På baggrund af foretagne prisfastsættelser, annoncer, erfaringsmateriale mv. udarbejder Motorstyrelsen Niveaulister. Listerne angiver nypris samt handelsværdi for en række køretøjer i almindelig vedligeholdt stand, typisk inklusive normalt ekstraudstyr og typisk med normalt kilometertal for køretøjstypen, for en række gængse motorkøretøjer.
Alle Niveaulisterne viser også værditab i procent.
Det er derfor i flere tilfælde muligt, at anvende Niveaulister som en del af sammenligningsgrundlaget for prisfastsættelse for øvrige køretøjer, med sammenlignelig værditabsprofil.
Brancherepræsentanter har indflydelse på Niveaulisterne via Dialoggruppen for Niveaulister, der er et underudvalg til Motorkontaktudvalget.
Til denne ajourføring har det dog af tidsmæssige og organisatoriske årsager ikke været muligt at afholde møde i Dialoggruppen.
Hvis der er Niveauliste for det pågældende køretøj der skal prisfastsættes, anvendes denne af Motorstyrelsen enheder, dog med regulering for afvigende stand, km-stand, ekstraudstyr og anvendelse, for det konkrete køretøj.
Køretøjet skal både modelmæssigt, udstyrsmæssigt og i forhold til km-tal være sammenligneligt, for at være omfattet direkte af Niveaulisten.
Afviger km tallet for det konkrete køretøj væsentligt, skal der altid tages stilling til, om den beregnede prisafvigelse for km-afvigelsen er realistisk i forhold til markedssituationen.
Afviger udstyrssammensætning for det konkrete køretøj på væsentlige/vigtige punkter, skal der altid tages stilling til, om den beregnede prisafvigelse for afvigelsen er realistisk i forhold til markedssituationen.
Motorstyrelsen tager udgangspunkt i annoncerede priser, og anvender følgende principper ved niveau-fastsættelse:
De dyreste og billigste annoncerede tages ikke med (afvigende priser).
Lave priser: Der tages hensyn til afhentningstilbud, køretøjer uden syn og køretøjer uden afgift.
Høje priser: Der tages hensyn til priser, der er over 3 måneder gamle (lange liggetider), mærkeforhandleres egne modeller (typisk dyrere køretøjer, bl.a. pga. udvidede garantiordninger mv.).
Fradrag på 5 % for gennemsnitlig opnåelig rabat. Der skal altså IKKE fradrages annoncerabat i forhold til Niveauerne på listerne.
Tillæg/fradrag for afvigende kilometertal efter beregning. Køretøjer med væsentligt afvigende km-tal vægtes ikke.
Tillæg/fradrag for udstyr (skønnet ud fra detailteksten på de annoncerede køretøjer). Køretøjer med væsentligt afvigende udstyr vægtes ikke.
Specielt ved ældre modeller. Der skeles til private annoncer.
Specielt vedrørende nye modeller: Der skeles til nypriser, mindstebeskatningspriser og opnåelige rabatter.
Der tilstræbes et vist ensartet "prisflow" i prisniveauerne, både mellem de enkelte årgange, og mellem de forskellige modeller på den enkelte liste.
Gældende Niveaulister incl oversigter, med nypriser og handelspriser, i pdf format, med søgemulighed:
Planlagte ajourføringstidspunkter for Niveaulister:
2. onsdag i november 2018
2. onsdag i februar 2019
2. onsdag i maj 2019
4. onsdag i august 2019
Med venlig hilsen
Motorstyrelsen