Dato for udgivelse
31 jan 2018 08:26
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
06 dec 2017 09:40
SKM-nummer
SKM2018.47.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
18-2677/2017
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Straf, prøvesag, indberetninger, løn, indeholdelser
Resumé

T var tiltalt for som ejer af en virksomhed forsætligt eller groft uagtsomt ikke rettidigt at have opfyldt sin pligt til at indberette løn samt størrelsen af det samlede beløb af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for 5 ansatte til Indkomstregistret for oktober måned 2015 med frist til den 10. november 2015 trods tidligere vejledning herom.

T forklarede at hun vidste at hun blev registreret som ejer af virksomheden og havde modtaget kopi af registreringsbevis fra Erhvervsstyrelsen, men havde aldrig arbejdet i virksomheden. Det var ikke meningen, at hun reelt skulle drive forretningen eller arbejde i den. Andre havde kendskab til virksomhedens forhold, rådede over dens midler og købte ind. De ville ikke have, at pengene gik ind på hendes konto. De kunne ikke selv stå som ejere. Hun var ikke tilstede under kontrolbesøgene fra SKAT og har ikke hørt om dem, ligesom hun ikke har set de breve, SKAT har sendt til virksomhedens adresse. Hun har ikke nøgle til virksomhedens postkasse. Hun havde kun en enkelt gang, den 29. juni 2015, haft telefonkontakt med SKAT, hvor virksomhedens revisor også var tilstede, men blev først langt senere klar over alvoren af de problemer, der var i forhold til SKAT.  SKAT havde tilkendegivet, at en række forhold ikke var i orden, og at der skulle føres en logbog, hvilket hun havde bekræftet fremover ville blive gjort. Hun har ikke set det brev SKAT sendte efter mødet. Hun har ikke selv indberettet løn og kendte ikke fristerne. Hun havde spurgt ind til det hos de andre, men havde fået at vide, at der var styr på det hele. Når hun var forbi forretningen, så hun i logbogen og kunne se der var skrevet en masse i den og gik derfor ud fra indberetninger var foretaget.

Byretten fandt T skyldig i tiltalen og T idømtes en bøde på 10.000 kr. Forholdet vurderedes til at være begået ved grov uagtsomhed. Retten lagde vægt på, at T havde accepteret at blive registreret som ejer af virksomheden. Hun havde under samtalen med SKAT den 29. juni 2015 ikke tilkendegivet, at det var en anden, der drev virksomheden og hun havde givet SKAT det indtryk, at der ville blive rettet op på de problemer, der var i forhold til SKAT. Hun satte sig efter mødet ikke ind i virksomhedens forhold og sikrede sig ikke, at de forhold, som SKAT havde påtalt blev bragt i orden.

Reference(r)

Skattekontrollovens § 14, stk. 2, jf. § 7, stk. 1, nr. 1 og stk. 2, nr. 3, jf. indkomstregisterlovens § 4, stk. 1, 1. pkt., jf. § 3, stk. 1, nr. 1

Henvisning

-

Byrettens dom af den 3. december 2017, sags nr. 18-2677/2017

Parter

Anklagemyndigheden

Mod

T

Afsagt af Byretsdommer

Annemarie Harsberg (retsassessor)

Sagens oplysninger

Anklageskrift er modtaget den 9. maj 2017.

T er tiltalt for overtrædelse af

Skattekontrollovens § 14, stk. 2 jf. § 7, stk. 1, nr. 1 og stk. 2, nr. 3 jf. indkomstregisterlovens § 4, stk. 1. 1. pkt., jf. § 3, stk. 1 nr. 1,
ved forsætligt eller groft uagtsomt som ejer af G1, Cvr. nr. …11, at være ansvarlig for, at firmaet undlod rettidigt at opfylde sin pligt til vedrørende 5 ansatte at indberette udbetalt eller godskrevet løn m.v. samt ·størrelsen af det samlede beløb af indeholdt a-skat og arbejdsmarkedsbidrag til indkomstregistret for oktober måned 2015 medfrist 10. november 2015 trods tidligere vejledning herom.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en bøde på 10.000 kr.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

T har forklaret, at hun en enkelt gang, den 29. juni 2015, har haft telefonkontakt med SKAT. Hun blev først langt senere klar over alvoren af de problemer, der var i forhold til SKAT. Hun blev af revisor IP registreret som ejer pr. 1. januar 2015, da hun var kæreste med indehaveren SR’s søn VS, og idet SR var meget syg. Hun vidste at hun blev registreret som ejer. Der blev ikke udarbejdet overdragelsesdokumenter. Hun har ikke skrevet under på noget. SR ønskede, at VS overtog forretningen, hvilket han imidlertid ikke kunne, da han skulle afsone en straf og havde gæld. SR skulle fortsætte i virksomheden, indtil VS efter et halvt år havde afsonet sin dom. VS’s kreditorer skulle ikke kunne gå efter forretningen, og SR skulle have førtidspension, hvorfor han ikke kunne stå som ejer af en forretning. Hun har aldrig arbejdet i virksomheden. Hun arbejdede på en færge fra Y1-by til Norge. Hun arbejdede 14 dage og var hjemme i 14 dage. Hun har sommetider arbejdet en ekstra uge på færgen. VS blev løsladt i slutningen af juni 2015 og begyndte at arbejde i pizzariaet. Hun var på besøg i pizzariaet 3-4 gange om ugen, når hun var hjemme. Virksomheden lukkede den 7. februar 2016.

Hun var ikke tilstede under kontrolbesøgene fra SKAT og har ikke set nogen af de breve, SKAT har sendt til virksomhedens adresse, eller hørt om kontrolbesøgene. Hun vidste, at IP var virksomhedens revisor. Hun sad sammen med IP, da den 29. juni 2015 havde en længere samtale med SKAT. SKAT tilkendegav, at en række forhold ikke var i orden, og at der skulle føres en logbog. Hun bekræftede, at det fremover ville blive gjort. SKAT har ikke efterfølgende kontaktet hende. Alt er sendt til forretningen. Hun havde ikke nøgle til forretningens postkasse. Hun tilkendegav over for VS, SR og IP, at det ikke var i orden, at det skulle falde tilbage på hende. Hun talte med VS om, at de mangler, som SKAT havde påpeget, skulle bringes i orden. Hun vidste, at der skulle indberettes løn til SKAT, men ikke hvornår. Hun spurgte indtil det efterfølgende, og fik at vide, at der var styr på det hele. Hun har ikke selv indberettet løn. Når hun var forbi forretningen, så hun i logbogen, og der var skrevet en masse i den. Hun gik ud fra, at indberetninger var foretaget. Hun har ikke hørt om, at der var problemer med Nem-ID. Hun kendte til en kontrol, hvor VS havde været til stede. Hun havde ikke kontakt med revisor efter samtalen med SKAT den 29. juni 2015. SR stod for det hele. Det var ikke meningen, at hun reelt skulle drive forretningen eller arbejde i den. Hun har ikke set det brev, SKAT har sendt efter samtalen den 29.juni 2015. SR havde kendskab til virksomhedens forhold, rådede over dens midler og købte ind. Han ville ikke have, at pengene gik ind på hendes konto. Hun modtog fra Erhvervsstyrelsen en kopi af registreringen af firmaet. Hun har kendt VS, siden de var 17 år. De gik fra hinanden i 2016 efter at have boet sammen i 5 år. Hun har gennemført folkeskole og handelsskolens grundforløbsamt taget et adgangs kursus på universitetet. Hun har arbejdet 7½ år hos G2. Hun har aldrig lært noget om administration af virksomheder eller produktion af pizzaer. Hun har tre konti i F1-bank. Beløb fra G3 er aldrig gået ind på hendes konti. Hun har ikke betalt driftsudgifter. Kontonummeret på det under sagen fremlagte bilag tilhører ikke hende.

SR har som vidne forklaret, at han har haft pizzariaet fra 2001. Tiltalte blev registreret som ejer, da han blev syg og ikke kunne arbejde. Det var ikke revisors forslag. Revisor foretog registreringen. SR sørgede for underskrifter. Virksomheden lukkede i begyndelsen af 2016. Han arbejdede i nogle måneder i 2015 sammen med sin søn og nogle ansatte. Tiltalte arbejdede ikke i virksomheden. Hun havde ikke forstand på regnskaber. Hun har været på besøg i pizzariaet. Han snakkede lidt med hende om det økonomiske. Driften gav ikke overskud. Hans søn VS kunne ikke overtage virksomheden. T har ikke tjent penge på virksomheden og har ikke modtaget nogen beløb fra den. VS anbefalede, at T overtog virksomheden. Revisor foretog det praktiske vedrørende ejerskiftet. Han har ikke set nogen breve fra SKAT. Breve fra SKAT blev afleveret til revisor, Han omtalte dem ikke for tiltalte og har ikke afleveret breve fra SKAT til hende. I 2015 fortalte tiltalte, at SKAT havde været på besøg. Han kan ikke huske, om han fortalte tiltalte om SKATs besøg i perioden fra marts til juni måned 2015. Han sagde til tiltalte, at papirerne var afleveret til revisor. Han hørte, at revisor ikke kunne indberette til SKAT. Han er ikke klar over, om han drøftede dette med tiltalte. På et tidspunkt sagde tiltalte, at de skulle få styr på det. Han havde kontakten til revisor. Når der var problemer, kontaktede han revisor.

VS har som vidne forklaret, at han ikke ved, hvorfor tiltalte blev registreret som ejer. Det var meningen, at han skulle overtage virksomheden i starten af 2015, men han havde gæld og afsonede en dom fra slutningen af 2014 til først på sommeren 2015. Herefter gik han i skole og arbejdede nogle timer i pizzariaet, mest i weekenderne. Tiltalte arbejdede ikke i virksomheden. De var kærester i 2015. Hans far kunne ikke holde til presset, og vidnet skulle derfor overtage virksomheden. Hans far og revisor udførte papirarbejdet. Han ved ikke noget om det, der er gået galt i virksomheden. 1 2015 så han nogle papirer fra SKAT, som hans far havde modtaget. Han læste dem ikke. Han fik at vide, at der ikke havde været styr på papirerne. Han talte med revisor for at hjælpe sin fader. Revisor var i gang med at få overblik over det. Tiltalte tilkendegav ikke, at de skulle få styr på det.

Revisor IP har som vidne forklaret, at han blev revisor for virksomheden i 2010. Den blev drevet af SR indtil 2015. Pr. 1. januar 2015 blev tiltalte registreret som ejer. Der skete ingen ændringer i driften. Han er ikke klar over, hvorfor tiltalte blev registreret som ejer. Tiltalte var aldrig til stede i butikken. SR forestod den daglige kassebogføring. Vidnet afhentede kassebøger og forestod bogføring, momsregnskab og lønsedler. SR havde dårligt helbred og søgte pension. Det var derfor ikke hensigtsmæssigt, at han drev selvstændig virksomhed.
Der skete kun ændring i momsregistreringen. Der blev ikke betalt et beløb i forbindelse med overdragelsen og ikke udarbejdet nogen papirer. Han var ikke involveret i registreringen af tiltalte som ejer. Han antager, at SR foretog denne. Han var et par gange om måneden i virksomheden. Han aftalte med SKAT, at SKAT kunne foretage indberetning vedrørende løn, da der var problemer med at få det til at fungere. Tiltalte har ikke modtaget løn fra virksomheden og var ikke i forretningen, der blev drevet af SR. Tiltalte ville blive beskattet af et eventuelt overskud, men der var kun penge til at holde forretningen i gang. Han tror ikke, at VS skulle overtage virksomheden.
Ejeren af lejemålet ville benytte det til boligformål, så det var begrænset, hvor længe virksomheden ville kunne fortsætte. Virksomheden blev pålagt at føre logbog. Han har været i kontakt med SKAT flere gange. Han kunne se af kassebogen, at der ikke blev betalt A-skat. I 2015 begyndte virksomheden at opbygge en større gæld. Der blev indeholdt A-skat, men den blev ikke af­regnet. Han kom i kontakt med SKAT i marts/april 2015. Han drøftede ikke med SKAT, at tiltalte ikke var i virksomheden. Det kan godt passe, at han har sagt, at tiltalte drev virksomheden. Hvis han var skattemedarbejder, kunne han godt tænke, at det var proforma. Tiltalte havde intet med forretningen at gøre. Han talte først med tiltalte om problemerne med SKAT i 2016, efter at virksomheden var lukket. Der var problemer med at indberette til SKAT, idet han manglede nogle koder. Han måtte derfor have SKAT til at foretage indberetningen. Han anmodede ikke tiltalte om koder. Han husker ikke telefonsamtalen den 29. juni 2015. Han mener, at han har deltaget i enkelte møder med SR og tiltalte. Han kan ikke huske, om de drøftede de forhold, som SKAT havde påpeget. Tiltalte var ikke skyld i og havde ingen indsigt i de forhold, som SKAT påpegede. SR havde lidt mere indsigt. Han kunne måske havde gjort lidt mere for at få fat i nogle koder. Han ville have anbefalet tiltalte at komme ud af virksomheden. Han kan se nu, at tiltalte skulle have haft bedre rådgivning. Han tilkendegav, at han ville udføre det arbejde, han var blevet antaget til, dvs. momsregnskaber, lønsedler og den daglige bogføring. Han modtog en liste over, hvem der havde været på arbejde, timeløn og antal timer, hvorefter han beregnede A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Han var bekendt med, at A-skat og arbejdsmarkedsbidrag ikke blev betalt i fuldt omfang. Han var ikke antaget til at foretage indberetninger til e-indkomstregisteret. Han var ikke klar over, hvordan virksomheden forholdt sig vedrørende henvendelser fra SKAT. Dankortkontoen stod i SR’s  navn. Den skulle overføres til tiltalte. Han er ikke klar over, om det skete. Han ved ikke, hvilket pengeinstitut virksomheden benyttede.

OA, SKAT, har som vidne forklaret, at hun har skrevet notaterne i sagen, bilag 5-3 og bilag 1-1-3. Baggrunden for, at virksom­heden blev udtaget til kontrol, var problemer med forrige ejer. Kontrolbesøget omfattede alle virksomhedens forhold. Hun har deltaget i alle kontrolbesøg. Hun har aldrig mødt tiltalte i forbindelse med besøgene. SKATs breve er sendt til virksomhedens adresse i følge sædvanlig procedure. Hun gik ud fra, at tiltalte kom i virksomheden og modtog brevene fra SKAT. Hun kom i tvivl om, hvem der drev virksomheden, da hun ikke traf tiltalte og fik oplyst, at hun arbejdede på en færge. Revisor IP oplyste, at tiltalte var den reelle ejer af virksomheden, og at hun havde betalt et beløb for at overtage den. Den tidligere ejer ville gå på pension. Hun overvejede, om det reelt var en anden, der drev virksomheden. Der var problemer ved alle besøg. Det var begrænset, hvad hun på grund af sin tavshedspligt kunne sige til de ansatte. SKAT sendte et afrapporteringsbrev efter hvert besøg.
Hendes første kontakt med tiltalte var en telefonsamtale den 29. juni 2015, som hun havde fået i stand via revisor. Revisor IP tilkendegav, at virksomheden ikke havde brug for vejledningsbesøg. IP sad sammen med tiltalte og kom med kommentarer. Hun har udarbejdet et referat af samtalen. Hun havde indtryk af, at tiltalte og revisor havde talt om tingene, inden tiltalte ringede. Hun antog efter samtalen, at IP havde styr på, hvad der var galt, og at virksomheden ville rette op på det. Hun kan ikke konkret huske at have sagt til tiltalte, at det var hendes ansvar, men hun plejer altid at tilkendegive, at det er ejerens ansvar, at tingene er i orden. Samtalen varede et kvarter. De ansatte havde selv opgjort antallet af arbejdstimer, hvilket SKAT tidligere havde påtalt, og hvilket var årsagen til, at virksomheden blev pålagt logbog. Revisor skulle udskrive lønsedler og foretage indberetning til SKAT. Revisor oplyste, at han havde forsøgt at indberette flere gange, men at der var problemer med koden. Hun undrede sig over, at revisor ikke kunne få det til at fungere. SKAT kan afhjælpe problemer med indberetninger. Efter at SKAT havde pålagt virksomheden at føre logbog, aflagde man et kontrol besøg den 20. november 2015. Hun har ikke haft kontakt med tiltalte efter den 29. juni 2015.

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter bevisførelsen lægges til grund, at virksomheden ikke rettidigt har opfyldt sin pligt til at indberette løn samt størrelsen af det samlede beløb af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag til indkomstregisteret for oktober måned 2015.

Tiltalte har accepteret at blive registreret som ejer af virksomheden. Hun tilkendegav ikke under samtalen med SKAT den 29.juni 2015, at det var SR, der drev virksomheden. Hun blev under samtalen gjort bekendt med de problemer, der var i forhold til SKAT, og gav SKAT det indtryk, at der ville blive rettet op på forholdene. Hun satte sig efter den 29.juni 2015 ikke ind i virksomhedens forhold og sikrede sig ikke, at de forhold, som SKAT havde påtalt, blev bragt i orden. Tiltalte findes herved at have optrådt groft uagtsomt, og hun findes skyldig i henhold til anklageskriftet.

Straffen fastsættes til en bøde på 10.000 kr., jf. skattekontrollovens § 14, stk. 2, jf. § 7, stk. 1, nr. l og stk. 2, nr. 3, jf, indkomstregisterlovens § 4, stk. l. 1. pkt., jf. § 3, stk. l, nr. l.

Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Tiltalte T skal betale en bøde på 10.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 10 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.