2019-1, C.C.5.2.13

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2019-1, C.C.6.3

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Byrettens dom, SKM2018.253.BR

Tidligere instans: Landsskatteretens afgørelse, jr.nr. 13-5455803

Appelliste

Parter

A

(v/adv. Flemming Heegaard)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. Mads Høeg Sørensen og adv. Anders Vangsø Mortensen)

Afsagt af Landsretsdommerne

Margit Stassen, Malou Kragh Halling og Jakob Friis Nolsø (kst.)

Retten i Lyngby har den 23. marts 2018 afsagt dom i 1. instans (sag BS8397/2017-LYN, SKM2018.253.BR).

Påstande

Appellanten, A, har gentaget sin påstand for byretten om, at Skatteministeriet skal anerkende, at A’s skattepligtige indkomst for indkomstårene 2009-2012 ansættes således:

"Indkomståret 2009:

Fradrag for underskud af virksomhed kr. 11.300

Indkomst til virksomhedsbeskatning kr. 20.730

Hævet opsparet overskud kr. 0

Kapitalafkast kr. 15.345

Indkomståret 2010:

Fradrag for underskud af virksomhed kr. 3.950

Indkomst til virksomhedsbeskatning kr. 5.723

Kapitalafkast kr. 35.085

Indkomståret 2011:

Fradrag for underskud af virksomhed kr. 3.410

Hævet opsparet overskud inkl. virksomhedsskat kr. 61.067

Kapitalafkast kr. 17.628

Indkomståret 2012:

Fradrag for underskud af virksomhed kr. 14.128

Hævet opsparet overskud inkl. virksomhedsskat kr. 400.984

Kapitalafkast kr. 8.374"

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse, subsidiært at A’s skatteansættelser for indkomstårene 2009-2012 (begge inkl.) hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Supplerende sagsfremstilling

Der er for landsretten fremlagt G1’s årsrapport for 2017.

Forklaringer

A og ML har afgivet supplerende forklaringer.

A har forklaret supplerende blandt andet, at han ikke har produceret kapper til 2000 medlemmer af den loge, han er medlem af. Han har rettelig kun produceret kapper til nye medlemmer af logen. Han har produceret ca. 30 kapper om året, men der gik noget tid, før kappeproduktionen kom i gang. I begyndelsen syede han kapperne i hånden. Han har først senere fået en maskine. Han har udstedt fakturaer for alle de kapper, han har produceret.

Der var fremgang i hans personlige virksomhed hvert år fra 1997, og i 2008 besluttede han at opdele virksomheden i to dele. Selve skrædderidelen blev lagt over i et anpartsselskab, mens han i den personlige virksomhed skulle producere kapper til logen og udvikle et digitalt system til styring af logistik mv. Han kunne herefter teste det digitale system i selskabet. Det var en god idé at holde tingene adskilt, da han ikke vidste, hvordan driftsdelen i anpartsselskabet ville udvikle sig, og da han så en stor fremtid i det digitale system.

Kappeproduktionen og det digitale system er også i dag en del af hans personlige virksomhed. Der var ingen omsætning i hans personlige virksomhed de første år efter opdelingen, hvilket skyldtes, at han er en del af en franchisestruktur. Det har været vanskeligt at sælge det digitale system, fordi franchise-tagerne ikke vil betale det, han kræver. Finanskrisen var en medvirkende årsag til, at der ikke var nogen omsætning i hans personlige virksomhed de første år efter 2008. Driftsdelen var placeret i anpartsselskabet, og hans primære fokus var, at anpartsselskabet skulle overleve.

ML har forklaret supplerende blandt andet, at virksomhedsomdannelsen i 2008 var skattepligtig. Hvis alle aktiverne i virksomheden var blevet overdraget, havde virksomhedsomdannelsen været skattefri. At virksomhedsomdannelsen var skattepligtig er således udtryk for, at der var aktiviteter tilbage i A’s personlige virksomhed.

Det var kun driftsdelen, der blev overdraget til anpartsselskabet. Udviklingskonceptet og IT-delen forblev i A’s personlige virksomhed. Kort tid efter omdannelsen indgik A en kontrakt om at sy kapper til en loge.

Der var overskud i den personlige virksomhed i alle årene. De første år bestod overskuddet af betalinger i henhold til det gældsbrev, som var blevet udstedt i forbindelse med overdragelsen af driftsdelen til anpartsselskabet. Gældsbrevet var forretningsmæssigt begrundet.

A har betalt personskat og virksomhedsskat alle årene fra 2008. Hele det opsparede overskud er ikke hævet i dag, men det er tæt på. 2018 var et godt år for både anpartsselskabet og den personlige virksomhed. Overskuddet i A’s personlige virksomhed var ca. 44.000 kr. i 2018.

I forbindelse med omdannelsen i 2008 sendte hun en omdannelsesbalance til SKAT, men hun havde ikke i øvrigt kontakt med SKAT i forbindelse med omdannelsen i 2008. Hun blev først kontaktet af SKAT i 2010, hvor der blev foretaget en skattekontrol. Skattekontrollen omfattede alle virksomhedens forhold, herunder navnlig nogle biler, og der blev også spurgt til omdannelsen, men SKAT gjorde ikke dengang gældende, at A’s personlige virksomhed ikke var videreført. Dette gjorde SKAT først gældende i 2013.

Anbringender

A har i det væsentlige gentaget sine anbringender for byretten og har anført supplerende, at forretningen med udvikling af IT-systemer og forretningskoncepter samt syning af kapper skulle fortsætte i hans personlige virksomhed efter udskillelsen af skrædderidelen til G2. Der har også i 2017-2018 været en stigende omsætning i hans personlige virksomhed.

Skatteministeriet har i det væsentlige gentaget sine anbringender for byretten og har over for A’s supplerende anbringender anført, at det er uden betydning for sagen, at A nu gør gældende, at der er tale om fortsættelse af eksisterende forretningsområder. Det har heller ikke betydning for sagen, at der i 2017-2018 har været en stigende omsætning i A’s personlige virksomhed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten er enig i byrettens begrundelse og resultat. Det, der er anført for landsretten, kan ikke føre til et andet resultat. Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 27.500 kr. inkl. moms til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og hovedforhandlingens varighed.

T H I  K E N D E S  F O R  R E T:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 27.500 kr. til Skatteministeriet.

Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.