Dato for udgivelse
02 Jul 2018 01:00
Til
Virksomheder beskæftiget med Motorregistret
Ansvarlig styrelse
Motorstyrelsen
Ved spørgsmål, kontakt
72 22 18 18
Resumé
Med virkning fra den 1. juli 2018 er der sket visse opdateringer i Motorregistret. Nye satser for periodiske afgifter (Brændstofafgiftsloven). Offentliggørelse af priser mv. Ny ordning med udlevering af prøvemærker hos synsvirksomheder.
Rettede fejl: Køretøjer med klausul 410, Frikørte taxier, Anmodning om værdifastsættelse efter genberegning.
Motorregistret
Motorregistret opdateres med virkning fra den 1. juli 2018 med følgende:
Ændringer i Motorregistret
Nye periodiske afgifter - Brændstofforbrugsafgiftsloven
Motorregistret er ajourført med de nye satser for periodiske afgifter, der er trådt i kraft pr. 1. juli 2018.
De nye satser er en del af Bilpakken (L4), omtalt i Nyhedsbrev af 16. november 2017
Offentliggørelse af priser mv.
Det er nu muligt for alle køretøjer i registret at se oplysninger om afgiftsgrundlag, den beregnede registreringsafgift og den betalte afgift. Køretøjer kan fremsøges via registrerings- eller stelnummer.
Offentliggørelsen er en del af Bilpakken (L4), omtalt i Nyhedsbrev af 16. november 2017
Udlevering af prøvemærker.
Motorregistret er tilrettet, så det kan håndtere den nye ordning med udlevering af prøvemærker hos synsvirksomheder.
Virksomheder og personer med dansk adresse, der har bestilt prøvemærker på skat.dk, kan fra 1. august få udskrevet de bestilte prøvemærker hos de synsvirksomheder, der har tilmeldt sig ordningen. Der er pt. 65 synsvirksomheder, der har tilmeldt sig ordningen, og der er tilkendegivelser om, at der nok kommer omkring 200 flere.
Fejlrettelser
Rettelse af fejl for køretøjer med klausul 410.
Der kan nu ændres sekundær bruger og foretages pladeskift for køretøjer med klausul 410, hvor primær bruger har P-nummer.
Rettelse af fejl for frikørte taxier.
Frikørte taxier kan nu i alle tilfælde genregistreres.
Rettelse af fejl vedrørende værdifastsættelse efter genberegning.
Der kan nu i alle tilfælde anmodes om værdifastsættelse efter genberegning.'
Rettelse af fejl vedrørende fradrag for toldsyn.
Der gives nu i alle tilfælde fradrag for toldsyn for veterankøretøjer i original stand.