Østre Landsrets dom af den 18. april 2018, sags nr. S-791-17

Parter

Anklagemyndigheden                                   

mod

T1
(v/adv. Betina Hald Engmark)

og

T2
(v/adv. Martin Andersen)

Afsagt af Landsretsdommerne

Steen Mejer, Gitte Rubæk Pedersen og Lotte Caludann Noer (kst.).

…………………………………………………………………………………

Byrettens dom af den 3. marts 2017, sags nr. 11-6945/2016

Sagens oplysninger

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 20. juli 2016.

T1 og T2 er tiltalt for overtrædelse af

1

Begge de tiltalte

Straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1

ved for perioden fra den 1. januar 2009 til den 30. september 2013, som henholdsvis direktør, hovedaktionær og daglig leder, henholdsvis revisor for selskabet G1 ApS cvr. nr. ...11, med fortsæt til at unddrage statskassen afgift, at have afgivet urigtige og vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet de angav et momstilsvar på 1.363.905 kr. selv om momstilsvaret retteligt var ikke under 4.668.392 kr. hvorved statskassen blev unddraget ikke under 3.304.487 kr. i moms.

2

Begge de tiltalte, subsidiært tiltalte T1 alene

Straffelovens § 289 jf. opkrævningslovens § 17, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 2, stk. 1

ved for perioden fra den 1. september 2010 til den 31. oktober 2010 som henholdsvis direktør, ejer og daglig leder henholdsvis revisor for selskabet G2 S.M.B.A cvr. nr. …12 med fortsæt til, at unddrage statskassen A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, at have fortiet oplysninger til brug for indberetning til indkomstregisteret, idet de ikke angav et A-skattetilsvar, selv om A-skatten rettelig var 567.966 kr. og de ikke angav et tilsvar for arbejdsmarkedsbidrag, selvom arbejdsmarkedsbidraget retteligt var 89.797 kr., hvorved statskassen blev unddraget A-skat for 567.966 kr. og arbejdsmarkedsbidrag for 89.797 kr. i alt 657.733 kr.

3.

T1

straffelovens § 289 jf. skattekontrollovens§ 13, stk. 1

ved med fortsæt til at unddrage det offentlige skat, at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af skatteansættelsen eller skatteberegningen, idet han for indkomståret 2011 til SKAT angav sin skattepligtige b-indkomst fra G1 ApS for lavt med800.000kr. hvorved det offentlige blev unddraget 449.024 kr. i skat og 64.000 kr. i arbejdsmarkedsbidrag, i alt 513.024 kr.

4.

T1

Straffelovens § 302, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, jf. bogføringslovens § 16 stk. 1, jf. § 10 stk. 1

ved som direktør, ejer og daglig leder af G1 ApS, cvr.nr. ...11, under omstændigheder som kendetegner forholdets omsærligt groft, at have undladt at opbevare regnskabsmaterialet for år 2011 og 2012 på betryggende vis i 5 år fra udgangen af det regnskabsår materialet vedrørte.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om tillægsbøde svarende til en gang det unddragne beløb jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Tiltalte T1 har nægtet sig skyldig.

Tiltalte T2 har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Der er under sagen afgivet forklaring af de tiltalte, T1 og T2, og vidneforklaring af IL, SKAT, ML, SKAT og politiassistent IC.

Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen.

Tiltalte T1 er ikke tidligere straffet.

Tiltalte T2 er tidligere straffet, senest

ved dom af 24. april 2002 med fængsel i 8 måneder for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 285, stk. 1 jf. § 283, stk. 1 nr. 1 og nr. 3, § 172, stk. 1 jf. § 171 og § 293, stk. 1. Af straffen skulle 60 dage afsones og resten gjort betinget med vilkår om prøvetid på 2 år.

ved dom af 10. januar 2006 med fængsel i 1 år og 6 måneder for overtrædelse af straffelovens § 286, stk. 2, jf. § 278, stk. 1 nr. 3, § 172, stk. 1 jf. § 171, § 285, stk. 1, jf. § 276, § 286, stk. 2,  jf. § 279. Af straffen blev 1 år og 4 måneder gjort betinget med vilkår om1 års prøvetid. I medfør af straffelovens § 61, stk. 1 og stk. 2 fælles straf med den betingede del af straffen i dom af 24. april 2002. Betingelser indtil 10. januar 2007.

ved dom af 20. september 2013 efter straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 966 af 14. oktober 2005 om merværdiafgift, straffelovens § 289, jf. kildeskatteloven § 74, stk. 2, jf. stk. 1, lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005 og lov om ar­ bejdsmarkedsfonde § 18, stk. 1b, jf. stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 863 af 2. september 2005, jf. nu kildeskattelovens § 74, stk. 1, jf. stk. 2, jf. i det hele straffelovens § 89 idømt fængsel i 9 måneder og tillægsbøde på 3.234.000 kr.

Rettens begrundelse og afgørelse

T1 har forklaret, at han fra 2002 til 2008 drev enkeltmandsvirksomhed, indtil han i juni 2008 stiftede selskabet G1 ApS. Der har ikke været andre personer tilknyttet selskabet, og selskabet er 100 % ejet af T1. Selskabet driver virksomhed med sikkerhedsopgaver (butiksvagter, byggepladsvagter, kontrollører, dørmænd mv.)

Den 15. juli 2010 indtrådte T1 endvidere som eneste registre­rede direktionsmedlem i selskabet G2 S.M.B.A. Ifølge sagens oplysninger blev selskabet taget under opløsning af skifteretten den 12. juni 2012 og undergivet konkursbehandling den 12. juni 2014.

SKAT anmodede i februar 2013 politiet om at foretaget ransagning hos T1, idet SKAT siden sommeren 2011 havde forsøgt både hos T1 og selskabets revisor, T2, at indhente regnskabs­ materialet til brug for kontrol. Den 17. september 2013 blev ransagningen foretaget på T1’s private bopæl, Y1-adresse, hvor selskaberne også havde adresse.

Forhold 1

Ifølge forklaringerne afgivet af T1 og T2 etablerede de et samarbejde i slutningen af 2010. T1 har endvidere forklaret, at det herefter var T2, der stod for bogføringen og udarbejdelse af regnskab, at det som udgangspunkt var T2, der beregnede og indberettede momsen, og at T1 overførte det af T2 beregnede momsbeløb fra selskabets konto til en klientkonto hos T2.

Vidnet ML har forklaret, at regnskabsmaterialet fundet under ransagningen hos T1, kontoudskrifter fra pengeinstitutter, som T1 og selskaberne benyttede og materiale vedrørende G2 S.M.B.A fra kurator har dannet grundlag for SKATS beregninger, af unddragen skat og afgifter. Vidnet pa. IC har endvidere forklaret, at de tiltalte, bortset fra nogle kasser med sporadisk regnskabsmateriale, ikke efterfølgende er fremkommet med yderligere regnskabsmateriale.

Ifølge sagens oplysninger har disse bilag udleveret af T2 ikke givet SKAT anledning til at foretage reguleringer i opgørelserne af unddragne skatter og afgifter.

Efter bevisførelsen og på baggrund af de omfattende beregninger, som er foretaget af vidnet ML, finder retten det godtgjort, at der ikke er sammenhæng mellem den beregnede salgsmoms i henhold til selskabet års­ regnskaber og den salgsmoms, som selskabet har angivet til SKAT i den i tiltalen anførte periode, ligesom retten finder det godtgjort, at der ikke er sammenhæng mellem de moms belagte driftsudgifter i henhold til årsregnskabet og den købsmoms, som selskabet har angivet til afgiftskontrollen. T2 har endvidere uden at kunne redegøre nærmere for årsagen hertil tastet store efterangivelser på købsmoms, der langt overstiger den købsmoms, som virksomheden tidligere har angivet, hvilket taler imod, at der er tale om reelle efterangivelser for købsmoms. Der fremgår endvidere af selskabets momsangivelser, at der i flere perioder er angivet købsmoms, der har været lig med salgsmomsen, hvilket forekommer usandsynligt, da både T1 og T2 har oplyst, at selskaber har været i drift, at selskaber har haft flere store opgaver, og at der har været op til1 5 medarbejdere i virksomheden. Endeligt fremgår det af mailkorrespondance fra januar 2013 og april 2013 mellem T2 og T1, at T2 udarbejdede forskellige løsningsmodeller til nedbringelse af selskabets købsmoms, hvilket forudsatte et ekstra honorar til T2. Der er endvidere blevet udarbejdet provisions- og samarbejdsaftaler mellem selskabet og T2, der forudsatte en provision til T2, der langt oversteg, hvad selskabets daværende drift ville være i stand til at honorere. Endeligt har ingen af de tiltalte kunne redegøre for, hvorfor der i årsregnskabet for 2011 er anført et aktiv i form af goodwill på 1.9 mill. kr. Under disse omstændigheder og når henses til oplysningerne om de økonomiske forhold i selskabet, finder retten det godtgjort, at T1 og T2 i fællesskab bevidst indgav urigtige og vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen dels for at skaffe den fornødne likviditet til T1’s selskab og dels for at skaffe T2 økonomisk vinding derved. Da de tiltalte ikkeunder sagen er fremkommet med oplysninger, der har rejst begrundet tvivl om SKATS opgørelse af den unddragne moms, lægges det til grund, at Statskassen er blevet uddraget moms for ikke under 3.304.487 kr., som anført i tiltalen. De tiltalte findes herefter skyldige i tiltalen.

Forhold 2

Det fremgår af sagens oplysninger, at selskabet G2 S.M.B.A i oktober 2010 indgav en anmodning om registrering for moms med virkning fra den I. september 2010. Ifølge brev af 25. oktober 2010 fra SKAT til G2 S.M.B.A stillede selskabet ikke den krævede garanti på 165.000 kr. for moms, A-skat og Arn-bidrag, og selskabet blev derfor ikke registreret.

I henhold til udskrift fra konto tilhørende G2 S.M.B.A. blev der den 29. september 2010 og den 28. oktober 2010 udbetalt løn med henholdsvis 240.452,78 kr. og 224.248,19 kr. Det må således lægges til grund, at selskabet har haft ansatte, uanset at selskabet aldrig blev registeret. Ifølge lønoplysningerne og kontoudskrifterne fra det beslaglagte materiale, er der tale om nettoløn, idet der er overført arbejdsmarkedspension, feriepenge og ATP til G4, men ifølge forklaringen afgiver af vidnet ML har selskabet aldrig indgivet et A-skattetilsvar eller tilsvar for Arbejdsmarkedsbidrag til indkomstsregisteret, ligesom der heller ikke efterfølgende er sket indbetaling heraf til SKAT. T1, der var registreret som eneste direktionsmedlem i selskabet G2 S.M.B.A., og som der­ med havde pligt til at angive et A-skattetilsvar og tilsvar for arbejdsmarkeds­ bidraget til indkomstregisteret, har ikke kunnet give nogen plausibel forklaring på, hvorfor dette ikke skete. Hans forklaring om, at der skulle være sket indberetning og indbetaling via G1 ApS, er ikke understøttet af de i sagen fremlagte bilag. Retten finder det derfor godtgjort, at T1, som anført i tiltalen havde forsæt til at unddrage statskassen A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, idet han, på trods af sin viden om, at der var udbetalt løn i selskabet, udlod at angive et A-skattetilsvar og et tilsvar for arbejdsmarkedsbidrag, hvorved statskassen blev unddraget skat- og arbejdsmarkedsbidrag, som opgjort i tiltalen. T1 findes herefter skyldig i tiltalen.

T2 har forklaret, at han ikke har haft noget at gøre med G2 S.M.B.A. Under ransagning hos T1 blev der fundet en faktura af 30. juni 2011 udsted af T2 til selskabet, hvorved han opkrævede et revisorhonorar på 203.163 kr. for udarbejdelse af årsregnskab for S.M.B.A, lønafstemning 2008, 2009 og 2010 og sammenlægning af APS og S.M.B.A. T2’s forklaring om, at han intet kender til G2 S.M.B.A må derfor forkastes som utroværdig, og det findes derfor ubetænkeligt at lægge til grund, at T2 har fungeret som revisor for selskabet. T1 har forklaret, at han, efter at han ind­gik samarbejde med T2, overlod al bogføring og regnskabsmateriale til T2, der herefter stod for indberetninger til de offentlige myndigheder. På baggrund af oplysningerne i fakturaen om det arbejde T2 udførte for selskabet, finder retten det godtgjort, at T2 var bekendt med, at der i selskabet var blevet udbetalt løn for september og oktober 2010, og at der derfor skulle ske indberetning til indkomstregisteret om A-skattetilsvar og tilsvar for arbejdsmarkedsbidrag. Henset til, at T2, der var betroet opgaven med at foretage indberetninger til offentlige myndigheder, har fortiet, at der var blevet udbetalt løn i selskabet, idet han ikke indgav oplysninger om et A-skattetilsvar og et tilsvar for arbejdsmarkedsbidrag, finder retten, at T2 har haft forsæt til at unddrage Statskassen A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for et beløb, som opgjort i tiltalen. Tiltalte findes derfor skyldig i tiltalen.

Forhold 3

Det fremgår af årsrapporter for 2010 for G1 ApS udarbejder af selskabets tidligere revisor og af T2, at selskabet havde en mellemregning med anpartshaveren på 800.001 kr. Det fremgår endvidere af årsrapporterne, at T1, som direktør og eneejer har godkendt og underskrevet årsrapporterne og derved har anerkendt at have optaget et lån i selskabet på 800.001 kr. Af selskabets årsrapport for 2011 udarbejdet af T2, og påny godkendt og underskrevet af T1, fremgår det af note til regnskabet, at T1 i løbet af 2011 har indfriet det lån, som han havde til selskabet.

I lønseddel fundet under ransagningen fremgår det, at G1 ApS i september måned 2011 udbetalt et honorar på 800.000 kr. til T1. Ifølge lønoplysningerne til SKAT for 2011 er der ikke sket indberetning af honoraret, og der er således ikke afregnet B-skat og arbejdsmarkedsbidrag af beløbet. Vidnet ML har forklaret, at SKAT ikke har registreret indbetalinger af B-skat og arbejdsmarkedsbidrag fra T1, ligesom vidnet ikke har fundet oplysninger hos SKAT, der godtgør, at beløbene skulle være blevet indbetalt på anden konto hos SKAT. Retten finder ikke, at en kopi af et brev af 6. oktober 2011 fra T2 til SKAT dokumenter, at beløbene reelt er blevet hævet fra T2’s konto og overført til SKAT, idet bilagene ikke indeholder oplysninger om pengestrømmen mellem T2’s konto og SKAT. Retten har endvidere lagt vægt på, at det pågældende bilag først er fremkommet i april 2015 i forbindelse med en afhøringen af T1. Henset til, at T1 har drevet selvstændig virksomhed siden 2002 finder retten det ubetænkeligt at lægge til grund, at han var klar over, at der skulle indberettes b-skat og arbejdsmarkedsbidrag af beløbet, og at han ved at angive sin skattepligtige B-indkomst fra selskabet for lavt med 800.000 kr. bevist afgav urigtige oplysninger til SKAT med den følge, at det offentlige blev unddraget skat og arbejdsmarkedsbidrag, som opgjort af SKAT. Som følge heraf findes tiltalte skyldig i tiltalen.

Forhold 4

Ifølge forklaringen fra pa. IC har det på trods af flere opfordringer både til T1 og T2 ikke har været muligt at få udleveret G1 ApS's regnskabsmateriale for 2011 og 2012 bortset fra 3 kasser med sporadisk regnskabsmateriale. T1 har erkendt, at han ikke, som han har pligt til, er i besiddelse af regnskabsmaterialet for 2011 og 2012, idet han et par gange om året afleverede alle regnskabsbilag i en plastikpose til T2. T2 har ifølge pa. IC ikke kunnet redegøre for, hvorfor han ikke efter anmodning er i stand til at udleverer regnskabsmaterialet. Da T1 siden 2002 har drevet selvstændig virksomhed, har T1 utvivlsomt været bekendt med pligten til i overensstemmelse med bogføringslovens regler at opbevare regnskabsmaterialet på betryggende vis, og at pligten til fremskaffe materialet efter begæring fra offentlig myndighed fortsat består, selvom regnskabsmaterialet er overladt til selskabets revisor. Retten finder det således godtgjort, at T1 har overtrådt bogføringslovens § 10, stk.1. Når henses til, at det drejer sig om en periode på 2 år, sammenholdt med at virksomheden i den periode var i drift, og at undladelsen af at opbevare regnskabsmaterialet har været egnet til at medføre tab, herunder for det offentlige, finder retten, at forholdet tillige er omfattet af straffeloven § 302, stk. 1, nr. 1 og nr. 2. Tiltalte T1 findes derfor skyldig i tiltalen.

Straffen vedrørende tiltalte T1 fastsættes til fængsel i 2 år og 3 måneder, jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, straffelovens § 289, jf. opkrævningslovens § 17, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 2, stk. 1, straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1 og straffelovens § 302, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, jf. bogføringslovens § 16, stk. 1, jf. § 10, stk. 1.

Retten har ved fastsættelsen af straffen lagt vægt på omfanget af unddragelsen og størrelsen på de unddragne beløb, ligesom retten har lagt vægt på forholdenes systematiske karakter, som bl.a.er forsøgt sløret ved at undlade at opbevare regnskabsmaterialet på betryggende vis.

Retten har også af denne grund ikke fundet grundlag for at gøre straffen betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 2.494.134 kr., svarende til halvdelen af det unddragne beløb i forhold 1 og 2 med tillæg af det unddragen beløb i for­hold 3, jf. straffelovens § 58, stk. 2.

Straffen vedrørende tiltalte T2 fastsætte fængsel i 1 år og 9 måne­der, jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og straffelovens § 289, jf. opkrævningslovens § 17, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 2, stk. 1. Straffen er fastsat som en tillægsstraf til dommen af 20. september 2013.

Retten har ved fastsættelsen af straffen lagt vægt på omfanget af unddragelsen og størrelsen på de unddragne beløb, ligesom retten har lagt vægt på for holdenes systematiske karakter og tiltaltes tidligere for straffe for ligeartet kriminalitet.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 1.981.110 kr. svarende til halvdelen af de unddragne beløb i forhold 1 og 2, jf. straffelovens § 58, stk. 2.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t :

Tiltalte T1 skal straffes med fængsel i 2 år og 3 måneder.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 2.494.134 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte T2 skal straffes med fængsel i 1 år og 9 måneder.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 1.981.110 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

De tiltalte skal in solidum betale sagens omkostninger, dog skal de tiltalte hver for sig betale salæret til deres respektive forsvarere.

………………………………………………………………

Østre Landsrets dom af den 18. april 2018, sags nr. S-791-17.

Byrettens dom af 3. marts 2017 (11-6945/2016) er anket af T1 og T2, begge med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse af straffen.

Anklagemyndigheden har for så vidt angår T1 påstået skærpelse af fæng­selsstraffen og stadfæstelse af den idømte tillægsbøde. For så vidt angår T2 har anklagemyndigheden påstået stadfæstelse.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af de tiltalte og af vidnerne politiassistent IC og ML.

Den i byretten af vidnet IL afgivne forklaring er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Tiltalte T1 har supplerende forklaret blandt andet, at han mødte T2 gennem den person, der havde stiftet G2 S.M.B.A. Der var en god kemi mellem dem, og det blev løbende aftalt, hvad T2 skulle lave. Heri indgik bogføring og udarbejdelse af regnskaber. T2 skulle også rådgive i forskellige sammenhænge, bl.a. i forbindelse med tilbudsgivning. Forholdet mellem de to tiltalte var rent professionelt, og de havde mest telefonisk kontakt.

Der var ikke nogen god kemi mellem tiltalte og hans revisor i revisionsfirmaet R1, og derfor ønskede han at skifte revisor.

Han husker ikke, hvornår han begyndte at overgive alt bilagsmateriale til T2. Han lagde bilag i rækkefølge i en bakke, som han efter nogen tid tømte og fyldte i en pose, som han derefter afleverede til T2. Han kan ikke forklare om baggrunden for den foreliggende provisionsaftale. Det var vist T2, der tog initiativ til aftalen.

Han husker ikke nærmere om levering af noget mandskab, således som det står anført i en faktura fra T2. Han havde selv ansatte, og det var ikke sædvanligt, at der kom mandskab udefra. Han studser over det store beløb, fakturaen lyder på. Han husker ikke nærmere herom. Fakturaen er blevet betalt.

Han husker ikke at have talt med T2 om at få gjort den moms, han skulle betale, mindre, og han husker ikke mailen af 20. januar 2013 fra T2 herom. Han erindrer heller ikke mailen af 7. april 2013 fra T2. Så vidt han husker, havde de ikke talt om behovet for at spare moms. Han havde ikke problemer med økonomisk at få tingende til at hænge sammen i firmaet. Til tider kunne det være lidt tungt, men det gik.

De aftalte, at T2 skulle lave momsregnskabet, og han fik en konto hos T2, hvortil han skulle overføre beløb til betaling heraf. Det gjorde han, når han af T2 havde fået at vide, hvor meget han skulle betale.

G2 S.M.B.A blev stiftet til brug for vagtopgaver i forbindelse med events. G1 ApS skulle stå for andre former for vagter og andre arbejdsopgaver. Der var meget administration, som begrundede ønsket om at holde det adskilt.

Beløbet på 922.946,88 kr., der fremgår af posteringsoversigt vedrørende kontoen med reg. Nr. X1 under datoen den 28. oktober 2010, skyldtes en factoring aftale, han havde indgået, og som bevirkede, at han fik sine penge lidt hurtigere. Beløbet på 145.771,88 kr. indsat på kontoen underdatoen den 13. september 2010 er penge for udførte vagtopgaver for G3. Noget af arbejdet var nok udført i G1 ApS's regi. Det er nok angivet forkert. Der blev faktureret gennem G2 S.M.B.A, idet han af den person, han havde købt selskabet af, blev rådet til, at der kom noget omsætning i selskabet.

Det var T2, der fandt på løsningsmodellen med lønudbetalingen på 800.000 kr. til udligning af anpartshaverlånet. Brevet af 6. oktober 2011 fra T2 til SKAT havde han med, da han i 2015 var til afhøring hos politiet. Det skyldtes, at politiet havde efterspurgt bevis for, at der var betalt skat. Han var blevet kontaktet af politiet ca. 14 dage for afhøringen, og han rettede herefter henvendelse til T2. Han tik brevet af T2, lige inden han var til afhøringen i 2015.

Han kan ikke forklare, hvorfor de 800.000 kr. ikke figurerer på hans to første årsopgørelser for 2011. Han har ikke selv været inde og rette i årsopgørelserne. Hans revisorer har gen­nem årene også ordnet hans private selvangivelse. Han anvender ikke den mulighed, han har for at tjekke sine årsopgørelser.

Posteringen den 9. februar 2011 på 19.909 kr. er en momsbetaling, som han nok har betalt til T2. Han er sikker på, at T2 på dette tidspunkt var begyndte at stå for momsafregningen. Posteringen den 11. maj 2011 på 275.350 kr. er en betaling af moms betalt via girokort. Posteringen den 10. juni 2011 på 35.000 kr. med tekstangivelsen "revisor" var til T2. Posteringen den l4. juni 2011 med tekstangivelsen "faktura 2011416" og med beløbet 170.000 kr. var en betaling til hans klientkonto hos T2. Når han fik ordnet regnskaber, fik han som regel en opringning eller en mail fra T2 med oplysning om et referencenummer, som han skulle angive. De 170.000 kr. var momspenge. Det var posteringen den 20.juni 2011 på 128.478 kr. til hans klientkonto også. De blev overført, efter at han fået at vide, hvad han skulle betale. Posteringen den 24. juni 2011 på 37.675 kr. var også en overførsel til T2. Han havde fået det angivne fakturanummer og beløbet at vide af T2. Det samme gør sig gældende vedrørende posteringen den 4. juli 2011 på 203.163 kr. Posteringen den 9.august 2011 på 100.000 kr. var en bankoverførsel til T2. Dette samme gør sig gældende vedrørende posteringerne den 17. august 2011 på henholdsvis 15.334. kr. og 200.000 kr. Han og T2 havde aftalt, at han skulle foretage løbende betaling til T2. Posteringen den 23. september 2011 på 120.000 kr. var også til T2, og det var de 15.000 kr. den 3. oktober 2011 også.

Overførslen af 63.993 kr. den 10. oktober 2011 var til dækning af moms og skat, og hvad der ellers skulle betales. Overførslen skete efter, at han af T2 havde fået at vide, hvad han skulle overføre.

Posteringen på 240.000 kr. den 31. oktober 2011 og posteringen pa 250.000 den 15. november 2011 udgjorde sammenlagt betalingen af faktura 2011556 på i alt 490.000 kr. fra T2. Han havde forinden fået beløbet oplyst. Ham bekendt vedrørte det ikke mandskabsleje. Han lejede således ikke mandskab. Der var tale om momspenge. Det samme gælder posteringen den 11. november på 125.373 kr.

Overførslen den 16. november 2011 af 34. 928 kr. fandt sted, efter at han havde fået at vide, hvilket beløb han skulle betale. Han havde på dette tidspunkt ikke modtaget en faktura. Betalingen på 227.000 kr. den 30. december 2011 og betalingen samme dag på 250.000 kr. var begge til T2. Betalingen på 250.000 kr. var også til dækning af moms.

Posteringen den 6. februar 2012 på 86.500 kr. var en overførsel til klientkontoen hos T2. Han er sikker herpå, fordi han havde fået det angivne fakturanummer at vide. Det samme gør sig gældende vedrørende posteringen den 18. april 2012 på 17.500 kr. Posteringen samme dag på 222.275 kr. er henset til størrelsen moms. Posteringen den 30. maj 2012 på 100.000 kr. var også til klientkontoen, og det var posteringenden 13. juli 2012 på 100.000 kr. også. Han fik som regel besked på en sms eller pr mail om, hvilket beløb han skulle overføre og hvilket nummer, der skulle angives.

Betalingen den 15. oktober på 107.991 kr. og betalingen den 8.januar 2013 på 35.000 kr. er overførsler til T2. Han husker ikke, hvad den sidstnævnte vedrører.

Posteringen på 12.500 kr. den 21. januar 2013, på 190.750 kr. den 26. februar 2013, på 256.000 kr. den 6. marts 2013, på 113.531 kr. den 8. april 2013, på 40.000 kr. den 17. april 2013 og på 56.802 kr. den 14. august 2013 var alle overførsler til T2's konto. Det har været den samme fremgangsmåde med, at han har fået tallene at vide.

Tiltaltes privatøkonomi har gennem årene været god. Både tiltalte og hans kone fik løn fra selskabet, og han havde ikke brug for at optage lån. Det var tiltalte, der udfærdigede fakturaer. Han havde et regneark, der gjorde, at han blot skulle indtaste det antal timer, hvor der var udført arbejde. Han gjorde brug af en standardtekst.

Fra perioden, hvor han drev enkeltmandsvirksomhed, fik han en efterangivelse på moms, som han betalte i 2008. I den forbindelse matte han optage et lån. Han havde i den sidste del af perioden en kassekredit på 300.000 kr. Før det havde han en factoring aftale i F1-bank. Det var i stedet for en kassekredit. Den havde løbet i flere år. Da han skiftede fra F1-bank til F2-bank fik han straks en kassekredit.

Han har påklaget afgørelserne fra SKAT. Så vidt han ved, er der kun truffet afgørelse ved­rørende hans personlige skattepligt.

Han var som regel til kvartalsmæssige moder med sine revisorer, hvor de gennemgik de regnskaber, der var lavet, og gennemgik momstal. Han så også bilag. Af regnskaberne fremgik, hvad der skulle indberettes. Han ville ikke selv kunne finde ud af at udregne momstilsvar mv. Han fik ikke nogen orientering om, at der skete indberetning.

Gennem G4 skete der automatisk indberetning vedrørende skat, ligesom der automatisk blev trukket fra hans konto til betaling heraf. Det var hans kone, der stod for indberetningerne til G4. Han blev først efter ransagningen klar over, at han har en skattemappe i forhold til virksomheden. Han blandede ikke sin privatøkonomi og selskabets virksomhed sammen.

Han ved egentlig ikke, hvad goodwill er. Han fik af T2 forklaret, at det står for en værdi i selskabet relateret til bl.a. kunder.

SKAT havde i 2012 eller 2013 været i virksomheden for at kontrollere løn til medarbejdere. Det beroede på en mistanke om, at han anvendte sort arbejde. Han kunne over for SKAT fremvise lønsedler, og sagen blev lukket med det samme.

Han har aldrig selv angivet moms til SKAT. Han har kun indbetalt beløb. Ved nærmere eftertanke har han måske 2008 og 2009 foretaget indberetninger enkelte gange. Det kan også have været en enkelt gang i den periode, hvor R1 var revisor for ham. Når han loggede ind for at foretage indberetning, kom der et billede frem med et gironummer, som han efterfølgende brugte i forbindelse med betaling.

Han husker ikke giroindbetalingen på 400.000 kr. den 27. oktober 2010.

Efter at han havde påbegyndt samarbejdet med T2, foretog han ikke selv nogen indberetninger og heller ikke nogen betalinger. Han foretog i stedet betalinger til den klientkonto, han havde hos T2. Han foretog dog betalinger til to forskellige konti.

De fakturaer, han fik fra T2, fik han pr mail. Han gjorde ikke noget ved dem.

Han fik af T2 at vide, at han bare skulle lægge dem som en del af regnskabsmaterialet. Det gjorde han ikke for så vidt angår nogle af fakturaerne, fordi de ikke var udtryk for reelt arbejde. Han har klar over, at de ikke kunne bruges. Vedrørende de fakturaer, der var udtryk for reelt arbejde, lagde han dem sammen med det øvrige regnskabsmateriale.

Han ved ikke, hvordan man laver en efterangivelse af moms. Han husker ikke de i sagen foreliggende mails fra T2 vedrørende momsbetaling. Han er ikke sikker på, at han har modtaget dem. Han har ikke haft talt med T2 om at få momsen til at blive så lav som muligt.

Hans underskrift på provisionsaftalen skal ses i lyset af, at han af T2 fik oplyst, at det muligt kunne være en god forretning at indgå en sådan aftale. Det kunne give store kunder, men det blev aldrig til noget.

Fra 2009 til 2013 havde virksomheden 1-2 varevogne, der kørte på diesel, og 2 3 personbiler der kørte på benzin. Personbilerne blev brugt som mandskabsvogne, og der var mange reparationer på disse biler. Nogle af de ansatte brugte bilerne til privat kørsel. Der var også nogle ansatte, der fik kørselsgodtgørelse. Der var i alt 15-20 ansatte, nogle gange dog helt op til 25 personer.

Han kender ikke forskel på et ApS og et S.M.B.A. Han googlede og så, at det billigste selskab at oprette ville være et S.M.B.A. Han fik en postadresse til G2 S.M.B.A., og post blev sendt dertil. Han modtog tilsendt post hver uge.

Han havde ikke fået nogen breve om, at selskabet ikke kunne registreres, men han blev på et tidspunkt kontaktet af en dame fra SKAT, der tilkendegav, at selskabet ikke kunne registreres. Hun opfordrede til, at alle aktiviteter blev flyttet over i anpartsselskabet, hvilket han gav hende fuldmagt til. Han fortalte ikke, at der var blevet udbetalt løn mv. i selskabet. Hun spurgte heller ikke hertil. Efterfølgende bad han T2 om hjælp til overførslen. Han har ikke modtaget nogen penge retur.

Han har ikke haft kontrolleret, om der blev trukket penge til SKAT i forbindelse med løn­ udbetalinger fra G2 S.M.B.A. Han opgav et nyt kontonummer til G4 men oplyste ikke, at der var tale om et nyt selskab.

Han har set lønsedlen på 800.000 kr., også før sagen opstod. Han fik lønsedlen pr mail. Han har aldrig fået pengene i hånden. De skulle blive i selskabet. Det talte han med T2 om. Det skulle være en løsning i forhold til del ulovlige anpartshaverlån. Han har ikke haft lånt 800.000 kr. af selskabet. Han ved ikke, hvordan de 800.000 kr. er opstået, men det kan måske have sammenhæng med den gamle momsbetaling. Han talte med T2 om, at der skulle betales skat, og han fik ud fra, at alt var som det skulle være.

Efter den første afhøring af ham, som fandt sted i forbindelse med ransagningen, talte han med T2. Tiltalte havde af politiet fået at vide, at der var foretaget nogle nulindberetninger. Det vidste han ikke, hvad var. T2 tilkendegav, at der var styr på tingene, og at han bare skulle tage det roligt.

Forud for den anden afhøring i 2015 ringede han til T2 og sagde, at han blev nødt til at have noget dokumentation med til politiet vedrørende betalingen af SKAT af de 800.000 kr.

Han overgav alt regnskabsmateriale til T2. Det eneste, han havde tilbage, var kopier af alle fakturaer. Det var allerede ved deres første mode, at han overgav T2 det materiale, han havde vedrørende 2009 og 2010, fordi T2 gerne ville gennemgå det. Han så ved møder hos T2, at alle bilag var indsat i mapper. Han har til politiet sagt, at han havde givet alt regnskabsmateriale m.v. til T2.

Det var T2, der oplyste ham om, at der var et ulovligt anpartshaverlån. Han hu­ sker ikke indholdet i konklusionen i årsrapporten for 2010, hvor det er omtalt. Hans forståelse for regnskaber er lille. Det er rigtigt, at han fulgte undervisning i en mini MBA i Y2-by, men han gennemførte den ikke, fordi han ikke kunne finde ud af det. Han fulgte kurset i 3 måneder, men det var mest på grund af ledelsesmæssige aspekter i undervisningen.

Han anvendte først revisionsfirmaet R2 som revisor, men de kunne ikke følge med, da hans virksomhed voksede. Revisionsfirmaet lavede ikke fejl, men det blev for omfattende. Efter forslag fra banken skiftede han herefter til R1. Det er rigtigt, at han til politiet har forklaret, at revisionsfirmaet lavede en fejl, der kostede ham 1.050.000 kr. Han følte, at der var blevet lavet en fejl, men det kunne ikke bevises.

Han havde formentlig R1 som revisor i 2011, og de lavede moms og bogføring i den periode. Han kan dog ikke præcist huske, hvornår de stoppede hermed, og T2 tog over. De to giroindbetalinger den 10. juni 2011 til R1 husker han ikke. Overførslen den 12. september 2011 på 25.000 kr. til R1 husker han heller ikke.

For så vidt angår de overførsler, der er opregnet i det udarbejdede støttebeløb, er alle overførsler på nær de to første til T2, og de fleste har været til brug for momsbetaling. Han husker ikke, hvilke tal vedrørende momsindberetninger, han modtog fra T2.

Det er rigtigt, at han til politiet har forklaret, at det var ham selv, der tastede de beløb, der skulle indberettes "både til SKAT og hvad angår løn", som anført i politirapport af 13. april 2015. Han har forklaret sådan til politiet, fordi han selv foretog indtastninger til G4. T2 har ikke givet tiltalte oplysninger til brug herfor.

Han har set enkelte af de fakturaer fra T2, der foreligger i sagen. De beløb, han betalte til T2, udgjorde salær for revisionsbistand og beløb til dækning af moms ikke andet.

Han husker ikke, om han foretog den efterangivelse af moms, der fandt sted i juni 2010, men han mener det ikke. De gange, han selv har foretaget indberetning, har han fået hjælp fra revisor, og det er kun sket en eller to gange. Efterangivelsen den 9. juni 2011 husker han ikke. Han kan ikke sige, om R1 kan have foretaget den. Han husker heller ikke de efterfølgende efterangivelser eller nul-angivelser.

T2 hjalp til tider tiltalte med nogle ting, f.eks. i forbindelse med tilbudsgivning. Det var så vidt han vurderer ikke noget større arbejde for T2. Han husker ikke i byretten at. have forklaret således, som det er gengivet af byretsdommeren vedrørende mandskabsleje til olieraffinaderiet G5 A/S. T2 stod ikke herfor. I det omfang, han har lejet mandskab, er det foregået via andre end T2.

Omdannelsen af hans virksomhed til et anpartsselskab skete efter rådgivning fra revisor, fordi virksomheden var blevet større. Hans erhvervelse af G2 S.M.B.A og overvejelserne om sammenlægning med anpartsselskabet havde ikke noget med det ulovlige anpartshaverlån at gøre.

T2 fortalte ham, at der var en klientkonto, og det regnede han herefter med. Han husker ikke, om han til politiet har forklaret, at han havde en formodning om, at han havde en form for klientkonto hos T2. T2 havde hans kode til SKAT.

Fremgangsmåden i forhold til betaling af moms var en anden, da han havde R1 som revisor. I den periode betalte han momsen via giro efter at have modtaget oplysninger fra R1 om, hvad der skulle betales. Han husker ikke, om han gav sin kode til R1.

Han har ikke selv haft noget med R3 at gøre, og har ikke været til møder med R3 ud over, da han var inde og underskrive årsregnskabet for 2010. Da var T2 med. I den periode, hvor dette revisionsfirma ifølge registreringerne var revisor for ham, var det T2, han holdt møder med. Han har ikke foretaget de registrerede ændringer i Erhvervsstyrelsen i forbindelse med revisorskrift. Det har T2 og tidligere revisorer.

Han husker ikke, hvor lang tid der gik, fra han lærte T2 at kende i slutningen af 2010  til T2 fik regnskabsmaterialet. Det var i 2010, at T2 fik materialet fra 2008 og 2009 og noget af det vedrørende 2010. Senere fik T2 materiale fra R1.

Fra juni 2011 modtog han fra T2 tal for, hvad han skulle betale i moms, og han betalte derefter til T2. Betalingen i september 2011 på 25.000 kr. til R1 vedrører formentlig en afsluttende betaling i forbindelse med det arbejde, revisions firmaet forud herfor havde udført. Han mener ikke, at han havde firmaet om revisor i et år. Han husker det ikke nærmere, måske var det i et halvt år.

Taletidskort blev anvendt i virksomhedens drift til at sætte i alarmer, der sender en sms, hvis alarmen udløses.

Han husker ikke, om der blev lavet en kreditnota i forhold til faktura nr. 2816 fra 2009 på 92.523,75 kr., men det gjorde der nogle gange.

Fakturaen af 1. marts 2013 til G6 ApS angår køb af øl. Han fik den ide at købe billige drikkevarer og sælge dem videre med fortjeneste. Han leverede øl til G6 ApS en enkelt gang, og der blev betalt herfor. Han mener, at der blev lavet en kreditnota vedrørende den ene af de to i sagen foreliggende fakturaer til G6 ApS.

Foreholdt fakturaerne af 1. og 10. marts 2013 til G6 ApS forklarede han, at varerne blev indkøbt i almindelige danske butikker, og at han derfor har betalt købsmoms. Denne købsmoms er ikke fratrukket i SKATs opgørelse. SKAT har ikke spurgt ham om det. Vedrørende faktura af 19. februar 2013 til G6 ApS er anvendt samme fremgangsmåde, og der er ligeledes betalt købsmoms. Han er ikke længere i besiddelse af dokumentation for indkøbene. Han kan huske indkøbene, fordi han modtog en forudbetaling fra G6 ApS, som han brugte da han foretog indkøbene. Herefter blev udstedt en endelig faktura.

Vedrørende faktura 2762 af 1. februar 2009 til G5 A/S var forholdet det, at G5 A/S tidligere havde betalt et beløb på 154.580 kr. for meget, og at der derfor var tale om, hvad der svarer til en kreditnota.

Fakturaen af 21. maj 2010  til PR på 600 kr. er blot en rykker i forhold til fakturaen til samme den 1. maj 2010 på 500 kr.

Tiltalte T2 har supplerende forklaret blandt andet, at han for årsregnskabet 2010 for G1 ApS kun har underskrevet som dirigent på generalforsamlingen. R3 fungerede som revisor indtil de fratrådte på et tidspunkt i 2012.

Han mødte T1 via en anden. Det var den person, der for T1 havde stiftet G2 S.M.B.A. T1 fortalte tiltalte, hvad T1 var involveret i, herunder om problemerne med et ulovligt anpartshaver­ lån, og de påbegyndte et samarbejde i slutningen af 2010. På daværende tidspunkt havde de alene en professionel relation. Han har udover revisionsopgaver også udført andre opgaver for T1. En af de første opgaver var i forbindelse med, at arbejdsgiverkontrollen kom og ville kontrollerede udbetalte diæter til de ansatte.

Den foreliggende samarbejdsaftale var udtryk for, at han skulle tilknyttes virksomheden. T1 ville gerne have en person, der kunne argumentere over for de storkunder, som T1 regnede med ville blive kunder hos G1 ApS. Det er tiltalte, der har udarbejdet udkastet til samarbejdsaftalen og tillægget hertil, men aftalen blev ikke til noget, fordi T1 ikke fik den store nedlukningsopgave for G7, der var på tale på daværende tidspunkt. Da T1 ikke fik opgaven, var der ikke basis for samarbejdet.

Fakturaen på 490.000 kr. af 30. september 2011 angik mandskab, der skulle arbejde for T1. Tiltalte sørgede for at få mandskab tilført fra andre. Den anden faktura af samme dato på 24.928 kr. vedrører arbejde udført af ham selv. Fakturaen af 5. november 2011 vedrører vist også hans eget arbejde, ligesom fakturaen på 17.500 kr. af 29. marts 2012 angår assistance, han har ydet.

Fakturaen af 30. juni 2011 på 203.163 kr. har sammenhæng med arbejdsgiverkontrollens besøg. I det udførte arbejde indgår endvidere kontakt med andre revisorer og samtaler med SKAT vedrørende registreringen af G2 S.M.B.A. Han udførte ikke noget arbejde vedrørende lønafstemning i forhold til dette selskab. Der var ingen lønindtastninger i 2008 og 2009.

Da politiet bad om materiale, samlede han dette i 6 kasser, som han afleverede på posthuset. Han bad om at få blanketter, som postdamen herefter satte på pakkerne. Han tog herefter billeder af kasserne, hvorefter postdamen tog kasserne. Indholdet i kasserne var bilag og kontospecifikationer. Han tager altid billeder af det, han afleverer på posthuset.

Det er korrekt, at politiet rykkede ham for en tilbagemelding vedrørende det ikke modtagne materiale. Han havde oprindelig en tanke om, at en chauffør skulle aflevere materialet til forsendelse, og det er baggrunden for, at han til politiet har oplyst herom. Chaufføren fik imidlertid ikke sendt pakkerne, og han fik materialet tilbage, hvorefter han selv sendte det.

Når han i den mail af 27. januar 2013, han sendte til T1, nævner muligheden for at fa en kassekredit, kan han forestille sig, at T1 har haft spurgt til, om de ville have et positivt resultat for 2012. Han ville derfor glæde T1 med den anførte besked. Hans mail af 20 januar 2013 angår momsen for 4. kvartal 2012. Den i mailen nævnte udmelding fra T1 vedrørte en forespørgsel fra T1 om, hvorvidt de kunne skubbe momsbetalingen for 4. kvartal grundet dårlig likviditet. Tiltaltes mail af 7. april 2013 til T1 havde sammenhæng med, at der fortsat var likviditetsproblemer. Forslaget vedrørte muligheden for at skubbe momsbetalingen til 2. kvartal. I 2012 var der ikke andre end ham, der stod for T1’s regnskaber. Det var også ham der fra 2012 stod for momsafregninger. Han husker dog ikke, om det var fra midten af 2012 eller tidligere.

Samarbejdet mellem tiltalte og T1 kom hurtigt til at vedrøre mere overordnede ting, som ville kunne give stor omsætning, og rådgivning i forhold hertil. Heri indgik en nedlukning af G2 S.M.B.A, da det ikke var det rigtige at have dette selskab. Han varetog mange opgaver af juridisk karakter for T1.

Han var ikke revisor for T1 i 2009., 2010 og 2011, men det var ham der lavede det årsregnskab for 2011, der blev indsendt den 11. juni 2012 (?). Det var ham, der skabte kontakten til R3. Det havde sammenhæng med, at han ikke måtte under­ skrive årsregnskab et for 2010 som registreret revisor, når der skulle være anførsler vedrørende indfrielse af anpartshaverlån. Han modtog ikke bilag fra T1 vedrørende moms for 2012.

Han havde kontakt med de forskellige revisorer, der står anført som revisorer i forskellige perioder. Kvitteringen af 29. september 2011 vedrørende betaling af 10.000 kr. til R3 beror på, at han tog op til R3 og talte med dem om, hvordan man kunne håndtere det ulovlige anpartshaverlån. Han lagde de 10.000 kr. ud for T1, der efterfølgende betalte ham. De 10.000 kr. havde sammenhæng bl.a. med udarbejdelsen af årsregnskabet for 2010.

Han kendte ikke T1 i juni 2010, og det er derfor ikke ham, der har lavet efterangivelsen af moms den 21. juni 20l0. Han har heller ikke lavet de øvrige efterangivelser af moms, som er nævnt i SKAT's notat med overskriften "beskrivelse af straffesag".

Både han og T1 har lavet indtastninger vedrørende moms for 2012 og 2013. Han kan ikke forklare indtastningerne af ens beløb vedrørende salgsmoms og købsmoms i de 3 første kvartaler af 2012.

Han har ikke haft noget at gøre med de to lønudbetalinger, der fremgår af posteringsover­ sigten for G2 S.M.B.A. Han kendte ikke T1 på udbetalingstidspunkterne. Der var ikke aktivitet i G2 S.M.B.A før T1 overtog det. Han kender ikke til de fakturaer, der er udstedt af dette selskab. De er fra for hans tid.

Tiltaltes faktura af 30. september 2011 til G1 ApS på 490.000 kr. havde ikke noget med storkundeaftalen at gøre.

Det er ham, der har lavet balancen med goodwill i den første af årsrapporterne for 2011. Det var for at vise omverdenen. at der var en indre værdi i T1 selskab. Man kan lave en opskrivning heraf. Han viste samtidig, at der var en forpligtelse på ca. 1.6 mio. kr. i regnskabet. Den skulle i den foreliggende situation være anført under egenkapitalen. Det er en fejl fra han side.

På et tidspunkt ringede T1’s kone og fortalte, at politiet og SKAT var tilstede, og hun sagde, at han måtte hjælpe. Han bad hende ringe tilbage, når der var faldet ro over situationen. Overordnet set var T1 ikke den største øm hvad angår bilag og regnskaber. T1 afleverede alt regnskabsmateriale til ham i poser.

Det var ham, der fik R3 ind som revisor. Han kunne ikke selv stå for regnskabet, fordi han ikke var registreret revisor.

Det var vist i 2011, at der kom besøg af arbejdsgiverkontrollen. Skattefri diæter var en problemstilling. Der blev set på kørselsgodtgørelse og forbrug af benzin. Der var ansatte, der fik kørselsgodtgørelse, ligesom nogle ansatte havde udlæg, som var svære at håndtere. Men det var småting, og SKAT valgte at se gennem fingre med det. Der var vist ikke så mange ansat i 2010 og 2011. Han husker ikke antallet af firmabiler i selskabet.

Efter at han kom til at stå for udarbejdelsen af momsregnskabet, gav han nok for det meste telefonisk besked til T1 herom. Det kunne være T1 eller ham, der indberettede momsen. Der blev typisk indberettet og betalt på samme tidspunkt. Han lagde sikkert ud, hvis det var et mindre beløb. Han havde ikke nogen klientkonto.

Han anvendte ikke fortløbende numre på sine fakturaer. Talangivelsen 2011, der indgår som en del af fakturanummeret i en række tilfælde, viser, hvornår kunden er blevet kunde hos ham. Han udleverede ikke de foreliggende fakturaer til politiet. Lønsedlen på de 800.000 kr. har han vist udleveret til politiet.

Han husker godt brevet af 2. april 2014, som han har skrevet til SKAT. Brevet af 18. maj 2014 til Skatteankestyrelsen har han også udarbejdet. Den i brevet omtalte momsanalyse var vist nogle overordnede tal. Han mener, at det vedrørte 2009, 2010 og 2011, og at tallene var taget fra årsrapporterne.

Han havde en dialog med SC hos SKAT om afregningen af skatten af honoraret på 800.000 kr. Han kan ikke forklare, hvordan han kunne vedlægge udskrift af en kontobevægelse bogført den 11. oktober 2011 som bilag til brev af 6. oktober 2011 til SKAT.

Spørgsmålet om håndteringen af det ulovlige anpartshaverlån var vist fremme i forbindelse med den ordinære generalforsamling for 2010. Der skete en fejl, så Erhvervsstyrelsen offentliggjorde den ordinære generalforsamling og lønsedlen. Han ventede på, at årsregnskabet blev offentliggjort. Da han blev opmærksom på fejlen, kontaktede han Erhvervsstyrelsen.

Han har indberettet og afregnet den salgsmoms, der er anført på de fakturaer, han har udstedt til T1’s anpartsselskab.

Vidnet IC har supplerende forklaret blandt andet, at han var sagsbehandler på sagen og deltog i ransagningen hos tiltalte T1 den 17. september 2013.

Årsagen til, at der gik ca. to måneder fra ransagningskendelsen forelå den 24. juli 2013, til ransagningen blev foretaget, er nok afdelingens store arbejdspres. T1 fremstod overrasket men ikke påfaldende. Han udpegede sit kontor for dem. Ved ransagningen blev blandt andet sikret elektronisk materiale. De fandt intet på papir, der vedrørte bogføringen. T1 oplyste, at han ikke var regnskabskyndig, og at hans revisor fore­ stod det regnskabsmæssige. Når det af afhøringsrapport vedrørende afhøringen af T1 den 17. september 2013 fremgår, at T1 forklarede, at han overførte penge til betaling af moms til revisor, og at revisor pr. mail oplyste ham om, hvor meget der skulle overføres, så har T1 forklaret sådan under afhøringen. Han har ikke indhentet kontoudtog fra T2’s konti. Han foreslog sin chef, at foretage yderligere efterforskningsskridt mod T2, men hans chef svarede, at de lod det være op til Revisornævnet. T2 blev derfor først siget på et senere tidspunkt i sagen.

Han rettede henvendelse til T2 i dennes egenskab af revisor for at få oplyst, hvad der forelå af regnskabsmateriale. Han kan ikke huske, om han tik hans navn fra T1. Han bad om at modtage regnskabsmaterialet og blev oplyst om, at dette var frem­ sendt i seks kasser. Han fik oplyst seks track and trace numre. Da han ikke modtog alle seks kasser, søgte han efter de sidste tre kasser på G8’s hjemmeside ved hjælp af track and trace numrene. Han konstaterede, at de sidste tre forsendelser ikke var registreret hos G8. Han rykkede derfor T2. T2 oplyste, at han ville undersøge sagen nærmere og vende tilbage, men han vendte ikke tilbage som lovet. Han rykkede derfor T2 igen, og blev så oplyst om, at det var en chauffør, der havde afleveret de sidste tre pakker. Han spurgte hvad chaufførens navn var. T2 ville sende ham oplysningen herom pr. mail, men det gjorde han aldrig. På et senere tidspunkt fik han en pose med bilag leveret på Politigården. Han kan ikke huske, hvem der afleverede dem. Der var bilag i posen svarende til indholdet af en kasse. Da han uanset flere rykke­re ikke modtog flere oplysninger eller mere materiale, lagde han til grund, at han ikke ville modtage mere. Han har ikke kontaktet G8 telefonisk og bedt dem efterlyse pakkerne. Når han har skrevet i rapport af 10. oktober 2013, at T2 oplyste, at han stadig havde de tre kasser med bilag, fordi chaufføren ikke havde afleveret dem på posthuset, så har T2 forklaret dette.

Ved anden afhøring af T1 medbragte denne nogle bilag, som han udleverede. Det var blandt andet en lønseddel. Det kan godt passe, at det tillige var skærmprint fra F3-bank. Når han har forklaret, at han opfattede bilagene som konstrueret til lejligheden, sigter han til, at bilagene kom frem længe efter den første afhøring. Han forespurgte T1 om honoraret på 800.000 kr. allerede ved den første afhøring og også efterfølgende. Han har nok først spurgt T1 igen kort for den anden afhøring. Han ville have gjort notat, hvis han havde afhørt T1 på et tidspunkt der ligger mellem de to afhøringer, som er omtalt i rapporterne. Han fik ikke ressourcer til at lave supplerende efterforskning i relation til bilagenes ægthed. Også i forbindelse med den anden afhøring af T1 forklarede denne, at når der skulle afregnes moms, oplyste T2 ham om størrelsen af beløbet, som han herefter overførte til T2. Han havde på daværende tidspunkt gennemgået dele af det materiale, som var sikret ved ransagningen hos T1. Hans arbejdsopgaver omfattede fortsat ikke yder­ligere efterforskning vedrørende T2.

De bad banken om kontoudtog og underliggende bilag. Han kan ikke huske, om de fik de underliggende bilag. Han stoppede kort efter ved politiet og kan ikke forklare om den del af efterforskningen, der foregik herefter.

Hans efterforskning vedrørende T2 har omfattet afhøring af T2 som vidne samt bestræbelserne på at indhente materiale fra T2. Han har afhørt T2 en, muligvis to gange. Han har tillige talt med ham i telefon. Forespurgt til afhøringsrapport vedrørende afhøring af T2 som vidne den 1. oktober 2013 forklare­de han, at T2 blev gjort opmærksom på, at afhøringen blev optaget. Afhøringen angik blandt andet de tre manglende kasser. Der foreligger en anden rapport vedrørende afhøring af T2 den 13. januar 2015. Det er på tidspunktet for sigtelsen af ham.

Der har nok ikke fundet nogen afhøring sted i forbindelse med sigtelsen, og rapporten er blot udarbejdet for at skrive sigtelsen ind i sagen. Frem til han forlod politiet i foråret 2016, har der ikke været foretaget andre efterforskningsskridt rettet mod T2. Han ved ikke, hvad der er sket, efter han stoppede. Han stoppede sit arbejde med sagen i starten af 2016. Sagen blev sendt frem og tilbage mellem politiet og anklagemyndigheden et par gane gange under efterforskningen.

Han nåede ikke at gennemgå alt elektronisk materiale, før han forlod politiet. Han gennemgik dele heraf, men han har ikke været klar til at skrive rapport herom. Han ved ikke, hvad der er sket, efter han stoppede. Deres tekniske afdeling havde materialet liggende i nogen tid.

Vidnet ML har supplerende forklaret blandt andet, at hun fortsat er ansat i SKAT. Hun har samme job i afdelingen for særlig kontrol, som da hun arbejdede med denne sag. Arbejdet består i at kontrollere sager, hvor der er mistanke om svig. På tidspunktet for hendes arbejde med denne sag var proceduren den, at sager med mistanke om en besvigelse på mere end 500.000 kr. blev overgivet til afdelingen for særlig kontrol. Hun har arbejdet med sager om økonomisk kriminalitet siden 2010.

Sagen blev udtaget til kontrol på grund af de efterangivelser af moms, som blev foretaget i juni 2011. SKAT anmodede politiet om at foretage ransagning. Hun blev sagsbehandler på sagen efter politiets ransagning. Hun modtog materialet til brug for sit arbejde fra politiet. Hun mener at have fået alt det materiale, som politiet har indhentet. Hun har gennemgået det fulde materiale og har arbejdet videre med det, der var relevant for hendes arbejde. Det var regnskaber og bogføringsmateriale. SKAT anmodede også politiet om at indhente supplerende materiale fra bankerne i form af kontoudtog og fra kurator. Eftersom det var en sag, hvor der var rejst sigtelse, var det politiet der forestod bevissikringen.

Det er hendes kollega PH, der har lavet sagsbeskrivelsen. Hun kan ikke i dag huske, om de modtog materiale fra politiet både på en CD-rom og på en USB-stik. Sagsbeskrivelsens oplysninger om det modtagne materiale er taget fra hendes beskrivelse af det udførte arbejde. Hvis det fremgår af sagsbeskrivelsen, at der er modtaget både en CD-rom og en USB-stik, og at politiet havde indscannet fysisk materiale og kopieret det ned på USB-stik'en, kan det godt passe, at det hænger sådan sammen. Hun mener ikke, de modtog fysisk materiale ved siden af det elektrisk modtagne.

Det fremgik af en medfølgende rapport, hvilke dele af materialet, der stammede fra ransagningen hos T1 og hvilke dele, der var indhentet på anden vis, f.eks. via edition. Man kunne dog ikke se, hvilke dele der var sikret elektronisk og hvilke dele, der var sikret fysisk. Hun kan ikke i dag huske, hvilke dele af materialet, der stammede fra ransagningen.

Hendes arbejde bestod blandt andet i at sammenligne den af virksomheden angivne moms med den skyldige moms, som kunne beregnes på baggrund af regnskabsmaterialet. Det er hende, der har beregnet det beløb, der fremgår af forhold 1 om momsunddragelse. Beregningen er foretaget ved at opgøre salgsmomsen ud fra virksomhedens fakturaer, og hvad der fremgår af årsregnskabet for det pågældende år, og sammenholde dette med den salgs­ moms, der er angivet til SKAT. Fakturaerne var i det materiale, hun modtog fra politiet.

Hun udarbejdede bilaget benævnt "Opgørelse af salg"' som led i dette arbejde. Hun gennemgik hver enkelt faktura i forbindelse med sit arbejde. Hun opgjorde endvidere købs­momsen ud fra oplysningerne i årsrapporterne og et skøn over, hvilke poster der indeholder fradragsberettiget købsmoms. Hun har tillige anvendt bogføringsmateriale fra revisor vedrørende 2010. Hun havde ikke bogføringsmateriale vedrørende 2009, men tog for dette år udgangspunkt i en opgørelse for første kvartal 2010, hvor hun havde kontospecifikationerne til bogføringen. Vedrørende årene 2011-2013 modtog hun ikke bogføringsmateriale, og her er anvendt kontoudtog for selskabet G1 ApS's driftskonto samt enkelte udgiftsbilag som grundlag for opgørelsen af købsmomsen. Det er en sædvanlig fremgangs­måde. Kontoudtogene fik hun fra politiet. Når hun tog udgangspunkt i kontospecifikationer fra banken, kunne der være behov for at foretage skøn i tilfælde, hvor der er tvivl om, hvorvidt en postering var momsbelagt. Her lagde hun det for virksomheden mest gunstige til grund. Hvor der ikke var tvivl om, at en postering ikke er momsbelagt, f.eks. fordi der var tale om porto eller forsikringer, er dette lagt til grund.

Hun mener, hun tjekkede, at kontoudtogene var komplette. Når der af hendes opgørelse fremgår tal vedrørende december 2011, er det udtryk for, at hun har haft kontoudtog omfattende perioden.

Hun havde ikke adgang til leverandørkonti. Hun havde ikke kontoudskrifter for konti tilhørende tiltalte T2.

Det er en misforståelse, når det af forklaringen for byretten fremgår, at det var en kollega, der tjekkede om der var foretaget indbetalinger modsvarende de af virksomheden udstedte fakturaer. Hun lavede selv dette arbejde. Købsmomsen er til dels opgjort ud fra kontoudtogene, så her er foretaget kontrol af hver enkelt betaling. Vedrørende øvrige fakturaer foretog hun stikprøvevis tjek af om store fakturaer var betalt.

Hun mener ikke, at SKAT selv indhentede supplerende materiale. Hun mener, det var politiet, der forestod dette. Når det fremgår af byrettens protokollering af hendes forklaring, at hun indhentede yderligere materiale, er det derfor en fejl.

De arbejdede på den måde, at når hun var færdig med at lave sine beregninger, gennemgik en kollega disse for at tjekke, at der ikke var fejl. Det skete også i denne sag. Hun mener ikke, det gav anledning til nogen ændringer i hendes opgørelser.

Man kan undersøge, hvem der har lavet efterangivelserne via IP-adresser. Der er ikke blevet stillet spørgsmål om det. Det er en person med relation til virksomheden i form af fuldmagt, der kan indtaste indberetningerne på virksomhedens vegne. Virksomheden hæfter for det, der er tastet ind.

Hendes arbejde var afsluttet førend tiltalebegæringen med bilag blev udarbejdet.

Hun mener, at det var SKAT, der fandt ud af, at der var udbetalt løn i regi af G2 S.M.B.A. Det fremgik af kontoudtoget for selskabet, at der var sket lønudbetaling, og da selskabet ikke var registreret for løn, fulgte hun op på det. Hun tjekkede om skatten var betalt i regi af G1 ApS, men det var ikke tilfældet. Der er ikke fundet lønsedler vedrørende lønudbetalingerne fra G2 S.M.B.A. Det er derfor en fejl, når det af byrettens gengivelse af hendes forklaring fremgår, at der blev fundet flere lønsedler. G2 S.M.B.A. havde hende bekendt ikke nogen ansatte, da de ikke var registreret som arbejdsgiver. Hun kunne konstatere, at virksomheden anvendte G4. Hun har ikke kendskab til, hvilke oplysninger virksomheden indtaster i G4 og hvilke oplysninger og hvilke oplysninger G4 selv indhenter.

Brevet fra SKAT til G2 S.M.B.A. af 23. juni 2011 har hun haft til rådighed. Hun kan ikke forklare, hvorfor brevet er sendt frem på det tidspunkt. Hun formoder, det har sammenhæng med, at der er modtaget en momsangivelse med betaling, men at beløbet ikke kan placeres, da G2 S.M.B.A. ikke var registreret for moms. Tilbagebetalingen vil normalt ske til den konto, som pengene kommer fra. Det fremgår også af hendes sagsfremstilling i SKATs afgørelse af 7. april 2014, at dette skete. Hun kan ikke i dag oplyse, hvilket kontonummer beløbet blev returneret til.

Lønsedlen vedrørende udbetaling af 800.000 i honorar til T1 blev fundet i det materiale, hun modtog fra politiet. Del er et stort beløb, som falder i øjnene. Der er ikke afregnet skat af beløbet. Hun kontrollerede dette ved at se på T1’s årsopgørelse og i deres system. Honoraret på 800.000 kr. blev indberettet men siden trukket ud igen. Man vil kunne undersøge, hvem der har foretaget indberetningerne, men det har hun ikke gjort. Skatten af de 800.000 kr. er ikke indbetalt med henvisning til T1’s cpr-nummer. Hun har ikke set et brev af 6. oktober 2011 til SKAT og de medfølgende skærmprint. Hun har sørget for beregning af skatten af de 800.000 kr. Hun indtaste­ de den yderligere indkomst i deres system, som herefter beregnede den præcise skat på baggrund af T1’s skatteoplysninger.

I SKATs afgørelse af 5. august 2014 er den manglende salgsmoms opgjort som differencen mellem angivet salgsmoms og den af hende beregnede salgsmoms. Vedrørende faktura 2816 af 1. december 2009 og faktura 2816 af 1. december 2012 påført "kreditnota" forklarede hun, at det må være en fejl, at kreditnotaen ikke er regnet med. Der kan være en for­klaring på det, som hun ikke husker i dag. Vedrørende faktura 2840 af 1. maj 2010 og faktura 2840 af 21. maj 2010 har hun forklaret, at det godt kan passe, at hun ikke har lagt mærke til, at moms af beløbet på 400 kr. ikke skulle have været regnet med to gange. Vedrørende faktura 2769 af 1. februar 2009 til G5 A/S har hun forklaret, at hvis det rettelig er en kreditnota, skal moms af beløbet på 154.580 kr. ikke regnes med faktura 3085 af 1. marts 2013 og faktura 3086 af 10. marts 2013 til G6 ApS er begge medregnet.

Hun har ikke tjekket, om begge disse fakturaer er afregnet ved indbetaling til driftskontoen. Hun har ikke kunnet konstatere, at der var udstedt en kreditnota til den ene af disse fakturaer. Det er korrekt, at den ene skal trækkes ud af beregningen, såfremt der er udstedt en kreditnota modsvarende denne faktura. Som det fremgår af SKATs afgørelse af 5. august 2014, havde hun ikke mulighed for at medregne købsmoms af varerne leveret til G6 ApS da hun ikke har fundet nogen udgiftsbilag på disse indkøb. Hvis varerne er købt i Danmark, og indkøbet i øvrigt opfylder betingelserne, er købsmomsen fradragsberettiget.

Når der i afgørelsen af 5. august 2014, side 8 henvises til "bilag 12" er det en angivelse af moms. Omtalen af en "fejltastning" er en henvisning til, at der er tastet for lidt ind. Der blev i 2009 foretaget en efterangivelse på godt 150.753 kr., som burde have været på cirka 157.035 kr. Hun godskrev virksomheden differencen på 6.462 kr. Hun kan ikke huske, hvem der foretog indtastningen af rettelsen fra 150.753 kr. til 157.035 kr. i deres system.

Baggrunden for, at hun ikke ville give momsfradrag for udgifter til drift og vedligehold af personbiler, er, at der ifølge momsloven § 42, stk. 1, nr. 7, ikke er momsfradrag for personbiler, kun for varebiler. Man kan få skattemæssigt fradrag for udgifter til drift og vedligehold af personbiler, men ikke momsfradrag. Behandlingen af brobilletter følger behandlingen af bilen. Hun har, som det fremgår af side 8 i afgørelsen af 5. august 2014, undersøgt, hvor mange varebiler virksomheden havde. Hun kan ikke huske, om der var registre­ret personbiler.

Straffesagen omfatter ikke spørgsmål vedrørende moms og skatter af personbiler. l straffesag er der indrømmet fradrag, modsat i skattesagen. Spørgsmål vedrørende privateudgifter til f.eks. taletidskort og vinduespudser er ikke medtaget i straffesagen, kun i skattesagen. "Køb af inventar" kan hun ikke i dag huske hvad dækkede over. Hun kan ikke huske om det er medtaget i straffesagen. Skattesag en er påklaget og afventer straffesagen.

Personlige oplysninger

T1 har vedrørende sine personlige forhold forklaret, at han i en årrække arbejdede som smed, før han i 2002 startede sin virksomhed. Han har været i lære som smed, men har ikke svendebrev. Han havde ikke erfaring med at drive virksomhed med sikkerheds- og vagtopgaver, da han startede sin virksomhed hermed. Han startede op med butikskontrol i 2002. Efter SKAT indledte denne sag mistede han interessen for sin virksom­hed. Han lukkede virksomheden ned i marts 2017. I dag er han montagearbejder. Han har siden 27. februar 2017 haft fast fuldtidsarbejde med at samle vindmøller. Han er gift og har fire børn, hvoraf to er hjemmeboende. De to hjemmeboende er hhv. 10 og 14 år gamle.

Hans to ældste børn, der er fra et tidligere ægteskab, er 19 og 24 år gamle. Familiens økonomi er fin nok, de mangler ikke noget, hvis landsretten finder ham skyldig, vil han være indstillet på at udføre samfundstjeneste og undergive sig tilsyn af Kriminalforsorgen.

T2 har om sine personlige forhold forklaret, at han stoppede med at arbejde som revisor for et til to år siden og i dag er beskæftiget fuldtids som medhjælpende ægtefælle i sin hustrus møbelforretning. Han ekspederer i butikken og kører ud med varer til kunder. Han har ikke planer om at vende tilbage til revisorfaget. Hustruen startede sin virksomhed i 2005 og flyttede i 2010 til større lokaler. Forretningen giver dem lige netop brod på bordet. De har fem børn, hvoraf en er hjemmeboende. Han har ikke midler til at betale en eventuel bøde i denne sag. Hvis landsretten finder ham skyldig, vil han være indstillet på at udføre samfundstjeneste og undergive sig tilsyn af Kriminalforsorgen.

Landsrettens begrundelse og resultat

Forhold 1

Det fremgår af SKATs notat af 8. december 2014, at den i forhold 1 angivne momsund­dragelse på i alt 3.304.487 kr. fremkommer ved sammenlægning af en række udregnede momsunddragelser i årene 2009 - 2013. Beløbene i de enkelte år er følgende: for 2009 256.421 kr., for 2010 321.838 kr., for 2011 1.153.617 kr., for 2012 827.776 kr. og for 2013 744.835 kr. Det fremgår endvidere, at de opgjorte momsunddragelser for 2009 og 2010 beror på en efterangivelse af moms på 332.520 kr. vedrørende året 2009 og på 321.838 kr. vedrørende året 2010. Efterangivelsen på 332.520 kr. fandt sted den 6. juni 2011, og efter­ angivelsen på 321.838 kr. fandt sted den 29. juni 2011.

Det fremgår af brev af 4. februar 2011 fra det statsautoriserede revisionsfirma R1 til G1 ApS, at man for 4. kvartal 2010 havde opgjort salgsmomsen til 287.708 kr. og købsmomsen til 79.528, og at afgiftstilsvaret herefter var 208.180 kr. I brevet var anført, at afgiftstilsvaret skulle indberettes til SKAT via Tast-selv inden den 10. februar 2011. Af kvitteringmeddelelse for momsangivelse foretaget via internettet fremgår, at der skete indberetning den 9. februar 2011, og at salgsmomsen for 4. kvartal blev indberettet med de i brevet anførte 287.708 kr., hvorimod købsmomsen blev indberettet til at udgøre 267.799 kr.

Efter oplysningerne i sagen om de revisorskift, der blev foretaget, og ud fra de foreliggende oplysninger om det af revisionsfirmaet R1 og R3 udførte arbejde, finder landsretten, at det kan lægges til grund, at ingen af disse revisionsfirmaer var involveret i efterangivelserne den 6. juni 2011 og den 29. juni 2011 vedrørende momsen for 2009 og 2010.

Mønstret i de kvartalsvise indberetninger af henholdsvis salgsmoms og købsmoms for G1 ApS ændredes meget markant efter 3. kvartal 2010. For flere andre kvartaler, herunder 4. kvartal 2010 og 2. og 3. kvartal 2011 er differencen mellem salgsmomsen og købsmomsen i modsætning til tidligere meget lille. For 4. kvartal 2011 og for 1., 2. og 3. kvartal 2012 samt for 1. og 2. kvartal 2013 er der angivet samme beløb for salgsmoms og købsmoms.

De tiltalte har afgivet indbyrdes modstridende forklaringer om, hvorledes de samarbejdede, og hvilke opgaver de varetog. De har endvidere på nogle punkter afgivet skiftende forklaringer, ligesom de hver for sig afgivet forklaringer, der på en række punkter ikke harmonerer det skriftlige materiale i sagen. Landsretten finder, at de tiltaltes forklaringer på flere væsentlige punkter fremstår utroværdige.

Efter bevisførelsen, herunder om de store pengeoverførsler mellem de tiltalte, deres egne forklaringer og forskellig korrespondance i sagen bl.a. med SKAT, tinder landsretten at det kan lægges til grund, at der i slutningen af 2010 indledtes et samarbejde mellem de tiltalte, og at dette samarbejde i årene derefter blev et tæt samarbejde bl.a. om økonomien i T1’s virksomhed. Efter indholdet af de mails, T2 sendte til T1 henholdsvis den 20. januar og den 7. april 2013, sammenholdt med sagens øvrige oplysninger finder landsretten, at det kan lægges til, at samarbejdet mellem de to tiltalte bl.a. angik indberetning af for høj købsmoms for derved at nedbringe momstilsvaret for G1 ApS. Efter indholdet af de to mails skulle T1 betale et særskilt beløb på 25.000 kr. til T2 i forbindelse hermed. Af kontoudskriften i sagen fremgår, at T1 den 8. april 2013 betalte 113.531 kr. i overensstemmelse ved T2’s instruktion herom i mailen af 7. april 2013.

På den anførte baggrund sammenholdt med sagens øvrige oplysninger finder landsretten det godtgjort, at der til brug for afgiftskontrollen blev afgivet urigtige oplysninger og forti­et oplysninger, at de tiltalte handlede i forening herom, og at de begge handlede forsætligt. Det gælder også vedrørende efterangivelserne den 6. juni og den 29. juni 2011.

De tiltalte har gjort gældende, at den af SKAT foretagne opgørelse af den samlede momsunddragelse er behæftet med fejl, og har i den forbindelse anført, at der bor foretages fradrag i forhold den beregnede salgsmoms under henvisning til faktura af 1. februar 2009 til G5 A/S på 198.225 kr., faktura af 1. december 2009 til G3 på 92.523,75 kr., faktura af 1. maj 2010 til PR på 500 kr. og faktura af 1. marts 2013 til G6 ApS på 261.000 kr.

Under henvisning til teksten på fakturaen af 1. februar 2009 samt til at der på fakturaen af 1. december 2009 er anført teksten kreditnota finder landsretten efter bevisførelsen, at der består en sådan tvivl om, hvorvidt der vedrørende disse fakturaer bør beregnes salgsmoms, at der bør foretages fradrag med momsbeløbene heraf på henholdsvis 38.645 kr. og 18.504,75 kr. Da den ene af de i sagen foreliggende fakturaer til PR fremstår som en rykker af fakturaen af 1. marts 2013, og da denne også indgår i SKAT's opgørelse, finder landsretten, at der skal foretages fradrag med momsbeløbet på 100 kr. i fakturaen af 1. maj 2010.

Der foreligger flere fakturaer i sagen til G6 ApS med forskellige dateringer og med forskellige fakturanumre. De angår alle køb af flere paller af drikkevarer. T1’s forklaring harmonerer ikke hermed. Herefter og ud fra sagens øvrige oplysninger finder landsretten, at der ikke er grundlag for at foretage fradrag i den af SKAT opgjorte salgsmoms for så vidt angår fakturaerne til G6 ApS.

Efter bevisførelsen for landsretten, herunder på baggrund af ML’s forklaring om hvorledes man fra SKATs side har foretaget opgørelsen af momsunddragelsen, og hvilket materiale man har inddraget i forbindelse hermed, finder landsretten, at der ikke er grundlag for i øvrigt at foretage ændringer i opgørelsen. Herefter finder landsretten, at den samlede momsunddragelse kan opgøres til 3.247.237 kr.

I det angivne omfang findes begge tiltalte skyldige i tiltalen.

Forhold 2

T1 erhvervede G2 S.M.B.A. i 2010, hvilket ifølge T1’s forklaring skete for at flytte nogle aktiviteter over i dette selskab. Efter bevisførelsen, herunder navnlig indholdet af kontoudskriften for G2 S.M.B.A 's konto sammenholdt med foreliggende fakturaer for ud fort arbejde, finder landsretten, at det kan lægges til grund, at der fra selskabet blev udbetalt løn til ansatte i månederne september og oktober 2010.

På baggrund af forklaringen fra ML sammenholdt med sagens øvrige oplysninger finder landsretten endvidere, at det kan lægges til grund, at der vedrørende de to lønudbetalinger på henholdsvis 240.452,78 kr. og 224.248,19 kr., som fremgår af kontoudskriften, ikke blev foretaget indberetning til indkomstregisteret, således at der ikke blev angivet noget A-skattetilsvar. Landsretten finder endelig, at det kan lægges til grund, og at der heler ikke blev foretaget indbetalinger til brug for betaling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen finder landsretten det godtgjort, at T1, der var direktør, ejer og daglig leder, og som siden 2002 havde drevet selvstændig virksomhed, ved de udeladte angivelser handlede med forsæt til at unddrage statskassen A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. T1 findes herefter skyldig i tiltalen.

Der foreligger ikke skriftligt materiale i sagen, der viser, at de tiltalte havde kontakt med hinanden i september eller oktober 2010, og de har begge forklaret, at de først lærte hinanden at kende i slutningen af 2010. Herefter og ud fra den øvrige bevisførelse i sagen om de tiltaltes samarbejde findes der ikke grundlag for at finde T2 medskyldig i tiltalen, og han frifindes derfor herfor.

Forhold 3

Efter den fundne lønseddel angående lønudbetaling på 800.000 kr. til T1 sammenholdt med de af de tiltalte afgivne forklaringer og øvrige oplysninger i sagen, lægger landsretten til grund, at det var besluttet, at T1 skulle have en lønudbetaling på 800.000 fra G1 ApS i 2011.

Lønudbetalingen fremgår ikke af de to første årsopgørelser for 2010 for T1. Lønudbetalingen er derimod med i den tredje årsopgørelse, men det beror på indberetning foretaget af SKAT.

Efter bevisførelsen, herunder forklaringen fra ML, finder landsretten, at det kan lægges til grund, at der ikke blev foretaget betalinger til dækning af skat og arbejdsmarkedsbidrag vedrørende lønudbetalingen. For så vidt angår det foreliggende brev dateret den 6. oktober 2011 med tilhørende bilag fra T2 til SKAT finder landsretten, a dette brev og de tilhørende bilag ikke udgør dokumentation for foretagne betalinger af skat i forhold til lønudbetalingen på 800.000 kr. Landsretten bemærker herved, at der i brevet henvises til fire bankoverførsler af nærmere angivne beløb, som de vedlagte bilag, der fremtræder som kontobevægelser på en konto i F3-bank tilhørende T2, skulle dokumentere. Det ene af disse angår imidlertid efter sit indhold en overførsel den 11. oktober 2011. På den baggrund og henset til det sene tidspunkt, brevet kommer til at indgå i sagen sammenholdt med de afgivne forklaringer om baggrunden herfor, finder landsretten, at brevet fremstår som konstrueret efterfølgende.

Herefter og ud fra den øvrige bevisførelse om foretagne dispositioner i relation til G1 ApS finder landsretten det godtgjort, nt der blev afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelsen af skatteansættelsen for T1, og efter de fremkomne oplysninger om driften af G1 ApS finder landsretten det godtgjort, at T1 handlede forsætligt i forhold hertil og forsætligt i forhold til derved at unddrage det offentlige skat og arbejdsmarkedsbidrag som angivet i tiltalen. T1 findes herefter skyldig i tiltalen.

Forhold 4

Tiltalen mod T1 i dette forhold angår efter beskrivelsen i tiltalen og henvisningen til bogføringslovens § 10, stk. 1, at T1 har undladt at opbevare regnskabsmateriale på betryggende vis. Tiltalen må i lyses heraf anses for at angå overtrædelse af straffelovens § 302, stk. 1, nr. 2.

T1 har erkendt, at han ikke har kunnet udlevere regnskabsmaterialet for 2011 og 2012. Han har i den forbindelse forklaret, at det beror på, at han for de pågældende år afleverede regnskabsbilag mv. til T2, der bl.a. havde til opgave at yde regnskabsmæssig assistance.

Efter forklaringen fra politiassistent IC om politiets bestræbelser på at få tilvejebragt regnskabsmaterialet, og hans forklaring om hvorledes T2 agerede i forhold hertil sammenholdt med sagens øvrige oplysninger og T2’s skiftende forklaringer, finder landsretten, at det kan lægges til grund, at der ikke har været tale om hændelig bortkomst af regnskabsmaterialet.

Efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen, herunder om samarbejdet mellem de tiltalte finder landsretten det godtgjort, at T1 har forholdt sig accepterende til den mulighed, at regnskabsmaterialet ikke blev opbevaret betryggende, således at det ikke kunne udleveres.

Herefter, og da landsretten med den af byretten anførte begrundelse tiltræder, at forholdet må anses for omfattet af straffelovens § 302, findes T1 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 302, stk. 1, nr. 2.

Straffen, der for T1 fastsættes i medfør af de af byretten anførte bestemmelser, dog således at citeringen af straffelovens § 302, stk. 1, nr. 1 udgår, udmåles til fængsel i 2 år. Der er herved lagt vægt på omfanget og karakteren af den begåede kriminalitet.

Henset til omfanget og grovheden af kriminaliteten er der ikke grundlag for at gøre straffen betinget med vilkår om samfundstjeneste.

Den af byretten udmålte tillægsbøde nedsættes til 2.450.000 kr. under henvisning til anklagemyndighedens påstand samt til afgørelsen i forhold I og til praksis vedrørende afrunding disse boder. Forvandlingsstraffen for bøden er 60 dage.

Straffen for T2 fastsættes i medfør af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. til dels straffelovens § 89, til fængsel i 1 år og 6 måneder. Der er herved lagt vægt på omfanget og karakteren af den begåede kriminalitet i forhold 1 samt på, at T2 findes at have haft en betydningsfuld rolle. Der er endvidere lagt vægt på, at tiltalte tidligere er dømt for berigelseskriminalitet. Af de anførte grunde findes der ikke grundlag for at gøre straffen helt eller delvis betinget, ej heller med vilkår om afvikling af samfundstjeneste.

Den af byretten udmålte tillægsbøde nedsættes for T2 til 1.600.000 kr. under henvisning til anklagemyndighedens påstand samt til afgørelsen i forhold 1 og til praksis vedrørende afrunding disse boder. Forvandlingsstraffen for boden er 60 dage.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Byrettens dom i sagen. mod T1 og T2 ændres, således at. T1 straffes med fængsel i 2 år og idømmes en tillægsbøde på 2.450.000 kr., medens T2 straffes med fængsel i 1 år og 6 måneder og idømmes en tillægsbøde på 1.600.000 kr.

Forvandlingsstraffene for begge de idømte boder er 60 dage.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten, dog skal de tiltalte hver især betale salæret til deres forsvarer.