Indgås eller overdrages de finansielle kontrakter og aftaler mellem parter, hvoraf ingen har det som sit erhverv at handle eller formidle værdipapirer, og formidles overdragelsen ikke af en sådan indberetningspligtig, skal indberetning om overdragelse foretages af den part, der erhverver værdipapiret. Såfremt denne part er valutaudlænding, påhviler indberetningspligten dog indlændingen.
Som indlænding anses i denne sammenhæng fysiske og juridiske personer, der er hjemmehørende her i landet, eller som driver virksomhed fra et fast driftssted her i landet.
Der er til brug for den private indberetning udarbejdet en særlig indberetningsblanket, 03.044. Blanketten bestilles hos eKapital@sktst.dk. Indberetningen skal ske efter retningslinierne i denne vejledning og hurtigst muligt og inden den 15. januar 2018.