Dato for udgivelse
21 Feb 2017 09:04
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
04 Nov 2016 08:26
SKM-nummer
SKM2017.104.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
B-1010-14
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Told
Overemner-emner
Tarifering
Emneord
Import, plastaffaldsposer, affaldsposer,tariferingskode, antidumpingtold
Resumé

SKAT havde efteropkrævet antidumpingtold hos et selskab, som importerede plastposer fra Kina.

Landsskatteretten gav imidlertid selskabet medhold i, at betingelserne for fritagelse for antidumpingtold var opfyldt for en del af perioden, fordi SKAT havde begået fejl ved ikke i forbindelse med en fysisk kontrol at have opdaget, at selskabet foretog angivelser under en forkert toldkode, som ikke medførte antidumpingtold.

Skatteministeriet indbragte efterfølgende sagen for domstolene med påstand om, at selskabet skulle betale antidumpingtold for hele perioden.

Selskabet gjorde med henvisning til Højesterets dom af 7. september 2012 (UfR 2012.3541 H) (SKM2013.7.HR) gældende, at det ikke var selskabet, men derimod speditøren, der som "klarerer" var debitor for toldskylden.

Det fik selskabet ikke medhold i. Landsretten fastslog således, at selskabet var klarerer og dermed debitor for toldskylden. Herved henviste landsretten til EU-Domstolens dom af 13. september 2007 i sag C443/05 P, Common Market Fertilizers SA, præmis 184-186, hvorefter en aktør, der anvender en toldspeditør, uanset om der er tale om en direkte eller indirekte repræsentation, under alle omstændigheder er debitor for toldskylden i forhold til toldmyndighederne.

Landsretten fandt endvidere, at betingelserne for fritagelse for toldkravet ikke var opfyldt, selvom det var ubestridt, at SKAT havde begået fejl. Herved henviste landsretten bl.a. til, at forordningerne om antidumpingtold indeholder en udtrykkelig og utvetydig beskrivelse af de sække og poser af plast med oprindelse i blandt andet Kina, som ved import pålægges antidumpingtold for varer, der svarer til de varer, som selskabet importerede.

Landsretten stadfæstede på den baggrund byrettens dom (SKM2014.705.BR).

Reference(r)

Rådets forordning nr. 1425/2006 art. 1, stk. 1 og 2
Toldkodeksen art 5, stk. 2
Toldkodeksen art. 201, stk. 3, 1. pkt. (dagældende)
Toldkodeksen art. 220, stk. 2, litra B
Toldkodeksen art. 239

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2017-1, F.A.12.2

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2017-1, F.A.13.3

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2017-1, F.A.13.7

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2017-1, F.A.8

Appelliste

Parter

H1

(V/Adv. Henrik Peytz)

Mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/Adv. Tim Holmager)

Afsagt at Landsretsdommere

Ulla Staal, Arne Brandt og Casper Hauberg Grønnegaard (kst.)

Sagens oplysninger

Byrettens dom af 21. marts 2014 (BS 1-901/2012) (SKM2014.705.BR) er anket af H1 med påstand om frifindelse, subsidiært mod betaling af et mindre beløb, samt om at indstævnte, Skatteministeriet, skal anerkende, at der ikke er grundlag for efteropkrævning af antidumpingtold, hverken helt eller delvist.

Skatteministeriet har påstået stadfæstelse.

H1 har endvidere gentaget anmodningen om forelæggelse af præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen vedrørende nærmere angivne spørgetemaer.

Skatteministeriet har fastholdt protesten herimod.

Efter H1' endelig påstand angår sagen alene spørgsmålet om, hvorvidt H1 er debitor for den toldskyld, som er opstået ved, at der ikke er betalt antidumpingtold ved anpartsselskabets import af plastaffaldsposerne, og i givet fald om, hvorvidt selskabet kan opnå fritagelse for betaling af denne toldskyld.

Supplerende sagsfremstilling

Der er mellem parterne enighed om, at G3x som speditør var direkte repræsentant for H1 ved importen af plastaffaldsposerne, og at G3x efter aftale med H1 på anpartsselskabets vegne foretog elektronisk udfyldning af toldangivelserne. G3x udfyldte toldangivelsens rubrik 8 om "modtager" med H1' SE-nummer og rubrik 14 om "klarerer/repræsentant" med kode "2" og eget SE-nummer. H1 betalte told i overensstemmelse med G3x' toldangivelser, men grundet den manglende angivelse af antidumpingtold var tolden for lav.

Ved landsrettens kendelse af 5. oktober 2015 blev det bestemt, at en af H1 fremsat anmodning om forelæggelse af præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen vedrørende nærmere angivne spørgetemaer ikke blev taget til følge.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af A, EH og SS.

A har supplerende forklaret blandt andet, at han primo 2000 stiftede H1 med henblik på import af affaldsposer fra Spanien. I flere år importerede H1 herefter affaldsposer fra Spanien, men på et tidspunkt fik han at vide, at det ville være billigere at importere affaldsposer fra Kina. På internettet fandt han de af sagen omhandlede to leverandører af affaldsposer i Kina, som han drøftede priser med, men han fik ikke i forbindelse hermed nogen oplysning om antidumpingtold. Efter anbefaling fra H1' transportør fra Spanien, G4, valgte han at benytte G3x som speditør, da H1 i efteråret 2007 gradvist gik over til import af affaldsposer fra Kina. G3x valgte tariferingskoden efter hans beskrivelse af produktet, og han gik herefter ud fra, at det var den rigtige tariferingskode, der blev valgt. Ved afsendelse af containerne fra Kina fik H1 via sin bankforbindelse relevante papirer fra den kinesiske eksportør, og disse papirer videresendte han til G3x. Han var ikke opmærksom på, at G3x ikke altid valgte samme tariferingskode, ligesom han heller ikke var opmærksom på, at der på nogle af fakturaerne var angivet en taric-kode.  Efter SKATs kontrol i 2009 fik han telefonisk at vide, at forholdene var i orden, men han fik ikke at vide, at der da kun havde været tale om en punktafgiftskontrol.  Han blev først i forbindelse med denne sag klar over spørgsmålet om antidumpingtold.

EH har supplerende forklaret blandt andet, at hun udfyldte toldangivelserne til SKAT online. Hun er enig i beskrivelsen af proceduren i forbindelse med toldkontrol som anført i TOs brev af 1. marts 2011, og det er en procedure, som også følges i dag. Når SKAT har udtaget en vare til kontrol, fremgår det ikke af systemet, hvilken form for kontrol, der er tale om. Det var en kollega, der fortalte hende, hvilken taric-kode hun skulle anvende i relation til H1' import. Hun vidste ikke dengang, hvad taric-tillægskode A760 betød, men det ved hun i dag.

SS har supplerende forklaret blandt andet, at gengivelsen af hendes forklaring for byretten om, at der ikke blev fremsendt dokumenter til SKAT, når en forsendelse alene var udtaget til scanningskontrol, er ikke rigtig, idet SKAT ikke oplyser, hvilken kontrol en forsendelse er udtaget til, herunder om det er dokumentkontrol, scanningskontrol eller fysisk kontrol. Ved meddelelse om en forsendelses udtagelse til kontrol sendes derfor altid de papirer til SKAT, som er nævnt i TOs brev af 1. marts 2011. Hendes primære opgave var at håndtere G3x' kunder og kundernes transport af varer, og i denne forbindelse har hun i flere tilfælde sendt dokumenter til SKAT, når H1' forsendelser var udtaget til kontrol. Hun har ikke været med til at vælge taric-koden for H1' import, da valget heraf var sket forud for hendes ansættelse hos G3x. G3x har på intet tidspunkt udlagt told for H1. Først efter denne sags opståen er hun blevet klar over, hvad taric-tillægskode 760 står for.

Procedure

Parterne har for landsretten i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed i det omfang, sagen endeligt er anket.

Retsgrundlag

EU-retsakter

I Rådets forordning (EF) nr. 1425/2006 af 25. september 2006 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse sække og poser af plast med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Thailand og om afslutning af proceduren vedrørende importen af visse sække og poser af plast med oprindelse i Malaysia hedder det blandt andet:

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

...

ud fra følgende betragtninger:

...

C. DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

...

(34)   Den pågældende vare er sække og poser af plast med indhold af mindst 20 vægtprocent polyethylen og af tykkelse ikke over 100 mikrometer (plastposer) med oprindelse i Kina, Malaysia og Thailand. Den pågældende vare henhører under KN-kode ex 3923 21 00, ex 3923 29 10 og ex 3923 29 90.

...

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

    1. Der indføres herved endelig antidumpingtold på importen af sække og poser af plast med indhold af mindst 20 vægtprocent polyethylen og af tykkelse ikke over 100 mikrometer, med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Thailand, og henhørende under KN-kode ex 3923 21 00, ex 3923 29 10 og ex 3923 29 90 (Taric-kode 3923 21 00 20, 3923 29 10 20 og 3923 29 90 20)
    1. Den endelige told fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet, for varer fremstillet af følgende selskaber:

Land

Selskab

Antidumpingtold (%)

Taric-tillægskode

Folkerepublikken Kina

Sunway Kordis (Shanghai) Ltd

4,8

A760

Wuxi Bestpac Packaging Co., Ltd, Wuxi

12,8

A763

I Rådets forordning (EF) nr. 1356/2007 af 19. november 2007 om ændring af ovennævnte forordning (EF) nr. 1425/2006 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse sække og poser af plast med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Thailand og om afslutning af proceduren vedrørende importen af visse sække og poser af plast med oprindelse i Malaysia hedder det blandt andet:

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

...

ud fra følgende betragtninger:

...

C. PRÆCISERING OG RETTELSE

(14) Kommissionens tjenestegrene blev gjort opmærksom på, at begrebet »en poses tykkelse« kan skabe forvirring i forbindelse med toldbehandling. Det er derfor blevet besluttet at anvende denne forordning til at præcisere begrebet ...

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) Nr. 1425/2006 foretages følgende ændringer:

i) Artikel 1, stk. 1, affattes således:

»Artikel 1

1. Der indføres herved endelig antidumpingtold på importen af sække og poser af plast med indhold af mindst 20 vægtprocent polyethylen og af folie af tykkelse ikke over 100 mikrometer (µm), med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Thailand, og henhørende under KN-kode ex 3923 21 00, ex 3923 29 10 og ex 3923 29 90 (Taric-kode 3923 21 00 20, 3923 29 10 20 og 3923 29 90 20).«"

I medfør af Rådets forordning 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif har Kommissionen opstillet en integreret tarif for EU, kaldet "Taric", til brug for den fælles toldtarif. Det fremgår heraf blandt andet:

"Taric-information

Område: Kina - CN Varekode: 39232100

AFSNIT VII PLAST OG VARER DERAF; GUMMI OG VARER DERAF

KAPITEL 39 PLAST OG VARER DERAF

II. AFFALD, AFKLIP OG SKROT; HALVFABRIKATA; FORARBEJDEDE VARER

3923 Transport- og emballagegenstande, af plast; propper, låg, kapsler og andre lukkeanordninger, af plast

Sække og poser (herunder kræmmerhuse)

3923 21 - Af polymerer af ethylen

3923 21 00 20 - af folie af tykkelse ikke over 100 mikrometer (µm)

3923 21 00 99 - Andre varer."

I Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (herefter toldkodeksen) hedder det blandt andet:

"Artikel 4

I denne kodeks forstås ved:

...

18) klarerer: den person, der foretager toldangivelse i eget navn, eller den, i hvis navn toldangivelse foretages

...

Artikel 5

1. På de betingelser, der er fastsat i artikel 64, stk. 2, og med forbehold af de foranstaltninger, der er truffet i medfør af artikel 243, stk. 2, litra b), kan en person lade sig repræsentere over for toldmyndighederne med henblik på at foretage de handlinger og opfylde de formaliteter, der er fastsat i toldforskrifterne.

2. Repræsentationsforholdet kan være

- direkte, når repræsentanten handler i en anden persons navn og for anden persons regning

- indirekte, når repræsentanten handler i eget navn, men for en anden persons regning.

...

4. Repræsentanten skal erklære at handle på den persons vegne, der repræsenteres, angive, hvorvidt det drejer sig om direkte eller indirekte repræsentation og være i besiddelse af en fuldmagt.

Den person, der ikke erklærer, at han handler i en anden persons navn eller for en anden persons regning, eller som erklærer, at han handler i en anden persons navn eller for en anden persons regning, uden at være i besiddelse af en fuldmagt, anses for at handle i eget navn og for egen regning.

...

Artikel 201

1. Toldskyld ved indførsel opstår, når en importafgiftspligtig vare

a) overgår til fri omsætning

...

2. Toldskylden opstår på tidspunktet for antagelsen af den pågældende toldangivelse.

3. Debitor er klarereren. ...

...

Artikel 220

...

2. Bortset fra de tilfælde, der er nævnt i artikel 217, stk. 1, andet og tredje afsnit, foretages der ikke efterfølgende bogføring, når

...

b) det efter lovgivningen skyldige afgiftsbeløb ikke er blevet bogført som følge af en fejl, som toldmyndighederne selv har begået, og som debitor ikke med rimelighed kunne forventes at have opdaget, hvis sidstnævnte i øvrigt i forbindelse med toldangivelsen har handlet i god tro og overholdt samtlige bestemmelser i de gældende forskrifter.

...

Artikel 239

1. Godtgørelse af eller fritagelse for import eller eksportafgifter kan indrømmes i andre situationer end dem, der er omhandlet i artikel 236, 237 og 238,

- som fastlægges efter udvalgsproceduren

- som skyldes omstændigheder, hvor den berettigede ikke har gjort sig skyldig i urigtigheder eller åbenbar forsømmelighed. De situationer, hvor denne bestemmelse finder anvendelse, samt de nærmere procedureregler herfor fastlægges efter udvalgsproceduren. Godtgørelsen eller fritagelsen kan undergives særlige betingelser. "

I bilag til Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en Ef-toldkodeks hedder det blandt andet:

"BILAG 37

VEJLEDNING TIL UDFYLDNING AF ENHDESDOKUMENTER

...

AFSNIT II

Bemærkninger vedrørende de enkelte rubrikker

...

C. Formaliteter vedrørende andre toldprocedurer ved indførsel

...

8. Modtager

Her anføres fulde navn eller firmanavn og fuldstændig adresse på den person eller de personer, som varerne leveres til. Drejer det sig om samlegods, kan medlemsstaterne kræve, at der anføres »diverse« i denne rubrik, og at der skal vedlægges en liste over modtagerne.

...

...

14. Klarereren eller modtagerens repræsentant

Her anføres efter behov den pågældendes fulde navn eller firmanavn og fuldstændige adresse i overensstemmelse med gældende bestemmelser. Er klarereren og modtageren en og samme person, anføres

»modtager«."

I Kommissionens forordning (EF) nr. 2286/2003 af 18. december 2003 om ændring af forordning (EØF) nr. 2454/93 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks hedder det blandt andet:

"KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

...

ud fra følgende betragtninger:

...

5) Siden det administrative enhedsdokuments indførelse den 1. januar 1988 er der sket grundlæggende ændringer i toldlovgivningen, navnlig med oprettelsen af det indre marked den 1. januar 1993 og anvendelsen af forordning (EØF) nr. 2913/92 fra den 1. januar 1994. Endvidere har den teknologiske udvikling og navnlig den stadig mere udbredte anvendelse af edb-baserede fortoldningsmetoder gjort det nødvendigt at ændre bestemmelserne om anvendelsen af det administrative enhedsdokument.

6) Disse bestemmelser bør endvidere samles, og der bør offentliggøres nye formularer af det administrative enhedsdokument, da de er blevet ændret, siden de blev indført. Denne ajourføring medfører, at bilag 31 til 34, 37 og 38 i forordning (EØF) nr. 2454/93 må erstattes.

...

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

...

BILAG 37

VEJLEDNING TIL DET ADMINISTRATIVE ENHDESDOKUMENT

...

AFSNIT II

BEMÆRKNINGER VEDRØRENDE DE ENKELTE RUBRIKKER

...

C. Formaliteter vedrørende overgang til fri omsætning, henførsel under proceduren for aktiv forædling, proceduren for midlertidig indførsel, proceduren for forarbejdning under toldkontrol, toldoplagsproceduren samt tilførsel af varer til frizoner, der er underlagt type II-kontrol.

...

Rubrik 14: Klarerer/repræsentant

Heri angives det registreringsnummer, som virksomheden har fået tildelt af de kompetente myndigheder af skattemæssige, statistiske eller andre årsager.

Nummeret skal opfylde de kriterier, der er fastlagt i bilag 38. ...

Her anføres den pågældendes fulde navn eller firmanavn og fuldstændige adresse.

Er klarereren og modtageren en og samme person, anføres »modtager«.

Til angivelse af klarereren eller repræsentantens status gives der en EF-kode som omhandlet i bilag 38.

...

BILAG 38

BENYTTELSE AF KODER I FORMULARERNE TIL DET ADMINISTRATIVE ENHEDSDOKUMENT

...

AFSNIT II

KODER

...

Rubrik 14: Klarerer/repræsentant

For at angive klarereren eller repræsentantens status indsættes en af nedenstående koder (n1) foran navn og den fulde adresse:

1) Klarerer

2) Repræsentant (direkte repræsentation, som beskrevet i artikel 5, stk. 2, første led, i kodeksen)

3) Repræsentant (indirekte repræsentation, som beskrevet i artikel 5, stk. 2, andet led i kodeksen)

Når denne kode trykkes på papir, anbringes den i skarp parentes [1], [2] eller [3]."

Af Kommissionens "Informationsdokument om anvendelsen af artikel 220, stk. 2, litra b), og artikel 239 i EF-toldkodeksen" hedder det blandt andet:

"1. ANVENDELSE AF ARTIKEL 220, STK. 2, LITRA B) I EF-TOLDKODEKSEN

Artikel 220, stk. 2, litra b), har til formål at beskytte debitors berettigede forventning om, at samtlige forhold, som ligger til grund for afgørelsen om at foretage eller undlade efteropkrævning af afgifter, er korrekte ...

Ifølge denne artikel bogføres importafgifter eller eksportafgifter ikke efterfølgende, når følgende fire kumulative betingelser er opfyldt:

- beløbet er ikke blevet bogført som følge af en fejl, som toldmyndighederne selv har begået

- denne fejl kunne debitor ikke med rimelighed forventes at have opdaget

- debitor har i forbindelse med toldangivelsen overholdt samtlige bestemmelser i gældende forskrifter

- debitor har handlet i god tro.

...

1.1 Fejl begået af toldmyndighedernes selv

...

Fejlen skal kunne tilskrives en aktiv adfærd fra toldmyndighedernes side for at kunne give anledning til en berettiget forventning hos debitor ...

Visse former for ""passiv" adfærd anses dog også for at udgøre fejl efter betydningen i EF-toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b). Det drejer sig for eksempel om tilfælde, hvor toldmyndighederne ikke har gjort indsigelse mod de pågældende varers tarifering i en lang periode og for et stort antal indførsler ..., selv om det ville fremgå af en sammenligning mellem den angivne toldposition og den udtrykkelige varebeskrivelse i henhold til specifikationerne i nomenklaturen, at der forelå en fejlagtig tarifering ...

...

1.2 Fejl, som med rimelighed kan eller ikke kan forventes opdaget

...

Hvad angår den præcise beskaffenhed af fejlen, må det hver gang undersøges, om den relevante lovgivning er kompliceret ..., eller om den tværtimod er tilstrækkelig enkel til, at det ved en gennemgang af de faktiske forhold vil være let at opdage en fejl. ...

...

I følgende tilfælde har den pågældende lovgivning ikke været anset for at være kompliceret:

- Ved blot at læse teksterne offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende kunne fejlen begået af toldmyndighederne være blevet opdaget

...

...

Hvad angår den erhvervsdrivendes erfaring må det undersøges, om der er tale om en professionel erhvervsdrivende, hvis virksomhed i det væsentlige består af indførsel og udførsel, og om vedkommende allerede havde en vis erfaring i handel med de pågældende varer ...

...

Som erfarne erhvervsdrivende betragtes:

- Virksomheder, der beskæftiger sig med fortoldning eller international handel ...

...

Generelt er det vedkommende selv, der skal undersøge, hvilke regler (navnlig dem, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende ...) der gælder for den transaktion, der skal gennemføres, og hvilke afgifter der forfalder til betaling ... Det er således for eksempel den erhvervsdrivende selv, som skal undersøge, om der findes en offentliggjort fællesskabslov, hvor der er fastsat betingelser for anvendelse af og kriterier for at være omfattet af en præferencetoldbehandling ... eller undersøge, om der skal betales antidumpingtold for de pågældende varer ...

...

Generelt skal der ikke tages hensyn til virksomhedens økonomiske situation ... (f.eks. risiko for konkurs eller likvidation i tilfælde af opkrævning af afgifter i henhold til artikel 220, stk. 2, litra b), i EF-toldkodeksen. "

EU-Domstolens praksis

I EU-Domstolens dom af 13. september 2007 i sag C-443/05 P, Common Market Fertilizers SA, hedder det om toldkodeksens artikel 4, nr. 18, artikel 5, stk. 2, og artikel 201, stk. 3, bl.a.:

"184 Det skal ... bemærkes, at i henhold til toldkodeksens artikel 5, stk. 2, kan en persons repræsentationsforhold med henblik på at foretage de handlinger og opfylde de formaliteter, der er fastsat i toldforskrifterne, være enten direkte, når repræsentanten handler i en anden persons navn og for anden persons regning, eller indirekte, når repræsentanten handler i eget navn, men for en anden persons regning.

185 Det bemærkes endvidere, at:

- Klarerer i henhold til toldkodeksens artikel 4, nr. 18, er: den person, der foretager toldangivelse i eget navn, eller den, i hvis navn toldangivelse foretages.

- Debitor i henhold til toldkodeksens artikel 202, stk. 3 [rettelig artikel 201, stk. 3], er klarereren. Ved indirekte repræsentation er debitor også den person, for hvis regning toldangivelsen er afgivet.

186 Det følger af de således gengivne bestemmelser, at en aktør, der anvender en toldspeditør, uanset om der er tale om en direkte eller indirekte repræsentation, under alle omstændigheder er debitor for toldskylden i forhold til toldmyndighederne. "

I EU-Domstolens dom af 7. april 2011 i sag C-153/10, Sony Supply Chain Solutions, hedder det om toldkodeksens artikel 5, stk. 2 og 4, blandt andet:

"30 Toldkodeksen regulerer på udtømmende vis retten til toldrepræsentation. Kodeksens artikel 5, stk. 2, præciserer, at repræsentationen kan være direkte eller indirekte. Når repræsentationen er direkte, handler repræsentanten i en anden persons navn og for en anden persons regning. Når repræsentationen er indirekte, handler repræsentanten i eget navn, men for en andens regning. Medlemsstaterne kan desuden bestemme, at repræsentanten på deres område skal være en toldklarerer.

31 Kodeksens artikel 5, stk. 4, andet afsnit, bestemmer desuden, at den person, der ikke erklærer, at han handler i en anden persons navn eller for en anden persons regning, eller som ikke er i besiddelse af en fuldmagt, anses for at handle i eget navn og for egen regning. Det følger heraf, at repræsentationen skal være udtrykkelig og ikke kan formodes. "

I EU-Domstolens dom af 26. juni 1990 i sag C-64/89, Deutsche Fernsprecher GmbH, hedder det om artikel 5, stk. 2, i Rådets forordning nr. 1697/79 af 24. juli 1979 om efteropkrævning af importeller eksportafgifter blandt andet:

"18 Det skal ... understreges, at der skal foretages en konkret bedømmelse af alle den enkelte sags omstændigheder med henblik på at fastslå, om fejlen var kendelig for den pågældende erhvervsdrivende.

19 Der skal herved især tages hensyn til fejlens nærmere beskaffenhed og til den erhvervsdrivendes erfaring og agtpågivenhed.

20 For så vidt angår fejlens nærmere beskaffenhed, skal det i hvert enkelt tilfælde afgøres, om bestemmelserne på området er indviklede, eller om de modsat er så klare, at fejlen uden vanskelighed kan konstateres på grundlag af de faktiske omstændigheder. Det bemærkes, at i en sag som den foreliggende, hvor det to gange blev meddelt den erhvervsdrivende, at den - urigtige - opfattelse, der lå til grund for toldbehandlingen, var rigtig, viser det forhold, at toldmyndighederne vedvarende tog fejl, at det var et indviklet spørgsmål, der skulle løses.

21 For så vidt angår den erhvervsdrivendes erfaring, må det afgøres, om den pågældende driver virksomhed erhvervsmæssigt og hovedsagelig beskæftiger sig med import og eksport, og om den pågældende allerede havde en vis erfaring i handel med de pågældende varer, især om den pågældende tidligere havde foretaget sådanne forretninger og herved fået tolden beregnet rigtigt.

22 Med hensyn til den erhvervsdrivendes agtpågivenhed bemærkes, at det påhviler denne, såfremt han betvivler rigtigheden af beregningen af varernes toldværdi, at undersøge spørgsmålet og fremskaffe enhver mulig oplysning for at fastslå, om hans tvivl er begrundet.

I EU-Domstolens dom af 12. juli 1989 i sag 161/88, Friedrich Binder GmbH, hedder det om efteropkrævning af importeller eksportafgifter blandt andet:

"19 Indledningsvis bemærkes, at de gældende fællesskabsretlige tariferingsbestemmelser skal offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende. De udgør fra datoen for deres offentliggørelse de eneste positive retsregler på området, som enhver må formodes at kende. ...

20 I øvrigt ville en opmærksom erhvervsdrivende have kunnet opdage en fejlagtig afgiftssats som den her omhandlede ved læsning af De Europæiske Fællesskabers Tidende, hvori Rådets forordning nr. 1272/80 blev offentliggjort. ...

...

22 Det bemærkes, at Binder driver erhverv på dette område, idet selskabet hovedsagelig beskæftiger sig med import og eksport. Et sådant selskab kan ikke på baggrund af et kommissionsforslag, der omhandler toldsatsen, og som følge af, at satsen er indarbejdet i den nationale brugstarif, have en berettiget forventning om, hvilken sats der er gældende. Det kan ikke antages at være urimeligt at forlange, at en sådan erhvervsdrivende ved læsning af de officielle publikationer skaber sig vished om den gældende fællesskabsret på de relevante områder, selv om satsen, som var tilfældet i hovedsagen, kun vedrørte varer med oprindelse i Jugoslavien og var fastsat i en international handelsaftale mellem Fællesskabet og Jugoslavien.

23 Det følger heraf, at Kommissionen med rette fandt, at den anden betingelse i artikel 5, stk. 2, i forordning nr. 1697/79 ikke var opfyldt i hovedsagen. Binder kunne nemlig med rimelighed forventes at have opdaget den nævnte fejl."

I EU-Domstolens dom af 28. juni 1990 i sag C-80/89, Erwin Behn Verpackungsbedarf GmbH, hedder det om efteropkrævning af told blandt andet:

"13 Indledningsvis bemærkes, at Domstolen i dom af 12. juli 1989, Binder mod Hauptzollamt Bad Reichenhall (161/88, Sml. 1989, s. 2415) har fastslået, at de gældende fællesskabsretlige tariferingsbestemmelser fra datoen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende udgør de eneste positive retsregler på området, som enhver må formodes at kende. En brugstarif som den tyske, der udgives af de nationale myndigheder, er således, jfr. også bemærkningerne i indledningen til brugstariffen, kun en håndbog til brug for toldekspeditionen.

14 Heraf følger, at en erhvervsdrivende, der hovedsagelig beskæftiger sig med import og eksport, og som allerede besidder en vis erfaring på dette område, ved læsning af de relevante officielle publikationer må erkyndige sig om de fællesskabsbestemmelser, der gælder for de af ham udførte forretninger. En sådan erhvervsdrivende kan følgelig ikke, for at finde frem til de gældende toldsatser, henholde sig til oplysninger om satser, der gives i en national brugstarif.

15 En opmærksom erhvervsdrivende havde i øvrigt kunnet opdage den i hovedsagen omhandlede fejlagtige afgiftssats ved læsning af De Europæiske Fællesskabers Tidende, hvori såvel Rådets forordning nr. 1524/70 som Rådets forordning nr. 3000/82 var blevet offentliggjort. ..."

I EU-Domstolens dom af 13. marts 2003 i sag C-156/00, Kongeriget Nederlandene, hedder det om godtgørelse eller fritagelse for importeller eksportafgifter blandt andet:

"91 Det skal indledningsvis bemærkes, at godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter, der kun kan indrømmes under visse forudsætninger og i bestemte, særlige situationer, udgør en undtagelse til den normale import- og eksportordning, og at bestemmelserne, hvori der er fastsat en sådan godtgørelse eller fritagelse, følgelig skal fortolkes snævert ...

92 Med henblik på afgørelsen af, om Cargill har gjort sig skyldig i "åbenbar forsømmelighed" i toldkodeksens artikel 239, stk. 1, andet led's forstand, skal de kriterier, som Domstolen tidligere har fastslået finder anvendelse i forbindelse med toldkodeksens artikel 220 med henblik på at afgøre, om en fejl begået af toldmyndighederne skulle kunne opdages af en erhvervsdrivende, anvendes analogt ..."

I EU-Domstolens dom af 20. november 2008 i sag C-38/07 P, Heuschen & Schrouff Oriëntal Foods Trading BV, hedder det om fritagelse for efteropkrævning af told blandt andet:

"52 Domstolen har herved præciseret, at en erhvervsdrivende, der anvender en toldspeditør, uanset om der er tale om en direkte eller indirekte repræsentation, under alle omstændigheder er debitor for toldskylden i forhold til toldmyndighederne, og at han ikke kan fritages for ansvar under henvisning til fejl begået af toldspeditøren ...

53 Ligeledes kan en erhvervsdrivende, som anvender en toldspeditør, ikke fritages for en efteropkrævning af toldafgifter under henvisning til hans manglende erfaring med hensyn til toldformaliteter. Var dette tilfældet, ville erhvervsdrivende således kunne omgå betingelsen om erfaring ved systematisk at anvende toldspecialister og, i modsætning til, hvad H&S har anført, ville det være de erhvervsdrivende, som selv foretager deres toldtransaktioner, som ville stilles ringere i henhold til proceduren fastsat i toldkodeksens artikel 239. ...

54 Det følger heraf, at Retten ikke har begået en retlig fejl ved i den appellerede doms præmis 70 at fastslå, at for så vidt som toldspeditøren har handlet i importørens navn og for importørens regning, skal elementerne vedrørende en eventuel forsømmelighed fra denne toldspeditørs side, herunder hans erhvervserfaring, inddrages i vurderingen af, om der foreligger forsømmelighed fra importørens side.

...

62 Som det er blevet fastslået i denne doms præmis 42, indeholder tariferingsforordningen, som forskriftsmæssigt er blevet offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende, herunder også i den nederlandske version, og som derfor er direkte anvendelig og bindende i alle enkeltheder, en udtrykkelig og utvetydig beskrivelse af de varer, som skal tariferes i underposition 1905 90 20 i KN, og som svarer til de varer, som H&S har importeret.

63 Det følger heraf, at appellanten ikke med føje kan gøre gældende, at selskabet i god tro kunne være af den opfattelse, at denne forordning ikke vedrørte de produkter, som selskabet importerede... "

I EU-Domstolens dom af 17. februar 2011 i sag C-78/10, Marc Berel som mandatar for selskabet Port Angot Développement m.fl., hedder det om godtgørelse eller fritagelse for importeller eksportafgifter blandt andet:

"59 På samme måde har Domstolen fastslået, at elementerne vedrørende en eventuel forsømmelighed fra en toldspeditørs side, herunder hans erhvervserfaring, skal inddrages i vurderingen af, om der foreligger forsømmelighed fra importørens side, idet det ikke kan antages, at en erhvervsdrivende, som anvender en toldspeditør, kan fritages for en efteropkrævning af toldafgifter under henvisning til sin manglende erfaring med hensyn til toldformaliteter ...

...

62 Denne konklusion støttes i øvrigt af princippet, hvorefter godtgørelse af eller fritagelse for import eller eksportafgifter, der kun kan indrømmes under visse forudsætninger og i bestemte, særlige situationer, udgør en undtagelse til den normale import og eksportordning, og bestemmelserne, hvori der er fastsat en sådan godtgørelse eller fritagelse, følgelig skal fortolkes snævert... "

Landsrettens begrundelse og resultat

Indledningsvis bemærkes, at landsretten kan henholde sig til sin kendelse af 5. oktober 2015, hvorved H1' anmodning om forelæggelse af præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen vedrørende nærmere angivne spørgetemaer ikke blev taget til følge.

Sagen angår, om H1 er debitor for den toldskyld, som er opstået ved, at der grundet forkert tarifering i toldangivelserne ikke er betalt antidumpingtold ved H1' import af plastaffaldsposer, og i givet fald om selskabet kan fritages for betaling af toldskylden.

Det følger af toldkodeksens artikel 201, stk. 3, at debitor i henhold til toldangivelsen er klarereren. I toldkodeksens artikel 4, nr. 18, defineres klarereren som den person, der foretager toldangivelse i eget navn, eller den, i hvis navn toldangivelse foretages. Efter reglerne i toldkodeksens artikel 5 er der adgang til at lade sig repræsentere af andre over for toldmyndighederne. Efter artikel 5, stk. 2, kan et repræsentationsforhold være enten direkte eller indirekte. Et direkte repræsentationsforhold foreligger, når repræsentanten handler i en anden persons navn og for anden persons regning. Et indirekte repræsentationsforhold foreligger, når repræsentanten handler i eget navn, men for en anden persons regning. Efter artikel 5, stk. 4, 1. afsnit, skal repræsentanten blandt andet erklære at handle på den persons vegne, der repræsenteres, og i bestemmelsens 2. afsnit er det fastsat, at en person, der ikke afgiver en sådan erklæring, anses for at handle i eget navn og for egen regning.

H1 driver erhverv med import af plastaffaldsposer fra Kina. Det er ubestridt, at G3x som speditør var direkte repræsentant for H1 ved importen af affaldsposerne, og at G3x efter aftale med H1 på anpartsselskabets vegne foretog elektronisk udfyldning af toldangivelserne. G3x udfyldte toldangivelsens rubrik 8 om "modtager" med H1' SE-nummer og rubrik 14 om "klarerer/repræsentant" med kode "2", som er koden for direkte repræsentation, og med eget SE nummer. H1 betalte told i overensstemmelse med G3x' toldangivelser, der imidlertid var fejlagtige som følge af manglende angivelse af antidumpingtold.

På denne baggrund tiltræder landsretten, at H1 er debitor for den toldskyld, som er opstået ved, at der ikke blev betalt antidumpingtold ved importen af affaldsposerne, jf. tillige EU-Domstolens dom af 13. september 2007 i sag C-443/05 P, Common Market Fertilizers SA, præmis 184-186, hvorefter en aktør, der anvender en toldspeditør, uanset om der er tale om en direkte eller indirekte repræsentation, under alle omstændigheder er debitor for toldskylden i forhold til toldmyndighederne.

Spørgsmålet er herefter, om H1 opfylder betingelserne for fritagelse for betaling af toldskylden efter toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b, eller artikel 239.

Af toldkodeksens artikel § 220, stk. 2, litra b, fremgår, at det blandt andet er en betingelse for godtgørelse eller fritagelse for import eller eksportafgifter, at toldmyndighederne har begået en fejl, og at debitor ikke med rimelighed kunne forventes at have opdaget fejlen, og at debitor i forbindelse med toldangivelsen har handlet i god tro.

Af EU-Domstolens praksis følger, at de gældende fællesskabsretlige tariferingsbestemmelser fra datoen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende udgør de eneste positive retsregler på området, som enhver må formodes at kende. En erhvervsdrivende, der hovedsagelig beskæftiger sig med import og eksport, og som allerede besidder en vis erfaring på dette område, må ved læsning af de relevante officielle publikationer sikre sig viden om de fællesskabsbestemmelser, der gælder for hans forretninger, jf. Domstolens dom af 12. juli 1989 i sag 161/88, Friedrich Binder GmbH, præmis 19, 20 og 22, og Domstolens dom af 28. juni 1990 i sag C-80/89, Erwin Behn Verpackungsbedarf GmbH, præmis 13 og 14. Af EU-Domstolens praksis følger endvidere, at såfremt tariferingsforordningen indeholder en udtrykkelig og utvetydig beskrivelse af de varer, som skal tariferes i KN, og som svarer til de varer, som selskabet har importeret, kan selskabet ikke med føje gøre gældende, at selskabet i god tro kunne være af den opfattelse, at forordningen ikke vedrørte de produkter, som selskabet importerede, jf. Domstolens dom af 20. november 2008 i sag C-38/07 P, Heuschen & Schrouff Oriëntal Foods Trading BV, præmis 62 og 63. Yderligere fremgår det af EU-Domstolens praksis, at betingelsen i toldkodeksens artikel 220, stk. 1, litra b, om, at fejlen ikke med rimelighed kunne forventes opdaget af debitor, svarer til betingelsen i artikel 239 om åbenbar forsømmelighed, jf. Domstolens dom af 13. marts 2003  i sag C-156/00, Kongeriget Nederlandene, præmis 92.

På denne baggrund, og da Rådets forordning nr. 1425/2006, som præciseret og rettet i forordning nr. 1356/2007, indeholder en udtrykkelig og utvetydig beskrivelse af de sække og poser af plast med oprindelse i blandt andet Kina, som ved import pålægges antidumpingtold, og som svarer til de varer, som H1 har importeret, opfylder H1 ikke betingelserne for fritagelse for betaling af toldskylden.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

H1 skal i sagsomkostninger for landsretten betale 125.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af ministeriets udgift til advokatbistand, idet der herved er henset til sagens værdi, forløb og udfald.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal H1 inden 14 dage betale 125.000 kr. til Skatteministeriet.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.