Efter skattekontrollovens bestemmelser er anmeldelses- og indberetningspligten generelt pålagt fysiske og juridiske personer, der er hjemmehørende her i landet, eller som driver virksomhed fra et fast driftsted her i landet, bortset fra de i afsnittet "Hvem er undtaget fra anmeldelses- og indberetningspligt" nævnte.
Ved tvivl om, hvorvidt en virksomhed eller en person er omfattet af indberetningspligten, fritager ikke for indberetning eller anmeldelse.
Tvivlsspørgsmål kan rettes til Center for eKapital.
Til brug for Centrets afgørelse af, om der er anmeldelsespligt og/eller indberetningspligt, vedlægges en redegørelse for den anmeldelsespligtiges virksomhed m.m., fx kopi af virksomhedens vedtægter og årsregnskab. Se endvidere afsnittet om "Tilmelding/anmeldelse som indberetningspligtig".