Østre Landsrets dom af den 16. maj 2018, sags nr. S-2563-17:

Parter

Anklagemyndigheden

Mod

T
(v/adv. Kåre Pihlmann)

Afsagt af Landsretsdommerne

Gunst Andersen, Bodil Dalgaard Hammer og Chr. Ankerstjerne Rønneberg (kst.)

……………………………………………………………………………….

Byrettens dom af den 11. september 2017, sags nr. 15-11246/2016

Sagens oplysninger

Anklageskrift er modtaget den 29. maj 2017.

Tiltalte er tiltalt for

1a.

skyldnersvig af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 286, stk. 2, jf. § 283, stk. 1 nr. 3, og bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2,

ved i perioden fra den 1. januar 2014 til den 1. juni 2015, som direktør og eneanpartshaver i anpartsselskabet [udeladt] under konkurs (tidligere [udeladt]), for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, ved falske foregivender, forstikkelse, proformaretshandler, betydelige gaver, uforholdsmæssigt forbrug, salg til underpris, betaling af eller sikkerhedsstillelse for uforfaldne gældsposter eller på anden lignende måde at have unddraget anpartsselskabet [udeladt] under konkurs (tidligere [udeladt]) sine ejendele eller fordringer fra at tjene selskabets fordringshavere eller nogen enkelte af disse til fyldestgørelse, samt ved retsstridigt at fremkalde bestyrke eller udnytte en vildfarelse bestemmer en anden til en handling eller undladelse, idet tiltalte som direktør for selskabet i den hensigt at unddrage det offentlige skyldig moms, bl.a. ved import og videresalg af bl.a. frosne kød lod selskabet gennemføre en række transaktioner, der var uden forretningsmæssig realitet, idet de i udlandet indkøbte varer helt eller delvist blev solgt her i landet til bl.a. G1 A/ S og G2 A/S med tab (underfakturering) samt bl.a. solgte varer til G3 AB via G4 ApS, som var uden forretningsmæssig realitet, bl.a. idet varerne helt eller delvist ikke fysisk blev kørt til Sverige og/eller varerne helt eller delvist blev tilbagekøbt til en højere pris, end de var solgt til, samt ved at have oprettet betalingsaftaler med SKAT og i den forbindelse fortav, at selskabet ikke havde evne og/eller vilje til at betale for den skyldige moms, hvorved der blev oparbejdet en skyldig moms på ikke under 14.752.860,29 kr. i 2014 og 12.774.854,71 kr. i 2015 i alt 27.527.714 kr. i selskabet, som selskabet var ude af stand til at betale, hvorfor selskabet den 31. maj 2015 trådte i likvidation, alt med formuetab på ikke under 14.752.860,29 kr. i 2014 og 12.774.854,71 kr. i 2015 i alt 27.527.714 kr. eller væsentlig risiko herfor for SKAT eller andre til følge.

herunder tillige

1b.

straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, ved for perioden fra den 1. januar - 31. marts 2014, som direktør og eneanpartshaver i anpartsselskabet [udeladt] under konkurs (tidligere [udeladt]), med forsæt til at unddrage statskassen afgift, at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet selskabet angav et momstilsvar på 15.102 kr., selv om momstilsvaret rettelig var 191.823 kr., hvorved statskassen blev unddraget 176.721 kr. i moms eller væsentlig risiko herfor.

1c.

straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,

ved for perioden fra den 1. april 2014 til den 30 juni 2014, som direktør og eneanpartshaver i anpartsselskabet [udeladt] under konkurs (tidligere [udeladt]), med forsæt til at unddrage statskassen afgift, at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet selskabet angav et momstilsvar på 486.863 kr., selv om momstilsvaret rettelig var 3.427.604 kr., hvorved statskassen blev unddraget 2.940.741 kr. eller væsentlig risiko herfor.

1d.

momslovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1, jf. straffelovens § 21,

ved for perioden fra den 1. januar 2015 til den 30. juni 2015, som direktør og eneanpartshaver i anpartsselskabet [udeladt] under konkurs (tidligere [udeladt]), med forsæt til at unddrage statskassen afgift, at have haft til hensigt at undlade at angive selskabets moms, hvorved statskassen blev unddraget 11.729.375 kr. i moms eller væsentlig risiko herfor.

2.

bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, jf. § 21,

ved i forbindelse med udlægsforretning med SKAT den 26. maj 2015, at have til hensigt at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, ved retsstridigt at fremkalde bestyrke eller udnytte en vildfarelse bestemmer en anden til en handling eller undladelse, idet tiltalte svigagtig og i den hensigt at få selskabets drift til at fortsætte overfor SKAT foreviste 8 urigtige fakturaer til en værdi af 709.473 USD udstedt fra [udeladt] til G5 som dokumentation for nogle handler, uagtet fakturaerne ikke dækkede over reelle handler, hvilket imidlertid mislykkedes, idet SKAT ikke godkendte fakturaerne som sikkerhed, alt med formuetab for SKAT eller risiko herfor til følge.

Subsidiært skyldnersvig af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens 283, jf. § 286, stk. 2,

ved overfor kurator den 26. juni 2015 for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, efter at anpartsselskabet [udeladt] (tidligere [udeladt]), blev taget under konkursbehandling i strid med sandheden overfor kurator af have oplyst, at de i den principale tiltale omtalte fakturaer ikke dækkede over reelle handler, alt med formuetab for konkursboet eller risiko herfor til følge.

3.

straffelovens § 163,

ved i forbindelse med udlægsforretning den 26. maj 2015, overfor SKAT at have forevist 8 urigtige fakturaer som omtalt i forhold 2 til en værdi af 709.473 USD udstedt fra [udeladt] til G5 idet fakturaerne ikke dækkede over reelle handler.

4.

straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1,

ved for perioden fra den 1. oktober 2015 til den 12. januar 2016, som direktør og eneanpartshaver i selskabet [udeladt], med forsæt til at unddrage statskassen afgift, at have undladt at angive selskabets moms, hvorved statskassen blev unddraget 904.701 kr. i moms eller væsentlig risiko herfor.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere i medfør af straffelovens § 50, stk. 2, nedlagt påstand om en tillægsbøde på 28.432.415 kr.

Anklagemyndigheden har endelig nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af straffelovens § 79, stk. 2, 1. pkt., frakendes retten til at drive selvstændig virksomhed med handel med import af fødevarer samt i medfør af straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt., frakendes retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser, og at frakendelsen sker indtil videre, jf. straffelovens § 79, stk. 3.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Tiltalte har påstået frifindelse over for anklagemyndighedens påstand om tillægsbøde og rettighedsfrakendelse.

SKAT har påstået, at tiltalte skal betale 22.406.699 kr. i erstatning med procesrente fra dommens dato.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten, men har ikke haft bemærkninger til erstatningskravets størrelse.

Sagens oplysninger

Ad forhold 1-3

Om selskabet

Tiltalte [udeladt] stiftede den 2. oktober 2013 selskabet [udeladt]. Selskabet var 100 % ejet af tiltalte, og tiltalte var direktør i selskabet fra stiftelsestidspunktet og frem til den 31. maj 2015, hvor selskabet trådte i frivillig likvidation.

Af registreringsbevis af 26. april 2016 fremgår, at tiltalte i 2003 stiftede en personligt ejet virksomhed, [udeladt]. Virksomheden var momsregistreret hos SKAT frem til 28. februar 2013, og virksomheden blev genstartet den 11. juli 2015.

Den 27. oktober 2014 traf SKAT afgørelse om ændring af tiltaltes skatteansættelse for indkomståret 2013 med 111.095 kr. og ændring af [udeladt] momsgrundlag for perioden 1. januar - 28. februar 2013 med 136.874 kr. SKATs straffesager sigtede den 5. maj 2015 tiltalte for overtrædelse af momslovens § 81, og sagen blev afsluttet med, at tiltalte den 23. januar 2016 vedtog en bøde på 20.000 kr.

Den 31. maj 2015 skiftede [udeladt] navn til [udeladt].

Den 3. juni 2015 blev [udeladt] erklæret konkurs efter begæring fra likvidator advokat NJ, idet selskabet havde et betydeligt ubetalt momstilsvar, der ikke kunne dækkes af selskabets aktiver.

Selskabet var momsregisteret fra stiftelsen den 2. oktober 2013 og frem til, at selskabet trådte i frivillig likvidation den 31. maj 2015.

Kurator advokat MP oplyste i statusoversigt og redegørelse af 15. oktober 2015, at der efter kuratorernes vurdering var grundlag for at indlede sag om konkurskarantæne mod selskabets tidligere ledelse. Ved kendelse af 18. oktober 2016 traf Byretten afgørelse om 3 års konkurskarantæne for tiltalte.

SKATs anmeldelser og afgørelser

Den 16. april 2015 fremsendte SKAT en anmeldelse til Politiet om grov momssvig efter momslovens § 81 og straffelovens § 289 begået af 7 selskaber. [udeladt] var ikke et af de 7 anmeldte selskaber, men selskabet var nævnt i anmeldelsen, da selskabet i 1. kvartal 2014 havde købt kød fra nogle af de anmeldte virksomheder.

SKAT fremsendte den 15. juni 2016 tiltalebegæring bilagt ansvarsredegørelse med anmodning om, at tiltalte [udeladt] som direktør og eneanpartshaver i [udeladt] under konkurs, tidligere [udeladt], blev tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, i forbindelse med momsangivelser for 1. og 2. kvartal 2014 og 1. og 2. kvartal 2015.

Ved brev af 10. juni 2015 fremsendte SKAT supplerende oplysninger vedrørende anmeldelsen. Det fremgår heraf bl.a., at selskabet i forbindelse med momsangivelsen for 2. kvartal 2014 havde afgivet urigtig angivelse til SKAT, hvorved der blev angivet 2.940.741 kr. for lidt i momstilsvar for perioden. Det var SKATs opfattelse, at der kunne være begået bedrageri efter straffelovens § 279, idet selskabet havde opkrævet moms uden at have til hensigt at indbetale denne moms fuldt ud til SKAT.

Ved brev af 26. august 2015 fremsendte SKAT yderligere oplysninger vedrørende momskrav og underfakturering i 2015. Det fremgår bl.a, at SKAT på baggrund af analyse af bevægelser på selskabets bankkonto kunne opgøre et yderligere momskrav vedrørende 2015 på i alt 11.729.375 kr.

For så vidt angår moms vedrørende 1. kvartal 2014, indkaldte SKAT den 2. juni 2014 selskabets momsregnskab for 1. kvartal 2014. Selskabet havde den 19. juni 2014 angivet et momstilsvar på 15.102 kr. Tiltalte sendte den 13. august 2014 selskabets regnskabsmateriale for 1. kvartal 2014.

Den 19. august 2014 traf SKAT afgørelse om ændring af momstilsvaret med 176.721 kr., idet regnskabsmaterialet viste et momstilsvar for 1. kvartal 2014 på 191.823 kr.

For så vidt angår moms vedrørende 2. kvartal 2014, angav selskabet den 1. september 2014 et momstilsvar på 486.863 kr. for 2. kvartal 2014. SKAT indkaldte den 6. november 2014 selskabets momsregnskab for 2. kvartal 2014. Selskabet efterangav den 4. februar 2015 et momstilsvar på 3.427.604 kr. Den 9. februar 2015 modtog SKAT selskabets regnskabsmateriale for 2. kvartal 2014. Den 2. marts 2015 traf SKAT afgørelse om nedsættelse af selskabets momsgrundlag med 486.863 kr., idet selskabets momsangivelse den 1. september 2014 var indeholdt i efterangivelsen den 4. februar 2015.

For så vidt angår moms vedrørende 1. og 2. kvartal 2015, modtog SKAT den 25. juni 2015 selskabets bankkontoudtog fra F1-bank og efterfølgende selskabets bilagsmateriale fra kurator MP.

Den 5. oktober 2015 traf SKAT afgørelse om ændring af selskabets momstilsvar med 3.959.375 kr., idet regnskabsmaterialet viste et momstilsvar for 1. og 2. kvartal 2015 på 11.729.375 kr., og SKAT grundet selskabets manglende momsangivelser alene havde fastsat momsgrundlaget foreløbigt med 7.770.000 kr.

Selskabet er ikke fremkommet med bemærkninger til SKATs forslag til afgørelser, og SKATs afgørelser er ikke påklaget.

Tiltalte har under hovedforhandlingen ikke villet bestride indholdet af de opgørelser over indbetalinger og udbetalinger, der fremgår af bilag 1-5 til SKATs afgørelse af 5. oktober 2015 med bilag 1-5.

Der er fremlagt kontoudtog fra selskabets bankkonto i F1-bank for 2014 og for 1. og 2. kvartal 2015, hvoraf bl.a. fremgår, at saldo per 31. marts, 30. maj og 31. december 2014 var på henholdsvis 508,76 kr., 3.459,53 kr. og 3.688,78 kr., og at saldo per 2. marts og 29. maj 2015 var på henholdsvis 35.267,99 kr. og 53.683,13 kr.

Der er fremlagt udskrift af selskabets skattekonto for de pågældende perioder.

Der er fremlagt følgende betalingsaftaler mellem tiltalte og SKAT:

Betalingsaftale af 10. juni 2014,

betalingsaftale af 25. juni 2014,

betalingsaftale af 8. september 2014,

betalingsaftale af 14. januar 2015,

brev af 5. februar 2015 om betalingsaftale af 4. februar 2015,

betalingsaftale 16. februar 2015, og

betalingsaftale af 6. marts 2015.

Der er i tilknytning til betalingsaftalerne fremlagt korrespondance mellem tiltalte og SKAT fra den 14. til den 28. januar 2015 om moms for 3. kvartal 2014 og ændring af betalingsaftale vedrørende moms for 2. kvartal 2014 og telefoniske henvendelser fra tiltalte til SKAT den 28. januar, den 4. februar, den 16. februar og den 5. marts 2015.

Den 14. januar 2015 traf SKAT afgørelse om, at [udeladt] skulle stille sikkerhed for selskabets restance med bl.a. skyldig moms.

Af afgørelsen fremgår bl.a.:

"Afgørelse: Krav om sikkerhedsstillelse - 8 dages frist

[udeladt] skal stille sikkerhed på 5.000.000 kr. inden 8 dage fra modtagelsen af dette brev, jf. opkrævningslovens § 11, stk. 1, nr. 6.

Sikkerhedsstillelsen skal stilles i form af børsnoterede obligationer, bankgaranti, kontante indskud eller anden betryggende sikkerhed efter SKATs nærmere bestemmelser. Sikkerhedsstillelse i form af kontante indskud forrentes ikke.

Stilles sikkerheden ikke rettidigt, vil selskabets momsregistrering blive inddraget, jf. opkrævningslovens § 11 stk. 9, hvorefter det vil være strafbart at fortsætte selskabet, jf. opkrævningslovens § 17, stk. 3, ligesom ledelsen vil hæfte for de tilsvar der opstår som følge af den uregistrerede drift, jf. opkrævningslovens § 11, stk. 12.

Baggrund

...

[udeladt] har for momsperioderne 1., 2. og 3. kvartal 2014 indberettet moms således:

...

De samlede momspligtige omkostninger kan opgøres til 50.022.388 kr. Heraf vedrører 17.240.656 kr. leverancer fra danske virksomheder, mens 32.781.732 kr. vedrører leverancer fra EU leverandører.

SKAT har den 6. november 2014 indkaldt virksomhedens regnskabsmateriale for perioderne 2. og 3. kvartal 2014 med frist for indlevering senest den 1. december 2014.

[udeladt] har ikke indleveret materialet til SKAT.

Det er SKATs opfattelse, at der er risiko for, at virksomhedens momsregistrering misbruges i forbindelse med momsfritagne indkøb hos leverandører i udlandet og efterfølgende videresalg til kunder i Danmark.

SKAT har således konstateret, at [udeladt] i 3. kvartal 2014 har foretaget indkøb hos en række udenlandske leverandører for mere end 16,5 mio. kr. I samme perioder har [udeladt] haft et salg på mere end 14,5 mio. kr. Dette salg er udelukkende foretaget til danske kunder.

SKAT videre konstateret, at [udeladt] pr. d.d. mangler at indbetale moms for 3. kvartal 2014 på 3.193.925,42 kr. Derudover mangler [udeladt] at indbetale 169.874,30 kr. i moms for 1. kvartal 2014 og 322.671,99 kr. i moms for 2. kvartal 2014.

På denne baggrund skal SKAT herved meddele, at virksomhedens fortsatte momsregistrering vil være betinget af, at selskabet stiller sikkerhed i henhold til opkrævningslovens § 11, stk. 1, nr. 4.

Sikkerhedsstillelsen skal stilles for mindst et år for et beløb, der svarer til selskabets restance med skatter eller afgifter mv., der opkræves efter opkrævningslovens samt det forventede gennemsnitlige tilsvar i en 3-måneders periode, jf. opkrævningslovens § 11, stk. 5.

[udeladt] har pr. d.d. i alt en skyldig moms og a-skat mv. på 3.922.133,03 kr. Det skyldige beløb omfatter primært skyldig moms, som i alt udgør 3.811.598,71 kr.

Det gennemsnitlige momstilsvar for en 3-måneders periode kan opgøres til 1.355.191 kr. Opgørelsen er foretaget på grundlag af momstilsvaret for perioden januar til september 2014, som i alt udgør 4.065.574 kr.

[udeladt] skal derfor stille sikkerhed på 5.000.000 kr. inden 8 dage fra modtagelsen af dette brev.

Sikkerhedsstillelsen skal stilles i form af børsnoterede obligationer, bankgaranti, kontante indskud eller anden betryggende sikkerhed efter SKATs nærmere bestemmelser. Sikkerhedsstillelse i form af kontante indskud forrentes ikke.

Baggrunden for at SKAT kræver sikkerhed for selskabets fortsatte momsregistrering er bestemmelsen i opkrævningslovens § 11 stk. 1. nr. 4.

Det følger af opkrævningslovens § 11 stk. 1. nr. 4, at SKAT kan pålægge en virksomhed at stille sikkerhed, når virksomheden leverer varer med leveringssted her i landet, som den har erhvervet fra udlandet eller af en virksomhed, som selv har erhvervet varerne fra udlandet eller af enhver anden virksomhed i senere indenlandske transaktionsled, når den moms, der opstår i forbindelse med virksomhedens indenlandske salg, forsætligt eller groft uagtsomt ikke vil blive afregnet til told- og skatteforvaltningen.

Bestemmelsen blev indsat i opkrævningsloven ved lov nr. 408 af 8. maj 2006 og trådte i kraft den 1. juli 2006.

Efter denne bestemmelse kan SKAT pålægge en virksomhed at stille sikkerhed, såfremt det vurderes, at virksomheden kan være en såkaldt "missing trader", der forsætligt eller groft uagtsomt ikke vil afregne den moms, der opstår ved virksomheden indenlandske salg af varer, der handles i en momskarrusel.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag L145 af 25. januar 2006 om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove, herunder opkrævningsloven, at SKAT kan afkræve sikkerhed hos den i momskarrusellen deltagende "missing trader", så snart der findes tilstrækkeligt belæg for at klassificere virksomheden som en sådan.

SKAT har konstateret, at [udeladt] i 2014 har foretaget momsbetalingspligtige erhvervelser hos leverandører i Y10-land. De indkøbte varer er overvejende videresolgt til danske kunder.

SKAT har videre konstateret, at [udeladt] har indberettet moms til SKAT, men kun i meget beskedent omfang har indbetalt den moms skyldige moms. Således har [udeladt] i 2014 indberettet momstilsvar på 4.065.574 kr., hvoraf fortsat udestår 3.686.471,71 kr. som skyldigt beløb.

SKAT har endvidere ikke kunnet komme i kontakt med [udeladt], der ikke er indsendt regnskabsmateriale for 2. og 3. kvartal 2014.

SKAT er på denne baggrund af den opfattelse, at selskabet har indgået i momskarrusellignende handel, hvorved statskassen er blevet unddrages moms af de hermed forbundne transaktioner.

Stilles sikkerheden ikke rettidigt, vil selskabets momsregistrering blive inddraget, jf. opkrævningslovens § 11 stk. 9, hvorefter det vil være strafbart at fortsætte selskabet, jf. opkrævningslovens § 17, stk. 3, ligesom ledelsen vil hæfte for de tilsvar der opstår som følge af den uregistrerede drift, jf. opkrævningslovens § 11, stk. 11.

..."

Den 13. marts 2015 meddelte SKAT …, at der grundet gældens størrelse ikke måtte indgås nye betalingsaftaler, før den eksisterende var overholdt, og gammel gæld var betalt.

Der er fremlagt udlægsblad af 26. maj 2015 fra SKAT … i forbindelse med udlægsforretning hos selskabet og 9 fakturaer udstedt til G5 på i alt 798.676,20 US dollars.

Der er vedrørende køb og salg i 2014 og 2015 fremlagt bilag 02-10-2-3-4 med sammenstilling af køb og salg i 20 tilfælde med bl.a. G1 A/S fra den 2. juni til den 1. juli 2014 med et samlet tab på de 20 handler på i alt 968.260,96 kr.

Der er endvidere fremlagt bilag 02-10-2-3-9 med 19 handler fra den 13. november 2014 til den 26. februar 2015 med G4 ApS og G3 AB med et samlet tab i 17 ud af de 19 handler på i alt 740.000 kr. og bilag 02-10-2-3-8 med 30 handler fra den 6. januar til den 11. maj 2015 hovedsageligt med G1 A/S, G2 A/S og G4 ApS med et samlet tab på de 30 handler på i alt 1.286.377 kr. mio. kr.

Tiltalte har ikke under hovedforhandlingen villet bestride indholdet af de 3 bilag med køb og salg 2014, de 19 handler med G4 ApS og G3 AB eller de 30 handler i 2015 samt rigtigheden af indholdet af de underliggende bilag, herunder de fremlagte fakturaer.

Der er endvidere fremlagt pengestrømsanalyser for 2014 og 2015 og SKATs notat af 26. august 2015 med bilag 1-4 om momskrav og underfakturering i 2015 og 2014 med oversigter over indbetalinger fra danske kunder fra varesalg og udbetalinger til udenlandske vareleverandører. Heraf fremgår bl.a., at der i 2014 var en underfakturering på i alt 5.955.604,37 kr., og at der i 2015 var en underfakturering på i alt 4.260.168 kr.

Tiltalte har ikke under hovedforhandlingen villet bestride, at der har været en underfakturering som angivet.

Ad forhold 4

Om selskabet

Selskabet [udeladt] blev stiftet den 1. januar 2013. Den 1. juni 2015 indtrådte advokat NJ som direktør. Den 28. juli 2015 blev SA indsat som direktør, og den 28. august 2015 blev tiltalte indsat som direktør, og tiltalte var direktør frem til den 16. august 2016, hvor der blev anmodet om opløsning af selskabet.

Selskabet var momsregistreret fra den 1. juli 2015 til den 12. januar 2016.

Den 16. august 2016 anmodede Erhvervsstyrelsen Sø- og Handelsrettens Skifteretsafdeling om at opløse selskabet grundet manglende indsendelse af årsregnskab for 2015, og selskabet blev den 7. november 2016 taget under likvidation efter et retsmøde i Sø- og Handelsretten.

Den 23. december 2015 traf SKAT afgørelse om, at selskabet skulle stille sikkerhed på 10.447.338 kr. for forsat at kunne være registreret for moms, import og eksport.

Den 12. januar 2016 inddrog SKAT selskabets registrering for moms, import og eksport med øjeblikkelig virkning, da selskabet ikke havde stillet sikkerhed.

SKATs anmeldelser og afgørelser

Den 17. november 2016 fremsendte SKAT til Politiet en tiltalebegæring bilagt ansvarsredegørelse med anmodning om tiltalerejsning for overtrædelse af straffelovens § 289 mod tiltalte [udeladt] som direktør og eneanpartshaver i [udeladt] i forbindelse med undladelse af momsangivelser for perioden fra den 1. oktober 2015 til den 26. januar 2016.

Den 3. november 2015 anmodede SKAT [udeladt] om selskabets momsregnskab for perioden 1. juli - 30. september 2015, og tiltalte fremsendte den 7. december 2015 selskabets EDB-balance og momsregnskab for perioden 1. juli - 30. september 2015. Den 10. december 2015 fremsendte tiltalte bilagsmateriale for 3. kvartal 2015.

I april 2016 modtog SKAT kontroloplysninger fra G28 om selskabets køb af kød i udlandet.

Den 29. april 2016 fremsendte tiltalte selskabet EDB-balance for perioden 1. januar - 31. december 2015 og selskabets momsopgørelse for 2. halvår 2015.

SKAT rykkede den 19. maj 2015 tiltalte for kontospecifikationer og bankkontoudtog. Den 24. maj 2016 anmodede SKAT F2-bank om selskabets bankkontoudtog og den 23. juni 2016 og 3. oktober 2016 om transaktionsbilag og oplysninger.

Da selskabet ikke havde indberettet moms for 4. kvartal 2015 og 1. kvartal 2016, registrerede SKAT en foreløbig fastsættelse af momstilsvaret på 0 kr. for 4. kvartal 2015 og 1. kvartal 2016.

Den 4. januar 2017 traf SKAT afgørelse om ændring af momstilsvaret med i alt 904.701 kr. ud fra det materiale, der var blevet tilsendt. Af bilag til afgørelsen fremgår, at saldo på selskabets bankkonto den 15. og 30. december gik i 0, og at saldo den 12. januar 2016 var 0 kr.

Der er fremlagt bilag 03-10-1-22 med salgsfaktuearer fra bogføringssystemet E-conomics af henholdsvis 5. august, 8. oktober, 13. oktober, 16. oktober, 30. oktober, 5. november, 17. november og 23. november 2015. 

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne UT fra SKAT …, WL fra SKAT …, KS, JJ, PL fra SKAT …, VM fra SKAT …, og kurator i konkursboet [udeladt] under konkurs (tidligere [udeladt]), advokat MP.

Tiltalte [udeladt] har afgivet følgende forklaring:

"Tiltalte forklarede, at han var direktør i [udeladt], senere [udeladt]. Han har haft [udeladt] siden 2003. Det var et enkeltmandsfirma, og firmaet har haft mange navne, men har haft det samme cvr. nr. hele tiden og med ham som direktør. Han valgte at oprette et ApS i 2013.

Han er uddannet …ingeniør. I det tidligere selskab, han havde, lavede han rådgivning, hvor han fik provision for at sammensætte køb og salg for virksomheder. Tiltalte brugte sit netværk i hele verden. Deraf kom navnet [udeladt]. På et tidspunkt arbejdede han i et dansk firma. Han opdagede, at der blev solgt meget billigt, og derefter lavede han navnet om til [udeladt]. Til at starte med købte eller solgte han ikke selv produkter, han formidlede køb og salg til andre virksomheder. Tiltalte kunne ikke selv styre prisen. Da han havde været væk fra branchen og kom tilbage igen, opdagede han, at der var andre, der havde taget hans marked, hvilket han blev fornærmet over, og han ville tilbage på markedet igen. Han syntes, at de var nogle "døgnfluer" og parasitter. Det var grunden til, at han oprettede et ApS for at kunne købe og sælge. Han oprettede ApS´et i slutningen af 2012 eller i starten af 2013. Tiltalte ville ind på markedet for at knække de andre, og han var sikker på sine kompetencer og på, at han ville kunne klare det.

Tiltalte har skrevet til SKAT flere gange, også om, at han var ligeglad med, at han solgte til underpris, for han var likvid, og ville ind på markedet igen. Tiltalte prøvede at tale med sine kunder om, at nogle sænkede priserne kunstigt, men det var de ligeglade med, bare de havde en faktura. Tiltalte forklarede SKAT det. Hvert eneste kvartal afleverede han bilag til SKAT, og der har aldrig manglet noget. Tiltalte forklarede dem også, at han kørte med underskud med vilje, og at han havde en plan for betaling af sin gæld. I 2015 planlagde han at gå "brake even", hvilket betød det punkt, hvorfra man begyndte at gå i plus. Tiltalte gik med til at sælge til underpris for at få sine kunder tilbage igen. I maj 2015 ville han så gå i plus, bl.a. fordi han indgik i et samarbejde med den danske ambassade i Y2-by, der betød, at han fik mange store kunder i Y1-land. Tiltalte ville kunne lave 600.000 kr. alene på den ene kunde.

Det var tiltalte, der styrede firmaet og lagde strategien. Firmaet havde først en postadresse i Y3-vej i Y4-by, og derefter flyttede firmaet til Y5-vej. Derefter flyttede firmaet til Y6-adresse i Y7-by. Tiltalte drev virksomheden både fra G6-adresse og Y8-vej i Y9-by. Selskabet handlede primært med import af varer. Varerne blev primært købt ind i Y10-land. Y23 havde en stor international havn, hvor mange af handelsvarerne kom til. Det var typisk, at man købte sine produkter via Y10-land. Tiltalte købte primært kød. Kødet blev solgt i Danmark.

De to største aktører på markedet var G1 A/S og G2 A/S. Der blev også købt i bl.a. Y11-land, Y12-land og Y13-land, men handlerne foregik primært i Y10-land.

Der var ingen kunder i Danmark, der betalte forud. Kunderne betalte ikke, før de havde varerne. Typisk betalte tiltalte forud, og nogle enkelte steder kunne han købe på kredit. Tiltalte betalte leverandøren. Når varerne var på kundens lager, betalte de samme dag eller senest dagen efter. Det var vigtigt for ham at have så stor omsætning som muligt. Havde han penge på kontoen, købte han varer for dem. Hvis han fik varer ind om mandagen kl. 10.00, ville de være ude igen inden tirsdag. G1 A/S kunne betale ham en fredag kl. 12.00, og når pengene gik ind på hans konto, kunne han ringe til Y10-land og bestille nye varer, der ville ankomme hos ham om mandagen.

Han planlagde lang tid frem, primært 2-3 uger frem og nogle gange et halvt år frem i tiden. Han havde en fast daglig omsætning. Der var ingen, der betalte forud. Der blev betalt for tidligere leverancer. G1 A/S kendte tiltalte i forvejen.

Tiltaltes konto gik ikke i minus. Tiltalte havde ikke nogen kreditfaciliteter tilknyttet sin bankkonto. Tiltalte overvejede det, da han var tæt på konkursen. De penge, der kom ind på kontoen, blev brugt til at købe nye varer med. Når han brugte en leverandør meget, gav det flere kreditmuligheder hos firmaet. Tiltalte brugte sin likviditet hele tiden. Tiltalte flyttede kun penge, når der var brug for dem til løn, skat, husleje og lignende. Tiltalte byttede ikke penge rundt. Det var ikke nødvendigt for ham at have kreditaftale med banken. Tiltalte havde en likviditetsaftale hos en Y12-landsk virksomhed, hvor han kunne få kredit på omkring 1½-2 mio. kr.

Hos det firma, han handlede med i Y13-land, havde han også kredit. Der var flere selskaber i Y10-land, der ville yde tiltalte kredit. Der var nogle steder, hvor man aftalte, at man ikke skulle betale for levering. Hos G6 AB og G7, der er engelske selskaber, fik han lov til at strække betalingen på en uge. Hos G8 stillede tiltalte en garanti på 50.000 euro, men kunne godt handle for omkring 70.000 euro. Firmaet vidste så, at de ikke ville miste mere end 20.000 euro, hvis noget gik galt.

Tiltaltes firma var ikke kreditværdigt, fordi han var nystartet. Den kredit, han havde, var i forbindelse med de aftaler, han lavede. G1 A/S og G2 A/S betalte altid hurtigt efter levering. Hvis tiltalte havde kredit på en uge fra Y12-land, havde han en likviditet på ca. 3 mio. kr. i løbet af ugen.

Det var tiltalte, der skaffede kunderne til firmaet. Han har en baggrund i branchen, og mange gange forhandlede tiltalte også, men det gjorde IM også. Det var tiltalte, der havde det overordnede ansvar. Det var de fleste gange tiltalte, der havde kontakten og lavede aftaler med SKAT. Tiltalte havde en bogholder, der hed NM, og en anden ansat, der også hed MM. Han kaldte dem for SM, den unge MM, og NM, den gamle MM. NM stod for den daglige bogføring.

Det var tiltalte, der angav moms i firmaet. Der var altid et par millioner på kontoen, og hvis der ikke var, var der aftaler om betaling. Tiltalte vidste præcist, hvornår han havde aftaler, så der var penge på kontoen, når han skulle bruge dem.

Tiltalte lavede en betalingsaftale med SKAT. Tiltalte mener, at det var i foråret 2014, at han ringede til SKAT. Tiltalte fortalte, at han skyldte moms i forvejen, og spurgte, om han måtte lægge ny gæld oven i gammel gæld og få lavet en ny betalingsaftale. Tiltalte ringede på et hovednummer og tastede videre, indtil han fik fat i afdelingen for moms og afgifter. Derefter fik han en person i røret. Samtalerne var ikke særligt lange, måske 2-3 minutter eller op til 15 minutter. Det var korte samtaler. Tiltalte fortalte medarbejderen hos SKAT, at han havde en afdragsordning på 400.000 kr. om måneden, og at han gerne ville lægge den nye gæld oven i. Det skete 3 gange. Tiltalte har overholdt hver eneste betalingsaftale. Tiltalte forklarede ikke SKAT noget om selskabets økonomi, da de jo i forvejen havde hans regnskaber. Hvis SKAT vidste, at han havde dårlig økonomi, ville de ikke godkende hans anmodning. Han har ikke oplyst dem, han ringede til, om sine regnskaber.

Tiltalte ville ikke sælge til Sverige, men det ville JJ fra G4 ApS gerne. Tiltalte har kendt JJ siden 2015, og de har haft et tæt samarbejde. Tiltalte gav JJ mange kunder. Det var vigtigt, at han havde kunder, der betalte moms. IM tog fat i JJ. IM formidlede kontakten til firmaet. Tiltalte har købt af G3 AB i Sverige i flere omgange og hos alle mulige andre firmaer.

Tiltalte havde likviditet fra momsen. Hvis tiltalte solgte en vare for 10 kr., var det med moms 12,50 kr. De 2,50 kr. var således hans likviditet. Hvis han havde købte varer i Sverige for 11 kr., ville det med moms give 13 kr., og dermed ville det give større likviditet i nogle få dage.

Det var kød, han handlede med. Tiltalte solgte kød hos G3 AB, og han købte kød fra hele Europa og også fra G3 AB.

Der er ikke tale om, at tiltalte har købt noget retur. Tiltalte har ikke købt den samme vare tilbage, men det er muligt, at han har købt samme mængde hjem, som han har solgt. Kilo på kød er altid ens. Det pakkes i samme mængde. Tiltaltes strategi var at betale sin moms og skat til tiden, og at han købte og solgte meget. Tiltalte underbød andre aktører for at få sine gamle kunder tilbage igen. Det kan godt passe, at han brugte momspengene til at handle for. Momsen er en likviditet.

Tiltaltes interesse var at komme ind på sit marked igen og øge omsætningen samt at vise stabilitet over for kunderne. Tiltalte ville vise banken, at han kunne gøre det. Tiltaltes likviditet skulle bruges til at investere i G9, der skulle indgå i et samarbejde om halal-slagtning. G9 var blevet godkendt, så der skulle eksporteres til Y1-land. Tiltalte havde betalt ambassaden for at få kunder.

Moms var lig med likviditet. Det er ikke korrekt, at der kun var momspengene at handle med. Det var bevidst, at han underbød for at komme ind på markedet. Det var ikke meningen, at han skulle oparbejde en gæld og lukke firmaet og snyde nogen. Firmaet var jo netop oprettet i hans eget navn.

Tiltalte har betalt sin skat og moms til tiden. Tiltalte har været likvid hele vejen igennem. Tiltalte havde ordrer nok og kunne få kredit flere steder. Tiltalte har altid været i stand til at betale. Tiltalte ringede ind, når han var for sent med betalingen. Tiltalte vidste godt, hvad han skyldte, og hvem der skulle have penge. Tiltaltes skattegæld gik opad, men det var ikke i sig selv ulovligt. Tiltalte fik 3 gange lov til at forhøje sin aftale om skyldig moms. Tiltalte har betalt afdrag på sin gæld hver gang. Når han indgik betalingsaftale med SKAT, overholdt han aftalerne, og pengene blev betalt, ofte før betalingsfristen.

Moms skal betales den 8. i måneden, men han troede, det var den 10. ligesom med skat. Tiltaltes skat blev altid betalt, den blev trukket automatisk. Det var moms, han skyldte.

I forhold 1 b var der ikke angivet for lidt moms. Virksomheden havde handlet med G10 og nogle andre virksomheder, der ikke havde helt rent mel i posen. Tiltalte blev ringet op af SKAT om, at der var en efterangivelse. Pengene blev betalt dagen efter. Det var ikke bevidst, at han ikke sendte retvisende bilag til UT hos SKAT. Det var en fejl, og han betalte efterfølgende 196.000 kr. Han sendte ikke bevidst forkerte oplysninger til SKAT.

Kurator mødte op hos tiltalte den 26. eller 27. maj 2015, og tiltalte afleverede bilag til ham. Kurator sagde, at tiltalte ikke behøvede at bogføre de sidste bilag, der lå klar til bogføring. Advokat NJ har snydt ham, og advokaten har skiftet tiltalte ud som direktør i selskabet uden tiltaltes viden.

Fakturaerne i forhold 2 og 3 dækker over rigtige regninger. Der var indgået aftale om 200 tons kød og løbende 60 tons, og det var stemplet godkendt af de Y1-lands myndigheder

[udeladt] blev han senere direktør i. Han var registreret som direktør, og han fungerede som direktør. Det var ham, der ledede selskabet. Firmaet handlede med lidt af hvert. Tiltalte ringede til UT hos SKAT og spurgte, hvor meget han skulle stille som sikkerhed for at få virksomheden til at køre. Virksomheden handlede med mange forskellige ting, det kunne være hvad som helst. Tiltalte ønskede herefter ikke at svare på yderligere spørgsmål om forhold 4 på nuværende tidspunkt.

Udspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han er uddannet …ingeniør fra ay14-skole i 2006, men fik først sit bevis i starten af 2007. Det er en universitetsuddannelse. Uddannelsen fokuserer på international handel. Tiltalte brugte 5½ år på uddannelsen.

Uddannelsen som …ingeniør er lavet i samarbejde med Y15-skole og har fokus på økonomi, sprog og evne til at sælge. Tiltalte blev herefter ansat som indkøbschef i Greve hos firmaet [udeladt]. Han havde ansvar for 20-25 medarbejdere og administrerede salg for 130 mio. kr. Tiltalte var ansat i ca. 3 år og stoppede i 2009. [udeladt] valgte at ansætte en anden som direktør, en dansk mand, og tiltalte blev fornærmet og sagde derefter op. Derefter oparbejdede han kontakter i sit eget firma.

Tiltalte er kontaktskabende og tillidsskabende. Han har rejst hele verden rundt. Det gjorde han også for [udeladt]. Tiltalte har også arbejdet hos [udeladt], en af landets største formidlere af frosne kød. Tiltalte har også arbejdet som broker. Tiltalte havde på et tidspunkt også en web-shop, der gik rigtig godt. Fra 2007 og til ca. 2012 arbejdede han som broker.

Tiltalte ville dog tilbage til sit oprindelige arbejde, på grund af tempoet og den adrenalin, det giver.

G1 A/S er en forholdsvis lille virksomhed med 6-10 ansatte i Y16-by. G2 A/S er et firma med omkring 100 ansatte. Det er et gammelt dansk firma, der tidligere hed G11. Tiltalte søgte job hos dem. Tiltalte fik ikke jobbet, men besluttede sig for at begynde at sælge varer til dem. Det var ikke noget problem for G2 A/S og G1 A/S at købe til den pris, som tiltalte solgte til. Det var ubegrænset, hvad de kunne købe for.

Da tiltalte startede sit firma, var han alene, men til sidst var de 6-7 personer ansat. Tiltaltes kone var ansat i firmaet til at gå til hånde og gøre rent.

MM, kaldet SM, stod for bogføring, og den anden MM, kaldet NM, tog sig af salg sammen med tiltalte. De andre lavede lidt forskelligt. Det var i den sidste periode inden konkursen, at de var 6-7 ansatte.

De tre kreditmuligheder, man har som firma, er for det første "bankmetoden", hvor man får stillet kredit til rådighed, for det andet ens gode navn og renomme, og at kunderne stolede på ham og gav kredit, og for det tredje at stille sikkerhed ved at stille en banksikkerhed på f.eks. 50.000 euro, så man kunne få kredit. Det var primært metode nummer 1 og 2, tiltalte brugte. Det var meget typisk, at der blev stolet på tiltalte. Tiltalte var meget kendt inden for branchen.

Omkring juni 2015 var det planen, at han skulle gå "brake even", og det skrev han til skat i slutningen af 2014.

Skatterne blev betalt den 10. og blev betalt automatisk. I foråret 2014 blev han tilkoblet en handelsdelegation, som skulle afsted i august 2014 på salgsfremstød. Tiltalte var blevet sikkerhedsgodkendt til at deltage. Det var meningen, at en af de kongelige skulle med, men det blev aflyst. De skulle have været til Y1-land og mødes med konsulatet, og til Y17 og Y18. Tiltalte brugte meget tid på sine kontakter.

Tiltalte gik ind på systemet den 10. maj 2015 for at betale sin skat, fordi han mente, at det var betalingsdatoen. På betalingslinien stod der imidlertid den 10. maj. Tiltalte betalte, og lavede en kvittering om til en pdf-fil, hvorefter han ringede til UT fra SKAT og fortalte, at han havde lavet en fejl, idet han havde betalt 2 dage for sent. Tiltalte ringede også til SKATs call-center og sagde, at han nu havde betalt. En kontormedarbejder fortalte ham, at det var fint, men tiltalte fik at vide, at han lige skulle vente et øjeblik. En chef fra SKAT kom herefter i røret og fortalte, at han havde misligholdt sin aftale, så der ville komme en foged ud. Tiltalte ringede derfor retur til UT og fortalte, at han skulle til Y18. Mens tiltalte var i Y18, sendte SM et papir om, at der ville blive udført kontrol af SKAT den 25. maj 2015. Tiltalte kom tilbage til Danmark og mødte op til kontrollen. Tiltalte fremviste fakturaerne, der var ordrer for ca. 6 mio. kr., og han havde penge på sin konto. Han havde samlet set ordrer for 13 mio. kr.

Damen fra SKAT sagde, at hele hans udestående moms skulle betales på én gang. Han fik at vide, at han havde til kl. 15 til at betale de 11 mio. kr.

Advokat NJ var med. NJ sagde, at SKAT ville lade ham gå konkurs, lige meget hvad han prøvede på. Tiltalte ringede til UT fra SKAT og fortalte ham, hvad der var sket. UT sagde til tiltalte, at hvis tiltalte gik konkurs, ville SKAT ikke komme efter tiltalte personligt, men efter firmaet. Tiltalte bad om henstand, men fik til kl. 8 morgenen efter. Tiltalte sagde, at han ikke kunne betale 11 mio. kr. inden for denne frist.

Tiltaltes opfattelse var, at UT fra SKAT var reel, og hans overbevisning var, at UT havde tillid til ham. Tiltalte sagde til UT, at hvis han lod tiltalte gå konkurs, ville han komme til at skylde 11 mio. kr.

Foreholdt af anklageren mappe 7, bilag 02-10-1-1-11, notat af 26. august 2015 vedr. [udeladt]., side 4-5, sammenholdt med bilag 1-4 med oversigt over henholdsvis indbetalinger fra danske kunder i 2015, udbetalinger til udenlandske leverandører i 2015, indbetalinger fra danske kunder for varesalg i 2014 og udbetalinger til udenlandske leverandører i 2014. Hertil forklarede tiltalte, at det umiddelbart godt kan passe, at der havde været et varesalg på 63.874.273,54 kr. i 2015, og at der i 2015 havde været indkøbt varer hos udenlandske leverandører for 55.359.587,20 kr., hvoraf de fleste var inden for EU. Det kunne også godt umiddelbart passe, at der havde været en underfakturering på i alt 4.260.168 kr. i 2015. Ligeledes kunne det passe, at der havde været indbetalinger fra danske kunder for varesalg i 2014 på i alt 73.764.301,43 kr.

Det kunne endelig godt passe, at han i 2014 havde købt ind for 64.967.045.51 kr., og at der i 2014 havde været en underfakturering på i alt 5.955.604,37 kr.

Tiltalte vidste, hvor mange penge han havde, og hvornår han havde penge. Han vidste, hvornår han havde ordrer ind og ud, og hvornår der var penge på vej. Han havde altid været i stand til at betale de afdragsordninger, han havde. Han gjorde opmærksom på, at hvis han gik konkurs, ville pengene være tabt. Aftalen med Y1-land ville gå i vasken, og han ville miste rigtig mange penge. Han havde mange aftaler med G2 A/S og Y1-land og ville godt kunne betale sin moms, som han plejede at gøre. Som tidligere forklaret havde han ordrer for ca. 6 mio. fra Y1-land, kredit på 3 mio. kr. hos et Y10-landsk firma, samt et tilgodehavende på omkring 500.000-600.000 kr. Slagteriet i Y19-by havde overført ca. 1 mio. kr. Ugen efter konkursen ville han dermed have haft 5-6 mio. kr. i likviditet. Hvis ikke SKAT havde forpurret hans strategi, ville der have været penge nok til at køre firmaet videre og betale moms. Der var ikke moms på salg til Y1-land for danske virksomheder. Tiltalte har altid være likvid og har altid haft en sikker plan for betaling af sin moms.

Foreholdt mappe 5, bilag 02-10-2-3-6, udskrift af bogføring for perioden 1. oktober 2014 31. december 2014. Hertil forklarede tiltalte, at opgørelsen er korrekt. Det var et kalkuleret underskud i virksomheden. Det var en bevidst strategi.

Foreholdt bilag 02-10-2-3-4, sammenstilling af køb og salg 2014 med angivet samlet tab på handler på i alt 968.260,96 kr. Hertil forklarede tiltalte, at så vidt han kan se, er beløbet inklusive moms, men ellers passer det umiddelbart meget godt. Der har ikke været underskud, men det er en underfakturering.

Foreholdt bilag 02-10-2-3-8, side 7, oversigt over handler i 2015 med underbilag om 30 tabsgivende handler i 2015 på i alt ca. 1 mio. kr. Hertil forklarede tiltalte, at det umiddelbart godt kan passe, at det var 1 mio. kr.

Det påvirker ham, og han er ked af det, der er sket, og det tab, der er lidt.

Man underfakturer for at komme ind på markedet, og han lavede som tidligere forklaret en strategi om at køre halvdelen af 2015, hvorefter han ville gå "brake even" i maj/juni 2015. Hvis det havde været hans mening at gå konkurs, ville han ikke have betalt momsen i maj 2015. Det er i øvrigt også helt normalt i telebranchen, at man underfakturerer for at komme ind på markedet og eventuelt blive solgt som en exit-strategi. Det er også den strategi, som G12 har kørt.

Foreholdt mappe 1, bilag 02-10-2-1-28, side 2 og side 7, kontoudtog fra F1-bank den 1. april, og 28. maj til den 3. juni 2014. Hertil forklarede tiltalte, at hans likviditet var effektiv. Det er, som han allerede har forklaret. Man kan se på hans konto, at indestående på kontoen fra dag til dag kunne svinge fra 100.000 kr. til 1,4 mio. kr. Pengene blev brugt i driften. For at få kredit og blive anset som en købekraftig kunde var det vigtigt at blive ved med at handle. Tiltalte brugte sin likviditet meget hurtigt og effektivt. Det skulle gå stærkt, for at han kunne oparbejde en solid kundekreds. Tiltalte har overholdt alle sine aftaler med SKAT. Der har aldrig været kunder, der har betalt ham forud.

Foreholdt mappe 1, fane 21, bilag 02-10-2-1-21, side 21, kontoudtog F1-bank, 1. kvartal 2014. Hertil forklarede tiltalte, at kontoen var firmaets konto. Tiltalte mener ikke, at der var andre konti. Tiltalte havde en gammel erhvervskonto, hvor kontonummeret sluttede med 45 10. Omsætningen i firmaet blev brugt på denne konto. Han havde et godt forhold til mange leverandører, og at han havde mulighed for kredit hos nogle af dem. Det var meningen, at pengene skulle benyttes så hurtigt som muligt. De skulle ikke stå på kontoen og se pæne ud. Han solgte hurtigt videre, f.eks. til G1 A/S og G2 A/S. Hvis G8 gav ham 30 dages kredit, ville det kunne generere 500.000 kr. om dagen, Det gav et stort råderum. Det var vigtigt, at likviditeten blev brugt hurtigt.

G1 A/S og G2 A/S betalte med det samme, og pengene blev brugt til at købe hos andre leverandører. Pengene fra de danske firmaer blev brugt til at købe varer i udlandet, primært inden for EU. Det var blandt andet den form for kredit, han havde. Andre steder betalte han forud. Tiltalte havde på daværende tidspunkt ikke kreditfaciliteter i banken, men i 2015 havde han kontakt til et tysk finansieringsselskab, som skulle hjælpe med finansieringen. Det blev dog ikke til noget på grund af konkursen. Tiltalte havde ikke brug for kredit fra sin bank.

Foreholdt samme bilag, side 22, saldo den 31. marts 2014 på 508,76 kr. Hertil forklarede tiltalte, at det er korrekt, at kontoen på det tidspunkt gik ned, men dagen efter eller nogle dage efter ville der stå 1 mio. kr. på kontoen. Tiltalte var god til at planlægge, og han vidste, hvornår der var penge på kontoen. Han var god til at styre sin likviditet. Hvis der stod 2.000 kr. på kontoen, var det noget, han havde planlagt. Tiltalte har aldrig modtaget en rykker eller inkassovarsel. Tiltaltes konto gik meget op og ned, men det var helt bevidst. Den 31. marts 2014 havde han ordrer ude for 1-2 mio. kr., så hvis man kiggede et par dage frem, ville der være penge på kontoen. Tiltalte havde betalt sin moms den 1. april 2014, og han havde indgået aftale med SKAT om det, han skyldte. Tiltalte betalte sin moms hver gang. Hvis der ikke stod penge på kontoen, vidste han, at der ville komme penge ind et par dage efter, så han kunne betale sin moms.

Det var med eksisterende likviditet, at han betalte sin moms. Han betalte ikke momsen med fremtidige ordrer. Han var altid likvid.

Foreholdt samme bilag, fane 28, bilag 02-10-2-1-28, kontoudtog fra den 1. april 2014 til den 30. juni 2014, side 7, indbetaling den 28. maj 2014 fra G1 A/S på 618.000 kr. Hertil forklarede tiltalte, at det er korrekt, at han brugte de penge, han fik fra sine kunder til at betale sine udgifter med.

Foreholdt samme bilag side 44, saldo per 31. december 2014 på 3.688,78 kr. Hertil forklarede tiltalte, at han ikke ville have penge på kontoen over nytåret, bl.a. fordi der tit var forsinkelser i bankverdenen. Der var penge nok til at betale momsen. Den 5. januar 2015 stod der ca. 1,8 mio. kr. på kontoen. Han er enig i, at det ser ud som om, at de 1,8 mio. kr. stammer fra G1 A/S. Tiltalte kan ikke huske det, da det er lang tid siden.

Foreholdt samme bilag side 82, saldo per 29. maj 2015 på 53.683,13 kr. Hertil forklarede tiltalte, at han havde en eksisterende aftale med SKAT, og at han havde overholdt den til punkt og prikke. Dog betalte han som tidligere forklaret 2 dage for sent. Historikken i hans virksomhed var, at der var likviditet til at betale regningerne.

Foreholdt mappe 4, bilag 02-10-2-2-2, udskrift af skattekontoen den 26. april 2016, side 3. Hertil forklarede tiltalte, at han har betalt samtlige skatter og overholdt sin afdragsordning med SKAT. Tiltalte skulle aldrig betale det fulde beløb på ca. 10 mio. kr. på én gang. Tiltalte havde ordrer for 6-7 mio. kr. fra Y1-land, og der var andre varer på vej. Tiltalte har været likvid hele tiden, og han havde til hensigt at overholde sine betalinger til SKAT. Tiltalte havde mistet handelen med Y1-land på grund af konkursen.

Foreholdt mappe 5, bilag 02-10-2-3-5, pengestrømsanalyse april december 2014, side 1-5. Hertil forklarede tiltalte, at hans udenlandske leverandører altid havde betalt. Tiltaltes danske aftagerkunder betalte altid eller for det meste deres regninger. Hvis der ikke blev betalt, kunne det være, fordi Netbank var nede. Nogle havde betalingsfrist på 21 dage og andre havde 30 dage.

Anklageren dokumenterede bilag 02-10-2-3-7, pengestrømsanalyse januar maj 2015, side 1-5, med indgående og udgående beløb, momsafregning og likviditetspåvirkning.

Foreholdt mappe 6, bilag 02-10-2-3-9, handler med G4 ApS og G3 AB. Hertil forklarede tiltalte, at det er rigtigt, at [udeladt] handlede med G4 ApS. Det var en fordel for hans virksomhed. Det var ikke udelukkende for at sælge videre til G3 AB. For det meste vidste tiltalte, hvem der solgte til hvem, men det var ikke i hans interesse at fortælle det videre. Tiltaltes interesse var at sælge til G4 ApS. Tiltalte har kendt JJ fra G4 ApS i over 10 år. De har altid talt godt sammen. Tiltalte kunne ringe og sige til ham, at han f.eks. havde nyt brød fra Y20, som tiltalte prøvede at sælge. De har haft et meget tæt samarbejde, og tiltalte har givet ham mange kunder. Tiltalte havde ikke formidlet kontakten mellem G3 AB og G4 ApS. Det var NM, der har gjort det. Det var JJ, der valgte at sælge videre til G3 AB. JJ ringede ofte til tiltalte og spurgte, hvad tiltalte kunne tilbyde. Det gjorde han lige indtil tiltaltes konkurs.

Foreholdt samme bilag side 2, handel 1 med G4 ApS og G3 AB, side 5, 7 og 38, bilag vedrørende handelen. Hertil forklarede tiltalte, at det umiddelbart ser ud som en handel med G4 ApS.

Hertil forklarede tiltalte, at han ikke har købt noget tilbage. Tiltalte købte fra hele EU, Y21, Y20 og mange andre forskellige lande. Det var vigtigt for ham, at han var leveringsdygtig og likvid. Vægten på produktet er ikke variabel, der er faste kilo på levering. Tiltalte har ikke tilbagekøbt det samme parti. Tiltalte havde købt produkter fra G3 AB. Tiltalte havde ikke solgt noget til G3 AB. Tiltalte ved ikke, hvad G4 ApS gjorde. Det har ikke noget med ham at gøre.

Moms er lig med likviditet. Tiltalte mener, at der var en positiv påvirkning af tiltaltes cash flow. Der manglede ikke noget i moms.

Tiltalte stod ikke selv for al transport af varer. Når tiltalte selv stod for transport, blev det kørt ud, og der var et fragtbrev. Tiltalte gik ud fra, at alle handlerne var sket med levering.

Foreholdt samme bilag side 2, handel 2, side 44, 46, 47 og 64, bilag vedrørende handelen.

Hertil forklarede tiltalte, at han ikke har tilbagekøbt noget. Han har solgt varer til G4 ApS, og han har formidlet transport. Tiltalte har måske købt noget hos G3 AB. Det kan godt passe, at [udeladt] har solgt varer til G4 ApS.

Fakturaerne og indbetalingsbilagene ser umiddelbart rigtige ud.

Foreholdt samme bilag side 2, handel 3, side 71, 72 og 85, bilag vedrørende handelen.

Hertil forklarede tiltalte, at det er korrekt, at han havde G4 ApS som kunde, og at han handlede med G3 AB. Tiltalte har solgt nogle varer til G4 ApS og har købt noget hos G3 AB. Vedrørende handelen den 2. december 2014 er det korrekt, at han har solgt som anført.

Forsvareren oplyste, at tiltale ikke vil bestride, at der er købt og solgt som vist i de fakturaer, der er fremgår af bilag 02-10-2-3-9, og som er sammenfattet i oversigtsskemaet over de 19 handler.

Det var samme handelsmetode, der blev brugt med de andre kunder og leverandører. Man ville kunne lave en tilsvarende oversigt over handler med andre leverandører og kunder.

Foreholdt mappe 6, side 124, bilag 02-10-2-3-9, mail af 11. december 2014 fra tiltalte til JJ fra G4 ApS. Hertil bekræftede tiltalte, at det er ham, der har skrevet mailen. Det, der menes med G3 AB/dig, er, at han ikke har kunnet overholde leveringen. Det var normalt, at han skrev, hvis han ikke kunne levere til tiden. Han skrev G3 AB/ dig, fordi G3 AB var leveringsstedet. Der var forskellige leveringsmåder. Noget blev leveret til døren, andre varer til et frysehus eller -lager. Nogle gange havde han leveret til G3 AB for G4 ApS. Der havde bl.a. også været bestilt varer fra G4 ApS til levering hos SC i Y22-by. G4 ApS bad tiltalte om at levere til en given kunde. JJ har bestilt varer til G3 AB via tiltalte.

Foreholdt samme bilag side 152, bilag vedrørende handel 8, mail af 8. januar 2015 fra [udeladt] SM, og side 240, mail af 28. januar 2015 til JJ fra IA, layout på de 2 mails, herunder skrifttypen og font. Hertil bekræftede tiltalte, at det er SM, der var bogholderen i firmaet. Tiltalte kan ikke se, at de to mails ser mistænkeligt ens ud. I international handel bruger man microsoft/outlook, hvor signaturen tit er forudbestemt. Det var ikke tiltaltes signatur, men SM’s. SM lavede tit om på sin signatur. Efter tiltaltes opfattelse fremstår de to signaturer ikke ens.

Forevist af forsvareren, samme bilag, side 124, mail af 11. december 2014 fra tiltalte. Hertil forklarede tiltalte, det er hans signatur. Det er den samme font, der er brugt. Tiltalte ved ikke, hvilke signaturer andre firmaer brugte.

Foreholdt mappe 11, bilag 38-203-6-1, side 6, 3 posteringer fra 8. januar 2015 fra kreditor kontokort tilhørende G4 ApS. Hertil forklarede tiltalte, at han ikke ved noget om bogføringen i G4 ApS, da han har ikke siddet med det. Tiltalte ved ikke, om der er trukket noget fra hans udbetaling, der vedrører G3 AB.

Handlerne med G3 AB var ikke anderledes end andre handler. Tiltalte forklarede det, som han tidligere har forklaret om sin strategi.

Foreholdt mappe 4, bilag 02-10-2-2-2, kontoudtog vedrørende 1. og 2. kvartal 2014, bilag 02-10-2-2-1, sagsnotat om betaling af moms og efterregulering, bilag 02-10-2-2-3 og bilag 02-10-2-2-4, kontoudtog med indestående på angivelsestidspunktet den 1. juni 2014.

Hertil forklarede tiltalte, at momsen er betalt, og det kan ses på hans skattekonto. Den aftale, han havde med SKAT om betaling, har han overholdt.

Foreholdt mappe 4, bilag 02-10-2-2-5, skyldig moms i 2. kvartal 2014 sammenholdt med bilag 02-10-2-2-6, indestående på tiltaltes konto i 3. kvartal 2014, herunder den 1. september 2014. Hertil forklarede tiltalte, at anklagerens opfattelse af, hvad han skyldte i moms, ikke er rigtig. De sad til møde til kl. 22.30 den dag, og de indgik elektronisk en aftale på omkring 60.000 kr.

Det var ikke nødvendigvis momspenge, han betalte gammel momsgæld med. Hans virksomhed var ikke kun baseret på momspenge, men også på de kreditter, han fik af sine kunder. Det ville være naivt ikke at bruge den mulighed, SKAT havde givet ham med betalingsaftalen. Den 1. september 2014 var den skyldige moms på 486.863 kr. Det var først et halvt år senere, at momsen steg til 3,6 mio. kr. ved en efterregulering.

Foreholdt mappe 4, bilag 02-10-2-2-7 angivet moms for 3. kvartal 2014 og bilag 02-10-2-2-8, kontoudtog med saldo per 1. december 2014. Hertil forklarede tiltalte, at saldoen ikke er vist korrekt, idet der senere på dagen var blevet indbetalt 549.000 kr. fra G1 A/S. De tal, der fremgår, skal ses i lyset af den fulde kontoudskrift, hvor der er andre indbetalinger.

De penge, han fik af sine danske kunder, administrerede han selv. Tiltalte havde aftaler med leverandører. Tiltalte havde meget likviditet, og han havde kreditmuligheder hos sine kunder, helt op til 2 mio. kr.

Foreholdt mappe 4, bilag 02-10-2-2-1 og bilag 02-10-2-2-9, skyldig moms for 4. kvartal 2014, sammenholdt med bilag 02-10-2-2-10, kontoudskrift vedrørende 2. marts 2015.

Hertil forklarede tiltalte, at der dagen efter stod 1,2 mio. kr. på kontoen. Det var en ret hektisk dag, fordi han troede, at det var den 10. han skulle betale, og ikke den 8. Han ringede og fik en betalingsaftale med SKAT, da han ikke havde regnet med, at han skyldte så meget i moms. Han overholdt betalingsaftalen.

Foreholdt mappe 4, bilag 02-10-2-2-11 vedrørende moms for 1. og 2. kvartal 2015, kontoudtog for 2. kvartal 2015, herunder den 29. maj 2015, der var sidste posteringsdag i firmaet.

Hertil forklarede tiltalte, at han ikke er enig i, at den skyldige moms udgjorde 8 mio. kr.

Der var masser af aktivitet i selskabet, og der var mange debitorer, der ikke havde betalt, ligesom der var et stort varelager. Kurator havde sendt fakturaer ud for næsten 200 mio. kr. Anklageren må spørge kurator om, hvor pengene er blevet af. Der var penge til at betale momsen. Der var også en finansieringsaftale med et tysk firma, der næsten var på plads. Som tidligere forklaret havde han ordrer i Y1-land svarede til ca. 7 mio. kr. Der havde aldrig været problemer med at betale moms. Havde tiltalte fået lov til at fortsætte sin virksomhed, havde han betalt sin moms. Tiltalte havde et varelager bl.a. hos SK, hos G28 og andre.

I 2015 bevægede firmaet sig mere i retning af salg til Mellemøsten og ikke så meget i Danmark. Man kan se, at firmaet udviklede sig. Tiltalte brugte sine penge effektivt hver eneste gang. De fleste leverandører var blevet betalt. Tiltalte ville på et splitsekund kunne dokumentere, at der var aktiver i selskabet. Han kan ikke forstå de opgørelser, kurator har lavet. Det må være kurators ansvar at dokumentere varelageret og debitorerne.

Anklageren dokumenterede mappe 10, bilag 02-10-2-1-11, side 1 -3, statusoversigt over aktiver og passiver fra kurator samt redegørelse af 3. maj 2016 i henhold til konkurslovens § 125, stk. 2.

Anklageren dokumenterede endvidere fra følgende bilag:

Mappe 4, bilag 02-10-2-2-1, sagsnotat om betaling af moms indkomstår 2014-2015, herunder vedrørende krav om sikkerhedsstillelse,

bilag 02-10-2-2-16, betalingsaftale af 25. juni 2014 med udløb den 1. september 2014, herunder betingelser for aftalen.

Tiltalte forklarede vedrørende betalingsaftalen, at firmaet overholdt hver eneste betalingsaftale. Den eneste gang, han ikke havde betalt til tiden, var i foråret 2015, da han tog fejl af betalingsfristen med to dage, hvorefter han blev erklæret konkurs. Tiltaltes liv er ødelagt efter konkursen, og han lever i dag på en beskyttet adresse.

Anklageren foreholdt ad forhold 2 og 3, mappe 11, bilag 38-203-5-1, 8 fakturaer.

Hertil forklarede tiltalte, at han foreviste fakturaerne over for PL fra SKAT under udlægsforretningen den 26. maj 2015. Tiltalte var i udlandet, da SM sendte en pdf-fil med indkaldelsen til udlægsforretningen. Da han kom hjem, ringede han til PL og fortalte, at det kun var med to dage, at han havde overskredet fristen. Tiltalte fik at vide, at han skulle stille sikkerhed, og at det kunne være via et varelager, fakturaer o.lign. PL kom dog til at tale over sig og sagde, at hun havde talt med UT. Hun ville have alle pengene. De 8 fakturaer er lavet i samarbejde med den danske ambassade. Tiltalte indgik en samarbejdsaftale med G13, der er et meget stort firma, der sælger til det Y1-landske marked. De sælger meget kød til produktion af burgere. Denne ordre ville give tiltalte et overskud på ca. 600.000 kr. om måneden. Det var ordrer på ca. 200 ton kød. Der var et tysk finansieringsselskab, der skulle betale fakturaerne kontant. Der lå reelle aftaler bag fakturaerne. UT fra SKAT havde fået et originalt dokument med stempler fra Y1-land udleveret.

Foreholdt bilag 38-203-4-3, mailkorrespondance fra den 26. 28. juni 2015 mellem tiltalte, NJ og MP vedrørende udkast til mødereferat for møde afholdt den 26. juni 2015 på kurator MP’s kontor.

Hertil forklarede tiltalte, at det var et møde, der blev holdt hos kurator. Tiltalte godkendte udkastet til referat på mailen, men fandt senere ud af, at han skulle have læst mere på det. Det kan godt passe, at mødet var den 26. juni 2015. Det var kort efter konkursen. Tiltalte var meget forvirret på det tidspunkt, og hans liv var gået helt i stykker.

Tiltalte havde ikke før konkursen nogen ambition om at overdrage alle fakturaer til G13 i Y10-land. Det passer ikke, at fakturaerne ikke var forfaldne, og at der ikke var leveret noget på dem, eller at aftalen var, at tiltalte kun skulle finansiere den første ordre, og at de andre skulle overdrages til G13. Tiltalte vidste ikke, at kurator løj, og at han brød sin tavshedspligt og misligholdt sine forpligtelser.

Tiltalte var meget chokeret og ville bare have alt overstået, så han vidste, hvad der skulle ske. Hans advokat NJ er senere gået under jorden. NJ har lavet mange fejl. Konkursboet har haft travlt med at lave andre ting, end at få tingene ordnet i konkursboet.

Anklageren foreholdt ad forhold 1b, 1c og 1d mappe 1, bilag 02-10-2-10-20, angivet moms for 1. kvartal 2014.

Hertil forklarede tiltalte, at det højst sandsynligt er ham, der har angivet momsen. Alle bilag blev konsekvent sendt ind.

Foreholdt bilag 02-10-2-1-19, anmodning om momsregnskab. Hertil forklarede tiltalte, at han kan bekræfte indkaldelsen, og at han indsendte alle bilag.

Foreholdt bilag 02-10-2-1-21, mail af 13. august 2014 fra tiltalte til UT, og bilag 02-10-2-1-22, SKATs afgørelse af 19. august 2014 om ændring af selskabets moms for 1. kvartal 2014. Hertil forklarede tiltalte, at han indsendte materiale med kontoudtog den 13. august 2014. Da han første gang skulle indberette moms, manglede der nogle bilag, og han ringede til SKAT og sagde, at de ville blive eftersendt, når han kom tilbage fra ferie.

Da tiltalte kom tilbage efter ferie, efterkontrollerede han sammen med sin revisor, og der blev lavet en rettelse, der blev sendt ind i juli måned.

Foreholdt bilag 02-10-2-1-18, SKATs afgørelse af 1. december 2014 om ændring af selskabets moms for 4. kvartal 2013. Hertil forklarede tiltalte, at han herefter skærpede kontrollen ved, at han ikke senere handlede med de 12 selskaber på listen, fordi de ikke sendte fakturaer. Tiltalte ville ikke være med til at handle med dem, herunder med G14 og G10.

Foreholdt bilag 02-10-2-1-7, SKATs afgørelse af 27. oktober 2014 vedrørende [udeladt] og bødeforelæg af 16. november 2015. Hertil forklarede tiltalte, at det er rigtigt, at han fik et bødeforlæg fra SKAT, som han vedtog efter forhandling med SKAT. Det var en slags forlig. Tiltalte blev kontaktet lang tid efter ophør af selskabet og blev bedt om at sende kontoudtog ind, og han blev bedt om flere bilag. Tiltalte havde ikke alle bilag på det tidspunkt. Tiltalte ville hellere betale for meget end for lidt. Det har intet med [udeladt] at gøre.

Anklageren foreholdt ad forhold 1c, 2. kvartal 2014, mappe 1, bilag 02-102-1-23, angivet moms for 2. kvartal 2014. Hertil forklarede tiltalte, at det er ham, der har angivet moms.

Foreholdt bilag 02-10-2-1-24, anmodning af 6. november 2014 om momsregnskab for 2. og 3. kvartal 2014. Hertil forklarede tiltalte, at der i den periode manglede bilag fra kunder. Tiltalte forklarede UT hos SKAT om det under nogle møder, og tiltalte forklarede, at han havde fundet fejl i bogføringen. Tiltalte ville rette op på det og senere fremsende det til SKAT.

Foreholdt bilag 02-10-2-1-26, momsangivelse 2. kvartal 2014. Hertil forklarede tiltalte, at det er oplysninger, han har sendt ind. Tiltalte har gennemgået dem med UT under et møde. Det gjorde de hver gang.

Foreholdt bilag 02-10-2-1-28, kontoudtog fra F1-bank. Hertil forklarede tiltalte, at UT fik kontoudtog fra tiltalte. UT fik udleveret alt det, han bad om.

Foreholdt bilag 02-10-2-1-23 og bilag 02-10-2-1-25, angivet og efterangivet moms for 2. kvartal 2014. Hertil forklarede tiltalte, at der var en fejl på 3 mio. kr., som han forklarede UT om telefonisk. Tiltalte fik et chok over, at der var 3 mio. kr. Tiltalte fortalte, at der i 1. og 2. kvartal var nogle fejl, som han gerne ville rette op på. Der blev lavet en overordnet bogføring, og når der skulle sendes ind, blev der eftertjekket, inden det blev sendt. Tiltalte havde næsten daglig kontakt med UT, og han blev gjort bekendt med, at der var fejl i indberetningen. Der blev efterangivet 3,4 mio. kr. Det var ikke på grund af UT’s indkaldelse af regnskaber, at han efterregnede. Det gjorde han altid.

Tiltalte havde en lang snak med advokat NJ. NJ forklarede tiltalte, at SKAT ville indgive konkursbegæring lige meget, hvad tiltalte gjorde. Tiltalte ved ikke, hvad frivillig likvidation er. Tiltalte forklarede kurator, at der manglede noget bogføring, og at han gerne ville bringe det i orden, men det ville kurator ikke have. Tiltalte havde fået at vide, at han var gået konkurs. Lige pludselig stod politiet foran hans dør. Hvis det havde stået til tiltalte, ville han have fortsat selskabet, for han havde lagt alt ind i selskabet, herunder sit hus og sit ægteskab.

NJ fortalte tiltalte et par dage efter den 26. maj, at tiltaltes firma var gået konkurs, og at skifteretten havde afsagt konkursdekret. NJ sagde, at han kendte en god kurator. Kurator MP kom op på tiltaltes kontor og fik mapper udleveret. Det var vist nok den 25. eller 26. Det var efter mødet med PL fra SKAT. Dekretdatoen for konkursen var den 3. juni. Det var ikke tiltaltes nem-id, der var brugt til at registrere, at tiltalte var udtrådt som direktør. Det var NJ, der havde gjort det. Tiltalte udleverede yderligere mapper til kurator i starten af juni måned. Tiltalte tog væk et par dage for at få ro på det hele. Kurator troede, at han ville stikke af, men det havde han ingen interesse i.

Tiltalte forklarede ad forhold 4, at han ikke startede [udeladt] op. Tiltalte fik efter konkursen af NJ at vide, at han kunne starte et nyt firma om et par uger. Tiltalte ringede til UT fra SKAT for at få det bekræftet. NJ  kom et par dage efter og sagde, at han havde et firma til tiltalte. Tiltalte sagde, at det ikke var det, han ville. Tiltalte blev frustreret. NJ satte en direktør ind, som tiltalte ikke kendte. Tiltalte kunne ikke finde job, så han sagde til sidst til NJ, at han bare kunne sætte tiltalte ind som direktør, da tiltalte skulle have noget at leve af.

Foreholdt mappe 12, bilag 03-10-1-2, CVR og virksomhedsregistrering på[udeladt], side 3. Hertil bekræftede tiltalte, at han tiltrådte som direktør den 28. august 2015. Det var ikke ham, der havde afmeldt ham som direktør den 16. august 2016. Det måtte være Sø- og Handelsretten.

Tiltalte tog fat i UT og fortalte ham, at han var trådt ind i en virksomhed og spurgte UT, hvad der skulle stilles i sikkerhed. UT sagde, at det vidste han ikke, og at han ville vende tilbage.

Tiltalte havde angivet moms for selskabet.

Foreholdt bilag 03-10-1-1, ansvarsredegørelse af 17. november 2016, side 4 nederst om konstaterede overtrædelser. Hertil forklarede tiltalte, at han har angivet moms. Bilaget er ikke rigtigt. Tiltalte afleverede sine bilag til UT. Da han afleverede bilag, var der også angivelse af moms. Det kan godt være, at han har ringet til UT og spurgt, om han kunne angive for tiltalte. Alle tiltaltes bilag er hver gang sendt til UT. Tiltalte havde udestående fakturaer på omkring 800.000 kr., så der skulle være penge til moms. Tiltalte blev frataget sit momsnummer den 12. og anholdt den 13. Efter han gik konkurs med [udeladt], kunne han ikke bare gå ud og være lige så seriøs i et andet firma. Tiltalte havde ikke de samme midler og kunder. Der var derfor væsentlig mindre omsætning i [udeladt].

Forsvareren foreholdt mappe 4, bilag 02-10-2-2-1, sagsnotat om betaling af moms, side 1.

Hertil forklarede tiltalte, at SKAT har et hovedtelefonnummer, og at man ikke uden videre kan ringe direkte til en medarbejder. Når man ringer ind, er der tastselv service, og man skal taste 3-4 gange for at komme til den rigtige afdeling. Det har været forskelligt, hvem han har talt med. Tiltalte havde ikke en fast kontaktperson. Man kunne lave en betalingsordning elektronisk eller ringe til SKAT og aftale det, hvorefter han skulle skrive under elektronisk. Tiltalte har brugt begge dele. De sidste 2-3 gange ringede han ind.

Dem i SKAT, han talte med, spurgte ikke nærmere ind til selskabet. De havde hans cvr. nr., og kunne se, at han betalte løbende. De sagde ja til en betalingsaftale hver gang. Tiltaltes opfattelse var, at han havde et godt forhold til SKAT og til UT, som han næsten dagligt havde kontakt med. Der var på det tidspunkt mange firmaer, der snød i skat.

Foreholdt samme bilag side 5 om henvendelse fra advokat NJ den 15. januar 2015. Hertil forklarede tiltalte, at advokaten dengang hed LJ til efternavn. NJ var tilknyttet tiltalte og tiltaltes selskab som juridisk bistand. Det var en, som IM kendte. Tiltalte havde ikke set mailen fra NJ til SKAT, før NJ sendte den. Tiltalte ringede til NJ og sagde, at der var kommet et brev fra SKAT. Tiltalte var derefter til møde med UT hos SKAT, vistnok den 15. eller 16. januar 2015. Tiltalte og UT havde talt om spørgsmålene før. Tiltalte er enig i det, NJ har anført i mailen.

Foreholdt samme bilag side 6 midt om betalingsaftale af 25. juni 2014. Hertil forklarede tiltalte, at han godt kan huske at have set mailen. Tiltalte bad om en ny betalingsaftale, hvilket han fik lov til. Tiltalte har som tidligere forklaret overholdt alle aftaler med SKAT, og mange indbetalinger kørte automatisk elektronisk på datoen. Det var ikke noget problem at overholde betalingsaftalerne, så han var ikke nervøs for ikke at overholde sine aftaler.

Foreholdt samme bilag side 8 om SKATs vurdering af forløbet. Hertil forklarede tiltalte, at han ikke er enig i det, der står i notatet. Hvis medarbejderne havde haft mulighed for at kunne se momsbetalingerne, ville de kunne se, at han havde betalt til tiden. Det er rigtigt, at han ringede ind og flere gange fik aftalerne ændret. Tiltalte har bare udnyttet den ret, han havde.

Foreholdt samme bilag side 9 om udlægsforretning den 26. maj 2015. Hertil forklarede tiltalte, at han har overholdt betalingsfristerne. Det er ikke rigtigt, at han ikke har overholdt betalingsaftalerne. Hvis han havde misligeholdt aftalerne, ville han ikke kunne gøre brug af dem mere. Tiltalte vidste ikke, at man ikke kunne gøre udlæg i udenlandske aktiver. Tiltalte fremviste også ordrer fra danske kunder, og han havde et varelager. Tiltalte havde sikkerhed for 13 mio. kr. den dag, så han kunne sagtens stille sikkerhed. Tiltalte har ikke sagt til kurator, at han har fabrikeret fakturaer til brug for SKAT. Tiltalte var som tidligere forklaret med i et handelsfremstød i visse Y1-lande med en af de kongelige, men han husker ikke hvem.

Handelsfremstødet blev udsat vist nok til februar 2016 på grund af et terrorangreb. Tiltalte kom ikke med alligevel. Tiltalte havde indledningsvis betalt 47.000 kr. til en kommerciel rådgiver, og derefter skulle han betalte et beløb hvert kvartal. Der blev arrangeret møder i Y17 med bl.a. G5. Det kan man bare spørge ambassaden og selskabet om.

Tiltalte var i Y17 til et møde, vist nok i 2014. G5 er en meget stor Y1-landsk virksomhed, som fortsat køber meget kød i Danmark.

F1-bank kontaktede tiltalte i foråret 2015, hvor de gerne ville mødes med tiltalte, da de kunne se, at han havde en ret høj omsætning. De spurgte, om han havde brug for kreditfaciliteter. Tiltalte var dog mest interesseret i det tyske finansieringsselskab, som han tidligere har forklaret om, og som var specialister i handel i Østen. Det tyske finansieringsselskab ville overtage alle hans bankforretninger og købe kontrakten med Y1-land. Det er det, man kalder "factoring". Det betød, at det tyske selskab ville købe fakturaen for fakturabeløbet, og at tiltalte ville få beløbet med det samme.

Aftalen med selskabet var næsten i hus, da tiltalte gik konkurs.

Tiltalte var i dialog med F1-bank om en kreditaftale på 12 mio. kr., men tiltalte ville hellere bruge det tyske finansieringsselskab, da aftalen med dem var bedre, idet tiltalte med aftalen om "factoring" ville få sine penge meget hurtigere, end hvis han selv skulle fakturere/sælge direkte til det Y1-landske selskab. Tiltalte mødtes med det tyske selskab i marts/april i Danmark. Mødet blev afholdt den dag, der var en tysk pilot på et fly, der begik selvmord, for det læste de om i avisen, mens de holdt mødet.

Foreholdt mappe 4, bilag 02-10-2-2-29, e-mail af 8. maj 2015 til SKAT. Hertil forklarede tiltalte, at det er ham, der har sendt mailen. SKAT og moms bliver ikke betalt samme dato. Moms bliver betalt den 8., og skatter bliver betalt den 10. Tiltalte skulle afsted til Y18, og han ville gøre tingene færdige for at kunne fortælle sine medarbejdere, hvad der skulle ske, mens han var væk. Tiltalte ringede til UT fra SKAT for at sige, at der var sket en fejl med datoen for indbetaling. Tiltalte sendte kopi af betaling til både SKAT og direkte til UT. Havde tiltalte ikke selv ringet ind, var det ikke blevet opdaget, at han havde betalt to dage for sent, og han var dermed ikke gået konkurs. SKAT er ofte 4-5 dage om at bogføre indkomne beløb, så de havde aldrig opdaget det, hvis ikke tiltalte selv havde henvendt sig om fejlen.

Foreholdt bilag 02-10-2-2-30, mail af 8. maj 2015 fra tiltalte til UT. Hertil forklarede tiltalte, at han som nævnt sendte betalingskvittering ind til SKAT og til UT. Før tiltalte gjorde noget, ringede han til UT og spurgte ham om, hvad han skulle gøre. Tiltalte brugte et betalingssystem, der hed Business online. Betalingen var godkendt af tiltalte fredag den 8. maj, men var først sat til betaling mandag den 11. maj. Han havde alene betalt med en bankdags forsinkelse. Tiltalte ringede til SKAT for at gøre dem opmærksom på fejlen, fordi han mente, at han var i god dialog med dem.

Vedrørende begrebet "underfakturering" forklarede tiltalte at det ikke er noget, han selv har fundet på. Det er en anerkendt marketingsstrategi, som de lærte på universitetet, og som også er kendt som "benchmark-pricing". Det handler om at matche de priser, der er på markedet, og eventuelt gå med til at tabe penge i en periode ved at underfakturere. Det er anvendt i mange brancher, herunder G15 og i …branchen. Det vigtige er, at man sætter en dato for, hvornår man skal begynde at tjene penge. Tiltaltes strategi var som nævnt, at han skulle tjene penge efter 1½ år. Det er en anerkendt måde at drive forretning på.

Det er rigtigt, at han har købt og solgt fra de samme firmaer, som også har handlet med hinanden.

Foreholdt mappe 6, bilag 02-10-2-3-9, oversigtsbilag, handel nr. 1. Hertil forklarede tiltalte, at han den 13. november solgte 22 ton til G4 ApS. G4 ApS solgte varerne videre til 25 kr. Man kan ikke se, om det er de samme varer. Det er en dokumentgang, der vises, kaldet "consignment". De ser aldrig produkterne. Der er eksterne varehuse, store frysehuse, hvor varerne bliver leveret, og man får et dokument på, at varerne er leveret. Når tiltalte fik besked om, at varerne var leveret i frysehus, ville tiltalte give besked til G4 ApS, og oplyse dem om, at varerne var kommet, og derefter ville tiltalte få sine penge.

Foreholdt samme bilag, handel nr. 3. Hertil forklarede tiltalte, at der ikke er noget usædvanligt i det. På fødevarer er omsætningshastigheden meget høj. Tiltalte er sikker på, at G4 ApS ikke ville købe hos tiltalte, hvis de ikke allerede havde en ordre. Avancen er meget lav, så man ville ikke bestille på forhånd og have varer på lager. Varerne røg typisk videre samme dag eller dagen efter. En sjælden gang kunne der også gå et par dage. Tiltalte havde været interesseret i at øge sin likviditet og ville på det tidspunkt ikke sælge til udlandet. Tiltalte kunne ikke kreditforsikre kunder i udlandet, og han kunne ikke vide, om firmaerne var kreditværdige. Der er mange svenske kunder, som tiltalte havde sendt videre til G4 ApS.

Tiltaltes fokus var det danske og Y1-landske marked. Tiltalte solgte på det tidspunkt ikke til EU. Det ville presse hans likviditet for meget ved at handle med Sverige. Tiltalte benyttede sig af sin momslikviditet. Han finansierede ikke kunder, han ikke kendte. Dem henviste han til G4 ApS. Tiltalte ville ikke levere varer og risikere at tabe penge på nye kunder. G4 ApS var meget risikovillige. Så vidt tiltalte ved, havde G4 ApS ikke været i klemme med nogle regninger.

Tiltalte kørte firmaet efter sin egen strategi. Det var billigere at købe i Y23, da det er indgangshavn til hele Europa. Der var ingen firmaer i Danmark, der kunne matche prisen på kød, så det kunne bedre betale sig at købe i udlandet.

Alle firmaer købte i udlandet, herunder G2 A/S, og de underfakturerede også, selv om tiltalte dog bedre kan lide betegnelsen "benchmark pricing".

Der var ikke mange penge at tjene på kød. Tiltalte ville tjene penge på kød til produktion, såkaldte "trimmings", f.eks. oksesmåkød til Y1-land, hvor avancen var meget større, fordi det var dyrt kød at få forarbejdet, herunder hvis kødet skulle halal-certificeres til salg i Y1-land.

Det var primært køb, som tiltalte solgte. Tiltalte solgte også ost, rejer og oksekød samt rengøringsydelser sammen med sin kone. Rengøringen tjente han omkring ca. 4.000 kr. om måneden på.

I starten af 2014 var det tiltaltes strategi, at han skulle sælge til Y1-land, hvorfor han var i dialog med de Y1-landske myndigheder. Tiltalte var også i kontakt med flere andre lande, men valgte at samarbejde med Y1-land, da der var flest penge at tjene der.

Tiltalte lavede en skriftlig forretningsplan, som han havde sendt til UT i SKAT, og som viste, hvilken strategi tiltalte havde. Det var ikke noget, UT havde bedt om. Tiltalte gik ud fra, at UT gerne ville have den.

Han sendte planen ind, da han sendte sit regnskabsmateriale ind til SKAT. Tiltalte har ikke set planen i sagens bilag. Tiltalte sendte det vist i en mail i efteråret 2014 eller i starten af 2015. Tiltalte skrev i mailen om sin baggrund, at strategien var bevidst, og at han ville gå "break even" i maj/juni 2015. Tiltalte sendte også kopi af ordren med Y1-land.

I starten af 2015 forklarede UT på et møde, at han var af den opfattelse, at tiltalte var en såkaldt "missing trader", en "skraldespandsvirksomhed".

UT sagde, at tiltalte var den eneste, der mødte op og afleverede sine regnskaber. Tiltalte forklarede ham sin strategi. UT kunne godt forstå tiltaltes strategi for at komme ind på markedet, men han tilkendegav, at han ikke syntes, at det var den rigtige strategi."

Vidnet UT har afgivet følgende forklaring:

"Vidnet forklarede, at han er ansat i SKAT som koordinator i … med fokus på momskarrusel og EU-svig. Han har været koordinator siden januar 2016.

Vidnet har været med til at behandle den momsmæssige del af [udeladt]. Vidnet har sendt notat ind til juridisk afdeling vedrørende underfakturering.

Der var to momskontroller vedrørende firmaet. Den første kontrol var på grund af en anden virksomhed, hvor [udeladt] var aftager af nogle varer. Den første kontrol rettede sig mod en række firmaer i den Y17-øse klasse. Ved den første momskontrol hos tiltalte blev der opdaget nogle forhold, som gjorde, at der blev lavet endnu en momskontrol vedrørende 2. kvartal af 2014 og frem.

Varer købt i EU er momsfrie. Der er tale om en momspligtig transaktion, men med en momssats på 0 %. Den købende virksomhed er betalingspligtig og skal betale salgsmoms, men kan ved videresalg fratrække købsmoms med samme beløb, så salgsmoms og købsmoms går lige op. Køber en dansk virksomhed kød i Y10-land, er momssatsen således 0 %. Sælges varerne videre i Danmark, skal der imidlertid opkræves moms hos køber med 25 %, som skal afregnes.

Forevist mappe 7, bilag 02-10-1-1-11, notat af 26. august 2015 om momskrav og underfakturering i 2015, side 5. Hertil forklarede vidnet, at han har kigget på underfakturering hos [udeladt]. Selskabet gik konkurs i juni 2015. Det er vidnet, der har lavet notatet.

Regnearkene i bilag 3 og 4 er lavet ud fra selskabets kontoudtog i 2014, som han fik af kurator. I regnearkene er anført den moms, der er opkrævet hos kunderne. Bilag 3 viser, at der i indbetalinger fra varesalg er kommet i alt 73,7 mio. kr., hvoraf moms udgør ca. 14,7 mio. kr. I bilag 4 vises, at selskabets udenlandske varekøb kan opgøres til i alt 64,9 mio. kr. De 64,9 mio. kr. er udbetalinger uden moms.

Lønudbetaling er ikke medtaget i bilag 4. Vidnet har ikke haft underbilag på alle varekøb.

Underfakturering betyder, at der er videresolgt med tab. En pengestrømsanalyse er en indirekte måde at opgøre dette på. Bilag 3 og 4 viser pengestrømmene i 2014.

For så vidt angår 2015, fremgår det af bilag 1 på side 8, at der er indbetalinger fra danske kunder for varesalg i 2015 for i alt ca. 63,9 mio. kr., hvoraf moms er opkrævet med ca. 12,8 mio. kr., og den moms skal afregnes på et tidspunkt. Beløbet er opkrævet moms på statens vegne.

Bilag 2 på side 9 viser udbetalinger til udenlandske leverandører i 2015 med i alt 55,4 mio. kr. Det er udbetalinger uden moms.

Den samlede vareomsætning i 2014 og 2015 har været på omkring 110 mio. kr. eksklusive moms og ca. 140 mio. kr. inklusive moms. Der er samlet set opkrævet moms med knap 27 mio. kr. for 2014 og 2015. Momsbeløbene skal angives og afregnes ved de ordinære momsangivelser.

Pengestrømsanalysen viser, at der samlet set har været en underfakturering i 2014 på knap 6 mio. kr. og i 2015 på knap 4,3 mio. kr.

Ved vidnets gennemgang af og parring af en række handler, kunne vidnet se, at handel med det enkelte vareparti sker i umiddelbar forlængelse af hinanden, således at køb og salg og køb sker i umiddelbar tidsmæssig forlængelse af hinanden, såkaldte "back to back" transaktioner.

Forevist mappe 5, bilag 02-10-2-3-4, sammenstilling af køb og salg 2014, handel anført som nr. 1, G1 A/S 035, side 1 og side 7.

Hertil forklarede vidnet, at det er vidnet, der har sammenlignet bilagene vedrørende handelen. Vidnet ved, at varerne er solgt næsten samme tidspunkt, som de kommer ind. Vidnet har sammenlignet mængden, der er købt, mængden, der er videresolgt, numrene på fragtbreve og leveringstidspunkt hos frysehus, f.eks. G16, sammenholdt med den tidsmæssige sammenhæng mellem posteringerne på selskabets konto. Tiltalte har købt varer fra EU og har videresolgt til G1 A/S i Danmark.

Forevist bilag ad handel anført som nr. 2, G1 A/S 037, side 15-18, forklarede vidnet, at tiltalte den 3. juni 2014 hos ZF har købt kød for 573.695,05 kr., som er videresolgt i Danmark den 4. juni 2014 til G1 A/S for 528.596,25 kr. eksklusive moms.

Forevist bilag ad handel anført som nr. 3, G1 A/S 038, side 24-26. Hertil forklarede vidnet, at der blev lavet proforma fakturaer fra de Y10-landske leverandører, således at der senere blev lavet en rigtig faktura, hvor datoen ikke var den samme. Vidnet har set det mønster i branchen. Det er ikke et ukendt fænomen. Det kan godt kaldes en foreløbig faktura, og det dækker over rigtige handler. Det er handler med underfakturering.

Der var vist 24-25 handler i alt, men vidnet har parret 20 handler. Samtlige af de 20 handler er underskudsgivende. Handlerne fandt sted frem til juni 2014.

Forsvareren oplyste, at tiltalte vil ikke bestride fakturaerne med de 20 handler, og at der er sket handler som vist i bilag 02-10-2-3-4. Tiltalte bestrider ikke, at de 20 handler har været tabsgivende.

Foreholdt mappe 5, bilag 02-10-2-3-5, pengestrømsanalyse 2014. Vidnet bekræftede, at han har lavet analysen. Salg i Danmark under punkt 10 anses for at være 69.164.729,55 med moms. Punkt 40 er summen af udbetalinger til udlandet. Pengestrømsanalysen viser, at det er en virksomhed, der har salg i Danmark, og at man får indbetalinger på godt 69 mio. kr. primært fra salg af køb og andre salg i småtingsafdelingen. På udbetalingssiden er der sket udbetaling til udenlandske modtagere på knap 65 mio. kr. Der har været betalinger til danske vareleverandører under pkt. 41. Punkt 50 er omkostningsbeløb til fragt, revision mm. Punkt 70 er lønudbetalinger, og punkt 71 er en række udbetalinger, der kan være af privat karakter. Punkt 81 er renter og gebyrer. Punkt 1530 er afregning af moms og skat.

Der er afregnet med 164.183,04 kr. Momsen var ikke forfalden i 2014, men først 1. marts 2015.

Foreholdt samme mappe, bilag 02-10-2-3-6, saldobalance 1. oktober til 31. december 2014. Hertil forklarede vidnet, at firmaet gav underskud på ca. 6,6 mio. kr., og at underskuddet knyttede sig til varehandel. Hvis man medregner lønudgifter, punktet om dækningsbidrag 2, bliver underskuddet større. Firmaet kørte med underskud.

Foreholdt samme mappe, bilag 02-10-2-3-8, side 7, oversigt over handler i 2015. Hertil forklarede vidnet, at det er ham, der har lavet listen med angivelse af 30 tabsgivende handler i 2015. Vidnet prøvede at matche handlerne. Hvis der manglede oplysninger, kunne vidnet ikke matche handlerne. Typisk var der tale om oplysninger fra frysehuse om ind- og udleveringer. På den måde var der ikke nogen tvivl om, at det var et bestemt varenummer, der blev handlet.

Forevist samme bilag side 1, reference nr. 1424, side 12-14, betalingsbilag, faktura af 7. januar 2015, og faktura fra den udenlandske leverandør. Hertil forklarede vidnet, at han havde sammenholdt oplysninger fra leverandør, kunder og frysehuse. Bilagene viser, at der er tale om samme vareparti, og at det er samme mønster som i de andre handler.

Forevist samme bilag, handel nr. 2, side 16-19. Hertil forklarede vidnet, at der er købt 24 tons kød. Partiet er solgt videre til G1 A/S, og de 79.000 euro svarer til 590.000 kr. Omregningen fra euro til danske kroner er lavet ud fra bankudtoget.

Forsvareren oplyste, at tiltalte ikke vil bestride fakturaerne og de 30 handler, der fremgår af oversigten på side 7 i bilaget, og tiltalte vil heller ikke bestride, at handlerne har været tabsgivende.

Vidnet forklarede, at han fra 2015 fik materialet fra kurator. Det var næsten komplet, idet der alene muligt manglede nogle få fakturaer. Når man kiggede på datoerne for transaktionerne, hang de sammen. Kødet blev handlet under specifikke betegnelser, f.eks. …, og man kunne derfor hurtigt matche de fakturaer og dermed de handler, der hang sammen.

Forevist bilag 02-10-2-3-7, pengestrømsanalyse 2015. Vidnet bekræftede, at han har lavet listen. "I" er indbetalinger fra den 1. januar 2015 til slutningen af maj måned 2015 på i alt ca. 64 mio. kr. "U" er udbetalinger fra kontoen.

Der har været momsafregning med 2.221.302,96 kr., der er betalt. Likviditetspåvirkningen var på 49.994,35 kr. De ca. 64 mio. kr. er indbetalinger fra danske kunder, der har aftaget kød.

Den moms, som indbetalingerne fra de danske aftagere har givet, burde være akkumuleret på tiltaltes konto. Når indbetaling er med moms, og den vare, der er købt i udlandet, er uden moms, burde kontoen akkumuleres med et beløb, der stort set ville svare til det beløb, der skulle afregnes i moms.

Var der en kødhandel til en dansk aftager for ca. ½ mio. kr., ville moms udgøre ca. 125.000 kr. Når man imidlertid solgte med tab, havde man ikke beløbet til rådighed. Det kan godt passe, at han har sagt til tiltalte, at firmaet lignede et "skraldespandsfirma".

Et momskarrusel går ud på, at man vil unddrage moms ved at udnytte reglerne for, hvornår man skal indbetale den moms, man har opkrævet på den danske stats vegne. Ved at købe ind momsfrit i EU og videresælge i Danmark, hvor der skal opkræves moms hos køberen, får man en stor momslikviditet, da det opkrævede beløb først skal indbetales til SKAT senere. Hvis man er et kvartalsafregnet firma, er der således op til ca. 5 måneders kredit på den opkrævede moms, før den skal betales.

På engelsk hedder en momskarrusel-virksomhed "missing trader", da der typisk er tale om en virksomhed, der forsvinder, når der skal indbetales moms til staten. Der ses to forskellige typer af momskarrusel-virksomhed. Den ene udgave er et firma, der ikke kan findes, og hvor direktøren kan være en stråmand i udlandet. Den anden type er som i denne sag, hvor der i det væsentlige ikke bliver indbetalt moms til staten. SKAT har haft en sag vedrørende handel med mobiltelefoner, hvor firmaerne angav, men var ude af stand til at indbetale til SKAT. Østre Landsret afsagde dom i sagen den 28. oktober 2008. De penge, der skulle betales til SKAT, var flyttet til fjernøsten.

Forevist mappe 6, bilag 02-10-2-3-9, oversigtsark med 19 handler med G4 ApS og G3 AB, handel 1. Hertil forklarede vidnet, at man ikke kan sige, at det er et typisk eksempel på en momskarrusel, men det er et interessant tilfælde. Vidnet har ikke lavet bilaget. Handel nummer 1 viser efter vidnets opfattelse, at der er flyttet penge ud af selskabet, idet man har solgt til en pris og kort tid efter har tilbagekøbt samme vareparti til en højere pris.

Virksomheden afsatte dermed det samme vareparti to gange og opkrævede moms af det. Efter at varepartiet var tilbagekøbt, blev det solgt på ny. Den opkrævede moms skabte likviditet i tiltaltes selskab, fordi den først skulle afregnes ca. 5 måneder efter. Vidnet kan ikke se nogen forretningsmæssig fordel i den fremgangsmåde.

Forevist mappe 1, bilag 02-10-2-1-12, anmodning af 24. februar 2014 om momsregnskab for 4. kvartal 2013, bilag 02-10-2-1-18, SKATs afgørelse af 1. december 2014 og bilag 02-10-2-17, SKATs afgørelse af 27. oktober 2014, fra 4. kvartal 2013. Hertil forklarede vidnet, at det er det første regnskab, han har indkaldt vedrørende tiltaltes firma. Selskabets moms blev ændret. Vidnet havde ikke haft noget at gøre med afgørelsen fra 27. oktober 2014.

Forevist samme mappe, bilag 02-10-1-2-1-19, anmodning af 2. juni 2014 vedrørende momsregnskab for 1. kvartal 2014. Hertil forklarede vidnet, at det er rigtigt, at han indkaldte momsregnskab fra firmaet. Indkaldelsen havde ikke sammenhæng med betalingsfristen for moms, der fremgår af mappe 4, bilag 02-10-2-2-1, side 2.

Forevist ad forhold 1b, mappe 1, bilag 02-10-2-1-20, angivet moms for 1. kvartal 2014, sammenholdt med bilag 01-10-2-1-21, bogholderikontoudtog indsendt af tiltalte for 1. kvartal 2014, og bilag 02-10-2-1-22, SKATs afgørelse af 19. august 2014 om ændring af moms for 1. kvartal 2014. Hertil forklarede vidnet, at det er ham, der har lavet afgørelsen om, at der skulle betales 176.721 kr. mere i moms. Udtog vedrørende udgående moms og indgående moms har han modtaget fra selskabet. Det er det forhold, der fremgår af anklageskriftets forhold 1b.

Så vidt vidnet husker, fik han ingen forklaring på, hvorfor der var angivet forkert. Afgørelsen er ikke påklaget. Vidnet har løbende været i kontakt med tiltalte fra første indkaldelse af regnskaber og frem til maj 2015.

Forevist ad forhold 1c samme mappe, bilag 02-10-2-1-23, angivet moms for 2. kvartal 2014, sammenholdt med mappe 4, bilag 02-10-2-2-1, side 3 øv., betalingsfrist den 1. september 2014, og mappe 1, bilag 02-10-2-1-24, anmodning af 6. november 2014 om momsregnskab for 2. og 3. kvartal 2014.

Hertil forklarede vidnet, at det er rigtigt, at han bad om at få tilsendt regnskabsmateriale. Det er rigtigt, at det var efter den anden hjemkaldelse af materiale. Han fik det materiale, han anmodede om, men det var ikke til tiden. Regnskabet for 3. kvartal modtog han først omkring den 20. januar 2015, og regnskabet for 2. kvartal fik han medio februar 2015. Vidnet havde forsøgt at at få fat i selskabet efter anmodningen af 6. november 2014, men det lod sig ikke gøre. Vidnet sendte derfor krav om sikkerhedsstillelse i januar 2015, og så blev der reageret fra selskabets side.

SKAT kunne efter en lovændring i 2006 i opkrævningsloven ud fra en konkret vurdering stille krav om sikkerhedsstillelse for at undgå tab for staten. Tiltaltes selskab havde frem til og med 1. kvartal 2014 kørt med danske underleverandører. Vidnet kunne i deres systemer se, at der var et flow med varer og ydelser med indkøb fra EU. Tiltalte havde indberettet det fulde momsbeløb i februar 2014, men det var det hele beløb, og der var ikke trukket det fra, som allerede var indberettet. Vidnet fik ikke nogen forklaring på, hvorfor der var så stor forskel i momsindberetningerne. Købsmoms var indberettet med et for lavt beløb. Vidnet kan ikke huske, om han fik at vide, hvorfor der var indberettet forkert.

Forevist samme mappe, bilag 02-10-2-1-26, bogholderikontoudtog og bankkontoudtog for 2. kvartal 2014, sammenholdt med side 32 af kontoudtog, saldo den 30. juni 2014. Hertil forklarede vidnet, at saldokolonnen er løbende akkumulering af salgsmoms. Kontoen burde efter momsreglerne være tømt ved udløb af momsperioden. Ser man f.eks. på kontoudtog på side 33-34, skal man fratrække tallet nederst i kolonnen med det øverste tal. Her vil det give 4.269.298 kr. Man beregner en salgsmoms, der bliver fratrukket i købsmomsen, hvilket betyder, at momsen stort set går i nul. Påvirkningen af momstilsvar er 0 kr. på udenlandske køb. De 3.427.604 kr. er derfor afgiftsbeløbet.

Forevist samme mappe, bilag 02-10-2-1-25, efterangivelse af moms for 2. kvartal 2014. Vidnet bekræftede, at selskabet efterangav 3,4 mio. kr. den 4. februar 2015. Det sker via … hos SKAT. SKAT havde modtaget efterangivelsen den 4. februar 2015, og den var så tastet hos SKAT den 2. marts 2015. Det var virksomheden, der selv angav. Da vidnet fik materialet tilsendt, fandt vidnet ud af, at der var fejl i indberetningen om efterangivelse, der var for høj. Vidnet lavede en aftale med selskabet om at rette op på fejlen. Salgsmomsen på 7.271.722 kr. var en fejl. Der var indberettet to gange. Købsmomsen skulle nedskrives med ca. 2,9 mio. Selvanmeldelsestallet var ikke fratrukket. Vidnet traf derfor en afgørelse om nedsættelse.

Forevist samme mappe, bilag 02-10-2-1-1, ansvarsredegørelse af 15. juni 2016, side 8, sammenholdt med bilag 02-10-2-1-26, bogholderiudtog og bankkontoudtog 2. kvartal 2014, side 26, beløb den 1. april 2014, samt bilag 02-10-2-1-28, bankkontoudtog 2014 og 2015, side 13, saldo per 30. juni 2014.

Hertil forklarede vidnet, at han krævede en sikkerhedsstillelse i starten af 2015. Vidnet havde en samtale med tiltalte. Vidnet fik på et tidspunkt en meget generel forretningsplan, hvor der stod noget om, at man ville ind på markedet. I planen stod noget om, at der både var handler med gevinst og handler med tab. Vidnet tror ikke, at der stod, at virksomheden ville køre med underskud i 1 ½ år. Vidnet har ikke fået oplyst, at tiltalte ville underfakturere. De tabsgivende handler kunne godt være for at få større fodfæste på markedet. Vidnet skrev til tiltalte, at krav om sikkerhedsstillelse var på grund af underfakturering.

Der var allerede en anseelig gæld i firmaet, da vidnet sendte brevet i januar 2015. Vidnet kunne se, at der var angivet moms for 2. kvartal 2014, men ikke betalt, og for 3. kvartal 2014 var der alene betalt en meget lille del, under 5 mio. kr. Det var de oplysninger, vidnet havde til rådighed, og han var af den overbevisning, at der blev angivet momstilsvar, men at der stort set ikke blev betalt moms.

Vidnet indgik en aftale med tiltalte om betaling af gæld, efter at vidnet havde sendt kravet om sikkerhedsstillelse. Kravet var på omkring 5 mio. kr. Tiltalte kontaktede vidnet og oplyste, at de ikke både kunne stille sikkerhed og indbetale momsgælden. Det betød så reelt, at SKAT finansierede virksomheden.

De aftalte, at vidnet gik videre med sagen, og at SKATs udestående skulle afvikles hurtigt. Der kom imidlertid ingen betalinger fra tiltalte, men der kom en efterangivelse af moms, og vidnet kunne konstatere, at der blev lavet en ny betalingsaftale med 1. rate for afdrag primo marts 2015. Vidnet var ikke involveret i den aftale.

Den nye betalingsaftale blev oprettet via betalingssystemet. Gælden skulle afvikles på 12 måneder. Vidnet gik som forklaret videre med sagen efter drøftelsen med tiltalte om sikkerhedsstillelse og til sin chef, der via vidnets underdirektør gik til underdirektøren i …. med henblik på, at der skulle ske inddrivelse. Vidnet skulle gå via sin chef, der ville rette henvendelse til inddrivelsen. Det var meget få selskaber, der kunne stille sikkerhed og betale det skyldige beløb samtidig. Vidnet måtte konstatere, at sagen på trods af den store restance ikke var gået videre til SKAT ….

I 4. kvartal 2014 blev der angivet moms, men ikke betalt moms.

For så vidt angår 1. og 2. kvartal 2015, forhold 1d, forklarede vidnet, at han lavede en afgørelse, efter at selskabets var gået konkurs. Han fik materiale fra kurator. Der var ingen bogføring.

Anklageren dokumenterede mappe 2, bilag 02-10-2-1-30, afgørelse 5. oktober 2015 om ændring af moms for 1. og 2. kvartal 2015, og bilag 02-10-2-1-30, bilag 1.2, salgsmoms 1. kvartal 2015, bilag 1.3, EU-moms af 1. og 2. kvartal 2015.

Vidnet bekræftede, at det er den afgørelse, han lavede. Han havde fået udleveret materialet fra kurator. Kurator oplyste, at der ikke var modtaget noget materiale, der var bogført. Opgørelsen blev derfor lavet ud fra selskabets kontoudtog. Salgsmomsen for 1. og 2. kvartal 2015 udgjorde samlet set ca. 12,7 mio. kr. fordelt med ca. 8,6 mio. kr. i 1. kvartal og ca. 4,1 mio. kr. i 2. kvartal. Regnearkene i underbilagene er lavet på baggrund af selskabets kontoudtog. Salgsmoms er, hvad der har været fra de danske kunder i perioden.

Der var i alt EU-moms på 13.839.896 kr.

Købsmomsen udgjorde samlet ca. 14,9 mio. kr. fordelt på ca. 10,3 mio. kr. i 1. kvartal og 4,6 mio. kr. i 2. kvartal. Det gav et samlet momstilsvar på i alt 11.729.375 kr. som anført i anklageskriftets forhold 1d.

Forevist mappe 7, bilag 02-10-1-1-13, elektroniske momsangivelser, side 9-11. Hertil forklarede vidnet, at side 10 angiver tal, han har taget ud af systemet. Per 1. juli 2015 var der angivet 3.357.000 kr. i moms. Det er systemet, der har udregnet beløbet, fordi der ikke var indberettet moms. "FF" betyder, at det er SKATs foreløbige fastsættelse. Vidnet bekræftede, at det samme gjorde sig gældende den 1. oktober 2015 med et foreløbigt fastsat beløb på 4.413.000 kr. Det er systemet, der har foreslået de foreløbigt fastsatte beløb.

Selskabet trådte i likvidation den 31. maj 2015.

Forevist mappe 2, bilag 02-10-2-1-30, afgørelse af 5. oktober 2015 om ændring af moms for 1. og 2. kvartal 2015, side 7. Hertil forklarede vidnet, at der lå et parti varer i et frysehus i Y24-by, som ikke var solgt endnu. Det var vist nok noget oksekød. Købet var formentlig med i det, der var opgjort, men ikke i det opgjorte salg, da salget ikke var blevet realiseret. Hvorfor ved vidnet ikke.

Vidnet har haft kontakt med tiltalte nogle enkelte gange og har fået noget tilsendt. Vidnet har ikke noget med betalingsaftaler at gøre. Vidnet havde lidt kontakt til SKAT i forbindelse med, at han gik videre med sagen efter drøftelsen med tiltalte i januar 2015 i anledning af kravet om sikkerhedsstillelse. Vidnet blev underrettet om, at SKAT ville sende virksomheden en rykker. Vidnet kontaktede selv SKAT for at høre, hvorfor der var indgået en ny betalingsaftale. Der sker ikke inddrivelse hos …. Det sker i SKAT ….

Tiltalte ringede til vidnet op til det tidspunkt, hvor SKAT … kom på banen. Tiltalte sagde noget med, at den sidste indbetaling var sket for sent, og at de ville indgive konkursbegæring, hvilket tiltalte var utilfreds med. Vidnet var ikke med i sagsbehandlingen på det tidspunkt, men han talte med afdelingen på et tidspunkt. Vidnet havde ikke noget med … eller … at gøre. Vidnet mener, at kontakten fra tiltalte var   efter, at tiltalte havde haft besøg af fogeden, men om det er før eller efter konkursen, kunne vidnet ikke huske.

Forevist mappe 7, bilag 02-10-1-1-7, supplement af 10. juni 2015 til anmeldelse. Vidnet bekræftede, at det er ham, der har skrevet supplementet.

Som anført i supplementet, var det vidnets opfattelse, at der kunne have været begået bedrageri efter straffelovens § 279, idet selskabet havde opkrævet moms uden at have til hensigt at betale momsen til SKAT. Der var også sager med andre virksomheder. Parallellen til disse andre sager var, at momsen ikke blev indbetalt. Det atypiske i nærværende sag var, at der var indbetalt noget moms, og at momsen var angivet. Vidnet lavede supplementet ud fra det materiale, han havde fået.

Anklageren dokumenterede bilag 02-10-1-1-7, side 7, konkursdekret af 3. juni 2015 fra Byretten.

Anklageren dokumenterede endvidere fra samme mappe, bilag 02-10-1-113, notat af 12. januar 2016, side 1-3 med underbilag, og mappe 4, bilag 0210-2-2-1, sagsnotat om betaling af moms, afsnit om 2015.

Vidnet bekræftede, at begge notater er udarbejdet af vidnet. Ud fra kontoindeståendet i 1. kvartal 2015 var der en indikation om, at der ikke var penge til skyldig moms. Det så heller ikke ud til, at der var penge på kontoen til momstilsvar i 2. kvartal 2015. Så vidt vidnet husker, blev der ikke foretaget ændringer i 3 kvartal 2015. Den skyldige moms var ikke på bankkontoen. Der var indberettet rigtigt for 4. kvartal 2014, men der var ikke penge nok på bankkontoen til at betale den indberettede moms. Vedrørende 1. og 2. kvartal 2015, bekræftede vidnet rigtigheden af det, der står i de to notater.

Forevist mappe 4, bilag 02-10-2-2-1, sagsnotat om betaling af moms indkomstår 2014-2015, og foreholdt afgørelse om sikkerhedsstillelse. Hertil forklarede vidnet, at selskabet dels var i betydelig restance, og at vidnet i systemet vedrørende indberettede salg i EU kunne se, at [udeladt] indkøbte varer i udlandet, og at virksomheden skulle have afleveret regnskabsmateriale for 2. og 3. kvartal, men at det blev ikke gjort. Der var derfor hjemmel til at kræve sikkerhedsstillelse. Det er hel normal procedure.

Forevist samme mappe, bilag 02-10-2-2-12, skrivelse af 14. januar 2015 om krav om sikkerhedsstillelse. Hertil forklarede vidnet, at sikkerheden på de 5 mio. kr. ikke blev stillet. Der blev for så vidt klaget over afgørelsen via advokatens henvendelse, og sikkerhedsstillelsen blev ikke effektueret.

Firmaet var til møde en uge efter, vist den 19. januar 2015, hvor også advokat NJ deltog, og hvor tiltalte oplyste, at man ikke kunne betale både sikkerhed og det skyldig beløb. Vidnet kunne godt se, at selskabet ikke kunne rejse begge beløb. Det viste sig senere, at den egentlige restance var større. Vidnet havde ikke noget regnskabsmateriale på det tidspunkt. Gælden var det, der stod på skattekontoen, knap 5 mio. kr. Vidnet fik regnskaber ca. 3 uger efter mødet og kunne da se, at der var angivet 2,9 mio. kr. for lidt i moms. Vidnet havde i afgørelsen om sikkerhedsstillelse regnet ud, at der skulle betales knap 4 mio. kr., men afgiftstilsvaret var højere, ca. 7 mio. kr., der var fejlangivet for 2. kvartal. Tallene i skrivelsen om sikkerhedsstillelse passer derfor ikke.

På mødet den 19. januar 2015 aftalte de, at vidnet skulle gå videre med det. Virksomheden var ikke blevet sendt til SKAT … trods den store restance. Der var lavet en betalingsordning. I SKATs afdeling … er der ingen fogeder tilknyttet som i …. Afdelingen sender kun rykkerbreve ud. Vidnet sendte sagen til SKAT …, hvor der skulle sendes en foged ud. Vidnet havde ikke på dette tidspunkt det fulde overblik over selskabets drift, da han endnu ikke havde fået alt regnskabsmateriale fra selskabet. Vidnet henvendte sig til sin funktionsleder, der gik videre til underdirektøren for at få sagen oversendt til inddrivelse.

Det tog lidt tid, fordi virksomheden selv gik ind og fik fornyet en betalingsaftale, uden at vidnet vidste det. … sendte en rykker, og måske var det derfor, at tiltalte henvendte sig og fik lavet en ny betalingsordning. Hvis der var indgået en aftale med …, kunne sagen ikke teknisk oversendes til SKAT ….

Forudsætningen for en betalingsaftale er, at betingelserne i aftalen overholdes, og det blev det ikke. Vidnet fik ikke at vide, at der blev lavet en betalingsordning primo februar 2015 og endnu en ændring af aftalen primo marts, hvor betalingen blev skudt en måned. Vidnet syntes ikke, at det var i orden, at der blev indgået betalingsaftaler med tiltaltes selskab. Det var efter vidnets opfattelse i strid med reglerne.

Vidnet har ikke fortalt tiltalte, at han kunne indgå betalingsaftaler. Da vidnet gik videre med sagen i januar 2015, fik han at vide, at sagen var i …, og at den ikke skulle sendes til …. … sendte en påmindelse til selskabet, som gjorde, at der blev lavet en ny betalingsaftale, og derved kom den ikke til inddrivelse. Der blev ikke betalt fra tiltaltes side, heller ikke løbende, herunder moms for 3. kvartal 2014. Vidnet ved ikke, hvorfor sagen ikke blev sendt til Inddrivelse.

Vidnet mener, at det på mødet den 19. januar 2015 blev drøftet, at vidnet anså selskabet for at være en "missing trader" eller et "skraldespandsselskab. Advokaten oplyste, at når man betalte moms, kunne det ikke en være en "missing trader", men det var vidnet ikke enig i. Vidnet fik udleveret regnskabsmateriale for 3. kvartal 2014 på mødet.

Anklageren udleverede som nyt bilag, forretningsplan udarbejdet af tiltalte, herefter bilag 02-10-2-2-12-1, underbilag 1.

Forevist forretningsplanen. Hertil forklarede vidnet, at han fik planen udleveret den 19. januar 2015, da der var møde med tiltalte og advokaten. Det var i forbindelse med indlevering af regnskabsmateriale for 3. kvartal 2014, og planen var vedlagt materialet. Foreholdt det anførte om "trial order" forklarede vidnet, at han ikke forstår det som ordre, der er effektueret. Vidnet læser det som en omsætning, man forventer vil komme, og ikke en indtjening, der allerede har været. Handlerne er ikke gennemført i 2014.

Vidnet kunne ikke huske, om der var store handler i 2015. Der var ikke nogen bogføring fra 2015, men hvis ordrerne og fakturaer havde været der, ville det fremgå af indbetalingerne på kontoen.

Forevist mappe 7, bilag 02-10-1-1-11, side 2 og 3, notat af 26. august 2015 om moms og underfakturering i 2015. Hertil forklarede vidnet, at der ikke var indbetalinger på ca. 7 mio. kr., der vedrørte udbetalinger fra udenlandske kunder. Alle indbetalinger fra januar marts 2015 var fra danske varesalg.

Forevist samme bilag side 2, indbetalinger, april til maj 2015, øvrige indbetalinger på 921.806,41 kr. Hertil forklarede vidnet, at hvis pengene stammede fra kunder i udlandet, var der langt op til 25 mio. kr. Bankkontoen giver ikke indikation af, at der havde været handel med en stor kunde i Y1-land.

Der var et vareparti, der blev en del af konkursboet. Det var noget oksekød, som vist nok var på vej til Mellemøsten. Vidnet ved ikke, hvorfor det ikke nåede frem. Varepartiet havde vist en værdi af ½ mio. kr.

Anklageren dokumenterede mappe 10, bilag 02-10-2-1-11, side 6, processkrift af 23. september 2015, aktiver og passiver i konkursboet. Hertil forklarede vidnet, at det godt kunne være den mængde kød, der skulle sælges til Y1-land. Vidnet har ikke set noget effektueret til Y1-land i de bilag, der var vedhæftet forretningsplanen. Vidnet kan ikke huske, at han har set nogle indgåede aftaler i det vedhæftede.

Anklageren dokumenterede følgende bilag fra mappe 4:

Bilag 02-10-2-2-1, side 6, sagsnotat, betalingsaftaler vedrørende skyldig moms,

bilag 02-10-2-2-14, rykker af 19. maj 2014 fra SKAT,

bilag 02-10-2-2-15, betalingsaftale af 10. juni 2014,

bilag 02-10-2-2-16 betalingsaftale af 25. juni 2014,

bilag 02-10-2-2-17, betalingsaftale af 8. september 2014.

Vidnet forklarede, at han først blev bekendt med de betalingsaftaler, der blev lavet i februar og marts 2015, da han på et tidspunkt kunne se dem i systemerne. Det var ikke noget, han var blevet orienteret om. Han så dem i systemet. Vidnet vidste ikke, at der var en betalingsaftale af 8. september 2014. Først i januar 2015 blev han opmærksom på en betalingsaftale i forbindelse med, at han stillede krav om sikkerhed. Vidnet blev ikke involveret i betalingsaftalerne.

Forevist mappe 4, bilag 02-10-2-2-18, betalingsaftale af 14. januar 2015 og SKATs svar den 21. januar 2015, og bilag 02-10-2-2-19, korrespondance mellem tiltalte og SKAT fra 14. januar til 28. januar 2015 om ændring af betalingsaftale. Hertil forklarede vidnet, at han ikke kan forstå, hvorfor der ikke bliver gjort det, der står i brevene til selskabet.

Forevist bilag 02-10-2-2-20, rykker af 26. januar 2015 sammenholdt med side 7 i bilag 02-10-2-2-1. Hertil forklarede vidnet, at der ikke på dette tidspunkt var sket efterangivelse, da materialet endnu ikke var modtaget fra tiltalte. Det modtog de først i februar. Det var før, at der skulle angives moms for 4. kvartal 2014. Hvis der var blevet angivet rigtigt, ville selskabet skylde knap 13 mio. kr., da man sendte rykkeren fra … 1. januar 2015 stod der på skattekontoen, at selskabet skyldte 4 mio. kr.

Anklageren dokumenterede fra bilag:

Samme mappe, bilag 02-10-2-2-21, telefonisk henvendelse til SKAT den 28. januar 2015,

bilag 02-10-2-2-22, telefonisk henvendelse til SKAT den 4. februar 2015, bilag 02-10-2-2-23, brev af 5. februar 2015 om betalingsaftale af 4. februar 2015,

bilag 02-10-2-2-24, telefonisk henvendelse til SKAT den 16. februar 2015,

bilag 02-10-2-2-25, betalingsaftale 16. februar 2015,

bilag 02-10-2-2-26, telefonisk henvendelse til SKAT den 5. marts 2015.

Hertil bekræftede vidnet, at beløbet på 529.020,45 kr. fra den tidligere betalingsordning blev betalt den 28. januar 2015 som anført i mailen.

Vidnet forklarede endvidere hertil, at … er en del af … SKAT. Det er ikke …, der er en selvstændig afdeling, SKAT ….

Anklageren dokumenterede fra samme mappe:

Bilag 02-10-2-2-27, betalingsaftale af 6. marts 2015,

bilag 02-10-2-2-28, SKATs … meddelelse af 13. marts 2015 om betalingsaftale,

bilag 02-10-2-2-31, SKATs … udlægsblad af 26. maj 2015.

Vidnet forklarede, at gælden for 2015 på dette tidspunkt ikke var opgjort. Udlægsforretningen vedrørte regnskabsåret 2014. Selskabet havde foretaget to indbetalinger på den sidste betalingsaftale. Den sidste betaling var foretaget for sent, men indbetalingen var gået ind.

Forevist bilag 02-10-2-2-1, sagsnotat, side 8, afsnittet om "Vurdering af forløbet". Hertil forklarede vidnet, at det ikke var hans indtryk, at selskabet indbetalte det skyldige beløb.

De 69,4 % er den relative andel af det salg, der er leveret. Det svarer til knap 10 mio. kr., der er 69,4% af den samlede omsætning i 2. kvartal 2014.

Handlerne var i juni 2014. De 20 viste handler var de handler, der med sikkerhed kunne matches.

De viser ikke en virksomhed i drift. Det, der holder skibet flydende, er momsen, og på et tidspunkt ville det ikke gå længere, og virksomheden vil gå konkurs. Hvis der var aflagt regnskab for 2014, ville revisor utvivlsomt have taget et forbehold. Vidnet er af den opfattelse, at virksomheden ikke kunne betale sin gæld. Gælden blev betalt med indgående moms. På et tidspunkt ville det ikke gå længere, fordi momsen jo på et tidspunkt skulle betales. Likviditeten i selskabet var momsen, og gæld så ud til at blive betalt med momspenge. Når man underfakturerede, ville man tabe penge, og på et tidspunkt ville der så ikke være likviditet og dermed nok penge til skyldig moms.

I gennemsnit var der en underfakturering per handel på 50.000 kr. Herudover ville der også være betaling for transport på omkring 10.000 kr. pr. handel på grund af, at frysehusene var placeret i Y25-by, og nogle varer var i Y24-by. Pengene kunne kun tages af momslikviditeten. Der var herudover lønudgifter og drift, så der var ingen penge til at betale skyldig moms.

Der var nogle mindre indbetalinger af moms i 2014 og 2015. Den store momsangivelse kom først i 3. kvartal 2014. Den blev ikke betalt. Der blev angivet for lavt. Det momsbeløb, der blev indbetalt, var meget lavt i forhold til den moms, der var opkrævet. Salgsmomsen, der var opkrævet ved danske kunder, steg hver gang, at der blev købt i udlandet og solgt i Danmark, og momsgælden voksede dermed.

Virksomheden var kvartalsafregnet, så de skulle angive fire gange om året. Da selskabet ingen kreditfaciliteter havde i banken, kunne det kun være momsindbetalinger, der var likviditeten i selskabet.

Der var ingen moms for varekøb i Y10-land, så det var momsen man "spillede med". Der blev udbetalt løn i selskabet, og det ville der ikke være likvider til, hvis der kun skete indkøb og videresalg.

I august 2014 blev der oprettet mulighed for at få betalingsaftaler via tastselv-service. Det blev administreret forkert. Virksomheder, der imidlertid var i vanskeligheder, havde dermed gode muligheder, men ordningen var tiltænkt små virksomheder med mindre skyldige beløb. Det er ikke SKAT, der skal finansiere selskabers drift.

Vidnet forklarede ad forhold 4, at han førte kontrol med [udeladt]. Det var tiltalte, vidnet havde kontakt med. Til at starte med kørte dette selskab videre med samme koncept som [udeladt]. Tiltalte indtrådte som direktør den 28. august 2015. Vidnet fik regnskabsmateriale ind, vist nok efter at selskabet gik konkurs. Der var noget fødevarehandel med Y12-land, Y10-land og et tredie land. Den sidste periode, hvor selskabet var aktivt, var der ikke tale om en handelsvirksomhed, men mere en service virksomhed med serviceydelser som rengøring.

Modus for handel med kød var den samme som i [udeladt]. med køb i EU og videresalg i Danmark. Vidnet mener, at tiltalte mødte op i SKAT og oplyste, at han var indtrådt som direktør i et nyt selskab. Vidnet oplyste tiltalte om, at der med tiltaltes baggrund ville være ekstra fokus på ham. Det var et eksisterende selskab, tiltalte indtrådte i, så systemerne ville ikke automatisk "fange", at tiltalte var startet op igen. Tiltalte kontaktede efterfølgende selv SKATs erhvervsregistrering.

Forevist mappe 12, bilag 03-10-1-7, anmodning om momsregnskab for 3. kvartal 2015. Hertil forklarede vidnet, at han indkaldte materiale, fordi han havde en ide om, at der var tale om en fortsættelse af [udeladt].

Forevist samme mappe, bilag 03-10-1-8, kontoudtog F2-bank. Hertil forklarede vidnet, at der ikke havde været nogen nævneværdig aktivitet i selskabet. Der var en indbetaling på 7.149,31 kr. fra en Y10-landsk leverandør. For vidnet ser det ud til, at det var en indbetaling til [udeladt], der er gået ind på denne konto, da der ikke var noget salg med dette firma fra [udeladt]s side.

Forevist samme mappe, bilag 03-10-1-1, side 4, ansvarsredegørelse af 17. november 2016, side 4, sammenholdt med frister for angivelse af moms. Hertil forklarede vidnet, at angivelsesfristerne var den 1. marts og den 1. juni 2016. Der var ikke var angivet noget.

Forevist samme mappe, bilag 03-10-1-20, moms for 4. kvartal 2015. Hertil forklarede vidnet, at der var lavet en foreløbigt fastsættelse af moms, angivet med FF. Det er udtryk for, at der ikke var lavet en indberetning. Der skulle have være angivet på dette tidspunkt. Den 1. juli 2016 var der heller ikke indberettet nogen moms.

Vidnet kan ikke huske, om han har sendt en egentlig indkaldelse af materiale for 4. kvartal 2015 og 1. kvartal 2016. Selskabet blev mødt med krav om sikkerhedsstillelse, som de ikke kunne stille. Vidnet fik en henvendelse fra kurator eller likvidator vedrørende disse to kvartaler.

Forevist samme mappe, bilag 03-10-1-10, mailkorrespondance af 29. april 2016. Hertil forklarede vidnet, at det ser ud som om, han har fået oplysninger tilsendt. Der var kontakt til virksomheden, selv om virksomheden var ophørt, vist nok i januar 2016. Der var nogle perioder, der skulle betales moms for. Der var så vidt vidnet husker ikke underbilag medsendt. Virksomheden har ikke angivet til tast-selv, men materialet blev sendt til vidnet efter kontakt til virksomheden.

Forevist samme mappe, bilag 03-10-1-13, anmodning af 24. maj 2016 om bank-kontoudtog. Hertil forklarede vidnet, at han indkaldte nogle kontoudtog fra F2-bank. I sidste ende var det bl.a. disse kontoudtog og oplysningerne fra kurator, der dannede baggrund for afgørelsen. Der var ikke angivet for de to perioder.

Forevist samme mappe, bilag 03-10-1-19, SKATS forslag af 16. november 2016 til ændring af moms. Hertil forklarede vidnet, at der senere kom en afgørelse.

Forevist mappe 13, bilag 03-10-1-19-1, afgørelse af 4. januar 2017 om ændret moms for 2015 og 2016. Hertil forklarede vidnet, at afgørelsen ikke blev påklaget. Forevist samme bilag side 7, momstilsvar på 904.701 kr.

Vidnet bekræftede beløbet, der var resultatet af afgørelsen.

Opgørelsen på side 11 i afgørelsen viser opgørelsen af det samlede momstilsvar for 2015 for salgsmoms og EU-moms, og salgsmomsen er specificeret på side 14. På side 16 vises en specificeret opgørelse af EUmoms for 4. kvartal 2015, og på side 18 er købsmomsen for 4 kvartal 2015 specificeret.

For 4. kvartal 2015 var der et for lavt angivet momstilsvar på 713.852 kr.

For 1. kvartal 2016 var den samlede salgsmoms på 224.124 kr. På side 17 vises opgørelsen over EU-moms for 1. kvartal 2016, der var på 0 kr.

Indbetalingerne tyder på, at selskabet skiftede aktivitet til noget med rengøring.

Samlet set var der for de to kvartaler angivet for lidt moms med i alt 904.701 kr., der er det beløb, der er anført i anklageskriftets forhold 4.

Vidnet har haft kontakt med selskabet fra det tidspunkt, tiltalte indtrådte i selskabet og frem til april 2016, da han modtog bilag med bogføring. Der har være nogen kontakt mellem vidnet og tiltalte, men ikke hyppig kontakt. Vidnet ved ikke, hvorfor der var skiftet aktivitet i selskabet. Vidnet havde analyseret pengestrømmen i selskabet. Vidnet er ikke klar over, hvor meget indestående selskabet havde, da de gik konkurs. Vidnet har set på indbetalinger og udbetalinger.

Vidnet forklarede, at firmaet først havde engroshandel med fødevarer. De store kunder fra [udeladt] gik ikke igen. Der var fødevarefirmaer, der formentligt var solgt til. Der var andre selskaber, der ikke havde med fødevarehandel at gøre, bl.a. G17 og G18 ApS.

Udspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han er uddannet cand. merc. aud. Før da havde han også handlet med med stålengros. Vidnet blev cand. merc. aud. i 1996. Vidnet havde løbende kontakt med tiltalte under forløbet. Mange af de virksomheder, han arbejdede med, kunne de ikke få kontakt til. Det usædvanlige med tiltalte var, at det var over så lang en periode, helt fra vugge til grav. Tiltalte afleverede det materiale, han blev bedt om, men det havde været forsinket. Noget var længe undervejs. Vidnet blev orienteret om en del, men der var også noget, tiltalte ikke orienterede vidnet om, herunder at tiltalte havde kontakt til SKATs …. om betalingsaftaler, og at tiltalte kørte et parallelt forløb. Vidnet tror ikke, at tiltalte regnede med, at vidnet vidste det, men vidnet kan ikke afvise, at tiltalte har troet, at vidnet kendte til betalingsaftalerne, da de var foretaget i SKAT.

Som tidligere forklaret findes der to forskellige slags "skraldespandsfirmaer". Nogle angav moms, men betalte ikke, og andre firmaer angav ikke momsen. Tiltaltes firma var et "skraldespandsfirma", idet der blev købti udlandet, men kun betalt en meget lille del af momsen.

Forevist mappe 4, 02-10-2-2-12, afgørelse om sikkerhedsstillelse, side 3 om opkrævningslovens § 11. Hertil forklarede vidnet, at udtrykket "missing trader" i lovforslaget nok skulle have været erstattet af udtrykket "skraldespandsvirksomhed", da udtrykket ikke er helt dækkende for virksomheder, der betaler noget af momsen. I SKAT kalder de det "skraldespandsvirksomhed". Vidnet er ikke i tvivl om, at bestemmelsen kan bruges, både når der betales moms, og når der ikke gør.

Forevist samme bilag 02-10-2-2-1, side 5, afsnittet om henvendelse fra advokat NJ. Hertil forklarede vidnet, at hvis de ville påklage afgørelsen, skulle der indgives en klage. Vidnet kan ikke huske, om han svarede på de 3 punkter i mailen.

Ad punkt 1 i mailen forklarede vidnet, at der er eksempler på, at "skraldespandsvirksomheder" angav momsen, men i de fleste tilfælde angiver sådanne virksomheder ikke moms. Ad punkt 2 i mailen forklarede vidnet, at der ikke i "gul feber-sagen" havde været en afdragsordning med SKAT. På tidspunktet for sagen var afdelingerne i SKAT ikke delt op på samme måde som i dag. Der ville måske kunne indgås betalingsaftale, men i en meget kortere periode og med væsentligt højere afdrag. Hvis det var en "skraldespandsvirksomhed", ville de ikke kunne overholde afdragsordningen.

Der var en enkelt udbetaling til en leverandør i Y26-land, hvor der manglede oplysninger om videresalg, men generelt havde varerne været der. Ellers ville der ikke være sket betaling.

Vidnet kender ikke til G3 AB, men der var vist noget med, at de svenske myndigheder ikke kunne få kontakt til dem. Vidnet har ikke kendskab til nogen, der ikke har fået leveret deres varer fra tiltalte. Vidnet har ingen formodning om, at det, der stod på en faktura, ikke var det rigtige. Der var som regel tale om importeret kød fra Y27-land, der kom via Y10-land. Der har helt sikkert været folk ansat i virksomheden til at få handlerne gennemført. Der har ikke været mistanke om forfalskede varer.

Der var ikke en stråmand i [udeladt]. En stråmand er en, der træder ind, og som fremtræder som direktøren, men reelt er direktøren en anden.

Afgørelsen om sikkerhedsstillelse blev ikke effektueret, fordi der 5 dage senere blev lavet en aftale om, at vidnet skulle undersøge om der skulle ske inddrivelse og blive lavet en afdragsordning. Vidnet fik ikke en afdragsaftale på plads. Det kom ikke på plads, fordi tiltalte henvendte sig til SKAT… og fik lavet en betalingsaftale. De nye momskrav blev ikke betalt rettidigt.

Forudsætningen for betalingsaftalerne blev ikke overholdt, og sagerne burde være overgået til … tidligere. Forudsætningen for aftalerne var jo, at man skulle overholde betalingsaftalen og betale de nye afgiftstilsvar.

Forudsætningen for hele konstruktionen faldt væk, når de nye momsregninger ikke blev betalt. Der var afdrag på aftalerne, der ikke blev betalt.

Vidnet er bekendt med de nye aftaler, der blev indgået i 2015. Vidnet blev løbende bekendt med dem. Vidnet får ikke normalt at vide, når SKAT … indgår aftaler. Vidnet kunne slå op på skattekontoen og se det.

Vidnet var ikke blevet gjort bekendt med dem, når de var indgået. Når han konstaterede, at der var lavet aftaler, tog han kontakt til afdelingen i februar og marts 2015, og han fik det svar, at det var en fejl. Vidnet ved ikke, hvorfor der var sket fejl. Vidnet ved ikke, hvorfor det ikke var skrevet ind i systemet. Det er ikke det samme journalsystem, afdelingerne bruger. På skattekontoen kan man se et uddrag af betalingsaftalerne, men ikke hvad og hvem der er talt om og med. SKAT … kunne heller ikke se i hans sag. Der er ikke gengivet breve eller mails på skattekontoen.

Vidnet går ud fra, at tiltalte efter mødet i januar 2015 godt vidste, at opgaven var at få overført restancen til …. Jo senere den kom til inddrivelse, jo større var risikoen for, at der ikke skete betaling. Tiltalte oplyste på mødet, at han ville betale 1 mio. kr. "up front" og derefter endnu 1 mio. kr. Parallelt fik tiltalte imidlertid en betalingsaftale med SKAT, og derefter i marts igen en ny betalingsaftale.

Forevist bilag 02-10-2-2-12-1, bilag 1, forretningsplan. Hertil forklarede vidnet, at "trial order" vist er en prøveordre, men han ved det ikke.

Forevist samme bilag, "Målrettet strategi Cash flow". Hertil forklarede vidnet, at det ikke er noget, han har talt med tiltalte om. Vidnet kan ikke se, at det er en god målrettet strategi at købe varer dyrere, end de oprindeligt var købt for. Vidnet har hørt om underfakturering, f.eks. supermarkeder, der "dumper" prisen på en slags varer, men tjener penge på andre varer. Man kan ikke tabe på både "gyngerne og karrusellerne". Man kan køre med underskud i en kort periode, men ikke i en længere periode, og perioden vil afhænge af den bankforbindelse, man har. Hvis man kun har SKAT som "bank", burde firmaet lukkes. Moms kan være en likviditet for firmaerne, men kan også være en negativ likviditet.

Udgangspunkt er, at det skyldige momsbeløb skal være på kontoen, når momsen er forfalden. Der skal være penge til at betale på forfaldsdatoen.

Hvis man underfakturer med 20 % og bruger alle momspengene på at købe i udlandet, vil der være et underskud.

Vidnet ved ikke, om teleselskaberne underfakturerer.

Vidnet kan ikke huske at have fået noget at vide om varer, der var afskibet til Mellemøsten, eller at der var noget, der manglede på grund af halalcertificering, der ikke var gået i orden. Det er blevet nævnt, at tiltalte har været ude at rejse, og det kan godt have været til Mellemøsten, men vidnet kan ikke huske det præcist.

Forevist mappe 4, bilag 02-10-2-2-18, mail af 14. januar 2015 til SKAT …. Hertil forklarede vidnet, at han ikke har set mailen. Mailen ligger forud for det møde, han havde med tiltalte. Den 19. januar 2015 mødte tiltalte og NJ op hos SKAT, hvor de drøftede sikkerhedsstillelse, og man oplyste, at der ikke ville kunne betales. Vidnet gik videre med det via sin chef, der gik videre til underdirektøren.

Der gik 2-3 dage, så fik han at vide, at SKAT … ville sende en rykker til firmaet.

Forevist samme mappe, bilag 02-10-2-2-20, SKATS rykkerbrev af 26. januar 2015. Hertil forklarede vidnet, at SKAT … ikke står for inddrivelse, men for rykkere for indbetaling, regninger og rykkere for angivelser. Kravene overgår til SKAT .... Rykkerbrevet var korrekt, da beløbet ikke var betalt. Vidnet syntes, at det var mærkeligt, at sagen ikke var kommet til inddrivelse meget tidligere. Sagen burde efter vidnets opfattelse være overgået til inddrivelse omkring 1. december 2014. Sagen skulle overgå til inddrivelse første gang, der ikke blev betalt. Aftalen fra september 2014 blev vist nok overholdt, men det nye krav for moms for 3. kvartal 2014 skulle også betales rettidigt. Det er helt fast procedure. I de ordninger, der er i sagen, står der, at nye forfaldne skatter skal betales rettidigt.

Vidnet blev kontaktet af tiltalte efter, at han havde været i kontakt med SKAT …, og tiltalte sagde, at de ville erklære ham konkurs. Tiltalte oplyste, at pengene var sat til betaling, men for sent. Så vidt vidnet husker, var pengene gået ind hos SKAT den 11. eller 12. maj 2015.

Forevist samme mappe, bilag 02-10-2-2-29, mail af 8. maj 2015 fra tiltalte til SKAT …, sammenholdt med bilag 02-10-2-2-30, side 2, indbetaling af 1,078 mio. kr. den 11. maj 2015. Hertil forklarede vidnet, at det i afdragsordningen var aftalt, at det var den 8., der skulle betales afdrag. Pengene blev overført. Vidnet var ikke inde over beslutningen om, at der skulle afsiges konkursdekret. Tiltalte ringede og orienterede vidnet om, hvad de havde sagt i SKAT …. Vidnet mener, at han ringede op til sagsbehandleren, men tiltalte var blevet gjort bekendt med, at han ville blive begæret konkurs. Vidnet kunne ikke blande sig i deres arbejde, så han kunne ikke gøre noget.

Vidnet har de sidste par år fået et godt indblik i branchen, så han kender navnene på de forskellige aktører. G1 A/S er et mellemstort firma med omkring 8-10 ansatte. Når det er sådanne handler som vist i oversigterne over de parrede handler, laves der kæde-revision af de involverede selskaber.

Så vidt vidnet kan se, har tiltalte ikke tjent noget i firmaet. Der har været udbetalt noget løn. Tiltalte har fået udbetalt løn, og der er indberettet 350-400.000 kr. om året. Der har været hævninger i selskabet, som ikke kunne henføres til firmaet. Der har ikke været trukket høj løn ud. Der har været trukket et stort beløb ud af firmaet, som ikke vedrørte løn, som kunne være til privat forbrug, og som derfor muligt skulle beskattes. Der blev lavet en efterregulering af tiltaltes personlige skattefastsættelse. Løn og udlodning var ca. 1 mio. kr. om året. Vidnet kan ikke huske, om det var det samme begge år. Tiltalte er blevet beskattet af det øvrige beløb fra efterreguleringen.

Forevist mappe 6, bilag 02-10-2-3-9, side 2, oversigt over 19 handler med G3 AB og G4 ApS. Hertil forklarede vidnet, at det er hans indtryk, at det er det samme vareparti, der bliver købt og solgt. Det er ikke vidnet, der har lavet bilaget. Når man ser på datoer og mængder, er det rimeligt at antage, at det er de samme varer. Vidnet kan ikke afvise, at der er blevet købt nyt vareparti hjem, når det første vareparti var solgt.

Vidnet har ikke talt med G3 AB eller G4 ApS. Som vidnet husker det, kunne de ikke få fat i G3 AB. Vidnets kollega WL var i kontakt med G4 ApS.

Vidnet mener, at tiltalte kontaktede ham, da [udeladt] startede op. Tiltalte prøvede vist også at få momsregistreret sit personlige firma igen. Vidnet kan ikke huske, hvad tiltalte nærmere sagde til vidnet, eller hvornår det var.

Kontakten var måske først i 4. kvartal 2015. Det var ikke umiddelbart efter konkursen. De havde et møde. Tiltalte nævnte ikke selv noget om sikkerhedsstillelse. På mødet vejledte vidnet tiltalte om forebyggende restance og SKATs mulighed for at kræve, at der blev stillet sikkerhed, at hvis den pågældende tidligere var gået konkurs. Vidnet oplyste tiltalte om, at der ville blive stillet krav om sikkerhed, og at beløbet ville være meget højt, fordi der skyldtes så meget i tidligere selskab. Sikkerhedsstillelsen ville nok være på omkring 10 mio. kr.

Vidnet har modtaget en mail fra tiltalte om momsangivelse. Vidnet har ingen erindring om, at det skulle være ham, der skulle indberette for tiltalte, fordi han havde mistet sit nøglekort og computer. At der bliver sendt momsangivelse og saldobeløb ind, gør ikke, at vidnet kan sætte det ind i systemet.

Vidnet kan huske, at tiltalte nævnte, at der efter en ransagning var nogle ting, der var i politiets varetægt. Vidnet kan ikke huske noget om et nøglekort.

Anklageren foreviste ad forhold 1 a mappe 4, fane 1, bilag 02-10-2-2-1, side 12, andet sidste afsnit, sammenholdt med mappe 5, bilag 02-10-2-3-5, hovedtotal på 69.273.779 mio. kr. Vidnet bekræftede, at de 69,3 mio. kr. er identisk med pengestrømsanalysen, der kun dækker april til december 2014. Perioden skulle ikke have været angivet som januar til december på side 12. Tallene er rettet. Tallet for hele perioden er 73.764.301,43 kr."

Vidnet WL har afgivet følgende forklaring:

"Vidnet forklarede, at hun er ansat i SKAT. Hun er er med i et projekt om momskarrusel og momssvig. Det er vidnet, der har lavet oversigtsbilaget i mappe 6 vedrørende de 19 handler.

Forevist mappe 6, bilag 02-10-2-3-9, dokumentation for handler med G4 ApS og G3 AB. Hertil forklarede vidnet, at de var på kontrol hos G4 ApS. De fik en forespørgsel fra de svenske myndigheder vedrørende samhandel mellem G3 AB og G4 ApS. De svenske myndigheder kunne ikke komme i kontakt med G3 AB.

Varerne blev købt af [udeladt] og videresolgt til G4 ApS, der solgte varerne til G3 AB, og efterfølgende solgte G3 AB dem tilbage til [udeladt] igen.

[udeladt] gav en højere pris for varerne, når de købte dem tilbage fra G3 AB, end den pris, de havde solgt varerne for til G4 ApS. Hvis man fortsatte med at sælge og købe på den måde, ville der ikke være penge nok til at betale moms. Salget fra [udeladt] til G4 ApS skulle momsafregnes. De andre transaktioner var uden moms.

G3 AB havde ikke afregnet erhvervelsesmoms. Vidnet mener ikke, at de fik andre oplysninger fra de svenske myndigheder.

Forevist samme bilag, side 152 og 240, handel 8 og 13, mail af 8. januar 2015 fra SM, og mail af 28. januar 2015 fra G3 AB, layoutet på de 2 mails. Hertil forklarede vidnet, at signaturerne lignede hinanden meget. Fakturaerne lignede også hinanden, men det var lidt en standardfaktura. Det var alle varerne, der var købt fra den samme og solgt til den samme. Når man ikke ved, hvem der har lavet handlerne i Sverige, kan det være lavet af den samme. Det var en formodning, vidnet havde. De kunne se en sammenhæng, og det var pudsigt, at det lignede det samme parti varer, og at datoerne på fakturaerne var meget tæt på hinanden. Der var pengestrøm i alle 19 handler. De undrede sig over, at tiltalte var villig til at købe dyrere, end han havde solgt til.

Varerne havde ikke fysisk været i Y28-by hos G4 ApS. Varerne blev leveret til et lager i Y25-by. SKAT bad de svenske myndigheder om at kigge efter, om der var leveret varer på lageret i Sverige. I 6 af de 19 handler modtog SKAT bekræftelse fra Sverige om, at varerne var på lageret. De resterende handler sås ikke at være indkommet til det lager, der stod på fragtbrevet. Der var pengestrømme i alle 19 handler, og handlerne foregik som beskrevet i skemaet. Alle 19 handler virkede ens.

Forevist mappe 11, bilag 38-203-6-3, side 2, oversigt over varer, som er sendt fra Danmark til Sverige. Hertil bekræftede vidnet, at det er svaret fra de svenske myndigheder. De svenske myndigheder havde været ude på lageret og ud fra regnearket forespurgt på det 19 handler, og de bekræftede, at der i seks af handlerne var modtaget varer på lageret hos G19 AB.

Forevist bilag 38-203-6-2, side 4, mail af 15. august 2016 med brev af 5. maj 2015 fra G19 AB. Vidnet bekræftede, at det er svaret fra Sverige. Der var underbilag med ind- og udleveringer fra lageret.

Vidnet havde sendt kopi af fragtbrevene, og de svenske myndigheder var fysisk på fragtlageret for at se, om varerne var modtaget.

Forevist bilag 38-203-6-1, side 6, kreditorkonto kontokort, 3 posteringer fra den 8. januar 2015. Hertil forklarede vidnet, at det var taget fra G4 ApS’s bogholderi. G4 ApS havde en kreditorkonto på [udeladt]. Der bliver bogført, når der kommer en faktura, og når de betaler. Der modregnes i forbindelse med salget til G3 AB. Vidnet tror umiddelbart, at det er en betalinger til [udeladt] på 648.648 kr. Saldoen går tilsvarende ned, og der er igen en betaling, men det er en modregning på 6.260,69 kr., der er en betaling til kreditor [udeladt].

Vidnet havde korrespondance med G4 ApS. De oplyste, at tiltalte foreslog kontakten til G3 AB, der gerne ville købe nogle varer, og at tiltalte oplyste, at han ikke selv måtte sælge til Sverige.

G4 ApS skulle købe varer af [udeladt], og sælge til Sverige. Det var tiltalte, der formidlede kontakten.

Forsvareren oplyste, at tiltalte ikke vil bestride, at leveringssted på de omhandlede fakturaer er lageret i Sverige, G19 AB.

Udspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at vidnet ikke har talt med tiltalte. Vidnet har kun været i kontakt med G4 ApS vedrørende de 19 handler på grund af den svenske forespørgsel. G4 ApS havde solgt meget til G3 AB, men myndighederne kunne ikke komme i kontakt med G3 AB.

Vidnet ved ikke, om det var de samme varer, der blev købt og solgt, da hun har ikke set varerne. Ud fra fakturatekst og datoer er der imidlertid efter vidnets opfattelse en sammenhæng. Udformningen af fakturaerne er ens, men ikke unormal. Vidnet bruger også outlok. Det, vidnet hæftede sig ved de to signaturer, var den stiplede linie i signaturen.

På ny forevist de to mails i mappe 6, bilag 02-10-2-3-9 side 152 og side 240. Hertil forklarede vidnet, at det er den stiplede linie, der gør, at vidnet syntes, at de lignede hinanden. Det er meget normalt, at navnet står i venstre side. Der var mistanke om, at der var sammenfald mellem tiltalte og G3 AB, og at det var tiltalte, der stod bag G3 AB. Det var ikke oplyst, at tiltalte ejede G3 AB.

Vidnet fik en formodning om, at der var tale om momsunddragelse. Det er meget normalt, at firmaer køber og sælger, men det er ikke normalt at købe varer tilbage til en højere pris, end de er købt og videresolgt for. Vidnet hæftede sig ved, at mængden og varens art var den samme. Vidnet har ikke set varerne fysisk. Vidnet ved ikke, om kødet typisk forhandles i standard mængder/kilo.

Der var stor konkurrence om priserne, men det var mærkeligt at sælge til 2 kr. under prisen pr. kilo dagen efter indkøb af en tilsvarende vare. I nogle situationer kunne firmaer godt købe fra et firma, de havde solgt til.

Vidnet ved, at der er en administrativ sag på G4 ApS, der er i Landsskatteretten. G4 ApS er så vidt vidnet ved ikke mistænkt eller sigtet i nærværende sag.

Vidnet var ikke med til at lave ansvarsredegørelser i nærværende sag. Undersøgelsen af G4 ApS handlede om en formodning om, at varerne ikke fysisk var kommet ud af Danmark. G4 ApS havde fået fragtbreve på de 19 handler. Vidnet fik fragtbrevene fra G4 ApS. Der var pengestrømme selskaberne imellem. Det er ikke unormalt. Det sker tit, at der er pengeoverførsler, når der handles. De 19 handler i opgørelse er efter vidnets opfattelse rigtige handler."

Vidnet KS har afgivet følgende forklaring:

"Vidnet forklarede, at han er ansat i G4 ApS. Han har været ansat siden februar 2013. Vidnet er økonomichef. Vidnet har ikke kendskab til handler med [udeladt]. Vidnet husker ikke handler med [udeladt]. Vidnet kender til handler med G3 AB. Der blev købt varer, som de solgte til G3 AB. Vidnet kan ikke huske, hvor de købte varer. Vidnet har ikke haft noget med salg at gøre.

Forevist mappe 11, bilag 37-1-4-1, mails af 25. og 27. marts 2015 mellem vidnet og WL om fakturakopier. Vidnet bekræftede, at han havde skrevet mailen, men han kunne ikke huske noget nærmere om den. Det, der er anført med rødt, er det, vidnet svarede, herunder det, der er svaret vedrørende bilag 10880 om, at [udeladt] havde formidlet kontakten til G3 AB. Vidnet kan ikke huske nærmere om det svar, han gav i mailen, men det, han har skrevet er mailen, er rigtigt. Det anførte om faktura 10880 var om en enkeltstående sag vedrørende G3 AB.

Forevist samme bilag side 6, kreditor kontokort fra G4 ApS, tre posteringer den 8. januar 2015. Hertil forklarede vidnet, at saldoen går i 0 efter betaling til kreditor. Der kunne være sket en forudbetaling, således at der ved levering blev konstateret en lille forskel på mængden, og derved kunne der opstå modregning over for kreditor."

Vidnet JJ har afgivet følgende forklaring:

"Vidnet forklarede, at han er ansat i G4 ApS. Han har været der i ca. 15 år.

Der har været handler med [udeladt]. De har handlet sammen, hvor tiltalte havde været mellemmand, en "broker". Varerne blev handlet videre til G3 AB. Det var tiltalte, der som "broker" formidlede kontakten til G3 AB. G4 ApS havde fået fragtbreve på alle handler. Varerne blev kørt til et lager i Sverige, G19 AB. Når aftalen og handlen var afsluttet, fik de cmr-brev, fragtbrev og afsluttende papirer, og nogle gange fik de også en bekræftelse fra Sverige.

Dokumentationen fik de fra [udeladt]. Varerne til Sverige så de ikke, og de havde ikke rent fysisk været på G4 ApS’s lager. De havde dog købt andre varer hos [udeladt], og de havde stået på deres lager i Y22-by.

Der var mest mailkontakt med tiltalte, men også telefonisk kontakt. De havde kontakt til nogen i G3 AB. Vidnet kan huske, at han havde haft kontakt til en person ved navn PA.

Udspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han er medejer af G4 ApS og har været det i 10-12 år. Der er 10 medarbejdere, hvoraf to også er ejere. Vidnet lærte tiltalte at kende for 10-12 år siden. De lærte hinanden at kende, da tiltalte var indkøbschef hos [udeladt], som de handlede med i forvejen. Vidnet mener, at tiltalte var ansat hos [udeladt] i et par år.

Vidnet havde ikke eksport til Sverige, men tiltalte havde et kæmpe netværk hos grossister i Sverige. Vidnets firma havde ikke et marked i Sverige. Når tiltalte var i Sverige, fremviste han G4 ApS´s  reklame.

Da tiltalte var i ansat …firmaet G20, handlede vidnets firma også med ham. I det store og hele fungerede deres samarbejde godt. På et tidspunkt var der lidt problemer med en kunde, der ikke betalte for nogle grill-kød, men ellers kørte samarbejdet, som det skulle.

Nogle af de kontakter til firmaer, som tiltalte havde formidlet, har firmaet fortsat kontakt med, bl.a. G21, G22 og G23, der alle er firmaer i Y29-området. De har primært fået kontakter i Sverige fra tiltalte. Vidnet spurgte tit tiltalte til råd om danske grossister og om nye kunder, herunder om de var kreditværdige. Vidnet talte løbende med tiltalte om kunder."

Vidnet PL har afgivet følgende forklaring:

"Vidnet forklarede, at hun er ansat i SKAT som pantefoged. Hun har været ansat i knap 24 år. Vidnet var på udlægsforretning den 26. maj 2015 hos tiltalte. Vidnet kørte til adressen Y33-adresse i Y7-by. Hun havde den 11. maj 2015 sendt en tilsigelse til selskabet. Vidnet mødte direktøren, tiltalte. Der var en restance, og der var nogle betalingsaftaler, der ikke var blevet overholdt. Vidnet mødte tiltalte kl. 10.25. Tiltaltes advokat LJ kom 20 minutter senere. Vidnet spurgte, om tiltalte kunne betale, men det kunne han ikke. Tiltalte ønskede en ny betalingsaftale, hvortil vidnet svarede, at halvdelen af restancen skulle betales på stedet, og resten af beløbet skulle stilles som sikkerhed. Vidnet oplyste, at hun ikke kunne give en ny betalingsaftale. Tiltalte fremviste en udenlandsk faktura til Y1-land på 780.000 USD.

Forevist mappe 11, bilag 38-203-5-1, faktura af 20. maj 2015 fra [udeladt] til G5. Hertil forklarede vidnet, at hun ikke kan huske navnet på den faktura, tiltalte fremviste. Vidnet huskede at have set en faktura og hæftede sig ved beløbet på 780.000 USD. Det er det, hun noterede i fogedbogen. Vidnet vil ikke afvise, at der var flere fakturaer. Det var en kunde i Y1-land, og det vedrørte fremtidige leveringer. Det var ikke leveringer, der allerede var sket. Vidnet oplyste tiltalte om, at det ikke var muligt at gøre udlæg i udenlandske krav, og at fakturaen derfor ikke havde betydning for fogedforretningen. Beløbet ville heller ikke dække halvdelen af kravet.

Vidnet dannede sig ingen mening om, hvorvidt den fremviste faktura dækkede over en aftale, da den ikke kunne gøres til genstand for udlæg, idet den var udenlandsk.

Foreholdt bilag 37-1-2, rapport af 17. juni 2016, hvoraf fremgår, at "[udeladt] havde i den forbindelse fremvist hende et eller to stykker papir på fremtidige ordre på salg til udlandet, svarende til det, som SKAT bad om sikkerhed på. Adspurgt var det PL’s klare overbevisning, at [udeladt] havde fabrikeret arket til anledningen, for at købe tid fra SKAT. Hendes vurdering var, at det ikke var hold i det og hun havde ikke ville godtage det som sikkerhed, idet der var tale om fremtidige ordre til udlandet". Hertil forklarede vidnet, at hun godt kan have forklaret sådan til politiet. Vidnet kan ikke i dag huske, hvad hun forklarede til politiet.

Fogedforretningen endte med, at der blev gennemført et forgæves udlæg, og at selskabet blev indstillet til konkurs. Tiltalte sagde, at han havde en aftale med sin bank om at få hævet sin kassekredit med 12 mio. kr., og at han ville få svar den 28. maj 2015, hvor han så ville kunne indfri sin gæld.

Anklageren dokumenterede bilag 37-1-2, side 2, udlægsblad af 26. maj 2015.

Vidnet bekræfter at det er hende, der har lavet udlægsbilaget, og at udlægsforretningen foregik på den beskrevne måde.

Udspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hun havde sendt en tilsigelse den 11. maj 2015, hvor der stod, at hun ville komme den 26. maj 2015. Hun talte i telefon med tiltalte den 19. maj. Tiltalte virkede helt normal, da vidnet mødte op på adressen. Tiltaltes advokat kom senere, måske ringede de til ham, men det husker vidnet ikke. Vidnet kender UT fra SKAT. Vidnet ved ikke, om tiltalte havde ringet til UT.

Tiltalte sagde, at han havde noget kød på et lager i Y24-by, som kunne stilles til sikkerhed. Tiltalte havde imidlertid ikke en opgørelse over kødet, så vidnet kunne ikke bruge oplysningen.

Tiltalte bad om en ny betalingsaftale på gælden. Vidnet kan ikke huske, at tiltalte sagde noget om, at der kun var betalt en dag for sent. Vidnet kan fint huske, hvad der skete under selve udlægsforretningen, men husker ikke så meget fra den telefoniske afhøring. Havde hun synes, at det var af betydning, og at fakturaen så fabrikeret ud, ville hun have noteret det i deres system, og det har hun ikke gjort.

Vidnet blev forevist mappe 11, bilag 38-203-5-9, mail af 30. maj 2015 fra ZF til tiltalte. Hertil forklarede vidnet, at hun ikke husker at have set mailen."

Vidnet VM har afgivet følgende forklaring:

"Vidnet forklarede at hun er ansat i SKAT, hvor hun sidder i …. Vidnet er chefkonsulent. Det er vidnets afdeling, der har et system, hvor virksomheder selv kan lave betalingsaftaler. Det er et tast-selv system. Kunderne kan der gå ind på deres skattekonto og finde deres samlede gæld. Der er også stamoplysninger, og der er mulighed for at lave en betalingsordning.

Der er en vejledning til tast-selv ordningen. Der er vejledning om, at det er en betingelse for en aftale, at de fremtidige løbende skatter og afgifter betales rettidigt. Man skal også tage stilling til, hvordan pengene, der ønskes afdraget, skal betales, og der skal hakkes af med flueben om, at man har læst betingelserne.

Hvis man ønsker at lave betalingsaftale om, kan der ringes til Call-centret, men som udgangspunkt kan betalingsaftaler ikke laves om. Der kan kun laves én betalingsaftale ad gangen, og alle fremtidige poster skal betales rettidigt. Den gamle betalingsordning skal indfries, før en ny aftale kan oprettes. Det bliver man også vejledt om, når man benytter tast-selv. Hvis der ringes ind til Call-centret og kundeservice, får man kontakt til en såkaldt "first level" medarbejder, der kan give generel vejledning. Stilles der spørgsmål af mere teknisk karakter, kan man blive stillet om til anden medarbejder. Call-centret kan rent teknisk set godt ændre i en eksisterende betalingsaftale, men der er givet instrukser om, at de ikke må gøre det.

Den, der ringer ind, bliver vejledt om, at man kun må have én betalingsaftale. Når der ringes til call-centret, har de ikke specifikke oplysninger om selskabet, idet disse medarbejdere kun har adgang til skattekontoen. Call-centret foretager ikke vurderinger af et selskabs forhold, men giver kun generel vejledning.

Anklageren foreholdt vidnet følgende bilag vedrørende tiltaltes betalingsaftaler:

Mappe 4, bilag 02-10-2-2-1, side 6 8, sagsnotat, betalingsaftaler vedrørende skyldig moms,

bilag 02-10-2-2-2, udskrift af skattekontoen den 26. april 2016,

bilag 02-10-2-2-14, rykker af 19. maj 2014 fra SKAT,

bilag 02-10-2-2-15, anmodning af 10. juni 2014 om betalingsaftale,

bilag 02-10-2-2-16, betalingsaftale af 25. juni 2014,

bilag 02-10-2-2-27, betalingsaftale af 8. september 2014,

bilag 02-10-2-2-18, betalingsaftale af 14. januar 2015,

bilag 02-10-2-2-19, korrespondance mellem tiltalte og SKAT fra 14. januar til 28. januar 2015 om ændring af betalingsaftale,

bilag 02-10-2-2-20, rykker af 26. januar 2015,

bilag 02-10-2-2-21, telefonisk henvendelse til SKAT den 28. januar 2015,

bilag 02-10-2-2-23, brev af 5. februar 2015 om betalingsaftale af 4. februar 2015,

bilag 02-10-2-2-25, betalingsaftale af 16. februar 2015 og

bilag 02-10-2-2-26, telefonisk henvendelse 5. marts 2015.

Hertil forklarede vidnet, at skattekontoens system og modulet betalingsordninger ikke virkede fra starten af i august 2013, så man måtte i stedet lave manuelle betalingsordninger frem til, at den elektroniske ordning fungerede fra medio 2014, men man fik den samme vejledning som i den elektroniske ordning.

Der vil altid blive vejledt om, at fremtidige skyldige beløb skal betales til tiden, og det står også på SKATs hjemmeside.

Det var normalt, at man havde samtaler med dem, der skyldte SKAT penge. Det kan godt passe, at der har været kontakt med tiltalte som anført i bilag 02-10-2-2-1. Tiltalte er blevet vejledt som tidligere forklaret hver gang, at han har lavet en betalingsaftale. Det er meget normalt, at selskaber bliver ved med at søge om betalingsaftaler. Betalingsaftalernes funktion var imidlertid ikke, at den ene aftale skulle afløse den anden, således at man kunne ringe ind og få afbrudt sin betalingsaftale for at få lavet en ny. Deres regler er blevet indskærpet, således at det er blevet indskærpet, at man ikke få en ny aftale, før gammel gæld er betalt, og at alt ny gæld samtidig skal betalt rettidigt fremover. I øvrigt ved den pågældende borger jo godt selv, at hvis man ikke har penge til at betale sin gæld, har man misligholdt sin aftale.

Når vidnet ser på de telefoniske henvendelser fra tiltalte til SKAT, ser det ud som om, at virksomheden den 6. marts 2015 har prøvet at få fat i forskellige medarbejdere for at få aftalt en ny betalingsordning. De ser nogle gange, at firmaer bliver ved med at ringe ind til forskellige medarbejdere, indtil de får det svar, de ønsker, og der laves en ny betalingsaftale.

Forevist håndskrevne navne på notaterne fra tiltaltes telefoniske henvendelser til SKAT den 28. januar 2015 til LH, den 4. februar 2015 til NP, den 16. februar 2015 til IH og den 5. marts 2015 til KA i bilag 02-10-2-221, 02-10-2-2-22, 02-10-2-2-24 og 02-10-2-2-26.

Hertil forklarede vidnet, at det viser, at det er forskellige medarbejdere, der har lavet aftalerne. Man kan se i SKATS system, hvem der har lavet aftalerne og haft den telefoniske kontakt.

Forevist bilag 02-10-2-2-28, SKAT… meddelelse af 13. marts 2015 om betalingsaftaler med tiltaltes selskab. Hertil bekræftede vidnet, at det er vidnet, der har været inde i systemet og notere, at der ikke fremover måtte laves nye aftaler med tiltalte. Vidnet er chefkonsulent i afdelingen.

Når der er en betalingsordning, der kører, som den skal, bliver gælden i aftalen ikke oversendt til inddrivelse. Det er først ved misligholdelse, at kravet sendes til inddrivelse.

Det ser ud til, at tiltaltes mange kontakter til SKAT er for at holde "systemet" i ro.

Tanken er, at betalingsaftaler skal kunne styre sig selv. Hvis systemet opfatter noget som en misligholdelse af aftalen, sender systemet automatisk kravet til inddrivelse.

I starten af 2015 fungerede deres system ikke optimalt, og det afbrød ikke aftaler og sendte til inddrivelse automatisk ved misligholdelse. Det var derfor, at det var muligt at ringe ind og lave nye aftaler.

Udspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hun kan se, hvad der er skrevet i SKATs-notatsystem. Gælden står i skattekontoen, der er et andet system. Det er normalt, at man ser i notatsystemet. Der er også sket menneskelige fejl i denne sag.

Det er generelt, at firmaer ringer ind flere gange for at opnå det, de vil. Vidnet kan ikke afvise, at tiltalte ville have fået en afdragsordning første gang, han ringede.

Der er en skattekonto, som borgerne kan kigge på 24 timer i døgnet. Hvis der ikke er forfalden gæld på skattekontoen, kan man som tidligere forklaret gå ind og lave en betalingsordning, hvor der skal hakkes af i rubrikken om, at man har læst betingelserne. SKATs rykkersystem trækker data en gang om måneden, omkring den 25., og hvis der bliver sendt en rykker ud, spærrer systemet automatisk i 30 dage for indgåelser af nye aftaler.

Hvis der bliver sendt en rykker, får man en betalingsfrist på omkring 8-14 dage. Når rykkeren er afsendt, bliver betalingsaftalen afbrudt. Hvis der er sendt en rykker, bliver sagen samtidig sendt til inddrivelse. Hvis der tidligere har været sendt rykker, vil sagen blive overgivet til inkasso.

Rykkeren afbryder betalingsaftalen.

Hvis man f.eks. har en betalingsordning med betaling den 1. september og ikke overholder den, vil betalingsaftalen dermed bortfalde.

Hvis der betales for sent, men inden rykkeren bliver sendt ud, bliver afdragsordningen også afbrudt som misligholdt. Det kan godt være, at systemet ikke afbryder ordningen, hvis der kun er tale om en dags forsinkelse med betalingen.

Mange selskaber overser, at der ikke er renter på første rate, men på de efterfølgende rater, og at de selv skal gå ind på deres skattekonto for at se den rigtige opgørelse af gælden, samt betale til tiden.

Vidnet kan ikke huske at have talt med UT fra SKAT om denne sag, men hun vil ikke afvise det, da hun har talt med mange medarbejdere hos SKAT.

Vidnet stoppede betalingsaftalen med tiltalte og skrev manuelt i systemet, at der fremover ikke måtte indgås flere aftaler med [udeladt]."

Vidnet MP har afgivet følgende forklaring:

"Vidnet forklarede, at han er advokat og kurator i G24, tidligere [udeladt]. Der er to kuratorer på, advokat JB fra Kammeradvokaten og vidnet. Behandlingen af konkursboet er endnu ikke endeligt afsluttet, hvilket til dels skyldes, at der hos kammeradvokaten har været fravær på grund af barsel.

Forevist mappe 10, bilag 02-10-2-1-11, kurator redegørelse af 3. maj 2016, side 18-21, kreditorredegørelse, kreditorinformation nr. 4, statusoversigt over aktiver og passiver.

Vidnet bekræftede, at han har udarbejdet redegørelsen sammen med Kammeradvokaten. De 51.625 kr. var aktiverne i boet. For så vidt angår varelageret i Y24-by, der er anført under aktiver, punkt 4 er der nu kommet et forlig med leverandøren af kødet, der har givet omkring 50.000 kr. til konkursboet. Der er stort set ingen penge boet. De simple krav er stort set skattegæld. Advokat NJ har også anmeldt et krav for sit arbejde som likvidator, og der kører en omstødelsessag mod advokaten vedrørende et beløb på 500.000 kr., som advokaten tog ud af boet lige inden konkursen.

Forevist samme bilag, processkrift af 23. september 2015 til Byretten, side 6, pkt. 3.4.1. og side 7, 5. afsnit. Hertil forklarede vidnet, at det var kurators opfattelse, at der skulle leveres kød til Y1-land. Kødet var pakket forkert, idet det var pakket forkert fra det danske slagteris side, hvorfra kødet var købt. Kødet blev derfor afvist. Kødet blev stoppet i Y10-land og sendt tilbage til Danmark. Det var medkurators opgave at realisere kødet i Y24-by. Fødevarestyrelsen sagde, at kødet ikke måtte sælges, da det ikke kunne dokumenteres, at køle-kæden ikke havde været afbrudt. Der blev lavet en løsning med slagteriet, som havde leveret forkert, og som var skyld i, at ordren blev afvist. Der blev lavet et forlig, og der blev betalt et ubetydeligt beløb til konkursboet for kødet. På tidspunkter for konkursen lå kødet i frysehuset i Y24-by. Problemet med levering af kødet var opstået inden konkursen. Kødet lå længe på lager på grund af konkursen. Det ville måske kunne have været solgt til anden leverandør, hvis selskabet ikke var gået konkurs.

Forevist bilag 38-203-5, faktura af 21. april 2015 til G5. Hertil forklarede vidnet, at fakturaen, der er på 89.639,64 USD og vedrører 25 ton kød, efter boets opfattelse var leveret. Boet har imidlertid ikke modtaget betaling. Pengene blev vist betalt til leverandøren i Y10-land, ESA. Det er boets opfattelse, at pengene blev ført uden om konkursboet.

De andre fakturaer til G5 på i alt 11,8 mio. kr. var blot lavet i økonomisystemet for at vise, hvordan det ville se ud, hvis de blev til noget. Det var ikke helt klart, om den første ordre var en slags prøveordre, der, hvis den var i orden, ville kunne medføre, at man kunne få en aftale om levering af i alt 200 ton kød.

Forevist bilag 38-203-4-3, mails af 26. juni og 28. juni 2015 vedrørende udkast til mødereferat fra møde den 26. juni 2015. Hertil forklarede vidnet, at baggrunden for mødet var en mail fra selskabet. Vidnet kunne ikke finde ud af, om de otte fakturaer til Y1-land var reelle. Vidnet ville gerne have en forklaring fra tiltalte.

Tiltalte forklarede det, der står i mødereferatet. Vidnet ved ikke, om det var den rigtige forklaring, men det var det, der blev forklaret en måned efter konkursen. Vidnet ved ikke, om der var aftaler om fremtidig levering. G13 i Y10-land havde leveret kødet og havde fået penge for det. Tiltalte og hans advokat godkendte mødereferatet, som det fremgår af de to mails fra den 28. juni 2015.

Vidnet har ikke set dokumenterbare aftaler om leverance af 200 ton kød til Y1-land. Han erindrer kun at have set mailkorrespondance om leverance af 200 ton kød. Det var en rammeaftale, men der skulle laves en prøveordre først. Første ordre skulle gå igennem som forudsætning for yderligere leverancer. Der var ikke leveret noget på de sidste 8 fakturaer, og der har ikke været pengestrømme i tiltaltes selskab i relation til disse fakturaer. Konkursboet led et tab på de 89.202 USD, da pengene for leverancen på de 25 kilo kød gik til G13 i Y10-land. Måske var boet også gået glip af en løbende provision.

Da tiltalte under udlægsforretningen havde fremlagt fakturaerne og oplyst, at der var 6-7 mio kr., som SKAT kunne gøre udlæg i, lagde de som kuratorer til grund, at der var penge i konkursboet. Tiltalte oplyste imidlertid på mødet den 26. juni 2015, at der ikke var nogen aftaler.

Vidnet havde forsøgt at kontakte de Y1-landske aftagere både på engelsk og Y1-landske, men de fik ikke nogen respons. G13 havde heller ikke reageret på henvendelser. G13 er formentlig indehavere af en aftale om 200 ton kød, og der vil så muligt være et provisionskrav for konkursboet.

Der fortsatte med at komme mails til [udeladt] efter konkursen, hvori der stod noget med provision, og at det konkursramte selskab ikke kunne levere fremadrettet. Vidnet mener, at der blev sendt mails med det indhold i dagene efter konkursen og lige op til mødet den 26. juni. Vidnet troede, at det endte med, at G13 overtog leveringen, men de har ikke set noget materiale om det.

Foreholdt tiltaltes forklaring, afgivet til retsbog den 25. august 2017, side 7, sidste afsnit, hvoraf fremgår, at "tiltalte havde ikke før konkursen nogen ambition om at overdrage alle fakturaer til G13 i Y10-land. Det passer ikke, at fakturaerne ikke var forfaldne, og at der ikke var leveret noget på dem, eller at aftalen var, at tiltalte kun skulle finansierer den første ordre, og at de andre skulle overdrages til G13". Hertil forklarede vidnet, at det er en ny forklaring fra tiltaltes side. Vidnet har holdt mange møder med tiltalte, og vidnet har modtaget mange mails til firmaet. Vidnet har talt med tiltalte om, at der ikke var leveret noget i Y1-land. Vidnet fastholder, at det, tiltalte forklarede til ham, er som anført i referatet fra mødet den 26. juni 2015.

De mails, der kom ind til firmaet, var vist en korrespondance mellem tiltalte og ham, der var ansvarlig for G13 i Y10-land, om muligheden for at kunne levere til Y1-land, og at G13 kunne overtage faktureringen, og hvor meget tiltalte skulle have i provision herfor. G13 har også sendt en faktura til G5. Vidnet er i tvivl om, hvorvidt G5 har fået en faktura fra [udeladt].

Der har i konkursboet været en debitorliste, der var trukket fra det økonomisystem, tiltalte brugte. Der var et ret betydeligt antal debitorer, hvor beløbet stod som ubetalt, og der skulle være udeståender for mange millioner kr. Kurator sendte breve til alle debitorer med anmodning om at betale. Mange af kunderne havde imidlertid betalt, og de blev meget sure over at modtage rykkere. Der var en ekstern bogholder i Y30-by, der var ansat af tiltalte, men der var ikke blevet bogført noget i selskabet. Det var kun fakturaerne, der var tastet ind, og ikke betalinger. De fik ikke svar fra G5.

Forevist bilag 02-10-1-1-11, side 19, debitorliste, saldoliste den 3. juni 2015, saldo på 125 mio. kr., og side 23, mail af 28. juni 2015, kl. 19.20.

Hertil bekræftede vidnet at have modtaget mailen. Alle vidste, at der var betalt for nogle af fakturaerne, men når der ikke var afstemte konti, måtte man få alle debitor til at dokumentere, at der var betalt. Det viste sig, at der stort set ikke var debitorer, der ikke havde betalt. Likvidator advokat NJ oplyste til skifteretten, at der var udeståender for i alt 30-40.000 kr. Vidnet går ud fra, at de penge, der står anført i mailen om skyldige beløb fra Y1-land, må være de penge, der er betalt til G13 i Y10-land.

Tiltaltes selskab gik i frivillig likvidation den 31. maj 2015.

Vidnet var første gang i kontakt med tiltalte, efter at han gik konkurs den 3. juni 2015. De mødtes på en Cafe i Y31-by den 3. eller den 4. juni. Vidnet havde ikke forud for 3. juni 2015 talt med tiltalte, men havde måske talt med likvidator, advokat NJ. Vidnet mener ikke at have sagt, at der ikke skulle angives nogen moms. Likvidator ringede til vidnet og spurgte, om vidnet ville tage sagen.

Da de fik selskabets bilag udleveret af flere omgange, kunne de se, at der var en del hævninger, som helt åbenbart var af privat karakter, bl.a. fitness og biler i Tyskland. Der var også udbetalt løn til nogle personer, som man ikke vidste, hvem var. Vidnet ved, at der har været en masse overførsler, men har ikke set lønsedler. Vidnet har ikke kendskab til tiltaltes personlige skattefastsættelser.

Forevist bilag 08-10-2, SKATs afgørelse af 31. oktober 2016 om forhøjelse af tiltaltes personlige skat for 2014 og 2015. Hertil forklarede vidnet, at han fik kontoudtog og bilag, som SKAT fik en kopi af. Det var forventeligt, at SKAT ville ændre tiltaltes indkomstskat.

Udspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at de fik adgang til [udeladt]´s mailkonto. Der var mange mails med aftagere i Y1-land og fra NT fra G13 i Y10-land.

Forevist bilag 38-203-5-9, mail af 30. maj 2015 fra ZF til tiltalte. Vidnet oplyser, at det godt kan være en af de mails, han har set. Vidnet forstår mailen som, at der var levering på det parti kød til de 89.000 USD, og at de "8 confirmed" var mulige, men ikke egentlige aftaler, idet vidnet ikke har set en aftale. Det muligt, at de "8 confirmed" henviser til de andre fakturaer, men vidnet er ikke bekendt med, hvad der var aftalt. Vidnet kan ikke afvise, at det kunne have været en mundtlig aftale. Han eller medkurator havde ikke været i kontakt med ZF.

Den 26. juni 2015 fik de af tiltalte at vide, at der ikke var nogen handler. Vidnet har helt sikkert set mailen, men kan ikke lige umiddelbart huske den.

Vidnet har overordnet set sagen igennem, inden han mødte som vidne i dag. Vidnet har imidlertid ikke nøje gennemgået alle bilag før retsmødet. Vidnet har kigget i konkurssagen.

Der var to Y1-landske kunder, LA og G25.

Der var udstedt fakturaer til dem, men vidnet mener ikke, at det var rigtige handler. Der var ikke dokumentation for køb eller salg. G25 købte vist kødet fra G26. G25 var vist den anden aftager af kødet fra lageret i Y24-by. Det var vist i øvrigt G25, der afviste at modtage kødet.

Ordren til G5 på de 89.000 USD blev leveret, og ordren til G25 var også reel. Vidnet tror ikke, at han havde set nogen aftaler med G25.

Vidnet kunne huske, at det kød, G26 skulle levere til G25, havde svært ved at få lavet det rigtige halal-certifikat, så det kunne modtages i Y1-land. Som tidligere forklaret var kødet også var pakket forkert.

Det er muligt, at afvisningen af kødet også skyldtes problemer med halalcertificeringen.

Tiltalte var ikke var samarbejdsvillig med at aflevere bilag. Konkursboet fik ikke i alle sammenhænge det, de skulle bruge. I andre sammenhænge var tiltalte samarbejdsvillig. F.eks. var der købt en masse mobiltelefoner, de fik 4 udleveret, men kunne ikke få resten udleveret. De var i tvivl om, hvorvidt der var ansatte i firmaet, da der var ikke nogen ansættelseskontrakter. Der sås udbetalt løn. Der har ikke været anmeldt krav i Lønmodtagernes Garantifond på nær for så vidt angår en enkelt medarbejder JM. Medarbejdere skulle selv anmelde krav til Lønmodtagernes Garantifond. Det var ikke noget, konkursboet gjorde.

Forevist bilag 38-203-7-2, mail af 25. august 2015 fra tiltalte til vidnet. Vidnet bekræfter at have set mailen, der havde to ansættelseskontrakter vedhæftet.

Forevist bilag 38-203-7-3, mail af 15. september 2015 fra vidnet til tiltalte. Hertil forklarede vidnet, at han godt kan huske at have set mailen. Det var boets opfattelse, at der ikke var nogen realitet i ansættelsesforholdene. Der var f.eks. ikke foretaget bogføring i firmaet, da det var udført eksternt og sporadisk med bilag i mapper, men ikke bogførte bilag. Vidnet modtog bilagene fra tiltalte. Det var konkursboets opfattelse, at der ikke reelt var nogle ansatte i firmaet, og at der ikke havde været et forretningsomfang, der nødvendiggjorde ansættelse af flere medarbejdere. Der var ingen lokaler at arbejde ud fra, der var eksterne speditører og et eksternt frysehus til opbevaring af varerne. Der var konstateret handel med flere lande. Der var muligvis salg af få varer til Sverige, men det husker vidnet ikke.

Konkursboet har ikke henvendt sig til de personer, der stod som ansatte i firmaet. De to ansættelseskontrakter blev eftersendt et par måneder efter konkursen.

Foreholdt bilag 38-203-7-3, side 3, mail af 15. september 2015 kl. 14.26. Hertil forklarede vidnet, at man som kurator i et konkursbo får besked fra Lønmodtagernes Garantifond, hvis der anmeldes krav. Får de besked herom, sender kurator en skrivelse ud om, at hvis der kommer krav fra de nævnte medarbejdere, skal udbetalingerne stoppes. Mailen vedrører ikke anmeldelser, der allerede var modtaget.

Foreholdt samme bilag, mails af 15. september 2015 kl. 14.41-15.02. Hertil forklarede vidnet, at han ikke kan huske, at der havde været yderligere korrespondance om ansatte. Vidnet havde ikke kontaktet de medarbejdere, der står i mailen. Det så heller ikke ud som om, at de ansatte havde haft en mailadresse. Det var via selskabets udbyder, at kuratorerne fik adgang til selskabets mailkonto, [udeladt]." 

Personlige oplysninger

Tiltalte [udeladt] er ikke tidligere straffet.

Der er fremlagt personundersøgelse af 4. januar 2017.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han har oplevet trusler, overfald og afpresning i forbindelse med sagen, fordi der er nogen, der tror, at han har mange penge. Der har været planer om at kidnappe ham. Han har fået opkald fra politiet om, at han skulle passe på.

Han er blevet tilbudt job som indkøbschef i Y32-by i en svensk fødevarevirksomhed. Han er også blevet lovet job i Y26-land, men han tror han, at tager imod tilbuddet fra Sverige. Han søger job i Sverige for at få en ny start. Han har lidt arbejde lige nu i sit eget firma, hvor han får provision for formidling. Han er ikke momsregistreret.

Rettens begrundelse og afgørelse

Forhold 1-3

Indledning

Tiltalte har ikke bestridt, at han var ejer af og leder af [udeladt], og at det er ham, der har angivet moms og har haft kontakten til SKAT, herunder for så vidt angår betalingsaftaler, og i det hele har handlet på selskabets vegne.

Tiltalte har endvidere ikke villet bestride SKATs beregninger og afgørelser vedrørende moms for 1. og 2. kvartal 2014 og 1. og 2. kvartal 2015, herunder de opgørelser over indbetalinger og udbetalinger fra selskabet, der fremgår af SKATs tiltalebegæring af 15. juni 2016 med bilag 1-5, de opgørelser over indbetalinger og udbetalinger, der fremgår af bilag 1-5 til SKATs afgørelse af 5. oktober 2015, eller de fremlagte pengestrømsanalyser for 2014 og 2015, herunder størrelsen af den anførte underfakturering.

Tiltalte har endelig ikke villet bestride, at der er købt og solgt som vist i de fremlagte fakturaer med 20 handler fra den 2. juni til den 1. juli 2014 med bl.a. G1 A/S, med 19 handler fra den 13. november 2014 til den 26. februar 2015 med G4 ApS og G3 AB, og med 30 handler fra den 6. januar til den 11. maj 2015, herunder at handlerne har været tabsgivende.

Forhold 1a

Tiltalte har forklaret bl.a., at han i 2013 oprettede et ApS for at kunne købe og sælge kød og komme tilbage på markedet og knække de andre, og at han med vilje kørte med underskud og havde en plan for, hvordan han ville køre med underskud i 1 1/2 år og i foråret 2015 gå "brake even" og dermed i plus. De penge, der kom ind på kontoen, blev brugt til at købe nye varer med. Han brugte sin likviditet hele tiden. Han havde likviditet fra momsen. Det var ham, der angav moms i firmaet og lagde strategien. Der var altid penge på kontoen, og ellers var der betalingsaftaler med SKAT. Han brugte sin likviditet meget hurtigt og effektivt. Han har ikke købt den samme vare retur, men det er muligt, at han har købt samme mængde hjem, som han har solgt. De fremlagte handler med G4 ApS og G3 AB var ikke anderledes end andre handler, og han gik ud fra, at alle handler var med levering.

Han vidste godt, hvad han skyldte, og han har betalt afdrag og overholdt alle aftaler med SKAT. Det var en fejl, at han betalte 2 dage for sent i maj 2015. Under udlægsforretningen den 26. maj 2015 fremviste han fakturaer med ordrer fra Y1-land for samlet ca. 6 mio. kr., og han havde penge på sin konto. Han havde ordrer for samlet set 13 mio. kr. Han bad SKAT om henstand. Ugen efter konkursen ville han have haft 5-6 mio. kr. i likviditet. Hvis SKAT ikke havde forpurret hans strategi, ville der have været penge nok til at køre firmaet videre og betale moms.

I foråret 2015 kontaktede F1-bank ham og spurgte, om han havde brug for kreditfaciliteter, men han var mest interesseret i et tysk finansieringsselskab. Det tyske selskab ville overtage alle hans bankforretninger og købe kontrakten med Y1-land for fakturabeløbet. Aftalen var næsten i hus, da han gik konkurs.

UT har forklaret bl.a., at parringen af de 30 handler fra januar til maj 2015 skete ud fra oplysninger fra frysehuse om ind- og udleveringer af bestemte varepartier ud fra varenumre, og at der på den måde ikke var tvivl om, at det var et bestemt varenummer, der blev handlet. Han udarbejdede afgørelsen af 14. januar 2015 om sikkerhedsstillelse, fordi selskabet dels var i betydelig restance, og han kunne i systemet vedrørende indberettede salg i EU se, at selskabet indkøbte varer momsfrit i udlandet, ligesom virksomheden ikke på det tidspunkt havde afleveret regnskabsmateriale for 2. og 3. kvartal 2014.

Selskabets advokat sendte ham en mail, og der var et møde mellem vidnet, tiltalte og advokaten den 19. januar 2015, hvor de aftalte, at vidnet skulle gå videre med sagen, og at opgaven var at få overført restancen til inddrivelse og en hurtig afvikling af SKATs udestående. Tiltalte oplyste på mødet, at han kunne betale 1 mio. kr. "up front" og derefter endnu 1 mio. kr. På mødet blev det drøftet, at vidnet anså selskabet for en "missing trader" eller et skraldespandsselskab. Der kom imidlertid ingen indbetalinger fra tiltalte, men en efterangivelse af moms, og vidnet blev efterfølgende klar over, at tiltalte oprettede en elektronisk betalingsaftale i februar og derefter endnu en aftale i starten af marts måned. Var der oprettet en betalingsordning, kunne beløbet rent teknisk ikke gå til inddrivelse. Ordningen med betalingsaftaler elektronisk blev efter vidnets opfattelse administreret forkert.

Af selskabets bankkontoudtog fremgår, at saldo på kontoen den 31. december 2014, den 4. februar og den 5. marts 2015 var henholdsvis 3.688 kr. 222.613 kr. og 41.512 kr.

Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at tiltalte på selskabets vegne den 2. juni 2014 rettidigt angav moms for 1. kvartal 2014, at han den 10. juni 2014 anmodede SKAT om en betalingsaftale for sin gæld til SKAT, at SKAT den 25. juni 2014 meddelte, at der var indgået aftale om betaling af i alt 135.284,92 kr., og at tiltalte den 9. juli 2014 indbetalte det fulde skyldige beløb på aftalen.

For så vidt angår moms for 2. kvartal 2014 lægger retten efter bevisførelsen til grund, at tiltalte den 1. september 2014 rettidigt angav moms, at han på selskabets vegne den 8. september oprettede en elektronisk betalingsaftale for det fulde momstilsvar, herunder den forhøjelse af tilsvaret for 1. kvartal 2014, som SKAT den 19. august 2014 traf afgørelse om, og at han herefter rettidigt betalte de 5 første månedlige rater til og med raten den 8. februar 2015.

For så vidt angår moms for 3. kvartal 2014 lægger retten efter bevisførelsen til grund, at tiltalte den 1. december 2014 angav moms med i alt 3.386.888 kr., at han den 14. januar 2015 kontaktede SKAT for at få den hidtidige betalingsaftale udvidet, da han ikke kunne betale momsbeløbet, at SKAT afviste dette, før denne var betalt, og at tiltalte herefter den 28. januar 2015 indbetalte det resterende beløb på den hidtidige aftale, hvorefter han den 4. februar 2015 elektronisk oprettede en ny betalingsaftale, der bl.a. omfattede moms for 3. kvartal 2014. Den 16. februar 2015 kontaktede tiltalte SKAT i anledning af, at han den 4. februar 2015 havde efterangivet moms for 2. kvartal 2014, og SKAT afbrød samme dag betalingsaftalen af 4. februar, hvorefter tiltalte samme dag oprettede endnu en ny betalingsaftale med det fulde momstilsvar på 7,2 mio. kr.

For så vidt angår moms for 4. kvartal 2014 lægger retten efter bevisførelsen til grund, at tiltalte den 5. marts 2015 angav moms med 6,4 mio. kr., at han samme dag kontaktede SKAT og anmodede om en udvidelse af betalingsordningen med dette beløb, at SKAT herefter den 6. marts afbrød aftalen, og at tiltalte samme dag oprettede en ny betalingsaftale med det fulde momstilsvar på 13,7 mio. kr., hvoraf tiltalte betalte 1. månedlige rate rettidigt den 7. april, men 2. rate forsinket den 11. maj 2015.

For så vidt angår moms for perioden fra den 1. januar til den 1. juni 2015 lægger retten efter bevisførelsen til grund, at tiltalte ikke angav moms på vegne af selskabet, og SKAT fastsatte derfor den 1. juni og den 1. september automatisk et skyldigt foreløbigt tilsvar. Tiltalte har ikke anmodet om betalingsaftaler for disse beløb.

På denne baggrund finder retten efter en samlet vurdering, at tiltalte i hvert fald fra tidspunktet for modtagelsen af afgørelsen om sikkerhedsstillelsen den 14. januar 2015 og efter mødet den 19. januar hos SKAT, indså, at han ikke kunne betale selskabets skyldige moms for 4. kvartal 2014, som han angav den 5. marts 2015, og dermed overholde den betalingsaftale, han dagen efter oprettede elektronisk med et samlet beløb på 13,7 mio. kr., ligesom han i 2015 fortsatte med at opkræve moms på statens vegne, selv om han vidste, at han ikke kunne eller ville betale den skyldige moms til staten.

Retten har herved navnlig lagt vægt på det nærmere indhold af afgørelsen om sikkerhedsstillelse og det efterfølgende møde hos SKAT sammenholdt med indholdet af og hyppigheden af tiltaltes elektroniske kontakt med SKAT fra den 14. januar til den 6. marts 2015.

Retten har endvidere lagt vægt på, at selskabet fra november 2014 til ultimo 26. februar 2015 og fra januar til maj 2015 gennemførte 19 handler og 30 handler med systematisk underfakturering og med et samlet tab på henholdsvis 740.000 kr. og 1,3 mio. kr., og at handlerne efter sit mønster og nærmere indhold sammenholdt med UT’s og WL’s forklaring har karakter af momskarruselsvig.

Retten har endelig lagt vægt på indeståender på selskabets bankkonto og på, at der i 2015 samlet set er sket en underfakturering på ca. 4,26 mio. kr., og at den moms, der via selskabets handler er opkrævet på statens vegne, og som skulle angives og afregnes den 1. juni og den 1. september 2015, i 1. kvartal udgjorde 8,2 mio. kr. og i 2. kvartal udgjorde 3,5 mio. kr., i alt 11.729.375 kr.

Efter bevisførelsen, herunder UT’s og WL’s forklaring om, at der var tale om rigtige handler, at de ikke har kendskab til nogen, der ikke har fået leveret deres varer, at der var fragtbreve på de 19 handler med G3 AB og pengestrømme mellem selskaberne sammenholdt med JJ’s forklaring om handlerne og tiltaltes rolle, finder retten efter en samlet vurdering, at der ikke er ført bevis for, at tiltalte tillige har gjort sig skyldig i skyldnersvig efter straffelovens § 283, stk. 1, nr. 3.

For så vidt angår skyldig moms for 1.-3. kvartal 2014 finder retten efter en samlet bedømmelse, at det ikke mod tiltaltes benægtelse med den til domfældelse i en straffesag nødvendige sikkerhed er godtgjort, at tiltalte har haft forsæt til bedrageri over for SKAT.

Retten har herved navnlig lagt vægt på det nærmere indhold af betalingsaftalerne af 25. juni og 8. september 2014, at tiltalte rettidigt og korrekt den 1. december 2014 angav moms for 3. kvartal 2014 og den 14. januar 2015 kontaktede SKAT for at få sin betalingsaftale udvidet, at han den 28. januar 2015 indbetalte restbeløbet på den hidtidige aftale, ligesom han anmodede om en ny betalingsaftale, og at han den 4. februar 2015 oprettede en ny betalingsaftale, der bl.a. omfattede moms for 3. kvartal 2014.

Retten finder derfor, at det er bevist, at tiltalte ved sin adfærd har gjort sig skyldig i bedrageri efter straffelovens § 279 for et samlet beløb, der svarer til momstilsvaret for 4. kvartal 2014 på 6.424.641 kr. og for 2015 med et samlet momstilsvar på i alt 12.774.854,71 kr., i alt 19.199.495,71 kr.

Forhold 1b-1c

Tiltalte har forklaret bl.a., at det ikke var bevidst, at han ikke sendte retvisende bilag til UT, men at det var en fejl. Da han første gang skulle indberette moms for 1. kvartal 2014, manglede der nogle bilag, og der blev lavet en efterkontrol med hans revisor med en rettelse, der blev sendt ind.

Det var ham, der angav moms for 2. kvartal 2014. Der manglede bilag fra kunder. Han ville rette op på det og senere sende det til skat. Efterangivelsen for 2. kvartal 2014 skyldtes en fejl på 3 mio. kr. Han fortalte UT, at der var lavet nogle fejl i 1. og 2. kvartal, som han gerne ville rette op på.

Efter bevisresultatet i forhold 1a sammenholdt med bevisførelsen i øvrigt, herunder at forhøjelsen af momstilsvar for 1. kvartal 2014 ved afgørelse af 19. august 2014 var omfattet af betalingsaftalen af 8. september 2014, finder retten, at der ikke er ført det til domfældelse i en straffesag fornødne bevis for, at tiltalte forsætligt har fejlangivet moms for 1. og 2. kvartal 2014 i den hensigt at unddrage statskassen afgift i forbindelse med angivelserne.

Retten finder imidlertid, at forholdene efter bevisførelsen må tilregnes tiltalte som groft uagtsomme.

Retten frifinder derfor tiltalte for overtrædelse af straffelovens § 289 i disse forhold, men finder, at tiltalte herved har overtrådt momslovens § 81, stk. 1, nr. 1.

Forhold 1d

Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at tiltalte ikke angav moms på vegne af selskabet, der trådte i frivillig likvidation den 29. maj og blev erklæret konkurs den 3. juni, at SKAT derfor henholdsvis den 1. juli og den 1. oktober 2015 registrerede en foreløbig fastsættelse af momstilsvaret på 3.357.000 kr. for 1. kvartal 2015 og på 4.413.000 kr. for perioden 1. april - 31. maj 2015, og at der på baggrund af en efterfølgende analyse af bevægelserne på selskabets konto kunne opgøres et yderligere momskrav, således at momskravet samlet set udgjorde 11.729.375 kr.

Efter bevisresultatet i forhold 1a sammenholdt med kurator MP’s forklaring og UT’s forklaring om beregningen af moms for 2015, den manglende bogføring og kontakten til tiltalte og de fremlagte opgørelser over indbetalinger og udbetalinger i bilag til SKATs afgørelse af 5. oktober 2015, ansvarsredegørelse af 15. juni 2016 og oplysningerne i SKATs brev af 26. august 2015, der ikke er bestridt af tiltalte, finder retten det herefter godtgjort, at tiltalte tillige har gjort sig skyldig i forsøg på grov momssvig efter straffelovens § 289 i forbindelse med moms for 2015.

Retten har endvidere lagt vægt på, at SKAT i forlængelse af afgørelse af 27. oktober 2014 den 5. maj 2015 sigtede tiltalte for overtrædelse af momslovens § 81 i forbindelse med moms for 3. kvartal 2013 i selskabet [udeladt].

Tiltalte findes derfor skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.

Forhold 2

Tiltalte har forklaret bl.a., at de fakturaer vedrørende Y1-land, han fremviste for PL, dækkede over rigtige regninger. De var lavet i samarbejde med ambassaden, og det var ordrer på 200 ton kød, og der lå reelle aftaler bag. Han havde indgået en samarbejdsaftale med G13 i Y10-land, der ville give et overskud på ca. 600.000 kr. om måneden. Han var ikke klar over, at der ikke kunne gøres udlæg i udenlandske fakturaer.

PL har forklaret bl.a., at tiltalte fremviste en udenlandsk faktura til Y1-land på 780.000 USD, og at det vedrørte fremtidige leveringer. Vidnet dannede sig ingen mening om, hvorvidt den fremviste faktura dækkede over en aftale, da den ikke kunne gøres til genstand for udlæg.

Havde hun syntes, at det var af betydning, og at fakturaen så fabrikeret ud, ville hun have noteret det i deres system.

Kurator MP har forklaret bl.a., at det var kurators opfattelse, at det parti kød til G5 i Y1-land, der blev stoppet i Y10-land og sendt retur, skulle leveres til Y1-land, og at den første faktura af 21. april på 89.639,64 USD efter boets opfattelse var leveret.

Aftalen om leverance af 200 ton kød var en rammeaftale, men der skulle laves en prøveordre først. G13 i Y10-land var formentlig nu indehavere af en aftale om 200 ton kød. Der fortsatte med at komme mails til selskabet efter konkursen, hvor der stod noget om provision, og at selskabet ikke kunne levere fremadrettet, samt om muligheden for, at G13 kunne overtage faktureringen. Vidnet kunne ikke afvise, at der kunne have været en mundtlig aftale bag de fremviste 8 fakturaer.

Under disse omstændigheder sammenholdt med udlægsbladets indhold og ordlyden af mail af 30. maj 2015 fra ZF til tiltalte med angivelse af "as we have only the documents of 1 shipment of the 8 confirmed", finder retten efter en samlet vurdering, at det ikke mod tiltaltes benægtelser er bevist, at de fremviste fakturaer var urigtige og ikke dækkede over reelle aftaler, og at formålet med at fremvise fakturaerne var at forsøge at begå bedrageri over for SKAT.

Efter bevisførelsen finder retten i forlængelse heraf endvidere, herunder efter de afgivne forklaringer fra tiltalte og MP om mødet på kurators kontor den 26. juni 2015 samt mødereferatet, der på visse punkter understøtter tiltaltes forklaring i retten, at der ikke er ført det til domfældelse i en straffesag fornødne bevis for, at tiltalte har haft forsæt til skyldnersvig som anført i den subsidiære tiltale.

Tiltalte frifindes derfor i dette forhold.

Forhold 3

Efter rettens bevisresultat i forhold 2 og efter bevisførelsen i øvrigt finder retten, at der ikke er ført det til domfældelse i en straffesag fornødne bevis for, at tiltalte ved fremvisningen af fakturaer til Y1-land under udlægsforretningen havde forsæt til at afgive urigtige og/eller vildledende oplysninger.

Tiltalte frifindes derfor i dette forhold.

Forhold 4

Tiltalte har forklaret bl.a, at det var ham, der ledede selskabet, og at det godt kan være, at han har spurgt UT, om han kunne angive moms for selskabet på vegne af ham. Han afleverede alle sine bilag til UT, og der var også angivelse af moms. Han havde indestående fakturaer på omkring 800.000 kr., så der skulle være penge til momsen.

UT har forklaret bl.a., at modus for handel med kød var den samme som i [udeladt] med køb i EU og videresalg i Danmark. Vidnet oplyste tiltalte om, at der med hans baggrund ville være ekstra fokus på ham. Der var ikke angivet nogen moms ved angivelsesfristerne den 1. juni og den 1. september 2015. Der var derfor lavet en foreløbig fastsættelse af momstilsvar. Det var kontoudtog fra F2-bank og oplysninger fra kurator, der dannede baggrund for afgørelsen af 4. januar 2017 om ændring af momstilsvaret for 2015 og 2016 med i alt 904.701 kr., og afgørelsen blev ikke påklaget.

På denne baggrund og efter bevisførelsen i øvrigt, herunder udskrifter fra selskabets skattekonto og selskabets kontoudtog samt salgsfakturaer fra bogføringssystemet E-conomics, finder retten efter en samlet bedømmelse, at det er bevist, at tiltalte i perioden fra den 1. oktober 2015 til den 12. januar 2016 undlod at angive selskabets moms, og at dette skete med forsæt til at unddrage statskassen afgift med i alt 904.701 kr.

Retten har herved endvidere lagt vægt på, at tiltalte kort tid efter det skattemæssige forløb og konkursen i [udeladt] indtrådte som direktør i [udeladt] og der fortsatte handlen med fødevarer uden at angive moms.

Tiltalte findes derfor skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.

Strafudmåling

Straffen fastsættes til fængsel i 3 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, og § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1, jf. til dels straffelovens § 21, og momslovens § 81, stk. 1, nr. 1.

Henset til størrelsen af det beløb, der er bedraget for i forhold 1a og karakteren af forholdet, finder retten, at dette skal henføres under straffelovens § 286, stk. 2.

Retten har ved straffens udmåling lagt vægt på, at tiltalte samlet set forsætligt har unddraget staten moms med i alt 20.104.196,71 kr., og at tiltalte groft har misbrugt momsregistreringen og reglerne om opkrævning af moms på statens vegne.

Retten har endvidere i skærpende retning lagt vægt på, at tiltalte kort tid efter konkursen i [udeladt] (tidligere [udeladt]) indtrådte som direktør i [udeladt], hvor han fortsatte handlen med fødevarer, herunder import af fødevarer fra EU, uden at angive og betale skyldig moms.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 20.000.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Forvandlingsstraffen fastsættes til fængsel i 3 måneder.

Retten tager påstanden om rettighedsfrakendelse til følge, og frakendelsen fastsættes til 5 år, jf. straffelovens § 79, stk. 2, 1. pkt. og 2. pkt., og stk. 3.

Retten har lagt vægt på, at tiltaltes handlemåde i sagen, herunder at tiltalte har unddraget moms i to selskaber, indebærer en så nærliggende risiko for, at han på ny vil misbruge retten til at drive personlige virksomhed inden for handel med import af fødevarer, eller at han på ny vil misbruge sin indflydelse på et selskab, at betingelserne for at følge anklagemyndighedens påstand om rettighedsfrakendelse er opfyldt, dog således, at retten under hensyn til bevisresultatet og forholdets grovhed finder, at frakendelsen skal ske i 5 år.

Retten tager erstatningspåstanden til følge som nedenfor bestemt.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Tiltalte skal straffes med fængsel i 3 år og 6 måneder.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 20.000.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Forvandlingsstraffen for tillægsbøden er fængsel i 3 måneder.

Tiltalte frakendes retten til at drive selvstændig virksomhed med handel med import af fødevarer samt frakendes retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.

Frakendelsen sker i 5 år fra endelig dom. Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Tiltalte skal inden 14 dage til SKAT betale 22.406.669 kr. med tillæg af procesrente fra denne doms dato.

……………………………………………………………………………

Østre Landsrets dom af den 16. maj 2018, sags nr. S-2563-17:

Byrettens dom af 11. september 2017 (15-11246/2016) er anket af T, der har nedlagt endelig påstand om frifindelse i forhold la, samt i øvrigt formildelse.

Anklagemyndigheden har nedlagt endelig påstand om frifindelse i forhold 1a samt stadfæstelse af straffen og rettighedsfrakendelsen, dog nedsættelse af tillægsbøden til 15.736.538 kr.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt endelig påstand om, at byrettens afgørelse om erstatning ændres således, at tiltalte skal betale 15.751.538 kr. i erstatning.

Forsvareren har bestridt erstatningskravet vedrørende forhold 1d på 11.729.375 kr., men har ikke i øvrigt haft bemærkninger til erstatningskravet.

Tiltalte har ikke givet møde under ankesagen.

Landsrettens begrundelse og resultat

I overensstemmelse med parternes samstemmende påstande frifindes tiltalte i forhold 1a.

Straffen fastsættes til fængsel i 2 år, jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. l, jf. til dels straffelovens § 21, samt momslovens § 81, stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 89.

Tiltalte skal endvidere betale en tillægsbøde på 9.850.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Landsretten har ved straffastsættelsen lagt vægt på forholdenes karakter og omfang, herunder størrelsen af de unddragne beløb. Landsretten har endvidere ligesom byretten henset til, at tiltalte kort tid efter konkursen i anpartsselskabet G24 indtrådte som direktør i G27 ApS, hvor han fortsatte handlen med fødevarer, uden at der blev angivet og betalt skyldig moms.

Landsretten finder ikke, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at der er grundlag for at tage anklagemyndighedens påstand om rettighedsfrakendelse i medfør af straffelovens § 79, stk. 2, 1. og 2. pkt. til følge. Der er herved lagt vægt på, at tiltalte var ustraffet på gerningstidspunkterne samt på forholdenes karakter og omfang.

For så vidt angår spørgsmålet om erstatning udtaler de juridiske dommere:

Forsvareren har ikke bestridt erstatningskravet på 176.721 kr. vedrørende forhold 1b, kravet på 2.904.741 kr. vedrørende forhold le, og kravet på 904.701 kr. vedrørende forhold 4. Forsvareren har derimod bestridt erstatningskravet på 11.729.375 kr. vedrørende forhold 1d under henvisning til, at tiltalte alene er fundet skyldig i forsøg på grov momssvig efter straffelovens § 289.

Det lægges efter byrettens bevisresultat i forhold 1d og sagens oplysninger til grund, at der for den i forhold 1d omhandlede periode blev unddraget moms med 11.729.375 kr., og tiltalte, der er fundet skyldig i overensstemmelse med tiltalen i forhold Id, findes herefter erstatningsansvarlig herfor,

Erstatningspåstanden tages derfor til følge med 15.751.538 kr.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Byrettens dom i sagen mod T ændres, således at T straffes med fængsel i 2 år.

T skalbetale en tillægsbøde på 9.850.000 kr.

Forvandlingsstraffen for tillægsbøden er fængsel i 60 dage.

Byrettens bestemmelse om rettighedsfrakendelse udgår.

T skal inden 14 dage til SKAT betale 15.751.538 kr. med tillæg af procesrente fra den 11. september 2017.

Byrettens afgørelse om sagsomkostninger stadfæstes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.