I SKM2016.134.SR, SKM2016.135.SR, SKM2016.136.SR, SKM2016.137.SR og SKM2016.138.SR tog Skatterådet stilling til den skattemæssige behandling af tab på fordringer i henhold til kursgevinstlovens § 14, stk. 1, i forskellige situationer. På baggrund af afgørelserne beskrives de situationer, hvor Skatterådet fandt, at der er en fast administrativ praksis, som kun kan ændres efter et vist varsel.
1. Hvornår er der fradrag efter kursgevinstlovens § 14, stk. 1?
Kursgevinstlovens § 1, stk. 1, nr. 1, definerer hvilke fordringer, der er omfattet af kursgevinstlovens regler. Loven omfatter således pengefordringer, herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve.
Fradrag efter kursgevinstlovens § 14, stk. 1, vil kun komme på tale, hvis der på en pengefordring omfattet af kursgevinstloven indtræder et tab, der kan henføres til pengefordringen. Hvis der fx i et kontraktforhold opstår en pengefordring, som ikke bliver fuldt ud indfriet, vil det således afhænge af de konkrete omstændigheder, om der er opstået et tab, som er fradragsberettiget efter kursgevinstloven. Dette følger af højesteretsdommene SKM2013.779.HR og SKM2009.318.HR.
Gevinst og tab, der fx ikke kan henføres til pengefordringen, men eksempelvis til aktier, fast ejendom eller indtægter og udgifter relateret til formuesfæren, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, vil således ikke være omfattet af kursgevinstloven.
Tab på pengefordringer, som er omfattet af kursgevinstlovens § 14, stk. 1, er fx følgende:
- Tab ved udlån af penge
- Tab på obligationer
- Tab i forbindelse med kaution for pengefordringer.
Tab, som ikke omfattes af kursgevinstloven, er fx følgende:
- Tab i forbindelse med forudbetalinger for køb af private ydelser, både varer og arbejdsydelser, som ikke leveres, eller hvor der foreligger fejl og mangler
- Tab ved erstatning for svie og smerte.
Tab ved bedrageri, tyveri mv., fx tab opstået i forbindelse med tyveri af private genstande, kan ikke fradrages. Tab opstået i relation til drift af en erhvervsvirksomhed, som ikke anses for omfattet af kursgevinstlovens § 17, han heller ikke fradrages. Se SKM2016.136.SR, SKM2016.137.SR og SKM2016.138.SR.
2. Skærpelse af praksis
Skatterådet har i afgørelserne SKM2016.134.SR og SKM2016.135.SR fundet, at der eksisterer en praksis, hvorefter fysiske personer har ret til fradrag i henhold til kursgevinstlovens § 14, stk. 1, for et tab, såfremt der er sket forudbetaling for en ydelse.
Efter denne praksis er der fradrag efter kursgevinstlovens § 14, stk. 1, når en fysisk person har foretaget en forudbetaling i forbindelse med et køb af en privat ydelse, fx en flybillet eller et nyt køkken, men ikke eller kun delvist får leveret ydelsen, eller hvor den leverede ydelse eller vare i øvrigt er mangelfuld, hvorefter der er lidt et tab.
Skatterådet har endvidere fundet, at SKM2014.795.LSR bevirker, at der eksisterer en administrativ praksis om fradrag for tab for erstatning for svie og smerte.
3. Ikrafttrædelsestidspunkt for praksisændringer
Af den juridiske vejledning 2016-1, afsnit A.A.7.1.5, fremgår, at det kun er muligt at iværksætte en skærpende praksis med virkning for fremtiden og efter udmelding af et passende varsel, der giver borgerne mulighed for at indrette sig efter den ændrede retstilstand.
Under punkt 2 er beskrevet situationer, hvor Skatterådet har fundet, at der foreligger en administrativ praksis om fradrag efter kursgevinstlovens § 14, stk. 1, som hermed ændres med det nedenfor anførte varsel.
Den skærpede praksis har virkning for tab på forudbetalinger for levering af private ydelser, når der sker betaling den ... eller senere.
Den skærpede praksis for erstatning for svie og smerte har virkning, når den begivenhed, som udløser erstatningen, er indtruffet den ... eller senere.
Skærpelsen af praksis i henhold til dette styresignal finder ikke anvendelse på tab i henhold til en bindende aftale om forudbetaling, der er indgået senest den [indsæt dato], når betalingen finder sted senest (6 måneder senere). Situationen er i så fald omfattet af den tidligere praksis.
4. Hvornår kan der foretages fradrag for et tab - realisationsprincippet
Personer kan som udgangspunkt først foretage fradrag for tab på private fordringer, når tabet er endeligt konstateret.
Er debitor et selskab, er det således accepteret i praksis, at såfremt kurator udsender meddelelse om, hvor stor dividende der højst vil blive udbetalt, så kan kreditor foretage fradrag for den del af tabet, som det herefter er sikkert ikke vil blive dækket. Fradraget kan foretages i det år, hvor kurator udsender meddelelsen. Efter afslutningen af et selskabs konkursbo, ophører selskabet, og debitor eksisterer derfor ikke mere.
Denne praksis finder ikke anvendelse, når debitor er en person, hvorefter fordringen mod debitor således fortsat består, uanset at debitors konkursbo er afsluttet. Ligesom der heller ikke er fradrag ved afgivelse af debitors insolvenserklæring. I tilfælde, hvor debitor er en person, kan et tab således først anses for at være endeligt konstateret, når fordringen bortfalder som følge af forældelse, akkord, eftergivelse mv. Se fx SKM2016.135.SR, under begrundelsen til spørgsmål 2.
5. Bortfaldstidspunkt
Styresignalet vil blive indarbejdet i Den juridiske vejledning 2016-2, som offentliggøres i juli 2016. Styresignalet bortfalder derfor med offentliggørelse af Den juridiske vejledning 2016-2 på SKATs hjemmeside http:// www.skat.dk/.