Dato for udgivelse
17 jul 2018 12:15
Til
Importører af varer fra 3. lande
Sagsnummer
18-1178085
Ansvarlig styrelse
Toldstyrelsen
Ved spørgsmål, kontakt
72 22 18 18
Resumé

Det er tid til ansøgning om toldsuspension eller toldkontingent med virkning fra 1. juli 2019 (juli-2019-runden). Blanket indsendes senest 25. august 2018.


Det fremgår af Kommissionens vejledende meddelelse (2011/C 363/02) om autonome toldsuspensioner og toldkontingenter, at virksomheder i Fællesskabet kan indføre råvarer, halvfabrikata og i visse tilfælde færdige komponenter toldfrit eller til en reduceret told.

Hvad er betingelserne?

De indførte varer skal indgå i en produktion i Fællesskabet

  • Der må ikke være produktion af de pågældende råvarer m.v. eller af tilsvarende varer i EU

  • Der skal være tale om en forventet årlig toldbesparelse på mindst 15.000 Euro

    Anmodning om toldsuspension eller toldkontingent skal afgives på blanketten, der er angivet i Kommissionens meddelelse i bilag I og II:

    Blanketten udfyldes på engelsk og fremsendes i nævnte fil-format.

    Første og anden del i bilag I sendes samlet i én fil  (i Word-format)

  • Tredje del i bilag I sendes i én fil (i Word-format)

  • Bilag II (Declaration) sendes i én fil (underskrevet - i PDF-format)

    For at sikre en lettere gennemgang og behandling af ansøgningerne i Kommissionen, anmodes ansøgerne om at vedlægge alle relevante oplysninger og teknisk information/dokumentation vedrørende det ansøgte produkt.

    Ansøgning om suspension af tolden, eventuelt i form af et toldkontingent, med virkning fra den 1. juli 2019 skal være Kommissionen i hænde senest den 14. september 2018.

    For at sikre rettidig fremsendelse til Kommissionen, bedes anmodninger indsendt til SKAT senest den 25. august 2018.

    Ansøgningen sendes via www.skat.dk - TastSelv, Told (import/eksport) ® Toldsuspensioner/ kontingenter.

    I den Juridiske Vejledning, Told, afsnit F.A.6 og F.A.7, er der mere information om toldsuspensioner og toldkontingenter. Den seneste udgave af den Juridisk Vejledning kan findes på SKAT.dk/Jura.